Cand.merc.aud. Afhandling December 2004 Forfattere: Helle Damsgaard Jensen og Susanne Meng Hansen Vejleder: Frank Thinggaard Regnskabsmæssige problemstillinger ved omstruktureringer En vurdering af det retvisende billede af åbningsbalancen Handelshøjskolen i Århus Institut for regnskab
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 ANVENDTE FORKORTELSER... 5 FORORD... 6 1. PROBLEMFORMULERING... 7 1.1 INDLEDNING... 7 1.2 PROBLEMDEFINITION... 9 1.3 AFGRÆNSNING...12 1.4 STRUKTUR...15 1.5 BEGREBSAFKLARING...17 2. DET RETVISENDE BILLEDE...22 2.1 UDVIKLINGEN INDENFOR REGNSKABSTEORIER...23 2.2 IASB...28 2.2.1 Baggrund...28 2.2.2 Begrebsrammen i IASB...30 Målsætningen med regnskaber...31 Grundlæggende forudsætninger...32 Regnskabets kvalitative egenskaber...32 Definition, indregning og beløbsmæssig angivelse...35 2.2.3 Sammenligning med dansk begrebsramme...39 3. OMSTRUKTURERINGER...43 3.1 BAGGRUND FOR OMSTRUKTURERINGER...43 3.2 HISTORISK UDVIKLING INDENFOR REGNSKABSREGULERINGEN...45 4. FUSION...49 4.1 DANSK REGNSKABSREGULERING M.V....50 4.1.1 Selskabslovene...50 4.1.2 Årsregnskabsloven...52 4.1.3 Regnskabsvejledninger...56 4.2 INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER...64 4.3 PROBLEMSTILLINGER...68 5. SPALTNING...70 5.1 DANSK REGNSKABSREGULERING M.V....71 5.1.1 Selskabslovene...71 5.1.2 Årsregnskabsloven...72 5.1.3 Regnskabsvejledninger...75 2
Indholdsfortegnelse 5.2 INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER...77 5.3 PROBLEMSTILLINGER...77 6. VIRKSOMHEDSOMDANNELSE...79 6.1 DANSK REGNSKABSREGULERING M.V....79 6.1.1 Selskabslovene...79 6.1.2 Årsregnskabsloven...81 6.1.3 Regnskabsvejledninger...84 6.2 INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER...85 6.3 PROBLEMSTILLINGER...86 7. AKTIEOMBYTNING...87 7.1 DANSK REGNSKABSREGULERING M.V....87 7.1.1 Selskabslovene...87 7.1.2 Årsregnskabsloven...88 7.1.3 Regnskabsvejledninger...89 7.2 INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER...91 7.3 PROBLEMSTILLINGER...92 8. DISKUSSION OG VURDERING...93 8.1 EKSTERNE OMSTRUKTURERINGER...93 8.1.1 Indregning...94 Sammenlægningsmetoden...95 Overtagelsesmetoden...100 Hensatte forpligtelser til omstruktureringer...100 Eventualforpligtelser...104 Immaterielle anlægsaktiver...108 Badwill...114 Udskudt skat...117 Juridisk/økonomisk overtagelse...120 Særlige problemstillinger i forhold til ÅRL...122 Indregningstidspunktet...124 Fresh-start-accounting...126 8.1.2 Måling...130 Sammenlægningsmetoden...130 Overtagelsesmetoden...131 Kostpris...131 Successive erhvervelser...134 Eventualforpligtelser...136 Immaterielle aktiver...138 Udskudt skat...140 Fresh-start-accounting...142 8.1.3 Delkonklusion...143 3
Indholdsfortegnelse 8.2 KONCERNINTERNE OMSTRUKTURERINGER...147 8.2.1 Indregning...147 Sammenlægningsmetoden...148 Overtagelsesmetoden...149 Immaterielle aktiver...149 Særlige problemstillinger i forhold til ÅRL...153 Fresh-start-accounting...155 8.2.2 Måling...155 Sammenlægningsmetoden...155 Overtagelsesmetoden...156 Kostpris...156 Immaterielle aktiver...157 Opløsning af reserver...158 Fresh-start-accounting...159 8.2.3 Delkonklusion...161 9. FORSLAG TIL FORBEDRINGER...163 9.1 FUSION...164 9.2 SPALTNING...169 9.3 VIRKSOMHEDSOMDANNELSE...170 9.4 AKTIEOMBYTNING...171 10. RESUMÉ OG KONKLUSION...174 10.1 RESUMÉ...174 10.2 KONKLUSION...175 11. ENGLISH SUMMARY...180 LITTERATURLISTE...183 BILAG 1 GRAFISK OVERSIGT...190 BILAG 2 FASB S BEGREBSRAMME...193 BILAG 3 - BYGGEKLODSMODELLEN...195 4
Anvendte forkortelser ANVENDTE FORKORTELSER ASL Aktieselskabsloven ApSL Anpartsselskabsloven FASB Financial Accounting Standards Board FRS Financial Reporting Standard FSR Foreningen af Statsautoriserede Revisorer GAAP General Accepted Accounting Principles IAS International Accounting Standard IASB International Accounting Standards Board IFRS International Financial Reporting Standard RV Regnskabsvejledning SIC Standard Interpretation Committee ÅRL Lov om visse selskabers aflæggelser af årsregnskab m.v. (Årsregnskabsloven) Vedrørende fodnoter henvises i øvrigt til forkortelserne i litteraturlisten. 5
Forord FORORD Som en del af cand.merc.aud.-uddannelsen ved Handelshøjskolen i Århus skal der udarbejdes en større skriftlig afhandling, der betegnes kandidatafhandling. Vi har ønsket at behandle et emne, der har særlig relevans for vor dagligdag, hvor vi arbejder som revisorer hos HLB Mortensen & Beierholm i Århus, men det var endvidere vores mål at inddrage en stor del af den teoretiske viden, vi har opnået gennem undervisningen på cand.merc.aud. Afhandlingen tager således udgangspunkt i emnet: Regnskabsmæssige problemstillinger ved omstruktureringer, hvor der fokuseres på en vurdering af det retvisende billede af åbningsbalancen. Vejleder: Frank Thinggaard Forfattere: Helle Damsgaard Jensen og Susanne Meng Hansen Der foreligger fælles ansvarsfordeling for hele afhandlingen. December 2004 Helle Damsgaard Jensen Susanne Meng Hansen 6
1. Problemformulering Indledning 1. PROBLEMFORMULERING 1.1 Indledning På baggrund af vor praktiske erfaring er det indtrykket, at der i stadig stigende grad foretages omstruktureringer i danske virksomheder, hvilket bl.a. sker som led i generationsskifte, ved opkøb af nye aktiviteter og dattervirksomheder eller koncerninternt for at opnå en mere hensigtsmæssig koncernstruktur. Begrundelserne for at omstrukturere er således mange og forskelligartede, og med de lukrative skattemæssige regelsæt på området, har danske virksomheder et ekstra incitament til at foretage disse. Begrundelsen, for at emnet omstruktureringer er valgt, er, at der er tale om et spændende område indenfor regnskabsaflæggelsen, der traditionelt byder på store udfordringer. Dette skyldes, at der ofte er tale om komplekse transaktioner, der i sig selv kan rumme vanskelige tekniske problemstillinger 1. Desuden er det hverken nationalt eller internationalt fuldt ud afgjort, hvorledes den regnskabsmæssige behandling bør være. Indtil 2001 var der ingen specifikke regler i ÅRL vedrørende omstruktureringer, og ved aflæggelse af åbningsbalancen skulle henses til de selskabsretlige og skatteretlige regler, hvorved der ikke blev taget meget hensyn til, om åbningsbalancen gav et retvisende billede af omstruktureringen. Med indførelse af den nye årsregnskabslov blev dette delvist ændret, idet specifikke bestemmelser om udarbejdelse af fusions- og spaltningsregnskaber blev indarbejdet heri. Ligeledes blev det ved ændringen af årsregnskabsloven tilkendegivet, at vurderingen af det retvisende billede i dansk regnskabsregulering skulle baseres på en overordnet referenceramme svarende til begrebsrammen i IASB. Den internationale begrebsramme har til formål at fastlægge de begreber og kriterier, der ligger til grund for indregning og måling af balancens poster i overensstemmelse med et retvisende billede. På baggrund af den stigende internationalisering, som havde medført et behov for ensar- 1 Inspi nr. 7+8, s. 26 7
1. Problemformulering Indledning tede regelsæt på tværs af landegrænser, var det nødvendigt, at også danske regnskaber blev aflagt på dette grundlag. De internationale tendenser, der primært kommer til udtryk i regnskabsstandarderne fra IASB og FASB, går i stadig højere grad mod en værdibaseret regnskabsaflæggelse med fokus på definition, indregning og måling af balancens poster. Dette skyldes, at det retvisende billede bedre opfyldes ved brug af mere fremadrettede målegrundlag, og at regnskabsbrugernes behov derved bedre dækkes, da de har brug for viden om virksomhedens værdi og levedygtighed 2. I forbindelse med omstruktureringer har brugerne i mange tilfælde særligt behov for at se balancens reelle værdier, da åbningsbalancen skal anvendes som beslutningsgrundlag og således dokumentere ombytningsforholdet. Endvidere danner den regnskabsmæssige åbningsbalance grundlag for de efterfølgende årsrapporter, og med henblik på at vurdere konsekvenserne af omstruktureringen er det centralt, at åbningsbalancen giver et retvisende billede, således at den efterfølgende regnskabsaflæggelse også kan blive retvisende. Det er imidlertid vores umiddelbare holdning, at bestemmelserne i den danske regnskabsregulering vedrørende omstruktureringer ikke i alle tilfælde giver et retvisende billede af åbningsbalancen, og at der endvidere på visse områder stadig ikke foreligger tilstrækkelig regnskabsmæssig regulering. 2 Solomons, David, s. 10 8
1. Problemformulering Problemdefinition 1.2 Problemdefinition På baggrund af ovenstående er hovedformålet med denne afhandling at vurdere, om det regnskabsmæssige regelsæt for omstruktureringer af danske virksomheder giver et retvisende billede af åbningsbalancen i de omstrukturerede virksomheder. Vurderingen opdeles i eksterne og koncerninterne omstruktureringer og vil ske med udgangspunkt i regelsættene for følgende 4 omstruktureringsformer 3 : Fusion Spaltning Virksomhedsomdannelse Aktieombytning En omstrukturering kan ske på mange forskellige måder, og ofte vil det være vanskeligt at skelne begreberne fra hinanden. Vi har valgt ovennævnte former, da vi herved mener at afdække de væsentligste regnskabsmæssige problemstillinger på området. Baggrunden for aflæggelse af åbningsbalance i forbindelse med en omstrukturering skal i de fleste tilfælde findes i selskabslovene. Med implementering af reglerne i den nye årsregnskabslov er der dog for så vidt angår fusion og spaltning sket en direkte regnskabsmæssig regulering, mens der for de øvrige områder endnu ikke eksisterer eksplicitte regler, og reguleringen heraf må således stadig udledes analogt af de øvrige regnskabsregler i ÅRL. Der er fra FSR s side endvidere udgivet en dansk regnskabsvejledning, som vedrører virksomhedssammenslutninger. Vejledningen er baseret på den tidligere internationale standard IAS 22 og behandler til dels alle de ovennævnte omstruktureringer. I nærværende opgave vil det være den danske regnskabsregulering, der analyseres med hensyn til det retvisende billede. Det retvisende billede vurderes ud fra IASB s begrebsramme, hvis begreber og kriterier opprioriterer hensynet til balancens poster. Begrebsrammen kræver i mange situationer en afvejning af de kvalitative egenskaber, 3 Se afsnit 1.5 - Begrebsafklaring 9
1. Problemformulering Problemdefinition herunder specielt relevans overfor pålidelig. Egenskabernes relative vigtighed må vurderes i den enkelte situation for at opnå det mest retvisende billede, men det er vores holdning, at de internationale standarder i stadig højere grad prioriterer relevanskriteriet uden dog helt at tilsidesætte pålideligheden eller de øvrige kriterier i begrebsrammen. Der arbejdes således hen mod en værdibaseret regnskabsmodel 4, hvor regnskaber sigter mod at opgøre de reelle værdier af balancens poster for at imødekomme kravet om et retvisende billede 5. På baggrund af ovenstående vil vi søge at besvare følgende spørgsmål vedrørende åbningsbalancen for omstrukturerede virksomheder: Medfører indregningen og målingen af aktiver og forpligtelser et retvisende billede af åbningsbalancen? Hvilke forbedringer i retning af en værdibaseret regnskabsaflæggelse vil medføre et mere retvisende billede af åbningsbalancen? Ved vurderingen vil vi inddrage bestemmelserne i de internationale regnskabsstandarder fra IASB, da alle danske børsnoterede selskaber fra 2005 skal overholde IFRSstandarderne ved aflæggelse af årsrapport. Det synes derfor umiddelbart hensigtsmæssigt at tilrette årsregnskabsloven i henhold til IFRS, så det bliver muligt at sammenligne børsnoterede og andre danske virksomheders årsrapporter. Vi vil foretage en vurdering af, hvorvidt ændringer på baggrund af IASB s standarder vil give et mere retvisende billede, eller om der er alternative løsninger til større nytte for brugerne. Med hensyn til den danske regnskabsregulering på omstruktureringsområdet ser vi umiddelbart følgende problemstillinger, som vil blive behandlet i opgaven: 4 Se afsnit 1.5 - Begrebsafklaring 5 Regnskabsrådets rapport, s. 24 10
1. Problemformulering Problemdefinition Generelt behandles omstruktureringerne i dansk regnskabsregulering efter to forskellige metoder; sammenlægnings- og overtagelsesmetoden. Brug af sammenlægningsmetoden jf. ÅRL 121 medfører efter vores mening ikke umiddelbart et retvisende billede af åbningsbalancen, idet der tages udgangspunkt i de bogførte værdier, som i mange tilfælde ikke giver et relevant billede. Ved de eksterne omstruktureringer vil der endvidere i mange tilfælde være sket en forhandling om nettoaktivernes værdi, hvorved det synes muligt at opgøre nogle pålidelige dagsværdier. Ifølge ÅRL er hovedreglen dog også brug af overtagelsesmetoden, hvorved der sker omvurdering til dagsværdi af den erhvervede virksomhed, mens det modtagende selskab ikke omvurderes. Der synes at være tale om en asymmetrisk behandling af virksomhederne, idet dagsværdier og bogførte historiske værdier dermed blandes sammen i åbningsbalancen. Det bør efter vores mening overvejes, om omvurdering af begge virksomheder er mere retvisende. I henhold til årsregnskabsloven afgøres det på baggrund af den juridiske struktur, hvilken virksomhed, der er den erhvervede, og således skal omvurderes efter overtagelsesmetoden. Det afspejler ikke nødvendigvis den økonomiske realitet. Ifølge RV 18 skal den erhvervede virksomhed dog identificeres med baggrund i de økonomiske realiteter, hvilket umiddelbart synes mere retvisende. RV 18 inddrager ikke de koncerninterne omstruktureringer, og årsregnskabsloven giver ingen klare anbefalinger til valg af metode. Sammenlægningsmetoden kan anvendes, men overtagelsesmetoden er dog stadig hovedreglen. Derved sker der omvurdering af de regnskabsmæssige værdier for en aktivitet indenfor koncernen på baggrund af nogle juridiske dispositioner, hvilket efter vores umiddelbare mening ikke kan anses som værende retvisende for koncernen som helhed. For så vidt angår spaltninger mener vi, at der kan opstå tvivl om, hvordan fusionsreglerne i ÅRL skal overføres herpå. Endvidere er der i ÅRL ingen særskilte regler om virksomhedsomdannelser, men bemærkningerne til loven forsøger at drage en analog 11
1. Problemformulering Problemdefinition til reglerne om overtagelses- og sammenlægningsmetoden. Dette er efter vores mening områder, hvor der er behov for yderligere regnskabsregulering. For alle fire omstruktureringsformer kan der dog i større eller mindre grad ske analog anvendelse af reglerne i RV 18, men anvisningerne heri vedrørende omvurderingerne i henhold til overtagelsesmetoden synes ikke altid retvisende. Der sker bl.a. indregning af omstruktureringshensættelser uden, at definitionen på en forpligtelse i henhold til begrebsrammen er opfyldt. Ligeledes er det ikke muligt at foretage tilbagediskontering af udskudt skat, selvom den nominelle værdi ikke afspejler dagsværdien. I henhold til den nye internationale standard på området, IFRS 3, er det endvidere tilladt at indregne eventualforpligtelser og flere immaterielle aktiver i åbningsbalancen, idet indregningskriteriet vedrørende sandsynligheden for fremtidig realisation er fjernet. Der tages i stedet højde for sandsynligheden for realisation ved målingen af posten, hvilket virker retvisende i overensstemmelse med den værdibaserede regnskabsteori. 1.3 Afgrænsning Omstruktureringer kan som tidligere nævnt defineres på mange måder, og der opstår hele tiden nye muligheder og kombinationer. I nærværende opgave behandles f.eks. ikke tilførsel af aktiver, kapitalnedsættelse, gældskonvertering og likvidation, da disse områder falder udenfor vor definition af omstruktureringer 6. Med udgangspunkt i at opnå et retvisende billede ser vi endvidere ingen yderligere regnskabsmæssige problemstillinger af betydning herved. Med hensyn til de udvalgte omstruktureringsmetoder vil vi analysere de områder, hvor vi ser nogle centrale problemstillinger i forhold til indregning og værdiansættelse. Vi vil i denne forbindelse ikke vurdere, hvilke oplysningskrav der bør være gældende. 6 Se afsnit 1.5 - Begrebsafklaring 12
1. Problemformulering Afgrænsning Afhandlingen behandler ikke virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven. Endvidere har vi valgt kun at beskæftige os med virksomheder i regnskabsklasse C og D, der indeholder mellemstore og store selskaber samt børsnoterede og statslige aktieselskaber. Begrundelsen herfor er, at disse selskaber har flest regnskabsbrugere, og det retvisende billede synes derfor at være af størst betydning for disse. Vi vil endvidere kun beskæftige os med aktie- og anpartsselskaber samt i forbindelse med virksomhedsomdannelser personlige virksomheder, da vi ikke ønsker at behandle evt. særlige problemstillinger ved omstruktureringer af andre virksomhedsformer såsom fonde og foreninger. Som regnskabsbrugere anses normalt følgende: Investorer, medarbejdere, långivere, leverandører, kunder, offentlige myndigheder samt offentligheden. Brugerne har forskellige informationsbehov og tillægger derfor indregnings- og målegrundlagene forskellig værdi. Alle brugerne har dog behov for viden om virksomhedens rentabilitet og levedygtighed 7, og eftersom investorerne stiller risikovillig kapital til rådighed for virksomheden, vil årsrapporter, der opfylder investorernes behov, også opfylde de fleste af de øvrige brugeres behov 8. Vi vil derfor ikke i nærværende opgave skelne mellem de forskellige brugeres behov, men antager blot investorernes synsvinkel. Endvidere er det vores opfattelse, at åbningsbalancen i forbindelse med en omstrukturering primært tager sigte på investorerne, der som oftest skal godkende omstruktureringen og vurdere vederlaget ved omstruktureringen. De øvrige brugergrupper har dog også ofte adgang til at se åbningsbalancen og vil derfor ligeledes bruge denne til at vurdere, hvilken betydning omstruktureringen har for dem. Virksomhederne vil ofte tilrettelægge omstruktureringer ud fra de skattemæssige konsekvenser herved, og det er ofte her fokus rettes, således at kravene til de skattefrie omstruktureringer overholdes 9. I nærværende opgave vil vi ikke inddrage skattemæssige problemstillinger ved de enkelte omstruktureringsformer, ligesom vi ikke vil be- 7 Solomons, David, s. 10 8 Internationale regnskabsstandarder 2003, s. 25 9 Inspi nr. 7+8, s. 54 13
1. Problemformulering Afgrænsning handle eventuelle skattemæssige konsekvenser, der kan opstå ved ændringer i metoderne til indregning og værdiansættelse af de enkelte poster, idet denne afhandling udelukkende omhandler den regnskabsmæssige behandling af omstruktureringer. Den regnskabsmæssige behandling af udskudt skat vil dog blive inddraget, hvor det er relevant i forbindelse med vurderingen af det retvisende billede. De selskabsretlige regler vil blive beskrevet i afhandlingen i det omfang, de har betydning for aflæggelse af åbningsbalancen ved en omstrukturering. Selskabslovene sætter i den relation visse begrænsninger i den regnskabsmæssige behandling af omstruktureringer. Vores ændringsforslag vil ikke umiddelbart tage højde herfor, og det vil således kræve en tilsvarende tilretning af selskabslovene, som vi ikke vil behandle i nærværende afhandling. Der er dog allerede på nuværende tidspunkt samspilsproblemer mellem selskabs- og regnskabsreglerne ved virksomhedssammenslutninger, idet RV 18 opererer med økonomiske realiteter frem for juridiske, og en tilretning er således under alle omstændigheder påkrævet. 14
1. Problemformulering Struktur 1.4 Struktur 1. Problemformulering 2. Det retvisende billede 3. Omstruktureringer 4. Fusion 5. Spaltning 6. Virksomhedsomdannelse 7. Aktieombytning 8. Diskussion og vurdering 8.1 Eksterne omstruktureringer 8.2 Koncerninterne omstruktureringer 9. Forslag til forbedringer 10. Resumé og konklusion 11. English summary Vurderingen af de stillede spørgsmål under problemdefinitionen foretages med baggrund i IASB s begrebsramme og det retvisende billede. Der sker løbende en ændring i opfattelsen af det retvisende billede, hvorfor vi i kapitel 2 vil beskrive denne udvikling og dermed begrunde, hvorfor vi henser til den værdibaserede regnskabsteori ved vurdering af det retvisende billede. Begrebsrammen danner det overordnede grundlag for det retvisende billede, og vi beskriver derfor kriterierne for indregning og måling, som opstilles i begrebsrammen. I den danske årsregnskabslov er der også implemente- 15
1. Problemformulering Struktur ret en begrebsramme, der i høj grad ligner den internationale. Vi vil kort belyse eventuelle forskelle, som kan have betydning for danske selskabers regnskabsaflæggelse i forbindelse med omstruktureringer. I kapitel 3 vil vi kort beskrive baggrundene for at foretage omstrukturering, herunder beskrives den historiske udvikling indenfor regnskabsreguleringen på omstruktureringsområdet. Dernæst foretages en beskrivelse af de bestemmelser i selskabslovene, årsregnskabsloven og regnskabsvejledningen, der har indflydelse på aflæggelse af åbningsbalancen ved en omstrukturering, og vi beskriver forskellene til de internationale regnskabsstandarder på området. Der laves et kapitel for hver af de fire omstruktureringsformer, da regelsættene for de fire omstruktureringsformer ikke er helt ens. Det er hensigten, at kapitlerne vedrørende den regnskabsmæssige behandling af de enkelte omstruktureringsformer skal kunne læses uafhængigt af hinanden, men hvor der er sammenfald mellem reglerne, er der henvist til tidligere beskrivelser heraf. De enkelte kapitler afsluttes med en opsummering af problemstillingerne, som vi har identificeret ved gennemgangen af den danske regnskabsregulering. Da det er kendetegnende for de fire omstruktureringsformer, at regelsættene henser til de samme metoder til behandling af åbningsbalancen, synes det hensigtsmæssigt, at problemstillingerne vurderes under ét kapitel, hvor vi diskuterer disse problemer, vurderer dem ud fra begrebsrammens kriterier og den værdibaserede regnskabsteori samt henser til de internationale regnskabsstandarder på området. Det er endvidere fælles for de fire former, at der regnskabsmæssigt skelnes mellem koncerninterne og eksterne omstruktureringer 10. Til de koncerninterne omstruktureringer er knyttet særlige problemstillinger, og diskussionen er derfor opdelt i koncerninterne og eksterne omstruktureringer. 10 Se afsnit 1.5 - Begrebsafklaring 16
1. Problemformulering Struktur Indenfor disse to områder vil vi dernæst foretage en yderligere opdeling af diskussionen i to underafsnit vedrørende indregning og måling, da det i alle tilfælde skal afgøres, hvorvidt en post skal indregnes, før man kan diskutere målingen heraf. Som afslutning vil vi opsummere i en delkonklusion, hvoraf det fremgår på hvilke områder, vi mener, der er behov for forbedringer i forhold til det retvisende billede, jf. første spørgsmål i problemdefinitionen. På baggrund af vurderingen af problemstillingerne vil vi komme med forslag til forbedringer af den danske regnskabsregulering på de 4 omstruktureringsområder og således besvare det andet spørgsmål i problemdefinitionen. Slutteligt resumeres afhandlingens indhold, og delkonklusionerne sammenfattes til en endelig konklusion omkring det retvisende billede af åbningsbalancen i henhold til den danske regnskabsregulering vedrørende omstruktureringer. 1.5 Begrebsafklaring Det retvisende billede Det retvisende billede kan beskrives som et brugerorienteret begreb, der kræver, at virksomheden undersøger, om årsrapportens forventede brugergrupper får opfyldt deres informationsbehov ved et realistisk helhedsindtryk af virksomhedens økonomiske situation, bl.a. i form af resultatet af virksomhedens aktiviteter og dens økonomiske stilling ved regnskabsårets udløb 11. Det er i begrebsrammen fra IASB nævnt, at anvendelsen af kriterierne heri sædvanligvis resulterer i et retvisende billede, jf. begrebsrammen pkt. 46. Regnskabsteorier Ved aflæggelse af en årsrapport kan der lægges vægt på henholdsvis et retvisende billede af resultatopgørelsen og et retvisende billede af balancen. Disse to interesser vil ofte være i modstrid, da et hensyn til resultatopgørelsen tit vil nedprioritere hensynet 11 Regnskabsrådets rapport, s. 39 17
1. Problemformulering Begrebsafklaring til balancen og omvendt, hvilket uddybes i kapitel 2.1 Udviklingen indenfor regnskabsteorier. Der skelnes således mellem to forskellige regnskabsteoretiske syn på det retvisende billede: Transaktionsbaseret, der tager størst hensyn til resultatopgørelsen og værdibaseret, der lægger mest vægt på et retvisende billede af balancen. Der eksisterer dog forskellige opfattelser af disse begreber, ligesom der bliver anvendt andre termer til at beskrive regnskabsteorierne 12. Således skelnes der ofte i teorien mellem begreber, der dækker henholdsvis indregnings- og målingshensyn, da der f.eks. godt kan fokuseres på, hvilke elementer der indregnes i balancen uden at anvende fremadrettede målegrundlag. I praksis giver det dog sjældent mening at overveje indregning uden samtidig at tage hensyn til målingsproblematikkerne, da et aktiv ikke kan indregnes, såfremt det ikke kan måles pålideligt 13. Således vil den værdibaserede regnskabsteori i nærværende opgave dække såvel indregnings- som målingshensyn i balancen, mens den transaktionsbaserede teori er koncentreret om indregning og måling i resultatopgørelsen. Begrebsramme En begrebsramme er en overordnet ramme for regnskabsbestemmelser, hvori regnskabets formål, grundlæggende begreber og sammenhænge systematiseres. Rammen foretager afgrænsning af regnskabsbrugere, samt beskriver kvalitetskravene til regnskabet og definerer de centrale elementer, hvorved den anviser, hvorledes det retvisende billede bedst opfyldes 14. I nærværende afhandling dækker betegnelsen begrebsrammen over IASB s begrebsramme. 12 Elling, Jens O., s. 117 13 Solomons, David, s. 43 14 Regnskabsrådets rapport, s. 44 18
1. Problemformulering Begrebsafklaring Dagsværdi Dagsværdi kan defineres som det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter 15. Ved dagsværdier forstås således aktuelle målegrundlag som led i normal drift. Disse målegrundlag kan være genanskaffelsesværdi, salgsværdi, nettorealisationsværdi eller kapitalværdi 16, hvorved dagsværdi står i modsætning til historisk kostpris og anskaffelsespris. I teorien betragtes kapitalværdien som den bedste implementering af dagsværdien, da denne værdi afspejler en virksomheds nytteværdi, også kaldet value to the business. Imidlertid vil det meget ofte på grund af usikkerhed om fremtiden være svært i praksis at opnå en pålidelig måling heraf, ligesom kapitalværdien af de enkelte aktiver er afhængig af andre aktivers tilstedeværelse. Af den grund anvendes markedsværdien (value in exchange) i mange tilfælde som den bedste implementering af dagsværdien, når der i praksis skal afvejes mellem relevans og pålidelighed. I den forbindelse er det dog vigtigt at vurdere markedskræfternes effektivitet, da et rimeligt velfungerende marked er en forudsætning for en pålidelig måling. I Regnskabsrådets rapport anføres, at der eksisterer mange markeder, som må anses som effektive. Hvis et sådant imidlertid ikke findes, kan der f.eks. inddrages vurderingsmænd med særlig ekspertise på området for at vurdere dagsværdien og dermed øge pålideligheden. Omstrukturering I nærværende afhandling defineres omstrukturering som den handling, der sker, når en virksomhed overdrager nettoaktiver eller kapitalandele til en anden juridisk enhed, mod at virksomhedens ejere modtager kapitalandele i den juridiske enhed eller kontant vederlag. 15 ÅRL, bilag 1, pkt. D2 16 Regnskabsrådets rapport, s. 57 19
1. Problemformulering Begrebsafklaring Som eksempler herpå kan nævnes 17 : Fusion Spaltning Virksomhedsomdannelse Aktieombytning Ved en fusion overdrages samtlige aktiver og forpligtelser fra et selskab (det indskydende selskab) til et andet selskab (det modtagende selskab). Fusionen kan være uegentlig, dvs. foretaget ved at det indskydende selskabs aktiver og forpligtelse i deres helhed overdrages til et andet eksisterende selskab, eller egentlig hvilket vil sige, at to eller flere selskaber sammensmeltes i et nyt selskab. Det er kendetegnede for begge typer fusion, at aktionærerne i de indskydende selskaber modtager vederlag i form af aktier, kontanter eller andet fra det modtagende selskab. Ved spaltning forstås et ophørende selskabs overdragelse af samtlige aktiver og forpligtelser til flere bestående eller nystiftede selskaber mod vederlag til det spaltede selskabs aktionærer. Endvidere kan der foretages en grenspaltning, hvorved selskabet indskyder en del af sine aktiver og forpligtelser i et andet selskab mod vederlag til det oprindelige selskabs aktionærer. En virksomhedsomdannelse forekommer, når en eller flere personligt drevne virksomheder indskydes (aktiver og forpligtelser) i et selskab, og virksomhedernes ejere modtager kapitalandele eller andet vederlag herfor. Ved en aktieombytning indskyder en eller flere aktionærer deres aktier i et andet selskab, som derved bliver moderselskab. Aktionærerne modtager som modydelse herfor aktier i moderselskabet eller andet vederlag. Aktieombytning er typisk anvendt til stiftelse af et holdingselskab, men kan også anvendes som en slags fusion, såfremt flere 17 Se bilag 1 Grafisk oversigt 20
1. Problemformulering Begrebsafklaring selskabers aktier indskydes i ét holdingselskab, og der dermed opstår et koncernforhold med flere underliggende selskaber. En omstrukturering kan som tidligere nævnt defineres som værende koncernintern, hvilket vil sige, at omstruktureringen sker mellem virksomheder, der er under samme bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse er i IFRS 3 defineret som beføjelsen til at styre en virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger med henblik på at opnå fordele fra dens aktiviteter. Omstruktureringer, der medfører, at to virksomheder, der ikke er under samme bestemmende indflydelse før omstruktureringen, og som bliver del af samme koncern, er således ikke omfattet af definitionen på koncerninterne omstruktureringer. I nærværende afhandling anvendes betegnelsen ekstern omstrukturering om det modsatte af en koncernintern omstrukturering. 21
2. Det retvisende billede 2. DET RETVISENDE BILLEDE I nærværende afhandling har vi valgt i høj grad at anvende IASB s begrebsramme som vurderingsgrundlag, hvilket skyldes, at begrebsrammen ligger til grund for udarbejdelsen af nye internationale standarder, ligesom den danner det overordnede grundlag for indregning og måling af regnskabets poster i overensstemmelse med det retvisende billede. Der er løbende sket en udvikling i opfattelsen af det retvisende billede såvel nationalt som internationalt. Med indførelsen af begrebsrammen i IASB er der internationalt i højere grad blevet lagt vægt på et retvisende billede af balancen, mens der tidligere har været fokuseret mere på resultatopgørelsen 18. I 2001 blev der desuden indført en ny årsregnskabslov i Danmark, og intentionen med denne lov var at skabe et mere fremadrettet billede af de danske selskabers årsrapporter for at følge de internationale tendenser 19. I dette kapitel vil vi beskrive og begrunde denne udvikling i forståelsen af det retvisende billede. Nedenfor vil vi endvidere kort redegøre for IASB s organisation og formålet med denne, hvorefter retningslinierne i den internationale begrebsramme beskrives. Desuden vil vi, for at undersøge om der er betydningsfulde forskelle i opfattelsen af det retvisende billede, sammenholde den danske begrebsramme, som er implementeret i årsregnskabsloven med den internationale begrebsramme. 18 Hasselager, Olaf m.fl., bind 1, s. 63 19 Regnskabsrådets rapport, s. 31 22
2. Det retvisende billede Udviklingen indenfor regnskabsteorier 2.1 Udviklingen indenfor regnskabsteorier Tidligere var årsregnskabsloven og de europæiske regnskabsdirektiver i høj grad fokuseret på et retvisende billede af resultatopgørelsens poster, hvilket kendetegner den transaktionsbaserede regnskabsteori. Denne teori tager udgangspunkt i en virksomheds realiserede transaktioner, hvilket betyder, at indregning af indtægter og omkostninger skal have baggrund i en transaktion. Resultatopgørelsen bliver derved betragtet som den primære del af regnskabet, da man ønsker at fokusere på virksomhedens indtjeningsevne, dvs. evnen til at skabe et overskud af driften 20. Det har den konsekvens, at balancen ofte nedprioriteres, og værdiansættelsen af posterne sker som konsekvens af bevægelserne i resultatopgørelsen. Værdiansættelsen af aktiver og passiver vil således ske til historiske kostpriser, idet der skal være sket en transaktion, før værdireguleringen foretages. Metoden har den store ulempe, at virksomhedernes aktiver ofte vil have en meget højere værdi end angivet i regnskabet, og dermed indeholder regnskabet skjulte reserver. Et eksempel på problemet er værdiansættelse af en ejendom, der er købt for f.eks. 50 år siden, og såfremt kostprisen anvendes, vil man som regnskabsbruger sjældent få et retvisende billede af ejendommens værdi, idet den løbende prisudvikling ofte bevirker en væsentlig ændring i markedsprisen. Dette gælder langt de fleste regnskabsposter. Brug af historiske kostpriser som målegrundlag vil således begrænse nytteværdien for regnskabsbrugerne, hvor der er tale om et marked med væsentlige prisændringer, da balancen derved ikke giver et realistisk billede af de ressourcer, der er til stede i virksomheden. Endvidere vil nøgletal m.v. blive misvisende, idet der vil være skjulte reserver, og egenkapitalen ikke indeholder urealiserede gevinster og tab. Når der eksisterer ikke-indregnede, urealiserede værdiændringer vil virksomhederne have mulighed for at tære på skjulte reserver, når der er behov herfor 21. Således vil realisation af f.eks. aktier, der er steget i værdi, medføre en forøget egenkapital på transaktionstidspunktet. Virksomhederne vil derved kunne opnå en resultatudjævning, som kan 20 Elling, s. 108 21 Solomons, David, s. 51 23
2. Det retvisende billede Udviklingen indenfor regnskabsteorier skjule en negativ udvikling og i værste tilfælde vil det først for sent opdages, at virksomheden ikke længere er levedygtig. Ligeledes kan der ved fokus på resultatopgørelsen opstå regnskabstekniske poster i balancen, der ikke har nogen værdi, hvilket f.eks. er tilfældet ved aktivering af kurstab, ud fra et ønske om at fordele kurstabet over flere års resultatopgørelser 22. Et argument for at prioritere resultatopgørelsen højest er imidlertid, at den dermed afspejler virksomhedens indtjeningsevne. Matching-princippet bliver således brugt til at vise denne indtjeningsevne, idet en omkostning medtages, når den er afholdt for at skabe en indtægt, hvorved virksomhedens indtjeningsevne kommer til udtryk. Resultatopgørelsen vil dog også til en vis grad være forvrænget, idet indtægter matches med historiske kostpriser af omkostningerne, herunder vareforbrug og afskrivninger, og det vil således blive svært at vurdere ledelsens evne til at skabe overskud. Ved anvendelse af det historiske kostpris-princip har man dog forsøgt at kompensere for denne mis-match ved f.eks. at opgøre lageret efter LIFO-princippet (last-in-firstout). Dette vil dog ved prisstigninger blot resultere i, at resultatopgørelsen udviser et for stort resultat, når lageret nedbringes, og det er de ældste enheder, der anvendes 23. Ligeledes vil lagerets værdiansættelse blive for lav, når værdiansættelsen sker ud fra de først købte varer. Ovennævnte værdiansættelse af lageret vil i høj grad opfylde kravet om forsigtighed, og forsigtighedsprincippet er også fremhævet som argument for en transaktionsbaseret regnskabsaflæggelse, da de historiske kostpriser i et samfund med stigende priser vil være udtryk for en forsigtig værdiansættelse. Fortalerne herfor mener, at de fremadrettede målegrundlag mangler pålidelighed, og at regnskabet derfor bliver aflagt på et for usikkert grundlag. De historiske kostpriser, som er kendetegnende for den transaktionsbaserede regnskabsteori, kan derimod let dokumenteres og vil således være meget pålidelige. 22 Regnskabsrådets rapport, s. 24 23 Solomons, David, s. 35 24
2. Det retvisende billede Udviklingen indenfor regnskabsteorier Den internationale udvikling har imidlertid betydet, at der i stadig stigende grad fokuseres på et retvisende billede af balanceposterne således, at virksomhedens værdi vises. Det er dermed resultatopgørelsen, hvori de afledte reguleringer foretages. Der argumenteres for, at regnskabsbrugerne har mest nytte af et retvisende billede af balancen for at kunne vurdere virksomhedens værdi og fremtidige indtjening, betalingsevne samt afkast. IASC s begrebsramme har på baggrund heraf i høj grad fokus på balancen, og resultatopgørelsen anses som et sekundært beslutningsgrundlag, der kun viser periodens bevægelser på balanceposterne. Det anføres ligeledes i Regnskabsrådets rapport, at tilkomsten af nye regnskabsbrugere uden særlig forstand på regnskabsvæsen vil betyde, at værdierne i balancen skal være mere retvisende 24. Regnskabsbrugerne er således ikke selv i stand til at gennemskue de regnskabstekniske poster, der opstår ved anvendelse af historiske kostpriser med åremålsafskrivning. I modsætning til den transaktionsbaserede regnskabsteori anvender den værdibaserede teori mere fremadrettede målegrundlag, og den internationale udvikling går på baggrund af ovenstående i retning af at benytte fair value (dagsværdi) som generelt målegrundlag 25. Den værdibaserede regnskabsteori sigter netop på, at balanceposterne optages til nytteværdi/kapitalværdi eller markedsværdi for at opnå et retvisende billede, da det antages, at regnskabsbrugeren har større nytte af en balance, hvor aktiverne viser de økonomiske fordele, som de forventes at indbringe i fremtiden. Værdiændringer tages ind i balancen, når de opstår i forbindelse med ændringer i de aktuelle kapitalværdier eller markedspriser. På et marked med stigende priser vil det have den konsekvens, at der opnås en højere værdiansættelse af aktiverne end ved anvendelse af et transaktionsbaseret synspunkt, hvor der som hovedregel ikke foretages ændringer af balancen efter indregningstidspunktet. Et argument for det værdibaserede regnskab er desuden, at der skal indregnes aktiver og forpligtelser, selvom der ikke er sket en transaktion. Således skal f.eks. intern oparbejdet goodwill aktiveres i overens- 24 Regnskabsrådets rapport, s. 24 25 Regnskabsrådets rapport, s. 57 25
2. Det retvisende billede Udviklingen indenfor regnskabsteorier stemmelse med den rene værdibaserede teori, hvilket ikke er tilfældet ved den transaktionsbaserede regnskabsteori. Såfremt der kan findes en pålidelig måling af dagsværdien, er det også vores holdning, at de fremadrettede målegrundlag er væsentligt mere anvendelige for regnskabsbrugerne end de historiske kostpriser. Markederne for aktiver og forpligtelser er endvidere generelt blevet mere åbne, og det er dermed blevet langt nemmere at opnå en pålidelig værdiansættelse til f.eks. markedsværdi, end det har været tidligere 26. Der er således væsentlige argumenter for at anvende fremadrettede værdiansættelser, og i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabsloven blev det af regnskabsrådet tilkendegivet, at den danske regnskabsaflæggelse skulle gå i retning af et værdibaseret regnskabskoncept for at fremme det retvisende billede i balancen. Det blev dog samtidig fremhævet, at historiske kostpriser fortsat skulle være en væsentlig del af målegrundlaget for aktiver og forpligtelser især i små virksomheder. Denne anbefaling har baggrund i, at målingen til historiske kostpriser er nem at benytte og påfører ikke virksomhederne større omkostninger end højst nødvendigt 27. Det har betydet, at detailreglerne i årsregnskabsloven fortsat i mange tilfælde anviser brug af historiske kostpriser som målegrundlag, ligesom den transaktionsbaserede regnskabsteori stadig er fremtrædende, f.eks. vedrørende internt oparbejdet goodwill. Vi er enige i denne betragtning for så vidt angår små virksomheder, men mener, at antallet af brugere og størrelsen af virksomhedernes ressourcer gør, at virksomhederne i klasse C og D i langt højere grad bør anvende mere fremadrettede målegrundlag til gavn for virksomhedernes brugere. Særligt de børsnoterede virksomheder har en bred kreds af brugere, der ikke i det daglige er i forbindelse med virksomheden og derfor ikke selv har mulighed for at skaffe tilstrækkelig information til at vurdere dagsværdien af virksomhedens aktiver og forpligtelser. 26 Regnskabsrådets rapport, s. 24 27 Kiertzner, Lars m.fl., s. 256 26
2. Det retvisende billede Udviklingen indenfor regnskabsteorier I forbindelse med omstruktureringer er det endvidere særdeles vigtigt, at der opnås et retvisende billede af åbningsbalancen, idet denne danner grundlag for såvel fremtidig regnskabsaflæggelse som for regnskabsbrugernes vurderinger af fremtidige indtjeningsmuligheder samt af fordele og ulemper ved disse omstruktureringer. I Regnskabsrådets rapport er den stadige anvendelse af historiske kostpriser på nogle regnskabsposter dog begrundet med, at en fuldstændig anvendelse af dagsværdier bør afvente den internationale udvikling. Vi er enige i, at dansk regnskabsregulering i høj grad bør følge de internationale regelsæt, således at danske virksomheder kan sammenlignes med udenlandske virksomheder, hvilket den stigende internationalisering har skabt et behov for. Det har tidligere givet anledning til problemer på grund af EU-direktiverne, men da IAS-standarderne gradvist fra 2000 er blevet implementeret heri, vil det i højere grad være muligt at tilrette den danske regnskabsregulering og selskabsregulering i overensstemmelse med de internationale standarder. På baggrund heraf er det besluttet, at alle børsnoterede selskaber fra 2005 skal følge de internationale standarder med hensyn til aflæggelse af de konsoliderede regnskaber. Det forventes, at det europæiske aktiemarked dermed vil styrke sin position og opnå en størrelse som bedre matcher de amerikanske aktiemarkeder 28. Med ændringen i EUdirektiverne har IASB således styrket sin position som et af de førende standardudstedende organer. Dette betyder endvidere, at det retvisende billede af balanceposterne har opnået bedre fodfæste også i Europa. 28 EU Financial Reporting Strategy, pkt. 2 27
2. Det retvisende billede IASB 2.2 IASB 2.2.1 Baggrund I 1973 stiftede revisorprofessioner fra 9 forskellige lande den internationale standardudstedende organisation, International Accounting Standards Committee (IASC). Formålet med organisationen var at opnå en mere ensartet og informativ regnskabspraksis medlemslandene imellem, og stifterne var på daværende tidspunkt enige om at gøre en indsats for at indføre de internationale regnskabsstandarder i hjemlandene 29. I april 2001 blev det vedtaget at ændre IASC s struktur, og IASC blev erstattet af IASB (International Accounting Standards Board). Det blev endvidere vedtaget, at nye standarder benævnes IFRS. I nærværende afhandling benævnes komitéen IASB. Det vil således dække over IASC i de tilfælde, hvor der diskuteres tidligere hændelser i organisationen. Det skal endvidere bemærkes, at betegnelsen de internationale regnskabsstandarder i nærværende opgave både dækker IAS-standarder og de nye IFRSstandarder. IASB har gennem årene haft en del problemer med at slå igennem i mange lande, hvilket bl.a. skyldes, at den ingen magt har til at kræve standarderne anvendt i medlemslandene, da der er tale om en frivillig organisation. For at tilgodese alle lande har man i stedet forsøgt at opnå enighed inden vedtagelse af nye regnskabsstandarder. Dette har medført, at IASB er blevet kritiseret for at vedtage for brede standarder uden større reguleringseffekt 30, og som følge heraf har standarderne haft svært ved at blive anerkendt på børserne rundt om i verden. Som et forsøg på at ændre på ovennævnte kritik indledte IASB i 1995 et samarbejde med den internationale børssammenslutning IOSCO (International Organisation of Securities Commissions). Dette samarbejde førte til, at en række af standarderne fra IASB blev tilrettet med henblik på at opnå accept fra flere af de førende børser. Dette har også virket effektiv, eftersom mange af de mere betydningsfulde børser i dag ac- 29 Elling, s. 61 30 Elling, s. 61 28
2. Det retvisende billede IASB cepterer årsrapporter aflagt i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, herunder f.eks. i Australien, England og Tyskland. I USA er det dog stadig ikke accepteret, at børsnoterede virksomheder aflægger deres regnskaber efter de internationale standarder med mindre, at US GAAP også overholdes. The Securities and Exchange Commission har imidlertid udtalt, at forholdet tages op til overvejelse efter 2005, ligesom de bakker op omkring tiltag, der vil skabe overensstemmelse mellem US GAAP og de internationale regnskabsstandarder. På baggrund af sammenligneligheden er det således problematisk for amerikanske selskaber at anvende de internationale standarder som regnskabsgrundlag. Der er dog i april 2004 indgået samarbejde mellem de amerikanske standardsættere FASB og IASB om at ensrette deres fremtidige standarder, hvorved sammenlignelighedsproblemerne reduceres. I Europa har det ligeledes tidligere været problematisk at anvende standarderne, da EU-direktiverne har været i modstrid med nogle af bestemmelserne heri. Det har derfor ikke været muligt for medlemslandene at indføre de internationale standarder i fuldt omfang. Dette problem er der som tidligere nævnt blevet ændret på, idet EU den 7. juni 2002 vedtog en forordning, hvorefter børsnoterede selskaber i EU fra 2005 skal aflægge koncernregnskabet efter de internationale standarder. Endvidere fremgår det i forordningen, at der indenfor EU i fremtiden vil tilskyndes til anvendelse af de internationale regnskabsstandarder. Dette har medført, at 4. og 7. EU-direktiv efterfølgende er blevet tilrettet, således at de grundlæggende krav heri er i overensstemmelse med de grundlæggende krav i de internationale standarder. Det er hensigten, at EU-kommissionen med hjælp fra et regnskabsteknisk udvalg skal vurdere og kommentere nye internationale regnskabsstandarder. Kommissionen vil endvidere være repræsenteret i IASB s organer og skal derved sørge for, at nye standarder er i overensstemmelse med de tilrettede EU-direktiver. Det anføres samtidig i EU-forordningen, at godkendelse af en standard ikke kræver en nøje overensstemmelse mellem hver enkelt bestemmelse i standarden og direktiverne. 29
2. Det retvisende billede IASB Der er dog visse grundlæggende kriterier, der skal være opfyldt for, at en standard opnår godkendelse af EU-kommissionen. Regnskabsinformationen skal, som det også anføres i IASB s begrebsramme 31, være til nytte for brugerne, og derfor skal kravene om gennemsigtighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed være opfyldt. Endvidere skal standarden være i offentlighedens interesse i EU, hvormed menes, at den ikke må pålægge europæiske virksomheder særlige tunge byrder sammenlignet med f.eks. amerikanske virksomheder. Derudover skal anvendelse af standarden føre til et retvisende billede af aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultat for et selskab henholdsvis for de virksomheder, der som helhed indgår i et koncernregnskab. Målet er i dag at opnå ét sæt standarder, der gælder verden over, og 7 af medlemmerne af IAS-komitéen, der i alt består af 14 medlemmer, har et formelt ansvar for at samarbejde med de nationale standardsættere. På baggrund af det indgåede samarbejde med såvel EU som FASB er der tale om en klar styrkelse af IASB s organisation, og målsætningen synes dermed opnåelig. 2.2.2 Begrebsrammen i IASB I mange lande har der tidligere ikke været et overordnet mål med eller en teoretisk baggrund for regnskabsreguleringen. Som følge af politiske kompromisser eller skatteretlige bestemmelser er regnskabsbestemmelserne derimod blevet til. Imidlertid er der behov for en teoretisk konsistent regnskabsregulering og nogle klare definitioner på de grundlæggende begreber, hvilket har medført, at bl.a. IASB og FASB har indført de såkaldte begrebsrammer. I 1989 blev begrebsrammen indført i IASB, og den følger på langt de fleste områder begrebsrammen fra FASB 32, som er den amerikanske begrebsramme. FASB s begrebsramme anses af mange for at være det mest ambitiøse forsøg på at skabe en sammenhængende regnskabsteori, og den er derfor blevet kopieret af andre, heriblandt IASB. 31 Se endvidere afsnit 2.2.2 - Begrebsrammen 32 Se bilag 2 FASB s begrebsramme 30
2. Det retvisende billede IASB Det fremgår af introduktionen til IASB s begrebsramme, at den skal bruges til at fastlægge de begreber, der ligger til grund for udarbejdelse og præsentation af regnskaber til eksterne brugere 33. Den er ikke at betragte som en international regnskabsstandard og fastlægger således ikke retningslinier for nogen bestemt måling eller oplysning. Den skal derimod være til hjælp ved udviklingen af nye standarder og ved vedligeholdelse af eksisterende. Såfremt der ikke eksisterer en standard på et område, kan begrebsrammen endvidere bruges til at vejlede virksomheder i, hvorledes de bør behandle det pågældende regnskabsområde. En af målsætningerne med begrebsrammen er at skabe en overordnet regnskabsteori, der øger sammenligneligheden og skaber en mere ensartet behandling af regnskabsposterne. IASB s begrebsramme er bygget op omkring følgende overordnede punkter: Målsætningen med regnskaber Grundlæggende forudsætninger Regnskabets kvalitative egenskaber Definition, indregning og beløbsmæssig opgørelse af regnskabets bestanddele Målsætningen med regnskaber I henhold til begrebsrammen er målet med regnskaber at give information til en bred kreds af brugere om virksomheders finansielle stilling, resultat og pengestrømme. Der er fokus på, at regnskaber udarbejdes med brugernes behov for øje, og det skal være således, at regnskaberne opfylder de fleste af regnskabsbrugernes almindelige behov. Det forudsættes i begrebsrammen, at brugerne har en vis minimumsviden indenfor regnskabsvæsen og virksomhedsøkonomi, og at regnskaberne udarbejdes med dette for øje. Der må dog ikke udelades oplysninger med den begrundelse, at de vil være vanskeligt tilgængelige for visse brugere. 33 Internationale regnskabsstandarder 2003, s. 23 31