TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER SKYBRUDSVEJE I STØRRE BYER

Transkript

1 TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER SKYBRUDSVEJE I STØRRE BYER - eller hvad det er vi prøver at gøre, for at forhindre at ekstremregn ødelægger vores bygninger og infrastruktur!

2 INTRO Klimaforandringer og udfordringer i byer Forskellen mellem nye anlæg og beskyttelse af eksiterende anlæg Skybrudsplanlægning i Københavns Kommune Fysiske skalaforsøg og CFD-modellering Plan -> Forundersøgelse -> Anlæg København, 2015

3 KLIMAFORANDRINGER EKSTREME REGNHÆNDELSER HVAD STÅR VI OVERFOR? Kan vi bruge veje, pladser og stier til at aflede disse regnmængder til recipient eller mindre sårbare områder?.

4 NYE ANLÆG OG BESKYTTELSE AF EKSISTERENDE ANLÆG Klimahensyn I Vejprojektering Vejdirektoratet 2016 Med bidrag fra mange af de danske rådgiverfimaer Rapporten behandler hovedsageligt afhjælpelse af klimaskader på eksisterende anlæg Baseret på cases med disse temaer Vand på vejen Vand på tværs Stigende havvandstand Vind Klimatilpasning i byer

5 SKYBRUDSPLANLÆGNING Skybrudskonkretiseringsplan definerer nye vejtyper: - Forsinkelsesvej - Grønvej - Skybrudsvej

6 SKYBRUDSPLANLÆGNING Skybrudskonkretiseringsplan definerer nye vejtyper: - Forsinkelsesvej - Grønvej - Skybrudsvej

7 SKYBRUDSPLANEN BLIVER KONKRET De første projekter i København er på vej Fx Ørnevej-Vibevej-Glentevej Hans Tavsens Park og Korsgade Scandiagade Strandboulevarden Carl Jacobsens Vej Andre steder er der gennemført lignende projekter Fx Kokkedal Gladsaxe etc. Kokkedal, 2017

8 DELOPLAND FRA SKYBRUDS KONKRETISERINGSPLANEN FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG Hvordan skal vi I praksis dreje skybrudsvand på overfladen? I planen er der regnet med et V-profil I de gader der er udpeget som skybrudsveje Det må påregnes at omprofilering til skybrudsveje vil medføre ændring af terræn, afgravning og reduceret tilgængelighed Ændring af terrræn kan betyde store udfordringer med forsyningsledninger der allerede ligger i vejen

9 TESTFORSØG / TYPOLOGIER Tests i Überlingen i efteråret 2016 (gennem Rambølls Innovationsfond) Typologier der arbejdes med i masterplaner Typologier der er testet T-profil (traditionel) V-profil (dybdepunkt i vejmidten) L-profil (énsidigt tværfald) Kombination af CFD / skalaforsøg

10 TEST LIGE STRÆKNINGER L Profil (énsidigt fald) Tværsnit (volume) mellem kapacitet Egnet profil før et kryds hvor strømningen ønskes drejet (retningsændring) Fortove oversvømmes ved store vandsstrømme

11 TEST KRYDSOMRÅDER Hældningen af krydsområdet er vigtig L-profil før krydsområdet (opstrøms)

12 COMPUTATIONAL FLUID DYNAMICS (CFD) Hvad er CFD? Hvad kan vi bruge det til I forbindelse med klimatilpasning? Hvad brugte vi det til I forsøget? Skaleringen af den fysiske model Experiment Sammenligninger med skalamodel og CFD både for lige strækninger og krydsområder (ændringer af strømningsretning) CFD model

13 FLOW SIMULERING AF VAND I ET KRYDSOMRÅDE Experiment CFD model

14 TESTFORSØG SKALA-MODELLER OG CFD-MODELLER KONKLUSION/RESULTAT Omprofilering af veje giver alene resultater når længdeprofilet er omkring 20 promille og derunder. Ved stejlere længedefald, opnås der ikke ret meget. Det er meget vanskeligt at omdirigere store vandmængder i krydsområder. Tilsyneladende vil man kunne opnå de bedste resultater, hvis tilløbet er via et L-profil og selve krydsområdet gives en kontra hældning. I konkrete tilfælde kan det være smart at vælge mere end én vej når der ønskes retningsændring, i det den første sidevej tager måske 50 % og den efterfølgende tager måske resten. Man skal dog være parat til at acceptere at ikke alt regnvand drejes. Anvendelse af CFD-modellering bør overvejes i komplicerede vejkryds Skalaforsøg er vanskelige at udføre i praksis, men giver (trods usikre parametre) en god forståelse for hvordan vandflow vil opføre sig og hvordan det evt. kontrolleres og omdiregeres!

15 CASE CARL JACOBSENS VEJ - UDSNIT AF KLIMAPLAN Oprindeligt ligger skybrudsvejen langs med banedæmningen Her indsættes dels hvordan skybrudsvejen var tænkt at skulle forløbe (fra Konkretiseringsplanen) Og (evt. på samme kort) vises den vej kommunen og Hofor ønskede Kommunen ønskede at slå klimasikringen sammen med genopretning af CJV Fordele og ulemper og læring

16 CASE CARL JACOBSENS VEJ - PLAN OG LÆNGDEPROFIL

17 Kløverbladsgade Ottliliavej Dronning Ingrids Hjem Før situation

18 Før situation

19 CASE CARL JACOBSENS VEJ L-PROFIL

20 Forslag til omprofilering RADIKALE KANTSTENSLYSNINGER

21 Løsningsforslag, resultat med L-profil Kløverbladsgade -100 % 221 -> 0 m3 Ottliliavej Dronning Ingrids Hjem

22 Resultat med L-profil

23 CASE CARL JACOBSENS VEJ RESLUTAT OG ANBEFALINGER Som det ses opstår der stadig oversvømmelser Enten skal der ses på om det rent faktisk vil være muligt at lukke for afstrømningne via sidevejen (mod den nye station) Eller forløbet af skybrudsvej skal følge den oprindelige plan langs S-banen Eller at der anlægges en helt ny skybrudsledning i CJV

24 KONKLUSSION Vejmyndighed og Forsyningsselskaber skal være forberedt på at justere og ændre rammerne fra masterplan ved hjælp af en konkret forundersøgelse Der skal testes forskellige hydrauliske scenarier, i forbindelse med Forundersøgelser Det bør i visse tilfælde overvejes at benytte avanceret CFD-simulering i visse punkter, fx i vejkryds og hvor regnvand ønskes drejet (retningsændringer af store regnmængder) til hjælp for projekteringen Der bør etableres et forum for erfaringer med design af skybrudsveje, og opstilles forsøgsmodeller Der bør laves opslags-tabeller over hvad forskellige vejprofiler kan føre af vand i relation til længdeprofilet (i lighed med rør-tabeller), og eksempler på føring af vand omkring hjørner.

25 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Spørgsmål? Jens Richard Olsen og Ulrik Lassen vil være at finde i Rambølls stand her på konferencen i morgen i mellem kl. 10 og 12 og vil der have mulighed for at svare på yderligere spørgsmål vedr. Skybrudsveje