Høstudbyttet i Danmark

Relaterede dokumenter
STATISTIQUE DU DANEMARK.

HØSTEN I DANMARK I AARET 1909

HØSTEN I DANMARK I AARET 1905

HØSTEN I DANMARK I AARET 1903

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

HØSTEN I DANMARK I AARET 1911

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE NI OG TYVENDE BIND TREDIE HÆFTE. COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4'»e SERIE TOME 29 3 «LIVRAISON

DANMARKS STATISTIK 4. RÆKKE 80. BIND 2. HÆFTE I AARET 1927 RÉCOLTES EN DANEMARK EN 1927 PUBMÉ PAR I,E DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KØBENHAVN

STATISTIQUE DU DANEMARK.

STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 82. BIND 1. HÆFTE HØSTEN I DANMARK I AARET 1928 RÉCOLTES EN DANEMARK EN 1928 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI.

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 69. BIND 4. HÆFTE. COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 69 4me LIVRAISON HØSTEN I DANMARK

AREALETS BENYTTELSE I DANMARK

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI.

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 57. BIND 8. HÆFTE. COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4«>e série TOME 57 B^e LIVRAISON KAP TELSTAKSTER

Arealets Størrelse i Aaret 1888.

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

Landinspektørforeningen.

1837- landbrugstællingen.. forfra

LANDBRUGETS ANDELSVIRKSOMHED

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 65. BIND 3. HÆFTE. COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4n>e SERIE TOME 65 3"=e LIVRAISON HØSTEN I DANMARK

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 67. BIND 6. HÆFTE HØSTEN I DANMARK I AARET 1922 RÉCOLTES EN DANEMARK 1922

AREALETS BENYTTELSE I DANMARK

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998


Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Sagsbehandlingstider for kommunernes miljøgodkendelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 i 2012

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Figur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12.

Fuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Hjemmehjælp til ældre 2012

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode

Over 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Befolkningsudviklingen i Danmark

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til november 2018

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning

Fuldtidspersoner maj-13. feb-15. aug-11. dec-13. jan-11. okt-12. jul-14. mar-12

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Tabel 1: Fortsættes:

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Flere ældre, mindre hjemmehjælp

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE NI OG TREDIVTE BIND SJETTE HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQ.UES 4 «SÉRIE TOME 39 6"«LIVRAISON

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12.

Det viser med al tydelighed behovet for de forskellige initiativer, som regeringen har taget for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Fraflytninger i den almene boligsektor

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Jeg kan derudover oplyse, at ledighedsydelsesmodtagere ikke er forpligtiget til at registrere, hvilke stillingsbetegnelser de søger job indenfor.

Resultater fra vingeundersøgelsen 2012/13

Resultater fra vingeundersøgelsen 2017/18

Resultater fra vingeundersøgelsen 2013/14

Resultater fra vingeundersøgelsen 2016/17

LANDBRUGETS ARBEJDSKRAFT 1934 OG 1935

Resultater fra vingeundersøgelsen 2014/15

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Byggesagsgebyrer for godkendelse af tre forskellige typer bygninger

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

Transkript:

DANMARKS STATISTIK. STATISTIQUE DU DANEMARK. Høstudbyttet i Danmark i Aaret 1896. Produit de la récolte en Danemark 1896. Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 18de Bind. Tredie Hæfte. Communications de statistique 3»»e serie, tome 18, 3»n«livraison. Udgivet af Statens Statistiske Bureau. Puhlié par le Bureau de Statistique de l'état. Kebenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (P. Dreyer). 1897. (Qyldendalske Boghandel.)

Forord. Avant-propos. Den forelømge Redegørelse for Hostens Udfald i 1896 findes i det i November Maaned f. A. udkomne 4de Hæfte af»statistiske Meddelelser, 3die Eække, 17de Bind«. Nærværende Beretning om den endelige Opgørelse støtter sig, ligesom tidligere, paa Opgivelser fra hvert af Landets By- og Sogneraad om det gennemsnitlige Udbytte pr. Td. Land af de forskellige Sædarter m. m., hvilke Oplysninger da anvendes paa de foreliggende Data om Størrelsen af de Arealer, der ere besaaede med de forskellige Sædarter. De foretagne Beregninger lide imidlertid under den Ulempe, at Arealopgivelserne kun indsamles med flere Aars Mellemrum og den senest fuldt bearbejdede Arealopgørelse gaar tilbage til Aaret 1888. Eor at faa et Skøn om, i hvilken Grad Forskydningen i Arealets Benyttelse fremkalder et fra Bureauets Beregning af Høstudbyttet afvigende Resultat, besluttede man derfor i Fjor, efter at Høstberegningen for 1895 var tilendebragt, at anstille nogle Prøver, idet man anmodede en Del Mænd en i hvert af Landets 18 Amter, der maatte anses for særligt skikkede til et saadant Hverv, om at paatage sig den Ulejlighed, hver inden for sit Sogn, at tilvejebringe Oplysninger om, hvor stort Sognets Udbytte af de enkelte Sædarter m. m. i Virkeligheden havde været. Undersøgelsen lykkedes imidlertid ikke. Dels maatte flere af de paagældende Mænd efterhaanden opgive Arbejdet som uoverkommeligt for dem, dels erklærede Beboerne i forskellige af de øvrige Sogne sig ude af Stand til at give paalidelige Oplysninger; kun 7 Besvarelser indkom, men trods det store Arbejde, der havde været forbundet med disse og for hadlket Bureauet herved udtaler sin oprigtige Tak viste Materialet sig dog for lidet omfattende og angav tillige Bevægelsesretningerne for uensartet til, at der deraf kunde drages nogen sikker Slutning. r

III 4 I Aaret 1896 er der imidlertid, som bekendt, den 15de Juli foretaget en Opgørelse over hele Landet af Arealets Benyttelse. Denne Opgørelse, som i sin Tid ferst var fastsat til 1898, vil altsaa to Aar tidligere kunne give det fornødne ny Materiale til Kundskab om det besaaede Areals Fordeling mellem Sædarterne m. m. Om end dernæst Bearbejdelsen af det indkomne meget vidtløftige Materiale selvfølgelig ikke endnu er naaet saa vidt, at man har kunnet lægge Resultaterne til Grund for nærværende Beregning, haaber man dog inden Udgangen af indeværende Aar at kunne meddele summariske Eesultater af den hele Opgørelse, derpaa bygge en ny Redegørelse for Høsten 1896 og maaske endelig hermed sætte i Forbindelse en historisk-statistisk Oversigt over de foregaaende Decenniers Høst, paa Grundlag af revideret Materiale. Et andet Spørgsmaal bliver det, ad hvilke Veje man i følgende Aar i den Mellemtid, der gaar mellem de store Arealopgørelser, skal søge at blive å jour med de væsentligere Forskydninger i Arealets Benyttelse. Hvor vidt de Vanskeligheder, der ville være forbundne hermed, kunne overvindes, tør Bureauet paa dette Tidspunkt endnu ikke udtale sig om. Statens Statistiske Bureau i April 1897. Marcus Rubin.

Høstudbyttet 1896. Produit de la récolte 1896.

Den af Bureauet paa sædvanlig Maade foretagne Beregning giver som Resultat, at der i 1896 i hele Landet blev indhøstet: Yærdt Procent af den "^""S*"^ Kr. samlede Værdi. af Hvede {froment)... 1,299564 Tdr. 15,403847 5,19 - Rug (seiffh) 4,894710 42,205613 14,23 - Byg {orge) 5,792686 62,050764 17,55 - Havre (avoine) 9,490797 64,050422, 21,60. - Blandsæd til Modenhed (^rmws mevan^ees) 2,127717 15,920433 5,37 - Boghvede (sarrasm).. 197120 1,720309 0,58 - Ærter og anden Bælgsæd (légumes å cosse). 203413 2,273691 0,77 - 'Kartofler {pommes de terre) 5^421709 17,943296 6,05 - Foderroer (r-flrøng^/omragéres)........ 21,250321 21,340745 7,20 - SnkkeTToeT {betferaves) 4,109016 Ceotn. 3,081753 1,04 - Raps (colza) 7336 Tdr. 117229 0,04 - Agerhø [trefleet herhes) l,259903læsålooou 34,874474 ll,'r6 - Enghø [f&in) 1,204816 25,551640 8,62 296,534216 100,00 Dette Udbyttes Fordeling paa Landets enkelte Amter fremstilles i deii efterfølgende Tabel:

III Oversigt over Udbyttet Produit de la Amt. Bailliage. Tønder. tonneavx. Hvede. froment. Værdi i Kr. Valeur. Tønder. tonneaux. Rug. seigle. Værdi i Kr. valeur. Tønder. ionneaux. Byg. orge. Værdi i Kr. valeur. Københavns... Frederiksborg... Holbæk Sorø Præstø - Bornholms Maribo Svendborg Odense 36115 12838 107326 115727 163396 33541 358689 142375 126179 427240 151874 1,269667 1,369050 1,917713 396790 4,288560 1,684296 1,492697 262879 271966 297818 234523 232762 86634 145710 254860 317952 2,195040 2,270916 2,480186 1,958267 1,943563 726859 1,265688 2,156115 2,689874 426226 270972 582307 466761 477059 83039 524277 423848 457270 3,823247 2,430619 5,223979 4,186846 4,279219 728252 4,905028 3,903640 4,211457 Øernes Amter. Iles 1,096186 12,997887 2,105104 17,686508 3,711759 33,692287 Vejle Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Jyllands Amter. Jutland 75361 891520 60556 716377 41573 491808 3647 43144 7475.88429 1535 18159 3319 39264 3170 37501 6742 79758 203378 2,405960 292699 363520 361137 323260 349372 160386 352892 354590 231750 2,789606 2,515680 3,053568 3,033551 2,840253 3,074474 1,435015 3,055107 3,326054 2,185403 24,519105 298524 2,727359 387586 3,488274 293155 2,638395 227141 1,945632 208215 1,765663 154818 1,315467 239012 2,086349 148070 1,270440 124406 1,120898 2,080927 18,358477 Danmark Danemark. 1,299564 15,403847 4,894710 42,205613 5,792686 52,050764 ^) Beregnet paa Grundlag af Arealopgivelseme fra 1888. ^) I Oversigterne over med Arealet for Blandsæd til Modenhed, og Fold- og Værdital for dette sidste ere foder hvis Udbytte ikke kan beregnes helt udeladt.

III af Høsten i Aaret 1896^) récolte 1896. Havre. Blandsæd til Modenhed^). graines mélangées. Boghvede. sarrasin. Ærter og anden Bæl gsæd. légumes å cosse. Tønder. tonneaux. Værdi i Kr. Valeur. Tønder. tonneaux. Værdi i Kr. Valeur. Tønder. tonneaux. Værdi i Kr. Valeur. Tønder. tonneaux. Værdi i Kr. Valeur. 338283 2,310473 52740 397660 220 1918 17596 196371 367962 2,513180 93545. 705329 491 4282 4466 49841 465337 3,172291 114884 866051 761 6636 10829 120743 382760 2,614251 170582 1,286188 578 5040 12528 139687 407410 2,782610 192194 1,449143 404 3523 35426 396875 123619 797343 73398 529933 260 2267 6746 75218 294220 1,907516 199921 1,475905 766 6680 46607 523124 401478 2,649755 205107 1,532149 2810 24503 21466 239346 508551 3,356437 300593 2,245430 7167 62496 9554 106527 3,289620 22,103856 1,402964 10,487788 13457 117345 165218 1,847732 751989 5,333500 116401 907625 18491 161242 4484 49997 921360 6,219180 118.566 889245 12818 111772 5286 58939 813218 5,489222 65033 487748 13667 119176 3311 36917 675153 4^326945 43415 310197 8916 77747 1866 20806 635589 4,131329 107130 767051 308, 2686 2513 28045 559435 3,694371 70998 513936 195 1700 11736 130856 877272 5,710305 41437 301055 33686 293742 3532 39417 592170 4,251781 102984 787827 28874 251204 2443 27264 374991 2,789933 58789 467961 66708 583695 3024 33718 6,201177 41,946566 724753 5,432645 183663 1,602964 38195 425959 9,490797 64,050422 2,127717 15,920433 197120 1,720309 203413 2,273691 Høstudbyttet for de tidligere Aar er Arealet for Blandsæd til Grøntfoder taget sammen da overførte paa det hele Areal. I nærværende Oversigt er Arealet for Blandsæd til Grønt-

ni 10 Oversigt over Udbyttet af Produit de la Andre Rodfrugter. Kartofler. autres rådnes. Amt. pommes ae lerre. Foderroer. Sukkerroer'). R/Tf «*77fl/7 fip r. fouragéres. ietteraves. JLJWVvvt/iAiljtjm Værdi Værdi Værdi Tønder. i Kr. Tønder. i Kr. Centner. i Kr. tonneaux. Valeur. tonneaux. valeur. p. 60 kg. valeur. 224153 753154 1,802020 2,018262 H II Frederiksborg 586821 1,971719 1,097881 1,229627 n 252853 849925 2,148910 2,406779 II II 148632 499403 1,268130 1,420306 II II 72669 244168 995540 1,115005 672350 504253 148425 488318 354660 390126 II II 82981 291024 911570 1,060798 2,364781 1,773586 176441 608721 978519 1,125297 87403 65552 230129 793945 1,415997 1,628397 984482 738362 Øernes Amter. Ues 1,923104 6,500377 10,973227 12,394597 4,109016 3,081753 200165 688680 1,008380 1,153150 II n 231325 779565 2,258096 2,551649 II II 317176 1,068883 1,509105 1,131829 II II 806011 2,593192 945545 677552 II II 365380 1,161908 904515 642206 II II 325384 1,037386 583224 414089 II II 378347 1,239901 1,157030 981085 II II 521739 1,680000 1,293704 931467 n II Ribe 353078 1,193404 617495 463121 II II J;yllands Amter. Jutland 3,498605 11,442919 10,277094 8,946148 II II Danmark. Danemark.. 5,421709 17,943296 21,250321 21,340745 4,109016 3,081753 1) Ifølge Arealopgivelserne for 1888 der endnu ligge til Grund for nærværende Høstanførte, men kun i ringe Udstrækning. De paagældende Udbytter ere tagne sammen

11 III Høsten i Aaret 1896 (fortsat). récoue 1896 (suite). Ra ps. Agerhø. Engha. colsa. tréfle et herbes. foin. Værdi Læs Værdi Tønder. Læs Værdi i Kr. å 1000 <S. i Kr. ålooo S. i Kr. totiubctllx, Valeur. ' p. 500 leg. Valeur. p. 500 kg. Valeur, Den samlede Værdi i Kroner. mlewr totale en couronnes. 160 2557 93430 2,802900 21684 563784 15,492606 61 975 93143 2,794290 23368 607568 14,730220 1255 20055 119691 3,552756 44382 1,151172 21,120240 72 1150 109856 3,295680 24512 637312 17,413180 64 1023 ' 123126 3,693780 35064 911664 19,242539, 56 895 25819 619656 9900 198000 4,953657 360 5753 99052 2,971560 34356 893256 21,368478 2044 32663 95117 2,663276 34524 828576 17,513889 1070 17098 116130 3,251640 54947 1,318728 21,913088 5142 82169 875364 25,645538 282737 7,110060 153,747897 16 256 68713 1,649112 84661 1,693220, 17,771341 189 3020 41229 989496 79943 1,598860 20,459945 897 14334 21089 506136 97131 1,942620 16,960619 176 2812 49394 1,185456 89557 1,791140 15,814876 32 ' 511 74757 1,794168 95013 1,900260 15,356730 464 7415 33051 793224 42654 853080 10,214698 168 2685 22857 548568 105055 2,101100 16,398578 252 4027 51593 1,238232 194160 3,883200 17,688997 II II 21856 524544 133905 2,678100 12,120535 2194 35060 384539 9,228936 922079 18,441580 142,786319 7336 117229 1,259903 34,874474 1,204816 25,551640 296,534216 beregning, fandt Dyrkningen af Sukkerroer vel Sted i nogle flere Amter end de her med Udbytterne af Foderroer.

III 12 Tabellerne vise en Høstværdi for Øerne af 153,7 Mill. Kr., for Jylland af 142,8 Mill. Kr., tilsammen 296,5 Mill. Ved Beregningen for 1896 er imidlertid, som det findes bemærket i Note 2 til Tabellen Side 8 9, det Areal, der anvendes til Blandsæd til Grøntfoder, ikke medtaget ved Opgørelsen af Blandsædudbyttet; hvis man for 1896 medtog dette Areal paa samme Maade som i tidligere Aar, vilde Høstværdien for hele Landet forøges med 7,3 Mill. Kr., nemlig 5,1 Mill. for Øerne, 2,2 Mill. for Jylland, saa at Tallene for Høstværdien bleve 158,8 Mill. Kr. for Øerne, 145,0 Mill.Kr. for Jylland, tilsammen 303,8 Mill. Kr. For de enkelte Aar af det forudgaaende Femaar 1891 95 blev Høstudbyttet beregnet til følgende Værdier: for hele Landet: for Øerne: for Jylland: 1891 355,2Mill.Kr. 189,1 Mill. Kr. 166,1 Mill. Kr. 1892 325,0 175,1 149,9 1893 264,5 131,4 133,1 1894 262,9 ~ 136,0 126,9 1895 283,6 145,8 137,8 gnstl. i 1891 95.. 298,2 Mill. Kr. 155,5 Mill. Kr. 142,7 Mill. Kr. Hvis man for 1896 anvender samme Beregning for Blandsæden som i de foregaaende Oversigter, bliver altsaa Høstens saralede Værdi i 1896 20,2 Mill. Kr. o: 7,1 pct. større end i 1895 (nemlig 13,0. Mill. Kr. o: 8,9 pct. større for Øerne og 7,2 Mill. Kr. o: 5,2 pct. større for Jylland) og 5,6 Mill. Kr. o: 1,9 pct. større end gennemsnitlig i 1891 9 5 (nemlig 3,3Mill.Kr, o: 2,1 pct. større for Øerne og 2,3 Mill. Kr. o: 1,6 pct. større for Jylland). Merværdien i 1896 mod i 1895 skyldes vel for en Del et i det hele taget lidt rigeligere Mængdeudbytte, men er dog hovedsagelig begrundet i, at Priserne have været ikke lidet højere i 1896 end i 1895, hvilket nærmere vil blive paavist i det følgende. Derimod har i 1896 Mængdeudbyttet gennemgaaende været større, men Priserne lavere end gennemsnitlig i det forudgaaende Femaar. Værdiudbyttet af de enkelte Afgrøder i 1896, sammen-

13 III stillet med Værdiudbyttet i 1895 og i Gennemsnittet af 1891 95, bar i bele Landet været følgende: imfi 189"; gennemsn. ^ ^ ^ 189b. 1895. i89i_95, mod mod gnstl. MiU.Kr. MiU.Kr. Mill. Kr. 1895. 1891 9o. Hvede 15,4 11,2 13,4 -{-37,5pCt. +14,9pCt. Rug 42,5 36,8 46,9 +14,7 -M0,0 Byg 52,1 48,7 52,9 + 7,0 -h 1,5 Havre. 64,0 60,1 63,1 + 6,5 + 1,4 Blandsæd 15,9 21,8 23,4...... Bogbvede 1,7 1,7 1,8 0,0 -r- 5,6 Bælgsæd 2,3 2,3 2,2 0,0 + 4,6 Kartofler 17,9 15,9 15,7 +12,6 +14,0 Rodfrugter (u.kartofler) 24,4 23,4 21,4 + 4,3 +14,0 Raps 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 Agerbø 34,9 36,2 32,1 3,6 + 8,7 Engbø 25,6 25,4 25,2 + 0,8 + 1,6 Rodfrugter (uden Kartofler) bleve først ved Beregningen for 1894 delte i Foderroer og Sukkerroer; af Hensyn til Sammenligningen med Gennemsnittet af Femaaret ere de derfor i den ovenstaaende Oversigt tagne under eet. Udbyttet af Foderroer er i 1896 blevel beregnet til en Værdi af 21,3 Mill. Kr. mod 19,9 Mill. Kr. i 1895 og 19,0 Mill. Kr. i 1894 og af Sukkerroer til en Værdi af 3,1 Mill. Kr. mod 3,5 Mill. Kr. i 1895 og 3,0 Mill. Kr. i 1894. Mængdeudbyttet i Tønder og Læs (idet Sukkerroer i 1894, 1895 og 1896 ere omsatte fra Centner til Tønder) bar været:.»^o«forskel i 1896 i»9b. i»yi>. 1891 mod mod gnstl. MiU.Tdr. Mill.Tdr.,MiU.Tdr. 1895. 1891 95. Hvede 1,30 1,16 1,17 +ll,8pct. +11,3 pct. Rug 4,89 4,61 4,69 + 8,6 + 4,4 Byg 5,79 5,88 5,71 1,4 +1,6 Havre., 9,49 9,97 9,04 -^ 4,8 +5,0 Blandsæd... 2,13 3,20 2,99......

III 14 Forskel i 1896 i«qa irqj; gennemsn. 18yb. 1895. i89i_95. ^od mod gnstl MiU.Tdr. MiU.Tdr. Jim.Tdr. 1895. 1891 95. Boghvede 0,20 0,21 0,20 -f- 4,8 pct. 0,0 pct. Bælgsæd 0,20 0,22 0,20 -f- 9,1 0,0 Kartofler I. 5,42 5,17 4,63,+ 4,8 - -17,l Rodfrugter (n. Kartofler) 23,53 23,20 22,33 -f 1,4 +5,4 Raps 0,007 0,008 0,007 -^-12,5 0,0 MilLLæs Mm. Læs Mm. Læs Agerhø 1,26 1,31 1,13 3,8 +11,5 Enghø 1,20 1,20 1,14 0,0 + 5,3 Foderroer have indbragt 21,3 Mill. Tdr. i 1896 mod 20,85 Mill. Tdr. i 1895 og 20,35 Mill. Tdr. i 1894 og Sukkerroer 4,11 Mill. Centner i 1896 mod 4,24 Mill. Centner i 1895 og 3,80 Mill. Centner i 1894. Ifølge Kapitelstaksterne have Priserne for de efternævnte Sædarter i Gennemsnit for hele Kongeriget pr. Td. været følgende: Forskel i 1896 1896. 1895. gennemsn. 1891 95. mod mod gnstl. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. 1895. 1891 95.,. 11,83 9,64 11,37 +22,7 pct. + 4,0 pct. Rug.. 8,74 8,27 10,11 + 5,7 - -13,5 %g.. 8,96 8,31 9,30 + 7,7 - - 3,8.. 6,72 6,06 7,11 + 10,9 - - 5,5, Boghvede... 8,72 8,30 9,11 + 5,1 - - 4,3 - Ærter...... 11,15 10,72 11,98 + 4,0 - - 6,9 Som Følge af Forskellen mellem Priserne paa Foraarssæden i 1896 og i 1895 samt i Gennemsnittet af det forudgaaende Femaar har ogsaa Prisen paa Blandsæd samt tillige Prisen paa Kartofler og Foderroer, der beregnes i Forhold til Bygværdien, i 1896 været højere end i 1895, men lavere end gennemsnitlig i 1891 95. For Høets Vedkommende skal bemærkes, at man, som omtalt i Høstberetningen for 1895, havde ventet at kunne være gaaet over til en Beregning efter dets Foderværdi i Stedet for efter Salgsprisen; de i saa Henseende foretagne Undersøgelser have imidlertid endnu ikke ført til et saa tilfredsstillende Resultat, at

15 III man har turdet benytte det. Man har derfor for 1896 fremdeles fulgt den gamle Beregningsmaade og hertil anvendt de samme Priser som i 1895, idet det formenes, at Høpriserne i dette Aar vare satte vel højt. For Landets enkelte Arater fremgaar Værdiudbyttet af Høsten i 1896 i Forhold til Værdiudbyttet i 1895 og i Gennemsnittet af 1891 95 af nedenstaaende Oversigt, hvor man ved Siden af. Værdierne i 1896 for Sammenligningens Skyld har tilføjet et, efter den tidligere Fremgangsmaade beregnet, Værdiudbytte for det i 1896 udeladte, men i de foregaaende Aar medtagne Blandsædareal : 1896. MUl. Kr, 1895. MUl. Kr. 1891 95. mod MUl. Kr. 1895. Forskel i 1896 mod gnstl. 1891 95. Københavns Amt 15,5 + 0,7 14,3 15,8 + 13,3 pct. + 2,5 pct. Frederiksborg 14,7 + 0,4 13,9 14,8 + 8,6 - + 2,0 Holbæk 21,1 + 0,6 18,2 19,7 +19,2 - + 10,2 Sorø n,4 + o,7 16,2 17,4 + 11,7 - + 4,0 Præstø 19,2 + 0,7 18,0 19,2 + 10,6 - + 3,6 Bornholms 5,0 + 0,1 5,4 5,8 5,6 ^12,1 Maribo 21,4 + 0,4 20,6 21,8 + 5,8-0,0 Svendborg 17,5 + 0,7 17,6 18,2 + 3,4-0,0 Odense 21,9 + 0,7 21,6 22,9 + 4,6 - -r- 1,3 Vejle 17,8 + 0,4 17,6 18,3 + 3,4 -r- 0,6 Aarhus 20,4 + 0,6 18,3 19,3 + 14,2 + 3,1 Randers 17,0 + 0,2 16,3 16,9 + 5,5 - + 1,8 Aalborg 15,8 + 0,1 15,0 15,0 + 6,0 - + 6,0 Hjørring 15,4 + 0,2 15,0 15,1 + 4,0 + 3,3 Thisted 10,2 + 0,1 9,9 10,7 + 4,0-3,7 Viborg 16,4 + 0,3 15,3 16,6 + 9,2 - + 0,6 Ringkøbing 17,7 + 0,2 17,5 18,0 + 2,3 - -r- r),6 Ribe 12,1 + 0,2 12,9 12,7 4,7 - + 3,1 Det vil af denne Oversigt ses, at Høsten i 1896 kun i Bornholms og Ribe Amter har haft en lavere Værdi end i 1895, medens den i Sammenligning med Gennemsnittet af 1891 93

III 16 tillige har givet et mindre Værdiudbytte i Odense, Vejle, Thisted og Ringkøbing Amter. Benytter man, i Stedet for Amtsinddelingen, en Inddeling af Landet efter de større Øer med tilliggende mindre Øer, og deler man Jylland i det sydøstlige Jylland, omfattende Vejle, Aarhus og Randers Amter, det nordlige, omfattende Aalborg, Hjørring og Thisted Amter, og det sydvestlige, omfattende Viborg, Ringkøbing og Ribe Amter, faas følgende Oversigt: Forskel i 1896 i«yb. isyj). ig9i_95 mod mod gsntl. MiU.Kr. MiU.Kr. MUl. Kr. 1895. 1891 95. Sjælland.... 83,57 + 2,85 76,4 82,6 +13,1 pct. + 4,7 pct. Møen 3,26 + 0,20 3,0 3,2 +16,7 + 9,4 Samsø 1,16 + 0,04 1,1 1,1 +9,0 +9,0 Bornholm.. 4,95 + 0,14 5,4 5,8 -f- 5,6 -f-12,1 Falster 6,95 + 0,16 7,0 6,9 + 1,4 + 2,9 Lolland... 14,41 + 0,26 13,7 14,9 + 7,3 -f- 1,3 Fyn 35,32 + 1,25 35,1 36,8 + 4,0 -r- 0,8 Langeland.,. 3,27 + 0,10 3,3 3,4 + 3,0 0,0 Ærø 0,83 + 0,07 0,8 0,9 +12,6 0,0 det sydøstl. Jyll. 55,19 + 1,10 52,2 54,5 + 7,9 + 3,3 nordlige 41,38 + 0,50 39,9 40,9 + 5,0 + 2,4 sydvestl. 46,21 + 0,63 45,7 47,3 + 2,4 -^1,1 Hvor stort et Værdiudbytte der gennemsnitlig er blevet indvundet pr.td.land dyrketareal og pr.td.ager- og Engs- Hartkorn saavel i hele Landet og dets to Hoveddele som i de enkehe Amter idet det oftere omtalte Blandsædareal ved Beregningen er medtaget paa samme Maade for 1896 som for de foregaaende Aar, fremstilles i de efterstaaende Oversigter, i hvilke Amterne ere ordnede efter Værdiudbyttets Størrelse i 1896.

17 III Gehnemsnitsudbyttet i Kroner pr. Tønde Land dyrket Areal var: 1896. 1895. - for hele Landet 96 Kr. 89 Kr. 94 Kr. - Øerne 115 105 112 - Jylland 81 77 80 og Gennemsnitsudbyttet i Kroner pr. Td. Hartkorn: 1896. 1895. for hele Landet 80'3 Kr. 749 Kr. 788 Kr. - Øerne 763 700 747 - Jylland 851 808 838 I de enkelte Amter har Genne,msnitsudbyttet i Kroner pr. Td. Land dyrket Areal været: 1896. 1895. i Maribo Amt.. (1) 121 Kr. (Il - Holbæk,.. (2) 120 (8) - Københavns.. (3) 119 (4) - Frederiksborg.. (4) 117 (3) - Sorø.. (5) 116 (5) - Odense.. (6) 114 (2) - Præstø.. (7) 112 (7) - Svendborg.. (8) 106 (6) - Aarhus. (9) 101 (11) - Bornholms.. (10) 95 '(9) - Thisted. (11) 94 (10) - Vejle.. (12) 90 (12) - Randers. (13) 86 (13) - Viborg.. (14) 79 (15) - Ringkøbing.. (15) 75 (14) - Aalborg -.. (16) 74 (17) - Hjørring.. (17) 73 (16) - Ribe.. (18) 66 (18) 114 Kr. 101 106 107 (4 103 (5 109 (3 101 (7 102 (9 88 (11 101 (8 90 (10 87 (12 82 - (13 73 - (14 73 (15 69 (17 70 (16 69 (18 statistiske Meddelelser. 3die Række. XVIII. 2 gennemsn. 1891 95. 121 Kr. 109 117 114 111 115 108 105 93 108 98-91 85 79-75 69 71 68

III 18 og igennemsnitsudbyttet i Kroner pr. Td. Hartkorn (for Bornholms Vedkommende omsat til almindeligt Hartkorn): 1896. 1895. gennemsn. 1891 95. i Ringkøbing Amt.. (1) 983 Kr. (1) 962 Kr. (1) 988 Kr. - Hjørring.. (2) 972 (3) 934 - (3) 943 - Frederiksborg. (B) 935 (5) 859 (5) 916 -Ribe.. (4) 895 (2) 936 (4) 922 - Holbæk.. (5) 885 (10) 743 - (9) 803 - Aalborg.. (6) 872 (6) 819 (8) 817 - Aarhus.. 0) 867 (9) 756 (10) 798 - Viborg.. (8) 861 (7) 792 (6) 861 - Bornholms.. (9) 843 (4) 897 (2) 961 - Vejle.. (10) 816 (8) 792 (7) 824 - Sorø.. (11) 773 (13) 688 '(13) 739 - Københavns ; (12) 762 (15) 674 (12) 742 - Thisted.. (13) 760 (11) 726.(11) 790 - Odense.. (14) 723 (12) 690 (14) 731 - Maribo.. (15) 718 (14) 679 (15) 719 - Præstø.. (16) 713 (18) 644 (16) 687 - Randers.. (17) 693 (16) 659 (17) 684 - Svendborg ^.. (18) 672 (17) 649 (18) 670 Som naturligt er, indvindes der gennemsnitlig et større Værdiudbytte pr. Td. Land dyrket Areal paa Øerne end i Jylland; det vil dog ses, at i 1896 er i saa Henseende Aarhus Amt kommet over Bornholms Amt. Omvendt finder man de fleste af Jyllands Amter over Øernes Amter med Hensyn til Værdiudbyttet pr. Td. Haftkorn; Undtagelser i denne Henseende danne for Øernes Vedkommende Frederiksborg Amt og til Dels Holbæk Amt og for Jyllands Vedkommende Thisted og Randers Amter. De, i øvrigt ret nærliggende, Aarsager til, at en Del ^ Amterne have høj Høstværdi pr. Td. Land samtidig med lav Høstværdi pr. Td. Hartkorn, eller omvendt, findes fremstillede i Høstberetningen for 1895.

19 III Hvor mange Fold hver af Landets 4 Hovedkornsorter, Hvede, Rug, Byg og Havre, samt tillige Blandsæd til Modenhed gennemsnitlig har givet pr. Td. Land saavel i hele Landet som i dets to Hoveddele og i de enkelte Amter fremstilles i nedenstaaende Tabel: Det gennemsnitlige Poldudbytte (o: Udbytte i Tønder pr. Td. Land) i 1896. Amt. Hvede. Rug. Byg. Havre. Tønder pr. Td. Ld. Tønder pr. Td. Ld. Tønder pr. Td. Ld. Tønder pr. Td. Ld. Blandsæd til Modenhed. Tønder pr. Td. Ld. 15,4 12,4 12,4 14,8 13,0 14,6 12,2 11,0 13,5 13,6 15,0 12,0 12,3 15,2 14,8 14,7 12,0 12,2 14,7 14,0 14,3 11,8 11,8 14,0 13,4 13,7 12,0 9,7 10,4 11,4 15,4 10,9 11,5 14,6 13,1 14,9 11,3 10,9 13,2 12,9 14,1 11,6 11,7 14,3 13,7 Øernes Amter... 14,8 11,7 11,7 14,1 13,4 Vejle 15,4 8,5 9,4 11,8 12,3 15,9 9,7. 10,5 13,5 13,5 14,1 9,8 9,2 13,0 11,0 11,3 8,1 8,6 10,3 11,2 8,9. 8,5 8,9 10,3 10,1 Thisted 11,2 10,0 12,2 14,4 11,6 9,0 8,4 9,1 11,6 11,1 10,7 7,5 8,7 10,2 11,2 14,0 6,7 7,2 8,5 9,5 Jyllands Amter... 14,4 8,5 9,3 11,5 11,4 Hele Kongeriget.. 14,8 9,6. 10,7 12,3 12,6

III 20 Foldberegningen af Blandsæd til Modenhed er først bleven medtagen i nærværende Beretning. Sammenholder man det gennemsnitlige Foldudbytte af de 4 Hovedkornsorter i 1896 for hele Landet, Øerne og Jylland med det tilsvarende Foldudbytte i 1895 og gennemsnitlig i Femaaret 1891 95, faas følgende Oversigt: Hele Landet : 1896. Tønder pr. Td. Ld. 1895. Tønder pr. Td. Ld. gennemsn Forskel 1 1896 1891 95. Tønder pr. Td. Ld. mod 1895. mod gnstl. 1891 95. Hvede... 14,8 13,2 13,3 + 11,8 pct. -f 11,3 pct. Rug 9,6 8,9 9,2 + 8,6 - + 4,4 - Byg 10,7 10,9 10,6 -f- 1,4 - + 1,5 - Havre... 12,3 12,9 11,7-4,8 - + 5,0 - Øerne: Hvede.... 14,8 13,4 13,3 + 10,4 - + 11,3 - Rug 11,7 10,6 11,4 -fll,4 - + 2,6 - Byg 11,7 11,4 11,4 + 2,6 - + 2,6 - Havre.... 14,1 14,4 13,0 2,1 - + 8,5 - Jylland: Hvede.... 14,4 12,3 13,1 + 17,1 - + 9,9 - Rug 8,5 7,9 8,0 + 7,6 - + 6,3 - Byg 9,3 10,1 9,4 7,9 - -f- 1,1 - Havre.... 11,5 12,3 11,1 -T- 6,5 + 3,6 - Det gennemsnitlige Værdiudbytte i 1896 for hele Landet pr. Td. Land af det Areal, der var besaaet med Hvede, udgør altsaa ifølge ovenstaaende Data, sammenholdte med de S. 14 anførte Kapiteltakster 175 Kr. 08 0., med Rug 83 Kr. 90 0., med Byg 95 Kr. 77 0. og med Havre 82 Kr. 66 0. I 1895 vare de tilsvarende Tal henholdsvis 127 Kr. 25 0., 73 Kr. 60 0., 90 Kr. 58 0. og 78 Kr. 17 0. Det ses heraf, at fra 1895 til 1896 er Værdiudbyttet for Vintersæden vokset baade ved større Mængde og ved højere Pris, medens for Vaarsæden Nedgangen i Mængde er bleven niere end opvejet ved Forøgelsen i Pris.