FOTO: Ole HELDET Expeditionary NEWS nr. 2 2005 Ansvarshavende redaktør: Finn Hjortshøj, Presseofficer HELDET/IRAK Forsidebillede. AS-550 FENNEC på forpladsen med oliefelterne i baggrunden. Denne udgave Nyt fra Detachment commander. s. 1 Skal vi sove eller hvad s. 2 Hvor mange kan der være i en Folkevogn s. 2 Rundt om Basra airport s. 3-4 Farvel til CIS s. 3 På Cafe s. 4 Kommandobefalingsmanden s. 5 HELDET FC (Ekstrem sport) s. 6 Bachman Turner Ovedrive s. 6 Klar til midnat s. 7 Fennec in flight (billedserie) s. 8 Den lille side (På skorpion jagt) s. 9 CIS på spil igen s. 10 Vand, vand og atter vand s. 11 Lidt af hvert s.12
Velkommen til Irak Af: Oberstløjtnant Steen Ulrich. Det kunne være teksten på et skilt opsat af den danske bataljon (DANBAT), af vores britiske værter eller for den sags skyld af den absolut største del af den irakiske befolkning i dette område. Sådan føler jeg, at vores modtagelse har været hernede. Vi får al den støtte vi kunne ønske os fra alle sider, og det er naturligvis med til at gøre livet hernede meget lettere for os alle. Den sidste måneds tid har været hektisk for alle involverede i denne mission men naturligvis især for dem, som aktuelt skulle udsendes. Der er blevet pakket og justeret til den store guldmedalje, og på trods af det meget korte varsel ser det ud til, at vi har fået det hele med herned. Vi er nu i gang med den mest skarpe mission, nogen danske helikoptere nogensinde har deltaget i, og det mærkes tydeligt hernede. Alle uden undtagelse ser dette som en opgave, der SKAL lykkes, og alle yder en formidabel indsats. Fra dag ét har vi knoklet på med etablering af lejren og komme i gang med flyvningen. På rekordtid havde vi lejren etableret, og mindre end en uge efter vi forlod Danmark var der bygget en fiks og færdig hangar, etableret alle mulige signalforbindelser, etableret diverse velfærdstiltag og udført et anseeligt antal operative flyvninger. Sagt på godt Jysk: det er ikke så ringe endda! Nu er vi inde i en meget hektisk periode med operationer, og det ser heldigvis ud til, at vores arbejde bærer frugt, og der er ingen tvivl om, at vi bidrager til øget sikkerhed for hærens enheder på jorden. Det er meget tilfredsstillende. Jeg vil gerne udtrykke min store anerkendelse for det arbejde, der bliver lavet hernede. For jer derhjemme må det være en trøst, at selv om I savner jeres pårørende, som er udsendt, så ved I, at de laver et rigtigt godt stykke arbejde, som øger sikkerheden for de øvrige danske soldater. Detachmentcommander en tidlig morgen, med en hurtig kop kaffe inden turen går ned i det operative område. Detachmentcommander og senior aflader våben efter hjemkomst fra mission. 1 -
Skal vi sove eller hvad Så er der strække ben tid i Boieng 737-700 flyet, gad vide hvad der er så interessant, en gameboy, måske eller andet elektronisk legetøj? Hvor mange kan der være en i Folkevogn? Af. Major Henrik Sørensen Det er mærkværdigt hvad varmen kan gøre ved folk. Ud af øjenkrogen skuer man en menneskemænge af kolossal karakter i betragtning af hvor stor en Fennec er. Den første indskydelse må være at nogen har væddet om hvor mange der kunne være i en Folkevogn og så har måtte bruge en Fennec som prøveklud, der pladsmæssigt kan sammenlignes. Den sande historie viste sig dog at være anderledes. En kombination af lys på paneler man ikke lige kendte til trak nysgerrige teknikere og piloter til fænomenet. I øvrigt kendetegnende ved denne mission ivrighed efter at komme til at knuse problemer. I sandhed en fornøjelse for alle parter! Problemet viste sig dog fra den pæne side eftersom lyset kom på som følge af noget avionic fekomdik udført inden missionen. Ikke noget med straaaange but nooormal men ganz normal! Man kan kun ud fra ovenstående konkludere at man skulle ønske sig at være en FENNEC. Billede nederst. Ikke en svedekasse men en svede jakke. Det skal vi på et tidspunkt, det bliver nødvendigt for ellers holder vi ikke længe. Hvor sover vi så, det gør vi i nogle store telte i den engelske teltlejr. Vores senge er ikke helt mage til dem som vi er vant til hjemmefra og der er knapt så meget plads til vores ting og sager som vi har medbragt. Selve sengen består af et aluminiumsstativ betruk-ket med et stykke tyndt nylon, der er spændt meget hårdt ud. Det er det! Det er ikke særligt komfortabelt, men vi skal jo også kun sove. Som supplement til sengen er der et sengesæt bestå-ende af dyne, hovedpude med betræk samt lagen. Det lyder meget primitivt og det er det også, men vi sover faktisk rigtig godt når man først har vænnet sig til det. Det er også meget hyggeligt at få en lille sludder med de andre i teltet når det er sengetid, selvom tjenesten gør at vi kommer dryssende en og en eller et par stykker af gangen. Det er langt fra alle der har en fast sengetid, jeg tror ikke der er nogen der har det lige nu og her. Så sent som natten til i dag var vi 5 der gik i seng klokken 23.00 og da klokken var 05.00 her til morgen kom de sidste i seng. 2 -
Rundt om Basra airbase. Af: seniorsergent Finn Hjortshøj Flyvepladsen ligger nogle kilometer vest for Basra i et meget fladt og sandet område, der er ikke så langt til selve byen Al Basra som den rettelig hedder. Her på basen er vores naboer hovedsageligt englændere men der er også personel fra flere andre nationer. Det er ikke blot militært personel der gør tjeneste her, der er også en hel del civile. Dem som vi ser mest til er personalet i cafeteriet og så de der udfører service på generatoranlæggene. I cafeteriet er det personel af pakistansk herkomst og der er også enkelte fra Indien. De er meget flinke og venlige og der er næsten altid mulighed for at tiltuske sig en ekstra godbid om man kan sige det sådan. Cafeteriet serverer fantastisk god mad og det kan smages, at opskrifterne har en asiatisk oprindelse. Siden vi ankom til basen har der været is til dessert så at sige hver dag, det er en god afslutning på et godt måltid, vi sulter bestemt ikke. Vi skal videre på vores rundtur, Farvel til CIS I går sagde vi farvel til en del af det personel der har arbejdet med at få etableret vores kommunikation. Det være sig telefonforbindelser, computerforbindelser, både det almindelige FIIN netværk, internetforbindelser samt andre kommunikationslinier. Der er trukket mange meter ledninger, der er hamret, klipset, der er trukket linier her og der. Det har været et kæmpe arbejde og nu virker det perfekt, der er dog et par enkelte personer fra CIS teamet som det kaldes, der bliver tilbage med os andre, de skal vedligeholde forbindelserne og reparerer hvis det bliver nødvendigt. Personellet kommer fra Projektgruppe Combat Support Wing eller helt præcist SQN 615 der har hjemsted på Flyvestation Karup. De har udført et kæmpe stykke arbejde under meget vanskelige forhold og de fortjener en stor hånd, for et professionelt udført stykke arbejde her ved helikopterdetachementet i Irak. Vi ønsker dem en god rejse hjem til Karup og tak for kampen. Det sidste billede inden hjemrejsen for det samlede CIS team fra projektgruppe Combat Support Wing i Karup. FOTO: Finn Hjortshøj 3 -
en stor del af lejren er selvfølgelig præget af militære installationer, men ind imellem er der også en lille oase, så som den britiske PX forretning. Her kan man købe lidt af hvert, nogle mindre souvenirs, tobak, chips og andre daglige fornødenheder. Ved en af de engelske enheder ligger militærhospitalet der også fungerer som almindelig lægehus, hvor vi kan få alt fra hovedpinepiller til vaccinationer. Der skulle efter sigende også gemme sig en frisør et eller andet sted på basen, jeg har nu ikke selv lokaliseret ham endnu, men frisøren må være her et eller andet sted. Det baserer jeg på, at der er enkelte af kollegerne der har fået kort hår under vores endnu korte ophold hernede, jeg tror ikke de selv har eksperimenteret med saksen. En anden ting som vi bestemt ikke må gå glip af, er en stående invitation til at besøge det Irakiske flyvevåben. De har deres faciliteter ikke særligt langt fra vores hangar og vi er meget velkomne til at komme og besøge dem. Dette tilbud vil vi helt sikkert benytte os af, det kunne være interessant at høre hvad de kan fortælle. Lige til sidst så er der i den ene ende af basen den civile flyterminal, jeg har ladet mig fortælle, at der også skulle eksistere et par småforretninger derhenne så indtil videre er der da lidt indkøbsmuligheder. Dette var en tur rundt på basen, det var ikke så meget men lidt har jo også ret. På cafe Der er gjort rigtigt meget for at vi kan føle os hjemme og for at vi kan få lidt forbindelse hjem til Danmark. Detachementet har lavet en cafe til os, det er nu ikke en rigtig cafe hvor vi kan få alle mulige forskellige varme drikke men en Internet cafe hvor der er mulighed for at sende mails hjem til familien. Cafeen indeholder også et tv samt en mindre spilleafdeling hvor vi kan spille lidt computerspil. Vi har 5 Internet PC opstillet så det kan godt dække noget af behovet for kommunikation hjem. Det er godt at vide at forbindelsen hjem til Danmark kun er få meter fra vores arbejdsområder. Her et lille stemningsbillede fra vores Internet Cafe FOTO: Finn Hjortshøj 4 -
Kommandobefalingsmand Hvem er det der skal vide alting, hvem er det som alle kommer til når man gerne vil have et eller andet, det er som regel vores kommando-befalingsmand. Det lyder meget inter-essant med sådan en ressourceperson, så jeg tror jeg vil aflægge ham et lille besøg, der er ganske sikkert også noget som jeg gerne vil have, eller så må jeg opfinde noget. Kommandobefalingsmanden holder til på ladet af en lastvogn udenfor hangaren og her har han indrettet et lille kontor hvor også presseofficeren har sit lille domæne. Det første der møder en når man kommer op af trappen er fire computere der er opstillet på et lille lettere rodet bord. Det er ikke fordi han er et rodehoved, men der er utallige ledninger der løber lidt på kryds og tværs hen over bordet til både pc og telefoner. Allerede inden jeg får sagt hej kommer den første ind og spørger til en problematik omkring vasketøj. Hvordan lige med det her vasketøj, der er nogen der siger at vasketøjsposen skal være lukket helt korrekt ved du det? Jeg ville ikke vide hvad jeg skulle svare ud over nej, med det klarer kommandobefalingsmanden glat. Han har svaret på rede hånd, umiddelbart efter kommer den næste ind, han har medbragt hans udgave af dagbogen som der skal redigeres og lægges ind på pårørende-siden på Internettet. Nogle skriver lidt og andre skriver lidt mere men denne gang hæver KDOBM øjen-brynene en anelse og kigger lidt betænkeligt på de mange sider tæt skrevne A4 der bliver lagt foran ham. KDOBM er for det meste en fredelig fyr og der skal meget til for at han bliver overrasket, men nu udbryder han Hvor meget har du dog skrevet mand! Øh kun tre sider tætskrevet lyder svaret. Det er fint nok, det er meget prisværdigt at der bliver lagt så meget energi i at orientere de pårørende, så det skal man bestemt ikke høre noget for. Nå, tilbage til ham KDOBM, han er vores omdrejningspunkt i utroligt mange sager og er også særdeles hjælpsom. Man må jo siger, at han er en erfaren herre i internationale missioner, denne mission er nummer 8 i rækken så helt grøn på dette område er han altså ikke. Der er nok at se til på kommandokontoret. Til venstre kommandobefalingsmanden på hans kontor. Nederst S-61 lægger an til landing på Shaiba 5 -
HELDET FC. (Ekstrem sport) Af: seniorsergent Finn Hjortshøj Desuagtet at vi er adskillige tusinde kilometer hjemmefra og de klimatiske forhold besværliggøre den fysiske udfoldelse så er der alligevel ukuelige sports entusiaster gemt her og der. Ikke engang den stærke varme kan afholde disse sportstrænede mennesker fra at dyrke deres lidenskab. I et ubevogtet øjeblik sneg pressetjenesten sig ind i træningslokalerne hvor to af HELDET FCs nøglespillere afprøvede taktik med henblik på en eventuel indsættelse i den sportslige verden. Det må siges, at de to virkelig tager deres træning seriøst, den almindelige fodboldbe-klædning var i dagens anledning udskiftet med fragmentationsvest, hjelm samt lette ørkenstøvler, hvilket dog ikke så ud at påvirke de fysiske udfol-delser synderligt. Redak-tionen skal beklage at billedet er en smule uskarpt, dette skyldes den svage belysning, for at skjule denne nye trænings-form for eventuelle nysgerrige som for eksem-pel pressen. Vi følger spændt dette nye tiltag indenfor den fysiske ud-foldelse i Bachman Her gives bestemt ikke ved dørerne, nu skal den få en ordentlig tå-hyler. FOTO: Finn Hjortshøj 6 - Turner Overdrive I morgen klokken 08.00 forlader endnu et lille specialistteam vores enhed. Det er Bachman folkene fra Flyvestation Skrydstrup. De har været specielt udsatte med udførelsen af deres del af opgaven. Det har foregået i brændende sol og i højderne. De har så at sige knoklet så sveden stod ud af knaphullerne (hvis jeg må bruge et lidt barnligt udtryk). Det har været imponerende, at følge deres anstrengelser fra en plan betonoverflade uden noget som helst andet og så til nu hvor teltet, eller hangaren står fiks og færdig. I skrivende stund er den allerede taget i brug og den første helikopter er bugseret ind. Det er ikke første gang at den lille flok specialister fra Skrydstrup rejser telt, men det er første gang under disse konditioner. Man kan ikke andet end at have respekt for deres engagement og deres entusiasme og flyvevåbnet vil ganske givet igen senere bruge deres store erfaring og ekspertise indenfor området. Disse ørkenens sønner har gjort det igen.
Klar til midnat Af: Seniorsergent Finn Hjortshøj I dag den 9 oktober er en for detachementet skelsættende dato, inden midnat skal helikopterdetachementet på Basra airbase være fuldt operativ og skal kunne være klar til at støtte den danske bataljon i deres opgaveløsning. Er vi klar? Bliver vi klar? alt kan ske, de klimatiske forhold, tekniske problemer udefra kommende problemer, alle kan de influerer på vores operationelle kapacitet. Først af alt kan vi lige stikke hovedet udenfor for at se om det tekniske personel kæmper for at få helikopterne gjort helt klar. Der er helt stille udenfor og især over ved linen er stilheden udpræget. Det er ganske vist midt i middagsstunden, men det fritager jo ikke personellet for at arbejde. Vi scanner lige horisonten rundt, det kunne jo være at der var en tekniker et eller andet sted. Jo der kommer en, jeg spørger ind til om vi bliver klar til i aften, det gør vi bestemt, vi har rent faktisk været klar siden i går svarer han. Jeg havde egentlig opfattelsen af at man skulle arbejde på helikopterne næsten døgnet rundt for at blive klar, men vi reviderer opfattelsen ret hurtigt. Men han skal nu ikke slippe for let, Jeg hører at der var en generatorfejl på den ene i går forsøger jeg igen. Generatorfejl og generatorfejl, det var et sandkorn der havde sneget sig ind ved en af kontakterne og da piloten påvirkede kontakten ville den ikke slippe igen, så han fik ikke de rigtige indikationer. Aha, så fik vi forklaringen på det. Ja der er mange ting som man kan komme ud for her i det sandede område, man kan måske sige at et sandkorn i en lille kontakt ikke er det helt store problem, men en ting er slået fast med syvtommers søm, personelsikkerheden går vi overhovedet ikke på kompromis med, tingene skal virke 110 % og det gør de. Vi er klar til at flyve operativt fra midnat som beordret, ingen tvivl om det, alt personel har ydet en formidabel indsats på alle områder så nu kan er vi klar til at støtte den danske bataljon med luftfartøjer. 7 - A R E Y O U R E A D Y E D D Y?
F E N N E C I N F L I G H T 8 -
Skorpion jagten. Af. Finn Hjortshøj I dag skal vi ud og kigge lidt på de små dyr som lever i Iraq, vi skal se om vi kan finde firben og hvis vi er meget heldige så kan vi måske finde en skorpion. Hernede i Irak er der ikke så meget vand, det har kun regnet 2 gange i år, nogle steder er der dog vand, da der er to meget store floder der løber ikke så langt herfra. Men lige her hvor vi er, er der meget tørt, der er kun sand og så lidt sten her og der. De dyr der lever herude lever i et meget barsk område og har derfor tilpasset sig det tørre land. Jeg starter eftersøgningen i et lille område der ligger tæt på en af vejene inde på flyvebasen. Jeg har en kollega med, for jeg tør ikke selv løfte de sten hvor der måske kan være en skorpion, så det må hun gøre. Vi standser vores cykler ved nogle små buske ved siden af vejen, her må være et godt sted. Jeg har fotografiapparatet klar og venter spændt på, om der kommer et dyr frem, mens min kollega roder lidt med den ene hånd i den lille busk, det er godt det ikke er mig der skal stikke fingeren ind i busken, tænk nu hvis der er en skorpion derinde. Der sker ikke rigtigt noget, du skal rode noget mere i jorden for at den bliver bange og kommer frem for at angribe siger jeg. Min kollega siger, nej nu kan det vist være nok, jeg synes at jeg har rykket nok i den busk, nu er det din tur. Det mener jeg bestemt ikke, at det kan være så jeg skynder mig at sige, at vi nok hellere må finde et andet sted og lede. Det der med at finde skorpioner er måske lidt farligt så det er måske bedre med firben, de stikker da i det mindste ikke, ikke ud over at stikke af når de bliver forstyrret. Det må vi prøve at se om vi kan finde sådan fyr. Der er nogen der siger at der er firben oppe ved det sted hvor vi vasker os og går i bad, så vi kører derop med det samme for at kigge. Det er nok det bedste at kigge efter firben på de varme sten der er lige i nærheden, vi er ikke mere end lige begyndt at kigge os rundt da en af stenene bevæger sig en lille smule. Jeg bliver lidt forskrækket da det muligvis også kan være en slange der ligger og soler sig, de kan godt være lidt svære at se da de falder lidt i med omgivelserne. Det viser sig til alt held, at det er en lille fyr med fire ben og en lille nuttet halestump. Vi har fundet firbenet og det ser ikke ud til at det er bange for os, tværtimod det ser en smule nysgerrigt ud. Det kan vi egentlig også godt forstå, to danskere som den aldrig har set før og så med ørkenuniformer på. Vi kan godt forstå at den undre sig det ville vi også gøre hvis vi var den. Vi er nødt til at køre tilbage til vores arbejde og så må vi se om vi kan finde skorpionen en anden gang. Støvskyer Jeg er nu ikke meget for at skulle rode i den der busk, tænk nu hvis der er noget siger hun, det skal du slet ikke tænke på, vi får et rigtigt godt billede hvis du får skorpionen pirket ud svarer jeg. 9 -
På billedet til venstre er det værd at bemærke sig, at de alle står med en halv liter vand i den ene hånd. Der er ikke noget symbolsk i det, men måske for at minde om at uden vand havde vi aldrig fået rejst Bach-man teltet. Hvad de holder i højre hånd vil jeg overlade til vores læsere at finde ud af Må vi præsentere Ørkenes sønner i skikkelser af team Bachman fra Flyvestation Skrydstrup. God tur til Danmark og tak for hjælpen. CIS på spil igen I går sagde vi farvel til størstedelen af vores CIS personel, nu da de har været på spil lige siden at vi kom herned så kunne man forestille sig at deres aktivitetsniveau ville indskrænke sig en smule. Men nej, alt imens at undertegnede havde været til møde i den danske bataljon i Shaiba havde de kreative CIS folk været på spil igen. Man kan da heller ikke forlade stedet uden at de iværksætter de fantastiske tiltag. Nu skal i høre, vi har personel der ryger tobak, ikke fordi det er noget problem som sådan, men denne gang har tobaksnyderne fået rigtig megen goodwill, hvor mærkeligt det end lyder. Vi har to såkaldte velfærdstelefoner der er opsat inde i hangaren, og derinde er der rygning forbudt. Det syntes CIS personellet var synd for rygerne så derfor opstillede de en telefonboks udenfor, hvor der er mulighed for at få sig en smøg alt mens, at man sludrer med dem derhjemme. CIS folkene skal have stor ros og anerkendelse for dette fine tiltag. Selvom de har arbejdet hårdt med kommunikationen de sidste mange dage, har de tilbageblevne stadig overskud til også at tilgodese det store hele. 10 -
Vand, vand og atter vand Vand er livsvigtigt for både dyr, planter og mennesker, vi mennesker kan ikke undvære vand i særligt lang tid, det er noget andet med fødevarer det kan man undvære i en længere periode end vand. Her i Irak og for den sags skyld i hele dette klimatiske bælte som vi befinder os i er vandforbruget enormt. Drikkevand er dyrebart for os og soldaterne konsumerer meget store mængder af vand for ikke at dehydrere. Det er selvfølgelig individuelt hvor meget hver person indtager, men i gennemsnit drikker vi ca. 10 liter om dagen, nogle noget mere andre lidt mindre. Det lyder voldsomt, men hernede skal man drikke før end man bliver tørstig. Lad mig give et eksempel, det sker at vi går fra teltlejren og så ned i operationsområdet, vi har altid vores beskyttelsesvest og hjelm med der kan også være en lille rygsæk. Efter gåturen der ikke er så voldsom lang, er uniformen gennemblødt og har antaget en meget mørk farve, sveden springer simpelthen ud af porerne. Så efter en sådan lille gåtur skal væskedepoterne fyldes op igen, det er ikke unaturligt at vi drikker en halv liter vand i en slurk (næsten da) Man kan så spørge, er det ikke klamt at gå i og utroligt irriterende, jo det var det lidt i starten, men vi mennesker har en utrolig god tilvænnings evne så det, at gå rundt i en halv eller hel våd uniform det bliver bare en del af normalbilledet. Efter en flyvning kan man se ud som om man har været ude i regnvejr, så våd kan uniformen være. Der køres utrolige mængder af drikkevand ind i lejren, det er ikke blot en enkelt lille varevogn der ankommer, det er hele sættevogne med tonsvis af vand. Vand er godt, meget vand er meget godt. Så skal der lige tankes op, før der igen fortsættes med tjenesten. Helikopterne flyver jo heller ikke særligt langt, hvis de ikke bliver tanket op. Så på det punkt er der ikke den store forskel. FOTOS: PIO Et lille glimt af hvile og fritidsområdet i hangaren. Sengene er beregnet til at besætnigsmedlemmerne kan hvile lidt imellem missionerne, eller til de hold der er på beredskab. Bemærk stablen af kasser med blå påskrift bagerst i billedet. Det er flaskevand til 26 mand i en dag (Nå okay så to dage da) 11 -
Her er vores værelse, vi sover i dette telt 10 mand. Teltet er stort så man skulle tro at vi har plads nok, men det ville være rart med et sengebord ekstra. De blanke metalkasser for enden af sengene er opbevaring af tøj udrustning og andet, de er rigtig praktiske at have med selvom de fylder lidt i landskabet. De har faktisk to funktioner idet de også kan anvendes som bord i en snæver vending. FOTO: PIO I forbindelse med det forestående Irakiske valg er den internationale presse ved at samles i lejren. Her ses journalister fra de engelske medier der venter på den engelske forbindelsesofficer. Her er den såkaldte Main Street, der er hovedgaden i vores del af lejren. På denne gade findes cafeteriet, Quartermaster samt et antal andre administrative funktioner sammen med indkvarteringsteltene. Midt i billedet ses en morgenfrisk ung mand der meget målbevidst har sat kursen imod parkeringspladsen hvor et køretøj venter for at transportere første hold tll det operative område. Presseofficeren orienterer. Redaktionen må desværre beklage at vi ikke kan overholde helt det som vi lovede i første nyhedsbrev. Det var at vi ville skrive lidt om flyvningerne, der er desværre ikke blevet plads til det denne gang, men vi gør alt hvad vi kan for at dække bredt så at alt kommer med. Der kommer jo også, og heldigvis for det, flere numre af nyhedsavisen så mon ikke vi kan knibe lidt flyvning ind hist og pist. Redaktionen håber at nyhedsavisen har åbnet lidt op for hvordan vi har det, hvordan her ser ud og hvad vi går og arbejder med. God fornøjelse med denne udgave. 12 -