Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge



Relaterede dokumenter
Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien

Psykiatri. VELKOMMEN til OP teamet Opsøgende psykiatrisk team

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5

Psykiatri. Information om ANGST

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Velkommen. Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien

Psykiatrisk Klinik Roskilde

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL1

Fra indlagt til udskrevet

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Psykiatrisk Afdeling A1 Dronning Ingrids Hospital

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL5

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Psykiatrisk Akutmodtagelse

Afsnit Ø3 Psykiatrien Øst

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL2

Ungdomspsykiatrisk afsnit, U1

Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Velkommen til Urologisk Afdeling

Børne- og ungdomspsykiatri

Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser blandt psykiatriske patienter

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Region Hovedstadens Psykiatri

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

Afsnit G1 Vordingborg

Psykiatrisk Klinik Maribo

B & U-psykiatrisk klinik 1, Roskilde

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Afsnit S7 Psykiatrien Syd

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved

Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1

Afsnit S3, indgang 40 Psykiatrien Syd

Distriktspsykiatrien Nykøbing Sjælland

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år. Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom

Psykiatrisk Klinik Holbæk

B & U - psykiatrisk klinik 2, Roskilde

De nye vejledninger i Region Sjælland

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Familiesamtaler målrettet børn

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Afsnit S2, indgang 44 Psykiatrien Syd

Distriktspsykiatrien Maribo

Bruger-, patient- og pårørende politik

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

LUP Psykiatri 2016 Patientundersøgelse for. Frederiksberg Centeret. Svar og svarprocenter i undersøgelsen

Patienternes perspektiv

N O V E M B E R

Psykiatrisk Klinik Næstved

Omsorgsplan for Jerne Børnehave

Afsnit S3, indgang 36 Psykiatrien Syd

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Tillid, Tryghed og Troværdighed

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Distriktspsykiatrien Holbæk

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Distriktspsykiatrien Greve

Klinik for spiseforstyrrelser

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Distriktspsykiatrien Slagelse

Distriktspsykiatri for ældre - Slagelse

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Psykiatrisk Klinik Holbæk

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Afsnit S1, indgang 32 Psykiatrien Syd

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Distriktspsykiatrien Nykøbing F.

Forældre. Familieorienteret. Rusmiddelbehandling Enghavevej. Center for Rusmiddelbehandling København

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Psykiatrisk Klinik Køge

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Patienter og pårørendes oplevelser af Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Klinik for spiseforstyrrelser

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

Transkript:

Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge

VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld støtteperson under behandlingsforløbet. Tilsvarende er du en vigtig ressourceperson og samarbejdspartner for os, der varetager behandlingen. Din inddragelse i behandlingen vil øge kvaliteten af dit barns forløb hos os. I Region Hovedstadens Psykiatri vil vi derfor meget gerne inddrage dig som forælder i behandlingen af børn og unge. Vores ønske er et samarbejde, der er præget af gensidig respekt og tillid, og med barnets/den unges behov i centrum. Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. 2 3

PÅRØRENDE I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Som forælder har du et helt særligt kendskab til dit barn og dets udvikling. Ved at dele denne viden med os, kan vi opnå en fælles forståelse af barnet / den unge og den måde sygdommen påvirker ham eller hende. Din viden gør os i stand til bedre at forstå barnets / den unges vanskeligheder og giver os kendskab til de ressourcer, der også er. Samlet set gør det os i stand til at tilpasse og målrette behandlingen, så den passer til netop dit barn. Som forælder er du også en særlig støtte for barnet / den unge. Du kan fungere som talerør, og din opbakning og omsorg er vigtig - både under og efter behandlingen. Psykisk sygdom kan være forbundet med afmagt og frustrationer, og derfor er der i perioder ekstra meget brug for nærvær fra de nærmeste. Det kan også være en stor udfordring at være forælder til et barn eller ung med psykisk sygdom. Ansvarsfølelsen, de store følelsesmæssige udsving og din egen bekymring kan samlet set være en stor belastning for dig og din familie. Det kan også være en stor udfordring for parforholdet og samarbejdet, når ens barn er alvorlig syg. Nogle forældre får derfor brug for hjælp til at bearbejde situationen. I Region Hovedstadens Psykiatri vil vi gerne give informationer og vejledning, så du som forælder kan få den hjælp, du har brug for. SAMTYKKE TIL BEHANDLING Som indehaver af forælderettigheden skal du give samtykke til, at dit barn bliver behandlet. Hvis unge over 15 år vurderes at have forudsætningerne for det, kan de selv give samtykke til behandling uden forældrenes involvering. Vi søger dog altid at informere og inddrage forældrene i beslutningen. DIN ROLLE I BEHANDLINGEN Du vil blive indbudt til samtaler, hvor vi i fællesskab kortlægger barnets / den unges opvækst og udvikling fra graviditet til den aktuelle undersøgelse. Vi er f.eks. interesserede i oplysninger om familieforhold, den sproglige, motoriske og sociale udvikling og oplysninger om koncentration, temperament og humør. Det er vigtigt at få samlet et så nuanceret og bredt billede af barnet / den unge som muligt. Vi beder derfor om tilladelse til at indhente oplysninger fra f.eks. daginstitutioner, skole og andre behandlere. Når undersøgelsen/behandlingen starter, vil der blive udarbejdet en undersøgelses- og behandlingsplan, som løbende bliver evalueret og revideret, som undersøgelsen og behandlingen skrider frem. Dine oplysninger, ønsker og kommentarer vil blive indarbejdet i denne plan, og du vil se den løbende igennem behandlingsforløbet. Du har også ret til at få udleveret en kopi af planen. Unge over 15 år vil selv få undersøgelses- og behandlingsplanen gennemgået og udleveret. Behandlingen består af samtaler med barnet / den unge, miljøterapi og i nogle tilfælde medicin. Hvis behandleren vurderer, at barnet eller den unge skal tilbydes medicin, vil vi drøfte dette med dig. Også her gælder det, at unge over 15 år selv kan give samtykke til behandling med medicin, hvis det vurderes, at den unge kan overskue konsekvenserne af sit valg. I nogle tilfælde vil hele familien inklusiv søskende blive tilbudt familieterapi/flerfamilieterapi. Her arbejder hele familien på at ændre på rutiner og vaner der er uhensigtsmæssige for barnets eller den unges sygdom. På nogle afsnit kan der også blive tale om, at forældrene indgår i det daglige behandlingsarbejde med barnet / den unge i afsnittet. Når barnet / den unge udskrives fra børne- og ungdomspsykiatrien, kan der blive brug for, at undersøgelsen/behandlingen følges op med særlig hjælp fra kommunen. Det kan være støtte i for eksempel skole eller dagtilbud. Efter aftale med dig vil vi derfor så tidligt i forløbet som muligt underrette kommunen for at etablere et samarbejde om den efterfølgende støtte. OM FORÆLDREMYNDIGHED VED SKILSMISSE Undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien kræver, at begge forældremyndighedsindehaverne giver tilladelse til det. Hvis det kun er den ene af forældrene, som har forældremyndigheden, er det denne forælder, som kan give tilladelsen. Hvis kun den ene forælder har rettigheden over barnet / den unge, skal vi ifølge lovgivningen kun samarbejde med denne forælder under behandlingsforløbet. Vi vil gerne opfordre til, at den anden forælder også inddrages, hvis det er muligt. Begge forældre kan have vigtig viden, der kan komme barnet til gode i behandlingen. En forælder, som ikke har del i forældremyndigheden, har ret til at bede om orientering om undersøgelsen og behandlingen. KONTAKTPERSON OG BEHANDLINGSPLAN Alle børn/unge, der bliver behandlet, bliver tilknyttet en eller flere kontaktpersoner på afsnittet. Kontaktpersonen følger behandling tæt og sikrer sammenhæng mellem de forskellige dele af behandlingen. Navnet på kontaktpersonen står i velkomstmaterialet. I løbet af den første uge udarbejder lægen eller anden behandler en behandlingsplan. Planen udarbejdes i samarbejde med barnet / den unge, forældre og det personale, der er involveret i behandlingen. Planen godkendes altid af en overlæge eller speciallæge. Behandlingsplanen opdateres og evalueres løbende gennem indlæggelsen, og det er altid muligt at få en kopi af den senest opdaterede version. UNDERSØGELSE OG BEHANDLING Behandlingen af psykisk sygdom består som regel af en kombination af flere behandlingsformer. Langt de fleste børn og unge bliver undersøgt og behandlet ambulant. Det vil sige, at de ikke bliver indlagt, men i stedet modtager behandling på et børne- og ungdomspsykiatrisk center ved faste aftaler i dagtimerne. Nogle undersøgelser og behandlinger kræver dog, at barnet/den unge kommer hver dag i dagtimerne i en periode eller er indlagt hele døgnet. De mest almindelige behandlingsformer er: Samtaler eller samtaleterapi - enten individuelt, i gruppe eller til familien. Medicinsk behandling Undervisning i sygdommen både til barnet og forældrene/familie (psykoedukation) Miljøterapi - hvor vi blandt andet hjælper dag- og døgnindlagte børn / unge til at finde metoder til at klare vanskelighederne og udnytte egne ressourcer bedst muligt. Du kan læse mere om de forskellige behandlingsformer på www.psykiatri-regionh.dk/patientinfo. Behandling og pleje varetages af flere forskellige faggrupper for eksempel læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter og socialrådgivere m.fl. Personalet går altid med tydeligt navneskilt og har tavshedspligt. FØR UDSKRIVNING Mange børn og unge har brug for et tilbud om efterbehandling og støtte fra kommunen efter et behandlingsforløb. Det kan dreje sig om social støtte til dit barn eller støtte fra skolevæsenet. Du vil som forælder blive inddraget i drøftelserne af, hvad der er behov for på dette område. Vi orienterer jeres kommune om, hvad vi mener, barnet har behov for. Det er kommunen der beslutter, hvilket tilbud barnet skal have. Du skal som forælder give tilladelse til, at vi må udveksle oplysninger om dit barn med kommunen. Unge over 15 år kan selv give denne tilladelse. 4 5

AKUT HJÆLP TIL BØRN OG UNGE Hvis der er brug for akut hjælp til barnet eller den unge, kan man kontakte vagtlægen døgnet rundt. Nogle psykiatriske skadestuer i Region Hovedstadens Psykiatri modtager også børn og unge. Den nærmeste skadestue kan findes på www.psykiatri-regionh.dk/skadestuer. HJÆLP TIL PÅRØRENDE Det er en stor belastning, når ens barn bliver ramt af psykisk sygdom. Det er ikke usædvanligt, at du som forælder får brug for hjælp. Det er vigtigt at tage hånd om eventuelle problemer, så det ikke får unødigt store konsekvenser for dig og for familien. I Region Hovedstadens Psykiatri kan vi hjælpe ved at tale med dig om sygdommen og behandlingen, så du er helt klar over, hvilken sygdom, der er tale om, og hvilken behandling, barnet / den unge modtager. Vi kan også hjælpe dig til at søge støtte i for eksempel en organisation for patienter og pårørende. Se mere om patient- og pårørendeforeninger på www.psykiatri-regionh.dk/patientinfo. Det er vigtigt, at du taler med os, hvis du er usikker på rollen som pårørende. Vi vil gerne tilrettelægge samarbejdet med dig, så det tager hensyn til dine og familiens ressourcer. Ofte vil forældre være meget optaget af det syge barn. Både tids- og følelsesmæssigt er det en stor belastning, og det kan være svært at have overskud til de andre børn. Det er vigtigt, at søskende ud fra deres aldersmæssige modenhed får forklaret, hvad deres bror eller søster fejler. Alternativt finder mange børn på egne forklaringer, og dette kan indebære, at de påtager sig skyld for sygdommen eller på anden vis misforstår situationen. Hvis I har brug for hjælp til at fortælle søskende om sygdommen, giver vi jer gerne råd og vejledning i, hvordan man kan håndtere sådan en samtale. ANDRE PÅRØRENDE Også andre voksne, der er betydningsfulde for barnet kan efter aftale med forældrene inddrages i forløbet. Det kan være bedsteforældre eller andre nære voksne, der har interesse i at følge og bidrage til behandlingsforløbet. VI ER INTERESSEREDE I JERES MENING Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores center og modtager gerne forslag til forbedringer. Vi vil gerne vide, hvordan du oplever kontakten med os. Kontakt personalet på afsnittet, hvis du har ideer til forbedringer, så vi kan udvikle vores behandling og tilbud til forældre/pårørende i den rigtige retning. KRISEHJÆLP Enkelte forældre oplever så svære reaktioner, at der er brug for egentlig behandling. Denne form for behandling foregår uden for centret hos en psykolog eller en anden uddannet terapeut. Det er din egen læge, der skal henvise til denne behandler. SØSKENDE TIL PSYKISK SYGE BØRN OG UNGE Ligesom det er en stor belastning at være forældre til et barn eller en ung med psykisk sygdom, kan det også være meget belastende at være søskende til en med psykisk sygdom. Hvis der er andre børn i familien, kan de have svært ved at forstå, hvad der sker med deres søster eller bror, og de kan være meget bekymrede for dem. 6 7

REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital og behandler årligt ca. 41.000 patienter for psykisk sygdom som eksempelvis skizofreni, angst og depression. Behandlingen foregår på Region Hovedstadens Psykiatris psykiatriske centre og børne- og ungdomspsykiatriske centre, som geografisk ligger spredt i hele Region Hovedstaden. Behandlingen i Region Hovedstadens Psykiatri foregår primært i ambulatorier, distriktspsykiatri, opsøgende team og, når det er nødvendigt, ved indlæggelse. Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg 3 2100 København Ø Tlf: 4511 2000 www.psykiatri-regionh.dk Grafisk design: Rikke Bransner Koncern Kommunikation, Grafik & TV Foto: Phillip Drago Jørgensen Januar 2011 Ordre nr: 14844