Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Transkript

1 NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken 2006 for den kommunale sektor som publikation. Denne tabelsamling kan også hentes i en pdf-udgave på FLD s hjemmeside. Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. I 2006 statistikken er medtaget en række kommuner blandt andre København, som ikke var medtaget i 2005 udgaven. Statistikkens formål er at beskrive fraværet i den (amts)kommunale sektor med hensyn til de enkelte amter(fremover regioner) og kommuner, overenskomstgrupper, funktioner m.m. Samt at give et billede af fraværets struktur. Endelig giver statistikken også i et vist omfang mulighed for sammenligninger de kommunale brugere imellem. Opgørelsen af fravær sker enten i kalenderdage eller i dagsværk. Ved anvendelse af statistikken er det vigtigt at være opmærksom på dette. I det efterfølgende tages 4 temaer op, 1. fraværet fordelt på fraværskategorier, 2. fraværet geografisk, 3. en sammenligning af fraværet 2005 og 2006 med hensyn til struktur 4. sammenligninger af fraværet og kommunestørrelse 1

2 1. Fraværsårsager 2006 I tabel 1 ses en oversigt over det samlede fravær opgjort i dagsværk 1 og fordelt på køn og på kategorierne sygefravær, adoption og barsel, omsorg, særlige årsager og andre årsager. A Nat og i procent, på amter og kommuner Tabel 1: Oversigt over fraværsårsager og - kategorier T Tabel 1: Sygefravær Dagsværk pr. ansat Årsag / Kategori Kvinder Mænd Alle Sygefravær 14,2 10,5 13,3 Adoption og barsel 7,2 0,8 5,7 Omsorg 1,1 0,7 1,0 Særlige årsager 0,2 0,2 0,2 Andre årsager 2,1 1,2 1,9 Fravær i alt 24,8 13,4 22,1 Note: Tallene afrundet til 1 decimal Den procentvise fordeling på kategorierne ses i figur 1. Figur 1. Den procentvise fordeling af fravær på kategorier og køn Alle Sygefravær Mænd Adoption og barsel Omsorg Særlige årsager Andre årsager Kvinder 0% 20% 40% 60% 80% 100% Den væsentligste forskel i oversigten over de to køns fordelingsstruktur kan henføres til kategorien adoption og barsel herunder først og fremmest graviditetsgener og barsel. Da ca. 76% af de ansatte i den kommunale sektor er kvinder, er den procentvise fordeling opgjort for alle ansatte stort set lig med kvindernes fordeling. 1 Dagsværk er et mål for den arbejdsmængde en person med 37 timers ugentlig beskæftigelse kan præstere i løbet af året. I det omfang personen har fravær fragår en del af den potentielle arbejdsmængde. Fraværet optælles ligeledes i dagsværk. 2

3 I den efterfølgende beskrivelse af fraværet ses bort fra alle andre årsager end de, der er omfattet af kategorien sygefravær. 2. Fraværet geografisk. Fordelt på amter, hovedstaden og kommuner I tabel 2 ses en landsdækkende oversigt over sygefraværet opgjort i dagsværk og fordelt på henholdsvis amtskommuner, København og Frederiksberg kommuner samt primærkommuner i de enkelte amter. Endelig er opgørelsen ligeledes fordelt på køn. Inden for hver gruppering er der sorteret efter fravær pr. ansat, alle og i stigende orden. Tabel 2: Sygefravær opgjort i dagsværk pr. ansat og i procent, geografisk fordeling Antal ansatte Fravær pr. ansat Kommune/Amt Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle fuldtidsbeskæftigede dagsværk 076 Viborg amt ,9 8,6 10,3 065 Ringkjøbing amt ,1 8,1 10,4 050 Sønderjyllands amt ,9 8,6 11,1 055 Ribe amt ,4 7,2 11,2 070 Aarhus amt ,2 8,3 11,3 060 Vejle amt ,4 8,4 11,5 080 Nordjyllands amt ,5 8,6 11,6 025 Roskilde amt ,5 9,7 12,6 035 Storstrøms amt ,6 10,2 12,8 042 Fyns amt ,8 9,7 12,8 015 Københavns amt ,2 10,2 13,2 020 Frederiksborg amt ,4 10,8 13,5 030 Vestsjællands amt ,4 11,1 13,7 Amter i alt ,0 9,3 12,1 147 Frederiksberg ,8 11,6 15,3 101 København ,9 13,0 15,7 København og Frederiksberg ,9 12,8 15,7 Kommuner i Ringkøbing amt ,0 7,8 11,1 Kommuner i Ribe amt ,0 8,8 11,4 Kommuner i Viborg amt ,4 8,0 11,5 Bornholm ,5 9,2 11,6 Kommuner i Sønderjyllands amt ,8 9,4 12,1 Kommuner i Nordjyllands amt ,2 9,5 12,4 Kommuner i Vejle amt ,2 10,0 13,3 Kommuner i Storstrøms amt ,5 10,0 13,5 Kommuner i Fyns amt ,8 11,2 13,9 Kommuner i Frederiksborg amt ,4 11,5 14,5 Kommuner i Århus amt ,3 12,0 14,5 Kommuner i Vestsjællands amt ,6 10,5 14,6 Kommuner i Københavns amt ,2 12,2 15,1 Kommuner i Roskilde amt ,2 12,1 15,3 Kommunerne i alt ,4 10,7 13,6 Hele landet ,2 10,5 13,3 3

4 Som det ses af ovenstående tabel har København og Frederiksberg det højeste fravær målt i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget og amterne med den laveste. Dette gælder målt for alle ansatte og opgjort på køn. Inden for grupperingen af amter ses en klar tendens til at de jyske amter har lavest fravær. Samme tendens om end i mindre omfang synes også at gælde inden for grupperingen af kommuner. Kommunerne Fordelingen af fraværsprocenterne - opgjort for kommunerne alene - er søgt vist i figur 2. hvor værdierne for de enkelte kommuner - inklusive København, Frederiksberg og Bornholm - er inddelt i intervaller. Opgørelsen omfatter 265 kommuner, hvoraf 96 (omfattende kommunerne på Sjælland, Bornholm og Lolland-Falster) ligger øst for Storebælt og 169 vest for. Figur 2 Den procentvise fordeling af fraværsprocenter, kommuner Alle kommuner, inkl. København og Frederiksberg 25 Procenter ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 Intervaller af fraværsprocent Note: Intervallerne er angivet med øvre grænse. Eksempelvis gælder følgende for værdierne i intervallet 5,5 6,0 => 5,5 < X <= 6,0. 2 Afstanden eller bredden mellem mindste værdi og medianen er lig: 5,7-3,5 = 2,2, og afstanden mellem den største værdi og medianen er lig: 8,2-5,7= 2,5. Fordelingen er således en smule højreskæv hvilket også ses af at det gennemsnit for samtlige kommuner er opgjort til 6,1%. 4

5 Den laveste fraværsprocent er opgjort til knap 3,5, den højeste til knap 8,2. Medianen, dvs. den observation, der deler opgørelsen i to lige store dele er beregnet til 5,7%. Ud af de 132 kommuner, hvor fraværet er lavere end medianværdien, er 17 beliggende øst og 115 vest for Storebælt, mens den øvre halvdel udgøres af 78 kommuner øst for og 54 kommuner vest for Storebælt. I figur 3 herunder ses den procentvise fordeling af sygefraværet for kommunerne i Jylland, på Sjælland (herunder Lolland-Falster) samt på øerne (Bornholm, Fyn og Ærø). Figur 3: Den procentvise fordeling af fraværsprocenter, for Jylland, Sjælland og øerne Procenter Kommuner på Sjælland Kommuner i Jylland Øerne ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 Intervaller af fraværsprocent De tre områdefordelinger i figur 2 viser en forskydning til højre som indikation af de tre områders forskellige mindste- og (især) størsteværdi og forskellige spredning. De jyske kommuner fordeler på intervallerne fra 3,0-3,5% til 7,0-7,5%; kommunerne på øerne fra 3,6-4,0% til 7,5-8,0% og de sjællandske fra 3,6 4,0% til 8,0-8,5%. Et resultat heraf ses i forskellen på de gennemsnitlige fraværsprocenter nemlig henholdsvis 5,6% i Jylland, 6,0% for øerne og 6,5% på Sjælland. Sammenfattende for fraværet ud fra den valgte geografiske opdeling gælder, at der for såvel amterne som kommunerne en tendens til at fraværet generelt er lavere jo længere vestpå, man bevæger sig. Det skal understreges, at der er tale om en generel tendens ikke om at alle sjællandske kommuner har et højere fravær end kommuner på øerne eller i Jylland. 5

6 3. Sygefraværet 2006 sammenlignet med 2005 Populationen for 2005 omfatter fuldtidsbeskæftigede med et gennemsnitligt fravær for alle ansatte på 12,2 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget svarende til en fraværsprocent på 5,3%. De tilsvarende tal for 2006 er fuldtidsbeskæftigede med et gennemsnitligt fravær var på 13,3 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget og en fraværsprocent på 5,9. Fra 2005 til 2006 er der således tale om en stigning i det gennemsnitlige fravær dvs. antal dagsværk pr. ansat på 9,0% svarende til 1,1 dagsværk. Foretages sammenligningen omfattende de samme kommuner begge år fås en population i 2006 på med 13,2 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget svarende til 5,8% i fravær. Det gennemsnitlige fravær stiger med godt 8,2%. Hvilket indikerer, at størstedelen af de nye kommuner har et fravær der ligger over gennemsnittet. Det skal understreges, at de omtalte stigningsprocenter i fraværet fra 2005 til 2006 dækker over en stor variation de enkelte kommuner imellem. 6

7 Sygefraværet fordelt på perioder Ovenfor er omtalt en sammenligning af fraværet opgjort i dagsværk henholdsvis samlet og pr. ansat. En anden tilgang til en analyse af fraværet kan baseres på periodelængderne, dvs. fraværsstrukturen. I figur 4 og 5 beskrives den procentvise fordeling af sygefraværet på periodelængder opgjort i dagsværk og fordelt på køn for årene 2005 og Figur 4. Den procentvise fordeling af sygefraværet fordelt på periodelængde og køn % 35% 30% 25% 20% 15% Kvinder Mænd 10% 5% 0% > 120 Uafsluttet Dagsværk Figur 5. Den procentvise fordeling af sygefraværet fordelt på periodelængde og køn % 35% 30% 25% Kvinder Mænd 20% 15% 10% 5% 0% > 120 Uafsluttet Dagsværk 7

8 Det kan konstateres, at i såvel 2005 og 2006 er fordelingen på de enkelte intervaller stort set er ens for såvel kvinder som mænd. Mændenes interne fordeling på intervallerne 2-7 dagsværk og 8-14 dagsværk er dog større end kvindernes tilsvarende fordeling i begge år. Den største andel af fraværet ligger begge år og for begge køn i intervallet 2-7 dagsværk. I 2005 således 32% hos kvinderne og 35% hos mændene. I 2006 er tallene henholdsvis 29% og 33%. Desuden ses det, at i 2005 ligger omkring 12% af mændenes fravær og 14% kvindernes falder på perioder over 120 dagsværk. I 2006 udgør procenterne henholdsvis l 13% og 15% i En sammenligning af periodefordelingen over det samlede fravær de to år ses i figur 6. Figur 6. Den procentvise fordeling af sygefraværet fordelt på periodelængde år 2005 og % 35% 30% 25% 20% 15% % 5% 0% > 120 Uafsluttet Dagsværk Som det fremgik af figur 4 og 5 fremgår det af figur 6, at fordelingen på periodeintervallerne ændrer sig dels ved at andelen på perioden 2-7 dagsværk falder mens andelen af fravær over 120 dagsværk stiger på sammensætning i fraværs Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at en relativ stor andel af fraværet både for kvinder og mænd falder i perioder længere end 28 dagsværk. 8

9 Dette forhold ses tydeligere beskrevet i figurerne 7 og 8, der viser den procentvise fordeling af fraværet på tre kategorier, henholdsvis fraværsperioder under 29 dagsværk, fraværsperioder over 28 dagsværk og uafsluttede perioder. Figur 7. Det samlede sygefravær fordelt på periodelængde 2005 Uafsluttede fraværsperioder: 13,09% Perioder over 28 dagsværk: 30,73% Perioder under 29 dagsværk: 56,18% Figur 8. Det samlede sygefravær fordelt på periodelængde 2006 Uafsluttede fraværsperioder: 14,64% Perioder under 29 dagsværk: 52,73% Perioder over 28 dagsværk: 32,63% Figurerne afslører, at fraværet i kategorien perioder over 28 dagsværk stiger fra at udgøre ca. 31% til ca. 33% og modsat at fraværet under 29 dagsværk falder fra godt 56% til ca. 53%. 9

10 En opgørelse over fraværet i dagsværk pr. ansat er vist i tabel 3. Tabel 3: Sygefravær opgjort samlet i antal dagsværk pr. ansat fordelt på køn for 2005 og Periodelængde Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle Dagsværk pr. ansat Under 28 dagsværk 7,2 5,8 6,9 7,4 5,9 7,0 Over 28 dagsværk 4,1 2,7 3,7 4,7 3,2 4,3 Uafsluttet 1,7 1,2 1,6 2,1 1,4 2,0 I alt 13,0 9,7 12,2 14,2 10,5 13,3 Som det fremgår stiger fraværet under kategorien under 28 dagsværk samlet set fra 6,9 til 7,0 lig med 0,1 dagsværk; mens fraværet i kategorien over 28 dagsværk stiger med hele 0,6 dagsværk, nemlig fra 3,7 til 4,3. Bemærk i øvrigt også, at mændenes fravær i denne kategori stiger fra 2,7 til 3,2, hvilket er relativ mere end væksten hos kvinderne. Opsummerende for afsnittet kan det altså konstateres, at fraværet ændrer sig strukturelt i og med at fraværet i kategorien perioder over 28 dagsværk stiger både målt i volumen (det samlede antal dagsværk) og målt i dagsværk pr. ansat. 10

11 Sammenligninger kommunerne imellem. Hvis man ønsker at foretage diverse sammenligninger mellem kommuner kunne det være interessant at afgøre hvorvidt forskelle i kommunestørrelse eller andre forhold i sig selv har en betydning for størrelsen af fraværet. I tabel 4 ses sygefraværet for de tyve kommuner med færrest henholdsvis flest ansatte målt i fuldtidsbeskæftigede. Der er set bort fra København, Århus, Odense og Ålborg samt Bornholm og der er sorteret efter størrelsen af fraværsprocenten. Tabel 4: Kommuner med laveste eller højeste fraværsprocent 20 kommuner med færrest ansatte 20 kommuner med flest ansatte Kommune Ansatte % Kommune Ansatte % Blåbjerg 320 3,5 Esbjerg ,2 Nysted 293 3,6 Herning ,2 Bredebro 240 4,2 Viborg ,2 Thyholm 225 4,6 Svendborg ,7 Læsø 204 4,6 Vejle ,8 Hanstholm 236 4,7 Silkeborg ,9 Rudbjerg 216 4,8 Lyngby-Tårbæk ,9 Sydlangeland 319 4,9 Horsens ,0 Tranekær 246 4,9 Randers ,0 Gram 319 5,1 Fredericia ,0 Fanø 211 5,3 Helsingør ,1 Årup 335 5,3 Næstved ,2 Jernløse 310 5,5 Gladsaxe ,3 Sundeved 311 5,6 Gentofte ,4 Højer 184 5,9 Kolding ,5 Samsø 315 6,3 Ballerup ,6 Hårby 312 6,4 Frederiksberg ,7 Hvidebæk 307 6,5 Roskilde ,1 Højreby 259 6,9 Hvidovre ,2 Holeby 252 7,8 Høje-Tåstrup ,2 Sammenlagt ,3 Sammenlagt ,2 Som det ses, er der ingen direkte parallelitet mellem antal ansatte og fravær opgjort ved fraværsprocenten selvom den samlede opgørelse viser det største fravær. Afsluttende bemærkninger. I dette nyhedsbrev er der perifert berørt nogle forskellige temaer for beskrivelse af fraværet. Det er selvfølgelig muligt via online versionen eller via henvendelse til løndatakontoret at iværksætte eller bestille andre opgørelser baseret på fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor. Henvendelse kan ske til Lasse Hadberg lhh@fldnet.dk eller telefon