Tki gennem denne smalle Kloft gaar; mark, godt 6é,000 Kvadratkilometer. Långt oppe fra i Finland samjes Vandene i Saimaspen, fra Tusinde Soer



Relaterede dokumenter
Saa blæser det op igen

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

(Politiken ) Helsingfors, nf Tres» 1915.)

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

" t-' «. CT* ... \ ' -v i * , I

Borgå. Landdagens og Runebergs

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Norden i Smeltediglen

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Rejsebrev 6. Douro. Proviantering. Douro. En tur på værtshus. Douro s nedre løb. Douro s nedre løb.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Breve fra Knud Nielsen

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

En tur til det græske øhav.

(Politiken ) Byalott. (Af) Tres. (Kjzfbenhavn 1916.)

Ukraine 6 dage / 5 nætter

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Trampejagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

De fik den da vel? Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mindegudstjenesten i Askov

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Prædiken over Den fortabte Søn

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Prædiken til Kristi Himmelfart

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

L C. O.?o %j oj-is>.

den 21. Maj Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

REJSEBREV 12. FORÅR 2013.

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Rejsebrev 8, efterår 2014.

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<>

Syvende Søndag efter Trinitatis

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.

Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943.

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk

DANMARKS POSTSTEMPLER

Christianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade København K

Kyst til kyst. 9. juli -? juli 2016

Østlige Canada i autocamper

Bårse Søerne et rekreativt område

Urkokken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk

Mange klubber overvejer at anskaffe sig en kunstgræsbane. Interessen var da også nærmest overvældende, da JBU holdt seminar om emnet.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

Konservatoriets Pigekor og Treenighedskirkens Drengekor Canada 2016

Prædiken til 3. S. i Fasten

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Indbydelse til 1. afd. af MTB-vintercup

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins...

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Italien - Cykelferie langs Toscanas kyst

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mandag d. 1. oktober.

Aabent Brev til Mussolini

Demokratisk Sangbog.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Velkommen til Feriecenter Samsø!

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

1. læsning: sl Evangelium

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Sverige - Vandring ad Kungsleden

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux

ILLUSTRERET REJSEDAGBOG - SRI LANKA

De gamle fynske Gaarde

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Finlands vildmark 5 dage 2016

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Opgave 2: Levevilkår på landet.

Agronom Johnsens indberetning 1907

(Af) Tres. (København 1915.)

Área recreativa Nacimiento Rio Andárax Área recreativa Nacimiento

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur november 2015

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Transkript:

J * *

Imatra. Imatra er vel nok Finlands berpmteste Turistnavn, det, der er kendt videst om i Verden, oftest beskrevet, oftest afbildet. Tager men en illustreret Bog paa et af de store Verdenssprog, hvori Finland omtales, kan man vaere saa nogenlunde vis paa dér at finde Billeder og Beskrivelse af Imatrafaldene. For mange fjerne Udlaendinge er Finland sikkert kun Selandet, der afgi ver Vand til Imatras brusende og skummende Kaskader. Noget ksenger det vel sammen med, at man temmelig let kan naa Imatra fra det russiske Riges Hovedstad. Naar en videbegajrlig Turist var i Petrögrad, kunde han paa et Par Dage naa til Imatra og endda faa et Glimt af Finland og dets Spor at se. Det var lokkende. Men ogsaa uden det er Imatra vel et Besog vaerd. Kommer man med Banen fra Helsingfors, stiger man om i Simola og 'tager med Sidebanen til Willman: strand ved Saimaspens Sydkyst. Der! fra gaar der to Gange daglig Damper ;oyer Spen paa knap 3 Timer til Vuok,' sonniska, hvorfra den er 7 km med Batil Imatra, hvis man da ikke före'träskkor at spadsere derned ad Lande-i ' vejen, eu smuk Tur med Udsigt til Vuoksen, Strontmen, der danner Ima. i rnen trafaldene. i Hyppigst kommer man dog til Ima- Imatra. tra fra Viborg. Og man kan da benytte flere Veje., fsspels kan man tage den korteste Vej -&*s3anen över Antrea. Dete er kun 72 km Kprsel hver Vej, og Turen kan gpres paa én Dag. Ad Banen kan man ogsaa rejse fra ; Viborg över Simola til Villmanstrand og derfra fortsaette ad den ovenfor beskrevne Rute. Derved faar man tillige Saimasoen at se, de tusind S0". Til Villmanstrand kan man tillige komine ad Kanalvejen, gennem Saimakanalen, der blev gravet fra 1545 til 1856, for at skaffe den finske S^lregion et direkteudlpn til Havet. Dens naturligeaflpb, Vuoksen, gaar jo modsydpst til Kanalen skal i sin 59 ikan.s Laengde overvinde en Hpjdeforskel paa 76 m. Der er derfor anlagt 28 Sluser. De sinker naturligvis Sejladseu den tager en ti Timer. Men Turen er dog ret afvekslende. Den gaar for en Del gennem Skor, og ker 'og der aflpses Kanalen af Soer. I i oers Man kan ogsaa bryde Kanalrejsen x af i Bättijärvi og derfra tage Diligeneen de 36 km över til Imatra. I isommermaanederne er der en Kundrejsebillet, der omfatter Damper fra Viborg ad Saimakanaleu, Diligence fra Bättijärvi til Imatra og Tilbagerej»3 derfra över Antrea til Viborg. Imatra er ikke et Vandfald.af den saedvanlige Type,saadan' som vi gerne ttenker os det i det beromte Niagaras Lignelse, en Vandmasse, der s tyr ter ned över en bred Kant og falder dybt ned. Hele Faldet ved Imatra er kun 19 Meter, og det er endda fordelt över en Strsekning paa 850 Meter. Alligevel virker dette Fald ved sin Vtelde; ved»la Vandma&ugdes titaniske Kraft. Tki gennem denne smalle Kloft gaar; Stromuien fra et Vandarcal, der naisten er dobbelt saa stort som Dan; mark, godt 6é,000 Kvadratkilometer. Långt oppe fra i Finland samjes Vandene i Saimaspen, fra Tusinde Soer kommer de og gaetter saa al deres Kraft md paa at bryde.gig Vej gennem Aasen, Salpausoelkä, der spaerrer dem Vejen. Det lykkes dem i Soens syd-ostlige Hjorne ved Vuoksenniska. Vuoksens maegtige Strom dannes. Hvor Klippen er poros og derfor let overvindelig, bliver Strömmen bred, men kvor Vandet maa bore sig from i det liaarde Urfjaeld, snacvres Lpbct md.' Ved Imatra er det kun 19 Meter. Og gennem denne smalle Aabning skal den ukyre Vandmasse, en halv Million Litet, i kvert Sekund presses. Det giver en Jaettekamp mellem Vandet og FjaVtdet, kvis Larm kan kores 10 km bort Og det giver en stor og (betagende fikpnhed, vekslende med. Dagens Tid, med Lyset, der falder över de hvide Hvirvler fra den klare Sol eller fra en skyet, forrevet Himmel. Imatra Station ligger lidt Nordist, for Faldene. Paa en kalv Snes Minutter naar man ned til Vuoksen og faar fra Jernbroen över Floden den fprste Udsigt över Faldene fra oven. Paa Flodens vcstlige Bred, ~lige ved Faldene,l.igger det af Staten efter Tcgninger af Nyström og Penttilä opfprte Hotel Grand Hotel Cascade. Igenneni dets" Park kan man ad Stier og Trapper naa ned til Udsigtspunfcter, äxvor man faar Overblik över Faldene. Ogsaa fra den östlige Bred aatmer der sig storslaaede Uasigter. Fra kvert nyt Sted synes Imatra ny og forskellig i sin Vaelde. et Ij»a ra er, om jgian noget vulgärt Udtryk, Viuoksons Kraffcpraestation. Men foruden dette Fald er der en Baekke andre. Hpjdeforskellen mellem Saima og Ladoga er temmelig--sior, en 80 Meter, og Vuoksen imaa tfor at udjaevne denne Forskel styrte fra Fald til'fald. Det forste dannes kort efter Flodens Begyndelse, lidt spnden for Vuoksenniska, Tainiankoski, ogsaa kaldet Lille Imatra, samt endnu fire mindre Fald. Saa vider Strömmen sig ud, bliver över 100 Meter bred, for saa pludselig at snaevres md i Klemanen ved Imatra. Syd derfor ligger Faldene Kyyrönkoski, Myllykoski og Vallinkoski, af kvilkc saerlig det sidste er smukt og ligger i smukke Omgivelser. Der er godt en fire Kilometer dertil fra Imatra. Foruden Sfcpnhedsvasrdien ligger der i alle disse Fald en vaeldig industriel Vaerdi. AJene Imatrafaldene er beregnede til at repraesentere 118,000 Hesteskraft. Og Vallinkoski i Formning med Myllykoski över 48,000. Kun ved Tainonkoski er noget af denne Kraft taget i Brug. Og af Skpnhedskensyn maa man haabe, at Finland kan faa de tilstraekkelige Hesteknefter andetsteds, saa man ikkc bekpver at taanme Imatra.. Tres. Finlands Befolkning. Fh?laa<3 har godt 3 Millioner IndtoSgfirt, D-staf er de S 6 ;pct Finner, der deles i Vestfinnerne og ostfinnerne. Ted Kysten bor Svenskere, der uflgor 13 pot. af Befolkningen. Svensk var indtil 1863 Finlands officielle Sprog. Nu er Finsk ligeberettiget dermed. Af Russere er der ca. 8000, saerlig i Viborg Len, der en Tid bjfttc til Rusland. Landets,tidligste Beboere, Lapperne, er nu trsengt mod Nord og udgor kun ca. 1300. Af Tyelkere er der nu ca. 2000, tidligere var der flere. og paa Ålandsjteme A,