Klimatilpasning med træer EnviDan Hvad, hvorfor, hvordan
Hvad er klimatilpasning med træer? Målet er at udnytte regnvandet på en meningsfyldt måde. I forhold til: økonomi mange involverede parter forskellige interesser grønnere, sundere og smarte byer LUR ikke LAR Overfladevand udnyttes til vanding af urbane træer, som i øjeblikket mistrives håndteres hvor det er svært at integrere grøn klimatilpasning Med metoden er det muligt at løse forskellige interesser og respektere tværfaglige udfordringer i en og samme løsning
Hvorfor vandhåndtering med træer? Fordele med metoden Fordele for både forsyningen og kommunen. Pladsudnyttelse hvor plads er en knap ressource Træer har et stort uudnyttet vandforbrug Fordampning og ikke nedsivningsbaseret Forstyrret jord i byer giver meget ofte dårlig nedsivning Anlæggelse med respekt for LER Drift og anlæggelsesøkonomi kan opdeles klarere mellem kommune og forsyning. Renere vand til recipienter og/eller renseanlæg Bevarelsen af byens eksisterende træer kan tilgodeses Borgerbevægelser kræver mere natur og træer i byen Red Byens Træer og Bevar Amager Fælled stærke stemmer i debatten. Udfordringer i dag Kommuner har problemer med træernes trivsel og forsyninger har svært ved at overholde deres servicemål. Vejbede med stauders cost benefit betvivles ofte af forsyninger. Traditionelle regnbede har begrænset funktion og er primært baseret på nedsivning. Mange mange træer fælles unødigt på grund af manglende opmærksomhed og uvidenhed om mulighederne
Vigtigste begrundelser
Hvordan håndteres vand og træer sammen Overflade vand ledes til trævejbede som helst ligger i et sammenhængende tracé mellem vejkryds oftest i fortov. Parkeringspladser er en andet oplagt placering for konstruktionen, og her er plads til træer både underjordisk og over. Opbygningen af trævejbedene består af en skeletjordskonstruktion også kendt som macadam Ved store regnhændelser overløber det opmagasinerede vand langsomt til spildevands-ledningen, træerne vil dog forbruge en meget stor del af vandet inden. Volumenet i skeletjorden udgør det for en naturbaseret faskine som forsinker regnvand men i højgrad giver vejtræerne tilgængeligt vand til trivsel og vækst. Træer med store kroner tilbageholder op til 20 % nedbør i almindelig regnhændelser. Store livskraftige træer har en høj vandhåndtering gennem deres forbrug i livsprocesserne og via fordampning. Løsningen sikrer at træerne er livskraftige. Sundhedstilstanden af træerne er afgørende for effektiviten. Vand håndteres efter de naturlige hydrologiske principper Artist: Natalii Rak. Location: Poland
Hvordan håndteres vand og træer? Macadam er en kendt metode helt tilbage fra oldtiden til vejopbygning. I Stockholm er skeletjordsopbygningen godkendt af myndighederne som vejkasse. Det giver mange muligheder. Træerne får vand til at løbe opad, dermed ikke baseret på nedsivning Vandet fordeler sig i strukturen og bliver også optaget af biokul som afgiver vand 40 % langsommere en jord og sikrer vand til træerne i længere perioder Biokul forlænger perioden med tilgængeligt vand
Trævalg nåletræer kontra løvtræer Nåletræer har ydermere generelt tilpasset sig vintertilstanden ved blandt andet at have udviklet xylemceller, som står for vandtransporten til bedre at tåle frosten. Normalt ville xylemceller sprænges af frysende vand ved frost, men de er indrettet til at kunne følge udvidelserne af vandet både fysisk og kemisk. Det er med til at opretholde et vandflux gennem organismen i vinterperioden. WinterTrees, (2016). En særdeles værdifuld oplysning når vi vil klimatilpasse med træer, dersom vi ved at de øgede daglige mængder nedbør netop vil forekomme i efterårs og vintermåneder, og at denne egenskab bør udnyttes. Det betyder ganske enkelt at nåletræerne netop fungerer i de perioder, hvor der er mest brug for dem
Eksempler Regntype Standard beregning Regnmængde 10 min regn 110 l/s/ha 10 lindetræer med kronediameter på 14m kan håndtere befæstet areal 1000 m2 svarer groft til 100 meter vej Skybrud 15 mm 450 m2 Ekstremregn ( T 100 ) 40 mm 167 m2 Svarer til alm parcelhus KP x BAI x ER x TK = vandforbrug målt i liter/dag Thomas Randrup Dermed udregnes det gennemsnitlige vandforbrug for et træ med en kroneprojektion på 10m : 79,25m2 x 4 x 3,37mm x 0,25 = 227,07 liter /dag for Juni måned i 1996, Juni er den måned der er højst fordampning på året. Hvis vi omregner til forbrug i vækstsæsonen 4 måneder á 30 dage x 227 l/dg = 27.240 liter for et træ med 10 m KP En mindre usikkerhed fordi de andre måneder har knap så store ER og TK værdier.
Cost benefit eksempel Er det værd at bruge træer? En undersøgelse fra USA udført af Greg Mc Pherson, research forester with the US Forest Service Quantifying urban forest structure, function and value fastslog følgende: Resultater finder at energibesparelser, luftforurening, forhindret afstrømning, og andre fordele associeret med træer i Chicago kan opveje anlæggelses og driftsomkostninger. De givne antagelser ( 30 års tidshorisont, 7 % diskonteringsrente, 95.000 træplantninger) Udgifter til plantning og anlæggelse 21 millioner dollar Fordele ved træerne blev vurderet til 59 millioner dollar Netto værdi = 38 millioner dollar eller 402 dollar pr træ Cost benefit rate 2.83 indikerer at fordelene overstiger udgifter til projektering altså næsten 3 gange
Anvendelses eksempel - Green Streets
Anvendelses eksempel - Parkeringsplads
Min anbefaling
Min anbefaling
Træers multifuntionalitet Artist: Banksy
Flere sidegevinster
Lidt at tænke over Grib mulighederne Hvis potentialet for et bedre byliv skal realiseres, så kræver det at de involverede parter løfter blikket og ser mulighederne i den store sammenhæng frem for snævert at fokusere på lappeløsninger, forhindringer og individuelle fagområder. Konferencen Byens Gulv 2017
Tak for i dag Spørgsmål? Kontakt information Britt Hjerl Abildtrup Projektingeniør EnviDan E-mail : bha@envidan.dk Telefon: 31 22 25 22