DEN DANSKE STAT Slang, helst til at skille i mindre Dele, en fin og stærk Fiskeline, helst oprullet paa et»hjul«(fig. 64), saa at den kan løbe frit ud langs Stangen og atter let oprulles ved Dreining paa Hjulets Sving. Figuren viser Hjulets Plads paa Stangens Haandtag. Endelig maa der mange Slags Kroge til, afpassede efter de Fiske, man vil fange, eller endog Krogesæt, d. v. s. Kroge, samlede efter en vis Plan, dels indrettede til at sætte i enten en Fisk, som bruges til Mading eller Lokkefisk, dels hængende frit uden om denne, rede til at hage sig fast i den lokkede Fig. 64. En Medestang med Hjul. Fisk. Fisk som Mading bruges f. Eks. ved det saakaldte Dyppejiskeri, hvis Navn skriver sig derfra, at man hist og her sænker eller dypper den paa en eller to eller flere Kroge fæstede Agnfisk i Vandet og bringer denne til at fare eller skyde gennem dette. Herved narres den lurende Gedde eller Ørred til at at jage til, nappe Agnfisken og mulig sluge den, om der er Vilje i Nappet og Kløgt hos Fiskeren. Man kan ogsaa trække en Agnfisk gennem Vandet eller lade den»spinde«igennem dette og derved ogsaa lokke større Rovfiske til at bide; man bruger i saa Fald, hvad man altid burde, en Svirvel paa Linen, hvorved opnaaes, at Agnen kan dreje sig, eller ogsaa fremmer man endda den drejende Bevægelse ved Hjælp af et Par Vinger, en Propel, som paa en Fartøjs-Skrue. - I Stedet for en virkelig Fisk bruger man ogsaa Efterligninger, lavede enten af Metal, Gummi, Silke eller af anden dertil tjenlig Masse. Almindeligere er det at fiske med»skeblad«eller Blink, d. v. s. Linen ender i en eller flere Svirvler, og i den sidste af disse er da hæftet et blankt Metalblad, som mere eller mindre har Skeform og i hvilket (yderst eller tillige i Siderne) er hæftet Kroge. Dette Redskab bruges fra Baad, som enten sejles op eller gives Fart ved Roning. Intet Lystfiskeri kræver dog. saa stor Sikkerhed i øje og Haand som Fluefiskeriet, ved hvilket man fanger Laks, Ørred og Stalling. Disse Fiske har nemlig megen Smag for Insekter, som svirrer omkring Vandløbene. Men Insekterne efterlignes, idet Fig. 65. Fn Lakseflue. man sammenbinder Fjer, ~aar, skinnende Metaltraade o. s. v. i Form af spraglede Insekter, en Slags Fantasiflue, eller man efterligner andre saa nær som nogenlunde muligt f. Eks. Døgnfluer. Laksefluer (Fig. 535 65) laves af skinnende Fjer, som dels staar ud fra Krogen som et ell~r andet Dyrs Vinger og dels staar frem som lange Halebørster, medens Krogens Skaft er smykket til at ligne Kroppen af et spraglet Dyr. Ørredfluen (Fig. 66) laves i mange Former og Farver. Nogle er som smaa Laksefluer, andre laves af Haar (f. Eks. Rævehaar), der bindes tæt om Krogskaftet, saa»fluen«ser ud som en eller anden laaden Larve. Det vilde dog føre os for langt, dersom vi skulde følge Lystfiskerens talrige Fremgangsmaader eller endog kun de Fig. 66. En 0rredflue. vigtigste af disse, som for Resten udførlig er skildret i den af Forfatteren udgivne Bog»Ferskvandsfiskeriet«. Fiskeavl har som al anden Avl det Maal, under større eller mindre Kontrol, at producere et for Mennesker brugeligt Udbytte, rigeligere end det, N a turen ved egen Hjælp kan frembringe. Fiskeavl udføres enten gennem Damkultur alene eller gennem kontrolleret Klækning af Fiskeæg i Forbindelse med Damkultur. Damkulturens Opgave er at bringe forskellige Fiske-Arter i dertil indrettede, aflukkede Vande under saadanne Vilkaar, at de ved stadigt Tilsyn og ved omhyggelig Pleje kan vokse op til en madnyttig Størrelse, eller kan bringes saa vidt i Vækst, at de kan sørge for sig selv i frit Fiskevand, dersom dette ellers byder dem heldige, naturlige Vilkaar for deres yderligere Vækst og Formereise. En fuldkommen Fiskedam maa være saaledes indrettet, at den hurtig og let kan tømmes (»tappes«) og atter paa ny kan fyldes med Vand (»spændes«). Dammene kan være af meget forskellig Størrelse. Denne retter sig væsenlig efter den Vandmængde, man kan skaffe Dammen. Man har endog saa store Damme, at de i Flademaal er flere H undrede Tdr. Land, saa at det tager mange Dage at tappe og atter fylde dem. Her i Landet har Fiskedammene i Almindelighed ingen videre Størrelse, ikke over 50 Tdr. Land; men f. Eks. Bøhmens samtlige Fiskedamme optager ikke færre end ti Kvadratmil. Men enten Dammene er store eller smaa, maa man kunne være Herre over dem, og man maa have deres naturlige Egenskaber afpassede efter de Fiske, man vil holde i dem. Nogle af dem afpasses efter Ungfiskenes Krav og er Vækstdamme, andre er Fededamme og atter andre er indrettet for de Fiskearter, man kan faa til at yngle i Damme. Den ældste danske Fiskeavl er vistnok Karpeavlen. I Almindelighed tænker man sig, at denne er saare gammel her i Landet; men dette kan ikke være Tilfældet, og det er et stort Spørgsmaal, om Karpen har været i Brug ved danske Klostre; de ved disse nævnte Fiskedamme har rimeligvis ikkun været Beholdere, hvori man gemte overflødig Fangst, indtil man fik Brug for den. Uheldigvis ved man særdeles lidt om ældre Dages Damkultur. Ikke en Gang i Bøhmen, dette de storartede Kunstdammes 536
DE~ DAi\SKE STAT Til en Karpeavl er det imidlertid ikke uvigtigt, hvilken Slags Avlsdyr man har, eller hvilken Race man vælger til Opvækst og Fedning. Uskikket til Avl er enhver Karpe, som endnu har Vildkwpens korte og høje Krop (Fig. 69). En Avlskarpe skal have en langstrakt Krop og godt udviklede Munddele med fire kraftige Skægtraade. Munddelene har nemlig hos flere Karpefiske (Fig. 70) en væsentlig forskellig Virksomhed fremfor andre Fi. skes. De skal nemlig h verken tjene til Bid eller Greb, men er et ejendommeligt Pumperedskab, hvormed Fig. 68. Føden, al Slags Smaakryb, særlig af næsten mikroskopisk Størrelse, pumpes ind i Mundhulen, i hvis bagre Del de stærke Svælgknokler sidder (Sp. 523, Fig. 54). - Karpeavlen har frembragt en Mængde Racer, imellem hvilke den galiciske er i godt Omdømllle for hurtig Vækst. En ejendommelig Race er Læderkarpen, som aldeles mangler Skæl eller kun har faa af dem og da kun nogle meget store langs Siderne (Spejlkarpe). Læderkarperne er især i Yndest i Sydtyskland. Den eneste almindelige Rege], man omtrent kan opstille angaaende Karpea viens Udbytte, er egentlig den, at det ikke lønner sig at fodre Karper op til en højere Vægt end 2-3 Pd. pr. Stk. En af Tysklands dygtigste og mest indsigtsfulde Karpeavlere regnede et større Anlægs Udbytte til 148 1 / 2 Pd. Karpekød pr. Td. LalHl. Uden Fodring har man regnet, at Vægten af Hundrede sunde Karper er 2 Pd. det første Aar, i det andet... -\.ar vejer de 60 Pd., i det tredje 120 Pd og i det fjerde 200 Pd. ~Ien med 539 Fodring og i en fin Dam kan man i en Sommer fo~ hver Td. Fededam opnaa en Tilvækst af 400-800 Pd. Jævnt hen vil den være omtrent 200-250 Pd. Der fodres i Regelen med Lupin, Blodrnel, Kødmel o. s. v- Foruden paa Gisselfeld Gods er der et større Karpefiskeri paa Grevskabet Bregenlved. I de sidste Aar er indrettet Karpeavl flere Steder i Landet; det største Anlæg skyldes Aktieselskabet til Fremme af Dansk Ferskvandskullur. Medens Karpeavl og andet Fiskehold væsenligst sørger for at skafte de paagældende Fiske gode Ynglepladser og rigeligt Foder i Vande, som er sat ud af Samkvem med Frivandene og derfor er under Fiskeavlerens HerreØ-ømme, gaar en anden Retning af Fiskeavlen ud paa at sikre visse Fiskes Formereise ved under Kontrol at gøre deres Æg skikkede til Klækning, at bringe denne til Udførelse og dernæst enten at bringe den spæde Yngel ud i Frivandene eller i det mindste til en Tid fodre dem i dertil indrettede Damme. Den saakaldte kunstige Fiskeavl er først i indeværende Aarhundredes sidste Halvdel bleven almindelig og først i dets sidste Tredjedel har den faaet fastere Former. Omgangsmaaden er saare ligefrem, efter at man har skaffet sig kønsmodne Hunfiske, hvis ~1~g uden særlige Omstændigheder er modtagelige for de kønsmodne Hanfiskes Mælke, thi det er jo lnd Dammens sidste Fiske tages. "Virkningen af H anfiskens Mælke, som gør Æggene tjenlige til Klækning. Idel de i Fig. 70. En Karpefisks Munddele. Mælken indeholdte, saakaldte Sæd dyr, trænger ind i Æggene, vækkes disse til Liv, og Muligheden for et Fiskeliv er inde. Kort efter Befrugtningen af ~4:gget (Fig. 71, 1), deles Kimhøjen (2) ved en lidt efter lidt dybere blivende Fure (3) i to lige store Dele; lodret paa denne Fure danner der sig derpaa en ny, hvorved Kimhøjen deles i fire Dele, og Delingen skrider saa vidcl'e 540
paa Yderkassens øvre Rand; alle Kasserne kan let skilles fra hver andre. Æggene lægges i Kassen C paa dennes Bund af Virenæt, igennem hvilket Vandet tvinges op imellem Æggene. Kassen d, som ogsaa har Virebund, hindrer den klækkede Yngel i at undvige. Dersom alligevel Yngel skulde slippe fra Truget, falder den i Samlekassen B. For Resten har man mange Slags Klækningskar, og enkelte af disse, indrettede til smaa Æg (f. Eks. Hæltens eller Geddens), der er klæbende, naar de gydes, kræver en særlig Konstruktion og langt nøjere afpasset Vandstrøm, end de større Lakseflskes Æg, som ikke frembyder videre Vanskeligheder. Efterhaanden som»den kunstige Fiskeavl«har faaet fastere Former, har den ud viklet sig til Støtte for en Damkultur for Fiske, som man ikke tidligere i større Omfang indtog til Vækst og Fedning i Damme. Det er da især Laksefiske, som man, efter at have klækket dem under Kontrol, sætter i Damme til Fod- Saadanne Damkulturer er nu almindelige i Nord-Amerika, Tyskland, Frankrig o. fl. a. Steder. I Danmark kommer vi efterhaanden ogsaa med. Et af de senere Aars nyeste Anlæg er Frøjk, nær Holstebro (Fig. 74), hvor der tillige er en Klækningsanstalt, foruden de i Billedet viste Damme. Lignende Anlæg er ogsaa indrettet ved Kolding, og større Klækningsanstalter har allerede i længere Tid virket ved Viborg, Aalborg og Silkeborg. I de danske Klækningsanstalter har det hidtil mest været danske Ørredæg, som man har klækket, og Øjemedet har nærmest været at udsætte Yngelen i dertil skikkede Frivande, som enten er Llevne ørredtomme eller truer med at blive det. Men i de sidste Aar har man ogsaa optaget til Klækning de amerikanske Laksefiske Regnbueørreden, l{ildeørreden og den kaliforniske Laks, o ring. DEN DANSKE STAT fra det ene Kar til det lavere staaende. I Fig. 73 er A det kaliforniske Trug, set i Gennemsnit. Det er sammensat af det ydre Kar C, i hvilket er indsat to andre Zinkkasser, som begge ved en Krave hviler Fig. 73. D I ].~ llforni ke Trug. 543 fordi disse skønne Fiske vokser godt til i passende Damme, og fordi de tillige ogsaa egner sig for vore Frivande. Arbejdet for at bringe et Udbytte af vor Jordbunds vandfyldte Overflade er nu ikke nogen saadan ligefrem Sag. Lige saa lidt som det egentlige Ferskvandsfiskeri kan opretholdes, om man lader fem være lige og overlader Naturen at virke for os, om vi ogsaa sætter dens Virksomhed paa den haardeste Prøve ved at lade dens Produktionsevne kappes med vor og alle Slags Skadedyrs Rovdrift, lige saa lidt er det kulturelle Arbejde afsluttet ved at skaffe Vand, Fiskeyngel og Foder for de opvoksende Fiske. Der maa mere til, og da i første Række den største Paapasselighed over for Konkurrenterne, som ikke alene optræder over for os, naar vi fisker i de frie Vande, men som tillige gærne vil være med, hvor vi ligefrem dækker Bord for dem. Hvor tit røber ikke Ternen eller Maagen eller andre fiskende Fugle, hvor Fiskepladsen er? Hvor tit skønner vi ikke efter Odderens Træk, hvor der er et rigeligt Fiskevand eller den fyldige Krebseplads? Mens Fisken lurer paa de over Vandskorpen ilende Insekter, for i det rette Øjeblik at kunne snappe dem i et dristigt Spring, endog højt op over Van det, maa den til samme Tid holde U dkig med Fuglen, som pils nar kaster sig over den selv (Fig. 75). Men hvor Mennesket ved det kulturelle Arbejde paatager sig gennem den om hyggeligste Pleje at være Skæbne, maa han være paa sin Post over for Odder og Rotte, Terne og And, la endog over for saadanne Smaarøvere som Vandkalve, Vandtæger, Igler og andet Utøj, der kan volde ham store Tab. Fig. 74. Ørreddammene ved Frøjk. Det har været Opgaven paa disse Blade at vælike Interesse for Danmarks Ferskvande, dels ved i større Træk at skildre deres ejendommelige Natur og Sammenhæng med Landets Overfladebygning, dels ved 514
VORE FERSKE VANDE gennem passende Eksempler at oplyse om det i dem herskende, mangeartede Dyreliv. Men til samme Tid har Fremstillingen sigtet hen til desuden at vise, hvor megen Vigtighed de har og endnu yderligere kan faa for Landets Økonomi, dersom de bruges og plejes paa rette Maade. Men dersom Synet paa vore Ferskvande kunde udvides, dersom deres Nyttiggørelse kunde blive mere aabenbar for Folket, burde dog derved intet tabes, thi Digterens Billede, som han skildrer et af vore herligste Sølandskaber, Sorøegnens, burde ikke udviskes: Der leger Fisken mellem Blomsterenge, der synger Droslen ved den dybe Sø; der glider Baaden langsomt under Landet, mens Bølgen sukker under Aarens Slag; den ranke Hjort tit spejler sig i Vandet, naar Maanens Skin forvandler Nat til Dag. Fig. 75. Optrin af Dyrelivet i en Sø. Tegnet af ri/h. Fiseher. En Løje sætter op efter et Insekt, som den længe har fulgt. Samtidig skyder {'n Terne ned paa Løjen, men denne snappes i det sallllue af en lurende Aborre. 545 546