Biodiversitet i vandløb

Relaterede dokumenter
VANDLØBSNATUR OG HVOR MANGE STEN ER DER PLADS TIL OG BRUG FOR I DE DANSKE VANDLØB ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN

BIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE?

SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB:

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

Aalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL

GENOPRETNING AF BIODIVERSITET I VANDLØB - TILBAGEGANG AF VANDAKS: SPREDNINGSBARRIERER ELLER MANGEL PÅ HABITAT?

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Status for Mere liv i Susåen - Oktober LIFE 15 NAT/DK/ UC Life Denmark

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Notat om iltsvind i Alling Å

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan

Slutrapport. Vandplanprojekt Albæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

VEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Administration af vandløb i praksis

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen, FEVØ, AU Tenna Riis, Plantebiologi, AU

Der er klar fremgang for smådyr der kræver rent vand (EPT) samt ørred EPT taxa er døgnfluer, slørvinger og vårfluer 70 Udvikling i udbredelse af EPT taxa i fynske vandløb 60 300 Antal yngel per 100 m 2 50 40 30 20 10 0 453 178 416 96 19 1967 1985 1991 2000 2008 Antal besatte stationer Agapetus 250 Heptagenia sulphurea 200 Leuctra fusca 150 100 50 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Det skyldes især indsatsen mod organisk stof i vandmiljøplan I fra1987 Udbygning af rensningsanlæg i byer Regler for opbevaringskapacitet af husdyrgødning Derudover centralisering af mejerier og slagterier i 1960 erne og 70 erne

I dag er antallet af taxa indenfor døgnfluer og slørvinger som i perioden 1951-1970 Gennemsnitligt antal taxa/lokalitet 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Udvikling i biodiversitet ved 12 danske vandløbslokaliteter Døgnfluer Slørvinger 1900-1920 1935-1950 1951-1970 1971-1980 2004-2009

Der er fortsat tilbagegang for en række andre vandløbsarter snæbel, stalling og ål er i tilbagegang tykskallet malermusling er i tilbagegang hvidfinnet ferskvandsulk er forsvundet en række tidligere meget udbredte plantearter er i dag i hastig tilbagegang

Vandaks-arter er fortsat i tilbagegang Undersøgelsen er lavet på de samme 13 lokaliteter i de 3 undersøgelser 5 ud af 6 arter er i fortsat tilbagegang Flere steder er der kun robuste vandaks-arter tilbage eller slet ingen

Hvorfor er der tilbagegang? Der er sket en markant reduktion i udbuddet af levesteder i vandløbsøkosystemet Levestederne har ændret sig nogle typer er næsten forsvundet Høje målebordskort (1862 67) Nyeste kortdata (tidligere Fyns Amt 2003 og Kort10 2007) Ændring Ændring i % Samlet km vandløb, plus grøfter 1540 km 877 km 662 km 43,0 % Samlet areal, vådområder 49,9 km 2 25,7 km 2 24,2 km 2 48,5 % Vådomr. i 50 m. buffer (vandløb) 35,7 km 2 10,8 km 2 24,9 km 2 70,0 %

Færre levesteder Mere end 90% af vandløbene er kanaliserede Mange km vandløb er rørlagte

Nogle levesteder er næsten forsvundet Stillestående ende vande og diffuse vådomrv dområder der i forskellig grad af tilgroning Levesteder med stærk strøm m og levesteder med strøml mlæ

Hvad mener vi skal til for at skabe mulighed for at vende udviklingen? Mere vandløbs-dynamik og naturlig hydrologi Mindre grødeskæring Meget mere plads til naturnær vegetation langs vandløbene Færre næringsstoffer i vandløb og på vandløbsnære arealer

Hvorfor mere vandløbs-dynamik og naturlig hydrologi? Bidrager med nye levesteder og skaber variation i eksisterende levesteder Kan bidrage med nye arter

Oversvømmelse ved Odense å Afstand fra vandløb (m) 2 16 23 41 70 101 Antal spirer (m 2 ) 1367 ±1198 a 1183 ±176 a 3817 ±3595 a 1050 ±467 a 1175 ±992 a 2067 ±651 a Antal arter 6.7 ±3.1 b 10.7 ±1.5 c 4.0 ±2.0 ab 3.0 ±1.0 a 4.7 ±1.5 ab 4.7 ±1.2 ab Shannon diversitet 1.37 ±0.30 b 2.13 ±0.13 c 0.61 ±0.11 a 0.55 ±0.14 a 0.88 ±0.53 a 0.52 ±0.15 a Fra: Riis, T., Baattrup-Pedersen, A., Kronvang, B. in prep.

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen Opvækst af snæbel yngel foregår i områder med stillestående vand Biodiversitetssymposiet 2011

Hvorfor mindre grødeskæring? Plantediversitet falder med intensiveret grødeskæring Ørredtæthed samt EPT taxa rigdom og tæthed falder med intensiveret grødeskæring Fra: Baattrup-Pedersen, A., Friberg, N., Pedersen, M.L., Skriver, J., Kronvang, B. & Larsen, S.E. 2004

Det er ikke gået i den rigtige retning: flere grødeskæringer efter ændring af vandløbslov i 1982 Opgørelse for 5.400 km vandløb i de tidligere amter Fra: Baattrup-Pedersen, A., Skriver, J. & Wiberg-Larsen, P. 2000.

og det kan blive værre Uddrag af MJA august 2010: Tal fra DMI viser, at der i sommeren 2009 og 2010 faldt hhv 217 mm og 246 mm regn. Det er markant mere i forhold til kontrolperioden mellem 1961-80, hvor der i gennemsnit faldt 188 mm. Vandstanden i Gudenåen ved Kongensbro er steget med ca. 30 cm på få dage... Derfor har Silkeborg Kommune nu besluttet, at der skal gennemføres en ekstra grødeskæring vælger vi derfor at slå grøden dér, hvor vi har administrative beføjelser til det, selvom de fastsatte vandstandskoter i vandløbsregulativet stadig er overholdt Silkeborg Kommune har allerede i juli måned anmodet By- og Landskabsstyrelsen om en udtalelse med henblik på at kunne gennemføre en ekstra grødeskæring på strækningen fra Silkeborg Langsø til Kongensbro

Hvorfor mere plads til naturnær vegetation langs vandløbene? Vandløbsstørrelse Naturnær vegetation Størrelse x naturnær veg. Planter F F F Antal arter 14,72*** 0,04 0,53 Antal submergente arter 44,92*** 2,18 0,75 Antal amfibiske arter 10,99*** 3,48* 0,19 Antal terrestriske arter 2,53 0,37 0,92 Smådyr Naturnær vegetation på de vandløbsnære arealer har en direkte og positiv effekt på de biologiske samfund i vandløb Antal arter 25,99*** 0,06 2,63 Antal EPT taxa 16,32*** 32,62*** 1,12 Antal EPT individer 5,30** 13,47*** 3,25* Faunaklasse (DVFI) 1,78 25,52*** 3,38 Fisk Antal arter 3,10* 0,59 1,36 Densitet, alle 7,03** 2,24 0,91 Densitet, ørredyngel 6,90** 4,33* 0,33 Densitet, ældre ørred 6,61** 1,32 0,32 Fra: Baattrup-Pedersen, A., Wiberg-Larsen, P., Larsen, S. E. & Kristensen, E. A. 2010

Døgnfluer, slørvinger og vårfluer er alle insekter med et voksent stadium, som tilbringes uden for vandløbet Foto: Biopix

Hvorfor færre næringsstoffer? Næringsstoffer spiller en rolle for plantesammensætning i vandløb og på vandløbsnære arealer Arter i tilbagegang er knyttet til næringsfattige levesteder f.eks. langbladet vandaks og rust-vandaks

Vandplaner kommer til at spille en vigtig rolle i forvaltningen af vandløb Op til 7300 km (24%) vandløb skal fysisk forbedres For en stor del vurderes det at ophør med grødeskæring eller ændring vil være nok til at opnå god økologisk tilstand For nogle vandløb vil det være nødvendigt med supplerede restaureringstiltag Rørlagte strækninger skal åbnes Spærringer skal fjernes de steder hvor de er en barriere for spredning af fisk og smådyr

Det er vigtigt at have særlig fokus på vandløbsdynamik og naturlig hydrologi i valg af restaureringsmetoder det hydromorfologiske udgangspunkt øst og vest naturlige levesteder sammenhængende natur