Møde i Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning og støberiindustri

Møde i Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning og støberiindustri Torsdag den 7.12.2017 kl. 10.00 Mødet holdes hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 5. sal, 1780 København V. Mødet slutter kl. 12.00 Efter mødet er der frokost i Restaurant Grøften, Tivoli Deltagere Formand Jens Peter Christensen, 3F Næstformand Christine Bernt Henriksen, DI - Dansk Industri Medlem Søren Krabbe Knudsen, DI - Dansk Industri Medlem Frank Edemann, DI - Dansk Industri Medlem Jan Johansen, 3F Medlem Michael Sanderson, 3F Medlem Karsten Sander Frederiksen, 3F Tilforordnet Benedikte Maul Andersen, 3F Udvalgets sekretær chefkonsulent Lars Ahm, Industriens Fællesudvalg (IF) Afbud København, den 2.12.2017 LA Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden, beslutning Indstilling Det indstilles at dagsordenen godkendes Side 1 af 5

2. Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets møde den 21.9.2017 Indstilling Det indstilles, at Udviklingsudvalget godkender referatet af udvalgets møde den 21.9.2017. Bilag 2.1 Referat af udvalgets møde den 21.9.2017 3. Meddelelser, orientering 3.1 Meddelelser fra formandskabet, herunder nyt om Trepartsaftalen 3.2 Meddelelser fra udvalgets øvrige medlemmer 3.3 Meddelelser fra P16 3.4 Meddelelser fra Sekretariatet 4. Statistik, AMU, orientering Sekretariatet giver en gennemgang af den bilagte statistik Indstilling Det indstilles, at Udviklingsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag 4.1 AMU aktivitet svejsning og termisk skæring Bilag 4.2 AMU aktivitet portal- og traverskraner 5. AMU aktivitetsniveau og fokustal i trepartsaftalen, drøftelse Sekretariatet har i vedhæftede notat gennemgået svejseområdet i forhold til fokustallene i Trepartsaftalen. Sekretariatet vil på mødet gennemgå notatet. Det er ikke meningen, at Udviklingsudvalget på mødet skal træffe beslutninger i forhold til de enkelte kurser. Efteruddannelsesudvalgene er indkaldt til møde i ministeriet den 14.12.2017, hvor der vil blive orienteret nærmere om konsekvensen af Trepartsaftalen. Indstilling Det indstilles, at Udviklingsudvalget drøfter det udsendte notat. Herunder om notatet i den valgte form er et godt udgangspunkt for det videre arbejde. Bilag 5.1 Bilag 5.1 Notat om aktivitet på 2650 og konsekvenser af Trepartsaftalen Side 2 af 5

6. Status på AMU til Støberibranchen, orientering og opfølgning på DSBF s møde i Holstebro den 22.11.2017 Den nye FKB blev godkendt planmæssigt. De udviklede mål er også blevet godkendt som aftalt. Herudover er der truffet aftaler om udvikling af inspirationsmaterialer til 7 af de nye kurser. Dette udviklingsarbejde skal være afsluttet primo december. Søren Krabbe Knudsen og Lars Ahm deltog i DSBF s møde den 22.11.2017. Søren og Lars giver et kort referat af mødet. Indstilling Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. 7. Ny FKB, 2858, Svejsning, termisk skæring i metal og skibsbygning beslutning Svend Jensen Erhvervspædagogisk Rådgivning har skrevet en ny FKB der skal erstatte både FKB 2650 Svejsning og termisk skæring i metal og FKB 2608 Skibsbygningstekniske område. Sekretariatet har foretaget mindre rettelser i FKB en og endvidere haft dansk Standard til at se på kompetencerne i forhold til Produktionsplanlægning, dokumentation og kvalitet. Dansk Standard har foreslået en tilpasning af kompetenceformuleringen. I vedhæftede FKB er både Sekretariatets og Dansk Standards ændringer indarbejdet. I forhold til tidligere FKB 2650 er der tale om et betydeligt kvalitetsløft og Efteruddannelsesudvalget råder nu over en opdateret og velstruktureret FKB, der både dækker behov relateret til svejsning og termisk skæring på tværs af brancher, samt behov på skibsområdet. Indstilling Det indstilles, at udvalget godkender FKB en, så Sekretariatet kan sende FKB en i koordinering hos relevante efteruddannelsesudvalg. Efter koordineringen er FKB en klar til at blive sendt til godkendelse. Bilag 7.1 FKB 2858 svejsning, termisk skæring i metal og skibsbygning. Side 3 af 5

8. Arbejdsmiljøfaglige uddannelser, status på de nye kranuddannelser, orientering Sekretariatet vil på mødet give en kort orientering om indhold og varighed af det nye Kranbasiskursus. Indstilling Det indstilles, at Udviklingsudvalget tager orienteringen til efterretning. 9. Forhåndsanmeldelse 2018, orientering om den tilpassede ansøgning Efteruddannelsesudvalget blev af ministeriet opfordret til at revidere forhåndsanmeldelsen, så aktiviteterne understøttede Trepartsaftalen. Der blev foretaget en mindre justering af ansøgningen om midler til udvikling af nye kurser, undervisningsmaterialer og læreruddannelse. Herudover blev der søgt om midler til et projekt, hvor kurserne i de FKB er, som Efteruddannelsesudvalget har ansvaret for, vil blive gennemgået. Efter Udviklingsudvalget var blevet hørt, blev beløbet til det nævnte projekt hævet til 350.000 kr. Sekretariatet vil på mødet give en kort gennemgang af forløbet med genansøgningen og hvordan projektet forventes at forløbe. Indstilling Det indstilles, at udviklingsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag 9.1 Fælles arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for Industriens Uddannelser 10. Skal Efteruddannelsesudvalget for svejsning og fyringsteknik skifte til et mere dækkende navn. Beslutning Det officielle navn på Efteruddannelsesudvalget er Efteruddannelsesudvalget for svejsning og fyringsteknik. Efteruddannelsesudvalget har ikke en officiel forkortelse. Det omtales som Fællesudvalget, IF&MI og AQ. AQ er ministeriets officielle bogstavkode. Alle 3 forkortelser/benævnelser skaber lidt forvirring i dagligdagen. Efteruddannelsesudvalget har, når vores nye FKB bliver Side 4 af 5

godkendt, ansvaret for 2 FKB er. Støberi og genindvindingsindustri og Svejsning, termisk skæring i metal og skibsbygning. Det vil derfor være oplagt at fejre vores 2 nye FKB er med et navn på Efteruddannelsesudvalget, der beskriver de uddannelsesområder udvalget rent faktisk dækker. Et passende navn kunne være: Efteruddannelsesudvalget for svejsning, støberi og skibsbygning med forkortelse E3S. (Bemærk i øvrigt mulighederne for symmetri og harmoni i forkortelsen :-) ) Indstilling Det indstilles, at Udviklingsudvalget beslutter, at Sekretariat arbejder videre med et nyt og passende navn til Efteruddannelsesudvalget 11. Tilbageblik på 2017, drøftelse Udvalget bedes drøfte året der snart er gået. 3 spørgsmål skal danne rammen for drøftelsen: Hvad er gået godt i 2017, hvad har skabt værdi? Hvilke besøg, informationer og drøftelser har været vigtige for udvalgets arbejde? Har Udvalget brugt tid på at behandle emner på møderne, der ikke gav megen mening? 12. Næste møde, beslutning Udvalgets næste møde er den 5.3.2018 Indstilling Det indstilles, at mødet den 5.3.2018 holdes hos DISA i Herlev. 13. Eventuelt Side 5 af 5

REFERAT AF Møde i Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning og støberiindustri Torsdag den 21.9.2017 Jyden Bur, Idomvej 2, 7570 Vemb Deltagere Formand Jens Peter Christensen, 3F Medlem Søren Krabbe Knudsen, DI - Dansk Industri Medlem Frank Edemann, DI - Dansk Industri Medlem Karsten Sander Frederiksen, 3F Tilforordnet Benedikte Maul Andersen, 3F Udvalgets sekretær chefkonsulent Lars Ahm, Industriens Fællesudvalg (IF) Afbud Næstformand Christine Bernt Henriksen, DI - Dansk Industri Medlem Jan Johansen, 3F Medlem Michael Sanderson, 3F Der forelå følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden, beslutning 2. Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets møde den 12.6.2017 3. Meddelelser, orientering 4. Statistik, AMU, orientering 5. Status på AMU til Støberibranchen, orientering 6. Status på AMU til Værftsindustrien, orientering 7. Automatisering og svejserobotter, beslutning 8. Arbejdsmiljøfaglige uddannelser, bekendtgørelse, beslutning 9. Forhåndsanmeldelse 2018, beslutning 10. Næste møde, beslutning 11. Eventuelt Side 1 af 6

København, den 29.9.17 la 1. Godkendelse af dagsorden, beslutning Udvalgets formand bød udvalgets 2 nye medlemmer, Søren Krabbe Knudsen og Frank Edemann velkommen i udvalget. Herefter blev dagsordenen godkendt. 2. Godkendelse og opfølgning på referat af udvalgets møde den 12.6.2017 Referatet godkendt. Opfølgningspunkter er indarbejdet i dagsordenen for mødet. 3. Meddelelser, orientering 3.1 Meddelelser fra formandskabet Formanden orienterede om igangværende 3-parts forhandlinger. Forhandlingerne forventes afsluttet medio oktober 2017. Interessant at se, hvordan finanslov 2018 kommer til at se ud i forhold til Arbejdsmarkedsuddannelserne og Erhvervsuddannelserne. IF/MI har netop holdt en spændende konference om industri 4.0 og IF s organisering af udviklingsopgaverne. Mange små og mellemstore virksomheder er ikke på omgangshøjde i forhold til industri 4.0. Formanden vurderede, at en vigtig opgave i forhold til sikre succes i processen bliver i god tid at forberede medarbejderne på de forandringer i arbejdslivet, industri 4.0 vil medføre. 3.2 Meddelelser fra udvalgets øvrige medlemmer De af medlemmerne der havde deltaget i konferencen, havde også fundet den særdeles interessant. 3.3 Meddelelser fra P16 Ingen meddelelser fra P16 3.4 Meddelelser fra Sekretariatet Sekretariatet får ny sekretariatschef, da Tanja Bundesen med virkning fra 1.9.2017 er begyndt som uddannelseschef på Next Uddannelse. Ny i stillingen bliver Anne Nyegaard, der kommer fra en stilling som chefkonsulent i Metalindustriens Uddannelsesudvalg. Side 2 af 6

4. Statistik, AMU, orientering Sekretariatet gennemgik kort den fremsendte statistik. Der er fortsat ingen aktivitet på det ene kernemål på vores skibsområde. Det viser, at beslutningen om at sammenlægge skibsområdet og svejseområdet, hvor der fortsat er stor aktivitet, er fornuftig. På svejseområdet har der i 2016 været en nedgang i antal kursister i forhold til 2015 svarende til 8 pct. Sekretariatet har efter mødet udarbejdet statistik i forhold til antallet af kursusdage. Også her er der en nedgang i forhold til 2015, men dog kun på 5 pct. Sekretariatet gjorde opmærksom på, at overgangen fra 2 års certifikater til 3 års certifikater er en del af forklaringen på aktivitetsfaldet. At faldet i antal af kursister er større end faldet af kursusdage understøtter denne forklaring, da recertificeringskurserne typisk er meget korte kurser. På Travers- og portalkranområdet har der været en lille stigning i kursistaktivitet fra 2015 til 2016. Udvalget tog orienteringen til efterretning. 5. Status på AMU til Støberibranchen, orientering Sekretariatet orienterede om arbejde med at få godkendt den nye FKB. Rådet for voksen- og efteruddannelse (VEU Rådet) har behandlet godkendelsen af FKB en. Rådet havde ingen bemærkninger og støtter godkendelse af FKB en og de indstillede udbudsgodkendelser. Med godkendelse af FKB en går godkendelsen af de nye kurser i gang. Ministeriet har bedt os som at prioritere i hvilken rækkefølge, vi ønsker kurserne godkendt. Sekretariatet er i dialog med branchen og UC Holstebro om det videre arbejde med at få udbudt og gennemført kurserne. Søren Knudsen nævnte, at Støberiforeningen og UC Holstebro er ved at planlægge et møde om uddannelsesmuligheder. Mødet holdes den 22.11.2017 på UC Holstebro. Udvalgets medlemmer er velkomne på mødet. Udvalget tog orienteringen til efterretning. Side 3 af 6

6. Status på AMU til Værftsindustrien, orientering Sekretariatet orienterede om møderne med FAYARD, Karstensen og Orskov. Sekretariatet har haft 2 gode møder og har en klar fornemmelse af, at værfterne ønsker at gøre brug af AMU i det omfang, det kan lade sig gøre. Derfor vil værfterne og deres underleverandører holde tættere kontakt til hinanden og EUC Nord og TECHCollege om kursusbehov og efteruddannelsesplaner. Sekretariatet er i gang med at undersøge, om der kan/skal udvikles kurser på de områder, hvor værfterne er kommet med ønsker. Ønskerne behandles under dagsordenens punkt 9. 7. Automatisering og svejserobotter, beslutning Udvalget drøftede sammen med medarbejdere på Jyden brugen af svejserobotter og behovet for AMU kurser på dette område. Den medarbejder der primært forestod betjeningen af virksomhedens svejserobotter var dels sidemandsoplært, dels efteruddannet på Herningsholm. Her havde han taget 2 generelle robotbetjeningskurser. Virksomheden havde ikke gjort brug af de robotsvejsekurser, der er nævnt i notatet. På den ene side hører udvalget, at automatisering er vejen frem, hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige og da dermed fortsat er et behov for opkvalificering. På den anden side erfarer udvalget at brugen af de målrettede kurser er begrænset. Udvalget vurderede, at der derfor er behov for at få foretaget en mindre analyse vedr. aut. Svejsning og efteruddannelse, inden der sættes yderligere udvikling i gang. Udvalget besluttede, at der i forhåndsanmeldelsen skal søges om midler til en analyse. 8. Arbejdsmiljøfaglige uddannelser, bekendtgørelse, beslutning Sekretariatet orienterede om mødet hos Arbejdstilsynet, hvor Bygge/Anlægsområdet og industri (BAI), Transporterhvervets Uddannelser (TUR) og IF deltog. TUR ønsker at udvikle kurser til de mobile kraner, kurser hvor kranbasis vil være indeholdt. TUR har senere sendt en præcisering af hvilke kurser de ønsker at udvikle. Udvalget besluttede, at man vil anbefale IF at udviklingsansvaret for den nye Kranbasisuddannelse placeres hos IF. Side 4 af 6

9. Forhåndsanmeldelse 2018, beslutning Sekretariatet orienterede om processen i forhold til forhåndsanmeldelsen for 2018. Anmeldelsen skal sendes til ministeriet senest den 12.10.2017. Udvalget drøftede de forslag til nyudvikling, der var opremset i bilagte notat. Udvalget besluttede at der ansøges om midler til følgende udviklingsopgaver: Nye kurser: Genindvinding og sortering af metaller mm Svejsning i bronzealuminium Lasersvejsning II I alt 60.000 kr. Undervisningsmaterialer til følgende kurser: Genindvinding og sortering af metaller mm Svejsning bronzealuminium Lasersvejsning II 48509 Modelfremstilling, støberibranchen 48512 Håndformning 2, støberibranchen 48516 Opstilling og værktøjsklargøring, støberi 48518 Smelteprocesser, jern og kobberlegeringer 48519 Efterbehandling, støberibranchen 48547 Støbeprocesser I alt 270.000 kr. Faglæreruddannelser: Svejsekonference Arbejdsmiljøkonference I alt 40.000 kr. Side 5 af 6

Analyse: Analyse af målgruppe og kompetencebehov i forhold til betjening af svejserobotter 10. Næste møde, beslutning Udvalgets næste møde holdes den 7.12.2017 hos Industriens Uddannelser i København med efterfølgende frokost i Restaurant Grøften. 11. Eventuelt beslutning Udvalget fik en spændende rundvisning på Jyden og fik lejlighed til at drøfte efteruddannelse med medarbejdere på Jyden. Side 6 af 6

(AMU) Antal kursister FKB 2650, svejsning 2015 2016 2017 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Total 1. Kvt 2. kvt 3. kvt tartal 2016 Total 1. kvt 2. kvt Total Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk 719 603 447 611 2.380 829 558 388 662 2.437 697 453 1.150 Brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj 1.088 744 393 762 2.987 885 870 472 875 3.102 1.317 877 2.194 Egenkontrol af svejsearbejde og svejseprocedurer 29 29 Gassvejsning af stumpsømme - rør 140 37 26 64 267 131 26 19 13 189 62 22 84 Gassvejsning af stumpsømme - rør proces 311 51 20 17 31 119 33 11 11 20 75 20 10 30 Gassvejsnning proces 311 17 10 12 47 24 10 12 52 25 32 Kvalitetsstyring af svejsearbejde 45 21 31 97 29 34 19 10 92 27 27 Kvalitetsstyringssystem og svejsekoordination 28 11 37 12 88 19 31 12 28 90 10 17 27 Laserskæring for operatører 15 22 34 15 Lys b svejs-stumps plade alle pos 51 24 15 18 108 35 16 13 25 89 34 41 Lys b svejs-stumps plade pos PA-PF 52 30 15 28 125 41 13 22 19 95 26 12 38 Lys b svejs-stumps rør alle pos 226 131 60 172 589 200 109 59 46 414 94 70 164 Lys b svejs-stumps rør pos PA-PC 42 11 11 26 90 24 16 22 14 76 41 12 53 Lys b. svejs-kants plade/plade 103 60 32 53 248 106 64 41 38 249 84 37 121 Lys b. svejs-kants plade/rør 155 87 41 100 383 143 91 41 58 333 97 52 149 Lysbue, Reparationssvejsning 13 23 10 15 11 16 Lysbuesvejsning 79 39 27 48 193 98 80 23 50 251 92 44 136 MAG-reparationssvejsning proces 135 25 14 54 11 27 12 16 MAG-svejs-kants plade/plade pr 135 322 118 136 258 834 241 175 114 141 671 160 81 241 MAG-svejs-kants plade/plade pr 136 144 84 32 97 357 100 104 63 55 322 76 52 128 MAG-svejs-kants plade/rør pr 135 190 116 82 137 525 175 130 82 111 498 126 85 211 MAG-svejs-kants plade/rør pr 136 163 127 85 120 495 147 180 77 111 515 143 76 219 MAG-svejsning af rustfri stål, proces 135 19 10 15 53 11 22 16 22 MAG-svejsning proces 135 205 116 108 148 577 255 198 144 183 780 252 92 344 MAG-svejs-stumps plade alle pos pr 135 86 51 41 60 238 62 50 35 44 191 49 28 77

MAG-svejs-stumps plade alle pos pr 136 50 21 21 30 122 66 51 36 37 190 40 22 62 MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr 135 164 90 83 128 465 152 93 55 74 374 91 106 197 MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr 136 101 51 45 67 264 83 85 44 73 285 65 28 93 MAG-svejs-stumps rør alle pos pr 135 61 56 41 55 213 62 45 12 34 153 37 43 80 MAG-svejs-stumps rør alle pos pr 136 187 120 67 109 483 157 113 76 76 422 67 51 118 MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr 135 30 12 20 63 36 22 15 37 110 40 21 61 MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr 136 37 27 21 24 109 46 45 49 49 189 42 19 61 Manuel flammeskæring 17 12 31 Manuel måle og bearbejdningsteknik 28 30 Matematik for svejsekoordinatorer 11 11 29 29 Materialeforståelse, aluminium 30 35 71 17 38 28 83 11 16 27 Materialelære, rustfri stål 25 25 20 77 34 10 17 22 83 32 37 Materialelære, stål 15 13 36 25 27 23 83 25 12 37 MIG-svejsning aluminium proces 131 kantsømme 10 21 11 11 35 10 MIG-Svejsning, aluminium svær pl/pl, kantsømme, PF 10 17 10 MIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme 19 15 42 17 16 49 14 18 MIG-svejsning, aluminium svær plade, stumpsømme 10 20 12 14 15 44 MIG-svejsning, aluminium tynd plade, stumpsømme 14 11 23 Pulversvejsning, plade - proces 121 15 22 Skæreprocesser og fugeformer 15 31 19 73 14 25 16 64 19 25 Standardisering af virksomhedens dokumenter 20 17 14 11 62 11 22 45 50 10 60 Svejseprocesser og kontrol af svejsearbejde 13 46 19 78 51 47 23 28 149 13 29 42 Svejser og CE-mærket bygningsstål 29 29 Svejsning og bearbejdningsteknik 10 19 TIG-svejs-kants rustfri plade/rør 183 100 128 168 579 272 123 122 121 638 165 81 246 TIG-svejs-kants uleg plade/rør 277 145 102 195 719 234 113 107 116 570 123 59 182 TIG-svejsning 243 138 100 155 636 242 177 121 148 688 148 91 239 TIG-svejsning af svær plade, aluminium 11 10 13 TIG-svejsning af tyndere plade, aluminium 26 11 53 17 10 15 27 69 21 11 32 TIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme 25 18 20 71 23 10 19 34 86 20 10 30 TIG-svejsning, aluminium tynd plade, kantsømme 40 36 16 24 116 32 26 27 23 108 36 16 52

TIG-svejsning, aluminium tynd plade, stumpsømme 10 22 14 21 67 22 16 51 13 11 24 TIG-svejsning, rustfrit stål kantsømme pl/pl, PF 12 14 32 10 37 10 TIG-svejsning, u/lavt legeret pl/pl kantsømme, PF 20 25 21 TIG-svejs-stumps svær rustfri plade 24 33 17 56 130 26 33 11 75 TIG-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos 162 94 89 164 509 182 103 50 89 424 112 61 173 TIG-svejs-stumps svær rustfri rør pos PA-PC 42 24 26 38 130 58 32 23 34 147 50 17 67 TIG-svejs-stumps tynd rustfri plade 85 73 43 96 297 84 50 45 56 235 62 33 95 TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos 337 219 201 301 1.058 354 175 102 133 764 224 131 355 TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC 73 54 43 55 225 79 55 32 54 220 61 41 102 TIG-svejs-stumps uleg plade 106 64 39 73 282 32 16 65 13 15 28 TIG-svejs-stumps uleg rør alle pos 574 318 256 439 1.587 489 271 192 204 1.156 274 188 462 TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC 107 46 41 72 266 80 66 73 58 277 89 34 123 Udarbejdelse af WPS 15 15 Total 7.805 4.945 3.507 5.892 22.149 7.344 5.085 3.409 4.739 20.577 6.529 3.812 10.341

Antal kursister 2015 2016 2017 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Total 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Total tartal 2. kvt Total Anhugning af byrder 394 295 154 178 1.021 299 249 184 214 946 280 170 450 Anhugning og betjening af traverskran under 5 tons 10 10 Certifikatuddannelse C for kranførere 210 183 80 153 626 179 177 121 181 658 172 168 340 Komplekse løfteopgaver for riggere 91 80 28 27 226 42 20 20 88 22 10 32 Total 705 558 262 358 1.883 520 446 305 415 1.692 474 348 822

16.11.17 la Notat om aktivitet på FKB 2650, svejsning og termisk skæring i metal I forbindelse med trepartsaftalen er efteruddannelsesudvalgene blevet bedt om at vurdere kurser der i gennemsnit i perioden fra 2014 til 2016 har haft mindre end 2/3 årselev eller under 50 kursister. Efteruddannelsesudvalgene skal ved sammenlægning af kurser have særligt fokus på kurser med en aktivitet under en fokus-grænse på 2/3 årselever og 50 kursister i gennemsnit over de seneste tre år. Kurser der ikke har haft aktivitet i 2014 2016 lægges i arkiv. Hvis der opstår en efterspørgsel på dem, kan de aktiveres uden videre. Hvis de har ligget i arkiv i 3 år uden at der har været efterspørgsel på dem, lukkes de. På FKB 2650 er der udsigt til, at følgende kurser vil blive lagt i arkiv pr 1.1.2018: Nr. Titel Varighed Seneste Bemærkninger aktivitet 44418 Lysbuesvejsning af 15 dage 2011 Overvejes om kurset med fordel kan svære rør samt sammenlægges med 44417, lysbuesvejsning rørknudepunkter af svære pladeknudepunkter, 15 dage 44464 TIG-svejsning, 10 dage 2012 Ingen bemærkninger. Der er masser af TIG Titanium svejsekurser. 44464 er ikke certifikat belagt. Specifikke kompetencer i f t titanium må herefter opnås uden for AMU systemet. 44720 MIG-svejsning 5 dage 2013 Ingen bemærkninger. Der er et tilsvarende aluminium P 131 kursus 46511, MIG-svejsning, aluminium stumpsømme tynd tynd plade, stumpsømme, 10 dage. 46511 er plade certifikat belagt. 44720 er ikke certifikat belagt. 44721 MIG-svejsning 5 dage 2013 Ingen bemærkninger. Der er et tilsvarende aluminium P 131 kursus 46512, MIG-svejsning, aluminium Side 1/5

stumpsømme svær plade 45929 Pulversvejsning rør og plade proces 121 svær plade, stumpsømme, 10 dage. 46512 er certifikat belagt. 44721 er ikke certifikat belagt. 5 dage 2013 Overvejes om kurset med fordel kan sammenlægges med 45928, Pulversvejsning plade proces 121, 5 dage Følgende kurser har mindre end 2/3 åe og 50 kursister: Nr. Titel Varighed Certifikat Bemærkninger 44454 TIG-svejsning af u/lavt 15 dage Nej legeret rør, montagesvejs 44463 TIG-svejsning af svær 10 dage Nej plade, aluminium 44689 MAG-svejsning af rustfri 5 dage Nej stål, proces 135 44692 MAG-svejsning af rustfri 5 dage Nej stål svær plade P 136 44693 MAG-svejsning af 10 dage Nej stumpsømme, svær plade P 136 44694 MAG-svejsning af 5 dage Nej tyndplade proces 135 44719 MIG-svejsning 5 dage Nej aluminium P 131 kantsømme/knudepunkt 45875 Laserskæring for 5 dage Nej operatører 45904 MIG-svejsning 10 dage Ja aluminium tynd plade, kantsømme 47457 MIG-svejsning 10 dage Ja aluminium svær pl/pl, kantsømme, PF 45635 Manuel flammeskæring 10 dage Nej Side 2/5

45904 MIG-svejsning aluminium tynd plade, kantsømme 45928 Pulversvejsning plade proces 121 46511 MIG-svejsning aluminium tynd plade, stumpsømme 46516 TIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme 47137 TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC 47286 TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC 47460 TIG-svejsning, u/lavt legeret pl/pl kantsømme, PF 47465 TIG-svejsning, rustfri, svært rør PA-PC 10 dage Ja 5 dage Nej 10 dage Ja 10 dage Ja 5 dage Ja 5 dage Ja 5 dage Ja 5 dage Ja Følgende kurser har mere end 2/3 åe men under 50 kursister: Nr. Titel Varighed Certifikat Bemærkninger 44161 Lysbue, 15 dage Nej reparationssvejsning 44695 MAG- 10 dage Nej reparationssvejsning proces 135 44717 MIG-svejsning 10 dage Nej aluminium proces 131 kantsømme 45592 Manuel måle og 10 dage Nej bearbejdningsteknik 45593 Svejsning og bearbejdningsteknik 15 dage Nej Side 3/5

45905 MIG-svejsning aluminium svær plade, kantsømme 46512 MIG-svejsning aluminium svær plade, stumpsømme 10 dage Ja 10 dage Ja Kurser med en aktivitet i 2016 der forventes at medføre krav om test (certifikatkurserne er ikke taget med, da der allerede er test på dem). Nr. Titel Varighed Bemærkninger 44725 Gassvejsning af stumpsømme 5 dage rør 44724 Gassvejsning proces 311 5 dage 46981 Kvalitetsstyring af 5 dage 1. modul i national svejsekoordinator svejsearbejde 46978 Kvalitetsstyringssystem og 3 dage 8. modul i national svejsekoordinator svejsekoordination 45875 Laserskæring for operatører 5 dage 44161 Lysbue, reparationssvejsning 15 dage 44154 Lysbuesvejsning 5 dage 44695 MAG-reparationssvejsning 10 dage 44676 MAG-svejsning proces 135 5 dage 45635 Manuel flammeskæring 10 dage 45592 Manuel måle- og 10 dage bearbejdningsteknik 46483 Materialeforståelse, aluminium 3 dage 7. modul i national svejsekoordinator Test udviklet til forsøg med kollektiv afkortning 45117 Materialekendskab, rustfri stål 3 dage 5. modul i national svejsekoordinator Test udviklet til forsøg med kollektiv afkortning 45118 Materialekendskab, stål 3 dage 3. modul i national svejsekoordinator Test udviklet til forsøg med kollektiv afkortning 44717 MIG-svejsning aluminium 10 dage proces 131 kantsømme 46979 Skæreprocesser og fugeformer 3 dage 6. modul i national svejsekoordinator Side 4/5

46980 Svejseprocesser og kontrol af 5 dage 4. modul i national svejsekoordinator svejsearbejde 44451 TIG-svejsning 5 dage 44462 TIG-svejsning af tyndere 10 dage plade, aluminium 40113 TIG-svejs-stumps svær rustfri 5 dage rør pos PA-PC 40111 TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC 4 dage Side 5/5

Side 1 af 9 Udskrevet den 12-11-2017 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Nummer: 2858 Titel: Svejsning, termisk skæring i metal og skibsbygning Kort titel: Svejs Status: - Godkendelsesperiode: - Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle arbejdsprocesser i metalindustrielle og maritime produktionsforløb, som involverer fremstilling af emner i plader og profiler under anvendelse af svejsning og termisk skæring med tilhørende metalindustriel bearbejdning. De mest anvendte materialer i de omtalte produktionsforløb er stål, rustfrit stål og aluminium. Termisk skæring i metal involverer processerne flammeskæring, plasmaskæring og laserskæring. Svejseprocesser omfatter lasersvejsning (proces 52), lysbuesvejsning (proces 111), pulversvejsning (proces 121) MIG-svejsning (proces 131), MAG-svejsning (proces 135, 136 og 138), TIG-svejsning (proces 141) og gassvejsning (proces 311). I jobområdet indgår desuden alle arbejdsprocesser i relation til automatiseret svejsning og skæring herunder udførelse af robotsvejsning og fremstilling af fiksturer. Ved arbejdsopgaver på skibe og andre maritime konstruktioner fx boreplatforme og sænkekasser indgår svejsning, skæring og bearbejdning også i forhold til ombygning og reparationsopgaver. Opmærkning af skibsdele og brug af måleinstrumenter til afsætning og kontrol af mål indgår også i jobområdet. Produktions-, ombygnings- og reparationsopgaver udføres ofte under anvendelse af kraner og anden transportmateriel, som kræver særlige kompetencer i forhold til indsigt i regler og problemstillinger ved tunge løft. Produktionsplanlægning, kvalitetsstyring og udarbejdelse af dokumentation i forbindelse med skæring og svejsearbejde spiller en vigtig rolle for metalindustrielle og maritime produktionsforløb. Faglærte og ufaglærte med høj anciennitet i faget og AMU uddannelse på certifikatniveau deltager ofte i udvikling, beskrivelse og opretholdelse af kvalitetsprocedurer i forhold til produktionen og varetager fx svejsekoordinationsopgaver og udarbejdelse af WPS (Welding Procedure Specifikations/ svejseprocedurespecifikationer). Typiske arbejdspladser inden for jobområdet De typiske arbejdspladser inden for jobområdet findes i en meget bred vifte af metalindustrielle virksomheder, som har svejsning og skæring med tilhørende bearbejdning som et væsentligt arbejdsområde. En del af disse virksomheder er underleverandører. I værftsindustrien har arbejdsopgaverne ændret sig fra produktion af nye store skibe til ombygning, reparation og vedligeholdelse af mindre skibe. Virksomheder, der arbejder med offshore olie og gas samt vind er også et stort beskæftigelsesområde. I offshore branchen venter man en kraftig vækst i de kommende år med ca. 50.000 ansatte i 2020, hvilket i forhold til 2013 næsten er en fordobling af arbejdsstyrken. Udviklingen vil i de kommende år være præget af, at selv små virksomheder vil anvende fleksible automatiseringsløsninger i bestræbelsen på at være konkurrencedygtig.

Side 2 af 9 Udskrevet den 12-11-2017 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Medarbejderne på skibsværfterne er i det væsentlige faglærte skibsbyggere/skibsteknikere og efterhånden også maritime smede. Reparationer og ombygninger kræver faglært arbejdskraft. I 2014 blev skibsteknikeruddannelsen erstattet af et maritimt speciale i smedeuddannelsen, der sigter mod bredere smedetekniske kompetencer i hele det maritime område fx også i forhold til offshore-installationer. Automatiseringen af svejsning i større produktioner kræver flere faglærte smede og svejsere til indkøring og programmering. Der vil fortsat være behov for ufaglærte, men i et reduceret antal. De vil typisk skulle varetage specialiserede jobs fx inden for skæring på baggrund af specifikke faglige kurser fx leverandørkurser og AMU-kurser. Underleverandører, der skærer komplekse emner, ansætter ofte operatører med en faglært uddannelsesbaggrund og/eller erfaringer inden for CNC. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet På grund af stor variation i virksomhedernes størrelser og produktionsform vil alle former for arbejdsorganisering kunne forekomme inden for jobområdet. Det er almindeligt med et tæt samarbejde mellem flere faggrupper fx smede, svejsere og operatører, der varetager skæringsopgaver, bukning og andre former for pladebearbejdning. På værfterne vil skibsbyggere/skibsteknikere og maritime smede arbejde sammen med ingeniører i forbindelse med ombygninger og større reparationer. Arbejdsorganiseringen kan også være bestemte af sikkerhedsmæssige forhold fx ved arbejder på offshore installationer.

Side 3 af 9 Udskrevet den 12-11-2017 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Svejsning af metalindustrielle og maritime konstruktioner Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter udførelse af ophæftning og sammensvejsning af metalindustrielle og maritime konstruktioner i alle svejsepositioner ved anvendelse af alle svejseprocesser herunder lasersvejsning (proces 52), lysbuesvejsning (proces 111), pulversvejsning (proces 121) MIG-svejsning (proces 131), MAG-svejsning (proces 135, 136 og 138), TIG-svejsning (proces 141) og gassvejsning (proces 311). Svejsearbejdet udføres på baggrund af opmåling, arbejdstegninger, arbejdsinstruktioner og WPS (Welding Procedure Specifikations/ svejseprocedurespecifikationer) i henhold til gældende specifikationer, normer, standarder og myndighedskrav. Udførelse af reparationssvejsning, opretning og visuel kontrol af eget arbejde udgør også en vigtig del af svejserens arbejde. I kompetencen indgår desuden udførelse af automatiseret svejsning herunder robotsvejsning af både store og små emner. Robotsvejsning af store emner foregår ofte med bevægelige robotter på rails, hvor mindre emner svejses med fastplacerede svejserobotter, som giver den hurtigste afvikling. Svejseren skal kunne udføre programmering og indkøring af robotten samt finde og rette fejl på svejseudstyret herunder programfejl. Ved mindre opgaver kan programmeringen foregå ved robotten under anvendelse et teach panel, der styrer svejserobotten og dens bevægelser. Ved større opgaver anvender man ofte offline programmering, hvor man kan opbygge større og mere tidskrævende programmer eller rette i eksisterende, mens svejsningen foregår. I tilknytning til udførelse af robotsvejsning skal svejseren kunne indgå i arbejdsopgaver vedrørende udvikling og fremstilling af fiksturer samt andet periferiudstyr i relation til robotsvejsning. Et vigtigt grundlag for arbejdet som svejser er viden om materialer og deres egenskaber herunder plader og profiler af stål, rustfrit stål og aluminium. Teknologi og arbejdsorganisering Svejseteknologi har i mange år handlet om svejsemaskiner til manuel svejsning og forskellige former for automatiserede løsninger herunder robotsvejsning. Flere virksomheder indfører i stigende grad såkaldte CoWeldere der udgør en robotarm, som svejser med en almindelig svejsemaskine til manuel svejsning. Denne form for automatisering kan anvendes til meget små serier, hvor en medarbejder manuelt placerer emnet i en fikstur, og manuelt starter robotarmen. Processen svarer til de robot-coworkere, man ser inden for industriel montage. Alle former for arbejdsorganisering findes i relation til svejsning. Ved store automatiske anlæg hvor svejsningen indgår i en større produktion kan produktionsgrupper være en almindelig form for arbejdsorganisering. I mindre virksomheder med manuel svejsning udfører svejseren typisk arbejdet alene. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Der er krav om, at svejserne skal have gennemført særlige uddannelser refererende til myndighedskrav/- bekendtgørelser f.eks. arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring.

Side 4 af 9 Udskrevet den 12-11-2017 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik I næsten alle produktionssammenhænge er det nødvendigt at svejseren er i besiddelse af et eller flere svejsecertifikater, udført i henhold til såvel internationale som nationale standarder og normer, som dækker de svejsediscipliner/processer, svejseren skal beherske. I forbindelse med uddannelse inden for svejseområdet er der etableret en skolecertificeringsmulighed, som udføres med udgangspunkt i nationale og internationale standarder samt SBC 244 (Særlige Betingelser for Certificering). Det erhvervede skolecertifikat er svejserens ejendom. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt i både store og små metalindustrielle virksomheder herunder i virksomheder, der fungerer som underleverandører.

Side 5 af 9 Udskrevet den 12-11-2017 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Termisk skæring i metal Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter termisk skæring af emner i metal herunder afkortning og tildannelse af svejsefuger. De tre termiske skæringsteknologier flammeskæring, laserskæring og plasmaskæring anvendes til forskellige opgaver, og de medarbejdere, der indgår i produktionsforberedelsen, skal kunne vælge den bedst egnede skæreproces ud fra en produktionsteknisk vurdering. Kompetencerne, der kræves for at kunne arbejde med skæremaskinerne, bygger på indsigt i de særlige egenskaber, som karakteriserer den enkelte skæringsproces. Flammeskæring anvendes til skæring af stål. For at opnå tilstrækkelig høj temperatur anvendes en skærebrænder, der adskiller sig fra en svejsebrænder ved en ekstra tilførsel af ren ilt gennem en speciel dyse. Størst anvendelse findes i den svære stålindustri, fx på skibsværfter, hvor den gode snitkvalitet i flammeskæring bruges til tildannelse af svejsefuger. Plasmaskæring er proces, hvor især plademateriale skæres med en meget varm luftstrøm, der smelter materialet i fugen. Stål kan skæres i godstykkelser på op til ca. 50 mm, og aluminium på op til ca. 200 mm. Til stålskæring anvendes almindelig luft, mens man til andre materialer bruger fx brint, kvælstof eller argon. En af fordelene ved plasmaskæring er, at den høje skærehastighed giver lille opvarmning og derfor små formforandringer. Laserskæring er en skæreproces med en laserstråle, hvorved materialet påvirkes meget mere lokalt og koncentreret. Herved opnås meget smalle snitfuger samt en minimal påvirkning af materialet i øvrigt. Laserskæring anvendes, hvor der stilles høje krav til snitkvalitet, til høj produktivitet eller til lille varmepåvirkning af grundmaterialet. Kompetencen inden for de tre skæreprocesser omfatter både operatøropgaver og opstilling, samt indkøring af skæremaskiner til en given produktion af emner herunder også automatisk laserskæring på FMS-anlæg og CNC-styret plasma- og flammeskæring. Løbende kvalitetskontrol og procesoptimering indgår også i arbejdsopgaverne. Teknologi og arbejdsorganisering Skæremaskiner kan både være enkeltstående maskiner og indgå i store automatiske anlæg. Skæring af emner med laserskæremaskiner foregår ofte automatisk og er ubemandet i døgndrift. Arbejdsorganiseringen knytter sig til graden af automatisering af skæreprocesserne. Der er typisk en operatør tilknyttet hver maskine, der varetager produktionen af emner. Hvis ikke operatøren selv kan udføre opstilling og indkøring, arbejder vedkommende typisk sammen med en faglært opstiller. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ved svejsning og termisk skæring er der er krav om, at medarbejderne skal have gennemført særlige uddannelser refererende til myndighedskrav/-bekendtgørelser f.eks. arbejdsmiljø og sikkerhed. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på skibsværfter og i virksomheder, som arbejder med stålkonstruktioner til offshore. Desuden er der mange underleverandører, der har specialiseret sig i termisk skæring af mange forskellige emnetyper i metal.

Side 6 af 9 Udskrevet den 12-11-2017 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Maritim fremstillings- og reparationsteknik Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter planlægning og udførelse af komplette fremstillings- og reparations- samt ombygningsforløb på skibe og stålkonstruktioner inden for offshore fx platforme, substations til havvindmølleparker m.m. I fremstillings- og reparationsforløb indgår følgende: Udarbejdelse af skibstegninger herunder arbejdstegninger og tegninger til stålkonstruktioner inden for offshore ved hjælp af CAD-værktøjer. Fremstilling af skabeloner til fremstillings- og reparationsforløb samt ombygning på baggrund af tredimensionelle modeller af skibs- og offshore-elementer. Udvælgelse af egnede materialetyper og dimensioner til reparation, fremstilling og vedligeholdelse af skibe og offshoreanlæg Fremstilling og montage af skibs- og offshore-elementer samt større konstruktioner i plade-, og stålprofiler i et samlet fremstillings- og reparationsforløb under anvendelse af konventionelle og automatiske maskiner. I kompetencen indgår desuden udførelse af kvalitets- og kontrolmålinger på skibs- og offshore-elementer i forhold til et givent kvalitetsstyringssystem under hensynstagen til maritime standarder. Teknologi og arbejdsorganisering Teknologianvendelsen inden for kompetenceområdet spænder fra konventionelle svejsemaskiner til avanceret lasermålingsudstyr og røntgenudstyr til kontrol af svejsninger fx ved ombygning og forlængelse af skibe. Skæring foregår typisk ved anvendelse af CNC-styrede maskiner. Det er almindeligt at anvende kraner og løftegrej samt transportmateriel ved opsætning og transport af skibsdele og elementer til stålkonstruktioner. Arbejdsorganiseringen er ofte sjak-baseret, hvor faglærte skibsbyggere/skibsteknikere arbejder sammen med andre faglærte og ufaglærte. Både offshorebranchen og den maritime branche er i særlig grad international. Samarbejde med internationale underleverandører og specialister er almindeligt. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Der er krav om, at svejsere skal have gennemført særlige uddannelser refererende til myndighedskrav/- bekendtgørelser f.eks. arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. I næsten alle produktionssammenhænge inden for det maritime område er det nødvendigt, at svejseren er i besiddelse af et eller flere svejsecertifikater, udført i henhold til såvel internationale som nationale standarder og normer, som dækker de svejsediscipliner/processer svejseren skal beherske. Krancertifikat kan også i nogle tilfælde være en forudsætning for at udføre arbejdsopgaverne. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på alle værfter og i alle virksomheder, der arbejder med fremstilling og reparation af stålkonstruktioner i offshorebranchen

Side 7 af 9 Udskrevet den 12-11-2017 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Produktionsplanlægning, dokumentation og kvalitet Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter gennemførelse af produktionsplanlægning, kvalitetsstyring og dokumentation i forbindelse med svejsning med tilhørende termisk skæring. Heri indgår svejsekoordination som medfører en række kompetencekrav til svejsekoordinatorer. Det drejer sig om følgende: Udformning af en kvalitetsmanual for kvalitetsstyring af et produktionsforløb i et svejseværksted efter gældende standarder. Svejsekoordinatoren skal have kompetencer til at inddrage følgende i kvalitetsmanualen og kvalitetsarbejdet i praksis: o Valg af kvalitetsprofil og kvalitetsniveau for et svejseværksted o Krav til personel, produktionskapabilitet og produktionsudstyr o Kontraktgennemgang og teknisk evaluering o Krav ved brug af eventuelle underleverandører. o Krav til inspektion og prøvning o Produktionsplanlægning herunder behov for procedurer og kvalificering o Materialeindkøb, håndtering og dokumentation o Krav ved afvigelser og korrigerende handlinger o Krav til evt. kalibrering o Krav til identifikation og sporbarhed o Rapportering og dokumentation o Grundlæggende forståelse for kvalitetsstyring i relation til specifik anvendelse og løbende evaluering af kvalitetssystemet gennem intern audit Udarbejdelse af WPS er (Welding Procedure Specifikations/ svejseprocedurespecifikationer) på grundlag af kravene i det praktiske svejsearbejde og de krævede standarder og specifikationer. Her fastlægges svejseproces, tilsatsmaterialer og svejsedata. Teknologi og arbejdsorganisering I forbindelse med kvalitetskontrol af svejsninger anvendes røntgenudstyr. Derudover anvendes avanceret udstyr til kontrolmåling af emner fx lasermåleudstyr og laserscannere. Produktionsplanlægning, dokumentation og kvalitetsarbejde organiseres på mange forskellige måder i virksomhederne. En del af de arbejdsopgaver, der i nogle virksomheder udføres af en svejsekoordinator, kan i andre virksomheder være spredt ud på flere medarbejdere i produktionen. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Udførelsen af jobbet inden for kompetencens område defineret i EN 14731 kræver ikke nødvendigvis dokumentation for en specifik uddannelse, men standarden kræver, at virksomhederne kan dokumentere de rette kompetencer på området. Kompetencerne kan erhverves både gennem erfaring og uddannelse. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på værfter og i metalindustrielle virksomheder, der fremstiller svejste emner til offshore samt generelt hos underleverandører, hvor svejsning udgør en del af eller hele leverancen.

Side 8 af 9 Udskrevet den 12-11-2017 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Aktuelt tilkoblede mål Niveau kan angives ved enkeltfag. Nummer, niveau og titel EUU Varighed i dage Tilknyttet i perioden 25000 RKV før erhvervsuddannelse for voksne AP 10,0 01-01-2017 og fremefter 40041 Den personlige uddannelses- og jobplan AA 2,0 09-09-2014 og fremefter 40086 Lys b. svejs-kants plade/plade AQ 10,0 27-09-2007 og fremefter 40087 Lys b. svejs-kants plade/rør AQ 10,0 27-09-2007 og fremefter 40088 Lys b svejs-stumps plade pos PA-PF AQ 10,0 27-09-2007 og fremefter 40089 Lys b svejs-stumps plade alle pos AQ 10,0 27-09-2007 og fremefter 40090 Lys b svejs-stumps rør pos PA-PC AQ 10,0 27-09-2007 og fremefter 40091 Lys b svejs-stumps rør alle pos AQ 10,0 27-09-2007 og fremefter 40092 MAG-svejs-kants plade/plade pr 135 AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40093 MAG-svejs-kants plade/rør pr 135 AQ 10,0 27-09-2007 og fremefter 40094 MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr 135 AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40095 MAG-svejs-stumps plade alle pos pr 135 AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40096 MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr 135 AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40097 MAG-svejs-stumps rør alle pos pr 135 AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40098 MAG-svejs-kants plade/plade pr 136 AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40099 MAG-svejs-kants plade/rør pr 136 AQ 10,0 27-09-2007 og fremefter 40100 MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr 136 AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40101 MAG-svejs-stumps plade alle pos pr 136 AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40102 MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr 136 AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40103 MAG-svejs-stumps rør alle pos pr 136 AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40104 TIG-svejs-kants uleg plade/rør AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40105 TIG-svejs-stumps uleg plade AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40106 TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40107 TIG-svejs-stumps uleg rør alle pos AQ 10,0 27-09-2007 og fremefter 40108 TIG-svejs-kants rustfri plade/rør AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40109 TIG-svejs-stumps tynd rustfri plade AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40110 TIG-svejs-stumps svær rustfri plade AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40111 TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC AQ 4,0 27-09-2007 og fremefter 40112 TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos AQ 6,0 27-09-2007 og fremefter 40113 TIG-svejs-stumps svær rustfri rør pos PA-PC AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40114 TIG-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos AQ 5,0 27-09-2007 og fremefter 40137 Fagunderstøttende dansk som andetsprog for F/I AP 10,0 16-08-2007 og fremefter 40392 Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job AD 2,0 01-07-2013 og fremefter 40503 Praktikvejlederens kommunikation med elev/lærling AD 2,0 01-07-2013 og fremefter 40532 Introduktion til arbejdsmarkedsuddannelserne (F/I) AP 3,0 01-07-2013 og fremefter 40533 Introduktion til et brancheområde (F/I) AP 40,0 01-07-2013 og fremefter 40534 Arbejdsmarked, it og jobsøgning (F/I) AP 40,0 01-07-2013 og fremefter 43343 Praktik for F/I AP 48,0 01-01-2004 og fremefter 44154 Lysbuesvejsning AQ 5,0 01-03-2005 og fremefter 44161 Lysbue, Reparationssvejsning AQ 15,0 01-03-2005 og fremefter 44415 Flammeskæring - tildannelse af rør AQ 5,0 01-05-2005 og fremefter 44417 Lysbuesvejsning af svære pladeknudepunkter AQ 15,0 31-07-2005 og fremefter 44418 Lysbuesvejsning af svære rør samt rørknudepunkter AQ 15,0 31-07-2005 og fremefter 44451 TIG-svejsning AQ 5,0 31-07-2005 og fremefter 44454 TIG-svejsning af u/lavt legeret rør, montagesvejs AQ 15,0 31-07-2005 og fremefter 44455 TIG og lysbuesvejsning af u- og lavtlegeret rør AQ 10,0 31-07-2005 og fremefter 44462 TIG-svejsning af tyndere plade, aluminium AQ 10,0 01-05-2005 og fremefter 44463 TIG-svejsning af svær plade, aluminium AQ 10,0 01-05-2005 og fremefter 44464 TIG-svejsning, Titanium AQ 10,0 01-05-2005 og fremefter 44530 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk AQ 1,0 01-05-2005 og fremefter 44676 MAG-svejsning proces 135 AQ 5,0 01-11-2005 og fremefter 44689 MAG-svejsning af rustfri stål, proces 135 AQ 5,0 01-11-2005 og fremefter 44690 MAG-svejsning af rustfri stål, proces 136 AQ 5,0 01-11-2005 og fremefter

Side 9 af 9 Udskrevet den 12-11-2017 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Nummer, niveau og titel EUU Varighed i dage Tilknyttet i perioden 44691 MAG-svejsning af rustfri stål, svær plade P 135 AQ 5,0 01-11-2005 og fremefter 44692 MAG-svejsning af rustfri stål svær plade P 136 AQ 5,0 01-11-2005 og fremefter 44693 MAG-svejsning af stumpsømme, svær plade 136 AQ 10,0 01-11-2005 og fremefter 44694 MAG-svejsning af tyndplade proces 135 AQ 5,0 01-11-2005 og fremefter 44695 MAG-reparationssvejsning proces 135 AQ 10,0 01-11-2005 og fremefter 44717 MIG-svejsning aluminium proces 131 kantsømme AQ 10,0 01-11-2005 og fremefter 44719 MIG-svejsning aluminium P 131 AQ 5,0 01-11-2005 og fremefter kantsømme/knudepunkt 44720 MIG-svejsning aluminium P 131 stumpsømme tynd AQ 5,0 01-11-2005 og fremefter plad 44721 MIG-svejsning aluminium P 131 stumpsømme svær AQ 5,0 01-11-2005 og fremefter plad 44724 Gassvejsnning proces 311 AQ 5,0 01-11-2005 og fremefter 44725 Gassvejsning af stumpsømme - rør proces 311 AQ 5,0 01-11-2005 og fremefter 44726 Gassvejsning af stumpsømme - rør AQ 10,0 01-11-2005 og fremefter 44978 Jobrelateret fremmedsprog med nuanceret ordforråd AD 5,0 01-07-2013 og fremefter 44979 Jobrelateret fremmedsprog med basalt ordforråd AD 5,0 01-07-2013 og fremefter 45117 Materialelære, rustfri stål AQ 3,0 01-06-2006 og fremefter 45118 Materialelære, stål AQ 3,0 01-06-2006 og fremefter 45215 Grundlæggende faglig regning AP 2,0 09-01-2015 og fremefter 45270 Skibsbygning, placering og regler AQ 15,0 01-05-2006 og fremefter 45347 Grundlæggende faglig matematik AP 3,0 09-01-2015 og fremefter 45511 Faglig læsning AP 2,0 09-01-2015 og fremefter 45536 Faglig skrivning AP 3,0 09-01-2015 og fremefter 45545 Dansk som andetsprog for F/I, basis AP 40,0 09-01-2015 og fremefter 45567 Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau AP 40,0 09-01-2015 og fremefter 45569 Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau AP 40,0 09-01-2015 og fremefter 45571 Fagunderstøttende dansk som andetsprog for F/I AP 10,0 09-01-2015 og fremefter 45572 Dansk som andetsprog for F/I, basis AP 40,0 01-05-2006 og fremefter 45573 Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau AP 40,0 01-05-2006 og fremefter 45574 Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau AP 40,0 01-05-2006 og fremefter 45592 Manuel måle og bearbejdningsteknik AQ 10,0 01-05-2006 og fremefter 45593 Svejsning og bearbejdningsteknik AQ 15,0 01-05-2006 og fremefter 45917 Praktikvejledning af eud-elever/lærlinge AF 1,0 01-07-2013 og fremefter 47668 Grundlæggende faglig regning AP 2,0 01-07-2013 og fremefter 47669 Grundlæggende faglig matematik AP 3,0 01-07-2013 og fremefter 47670 Faglig læsning AP 2,0 01-07-2013 og fremefter 47671 Faglig skrivning AP 3,0 01-07-2013 og fremefter 48049 Arbejdsmiljø 1 i faglærte og ufaglærte job AD 2,0 20-04-2015 og fremefter 48050 Arbejdsmiljø 2 i faglærte og ufaglærte job AD 2,0 20-04-2015 og fremefter 48569 Introduktion til det danske arbejdsmarked (F/I) AP 5,0 29-06-2017 og fremefter