Produktivitet & den offentlige sektor Torsdag den 11. april 2013 Martin Madsen (AE)
Disposition Generel kommentar om vigtigheden af Produktivitetskommissionens arbejde Kommissionens hovedkonklusion: Synderen er især de private serviceerhverv (hj.marked) Uddannelsesløft skal løfte velstand med 75 mia. kr. Offentlig sektors produktivitet Kommissionens nedslående konklusion Danmarks Statistiks mål af offentlig produktivitet Det offentlige produktivitetsdilemma Hvad gør vi? Myter om offentlig produktivitet Regeringens vækstplan-dk og krav om offentlig effektivitet
Velstandsfremgang skabes især af øget produktivitet Produktivitet Velstand Arbejdsindsats Bytteforhold, formue Vi kan blive rigere enten ved at arbejde flere timer eller bliver dygtigere. Det første er nemmest. Det andet er sværest, men mest interessant. Der er nemlig ikke meget ved at være verdens rigeste land, hvis vi knokler hele tiden og ikke kan nyde frugterne af det arbejde.
Produktivitetsvæksten forklarer hele velstandsfremgang Højere produktivitet giver fx mulighed for Hæve levestandarden uden at belaste miljøet. Forbedre den offentlige service uden at sætte skatten op Eller sænke skatten uden at forringe serviceniveauet. Mere fritid uden at gå ned i levestandard. Forbedre konkurrenceevne uden at vi behøver gå ned i løn
N Produktivitetsvækst 2001-2011. Danmark i bunden Kilde: AE pba. OECD.
Stort perspektiv i bare lille produktivitetsløft - både øget velstand og styrket offentlig saldo
Kommissionens hovedkonklusion: Private serviceerhverv som udgør halvdelen af Danmarks økonomi forklarer stor del af dansk produktivitets-efterslæb. Hjemmemarkedsservicen halter især bagefter udlandet med negativ vækst i snit i 16 år.
Løftes uddannelsesniveau kan velstand øges 75 mia.kr. For lavt i privat service. Men ikke for højt i den offentlige sektor Er Produktivitetskommission enig? Ellers hvor skal niveau sænkes? Kan en delforklaring være at vi udliciterer lavt udd. service (rengøring, kantine )?
Kommission: Tal for offentlige sektors produktivitet er ubrugelige
Betydning af høj arbejdskraftintensitet offentlig sektor Størstedel af offentlige serviceproduktion er personlig service. Derfor ikke muligt at øge produktiviteten i samme takt som i industri, da service ikke kan mekaniseres. Selvfølgelig muligheder for at øge produktiviteten i visse dele af den offentlige sektor f.eks. via øget digitalisering, bedre arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmetoder og hjælpemidler. Store måleproblemer i serviceerhvervenes produktivitet det gælder både private såvel som offentlige. Dette understreges bl.a. af, at timeproduktiviteten indenfor private serviceerhverv på hjemmemarkedet er ligefrem faldet med 0,3% p.a. 1995-2010
DST s offentlige produktivitet: Fra input til outputmål Den offentlige sektors produktivitet har været faldende fra inputmetode men stigende med output-metode siden 2000. BNPrealvækst er pt. undervurderet med 0,1% p.a. Outputmål i NR 2014.
DST: Offentlig vs. privat produktivitetsvækst Med ny målemetode giver andet billede af forskel mellem offentlig og privat sektors produktivitet. Krisen bevirker privat produktivitet udvikler sig sløjt i starten af et konjunkturtilbageslag sfa labour hoarding.
Sundhedsområdet: Fra input til output-mål Tegn på, at forbedrede arbejdsgange på hospitalerne har fået produktiviteten ved den output-baserede metode til at stige. Sygeplejerskernes strejke ved OK08 øgede også den MÅLTE produktivitet, men den FAKTISKE produktivitet faldt. Derfor kvalitetskorrektion vigtig
Det offentlige produktivitetsdilemma & kvalitetsjustering At øge produktiviteten i den offentlige borgernære service har et indbygget dilemma. Tid til personlig kontakt opfattes af borgerne som service i sig selv Øget produktivitet (dvs. øget produktion pr. tidsenhed) vil i sagens natur give mindre tid til personlig kontakt. Hvis man øger produktiviteten i den offentlige service, vil det ofte blive opfattet som dårligere service. Kvalitetsdimension afgørende. Borgerne vil ikke opleve mere kvalitet for de samme penge, hvis produktivitetsløftet kommer fra færre lærere pr. elev, færre undervisningstimer, færre pædagoger pr. barn og hurtigere hjemsendelse fra hospitalet
Hvad gør vi? Alternative mål via benchmark-analyser men benchmark-analyser rummer også store udfordringer (sammenlignelighed/kontrolgrupper, kvalitet mm.) Kilde: Finansministeriet, Budgetredegørelse 2010, kapitel 5 Kommunale forskelle og potentialer for omprioriteringer og effektiviseringer
Myter om offentlige sektors produktivitet Skyldes Danmarks produktivitetsproblem en stor offentlig sektor, hvor produktivitetsvæksten traditionelt per definition er nul? Produktivitetskommissionen har fokus på opbremsningen i produktivitetsvæksten fra 1995 frem. Den offentlige sektors størrelse har være omtrent uændret i den periode. Derfor er det ikke årsagen. Vil Danmark få højere produktivitet med en mindre offentlig sektor? Det forudsætter at de samme opgaver (pasning, pleje og sundhed) kan udføres mere effektivt i den private sektor. Men har vi bevis for det? Det Økonomiske Råd (efterår 2009) konkluderer pba beregninger af sygehusenes produktivitet, at der i den offentlige sygehussektor har været en højere produktivitets-vækst end i den private sektor.
Puster Produktivitetskommissionen selv til myten?
Danmark har verdens (næst)mest effektive offentlige sektor Kilde: AE pba. Verdensbankens (2010)
Lav real servicevækst kræver store effektiviseringer Målet er en gnst. årlig offentlig forbrugsvækst på 0,6% til 2020. Det kræver store effektiviseringer for realisere og styrke servicen Gnst. 1993-2001 2,6% p.a. Gnst. 2002-11 1,3% p.a. Gnst. 2012-20 0,6% p.a.