Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål... 10 Tre stensbålet... 11 Stearinbombe... 12 Brændesangen... 13 Bålregler... 14 Bålsikkerhed... 14 Bål side 1 of 14
Brændeværdier Når du samler træ til bål, er det ikke lige meget, hvilke træsorter du finder. Skal det være glødebål til f.eks. spidstegning, er det bedst med eg og bøg. Skal det være et bål, der blot brænder hurtigt og giver lys og hygge uden at gløde længe, er nåletræ fint. Alt afhænger naturligvis af, om træet er friskt eller tørt. Det meste løvtræ skal være fældet i mindst et år, før det er tørt nok som brænde. Man kan give træet point i forhold til brændværdien, og generelt kan man sige, at hårdt træ har den højeste brændværdi. Rækkefølgen er som tegningen viser. Bål side 2 of 14
Båltænding Båltænding er altid en udfordring. En spejder kan tænde bål under næsten alle forhold, altså også når det regner. Mens det er tørvejr, kan du f.eks. bygge et pyramidebål op. Begynd med tre ildtændere inderst. Hver ildtænder består af en knastør pind, der er skåret i spåner, så spånerne hænger ved pinden i den ene ende. Byg derefter bålet op af tynde, også lidt tykkere og tykkere pinde. Husk en åbning, så du kan komme ind til ildtænderne med en brændende tændstik. Det er vigtigt, at det er helt tørre kviste eller kløvede pinde, der omgiver ildtænderne. BÅLSTART * Saml en bunke tørt kvas, spåner eller kviste af gran, fyr eller birk. Start med de mindste inderst og byg ud af med gradvist større grene. * Derefter lægges det kløvede brænde uden på, således at bålet får en spids facon opad, deraf navnet pyramidebål. * Sørg for at have godt med brænde i flere størrelser, inden bålet tændes. * Tænd fra bunden i vindsiden. * Kom ikke mere brænde på bålet før flammerne er over det øverste brænde. Bål side 3 of 14
Båltyper Der findes mange forskellige båltyper, og der er gode til hver sit formal KOGEBÅL * Når I skal lave mad i gryder over bål skal I sikre jer at gryden ikke vælter når noget af brændet er brændt. Det kan gøres ved at sætte gryden på tre granitsten eller to store kævler. I kan også have forskelligt udstyr som grydekroge, kæder, stativ eller man kan sætte gryderne på grillristen. * Til kogebål er det en fordel med brænde i små stykker, så kan man nemmere justere varmen ved at fyre mere eller mindre. * Alle slags brænde kan bruges, bare det er tørt ellers ryger det meget. GLØDEBÅL * Glødebål giver en høj og jævn varme. Det kan bruges som grill eller ovn. * Skal I lave mad på glødebål skal I starte 1-2 timer inden I skal bruge bålet. * Bålet startes som et pyramidebål. Når ilden blusser godt, fodres bålet med rigeligt brænde. * Når de fleste kævler er godt brændt, spredes bålet ud, så der kun er gløder tilbage. * Til glødebål er de hårde træsorter (bøg, eg og ask) særligt velegnede. Bål side 4 of 14
Gammelmandsild Gammelmandsild er egentlig ikke en båltype men nærmere en bålstedstype. Bålstedet er ved hjælp af rafter eller kævler hævet til arbejdshøjde, så du er fri for at ligge på knæ og puste i gløderne. Det er også en stor fordel at have pander og gryder i arbejdshøjde. Bordet består f.eks. af et 10 15 cm tykt lag græstørv og jord på tætliggende rafter eller af en ikke brændbar plade. Højden bestemmes af gryden, der skal befinde sig i arbejdshøjde. Gammelmandsild er på den måde et rigtig godt bålsted til madlavning. Bål side 5 of 14
Jægerild Jægerild kaldes også skovmandsild. Laves ved at to kævler lægges parallelt, så de peger mod vinden. Læg kævlerne, så gryder og pander står vandret og stabilt ovenpå, og så der er luft mellem gryden og gløderne. Det er en fordel, hvis kævlerne er parallelle med vindretningen. Bålet giver god varme fra gløderne. Jægerild er godt til madbål. Bål side 6 of 14
Nying ild Nying ild er et lille bål mellem to halve træstammer (løvtræ), som er velegnet som hygge og varmekilde natten igennem. Men det fylder ikke så meget, så det er mest egnet, når man er få. Hav nogle tynde pinde parat til at fodre ilden med fra tid til anden Bål side 7 of 14
Pagodebålet Pagodebålet er det mest brugte lejrbål. Det brænder hurtigt og efterlader mange gløder, dog meget afhængigt af træsort. Løvtræ er naturligvis det bedste. Bålet er flot at se på og derfor meget velegnet til lejrbål. Bål side 8 of 14
Pyramidebålet Pyramidebålet bruges næsten altid når bålet skal startes. Når der så er gløder, og ilden har god fat, kan bålet væltes, og med nye stykker brænde kan man ændre båltypen. Men man kan også lade bålet fortsætte som pyramidebål, der f.eks. er udmærket som almindeligt lejrbål Bål side 9 of 14
Stjernebål Et stjernebål begyndes med pyramidebål. Når de første gløder ligger i en lille bunke, vedligeholdes ilden med 3 8 stykker træ, som lægges i en stjerne med enderne mod centrum. Efterhånden som kævlerne brænder, skubbes de ind mod midten. Vil du bruge stjernebålet til madbål, kan du lave en trebuk i stedet for at sætte gryden direkte på brændeknuderne. Når gryden hænger under den i en krog af to grenvinkler, der er bundet sammen, vælter den ikke. Med et bardunstrammer knob kan gryden uden besvær hæves eller sænkes, når du vil skrue op eller ned for varmen. Bål side 10 of 14
Tre stensbålet Tre stensbålet er den mest enkle båltype. På tre lige høje sten placeres gryden, og der begyndes med pyramidebål, derefter fortsættes med f.eks. stjernebål. Der findes også muligheden for at lave et trefodsbål, hvor gryden kan stilles på tre lodrette kævler i stedet for sten. Begge er beregnet som madbål. Bål side 11 of 14
Stearinbombe Hvis I vil være på forkant med vejrets luner så medbring en stearinbombe til båltændingen. Hjemmefra kan I lave nogle krudtugler af sammenrullet avispapir eller tørre grankogler dyppet i stearin. De er gode at have i baghånden til at tænde op med. Placer bålet, så der er mulighed for at regulere lufttilførslen. Mere luft giver mere ild. Pust evt. på bålet, hvis der er for lidt vind. Bål side 12 of 14
Brændesangen Hvis du på en nem måde vil lære, hvilket båltræ der er godt, skulle du prøve at lære brændesangen udenad. Brændesangen Mel.: Sur sur sur... Spejder lær brændselsregler her: Skal i lejren bål du tænde, brug det træ, som bedst kan brænde. ASK er godt både tørt og vådt! Hvis du vil ha en hurtig ild, brug da BIRK, som hurtigt fænger, LØN og EL, som varer længer FYR og GRAN tænde med du kan. Glødebål er måske dit mål, Brug da store, tykke grene ej af BØG og EG alene, også ASK danner gløder rask! Lejrens mad kan du lave glad, hvis du også HASSEL tænder, li som LÆRK det roligt brænder. Brug ej PIL, som ej varme vil! Bål side 13 of 14
Bålregler Tænd kun bål, når du har fået lov Du skal altid have lov af en leder, før du må lave bål. Tænd kun bål på en velegnet bålplads Bålpladsen skal være indrettet på en måde så ilden ikke kan brede sig ud over bålpladsen. Den skal være en passende størrelse til bålet. 1,5 1,5 meter er passende til et madbål. Et stort lejrbål kræver en større bålplads. Bålpladsen skal være afgrænset af sten (ikke flint) eller af tykke stammer, der beskytter kanterne mod at blive trådt ned eller brænd af. Hav altid brandslukningsudstyr parat ved bålet En brandspand med en branddasker lavet af gamle sække er god at have ved bålet. En brandsprøjte med pumpe eller en branddasker af stålblade kan også bruges, men hvis man har en brandspand, kan man bruge vandet til hurtigt at afkøle forbrændinger. I meget varmt og tørt vejr, er brandslukningsudstyret ekstra vigtigt, da gnister kan antænde tørt græs. Hvis der er meget tørt, kan der være bålforbud. Brug ikke brandsprøjten til vandkamp. Lav kun bål, når det er nødvendigt og undgå brændespild Spar på brændet ved kun at lave bål, når det er nødvendigt. Det er for eksempel til madlavning, lejrbål og andre aktiviteter, der kræver bål. Brug ikke vådt brænde. Det kræver meget mere brænde at fyre med vådt, end med tørt brænde. Lav ikke bål på en bakketop eller andre setder med megen vind, da der bruges meget mere brænde. Lav ikke bål nærmere end tre meter fra et telt Gnister fra bålet kan antænde teltet, der brænder lynhurtigt. Hvis det blæser meget eller det er et stort bål, skal sikkerhedafstanden være større. Bålsikkerhed * Tænd aldrig bål uden tilladelse. * Brug en bålplads. Er der ikke en bålplads, så lav en. Se evt. Spejderlex. * Tænd ikke bål tæt på steder hvor bevoksningen er meget tør, fx granplantager, heder og i tørvejord. * Tænd aldrig bål uden at have vand eller sand til at slukke det med. * Hæld ikke brandbare væsker på et bål. Brug sprittabletter eller stearinbomber. * Gå aldrig fra et bål, før sidste glød er slukket. Bål side 14 of 14