I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide Statusnotat, august 2013 Baggrund: Som partner af Plan C har Ishøj Kommune gennemført et kortlægningsforsøg på Ishøj Idræts- & Fritidscenter. Forsøget står i forbindelse med Plan C s delprojekt 5 om styring, drift og adfærd. Plan C er afsluttet, men forsøget skal ses som led i en længerevarende proces, hvor der skal afprøves flere tiltag for at opnå energibesparelser, derfor fortsætter selve Idrætscenterprojektet. Målet med kortlægningen er at skabe et mere specificeret billede af, hvor i bygningen energiforbruget ligger. Derved kan der træffes velbegrundede prioriteringer ved valg af energibesparende tiltag. For driftsherrer af større bygningskomplekser forventes det at give en interessant aha -effekt. Tit kender man kun det samlede forbrug på en større bygning. Energitiltag bliver tit valgt efter mottoet Hvordan kan man nedsætte energiforbruget? i stedet for Hvor kan vi mest effektivt nedsætte energiforbruget? Ved at prioritere indsatser kan man opnå størst mulige besparelser lige fra starten. Derudover skal måledata bruges for at visualisere forbruget. Ved at omsætte målinger til vedkommende informationer om forbrug, skabes der grundlag for øget fokus og forbedret dialog om energiarbejdet på centret. I projektet arbejdes desuden med at øge incitamentet for det tekniske personale til at bruge de styringsredskaber, der forefindes, herunder centrets CTS-system (CTS = Central Tilstandskontrol og Styring). CTS-brugerfladen (pcskærmbilledet, som brugeren skal benytte for at betjene systemet) tilpasses medarbejdernes behov for at få nemt adgang til justeringer eller reagere på alarmer, som indikerer uplanlagte driftsforhold. Personalet uddannes målrettet, således at de selv kan tage affære. Justeringer i CTS en betyder energibesparelser her og nu. Det forventes, at kunne opnå årlige besparelser på ca. 50.000 kr. alene ved optimering af styringen og uden yderlige investering. Etableringen af målere kostede ca. 350.000 kr., hvoraf ca. en 3. del blev støttet af Plan C. Side 1 af 4
Projektets aktiviteter: For at synliggøre energiforbruget på idrætscentret, er der blevet monteret mere end 60 fjernaflæste energimålere, fordelt på varme-, el- og varmtvandsmålere, således at forbruget på forskellige tekniske anlæg kan opgøres. Disse målere gør det muligt at opgøre forbruget på fx Hallernes ventilationsanlæg (el og varme i både selve hallerne samt omklædningsområder for sig) Varmeforbrug på de forskellige opvarmningskilder (centret har, i takt med ud- og tilbygninger, fået forskellige opvarmningsformer for de forskellige halkomplekser, derfor finder vi her alt fra radiatorvarme over gulvvarme, strålevarmeloft, luft-varme-anlæg til elvarme) Elforbrug fra belysning på forskellige arealer Varmtvandsforbrug Målerne har været etableret i ca. 1 års tid et godt tidsrum for at opgøre forbruget i en (næsten) hel årscyklus. På nuværende tidspunkt er der blevet hhv. er ved at blive gennemført en række analyser, herunder Energiforbruget på de enkelte anlæg (total og pr m 2 ) Sammenligning af energiforbruget i de forskellige haller Forhold mellem driftstid af anlæggene og hallens brug Anlægsindstillinger i CTS-systemet Funktionalitet af målere og anlæg Analysearbejdet er ikke afsluttet endnu, da der blev konstateret uklare forhold, der skal undersøges nærmere (fx er nogle måleropgørelser meget usandsynlige og det skal undersøges, om det skyldes problemer med signaloverføring, målerfejl eller fejl på de tekniske anlæg eller deres driftsindstillinger). Dette er en længerevarende proces. Desuden har de analyser, som blev gennemført af 3. nogle uklarheder, som skal efterprøves. Alligevel kan der drages første konklusioner, som pt. sammendrages i en rapport, som skal danne basis for en egentlig handlingsplan. Det, der allerede nu kan konstateres er, at der både for el og varme er store afvigelser mellem hovedmålere og summen af bimålere, hvilket bør søges at finde forklaring på (fx bør tomgangsforbruget især om sommeren sammenholdes med graddagskorrigeret varmeforbrug for at se, om der kan være tale om rørtab; desuden kan de forskellige gennemgang fra 3. part indeholde værdifulde oplysninger, der skal granskes) Side 2 af 4
der kan strammes op på tidsstyringerne (størst forventet besparelsespotentiale for varme formodes ved radiatorkredsen i hal 3; evt. efterfølgende forbedring på radiatorstyringen i de enkelte rum i Hal 3) der kan indhentes besparelser ved at nedsætte driftstimer for ventilationen (pt. kører den næsten uafbrudt fra morgen til aften; dette kan tilpasses mere reelle behov) sætpunkter for CO 2 sandsynligvis kan sættes op for nogle lokaler (derved opnås kortere brug af ventilation, der hvor den er behovsstyret vha. via CO 2 -indhold i luften, som er en indikator for brugt luft ) elforbruget ifm. belysning er noget højere end forventet og at især hal 3, som har individuelle styringsmuligheder, har det højeste forbrug. Derfor bør der her undersøges, hvor vidt styringen af lyset kan optimeres (lysanlæggene er ikke tilsluttet CTS) hal 3 har forholdsvis stort varmeforbrug, målt i kwh/m 2, sammenlignet med hal 1 og 2. Hvis ikke hal 3 s store forbrug kan finde forklaring i de store vinduespartier (evt. findes beregninger af det teoretiske varmetab, fx i byggetilladelsen) eller i driftstiderne, kunne termografi af hallen bidrage til forklaringen. Der bør foretages en sammenligning mellem kørsel af tekniske anlæg og det faktiske behov for kørsel af tekniske anlæg (fortrinsvis lys og ventilation) En anden del af arbejdet består i at skabe motivation af personalet for i højere grad at være en aktiv medspiller i at styre energiforbruget ved bevidst brug af styringssystemet (CTS). Her har medarbejderne i fællesskab med en DTU-studerende (Innovation og design) udviklet en ny brugerflade til styringssystemet, sådan, at det er nemmere at manøvrere i systemet. Desuden er nøglepersonerne blevet udstyret med tablets, således, at de nemt og fleksibel kan få adgang til systemet, uanset, hvor de befinder sig. Det har stor betydning for en fleksibel styring, da personalets opgaver er meget alsidige og tit foregår langt væk fra en stationær pc. Parallelt bliver personalet uddannet i at anvende de forskellige styringssystemer (udover CTS også energistyringssystemet fra DBD), således, at de føler sig trygge ved at reagere på alarmer og selvstændig at justere indstillinger, således at driften på sigt bedre matcher det faktiske behov. Sidste har betydning, hvis der fx er meldt afbud på brugen af konkrete lokaler, som ellers står tændt og parat hele dagen fra morgen til aften, uanset, om lokalet bruges eller ej. Side 3 af 4
Undervisningen har været lidt vanskeliggjort pga. andre højt prioriterede opgaver, men skal nu igen tages op. Næste skridt skal være at granske indstillinger (sætpunkter) i CTS-systemet og selvstændig at afprøve de i den kommende rapport foreslåede indstillinger. Resultater: Da der ikke endnu er foretaget konkrete ændringer i styringssystemet (fx ændring af driftstimer og sætpunkter) er der heller ikke endnu opnået konkrete besparelser, dog formodes, at den ifm. processen opståede fokus på energiarbejdet, har medført mindre energibesparelser. Således kunne vi på varmeforbruget konstatere et fald på ca. 4 % og på el-siden et lille, dog marginalt fald. Derudover har kommunen fået et fingerpeg om, hvor der er uhensigtsmæssige drifts-/ funktionsforhold, og hvor der skal overvejes nye løsninger, fx viste sig afkølingen på nogle varmeanlæg til ikke at fungere hensigtsmæssigt. Hertil skal der nu opstilles en prioriteret handlingsplan med forventning om yderlige energibesparelser udover besparelser vha. optimeret driftsstyring. Personalet er blevet meget mere interesseret i at kunne styre energiforbruget og deres opmærksomhed er klart styrket. Et lille eksempel på dette er, at personalet nu hyppigere slukker for lyset, når en hal ikke er i brug selv om de er travl optaget af andre opgaver. Også interessen i selve forbruget er øget. Derfor ønsker man sig brændende, at forbruget bliver visualiseret på en nemmere måde, også således, at det er synligt for centrets brugere, således, at man kan føre en velbaseret dialog om forbrug med brugerne. Det fremadrettede arbejde: Rapporten forventes afsluttet i løbet af september. Rapporten lægges på Plan C s hjemmeside. Der udarbejdes samtidig et arbejdsnotat med et sammendrag af konklusioner og anbefalinger. Med baggrund af arbejdsnotatet udarbejder projektgruppen en handlingsplan for efterfølgende undersøgelser og konkrete indsatser. Undervisningen skal tages op igen senest i slutningen af september, således, at justeringerne kan slå igennem i den kommende varmesæson. Den planlagte visualiseringsløsning forventes først at etableres i næste år, idet Energiteamet overvejer en mere helhedsorienteret løsning for visualisering af energiforbruget på alle større driftssteder i kommunen. Side 4 af 4
Der forventes at afholde et seminar/ workshop for interessenter fra Idrætscentrets fora (både andre idrætsanlæg og Green Key), hvor løsningerne præsenteres. Dette vil tidligst foregå i 2014. Side 5 af 5