8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde til udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Det betyder bl.a. en øgning i igangsætningsstøtten fra 20 til 30% og en øget afregningspris for biogas, der sidestiller det til naturgasnettet og kraftvarme-produktion. Med den mere økonomiske fordel forventes biogasindustrien at vokse. Der er p.t. projekteret 25-30 nye biogasanlæg. Der produceres i Danmark årligt ca. 35 mio. tons husdyrgødning (gylle), hvoraf kun 4-5 % anvendes til biogasproduktion. Regeringens målsætning er, at 50 % af husdyrgødningen skal blive til grøn energi i 2020. Indtil videre er MI/IF uddannelsesdækket inden for biogasanlæg I forbindelse med fremstilling og opbygning af biogasanlæg er det især efteruddannelsesbehov for faglærte, der er relevante at følge på grund af de kendte teknologier, som anlæggene typisk er sammensat af. Gascertificeringskurser og kurser inden for fyringsteknik, varmevekslere, stempelmotorer og fjernvarme er kendte og uddannelsesdækket. FKB 2708 Klimateknisk område og 2709 Varmeteknisk område. Kompetencer inden for styring og regulering svarer til ethvert andet procesanlæg, og er uddannelsesdækket. FKB 2603 Automatik- og procesteknisk område samt FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien. Kompetencer ift. installation, pumper og kabelføring er også kendte og uddannelsesdækket. FKB 2709 Klimateknisk område. Der er ikke umiddelbart behov for specifikke AMU-kurser for opbygning, vedligeholdelse og drift af biogasanlæg, da medarbejderne typisk læres op på stedet gennem projektforløbet (leverandørkursus). Side 1/5
Eventuelt fremtidigt kompetencebehov Når biogas får et større omfang i de kommende år, vil der formentlig tegne sig et klarere billede af et arbejdsområde for operatører, som forudsætter særlige kompetencer inden for drift af biogasanlæg. Nye hybride anlægskonstruktioner fx biogas kombineret med affaldsbehandling eller rensningsanlæg kan bevirke, at flere operatører på længere sigt vil få behov for kompetencer inden for processer, teknikker og teknologier inden for biogasproduktion. I relation hertil vil UU Proces foretage en mindre undersøgelse af driftspersonalets kompetence- og uddannelsesbehov. Herunder behovet for at udvikle et AMU-kursus med arbejdstitlen Produktion af biogas, som omhandler råvareforståelse, kemiske/biologiske processer, grundlæggende PLC styring mv. Ligeledes bliver det undersøgt, om det er relevant at udvikle en mindre AMUpakke til området bestående af IF og MI-kurser 1. Generelt om biogasproduktion Biogas produceres ved nedbrydning af organisk materiale under iltfrie forhold, herved dannes en blanding af metan og kuldioxid. Biogas kan udnyttes til produktion af el og varme i et kombineret kraftvarmeanlæg. Biogassen kan alternativt opgraderes, så den kan sendes ud på naturgasnettet. Den afgassede biomasse, der er tilovers efter biogasproduktionen, kan udnyttes som gødning. Biogas kan produceres af den organiske del af husholdningsaffald, organisk industriaffald, husdyrgødning samt slam fra spildevandsrensningsanlæg. Der er igangværende forsøg med dyrkning af alger til biogasproduktion. Markedet for biogas er under udvikling Husdyrgødning (gylle) udgør størstedelen af det uudnyttede potentiale for biogasproduktion i Danmark. De seneste år har udvindingen af biogas fra gylleanlæg været tiltagende, mens udvindingen af biogas fra lossepladser er 1 Der vil i den sammenhæng blive taget kontakt til relevante aktører inden for området. Eksempelvis Branceforeningen for Biogas og Dansk Center for Verifikation af Klima- og Miljømiljøteknologier, DANETV, som tilbyder uafhængig test af bl.a. Miljøteknologi til landbrug. DANETV er et samarbejde mellem 5 teknologiske service virksomheder: DHI, Teknologisk Institut, FORCE Technology, AgroTech og DELTA. Side 2/5
faldende. Organisk affald fra dagrenovationen kan, på linje med andet organisk affald, med fordel anvendes i gyllebiogasanlæg. Strukturudviklingen i landbruget har ført til en øget koncentration af biogasproduktionen på større og færre landbrug. Også økologiske landbrug har stigende interesse for biogas grundet de positive miljøeffekter knyttet hertil. Teknologiske udfordringer Biogas bidrager til løsninger til forsyning med vedvarende energi og reduktion af energisektorens miljøpåvirkning, og er tillige et element til fremme af en bæredygtig udvikling af jordbrugs- og fødevareproduktionen samt til sikring af optimal udnyttelse af energi- og næringsstofindholdet i organisk affald. De videre perspektiver for udvikling af biogasteknologi omfatter derfor mange forskellige felter. Energiteknologiske udfordringer er bl.a.: Nuværende anlæg er afhængige af tilsætning af organisk industriaffald, som er en begrænset ressource. Udvikling af anlæg, der kan drives med gylle som eneste råvare er derfor en teknologisk udfordring. Udvikling af teknologier, der forbedrer samspillet mellem biogasproduktionen og den øvrige energiinfrastruktur. Biogasfællesanlæg og gårdbiogasanlæg er mest udbredte De to mest almindeligt udbredte biogasanlæg i Danmark er: Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg Biogasanlæg til husholdningsaffald, hvor organisk dagrenovation (køkken- og madaffald fra husholdningerne) genanvendes, er ikke særligt udbredte i Danmark. Systemer til indsamling, sortering og forbehandling og selve biogasteknologierne er under udvikling. Biogasfællesanlæg Det første biogasfællesanlæg i Danmark blev taget i brug i 1984, og i 2011 var der i alt 21 biogasfællesanlæg. Et enkelt biogasfællesanlæg behandler husdyrgødning fra op til 90 landmænd. Der tilføres desuden andre former for organisk affald, da en vis andel af tørstof er nødvendig. Gødning og affald blandes til en flydende masse i anlæggets fortank, inden det opvarmes til 35-52 o Side 3/5
C og pumpes over i udrådningstanken, hvor selve biogasproduktionen foregår. Al transport rundt i anlægget foregår med pumper i et lukket rørsystem. Gårdbiogasanlæg I 2011 var der ca. 60 gårdbiogasanlæg. Beliggende på en enkelt gård, typisk en svinebedrift, og behandler husdyrgødning tilsat andre former for organisk affald. Kompetencekrav ift. biogasfælles- og gårdbiogasanlæg Biogasteknologi er samlet set ret kompliceret. Et biogasanlæg er både et maskinanlæg og et biologisk procesanlæg. Nye hybride anlægskonstruktioner fx biogas kombineret med affaldsbehandling eller rensningsanlæg kan bevirke, at flere operatører på længere sigt vil få behov for at vide noget om procesteknik og automation. På biogasfællesanlæg er der typisk ansat uddannet driftspersonale - smede, automatikfagteknikere samt faglærte/ufaglærte operatører. Hvorimod den daglige drift på gårdbiogasanlæg normalt udføres af landmanden selv eller hans ansatte. Bigadan 2 har udviklet et standardiseret design for store biogasanlæg med en række procestrin, der spænder over hele modtage- og fremstillingsprocessen. Alle komponenter fremstilles af underleverandører, hvor faglærte inden for smede-, maskin- og el-området udfører arbejdet. Anlæggene opstilles typisk af faglærte i lokale installationsfirmaer, der også servicerer og reparerer anlæggene efterfølgende. Følgende faggrupper relateret til Industriens Uddannelser er involverede: Automatikfagtekniker inden for automation og styring Smed opbygning af tanke og andre svejsekonstruktioner Smed energiteknik gasfyringsanlæg samt fjernvarme Mekanikere eller smede til installation og opstart af gasmotorer Smede, automatikfagteknikere (og evt. procesoperatører) drift af anlæg Konklusion 2 Bigadan er casevirksomhed i rapporten Afdækning af uddannelsesbehov inden for energi- og miljøtknologi (herunder biogasanlæg) v/ Svend Jensen, juni 2010. Bigadan har 25 års international erfaring inden for praktisk anvendelse af biogasteknologi med hovedvægt på store, centrale biogasfællesanlæg. Side 4/5
Med målsætningen om, at 50 % af husdyrgødningen skal blive til grøn energi i 2020, er det vigtigt at følge udviklingen og eventuelle nye kompetencebehov inden for biogasanlæg. Inden for opbygning og idriftsætning samt service og vedligehold af biogasanlæg er der ikke kompetenceudviklingsbehov, da området dækkes af de nuværende faglærte. Efteruddannelse foregår via leverandørkurser. Når det gælder nye hybride anlægskonstruktioner fx biogas kombineret med affaldsbehandling eller rensningsanlæg vil UU Proces undersøgelse afklare eventuelle kompetenceudviklingsbehov for operatører. IF/MI-konsulenterne følger udviklingen og iværksætter udvikling af eventuelle manglende kompetencebehov. Side 5/5