BKO Charlottenlund Fort

Transkript

1 BKO Charlottenlund Fort FRILUFTSLIV KOMPENDIUM

2 Indhold Forord s. 03 Adgangsforhold s Færdsel i skoven s Færdsel i det åbne land og på stranden s Hvad må jeg samle? s Overnatning i naturen s Organiserede arrangementer s. 07 Etablering af lejr s Planlægning af tur s Knob og rebaktiviteter s Organisering af lejrplads s Bålet s. 12 Primitiv madlavning og hygiejne s Køkkentips og hygiejne s Konstruktioner s Primitiv madlavning s Naturen som spisekammer s Blockbusters s. 24 Overnatning i naturen s Bivuak s Lavvu (samisk telt) s. 27 Udstyr s Personligt udstyr s Fællesudstyr og specialudstyr s. 31 Friluftsaktiviteter s At holde sig varm s Håndværk s Orientering s GPS Geocaching og leg s Diverse friluftsaktiviteter s. 53 Litteraturhenvisninger s. 56 2

3 Forord Indholdet i dette kompendium er et udvalg af skandinavisk litteratur omhandlende friluftsliv og friluftsaktiviteter, som MOtivaTION, kvag sine erfaringer har fundet relevant at bruge i forsøget på at udarbejde et praksisorienteret kompendium indeholdende den mest basale viden om basis lejrliv og friluftsaktivitet, herunder en lang række tips og gode råd. Friluftsliv rummer en masse forskellige friluftsaktiviteter i skoven, det åbne land, søer, åer og hav. Det kan være kanosejlads, vandring, kajaksejlads, sejlads med både, træklatring, orienteringsløb, mountainbike kørsel, friluftslege, håndværk og meget mere. Udgangspunktet for alt friluftsliv er dog at man har en lejr, som fungerer som base for friluftsaktiviteterne. Derfor er grundstenen i friluftsliv at have en basis viden omkring lejrliv Basis lejrliv. Kompendiet har til hensigt at understøtte den friluftspraksis MOtivaTION formidler til lærere, pædagoger og andre fagfolk, som arbejder med børn og unge i skole og institution. Forhåbentlig kan denne understøttelse af formidlingen sikre en højere grad af implementering af den viden vi i MOtivaTION formidler på vores kurser i friluftsliv samt give appetit på endnu mere friluftsliv og aktivitet (for mere information om MOtivaTION se: Mål med friluftsliv i skole og institution: At børn og unge gives muligheder for oplevelse af naturens mangfoldighed og processer på forskellige årstider At de enkelte børn og unges potentialer udnyttes og udfordres med henblik på personlig og social udvikling At opnå en grundlæggende viden og færdigheder i forbindelse med basis lejrliv forår, sommer og efterår (etablering af lejr, båltyper og anvendelse, overnatningsformer, primitiv madlavning, sanitære forhold, udstyr) At forholde sig til naturen generelt og mere specifikt som legeplads (begrebsafklaring, adgangsforhold og regler for færdsel i naturen) At stifte bekendtskab med skoven som biotop (genkendelse af de mest typiske træarter i DK, træer og planters anvendelsesmuligheder, skovens betydning) At opnå færdigheder indenfor friluftsaktiviteterne: Håndværk, orientering og friluftslege samt at opleve naturen i forskellige situationer og sammenhænge At børn og unge med deres nyerhvervede erfaringer er medansvarlige og medarrangører af et forløb i friluftsliv med overnatning og tilrettelæggelse af friluftsaktiviteter 3

4 Adgangsforhold Folderen Naturen må gerne betrædes indeholder en detaljeret beskrivelse af reglerne for offentlighedens adgang til naturen. I dette afsnit har vi samlet adgangsreglerne for færdsel i skoven, det åbne land, overnatning i naturen og reglerne for hvad vi må samle i naturen mens yderligere og mere uddybende information kan findes ved at besøge Naturstyrelsens hjemmeside: (tidligere Skov- & Naturstyrelsen), eller ved at rekvirere omtalte folder. Regler om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen findes i Naturbeskyttelsesloven og Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Færdsel i skoven Statsskove I statsskovene og på de statsejede naturområder er der flere steder opstillet en rødmalet træpæl med grønne skilte og Naturstyrelsens logo. Mange steder er der også kort over området, og pælene er forsynet med symboler, som fortæller om der er særlige muligheder for ridning, bål, hunde, teltning og lignende eller om aktiviteter, der ikke er tilladt. En tiendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf ca. en fjerdedel er statsskov. I Naturstyrelsens skove må man færdes hele døgnet, og det er tilladt at færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn. Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt skovarbejde. Det kan også ske, at skovene bliver lukket under kraftige storme eller i tørre sommerperioder med fare for brand. Al motorkørsel er forbudt både bilkørsel og kørsel med knallert. De få biler, der kører i skovene, tilhører Naturstyrelsens personale og må kun bruges i forbindelse med arbejdsopgaver. Parkeringspladser ved indgangen til skovene, toiletter og andre publikumsfaciliteter er tilgængelige for alle, og reglerne for brug fremgår af skiltning. I mange skove findes bål- og grillpladser, borde og bænke, som man frit kan benytte. I statsskovene er der udlagt 115 skove, hvor hunde må løbe frit. I resten af skovene skal hundene være i snor, både af hensyn til skovens dyreliv og de andre besøgende i skoven. Det er tilladt at plukke blomster, bær og svampe til eget forbrug. Undtaget er de 70 danske plantearter især orkideer der er fredede. I nogle skove er der opstillet shelters, hvor man kan overnatte, og der findes også en del såkaldte primitive overnatningspladser. Desuden er det nu tilladt at overnatte i sit eget telt: Fri teltning, i 94 udvalgte skove pr. oktober På Friluftskortet kan man finde kort med angivelse af, hvor Naturstyrelsen har opført udsigtstårne, shelters og andre publikumsfaciliteter. Her kan man også se, hvor der er hundeskove, fiskesøer og meget mere. Der findes særlige regler for organiseret brug af Naturstyrelsens skove og områder. Private skove I private skove må man gå og cykle, men kun på skovveje og stier. Der er adgang fra kl. 6 til solnedgang, og man må ikke slå sig ned nærmere end 150 meter fra bygninger. I private skove er motorkørsel også forbudt, og som i statsskovene skal man rette sig efter skiltningen. Hvis skoven er under 5 hektar må skovejeren godt lukke den af for offentligheden. 4

5 Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt skovarbejde. Man skal have skovejerens tilladelse til særlig benyttelse af skove. Kort Mange af statens naturområder er beskrevet i folderserien: Vandreture i statsskovene. Hvis man besøger et område, som ikke er beskrevet i en vandretursfolder, kan man få glæde af et af de skovkort, som findes for alle Naturstyrelsens områder. På disse kan man se, hvor der er adgangsveje, beplantning, publikumsfaciliteter m.m. og se hvor grænsen går til de privatejede områder. Færdsel i det åbne land og på stranden Det åbne land Den største del af Danmark er landbrugsland med marker, græsningsarealer, markstier m.m., som for det meste er privatejede. Overalt skal man tage hensyn til naturen, landbrugsproduktionen og til den private ejendomsret. Man skal respektere de skilte, man møder på sin vej. Det er tilladt at gå og cykle på veje og stier i det åbne land. Ejeren har dog lov til at forbyde færdsel, hvis den er til væsentlig gene for privatlivets fred, for produktionen eller for dyre- og plantelivet. På private udyrkede arealer, der ikke er indhegnede, må man færdes til fods fra kl. 6 til solnedgang, og kun tage ophold i en afstand af mindst 150 meter fra bygninger. Der er også adgang til hegnede udyrkede arealer, hvis der ikke er græssende husdyr, hvis du kan komme derind gennem låger, stenter og lignende, og hvis der ikke er skiltet mod adgang. Mange heder, enge, søer og andre udyrkede arealer er statsejede og tilhører os alle. Her må man færdes hele døgnet. Der er ofte særlige regler for militærets arealer. De ligger ofte i meget smukke naturområder, fordi de er holdt udenfor byggeri og vejanlæg i mange år. Arealerne kan være indhegnede og er i de seneste år på initiativ af Naturstyrelsen blevet åbnet for adgang for publikum flere steder men kun i afgrænsede områder og på bestemte tidspunkter. Reglerne er forskellige fra sted til sted, og man må orientere sig på lokale opslag eller ringe til kasernen og høre nærmere. På stranden Der er adgang til næsten alle danske kyststrækninger hele døgnet rundt, og man må her færdes til fods. På private strande skal der være mindst 50 meter til nærmeste beboelsesbygning, hvis man vil tage ophold eller bade. Det er ikke tilladt at slå telt op på stranden. Det er forbudt at køre i bil på stranden, undtagen nogle få steder på den jyske vestkyst, hvor skilte fortæller om reglerne. Det er tilladt at færdes til hest på ubevokset strandbred i perioden 1. september til 31. maj. 5

6 Hvad må jeg samle? For hvad angår reglerne for hvad du må indsamle, er det samme tilladt i offentlig såvel som privat skov, bortset fra nogle enkelte undtagelser. Hovedreglen for hvor du må indsamle er imidlertid forskellige: I offentligt ejede skove må du indsamle overalt i skoven, mens du i private skove kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti. Bemærk at områdets ejer skal være indforstået, før du evt. graver rødder op. Fredede planter må dog aldrig graves op. Svampe, bær og frugter Man må i begrænset omfang til privat brug indsamle f.eks. nødder, urter, bær og svampe. Tommelfingerreglen er ca. en bærepose fuld. Tænk på din næste! Grene, kviste og løv Man må i begrænset omfang til privat brug indsamle grene, kviste og løv, der ligger på skovbunden. Man må desuden klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 meter høje. Bemærk at det ikke gælder i privatejede skove. Det er ligeledes tilladt at klippe grene af væltede træer både løv og nål. Det gælder dog ikke i bevoksninger, hvor der laves pyntegrønt (gran og lignende til julepynt typisk arterne Nobilis og Normannsgran), da der for disse arter gælder at man hverken må indsamle eller klippe grene og kviste. I november og december bliver der ofte anvist særlige områder, hvorfra der let kan indsamles grene og kviste fra skovbunden til privat brug. Hold øje med annoncering i lokalavisen og skiltning i skoven eller kontakt det lokale statsskovdistrikt om, hvor der let kan samles grangrene og kviste. Kogler, mos og lav Man må i begrænset omfang samle kogler, mos og lav til privat brug. Det svarer til ca. en bærepose fuld af hver. Brænde Hvis du vil samle brænde, kvas og lignende skal du have et såkaldt sankekort, som giver dig ret til at samle en vis mængde brænde i et bestemt område. Opholder du dig på en offentlig bålplads, overnatningsplads eller lignende er det tilladt at samle til gruppens forbrug under opholdet. Sten og sand Man må i praksis samle sand og sten på stranden, så længe det drejer sig om småting, det vil sige ting, som man umiddelbart kan føre med sig uden hjælpemidler. En gammel definition som følger af blandt andet Jyske lov på begrebet småting er: Det man kan have i sin hat. For indsamling af rav er gældende praksis, at det antages, at rav tilhører finderen. Overnatning i naturen Naturstyrelsen har forskellige muligheder for overnatning i statsskovene, i form af primitive overnatningssteder, fri teltning for den stille skovvandrer, lejrpladser for skoler/spejdere og andre organiserede grupper samt campingpladser. De primitive overnatningssteder er beregnet til overnatning i naturen med telt eller lignende for enkeltpersoner, familier, små grupper og lignende. De kan anvendes uden forudgående tilladelse. Man må dog højest overnatte to nætter på samme overnatningssted, med mindre at andet er aftalt med statsskovdistriktet. Disse primitive overnatningssteder består typisk kun af en markering af stedet med en pæl og de fleste steder er der en bålplads. Overnatning foregår i telt, bivuak eller shelter (sovely), hvis et sådan er opstillet. 6

7 En oversigt over Naturstyrelsens overnatningspladser kan sammen med alle de andre tilsvarende pladser rundt om i landet også findes i bogen: Overnatning i det fri, som har følgende hjemmeside: Lejrpladser er forbeholdt større grupper, såsom: Spejdere, skoler og institutioner. Det kræver forudgående tilladelse gennem ansøgning for at få lov til at overnatte på lejrpladserne, hvorfor at det er vigtigt at medbringe godkendelsen for at kunne kræve sin ret. Fri teltning er for den stille skovvandrer, der er interesseret i overnatning i telt/bivuak i skovbunden på naturens præmisser i særligt udvalgte skovområder. I de tilladte skovområder er ingen faciliteter opstillet, da der alene er hvad naturen kan tilbyde. Hvis toilet, bålplads og lignende ønskes skal dette søges i forbindelse med andre af Naturstyrelsens overnatningssteder, grillpladser, bålpladser eller lignende. Ved fri teltning er det kun tilladt med 1 overnatning samme sted, højest 2 telte samme sted og højest 3-personers telte. På en række af Naturstyrelsens arealer ligger rolige og familievenlige campingpladser. Pladserne ligger i naturskønne, fredede omgivelser, med gode muligheder for naturoplevelser på de omkringliggende statslige arealer. Campingpladserne bliver drevet af private forpagtere. Organiserede arrangementer Der skal ikke søges tilladelse til almindelige skovture, ekskursioner med skoleklasser, naturvejlederture, fugleture og lignende arrangementer med stilfærdig brug af naturen, hvor der ikke skal afmærkes ruter eller bruges særligt udstyr. Sådanne aktiviteter må finde sted hele døgnet. Ved organiserede aktiviteter, hvor deltagerantallet overstiger 30 og for aktiviteter for skoleklasser, spejdere og lignende, hvor deltagerantallet overstiger 50, kræves godkendt ansøgning om tilladelse til arrangementet via den private ejer (tilladelse kræves uanset antal) eller Naturstyrelsen for hvad angår statsskovene. For hvad angår erhvervsmæssige arrangementer, sportsarrangementer, herunder orienteringsløb, aktiviteter, der forudsætter afmærkninger m.v. med materialer, der ikke naturligt forekommer på stedet eller ikke naturligt forsvinder i løbet af få dage, organiserede aktiviteter, der afvikles i nattetimerne, lejrslagning og lignende kræves til enhver tid en godkendt ansøgning om tilladelse til arrangementet. 7

8 Etablering af lejr Ved etablering af lejr er en række faktorer afgørende for, hvor succesrig oplevelsen ved overnatning i det fri bliver. I dette afsnit er en lang række gode råd og inspiration samlet omkring hvilke faktorer den overnattende gruppe skal overveje ved lejrslagning, hvordan diverse praktisk nødvendige eller brugbare foranstaltninger kan etableres og om hvordan man tænder bål året rundt samt får mest muligt ud af bålet afhængigt af formålet med bålet. Planlægning af tur For de som er ansvarlige for at skulle lede og planlægge en tur, er der mange ting, der skal tages med i overvejelserne, hvilket vi vil forsøge at give et billede af ved at gøre opmærksom på nogle af de ting vi finder afgørende for om deltagerne får en god oplevelse med friluftsliv. Enhver med ansvar for andre bør bl.a. altid overveje: Hvad kan gå galt? Spændinger i gruppen? Uheld med økse, kniv eller sav? Forbrændinger? Hvordan kan vi tackle/forebygge disse faldgruber bedst muligt? Hvad gør vi hvis uheldet er ude? Hvor opholder vi os helt præcist, nærmeste indfaldsvej? Hvem gør hvad? Planlæg altid tur efter evne Kend dine egne kompetencer: Du skal kende til førstehjælp og alle deltagere skal vide, hvor førstehjælpsudstyret er at finde Hvilke forudsætninger har deltagerne? Har de andre erfaringer med de specifikke friluftsaktiviteter på turen samt med friluftsliv og overnatning i naturen? Kender de hinanden godt? Er de gode til at samarbejde? Hvor mange piger og drenge? Problematikker og udfordringer i gruppen? Aldersfordeling? 8

9 Hvad er deltagernes forventninger? Skal det være en social tur? Skal turen være fysisk hård eller afslappet? Hvilket udstyr har vi til rådighed? Har deltagerne selv det personlige udstyr, de skal bruge? Økonomiske ressourcer: Hvad har vi til rådighed? Hvordan er budgettet for den enkelte? Hvor har vi råd til at tage hen? Inden turen: Få altid en vejrudsigt. Hvilke overnatningsmuligheder har vi? Hvilke restriktioner er der for området? Hvor søger vi tilladelser? Anskaf kort over området! De ansvarliges opgaver i planlægningsfasen og forløbet: Præsentation af ansvarlige samt deres kvalifikationer Præsentation af deltagerne samt deres forudsætninger og erfaringer indenfor friluftsområdet Gør det helt klart, hvad turens formål og delmål er Understreg forventningerne til den enkelte om at denne altid er afhængig af gruppen, og hvis gruppen skal være velfungerende, er den afhængig af den enkelte Fordel arbejdsopgaver og ansvar Gennemgang af tur, rute, udstyr, overnatningsform m.m. Udlever udstyrslister Aftal hvordan I pakker Aftal gruppestørrelse. Fire er et godt tal, både praktisk i forhold til kogeudstyr, grydeantal, bivuak m.m., men også socialt. Alle skal være aktive, engagerede og ansvarsbevidste. Ved denne gruppestørrelse får man hurtigt feedback, hvis man ikke lever op til sit ansvar Lav madplaner Hav altid en nødplan klar, hvis I bliver overrasket af dårligt vejr eller andet Knob og rebaktiviteter Idet friluftsliv foregår med enkelt udstyr kræves det ofte, at man selv bygger en stol, et bord, et tårn, en bivuak, en svedhytte, etc. Man kan ved kendskab til få basisknob få en meget større glæde ved og ikke mindst højnet kvaliteten af sine bygningsværker. Basis knob Der findes flere tusinde forskellige knob og stik, men det er heldigvis kun nødvendigt at kende til ganske få for at kunne klare sig i forskellige situationer. De krav, der stilles til det ideelle knob er, at det skal være pålideligt, let at slå og let at løse. Hvis knobet ser pænt ud, er det med stor sandsynlighed slået rigtigt. Ser det derimod klodset ud, bør man tjekke det en ekstra gang. I det følgende vil vi præsentere en række af de mest nødvendige knob og stik. Forening af tovender Fast øje Råbåndsknob: Bruges ved sammenbinding af tovender med samme tykkelse og materiale. De to ender lægges i tørn over hinanden, hvorefter tampene lægges i endnu en tørn, således at hver tamp kommer ud parallelt med sin faste part. Flagknob: Bruges ved sammenbinding af tovender af forskellig tykkelse og materiale. Læg det tykke tov i en bugt. Stik den tynde tamp gennem bugten, rundt om begge parter og under sig selv. På det færdige knob skal tampene vende til samme side og mod egen part. Pælestik: Bruges til fortøjning. Læg en rundtørn i passende afstand fra tampen. Tampen føres op gennem rundtørnen, bagom langtovet og tilbage gennem rundtørnet. 9

10 Knob til fastgøring Tømmerstik: Bruges især til at starte besnørringer med i forbindelse med pionerarbejde. For at stikket kan fungere optimalt skal trækket være konstant. Tampen føres omkring langtovet og slås derefter et passende antal gange omkring sig selv. Dobbelt halvstik: Bruges til midlertidig fastgørelse og ved afslutning af besnørringer. Tampen skal hele tiden føres samme vej rundt først på den ene side og derefter på den anden side af den faste part og til slut under tørnen. Rundtørn og dobbelt halvstik om egen part: Godt til fastgørelse. Efter at have lavet en rundtørn laves et dobbelt halvstik omkring langtorvet. I det første halvstik føres tampen gennem hullet ved rundtørnen, der strammes til, og det andet halvstik laves derefter. Glideknob: Bruges som bardun til bivuak og andet, som skal kunne strammes op jævnligt. Glideknobet bruges ligeledes til at hænge grydekrogen i til madlavning med gryde over bål. Glideknobet er praktisk til disse formål, da det altid kan justeres efter behov samtidig med at det fortsat låser stramt om objektet. Besnørringer Simpel besnørring: Benyttes til sammensnøring af rafter eller til forlængelse af en rafte. Start med et tømmerstik omkring de to rafter. Læg derefter et passende antal tørn omkring rafterne og afslut med et dobbelt halvstik. Man kan stramme besnørringen ved at lave et tørn mellem rafterne. Vinkelbesnørring: Benyttes til samling af rafter i en ret vinkel. Begynd med et tømmerstik om den lodrette rafte lige under den vandrette. Læg et antal passende omgange om de to rafter. Afslut med et par stramme tørn og et dobbelt halvstik. Krydsbesnørring: Benyttes til at binde to rafter sammen i en vilkårlig vinkel. Start med et tømmerstik omkring begge rafter. Snør derefter torvet et antal gange omkring rafterne både vandret og lodret. Afslut med dobbelt halvstik. Ved at besnørre rafterne i en spidsere vinkel end den endelige bliver besnørringerne meget stærk, når rafterne drejes på plads. Ottetalsbesnørring: Anvendes til besnørring af trefødder, som anvendes ved bålet og ved diverse konstruktionsarbejde. Rafterne placeres parallelt hævet en smule fra jorden. To rafter i den ene retning og den midterste i den anden retning. Begynd på midten og sy i ottetal i begge retninger. Læg stramtørn og afslut med råbåndsknob på tværs over den midterste rafte. Vrid derefter rafterne på plads. Taklinger Taklinger forhindrer at tovet går op i enderne og sikrer, at enderne ikke er tykkere end resten af tovet. På figuren ses en almindelig takling, som kan lægges på forskellige måder, men vi har valgt den vi finder mest enkel. Taklingerne skal lægges i faste vindinger, som man trækker kraftigt til, da de ellers risikerer enten at blive tykkere end rebet i enderne og at de løsner sig. 10

11 Organisering af lejrplads Ved organisering af lejrplads er det anbefalelsesværdigt ved større grupper at inddele lejrpladsen i mindre områder med forskellige funktioner, såsom: Sovepladser til telte og bivuakker, køkkenområde, opholdsareal, huggeplads, bålplads, toilet og skraldeplads, herunder at tage højde for vind og vejrlig, folks forskelligheder, bekvemmeligheden generelt og sikkerheden i særdeleshed. Sol/skygge Sol kan ophede telte alt for tidligt om morgenen mens det er af mindre betydning for bivuakker. Mad og skrald skal være i skygge og sol er rart på opholdsarealer, men det afhænger også af årstid og person om man helst vil have lidt sol på sovepladsen til at stå op på og varme halvkølige lemmer på kølige dage eller om man hellere ønsker lidt aftensol at lune sig på. Vind/læ Læ ved bålpladsen og i opholdsarealer. Overvej desuden eksisterende og eventuelle scenarier i forhold til det telt eller den bivuak du har opstillet. Anbring skrald og toilet så eventuelle lugtgener bæres væk fra lejren. I særligt insektplagede områder kan placering af telte, bivuakker, spiseplads og bålplads være fornuftige at placere på åbne arealer, hvor vind og træk i højere grad medvirker til at holde insekterne væk. Ild/sikkerhed Overhold en sikkerhedsafstand mellem telte/bivuakker og bålsteder/kogeudstyr. Anbring huggeplads et sted hvor der ikke er gennemgang og sørg så vidt muligt for at der er kløvet rigeligt med brænde til aften og nat, så man ikke skal kløve og save brænde i mørke, hvor risikoen er større for uheld. Aftal helt faste regler omkring brug af økse, save og knive. Tørt/fugtigt Se på jordbunden og vurder hvor der i tilfælde af regn vil dannes vandpytter eller mudder. Anbring telte, bivuakker og opholdspladser i forhold hertil. Efter større regnmængder vil der være fugtigt under store træer længe. Hvis det bliver nødvendigt kan grøfter ved kraftig regn graves. Disse grøfter plejer at være tilstrækkelige ved 2 fingerbredder brede og 2-3 fingerbredder dybe. Grav grøften rundt om din soveplads, og bemærk at systemet kun virker, hvis der er hældning nok til at vandet kan løbe fra i den rette retning. Fred og ro Sørg for at holde afstand til eventuelle andre grupper på lejrpladsen og tag hensyn til egne gruppemedlemmer, som kan have behov for at trække sig fra støjen/snakken fra opholdsarealer og bålpladser. Hensynet tages ved at placere telt- og bivuak områder i passende afstand fra opholdsarealerne. Hvordan pladsen efterlades Alle spor skal slettes Der skal altid tages hensyn til de næste brugere af lejrpladsen, hvorfor at den skal efterlades uden varige spor. Alle trækonstruktioner skilles ad og enten brændes eller lægges sammen med rester af brænde til side i en bunke, så de næste, der kommer til pladsen, kan finde og bruge det. Alle steder, der har været gravet, dækkes med græstørv. Sten, der har været brugt til kantning af bålplads, jordovn, svedehytte eller lignende efterlades samlet, eller der hvor man har hentet dem, så de ikke ligger i vejen for andre. Alt affald brændes, komposteres eller tages med hjem. Til sidst kan alle gå i kæde hen over pladsen og samle alt op: Kapsler, papir, snor, cigaretskodder m.v.. Det kan være nødvendigt at samle ting op som andre besøgende har efterladt. 11

12 Bålet Vores forfædre har brugt bålet i mindst år. Ilden var kendt og i brug længe før vores menneskeart, homo sapiens, begyndte at færdes på jorden. Ilden gav varme, lys og tryghed. Når vi i dag samles omkring lejrbålet, bærer vi en urgammel kulturarv videre. At mestre kunsten at tænde og passe et bål har altid været en vigtig færdighed, men lige så vigtigt er det at vide hvor bålpladsen kan lægges og hvordan vi skal slukke bålet, så der ingen fare er for eksempelvis skovbrand. Hvordan laver vi et bål? Der er mange måder at lave et bål på: Årstiden, hvad slags træ vi skal bruge, hensynet til naturen og ikke mindst hvad vi skal bruge bålet til er afgørende for hvordan vi laver bålet. Udgangspunktet for alle er valget af en gennemtænkt bålplads. Hvis der ikke er en bålplads i forvejen og du skal etablere et bålsted skal du følge følgende regler: Du kan lave bål men absolut ikke - på sandmark, sand - på lyng, mos, tørv - på stenrige strande - nær myretuer og stubbe - på nøgen, fugtig muld - ved foden af bakker, hvor vinden trækker opad - på en stenseng - på stenheller - i hul efter opgravet græstørv Etablering af bålplads At grave bålet ned, som du gør når du graver en græstørv op er kun det næstbedste, da du her gør en mindre skade på naturen. I stedet er det at foretrække at lave en stenseng, hvilket gøres ved at låne nogle sten fra stranden, søen, bækken, skoven eller andetsteds. Byg en plade af sten og tætn sprækkerne med sand eller småsten. Når ilden er brændt ud er der kun tilbage at skille sig af med asken, lægge stenene tilbage og rejse det tørre græs under bålstedet. Stensengen beskytter jorden, bålet får mere syre, det ryger mindre og brændet udnyttes effektivere. Når bålet er gået ud har stenene opmagasineret varme og du får dermed større og længere glæde af dit bål. Selve bålet kan bygges op på mange forskellige måder afhængigt af om det er sommer og tørt eller vinter og vådt. Tilgængeligheden af ved i forhold til om der er sne eller bart og ikke mindst hvad bålet skal bruges til afgør typen af bål. Først og fremmest skal du væbne dig med godt humør og tålmodighed. Dernæst samler du rigeligt med brænde før du tænder op. Det er temmelig ærgerligt at erfare at bålet er gået ud, når du storsvedende vender tilbage med det brænde, som skulle have holdt liv i bålet - og så kan du begynde forfra. For at producere varme har du brug for et bål som brænder med gode flammer og på mørke aftener giver flammerne også lys. Samtidig kan du bruge et sådan bål til at koge vand og andet på. Men skal du bage eller grille får flammerne maden til at blive brændt og sodet. Da har du i stedet brug for et bål med gløder. For at få tændt et bål og få det til at virke efter hensigten skal du have et godt kendskab til det at lave et bål. Du vil få stor glæde af birkebark for at få den første flamme, da det er let antændeligt og har en forholdsvis lang brændetid, hvilket skyldes at birkebark indeholder meget tjære. Birkebark fra friske træer er altid tørt, så find birketræer, hvor barken er begyndt at krølle. Træk strimler af og tag kun det af, som du kan få af med fingrene. Bruger du kniv kan det nemt ske at du snitter for dybt og dermed gør skade på birketræet. Når der er gået ild i birkebarken, bruger du snittede spåner og de tyndeste og tørreste af grankvistene som er uden nåle, granris, hvilke du finder nederst på grantræer inde ved stammen. Bundt dem sammen og læg dem oven på 12

13 birkebarken, når det f.eks. gælder et klassisk bål som pyramidebålet. Så fyrer du med blyantstynde, barkfrie tørre kviste fra fyrre- eller grantræer, som du brækker af væltede træer eller af stammen på friske fyrre- og grantræer. Du kan også bruge fint kløvet ved og flis. Eftersom bålet udvikler højere varme, lægger du grovere og grovere kviste og ved på. Når du har fyret længe nok sådan at der er kommet godt med gløder, kan du også bruge frisk ved. Kløvet ved brænder noget bedre end runde, og grene, kviste og træer, som har ligget længe på barken er der ofte gået råd i og de er rådne. Derfor kan det bedre betale sig at lede efter væltede træer, som ikke ligger på barken, men i stedet bliver lufttørret. Af andet godt optændingsmiddel kan enebærbuske nævnes, da der inderst i busken altid er tørre udgåede grene, som dog har det med at stikke lidt, hvis man ikke behandler dem varsomt. Tørt fint græs eller tørre lyngris er ligeledes glimrende optændingsmiddel, som med fordel kan gemmes i en pose i rygsækken for at bringe lykke, når alt er vådt og bålet alligevel er en smal sag at få gang i. Der skal nemlig ikke meget tørt fint græs eller lyngris til for at få flammerne til at danse. Sidst men ikke mindst er stearinklumper og tørre grankogler lige så gode hjælpere, som diverse tabletter der brænder. Godt brænde Hvis man er så privilegeret at man har mulighed for at vælge mellem flere træsorter, har vi lavet en lille oversigt over hvad der er godt og mindre godt brænde: Bøg og eg fænger langsomt, varmer godt og giver gløder i lang tid Birk fænger let og flammer godt, men giver ikke så mange gløder Enebær og frugttræ brænder godt og giver gode gløder Fyr og gran er godt til optænding og lysende flammer, men giver få gløder Lind og el fænger hurtigt og brænder forholdsvist hurtigt ud Pil er ikke ret godt som brænde Lyng og blåbærris er velegnede til at koge en kedel vand over, hvis risene er tørre Båltyper Et godt vinterbål bygges op som vist på nedenstående tegning. Denne fremgangsmåde kan du også benytte, hvis du finder lidt tørt ved. Du bygger bålet op i tætte lag med groft og råt nederst og gradvist finere og tørrere ved opefter i lagene. På toppen antændes birkebark, granris og de tynde tørre kviste. Så føder du det til du har fået gløder nok til at næste lag varmes op og står i flammer. Ilden vil nu passe sig selv; der bliver hele tiden dannet gløder som ligger på det næste lag og tørrer og varmer vedet op til det står i flammer. Og fordi det brænder fra toppen er der altid ilt nok til bålet. Hvis du kun bruger frisk ved, bør de øvre lag ligge på tværs af hinanden for at sikre nok træk. Men har du kun tørt ved, lægger du lagene tæt og i samme retning for at sparre på varmen eftersom ét lag brænder ad gangen. Pagodebålet er sammen med pyramidebålet det mest typiske bål, og er anvendeligt til mange formål. Det er let antændeligt, flammer hurtigt op, lyser godt op og giver fine gløder til bagning og til at grille. Byg først en pyramide af granris, birkebark eller lignende med tynde pinde ovenpå og læg derefter grovere stykker kløvet ved som et tømmerhus ovenpå (se tegning til venstre). Et pagodebål brænder forholdsvis hurtigt og kræver derfor at der jævnligt lægges nyt ved på. En variant af pagodebålet er det såkaldte Nøglehulsbål, som er et pagodebål med plads til at rage gløder ud foran bålet forneden. Over flammerne koges risen og over gløderne steges kødet. Når gløderne har tabt noget af den effektive varme, kan de skubbes ind i bålet igen, hvorefter de atter kommer op i passende stegetemperatur. 13

14 Jægerilden er et mere ressourcebesparende bål, som etableres ved hjælp af to stammer placeret ved siden af hinanden parallelt med vindretningen. Bålet laves mellem stammerne. Når du laver mad giver stammerne støtte til panden eller gryden. Efterhånden som den kølige aften presser sig på er der så småt ved at være sat ild i stammerne, hvorefter at flammerne giver lys og varme omkring bålet. Princippet med de 2 parallelle stammer er at det skaber et træk, som forsyner gløderne med ilt på fortrinlig vis. Reflektorbål er en båltype, som kan anvendes til at dirigere varmen fra bålet i en bestemt retning af forskellige årsager. Dette kunne være grundet madlavning ved plankning eller reflektorovn eller fordi en gruppe på 2-3 medlemmer ønsker at få glæde af strålevarmen ved at dirigere den direkte ind på kroppen. Det kløvede brænde som er placeret lodret kan passende være lettere fugtige stykker brænde, som dermed tørrer hurtigt, hvorefter at de skiftes inden at de går op i flammer. Nying-ild er et lille bål mellem 2 halve træstammer af løvtræ. Stammerne flækkes ved først at kløve en økse ned i stammen for hen ad vejen at slå kiler ned i stammen, som efterhånden flækker helt. Denne båltype er velegnet som hygge- og varmekilde natten igennem for den lille gruppe, som overnatter i bivuak. Det kan tage lidt tid at få gang i bålet, hvor det i starten skal fodres jævnligt, men når først det har fået fat brænder det godt og længe. Der skal være træk under stammerne for at bålet fungerer optimalt. Berberilden er perfekt til at forberede gløder til at grille eller bage, da denne båltype producerer en hulens masse brugbare gløder. Berberilden brænder ikke, men gløder og er næsten røgfri. Et lag af kraftigt og evt. friskt ved lægges helt tæt i bunden. Et andet lag lægges vinkelret ovenpå det første lag og så fremdeles. Jo højere op i lagene man bygger jo tørrere og gerne tyndere skal vedet være. På toppen antændes ét eller flere små pyramidebål af tyndt tørt ved, granris og andet velegnet optændingsmiddel. Gløderne drysser efterhånden ned igennem lagene og tænder ild i vedet for til sidst at have antændt alt vedet og samlet dette i en stor bunke af gløder, som er klar til brug ved madlavningen. Sådan laves ild For at gnister, gløder eller ild kan opstå kræves varme, brændsel og ilt. Der findes mange forskellige måder at lave gnister, gløder og ild på: Ild med tændstikker/lighter Den nemmeste måde at få ild på er ved at bruge en tændstik eller en lighter. Gnister med flint og stål Med en flintesten og et stykke stål kan man, ved at slå dem sammen, frembringe gnister. Gnisterne skal fanges i et letantændeligt materiale (flosset skiveskåret tøndersvamp kogt 2 timer i lige dele vand og aske som billedet eller hø, birkebark eller andet). Som stål kan f.eks. anvendes en gammel fil. Metoden kræver øvelse. Gløder med forstørrelsesglas og sol På solrige dage kan solens stråler bruges til at lave ild. Ved brug af et forstørrelsesglas kan solens stråler centreres på et letantændeligt materiale. Ved at bevæge forstørrelsesglasset op og ned mellem solen og materialet vil solens lys ses som en lille lysende prik det er den rigtige afstand. Røgen vil hurtigt begynde at stige, hvorefter der er gløder til bålet. Deltagerne kan tage et forstørrelsesglas med hjemmefra. Gnister med strygestål I grejbanker kan lejes strygestål. Ved at køre en kniv ned at strygestålet frembringes gnister, som fanges i et letantændeligt materiale. Metoden kræver lidt øvelse. 14

15 Gløder med ildbue og boretræ En sværere måde at frembringe gløder på er ved at bruge en ildbue og et stykke boretræ. Ved at trække buen frem og tilbage skabes varme og gløder mellem boretræet og den klods boretræet hviler på. I kanten på hvileklodsen laves et V-snit, hvorigennem gløder kan falde ned på et letantændeligt materiale. Der benyttes et stykke træ eller en sten til at presse på boretræet ovenfra. Metoden er langsom og besværlig, men når det lykkes (hvis det lykkes) er det en fantastisk fornemmelse. Bålregler Tænd aldrig bål uden tilladelse Tænd aldrig bål hvor beplantningen er meget tør, f.eks. i granplantager, heder og i tørvejord Gå aldrig fra et tændt bål, hold altid bålvagt Bålet skal være slukket, inden man går i seng. Bålet er først slukket når den sidste glød er gået ud Løb eller leg aldrig omkring et bål Hav aldrig letantændelige ting i nærheden Gå aldrig foran dem der sidder ved bålet Tænd ikke større bål end du skal bruge Hav altid vand ved bålet! 15

16 Primitiv madlavning og hygiejne I dette afsnit ønsker vi at sætte fokus på alternative måder, hvorpå maden kan tilberedes i naturen over bål og på kogeudstyr samt hvordan og hvorledes maden opbevares når vi er på tur og rutiner i forbindelse med at holde en høj hygiejne på trods af de mere primitive forhold. Primitiv madlavning er ofte en større udfordring end den vanlige madlavning, da vind, vejr, brænde med videre er faktorer, som er afgørende for hvor gode betingelser man har til at tilberede maden og holde den fornødne høje hygiejne. Bortset fra det er den primitive madlavning omgivet af stort set de samme rutiner, som vi bør overholde i den hjemlige madlavning. Køkkentips og hygiejne Sørg for at holde hænder, redskaber og madvarer rene i forbindelse med madlavning. Det går lettest, hvis man har nogle klare og simple retningslinier i forbindelse med madlavning, rengøring og oprydning. Håndvask er det centrale i den personlige hygiejne, når der arbejdes med levnedsmidler. Mennesket har bakterier over hele kroppen og især mange på de steder, hvor vi sveder meget. Bakterierne er sjældent farlige for én selv, men for dem, der spiser maden kan det let give sygdomme. Derfor bør man vaske hænder, når man har: Rettet på håret Rørt ansigtet Nyst eller hostet Været på toilettet Hav et fad vand eller lignende i nærheden til jævnlig håndvask, når køkkenholdet arbejder. Brug et håndklæde og ikke viskestykket til at tørre hænderne i. Ringe og smykker tages af, mens der laves mad, da smykkerne kan samle mikroorganismer og overføre smitte fra én råvare til en anden. Personer med rifter, betændte sår, halsbetændelse og andre betændelsessygdomme eller dårlig mave, kan smitte og bør ikke stå for madlavningen. Lad dem i stedet stå for bålet eller andet praktisk arbejde. Råvarerne Fisk og kød må aldrig tilberedes på jorden. Brug altid skærebræt eller andet rent underlag og gør fisk eller kød klar på et bord, en kasse eller andet. Brug altid to skærebrætter, et til kød og et til grøntsager. Lad aldrig råvarer stå fremme i længere tid. Varme og sol får bakterierne til at udvikle sig eksplosivt. De ferske grøntsager skal opbevares i beskyttende emballage, indtil de skal anvendes. Fluer kan nemt lægge æg eller overføre anden smitte, hvis de har fri adgang til madvarerne. Al mad skal opbevares så dyr og jord ikke kan komme til det: Hold maden tør og over jorden, sæt f.eks. madkassen på nogle grene eller rafter Hold maden så kølig som mulig: I skygge og tildækket Pak maden væk hurtigt, lad ikke dåser og pakker stå fremme i længere tid Mælk og kødvarer kan holdes kølige i kold vand (i vandtæt emballage!!!) Opbevar maden samlet ét eller få steder Gode madkasser er plastkasser på størrelse med ølkasser eller flamingokasser. Der findes tønder med helt tætsluttende låg og lette køkkenkasser fremstillet til formålet Brug små plastikkasser, plastikposer, -dåser og flasker til at holde styr på maden. Sukkeret behøver ikke blive klamt, og knækbrødet kan holde sig sprødt i en tætsluttende plastkasse 16

17 Køleskabe Et køleskab kan laves på mange forskellige måder, men bør som hovedregel anbringes i nærheden af køkken og bålplads og for de underjordiske køleskabe, gælder det tillige at de gerne må placeres på et skyggefuldt sted. Underjordisk køleskab Ved det underjordiske køleskab graves et hul lidt større end selve kassen maden opbevares i. Sæt kassen deri på sten eller et par grene. Overdæk kassen, som nu er blevet til et køleskab, med en plade eller rafter og læg derpå græstørv. Overjordisk køleskab Ved det overjordiske køleskab bygges en kasse som vist på illustrationen: 1) Sæt hønsenet på alle sider af kassen i to lag og fyld trækul imellem lagene 2) Lav en hylde midt i køleskabet 3) På toppen og langs siderne lægges og hænges et tæt lag klude, der holdes meget våde 4) Stil køleskabet i solen, gerne et sted, hvor det også blæser lidt. Solen får vandet på kludene og trækullene til at fordampe, og fordampningen gør det køligt i køleskabet tilfører kulde Redskaber Brug kun skåle, fade og knive til én ting og vask dem, før de skal bruges til noget andet. Hav altid de redskaber, der skal bruges, i nærheden og sørg for koldt vand til afskylning og varmt opvaskevand inden for rækkevidde. Sørg altid for at have rene viskestykker og karklude. Snavsede karklude er rene bakteriebomber, som skal skiftes ofte. Man kan også vælge at bruge køkkenrulle i stedet for karklude. Ryd op så der ikke ligger affald, hvor I laver mad. Tøm affaldsposen før den er overfyldt. For hvad angår opvask, har vi følgende tips: Alle brugte tallerkener, bestik og lignende tørres af med papir Vask i rigeligt varmt vand, med kun lidt sæbe i Afskyl ting ved at dyppe dem i rent vand Servicet kan tørres af eller lufttørres på stativ Gryder rengøres på samme måde, men altid til sidst Forud for madlavningen smøres bålgryder med brun sæbe udvendigt, hvilket letter rengøringen betragteligt Har man ikke rødsprit, kan spritten til kogeudstyret (Trangia) blandes med en smule vand, da gryderne i så fald sodes mindre til. Bruges ris i kogeposer lettes rengøringen af gryderne, hvilket er ét eksempel ud af mange, som bør overvejes, når maden til turen vælges. Madrester må ikke opbevares i aluminiumsbeholdere. Latrin Find et passende sted, som ikke er nær en drikkevandskilde eller nær sti og vej. Grav et hul på minimum 60cm i dybden, et stykke fra lejren og lad spade og toiletpapir blive ved hullet. Lugtgener kan minimeres ved at kaste lidt jord ned i hullet hver gang man er færdig på latrinet. For ikke at toiletpapiret bliver gennemblødt af nedbør, kan man trække et stykke sisal snor igennem en lille frysepose og herfra videre igennem toiletrullen. På hver side af fryseposen stikker nu et stykke sisalsnor ud og imellem dem hænger toiletpapiret indeni fryseposen. På hver side af toiletpapiret bindes sisalsnoren fast til 2 grene eller rafter, så det er muligt for toiletpapiret at hænge frit og trække toiletpapir ud fra neden. 17

18 En konstruktion kan laves således at det er muligt at sidde ned på latrinet uden at anstrenge sig mere end nødvendigt, men gør jer nu umage med at lave konstruktionen stærk nok for prisen for en svag konstruktion er høj. Hvis man er af sted i en stor gruppe kan man vælge at lave 2 latriner, ét til drenge og ét til piger, hvilket særligt pigerne ofte vil være taknemmelige for, da de i forvejen kan være det køn, der har sværest ved denne øvelse. Fedtfælde Grav en fedtfælde til spildevand. En fedtfælde er et cirka 60cm dybt hul med granris øverst til at fange fedt og madrester. Granrisene brændes senere på bålet. Husk at markere hullet med en lille trefod, så ingen risikerer at falde i fælden. Skraldestativ Affaldet skal af vejen for ikke at vi generes af lugtgener med videre, hvilket kræver at lave et skraldestativ, som opfylder sit formål, hvis den kan stå imod vind, vejr og nattens sultne dyr. Det er vigtigt at der ikke ligger affald og flyder i lejren, hvorfor at det optimale er at benytte en tønde med en sort affaldssæk i eller alternativt at lægge affaldet tilpas højt over jorden, så nattens dyr ikke splitter sækken ad om natten. Konstruktioner Trefoden En trefod benyttes i forbindelse med madlavning til at håndtere gryder over bål, hvortil systemer etableres således at varmen kan justeres, når maden tilberedes. En god tommelfingerregel er at trefoden skal være lige så lang som man selv er med udstrakte arme. Man får bedre plads til at sidde rundt om en større trefod og det er nemmere at hænge tøj til tørre på den. Desuden brænder besnørringen ikke op og man brænder sig ikke, når man skal regulere grydens afstand til bålet. Begynd med et dobbelt halvstik om egen part, hold de 3 grene sammen og sur sisal rundt om dem. Stil trefoden over bålet på den måde du ønsker den skal stå, snor sisal over, under og på kryds mellem de 3 pinde og afslut med at binde et dobbelt halvstik. Grydekrogen Grydekrogen laves af 2 tørre grene, som der hver især sidder en gren på (ligner et 1-tal). Den ene gren skal være lidt længere end den anden sådan at ilden ikke kommer for tæt på sammensurringen. Hvis man laver den af frisk træ vil vedet (træets indre) krympe og sammensurringen vil så småt blive løsere og løsere. Bind de 2 1-taller sammen på følgende måde: 2 stykker sisal bindes på hver sin gren med et dobbelt halvstik, hvorefter begge snore bindes stramt om begge grene og afsluttes med dobbelt halvstik. En sisalsnor bindes fast med et dobbelt halvstik til trefoden, hvorefter at et glideknob (figur til venstre) bindes i den løse ende, hvor grydekrogen skal hænge. Glideknobet har den fordel at det er nemt justerbar i forhold til justering af varmen ved at justere højden fra gryden til bålets flammer. 18

19 Primitiv madlavning Jordovn En jordovn, også kaldet en sydegrube, er en underjordisk ovn, der varmes op og derefter kan passe sig selv i timevis. Madvarerne graves ned mellem varme sten og har en forrygende evne til at levere det dejligste møre kød, men kan også bruges til at lave bagekartofler eller at bage andre grøntsager med kortere bagetid end nedenstående eksempel. 1) Et hul graves på cirka to spadebredder på hver led og cirka to spadestik i dybden, 2) Hullet fores med store sten i bund og sider, 3) Et stort bål tændes i hullet. Der skal hele tiden være godt gang i bålet og ilden skal også nå de øverste sten. Jordovnen vil være opvarmet og klar til brug i løbet af 1½-2 timer ved en stegetid på tilsvarende 1½- 2 timer, 4) Bålet fjernes så kun små gløder og aske er tilbage, 5) Det krydrede stykke kød indpakkes i en masse lag store blade fra rød hestehov eller i stanniol og lægges ned i jordovnen ovenpå stenene De resterende varme sten lægges ovenpå, inden der lukkes med jord på toppen for at isolere jordovnen. Beregn god tid og lad hellere stegen få lidt ekstra end at tage den for tidligt op. Åbnes jordovnen for tidligt slipper en masse varme ud og jordovnen vil ikke være lige så effektiv i den resterende stegetid. Reflektorovn En reflektorovn er en kasse bestående af 5 sider eller en fleksibel plade, som kan danne en sluttet bue til en bundplade. Begge modeller skal være af et rustfrit materiale, som kan tåle høje varmegrader og samtidig er effektive i forhold til at reflektere strålevarmen fra bålet således at det vi vælger at lægge i ovnen bliver bagt på alle sider. I en reflektorovn kan man bage lige fra boller og brød til kage med mere. Temperaturen justeres ved at flytte ovnen eller ved at flytte gløderne. Materialet til en sådan reflektorovn kan komme fra en gammel metalkasse, der har været brugt som brødkasse eller andet eller den kan være fremstillet af metal, såsom: zink eller stål. Oftest vil vi vælge det letteste materiale og en sammenklappelig konstruktion, da vi i så fald kan medbringe reflektorovnen på længere vandreture frem for kun at medbringe den til de mere stationære lejre, men vi skal også tage højde for materialets bøjelighed, hvor zink er temmelig blødt, men dog anvendeligt. Bagning på pande En smule olie kommes på panden (teflonpander er bedst), dejen fordeles i 1 cm tykt lag og bages ca. 10 minutter på hver side. Ved bagning på tur kan følgende standard dej anvendes: 1) Hæld gær eller tørgær i lunkent vand og rør rundt 2) Tilsæt lidt sukker, salt og olie og rør rundt 3) Tilsæt mel til du har den rette konsistens 4) Lad dejen hæve, enten tæt på bålet eller koldhæve natten over, eller i en plasticpose på maven, hvilket er en sjov aktivitet på tur Bagning i gryde på primus eller bål Der finde set utal af måder at bage på, men den sidste vi vil præsentere i dette materiale er bagning i gryde med kogeudstyr eller på bål: 1) Læg 3 små sten i bunden på en stor gryde og dæk bunden med vand 2) Sæt en mindre gryde, smurt med olie, inden i den store gryde 3) Læg dejen i 3-4 cm tykt lag 4) Sæt låg på og bag 5) Vandet, der fordamper op langs siderne, fordeler varmen jævnt 6) Lav evt. et lille bål på låget for at få ekstra varme oppefra 19

20 Bagningen i gryde på bål kan ligeledes foregå ved at lægge et lag sand i bunden af en gryde med et for lille låg ovenpå, hvorefter låget benyttes som bageplade, hvorpå dejen placeres. På låget drysses mel til bagning og evt. fedtstof til stegning. Gryden sættes på et halvt nedbrændt bål, hvor der er god varme. De gør ikke noget at der stadig er flammer. Grav en hulning ned i gløderne og placer gryden med gløder op ad siderne i bålet. Der kan godt lægges mere brænde på bålet og er varmen ujævn, skal gryden drejes og flyttes. I begge tilfælde af bagning, skal det tilsigtes at dejen ikke har kontakt med gryden/kogeudstyret, da det ellers vil brænde på de steder den har kontakt. Røgning Røgning er en gammel metode at tilberede både fisk og kød på. I gamle dage gjorde man det, for at kødet skulle kunne holde sig. I dag gør vi det for smagens skyld. Kødet skal hænge i røgen til det er mørt. Røgen konserverer kødet, så det ikke er så modtageligt for bakterier. Vi vil præsentere en røgeovn, som kan genbruges mange gange samt to metoder: Koldrøgning og varmrøgning, som begge kan benyttes på nedenstående røgeovn. Ønskes en stor røgeovn kan en 200 liter tønde vælges og ønskes en lidt mere mobil tønde, kan en 50 liter tønde vælges. Til bygning af røgeovnen skal bruges en olietønde af metal, en pladesaks, evt. en nedstryger, 2-3 jern-/stålstænger, der kan nå på tværs af tøndens åbning, en hammer og et stemmejern. Har tønden været i brug skal den først og fremmest brændes af ved at lave et stort bål indeni, som skal have lov at brænde ud, da man så ved at resterne af olie er brændt op. Låget fjernes inden tønden brændes af. Dette gøres ved at slå låget af med hammer og stemmejern eller ved forsigtigt at skære en revne i tønden med en nedstryger. Gennem revnen kan låget klippes af med pladesaksen. Hvis nedstrygeren eller brug af en evt. vinkelsliber bruges kan de kaste gnister af sig, som kan antænde evt. olie eller andet brandfarligt, der kan have været i tønden, hvorefter at den kan eksplodere. Derfor SKAL et trækhul i siden i bunden skæres eller klippes. Når låget er fjernet og tønden brændt af, klippes enten en rende på hver side af tøndens åbning eller to hakker i hver side, hvor røgepindene af stål/jern med fisk på, kan placeres. Koldrøgning Udover røgeovnen skal der bruges en groftvævet lærredssæk (ikke plastik!), savsmuld fra el/bøg/enebær eller andet træ, mursten til at sætte ovnen på, pindebrænde, vand, ståltråd og tang. Tønden stilles på stenene og bålet tændes under den. Lad tønden varme godt igennem til cirka 60 grader (tønden skal være så varm, at man ikke kan røre den). Strø savsmuld over bålet i bunden af tønden i et 2-3 cm lag. Rens fiskene, men behold hoved, hale og skind på. Prik røgepindene igennem fiskenes øjne eller gæller og gør fiskene ekstra fast med ståltråd omkring gællerne, så de ikke falder ned i tønden. Gør sækken våd og hæng den over tønden. Fiskene er færdige, når de har fået en gylden farve og kødet er mørt. Hovedet skal nemt kunne skilles fra resten af kroppen. Varmrøgning Udover røgeovnen skal der bruges en grov lærredssæk, brændenælder, pindebrænde, evt. savsmuld, ståltråd, tang, 1-2 metalpinde og evt. en rist. Ved varmrøgning tændes bålet inden i tønden. Når tønden er varmet op og bålet brændt næsten ned, lægges en stor buket brændenælder eller savsmuld ned oven på bålet for at skabe røg og dæmpe flammerne. Hæng fiskene på pindene ned i ovnen eller læg dem på en rist oven på pindene og læg den våde sæk over åbningen. Vær klar med vand, der kan sprøjtes nænsomt ind gennem trækhullet, hvis bålet blusser op. Brug evt. en vandforstøver. Er varmen for høj, bliver fiskene stegt i stedet for varmrøget. 20

21 Plankning Til plankning kræves først og fremmest et godt glødebål, så et stort bål antændes 1 time før maden skal på. Så godt som hvad som helst kan plankes: Fisk, bøffer, medisterpølse, lever, koteletter m.m. mens der selvfølgelig er begrænsninger ved hakkebøffer, stege og andet i den dur. Ved plankning sættes kødet til stegning fast på en planke eller en flækket trækævle med små træpløkke. Træpløkkene snittes og slås gennem kødet og ned i træet. Frisk træ er bedst, fordi det ikke er så hårdt at slå træpløkkene ned i. Det er godt, hvis man kan fælde et træ eller få fat i et stykke af et nyfældet grantræ. Fjern alle grene og sav et par kævler på cirka 30 cm. Flæk kævlerne med en økse og pas på at de friske træflader ikke bliver snavsede, da de i så fald ikke kan bruges til formålet. Snit 3-4 træpløkke på cirka 5 cm af hårdere træ, gerne bøg, elm, eg eller birk. I Spidsen skal pløkkene være flade som æggen på en kniv og ikke spidse. Lav huller til træpløkkene med en kniv i det friske træ, før kødet lægges på. Læg kødet på den rene træflade og slå pløkkene fast gennem kødet og ned i trækævlen. Brug bagsiden af øksen eller et stykke til til at slå med. Er der plads, kan der sidde flere stykker kød på én planke. Ved plankning udnyttes bålets strålevarme. Planken med kødet placeres tæt på bålet, hvor der er varmt, men ikke så tæt på ilden, at kødet brankes. Planken kan flyttes efter bålets arme. Tag undervejs kævlen ud fra bålet, stik i kødet og tag en smagsprøve. Maden kan evt. serveres direkte fra kævlen. Mad på sten Opvarmede sten virker som små stegepander. Det er vigtigt, at stenene ikke er for store, da det så er meget svært at bevare varmen i stenen, til maden er færdig. Når man bruger sten som stegepande eller bagesten, udnyttes eftervarmen. Stenene lægges in i bålet, mens der tændes op. Så bliver stenene varmet igennem mens bålet brænder ned til gløder. Stenene skal ligge mindst 30 minutter før de er varme nok, og må meget gerne få lidt fedtstof på bagepladen før brug. Når en sten er brugt, skal den tilbage i bålet og varmes op. Opvarm en eller flere sten til hver afhængigt af hvad menuen står på. Stenene skal helst være flade og med en diameter, der ikke er større end cm. Som altid er det vigtigt at advare imod brugen af flintesten, da de kan eksplodere i varmen. Det mest enkle at lave på sten er et fladbrød, men ellers kan diverse bøffer, spejlæg i bur (se illustration) m.m. ligeledes tilberedes på sten. Primitiv madlavning med kogeudstyr Kogeudstyr fås i mange varianter. Der findes kogeapparater som drives af paraffin, benzin, sprit eller gas. Det mest brugte og enkleste at bruge er spritbrænderen (for eksempel Trangia Stormkøkken). Den findes i forskellige størrelser og udgaver alt efter behov. Den mest anvendelige til vores behov er en stor Trangia, som passer til 3 personer. Den har 2 gryder (1½ og 1,75 liter), kedel, stegepande, vindskærm, brænder og håndtag. Tilsammen vejer det 1-1½ kg. Spritbrænderen er driftsikker og velegnet til ture året rundt, men effekten reduceres når det er koldt. Om vinteren kan vi opleve at effekten bliver så lille at vi har problemer med at få kogt vandet op. Trangia Stormkøkken producerer en speciel del til vinterbrug, som hjælper lidt, men skal købes separat. Bruger du kogeapparatet på sne, skal du stille den på en plade, kortmappe eller lignende for at undgå at den smelter ned igennem sneen. Når du fylder sprit i brænderen skal du ikke fylde den helt op. Når spritten varmes op afgiver den gas som kommer ud igennem de små huller i kanten af brænderen. Det er denne gas, som giver den egentlige effekt. 21

22 Men sker det at brænderen er helt fuld er der ikke plads til at udvikle gas, og dermed er effekten mindre god. Ellers skal du sørge for ind imellem at stikke en nål gennem de små huller, da stoppede huller reducerer effekten. Du regulerer varmen med spareblusset, som er det justerbare låg vi kan lægge over hullerne i kanten af brænderen. Lad være med at forsøge dig med at puste flammen ud, når du skal slukke brænderen. Du risikerer bare at blæse brændende sprit op i ansigtet. Brug spareblusset, luk låget helt og læg det over hullerne. Du kan øge effekten og spare ganske meget brændstof med nogle få tiltag: Sæt brænderen i ly for stærk vind Brug låg når du koger og spar 30% brændstof Sørg for at der skabes et træk til brænderen Forbrug: Sommertid går der 2½ dl. pr. døgn pr. brænder Vintertid går der 6 dl. pr. døgn pr. brænder Naturen som spisekammer Den enkle indsigt, at al mad kommer fra naturen, er børn ikke født med, den skal de opleve. Madens vej fra naturen til bordet er blevet lang og uoverskuelig. Heldigvis er det ikke svært at etablere en form for overskuelighed, og det er både spændende og lærerigt selv at hente ingredienser til madlavningen ude i naturen. Der findes mange forskellige spiselige planter, urter og bær, men på grund af muligheden for forveksling med arter der er giftige, anbefaler vi at den ansvarlige for høsten er sikker i sin bestemmelse af de spiselige arter. Vi har valgt at præsentere en omfattende liste af diverse spiselige planter med angivelse af plukketid, anvendelige plantedele, anvendelsesformål og levesteder. I vil blandt andet kunne finde flere oplysninger om diverse træer, planter, urter og bær i bøgerne: Flora i farver og Træer og buske. NAVN PLUKKETID PLANTEDELE ANVENDELSE LEVESTED Ager-Mynte Juli-september Blade Te, krydderier og salat Fugtige steder Birk Maj Blade Salat, te, saft og vin Skov og mose Blåbær August-september Bær Suppe, marmelade, grød, te og saft Hede og lys skov Brombær September-oktober Bær og blade om foråret Brøndkarse Juni-august Blade Krydderurt Brændenælde Maj-august Unge blade, skud og frø Marmelade, grød, te, saft, tærter og rå salat Suppe og stuvning Bøg Maj-oktober Blade og nødder Bladene i salat og nødder i bagværk Skov Skov og krat Sump, sø- og åbred ved rindende vand Skov, mark, krat, eng mose og overdrev Cikorie Juli-september Blade og roden Salat samt tørret og knust til kaffe Markskel og vejkanter Døvnælde Maj-juni Blomst og blade Salat Vejkanter Eg Oktober Agern Rå samt i fars og bagværk Skov Elm April Frugten (manna) Salat (sødlig) Skov Engkarse Maj-juni Blade Salat (har en lidt bitter smag) Enge Fuglegræs Hele året Blade Salat Marker og haver Følfod Gederams Marts-april Juli-august Unge blade og blomsten Blomst, blade og rødder Salat, stuvning og fars Te og som asparges Fugtige grøftekanter Åben skov og plantager 22

23 Gulerod, vild Juli-august Roden Suppeurt Grøftekanter og marker Haremad Juli-august Blade Salat Skov og mark Hassel September-oktober Hasselnød slik og bagværk Skov Hindbær Juli-august Bær og blade Rå, grød, saft, marmelade, tærte og te Åben skov Hvidtjørn Maj-oktober Bær og blade Te og grød Krat og hegn Hybenrose Juni-oktober Blomster og bær Gelé og marmelade Strand og hegn Hyrdetaske April-september Blade Salat På dyrket jord Jordbær, skov Juli-august Bær og blade Kamille, vellugtende Bær til saft, grød, marmelade og tærter, blade til te og rå Juni-oktober Blomsten Te Marker og vejkanter Kløver, rød Maj-august Blade Suppe Marker og vejkanter Lyng Juni-september Blade Te Heder Læge-kokleare Maj-juni Blade Salat (skørbugsurt) Skov Strandenge og strandbredder Løvefod alm. Juni-august Blade Te, kåldolmer og salat Eng, overdrev og vejkanter Mælde Juli-september Blade Salat, suppe og stuvning Strandbred og dyrket jord Mælkebøtte Maj-september Rod og blade Blade i salat (bitter) og rod som erstatningskaffe Overalt, undgå ved stærk trafik Padderok Maj-august Blade Te Skov, mose og eng Pastinak Juli-august Roden Rå og ristet i suppe Mark og grøftekant Revling Juli-august Bær Rå Hede Røllike, alm. Juli-september Blade og blomst Te og salat Mark og grøftekant Røn August-oktober Bær Gelé og saft Hegn og ved beboelse Slåen Skovfyr Skovsyre September-november efter frost) Maj-juni Fra april, god hele året Bær Gelé Hegn Friske skud (nåle) Te, krydderi og fars Skov Blade Salat og krydderurt Skov Skovmærke Maj-juni Blade og blomst Parfume, vin og spiritus Skov og krat Skvalderkål April-juni Unge blade Stuvning og frikadeller Skov og vejkanter Strandmalurt August-september Hele blomsten Krydderurt Strandkål Juni-juli Blade Salat Strand Mark, skov, hede, eng og tør skrænt Syre alm. Hele året Blade Salat og stuvning Skov, enge og vejkanter Timian Juli-august Blade Krydderurt Skrænter og langs veje Tranebær September-november Bær Gelé og marmelade Hede og moser Tyttebær August-september Bær Gelé og marmelade Hede og moser Vejbred Maj-september Blade og frø Salat og suppe Grøft, mark, skov, strand og hede Violer April-august Blomsten Salat og pynt Skov, krat og hegn 23

24 Blockbusters Det er ikke hensigten at samle de mange gode opskrifter, som findes i friluftslivets litteratur og natur, men et par enkelte blockbusters kan vi dog ikke holde os fra. Soft ice Når vi efter første overnatning i naturen er vågnet i et overophedet telt til en bagende sol på en varm sommerdag, så får man mange skeptiske blikke, når man op ad dagen foreslår forsamlingen at lave soft ice. Når vi så insisterer på at lave soft ice og har fundet et par tålmodige allierede, så er der ikke et øje tørt, når først den dejligt kølige hjemmelavede soft ice glider ned gennem kroppen. For at dette hit skal lykkes, skal der lidt forberedelse til hjemmefra: 1) Et par dage inden turen fyldes et par store fryseposer med vand og lægges i fryseren 2) 5-6 Vanille creme fra Karolines Køkken og 4 pakker groft salt købes ind til formålet 3) På dagen for afgang tages fryseposerne med de store isklumper ud af fryseren, pakkes ind i rigeligt med avispapir og lægges ned i en tætsluttende pose 4) På turen medbringes desuden ca. 4 piskeris og små grydesæt (en lille og en stor på størrelse med gryderne i Trangia Stormkøkkenet pr. sæt) For at få mest ud af isklumperne og størst mulig begejstring, skal gruppen have sovet mindst én nat, så det forekommer utopisk at fremstille is at skabe noget som helst så koldt når det er så varmt i vejret. 1) Isklumperne hakkes i stykker og lægges i bunden af den store gryde med mindst ligeså meget vand i 2) Der hældes vanille creme i den lille gryde. Helst ikke for meget, da det i så fald vil tage alt for lang tid før at resultatet af arbejdet kan ses 3) Når de 2 gryder er klar som ovenfor skrevet, hældes en del salt i gryden med vand og isterninger, hvorefter en ekstrem kulde udvikles 4) Den lille gryde sættes op i den store gryde og gerne sådan at den kolde blanding i den store gryde også når op af siderne på den lille gryde (vær opmærksom på at indholdet fra den store gryde ikke kommer i den lille gryde, da soft icen i så fald vil være ødelagt) 5) Så snart at den lille gryde er sat op i den store, handler det om at få mest muligt ud af den kulde der udvikles, hvorfor at vanille cremen piskes på livet løs 6) Efterhånden som temperaturen i den store gryde stiger tilføres en ny omgang salt, hvorefter den kraftige kuldeudvikling starter igen 7) Denne fremgangsmåde fortsættes indtil vanille cremen til sidst er blevet til soft ice, som evt. kunne kommes i de pandekager, som I ligeledes har valgt at bage til formålet Cowboyderkaffe Cowboyderkaffe er en af den slags smagsoplevelser, som efter al sandsynlighed ville have været forkastet som en grufuld oplevelse, hvis ikke at det var fordi at vi på friluftsturen lever under mere primitive forhold og derfor ofte også er mere modtagelige overfor at tage nogle chancer for at opnå nogle særlige oplevelser. Cowboyderkaffe er en af disse særlige oplevelser, som så absolut bør præsenteres for sine øvrige kolleger, da den helt sikkert tager kegler. 1) Et ganske almindeligt pund kogekaffe, en renset hestesko, lidt mælk og sukker medbringes hjemmefra 2) I lejren smides hesteskoen i bålet, hvor den skal ligge i 1-1½ times tid 3) En halv pakke kaffe og ca. 4-5 liter vand hældes i en gryde, røres let og koges op. Der skal være minimum 5 cm til kanten af gryden, da kaffen kommer til at sprutte og sprøjte, når hesteskoen puttes i 4) Når vandet koger tages den rødglødende hestesko ud af gløderne med en tang og puttes ned i kaffen, stille og roligt, hvorefter at kaffen sprutter og sprøjter, hvilket gør at kaffe og vand bliver grundigt blandet 5) 2 tynde pinde med ild i trækkes ud af bålet, stikkes ned i kaffen og bruges til at røre rundt i kaffen. Det sikres at der ikke kommer træstykker i kaffen, men ideen er at asken slår de bitre stoffer i kaffen ned, så den ikke er så stærk og bitter 6) Kaffen øses fra toppen af gryden, da kaffegrumsen er bundfældet og det anbefales ikke at drikke den øste kaffe ud, da der ligeledes lægger bundfældet kaffegrums i koppen. Lidt sukker og mælk gør godt! SE DET ER EN GO KOP KAFFE!!! 24

25 Overnatning i naturen Der bør altid være tilladelse til overnatning. Isoleret set kræver overnatning kun lidt personligt udstyr, liggeunderlag og en tilstrækkelig varm sovepose. Derudover stiller årstiden og vejret krav om forskellige grader af overdække. Den mest kendte overnatningsform i naturen er teltet, men da de fleste har en lang række erfaringer med telte og at vi desuden anser overnatning i bivuak eller lavvu, som en væsentlig større oplevelse som gruppe, har vi valgt at fokusere på disse 2 overnatningsformer. Bivuak Bivuakken er først og fremmest en billigere løsning end teltet, men der er også andre fordele ved denne form for overnatning i naturen. For det første er man tættere på naturen. I godt vejr kan man ligge halvvejs ude af bivuakken og kigge ud på bålet, op i stjernehimlen og ud på evt. forbipasserende dyr. I regnvejr rykker man selvfølgelig ind og så langt ned mod fodenden, at man undgår dryp fra tagskægget. Man bevarer også bedre kontakten med andre på pladsen ved ikke at lyne sig ind i et telt. Kreativiteten blomstrer En bivuak kan bygges på mange måder. Kreativiteten blomstrer, når man stikker deltagerne en presenning og noget snor eller nogle blæksprutte-elastikker. Næste vigtige opgave er at bede en bøn om ikke at få regn, fordi mange selvbyggere første gang får regn ind i deres bivuak. Selvom regnen udebliver, får mange alligevel en våd sovepose på grund af kondensen. En klassisk fejl er nemlig at bygge bivuakken for tæt. I det følgende beskrives en godt gennemprøvet bivuaktype. Når deltagerne har lært den at kende og har forstået dens grundprincipper, har de et godt grundlag for senere at improvisere sig frem til deres personlige arkitektur. Halvtaget Lav et slags halvtag spændt ud mellem to træer. En presenning på 2,50 x 3,60 meter udnyttes optimalt på denne måde. Den kan huse 4-5 personer. En bivuak kræver i modsætning til teltet lidt indlevelse i naturens variationer. Træerne skal være til stede, underlaget skal være jævnt og ikke for skrånende og bivuakken skal vende rigtigt i forhold til vindretningen. Padler/pagajer eller et par tykke grene kan dog erstatte træerne. Det er vigtigt at lave en overligger af et stykke tov eller en rafte, som presenningen hviler på (se illustration). Hvis man i stedet binder presenningen op i sejlringene, holder de nemlig ikke til mange nætters blæsevejr. Højden på tagryggen skal være bekvem, det vil sige at man skal kunne sidde oprejst lige under den og klæde sig af og siden på, uden at få nattens kondensdråber i hovedet. Lav også en overligger i fodenden. Det giver ekstra god plads, hvis denne holdes oppe af en pind i hver side. Så bliver soveposen garanteret ikke våd af kondens i fodenden. Bagkanten af bivuakken og det er vel at mærke en af de korte sider på presenningen pløkkes til jorden. Brug evt. trådpløkke eller søm, især hvis jorden er frossen, men det er nu mest enkelt og naturnært at lave træpløkker (10-12 stykker) af grene. I så fald er der to ting at huske: Man skal kende til øksens rette brug, og man skal undgå at stikke pløkken ind i sejlringen. Den er som regel for tyk og vil deformere sejlringen bind i stedet en lille sejlgarnsløkke i sejlringen. 25

26 Sidestykkerne kan være en nødvendighed, særligt hvis man er mange til at fylde bivuakken godt ud i bredden og vejrudsigten tillige ser barsk ud. Vender man bivuakken med bagkanten og den ene side mod vinden kan man til nød nøjes med et enkelt sidestykke. Dette laves f.eks. af et stykke tilskåret stof/plastik, et regnslag eller en lille presenning. I sejlringen i hjørnet af tagudhænget bindes midterste sejlring på regnslagets ene korte side. Regnslagets ene langside strækkes langs jorden ned mod fodenden og man lægger en rafte eller nogle sten på den, især hvis det er blæsevejr. Nu foldes og bindes regnslaget i presenningens sejlringe. Lav en surring om en sten eller lignende, hvis det ikke passer med en sejlring. Hvis sidestykket ikke er langt nok, er det bedst at hullet er i fodenden. Her placeres en rygsæk eller lignende. Bivuakken skal ikke være for lav. Der skal være god siddehøjde på grund af kondens, og på grund af regnen. Den løber lettere af, og danner ikke søer, hvis der er god hældning på bivuakken. Selv det mindste hul kan blive ubehageligt, hvis det ligger midt i en sø på halvtaget. En letvægtspresenning kan købes i et byggemarked, f.eks. kan man købe en presenning på 2,50 x 3,60 meter til ca. 50 kr. Se efter at der er sejlringe, og at det er fiberforstærket plastik. Vælg en farve, der falder ind i omgivelserne. Prisen på et godt regnslag fra et overskudslager er ca. 150 kr. Alternative bivuakker Der findes utallige variationer af bivuakker, hvoraf en lille samling er præsenteret på nedenstående tegning: 26

27 Lavvu Lavvu er antageligt et flere tusind år gammelt traditionelt telt, som stammer fra samerne i det nordlige Skandinavien. Konstruktionen af lavvuen har i princippet ikke ændret sig det store gennem tiden, men det har materialerne til gengæld. Lavvuerne fås i dag til små grupper såvel som kæmpe selskaber og som letvægts enstangs lavvuer til store tunge lavvuer med enorme rafter. Der findes lavvuer til alle formål og i særdeleshed til friluftslivet, hvor den daglige march ikke er alt for lang og til de mere stationære lejre. Indretning af lavvu De forskellige gøremål har sine faste pladser i lavvuen. Dette skaber orden, overblik og trivsel. Selvom flere mennesker overnatter i en lavvu i længere tid, bliver der aldrig kaos så længe alle følger denne eller anden praktisk form for indretning, som bestemt også har noget at gøre med sikkerhed. Systemet er skitseret på nedenstående illustration. Det er en enkelt indretning, som allerede efter et par overnatninger i lavvu forekommer helt naturligt. Ved længere ophold giver det lidt ekstra stil at afgrænse opholdspladsen/sovepladsen fra ildstedet/køkkenpladsen, hvilket kan gøres med rafter af passende længde. Disse lægges på hver side af indgangen og forbi ildstedet. Ind mod teltdugen er der god plads til opbevaring af soveposer, tøj og andre effekter vær dog opmærksom på hvilket materiale dugen er lavet af, da vand trænger igennem nogle materialer, hvis dit personlige udstyr lægger helt op ad dugen. Det anbefales at hver person har sin faste plads til sit personlige udstyr, så udstyret ikke bliver væk. Ildsted Det første man arrangerer i lavvuen er ildstedet. Dette er en særdeles vigtig del af lavvuen og skal etableres på den rigtige måde. Brug ikke sten som har ligget i vand over længere tid. Varmen vil springe dem i stykker. Undgå også flint, da de eksploderer. Ildstedet skal placeres under røgåbningen i lavvuen eller lidt ind mod køkkenpladsen. I enstangs lavvuen sættes midterstangen lidt på skrå og ildstedet placeres foran, midt i lavvuen. Eller du lader midterstangen stå lodret og etablerer ildstedet foran stangen mod udgangen. Størrelsen på ildstedet må tilpasses efter lavvuens størrelse og dimensionen på brændet. I den kolde årstid anvender vi ofte større stykker brænde og ildstedet bør da være stort, minimum med en diameter på 30 cm. Enkelte af stenene bør være flade, så gryder, pander og kedler kan placeres herpå. Dybden i ildstedet skal være cirka 10 cm. Ildstedet bør først og fremmest søges etableret af sten, men er der ikke nok sten på stedet, kan friske træstammer anvendes til nød, men dette kræver at der udvises stor forsigtighed med hensyn til brandfare. Kogesystem Ved tilberedelse af mad på ildstedet, kan det anbefales at lave et system, som kedler og gryder kan hænge på samt at disse kan justeres i højden. Til dette formål kan samernes riggi anbefales, hvilket er en kæde med mulighed for højderegulering samt én krog til kæden og én til selve ophænget til gryder og kedler. Riggi skal hænge på en tværstang eller endnu bedre et stykke ståltråd eller lignende spændt ud mellem lavvu stængerne. 27

28 Udstyr Som det meget populært lyder er der ikke noget der hedder dårligt vejr, men noget der hedder dårlig påklædning. Hvorvidt man er enig eller ej i dette er i princippet underordnet, men hvis ikke der kan være tale om dårlig påklædning, vil vi i stedet kalde det dårlig forberedelse. Vi vil i afsnittet om personligt udstyr give mulighed for bedre forberedelse i forhold til det personlige udstyr, herunder materialevalg i den praktiske påklædning ved overnatning og på ture i det fri samt hvad den enkelte bør medbringe på turen. Personligt udstyr Påklædningen har mange forskellige formål, såsom: At beskytte mod vind og hindre at nedbør trænger ind At isolere mod kulden At ånde og sørge for at vanddamp slipper ud Samtidig skal påklædningen være behagelig at have på, Det skal ikke gnave og irritere eller være unødig tungt eller stift. Det skal også kunne tåle at blive beskidt, være slidstærkt og robust. Med dette som udgangspunkt vil vi introducere de materialer vi typisk bruger, når vi skal klæde os på til friluftsliv, herunder fordele og ulemper ved de forskellige materialer. Vi har inddelt selve påklædningen i forskellige lag med forskellige formål: Det kropsnære lag, såsom: Undertrøje, underbukser og strømper, skal være komfortabelt mod huden. Samtidig skal dette lag kunne transportere vanddamp let igennem og transportere sved væk fra huden, sådan at huden holdes tør. Undertøj skal ikke kunne suge vand eller sved til sig eller blive klamt og fugtigt. Inderst vil vi anbefale superundertøj, som er en moderne form for sportsundertøj af kunstfibre. Dette tøj er vævet i materialer, som regel polyprolen, hvor fibrene stort set ikke optager noget vand, men derimod har en stor ledeevne, som sikrer at vand effektivt ledes væk fra kroppen og dermed holder den tør. Superundertøj laves tyndt for at det kan fungere effektivt, hvorfor at det mangler den isolerende evne vi også har brug for. Der findes dog superundertøj i dag, som er en kombination af kunstfibre og uld, heriblandt merinould. Denne kombination gør at én og samme beklædningsgenstand har evnen til at lede vand væk fra kroppen og isolere sådan at varmen kroppen producerer, ikke ledes væk fra kroppen, men da er vi begyndt at bevæge os over i den økonomisk dyrere ende af skalaen og på trods af at vores erfaringer er gode med disse produkter, så er der tale om at den store ledeevne og isoleringsevne mødes på halvvejen, hvorfor at nogen med en vis ret kan sige at det kun er halvt så godt som hvis vi adskiller disse 2 evner i 2 forskellige lag af beklædning. Bomuld anbefales ikke i det kropsnære lag, når vi taler om friluftsliv, hvor vi ofte er aktive, da bomuld lig superundertøj har en fantastisk ledeevne, men i stedet for at lede vand og fugt videre ud i det isolerende lag, spredes vandet og fugten til hele beklædningsdelen af bomuld, som i dette tilfælde isolerer vand og fugt i det kropsnære lag, hvorefter en langsom nedkøling sættes i værk, da intet som vand er mere varmeledende (radiatoreffekten). Bomuld isolerer ligeledes dårligt i tør tilstand. Det isolerende lag skal sørge for at luften holder sig i ro og ikke leder varmen væk fra kroppen. Det består af tøj, som har stor volumen i forhold til vægt, og hvor den primære årsag til den store volumen er luft. Uldtøj anbefales som isolerende lag, da uld har en kruset fiberstruktur, som gør at den er spændstig og slidstærk: Uld kan væves til tynde stoffer, laves til tykke frakker og ydertøj, strikkes til huer og trøjer og knyttes til f.eks. tæpper. Uld har en enorm evne til at absorbere fugtighed, hvorfor at uld kan mistænkes for at være skidt som isolerende lag. Men, på grund af den krusede struktur vil der til stadighed være meget luft tilbage mellem fibrene på trods af at fugt og sved er trængt ind i uldtøjet. Derfor kan uld optage store mængder fugt uden at føles våd, og uden at isoleringsevnen reduceres synderligt. Uld har desuden meget 28

29 lille ledeevne, hvilket gør fugten ikke spredes ud i hele tøjet. Dermed undgås radiatoreffekten, hvor meget varme tilføres omgivelserne, fordi at fordampningen sker fra en stor flade. I mangel på bedre er fleece en ganske god erstatning for uld. Fleece er lavet af kunststof (polyester). Fleece er let, suger ikke vand op i fibrene og kan laves sådan at den får en ringe ledeevne. Der bliver lavet fleece, hvor overfladen er flosset med den effekt at den er mere luftig i forhold til vægten og dermed isolerer bedre. I tør tilstand er den en glimrende erstatning for uld, men mangler uldens evne til at isolere, når den bliver våd. Det yderste lag skal være robust, tåle at blive beskidt og være slidstærkt. Samtidig skal det være vindtæt og helst regntæt. Men, bliver det yderste lag for tæt, dannes kondens, som ligger sig som vand på indersiden og efterhånden gør at det isolerende lag bliver vådt og senere gennemblødt, hvorefter isolationen svigter, så det stiller nogle enorme krav til det yderste lag. Bomuld egner sig godt i det yderste lag, fordi fibrene kan laves lange og tynde, hvormed at det er muligt at lave bomuldstøj, som er særdeles tætvævet og dermed også ganske vindtæt. Hold Evnen til at suge fugt til sig er gunstig, når bomuld bliver brugt i f.eks. anorakker og vindbukser/-jakker. Fibrene svulmer op og tætner de bitte små åbninger mellem trådene og gør tøjet endnu mere vindtæt. Samtidig er stoffet med til at transportere fugten væk, fordi fordampningen indefra bliver suget op i fibrene og fordamper videre ud i luften på ydersiden. Bomuld er desuden et robust stof, som tåler at blive vasket igen og igen. Af kunststoffer kan mikrofiber, som findes i diverse windbreaker jakker, anbefales. Mikrofiber er en moderne bomuldserstatning, som består af meget tynde tætvævede tråde af polyester med høj vindtæthed. Stoffet er desuden vandafvisende, men dog ikke vandtæt. Gore-Tex, Sympatex og TriplePoint produkter er navne på stoffer, som er såkaldt åndbare. Ofte består tøjet af flere tekstillag (tolags og trelags), som er lamineret, og det ene lag har en mængde mikroskopiske huller. Disse huller er gange mindre end en vanddråbe, så regnen ikke kan komme igennem udefra, og 700 gange større end vanddampmolekyler, så fugten transporteres væk fra kroppen i form af vanddamp, som passerer gennem tekstilet hvortil siges at stoffet er åndbart! Denne type produkter er meget vindtætte. Når de er nye er de næsten helt regntætte og kan da erstatte regntøjet. Åndbarheden er imidlertid begrænset, og ved høj aktivitet risikerer du at kondens dannes. Derfor skal man altid sørge for god ventilering og luftning. Disse produkter er som regel meget dyre, og slides forholdsvis hurtigt. Evnen til at ånde er afhængig af at vi holder tøjet rent, hvorfor at det bør vaskes ofte, men dette er ligeledes med til at slide på de virksomme lag. Efter få år er produkternes evne til at holde regnen ofte faldet en del. Når det gælder friluftsliv, skal vi desuden være opmærksomme på at stoffet har et lavt smeltepunkt, hvorfor at gløder fra bålet nemt svitser hul i tøjet og dermed skader tøjet. Gore-Tex fungerer desuden dårligt i saltvand. Skal disse dyrere mærkevarer anvendes, anbefales det at gøres med stor omtanke, da det ellers ikke lever op til formålet og de mange spenderede kroner. Ved valg af tøj til det ydre lag, kan de forskellige muligheders vindtæthed testes ved hjælp af pustetesten : Stoffet holdes stramt ind til munden, hvorefter du prøver at puste gennem stoffet. Jo kraftigere du skal puste for at presse luft igennem desto mere vindtæt er stoffet. Med denne test kan du sammenligne forskellige stoffer, herunder at teste sammensætningen af 2 stoffer overfor ét stof, hvilket blandt andet kan få øjnene op for at brugen af 2 lag bestående af gode gamle beklædningsdele ofte kan erstatte dyre mærkevarer og specielstoffer. Udformning Vi kan desuden stille krav til udformningen af vores tøj. Tøjet skal være stort nok og lange nok ærmer til at dække håndledene. Jakker og bluser skal være så tilpas lange og bukserne så tilpas høje at de dækker lænden, når vi bøjer og bevæger os. Tøjet må meget gerne have lukninger, som kan åbnes når vi har brug for at ventilere og lukkes tæt, når det blæser eller ved nedbør. Hvad skal du have med? Hvis du følger de forudgående anvisninger, er det ikke meget skiftetøj du får brug for, men det ville være dumt ikke at have et par ekstra strømper, vanter og hue med. På ture med stor sandsynlighed for at blive våd, er det ligeledes en god ide at tage ekstra undertøj med. 29

30 Det er en god ide at tage tøj, som en tyk sweater, dunvest, dunjakke eller lignende med til de tidspunkter, hvor du er meget stillesiddende. For en sikkerheds skyld bør du altid have kniv, tændstikker i vandtæt pakning og pandelygte med, helst pandelygte, da det giver mulighed for orientering i mørke samt generelt at arbejde med 2 hænder fri. Standard førstehjælpsudstyr som sportstape, plaster, gazebind, tægetang, desinficeringsmiddel med videre bør ligeledes medbringes. Sidst men ikke mindst kan det vise sig at være redningen i visse tilfælde, hvis tov, remme, ståltråd, gaffertape, nål og kraftig sytråd medbringes, da du i så fald kan reparere eller kreere næsten hvad som helst. Sovepose og liggeunderlag Om vinteren bør du mindst have et 15 mm tykt liggeunderlag for at isolere for den kulde som stiger op ad jorden, mens du på andre årstider kan nøjes med mindre og sker det at du bliver kold i løbet af natten, kan du isolere imellem underlag og sovepose med tørre beklædningsdele, håndklæder, tæpper eller andet. Hvad angår soveposer er det bedst isolerende dun, men der findes også kunstfiber soveposer som er glimrende og i visse tilfælde og årstider et bedre valg. Vægten på fyldmaterialet i soveposer er ofte proportional med hvor varm soveposen er. Soveposen kan gøres varmere ved at bruge en lagenpose, da der sker det at du får et ekstra luftlag, som hjælper til med at holde den varme luft nærmest kroppen. Lagenposen skåner desuden soveposen og forlænger dennes levetid, da det i så fald er lagenposen, der skal vaskes og renses efter at have suget fugt og sved til sig og blevet beskidt. Hvis du ønsker at gøre din sovepose væsentligt varmere kan lagenposer købes i fleece. På tur anbefales det at hænge lagenposen og soveposen til luftning hver morgen, da kroppen i løbet af en nat afgiver mere end 0,3 liter fugt gennem fordampning fra huden, og meget af den fugt samler sig i posen og forringer dermed soveposens evne til at isolere varmen, så når vejret tillader det skal man huske at lufte soveposen. Når det er ved at være tid til at hoppe i soveposen om aftenen, bør man sørge for at være varm. Med tanke på termoprincippet, så isolerer soveposen på samme måde, men den skaber ikke varme, så går du kold i seng, sørger soveposen for at holde på kulden så længe som muligt, da soveposens bedste evne er at isolere. Derfor bør du sikre en opvarmning af kroppen før du hopper i soveposen ved f.eks. at tage en lille løbetur, lege, udfordre en kammerat i brydekamp eller lignende, så du får gang i varmeproduktionen og blodcirkulationen. Bliver du kold i løbet af natten gælder det samme sørg for at sætte varmeproduktionen op ved at foretage dig noget fysisk. Du får i hvert fald ikke meget glæde ud af at tage en masse tøj på som alternativ. Rygsækken Alt personligt udstyr bæres i rygsækken og ved længere ture fordeles fællesudstyret mellem alle deltagere. Hvis du har en rygsæk, som forekommer lidt for lille kan du nøjes med at supplere med paksække, som bindes på rygsækken med tov eller remme frem for at investere i ny rygsæk. Ved valg af rygsæk kan du benytte følgende tommelfingerregel til afdækning af dit behov, hvad angår volumen: Op til 40 liter er rygsække til dagture liter rygsække kan gå på ture med overnatning med opredning liter rygsække er tilstrækkeligt til de fleste ture med overnatning i naturen Over 80 liter er rygsække til lange ture, hvor der er behov for meget plads til mad, brædstof og specialudstyr Det er vigtigt at rygsækken passer til din krop. Der laves rygsække specifikt til kvinder og mænd, som er tilpasset vores forskellige anatomiske kropsformer, når det gælder ryglængde og udformning af hoftebæltet. Mange rygsække bliver lavet i flere størrelser alt efter kropshøjde og længde på ryggen. De største rygsække (over 80 liter) passer ofte kun til personer over 175 cm i højden. Når du skal investere i ny rygsæk skal du altid prøve om den passer til din krop, og gerne teste den med oppakning (15-20 kg). Vær nøje med at bruge de indstillingsmuligheder rygsækken har, således at den sidder godt og rigtigt på ryggen, da den dårligt tilpasset rygsæk slider på krop såvel som humør. 30

31 Rygsækken bør pakkes efter følgende anvisninger: Ved pakning af rygsækken anbefales det desuden at pakke skiftetøj, sovepose og liggeunderlag og andet som mister sin evne eller går i stykker, når det bliver vådt, i gennemsigtige vandtætte plastikposer eller paksække, da du dermed sikrer at du altid har en tør sovepose og tørt tøj, som du er i stand til at holde varmen i. Princippet ved pakningen af rygsækken er at tunge ting skal ligge tæt på ryggen eller nederst i rygsækken. Regntøj skal ligge øverst, så man nemt kan få fat i det. Småting bør samles rygsækkens sidelommer eller en lukket pose. Provianten i det personlige udstyr anbefales at bestå af hurtige kulhydrater, som har til hensigt hurtigt at tilføre kroppen ny energi, såsom: Nødder, rosiner, chokolade og tørrede frugter. Afhængigt af hvorledes gruppen vælger at overnatte kan telt være en del af det personlige udstyr eller fællesudstyret. Fællesudstyr og specialudstyr Fællesudstyr og specialudstyr varierer alt efter turens længde, formål, overnatningsform med mere, hvorfor at vi som udgangspunkt har valgt at præsentere en klassisk udstyrsliste for en gruppe på ca. 12 personer med overvejelser over at gruppen kan inddeles i 3 mindre grupper á 4 i hver. Fællesudstyr 2 presenninger á 4 x 6 meter til 2 store bivuakker eller 4-6 presenninger á 2,5 x 3,6 for mindre grupper 2 presenninger á 4 x 6 meter til køkken bivuak samt vind- og regnskjul ved bålplads 2 presenninger á 2,5 x 3,6 meter til evt. spisebivuak 3 mindre presenninger til toilet 1 rulle sisalsnor á 800 meter 1 rulle gaffertape 3 feltspader 3 håndøkser 3 store save 3 par arbejdshandsker/bålhandsker 3 sæt gryder med 3 og 5 liters gryder i hvert sæt 2 bålpander á min. Ø: 45 cm 3 vanddunke á liter 3 grydeskeer 3 paletter 1 brødkniv 2 køkkenknive (henholdsvis til kød og grønt) 4 termokander 4 spækbrætter 4 dolke 8 kanotønder 1 stor grillrist Tændstikker og svovl i vandtæt pakning 2 fuldt oppakkede førstehjælpstasker Madopskrifter Madvarer Toiletpapir Køkkenrulle Opvaskemiddel Opvaskebørster Skuresvampe Ståluld 31

32 Viskestykker Affaldsposer Sorte affaldssække Overnatningstilladelse Kort over området i kortmappe Specialudstyr Specialudstyr er fuldstændig afhængigt af hvilke aktiviteter gruppen planlægger på turen, hvilket f.eks. kunne være: Fiskegrej (lang spindestang, kort spindestang, fluestang, kysthjul, fluehjul, fangstnet, blink og pirke, svirvler, fluer, m.v.) Udstyr til opsamling og undersøgelse af insekter, planter og træer (sugeflasker, luppe, plastikposer, plastikdåser, bestemmelsesduge, flora i farver, træer og buske og lignende) Klatreudstyr (dynamiske reb, statiske reb, slynger, prusiksnore, låsekarabiner, alm. karabiner, rebbremser, rebklemmer, klatreseler, kasteliner, kasteposer, foldesav og evt. rebstiger) Snitteudstyr (små håndøkser á max. 500 gram, snitteknive, huljern, blyanter, arbejdshandsker, m.m.) Redskaber til primitiv madlavning (røgeovne, reflektorovne, potter, flade sten eller andet) Aktivitetsudstyr til diverse lege i naturen 32

33 Friluftsaktiviteter Kun fantasien sætter grænser for hvad vi kan finde på at lave af aktiviteter i den fri luft. Vi har dog valgt primært at fokusere på friluftsaktiviteter af håndværksmæssig karakter og orientering samt et indledende skriv om kunsten at holde sig varm, hvilket ikke er helt uvæsentligt, da det for nogen er den største barriere som skal overvindes før at det vil være muligt at skabe en succesfuld oplevelse med overnatning og ophold i naturen. At holde sig varm Fryser man om en tå, har man svært ved at tænke på andet. Hele verden indsnævres til størrelsen af en tå. Alle tanker er centreret om én selv og den frysende tå. En typisk dansk sensommerdag prydes mange store avisers forsider af overskrifter, som: Sommeren ødelagt for tusinder af danskere og charterrejserne går som varmt brød, da vi lykkeligt har glemt at en typisk dansk sommer ofte regnfuld. Pointen med disse 2 eksempler er at det at holde sig varm og tør handler om indstilling til naturen. Der findes forskellige måder at holde sig varm på: Arbejde De fleste fryser fordi de er for lade. Arbejde er den bedste måde at varme kroppen op på og at holde varmen på. Et eksperiment ved Canadas National Research Council viser at den mængde tøj, som behøves for at holde en hvilende person varm ved +20 grader holder en løber varm ved -20 grader. Kroppen producerer 100 Watt ved stillesiddende arbejde og 1000 watt ved fuld kraft. Det vante friluftsmenneske er derfor aktivt. Mad Er man sulten fryser man lettere end når man er mæt. Fryser man hjælper man til med at samle brænde, lave bål, lave mad eller at sætte gang i en helt fjerde aktivitet. Beklædning Tøj producerer ingen varme! Derfor er arbejde og mad vigtigt. Tøjet har til hensigt at bevare den varme man har i kroppen. Det kan forekomme fristende at tage en ekstra trøje på når man fryser, men hvis vi forestiller os at vi hælder kold mælk op i en termokande, så sker der det at mælken holder sig kold længere. At tage en ekstra trøje på, når man fryser kan altså lige såvel betyde at man isolerer kulden, lukker kulden inde. I stedet skal man arbejde sig varm, tage lidt at spise om muligt og så kan man tage trøjen på for i stedet at isolere varmen i kroppen. Strømning/vindgennemstrømning Blæser det igennem tøjet føres luften, som kroppen har varmet op væk og kroppen køles ned. Overtøjet bør derfor være vindtæt samtidigt med at det kan ånde. Bomuld har den egenskab. Stråling Når kroppens ydre er varmere end omgivelserne taber den varme gennem stråling. Jo større temperaturforskellen er desto større er varmetabet. Det er ikke tøjet i sig selv som isolerer, men nærmere tøjets evne til at bevare luften mellem kroppen og tøjet. Tøjets opgave er at holde på den luft som kroppen har varmet op. Det er vigtigt ikke at bære for tætsiddende tøj, hvis man ønsker at holde varmen, da der så ikke dannes det vigtige isolerende luftlag. Fordampning at svede Bliver kroppen varmere end +37 grader sveder man. Sveden fordamper og det går fra varmen kroppen køles ned (køleskabsprincippet). Hvis du vil køle en sodavand ned på stranden i bagende solskin, skal du bløde en sok op i vand og stoppe flasken ned i sokken. Sokken ligges i solen. Vandet i sokken fordamper og stjæler varme fra flasken og sodavanden køles dermed langsomt ned. Du tilfører varme og får kulde. Hvis du har for meget tøj på, så sveder du når du anstrenger dig. Du bliver afkølet, når sveden fordamper, hvorfor at det særligt om vinteren er afgørende hele tiden at sørge for at temperere kropstemperaturen, hvilket gøres bedst muligt ved at iklæde sig flere lag tøj som udgangspunkt, hvilket gør det muligt at undgå at komme til at svede. 33

34 Frysepunkter De punkter på kroppen, hvor man kan tage pulsen kalder man frysepunkter. Blodet køles hurtigere ned i disse områder, da blodårerne ligger yderligere end andre steder på kroppen. Hovedet regnes også for et frysepunkt. Fryser du om fingrene er du ofte for dårligt klædt om håndleddene. Hovedet har flest yderlige blodkar og står for det største varmetab. Skal du tage det køligt, skal du altid holde hovedet varmt. For at holde dig varm skal du stole mere på dig selv end på reklamer og udrustningseksperter. Fryser du kan det skyldes at du har dårligt med luft i dit tøj. Håndværk Der skal bruges meget brænde til madlavning og lejrbål. Øksen er spændende, men det er mest saven, der er brug for i de fleste tilfælde hvad angår kløvning af brænde mens øksen og kniven kommer til sin ret, når der skal laves konstruktioner og finere håndværk. Brug af økse Afgræns et område så ingen rammes, hvis øksen smutter ud af hånden. Øksen skal være omhyggeligt slebet, og hovedet skal sidde helt fast. Sikkerheden ved brug af økse for børn øges gevaldigt ved at fremstille en kølle, som svinges i stedet for øksen (se afsnittet: Skær din egen træske). Den som kløver brændet placerer brændet på en huggeblok, sikrer sig at brændet står stabilt, tager fat om øksen med den forkerte hånd, placerer øksens æg (skarpe ende) mod brændet der hvor den ønskes flækket, spreder benene og slår efterfølgende med køllen ovenpå øksens nakke indtil brændestykket flækker. En passende afstand fra øksen til huggeblokken findes ved at stille sig øksens længde plus din underarm. Afstanden kan testes uden brænde ved at stille sig som beskrevet og derfra slå øksen i huggeblokken. Hvis du på helt naturlig vis rammer midt i blokken, har du fundet den passende afstand, hvorimod afstanden skal justeres, hvis du rammer ude i kanten af huggeblokken eller sågar helt ved siden af. For vedligeholdelse af øksen skal den holdes ren, tør og skarp (ikke så nødvendigt for en flækøkse). For at holde øksen skarp, kan en metalfil bruges til at fjerne større hakker i æggen. Øksen slibes på en slibesten. Der findes flere forskellige typer slibesten, men der er altid to ting man skal huske på: Stenen skal fugtes med vand eller et andet smøremiddel, afhængigt af hvilken sten man bruger Øksehovedet skal altid holdes i samme vinkel i forhold til stenen ved slibning Forholdsregler ved brug af økse: 34

35 Brug af sav Ved brug af sav skal grenen/stammen ligge fast og gerne hævet over jorden, så snittet i træet "åbner" sig, efterhånden som arbejdet skrider frem. Dette kan gøres enten ved at konstruere en savbuk, som kan benyttes stående, så vi undgår at slide vores ryg mere end nødvendigt. Alternativt kan et stativ til at save brænde ved etableres på jorden ved at lægge en træstamme på jorden, slå store træpløkke i jorden helt tæt på stammen i hver ende af begge langsider for at fiksere stammen. Det er vigtigt for begge konstruktioner at henholdsvis savbukken og træpløkkene går mindst 10 cm højere op end det stykke brænde, tømmer eller andet, der ønskes at blive savet over, da det af sikkerhedsmæssige årsager, kan anbefales at placere den hånd man ikke saver med på den anden side af hvor der saves, så man ikke saver sig i hånden, hvis saven smutter. For vedligeholdelse af saven, skal den holdes ren, tør og skarp. En våd og beskidt sav ruster og bliver sav, så den ikke saver godt. Det er muligt at file en sav og lægge tænderne ud, men det er meget besværligt, så det anbefales i stedet at beskytte klingen, når saven ikke er i brug samt at købe nye klinger, når de er blevet ubehjælpeligt sløve, hvis det drejer sig om en bøjlesav eller foldesav med udskiftelig klinge Brug af kniv Det er vigtigt at have en god kniv, da den er uundværlig i kraft af sin store anvendelse i friluftslivets mange praktiske gøremål. Som grundregel skal vi sørge for at have kniven i skeden, når den ikke benyttes, så ingen risikerer ubehagelige overraskelser ved at sætte sin hånd et forkert sted eller andet. En god kniv er en skarp kniv, hvorfor at det er vigtigt at lære at slibe sin kniv, så den kan forblive skarp, hvilket ses på illustrationen til venstre. Når kniven afleveres til andre, vender man knivsbladet mod sig selv, så modtageren griber fat i skæftet. Kniv såvel som økse skal slibes jævnligt for at holdes skarp. Det er hårdt, irriterende og sågar mere ukontrollabelt at håndtere redskaber, der er sløve. Slibningen holder længere hvis man slutter af med, at stryge æggen mod et stykke læder. Skær din egen træske En træske kan skæres på mange måder. Laves af mange forskellige træsorter og have mange forskellige former. I dette afsnit har vi valgt at vise den fremgangsmåde, som Lejre Forsøgscenter, og vi efterfølgende er begyndt at benytte i vores formidling. Værktøj Huggeblok, økse (vægt ca. 500 gram), trækølle, snittekniv, huljern, arbejdshandske, evt. groft og fint sandpapir samt blyant. Huggeblokkens højde skal passe dig, og den passer bedst, hvis blokkens overflade når dig til håndledet, når du står ved siden af den med armene ned langs siden. Materialer Ca. 30 cm langt, knastfrit, friskfældet løvtræ med en diameter fra ca. 15 til 30 cm. Træsorter som birk, el, ahorn samt forskellige frugttræer er gode, mens nåletræ som gran og fyr ikke dur til at snitte skeer af. Sikkerhedsregler Brug sikkerhedshandske på den hånd, der ikke holder om værktøjet Når du bruger øksen, skal du stå op ved huggeblokken Hold godt fast om træstykket, når du bruger øksen Træet skal stå solidt på huggeblokken 35

36 Hold altid fingrene ovenfor det sted, hvor øksen rammer Når du bruger kniven, skal du sidde ned Skær aldrig ind mod dig selv Både når du bruger kniv og huljern, skal du altid holde fingrene bag ved værktøjet Brug skarpt værktøj 1. Delingen af træet på langs foregår ved kløvning. Stil træet lodret på huggeblokken. Placer øksen på midten af træstykket og slå på øksen til træet flækker i to dele. Allerede nu afgøres skeens størrelse. Har det kløvede træ en lille diameter 15 cm eller mindre kløves det kun gennem midten en gang. Herefter kløves sidefladerne af, så det passer med den ønskede bredde på skeen. Fjern kun 2 cm ad gangen i hver side for at undgå, at stykket bliver for smalt. Er træstykket tykt, diameter større end 15 cm, kløves det først i to dele. Derefter i fjerdele osv. indtil det passer til den ønskede skebredde. Kløvningen skal hver gang gå gennem midten, så de udkløvede træstykker bliver som lagkagestykker. 2. På siden af træstykket tegnes skeens profil set fra siden. Bunden af skeen skal vende ud mod træets barkside. Skeen placeres, så der fra hver ende af skeen er ca. 5 cm ud til enden af træstykket. Den endelige ønskede længde på skeens skaft afgøres ved fintsnitningen til sidst. MEN, fremgangsmåden ved denne skeskæring er, at skeen under hele bearbejdningen har et hjælpehåndtag modsat skaftenden. Hjælpehåndtaget skal først skæres af, når skeen er helt færdig! For at skeen kan blive god at spise med, skal skaftet danne en opadgående vinkel i forhold til laffet (skeens udhulede del). Tegn ikke laffet for tykt 3. Med forsigtighed kløves til den yderste streg på begge sider af skeen. 4. Skeens grove form hugges ud med økse. Begynd på oversiden og hug fra skaftet ned mod laffet. Når oversiden er færdig, fortsættes på undersiden. Hug først fra toppunktet på laffet og ud mod hjælpehåndtaget. Pas på ikke at hugge hjælpehåndtaget over. 5. Vend skeen og hug fra toppen af laffet ud mod skaftet. Husk at over- og underside skal være to parallelle flader, og at skaftets tykkeste sted ligger umiddelbart over laffet. Når profilen er færdig, tegnes skeens form på oversiden. Her er det vigtigt at placere midten af laffets underside. Du bestemmer selv formen. Lad fantasien råde, der er mange muligheder. 36

37 6. Når skeens form er tegnet hugges alt overskydende træ bort med øksen. Hug fra midten af laffet ud mod hjælpehåndtaget. Vend skeen og hug fra laffet ud mod skaftet. Hug så vidt muligt sidefladerne vinkelrette på over- og underside. Skeen er nu groft formet med vinkelrette kanter. 7. Nu hugges kanterne bort og skeen formes med små forsigtige økseslag. Husk hele tiden at hugge ned ad bakke. Når du ikke tør hugge mere med øksen, så er du klar til at forme skeen færdig med snittekniven. En rigtig dygtig skeskærer former en ske næsten helt færdig kun med økse Nu skal du i gang med snittekniven. Se nøje på tegningerne, hvordan kniv og ske holdes. Der anvendes forskellige greb afhængigt af, hvor på skeen der skæres, samt hvor meget træ der ønskes fjernet. Prøv dig frem, men husk hele tiden at holde venstre hånds fingre bag ved kniven (gælder selvfølgelig ikke for venstrehåndede). Skær altid ned ad bakke Begynd på undersiden af laffet. Hold i skaftet og skær fra laffets toppunkt ud mod hjælpehåndtaget (stadig uden at fjerne det). Når denne del er glat og har den ønskede form, vendes skeen om. Hold i hjælpehåndtaget og skær fra laffets toppunkt ud mod skaftet. Herefter skæres oversiden. 10. Skeen skal nu udhules. Hold på huljernet helt nede ved skæret med tommelfingeren i hulningen. Hold fast i skeens skaft og læg laffet på kanten af huggeblokken. Skær først på tværs af træets årer. Begynd ved skaftet og fortsæt mod spidsen af skeen. Herefter vendes skeen. Hold i hjælpehåndtaget og læg igen laffet på kanten af huggeblokken. Fortsæt med at skære på tværs af træets årer fra skeens anden side. Føl af og til efter med fingrene, for at undersøge hvor tyk bunden er. Når skeen er dyb nok, glattes bunden ved at skære på langs af årerne, men husk hele tiden at holde venstre hånds fingre bag ved huljernet. Til slut skæres hjælpehåndtaget af og laffet tyndes lidt på undersiden. Skeen skal nu tørre. Efter tørringen kan den slibes med sandpapir og smøres med madolie. 37

38 Orientering I dette afsnit om orientering anbefaler vi at gå langsomt til værks og at arbejde med orientering i praksis, så du reelt sidder med det nødvendige udstyr foran dig og langsomt bliver tryg ved udstyr og øvelser som præsenteres hen ad vejen, før at du går videre til næste udstyrsstykke eller øvelse. Kortet og dets opbygning Når du skal på orienteringsløb er et af de vigtigste hjælpemidler et kort. For at bruge et kort rigtigt er det vigtigt at forstå, hvad et kort egentlig er. Hvis du forestiller dig, at du sidder i et fly og ser lodret ned på jorden, vil du se et billede. Billedet vil svare til et kort over samme område. Det vil sige, et kort er et formindsket billede af et bestemt område på jorden. Flyver du i stor højde, vil du kun se de større veje, ligesom husene vil være små prikker. Flyver du i en lavere højde, vil du få flere detaljer med, såsom stier, gravhøje og grøfter. På samme måde er det med kortet, jo større område kortet dækker, jo færre detaljer er med. Målestok For at vide hvor meget kortet er formindsket i forhold til naturen, har man noget man kalder målestok. Har kortet målestoksforholdet 1:25.000, vil det sige, at 1 cm på kortet svarer til cm (250 meter). Det vi ser på kortet er altså gange mindre end de samme ting ude i naturen. Et eksempel hvis du er på et O-løb, hvor du løber efter et kort, der er tegnet i målestok 1: og finder ud af, at der mellem post 1 og post 2 er 5,5 cm, når man måler på kortet, kan vi nu regne ud, hvor langt vi skal løbe. For at finde ud af det, ganger vi 5,5 cm x cm, hvilket giver cm svarende til meter. Der er altså meter eller 1,375 km mellem post 1 og 2. Kort 1: Det er en god ide at udarbejde en tabel, som den vist til højre, til at omregne afstande fra kortet til naturen og omvendt. Geodætisk Instituts kort Ved orienteringsløb anvendes normalt 2 korttyper: 1) Gedodætisk Instituts kort (G-I kort), og 2) Orienteringskort (O-kort). Geodætisk Institut fremstiller en lang række kort i forskellig målestok. Den korttype, der normalt bliver brugt til O-løb er 4-cm kortet. 4-cm kort henviser til, at 4 cm svarer til 1 km. Målestoksforholdet på 4 cm kortet er derfor 1: Kort fra Geodætisk Institut kan bestilles/købes hos en boghandler. Afstand kort Afstand terræn 0,1 cm 25 m 0,4 cm 100 m 0,8 cm 200 m 1,2 cm 300 m 1,6 cm 400 m 2,0 cm 500 m 2,4 cm 600 m 2,8 cm 700 m 3,2 cm 800 m 3,6 cm 900 m 4,0 cm m Orienteringskort (O-kort) O-kort er fremstillet specielt til brug for orienteringsløb. De dækker hovedsageligt skovområder, da skov er det mest velegnede orienteringsterræn. Kortene er tegnet på grundlag af kort fra Geodætisk Institut, skovkort og hvad man ellers kan finde af anvendeligt kortmateriale samt nøjagtige målinger i terrænet. Kortene bliver tegnet af den lokale orienteringsklub, hvor man som regel også kan købe kortene. Kortene er tegnet i målestok 1:10.000, 1: og 1: O-kortene er meget detaljerede. Hver eneste terrængenstand, der af korttegneren findes værdifuld for orienteringsløberen, bliver indtegnet. Det kan være store sten, huller i jorden osv. O-kortene er gennemgående af en meget god kvalitet. De bliver kontrolleret og rettet med et par års mellemrum, så de altid svarer til terrænet. Til forskel fra de geodætiske kort er der mange farver på O-kortet, hvilket i første omgang kan virke forvirrende, men efter lidt øvelse er det en meget god hjælp. En trænet O-løber kan læse terrænet ud fra et hurtigt kig på O-kortet. Orienteringskort kan købes hos D.O.F. Dansk Orienterings Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion, 2600 Glostrup. Pas godt på kortet Prisen og holdbarheden er 2 gode grunde til at passe godt på sine kort. Hvis du skal bruge et kort meget, er det en god ide at beklæde det med selvklæbende plastik. Eller du kan opbevare kortet i en A-4 plastlomme eller en korttaske. Skal du folde et kort (f.eks. et 4-cm kort), skal det først foldes bagover på midten (altså øst-vest). Så en gang på midten (nord-syd) og endelig til sidst foldes yderfløjene endnu engang, så nummer og navn kommer udad. De yderste felter bliver lidt mindre end dem ind mod midten. På den måde får du ikke noget besvær med at lægge kortet sammen på forskellige måder. 38

39 Signaturer Når vi tidligere fortalte, at et kort er som et billede taget fra et fly, er det ikke helt rigtigt. Mange ting ude i naturen bliver utydelige, når man ser dem fra luften, såsom en gravhøj. Derfor har man valgt at give de forskellige terrængenstande symboler. Disse symboler hedder kortsignaturer. Der er forskellige typer at kortsignaturer. For 4-cm kortet gælder det, at kun veje og brede stier og alle større terrængenstande, f.eks. gravhøje og diger er indtegnet. Nederst på de fleste kort, er der en fortegnelse over kortets signaturer. For O-kort er der helt andre signaturer. Alle terrængenstande, der kan være til gavn for O-løberen, er indtegnet. Som en ekstra hjælp er skoven delt op i forskellige tæthedsgrader. Det virker på følgende måde: Mørkegrøn markerer svært gennemtrængelig skov. En mindre mørkegrøn betyder svært gennemløbelig skov og en lysegrøn farve står for langsomt gennemløbelig skov. Højdekurver Hvis du ser lidt nøjere på kortet, vil du opdage, at det er dækket af skiftevis stiplede og fuldt optrukne linier. På et O-kort er der kun fuldt optrukne. Disse linier er højdekurver. En højdekurve kan forklares med en lille historie: På en ø har man en meget stor tidevandsforskel. En dag ved højvande løber fyrpasserens søn øen rundt. På turen rundt laver han en streg nede ved vandkanten. Omkring en time efter er vandet sunket 2,5 meter, hvorefter drengen løber en tur mere. Efter nok en time er vandet atter sunket 2,5 meter. Drengen løber igen. Det fortsætter til det bliver lavvandet. Ser man derefter øen fra oven, kan man se de streger, drengen har lavet. Disse streger ligger nøjagtigt med en højdeforskel på 2,5 meter. På samme måde virker højdekurverne, man ser på kortet. Højdeforskellen bliver i reglen betegnet som ækvidistance. Højdekurver kan være til stor nytte på O-løb. Hvis du på kortet kan se, at kurverne ligger tæt, ved du at der er en skråning. Det vil måske være hurtigere at løbe en anden vej, så du undgår skråningen. Meridianer Meridianer er det samme som længdegrader. Længdegrader er normalt vist på kortet som streger, der går fra sydpolen til nordpolen. Kompasset Kompasset er et andet vigtigt hjælpemiddel, når du er på O-løb. Det består i sin enkleste form af en magnetnål, der er ophængt, så den kan dreje frit. Nålens ene ende vil på grund af jordens magnetisme stille sig mod nord den røde ende. Kompassets opbygning Kompasset er opbygget af følgende dele: Kompaslinealen er lavet af gennemsigtigt plastik og har indgraveret forskellige målemidler, bl.a. en almindelig centimetermålestok Kompashuset er monteret på kompaslinealen, så det frit kan drejes. Bunden af kompashuset er som regel af gennemsigtigt plastik. Kompashusets kant er inddelt i 360 grader (0-360) med 0 og 360 som nord, 90 som øst, 180 som syd og 270 som vest. Bemærk at hver streg tæller 2 grader altså 1 streg = 2 grader Marchpilen er indgraveret i kompaslinealen og markerer løberetningen Hjælpelinierne er parallelle med marchpilen og er indgraveret i kompaslinealen Nordpilen er den tegnede pil, der findes i bunden af kompashuset Nord-sydlinier findes også i kompashusets bund. Nord-sydlinierne er parallelle med Nordpilen Kompasnålen findes i selv kompashuset. Den er ophængt, så den frit kan dreje. Selve kompashuset er fyldt med væske, der dæmper kompasnålens bevægelse 39

40 Kort og kompas Når du har lært om kort og kompas, kan du så småt begynde at bruge det på løb og lignende. Orientering af kort For at kunne sammenligne kort og terræn må du først lære at orientere kortet, det vil sige at dreje kortet rigtigt. Eller sagt på en anden måde at vende det således, at kortets øverste kant peger mod nord. Se efter tydelige kendemærker i terrænet (kirker, store bygninger, høje, veje, skove og lignende), og drej så kortet til det passer med terrænet. En anden måde du kan orientere kortet på, er ved at bruge et kompas. Her anvender vi den magnetiske nordpil (den bevægelige) i kompashuset. Den røde ende af nålen vil altid vende mod nord. 1) Læg kompasset på kortet 2) Drej kortet indtil kompasnålen er parallel med meridianerne på kortet. Den røde ende af kompasnålen skal vende opad på kortet. Kortet er nu orienteret. Opad på kortet svarer til nord i terrænet Udtagning af retninger For at kunne udpege terrænpunkter og for at kunne holde den rigtige kurs på et orienteringsløb må du lære at udtage en retning eller kompaskurs, som det kaldes. På kortudsnittet befinder du dig ved punkt A og skal over til punkt B. På kortet kan du se, at der ikke er nogle typiske terrængenstande, du kan støtte dig til undervejs. For at være sikker på at holde kursen udtages ved hjælp af kompasset retningen A-B på kortet. 1) Læg kompasset på kortet, så marchpilen peger mod B 2) Før kanten af kompasset (linealen) op til linien A-B, og hold kompasset fast her 3) Drej kompashuset indtil linierne i kompashusets bund er parallelle med kortets meridianer, og den tegnede nordpil i kompashusets bund peger mod nord (opad på kortet). BEMÆRK du skal ikke benytte den magnetiske nordpil (den bevægelige), mens du udtager retningen! Retningen er nu udtaget, og du må derfor ikke dreje mere på kompashuset. Gradtallet for retningen kan aflæses på kompashuset. Du kan udpege retningen til punkt B: Hold kompashuset foran brystet, og drej dig selv indtil den bevægelige nordpil i kompashuset og den røde ende af den bevægelige nordpil peger mod nordmærket N i kompashusets kant. Marchpilen på kompasset angiver nu retningen til punkt B. Kompasgang Når du har udtaget en retning for at finde frem til en post, måler du afstanden fra dit ståsted og til posten. Når du har gjort det, er du klar til at begive dig af sted til posten ved hjælp af kompasset det kaldes kompasgang. Fremgangsmåde: 1) Indstil gradtallet korrekt 2) Drej kompashuset, så den bevægelige nordpil i kompasset dækker den tegnede 3) Sigt derefter hen over kompasset i marchpilens retning mod et tydeligt terrænpunkt (f.eks. et træ, skovkant, høj eller lignende) 4) Løb i retning mod det valgte terrænpunkt, mens du tæller dine skridt 5) Når du har nået punktet, udstikker du igen retningen og finder et nyt karakteristisk punkt at løbe efter 6) Sådan fortsætter du, til du har nået den beregnede afstand 40

41 Her skulle posten så gerne være. Hvis du ikke kan se posten, fortsætter du et stykke videre, men ikke længere end at du kan se det sted, du først udpegede som det rigtige sted. Gå lige så langt vinkelret på kursen. Derefter tilbage igen som vist på skitsen. Pas på når du går kompasgang, at den magnetiske nordpil kompasset ikke bliver generet af din lommelygte, bæltespænde eller andre jerngenstande, som f.eks. jernbanespor, ståltrådshegn eller lignende, da nordpilen som nævnt er magnetisk og derfor vil lade sig tiltrække af jern. Hvis I er flere, der løber sammen, skal I være opmærksomme på, at flere kompasser sammen kan påvirke hinanden. i Skridttallet Du har nu lært at måle afstande på kortet og omregne dem til meter. Desværre er det næsten umuligt at måle, hvor mange meter man nøjagtig løber. En god hjælp er at finde ud af, hvor mange dobbeltskridt man bruger på 100 meter. På en flad skovvej eller lignende måler du en strækning på 100 meter (brug målebånd). Derefter løber du de 100 meter, mens du tæller, hver gang du sætter højre fod på jorden. Strækningen løbes igennem 4-5 gange for hver gang noterer du tallet ned og til sidst beregner du gennemsnittet det er så dit skridttal. Skridttallet = antal dobbeltskridt pr. 100 meter. Hvis du f.eks. måler på kortet, at du skal løbe en strækning på 200 meter løber du blot 2 x dit skridttal, men husk at dit skridttal kun passer, hvis du løber på stier, veje og åbne strækninger. Du bruger flere skridt, når du løber inde i skoven. Ligeledes vil du bruge flere skridt opad store bakker og skråninger, og færre nedad. Indlægning af retninger på kort Indlægning af retninger på et kort vil vi vise ved et eksempel: Du befinder dig ved punkt A og skal finde punkt B. Punktet B ligger i retningen 80 grader og afstanden er 750 meter. Kortet har målestoksforholdet 1: Hvis du befinder dig ved punkt A og skal finde punkt B, gør du følgende: 1) Find dit udgangspunkt punkt A på kortet 2) Indstil kompasset på gradtallet i dette tilfælde 80 grader 3) Læg kompasset på kortet med den faste nordpil pegende mod nord (altid opad på kortet). Husk at du ved indlægning af retninger aldrig skal bruge den magnetiske nordpil (den bevægelige nordpil) 4) Før kanten af kompasset op til punkt A, sådan at en af kompasmedianerne falder sammen med en kortmedian (som vist på skitsen) 5) Tegn en streg med en blyant fra punkt A og i marchpilens retning. Nu har du indtegnet retningen på kortet. For at finde den nøjagtige placering af punkt B, skal du afsætte afstanden 6) Omregn antallet af meter til cm eller mm. 750 meter (målestok 1:25.000) = 3 cm 7) Afsæt afstanden (3 cm) fra A ud af stregen (marchpilens retning) og du får punkt B Vil du undgå at strege på kortet, kan du holde kompasset fast, når pejlingen er rigtig (se punkt 4) og afsætte afstanden med en passer. 41

42 Pejling Hvis du er faret vild på et O-løb, eller du ikke kan udpege din øjeblikkelige position på kortet, kan du måske pejle dig frem til din position. Kravet er, at du i terrænet kan udpege et par karakteristiske terrængenstande, der også kan findes på kortet. Du har herefter mulighed for ved hjælp af kompasset at pejle dig frem til din position. Du skal bruge mindst 2 pejlinger: 1) Sigt med kompasset mod den første terrængenstand og udtag kompasretningen (se tidligere). Tilsvarende for den anden terrængenstand 2) Læg kompasset på kortet ved signaturerne for terrængenstandene og træk streger baglæns langs kanten af kompasset. Liniernes skæringspunkt er din position Forsøg at få 2 retninger, der går så vinkelret på hinanden som muligt det giver større nøjagtighed! I enkelte tilfælde kan du nøjes med kun at overføre en retning. Hvis du f.eks. står ved en skovkant og ikke nøjagtig kan sige, hvor du er, kan pejling også anvendes i det fjerne kan du se en gård. Retningen til gården udtages og overføres til kortet. Liniens skæring med skovkanten er din position. O-løb tips Når du skal på orienteringsløb, handler det om mere end blot at kunne bruge et kort og kompas. Der er en mase småting, du skal huske. Det kan godt være, at du synes, de ikke betyder noget, men det er som regel de små ting, der afgør løbets udfald. Før løbet Det er meget vigtigt, at du er godt forberedt, før du skal på løb. Først og fremmest skal du være praktisk påklædt. Tag ikke for meget tæt og tungt tøj på løbesko og træningsdragt er absolut at foretrække. Hav noget ekstra varmt tøj parat, du kan tager på efter løbet, så du undgår at komme til at fryse. Da der som regel skal medbringes en del udstyr til et orienteringsløb, vil det være klogt at lave en huskeliste hjemmefra. De ting du normalt har brug for er blyant, viskelæder, kort, kompas, lineal (hvis der ikke er en på kompasset), plastiklomme til kortet, en papplade som underlag og eventuelt en passer. Hvis du skal på nat orienteringsløb, skal du bruge en lygte/pandelygte eller lommelygte med friske batterier. Tag ekstra pære og batterier med. Pandelampen er bedst til O-løb, så har du nemlig bege hænder fri til at håndtere kort og kompas. Hvis du selv skal indtegne posterne, er det meget vigtigt, at du er meget omhyggelig. Pas specielt på med ikke at vende kompasset forkert. Til første post Fra starten til første post skal du være meget forsigtig. Du har lige fået kortet udleveret, kender måske ikke terrænet og er måske også lidt nervøs. Det er derfor vigtigt, at du finder første post uden vanskeligheder det giver nemlig selvtillid! 42

43 Vejvalg Selv om det som regel gælder om at komme hurtigst muligt igennem ruten, kan det ikke altid betale sig at tage den direkte vej. Læg vægt på sikkerhed og hurtighed. Ofte kan det betale sig at løbe en lidt længere strækning ad en sikker rute end en kortere, hvis den er vanskelig eller du er ukendt med terrænet. 1) Vælg en rute, så du hele tiden ved, hvor du er på kortet 2) Undgå tæt bevoksning og sumpede områder 3) Kig godt efter højdekurverne undgå store højdeforskelle, da det vil tære meget på dine kræfter Hvis du løber forkert, er der ikke andet at gøre end at søge tilbage til dit udgangspunkt og så prøve en gang mere uden at tage chancer. Det er meget vigtigt, at man kommer ind i en sikker rytme igen. Hvordan laver man et orienteringsløb? Når man skal lave et orienteringsløb, er det vigtigt, at man kender deltagernes erfaring. Sørg for at tilrettelægge løbet efter, hvor erfarne O-løbere deltagerne er. Lav hellere et lidt for let løb end et, der er for svært. Er det for svært, kan det nemlig let skræmme svage løbere væk. Planlægning Start med at planlægge løbet hjemmefra. Find ud af hvor løbet skal foregå. Fremskaf nødvendige kort. Skal løbet foregå i et skovområde eller privat område, skal du spørge om tilladelse til at gennemføre løbet hos den private ejer eller hos kov- og Naturstyrelsen, hvis der er tale om O-løb i offentlig skov. Dette gøres før man går videre i planlægningen. Bestem afstanden mellem posterne og posternes placering. Hus at det er deltagernes evner til at orientere sig og ikke deres kondition, der skal være afgørende. Derfor skal du lave flere vejvalgsmuligheder til de forskellige poster. Er det nybegyndere, behøver der kun at være et par muligheder. Posterne Det er vigtigt, at posterne er tydeligt afmærket for løberne. Du kan bruge forskellige typer af poster, som du selv kan lave. Men for dem alle gælder det, at de skal være solide. Man kan købe færdige O-løbsskærme, der er internationalt anerkendte til O-løb de er orange og hvide. Om natten suppleres skærmen med eller erstattes af refleksbrikker eller lys. Ved posterne placeres der kontrolbogstaver eller klippetænger, som deltagerne skal aflæse eller benytte og derefter notere eller klippe. Husk at skrive navn og dato på posterne og tage dem ned efter løbet, da du ellers risikerer at nogen går ud fra at de har hængt der længe og fjerner dem! Postbeskrivelse Husk at lave en postbeskrivelse til deltagerne. Postbeskrivelsen skal hjælpe deltagerne med at bestemme postens nøjagtige placering: Start Post 1 Post 2 Post 3 Post 4 Osv. : Vejkryds : Skovkant : Vej/grøft : Mindesten : Stiknæk 43

44 Udlægning Dagen, hvor løbet skal afholdes, skal du ud og sætte posterne op. Det er meget vigtigt, at det er dig selv, der hænger posterne op, da du præcis ved hvor og hvordan posterne skal hænge. Kort før løbets start lader du en rutineret løber gennemløbe og kontrollere ruten. Vær ligeledes opmærksom på, om nogen af posterne er blevet flyttet det kan ødelægge løbet! Resultatet Sørg for at offentliggøre resultatet så hurtigt som muligt, mens deltagerne endnu har turen i frisk erindring. Nat O-løb Det er sjovt og spændende at løbe orienteringsløb om natten i mørke. Men hus på at mørket gør det meget sværere. Derfor må løbet ikke være så svært om natten som om dagen. Forskellige løbsformer Her er nogle forslag til forskellige løbsformer. Nogle af forslagene er mest velegnede til kortere aktiviteter og ture mens andre kan bruges til større løb. Almindeligt orienteringsløb Vd almindeligt orienteringsløb forstås et løb efter poster. Alle posterne opgives ved start og posterne skal tages i rækkefølge. Posterne kan være angivet med grader og meter, kortudklip, krydspejling eller indprikning. Lad løberne starte med en vis tidsforskel, f.eks. 2 minutter. Kompasløb (Cross Country) Kompasløbet gennemføres udelukkende ved hjælp af kompas. Løberne får ved hver post udleveret en retning i grader og ens afstand. Ved hjælp af kompasset og skridttælling, skal man så finde frem til næste post. Løbet kræver, at posterne er placeret med stor nøjagtighed, og at de er tydeligt afmærket. Et godt løb, hvis man ønsker at træne kompasgang. Kortmindeløb Løbet minder meget om det almindelige orienteringsløb, bare uden kort. I stedet for kortet, er der på hver post et kortudklip, der dækker det område, hvor posten man står ved og næste post ligger. Løberne skal ved hjælp af hukommelsen finde næste post. Afstanden mellem posterne må ikke være for stor, og posterne skal være tydeligt markeret. Linieløb På kortet indtegnes en linie som deltagerne skal følge så nøjagtigt som muligt. Deltagerne skal selv finde posterne og indtegne dem på kortet. Miniorientering Miniorientering er meget anvendelig ved træning med kompas. Det kan foregå indenfor et meget lille område. I vinterperioden kan det f.eks. foregå inden døre, ja selv på et stykke papir kan man arbejde med miniorientering. Det foregår ved at deltagerne får oplyst startpunkt og udleveret samtlige grader og metertal. De skal nu ved hjælp af disse oplysninger finde frem til målet. Pointorientering Posterne kan være afmærket som til almindeligt orienteringsløb. I stedet for at klippe med klippetang eller aflæse kontrolbogstaver skal man afrive et nummer. Er der f.eks. 15 deltagere i løbet, skal der være 15 numre fra 1-15 på hver post. Den deltager, der får indsamlet flest point, vinder løbet. Stjerneløb Efter hver post skal deltagerne tilbage til start for at få opgivet den næste post. 44

45 GPS Geocaching og leg Introduktion til GPS GPS (Global Positioning System) er et navigationssystem baseret på satellitpejling. Systemet er oprindeligt udviklet af det amerikanske forsvar, men kan i dag anvendes af alle, der anskaffer sig en GPS. Tidligere blev GPS-systemets nøjagtighed bevidst reduceret. Det skete af sikkerhedshensyn, så informationerne ikke med fuld nøjagtighed kunne anvendes af eventuelle militære modstandere. Den senest kendte, bevidste reduktion af nøjagtigheden blev dog fjernet i år Teknologien bag GPS GPS systemet består af 3 elementer: Satellitter, anlæg på landjorden og GPS modtageren. Satellitterne, som der findes 24 stk. af, bevæger sig i 6 baner om jorden i en afstand af km fra jorden, med en omløbstid på ca. 12 timer. De når altså 2 gange rundt om jorden på et døgn. Satellitterne bevæger sig med en hastighed på ca km/t. Kommunikationen foregår via radiosignaler. GPS modtagerne beregner herefter fart, afstand, kurs med mere. Styrken hvormed disse radiosignaler udsendes med ligger på omkring watt. Til sammenligning sender en typisk landbaseret radiostation med op til watt. Når GPS modtageren modtager signaler fra mindst 4 satellitter samtidigt, kan den bestemme sin egen position og tid. I princippet ville 3 satellitter være nok til at bestemme positionen i 3 retninger (3 ligninger og 3 ubekendte), men den fjerde satellit er nødvendig, fordi modtagerens ur ikke er nær så præcist som satellitternes ure, som er udstyret med ekstremt præcise atom-ure. De har en nøjagtighed helt ned til 3 nano-sekunder eller 3 milliarddele af et sekund! Denne præcision er nødvendig, da bare en tidsfejl på én milliondel sekund, vil give en afstandsfejl på 300 meter! Nøjagtigheden af positionsbestemmelsen kan variere, og er vejrafhængig, men for en standard GPS vil den typisk være 2-15 meter. GPS ens indstillinger Før man starter sin GPS er det især vigtigt at GPS en er indstillet korrekt. I modsætning til bil GPS er, der har sit eget indbyggede vejkort, kan håndholdte GPS er arbejde sammen med mange forskellige typer kort, herunder indbygget kort, topografiske kort samt diverse elektroniske medier, som portalerne Google Earth og Geocaching.com. Det kortmateriale man vil benytte og GPS en skal tale samme sprog. Forestil dig at du kører et ukendt sted. Dit kendte speedometer viser 100, det ukendte skilt i vejsiden viser også 100, men er alt nødvendigvis som det skal være? Grundlæggende modtager GPS en et koordinat, som den omregner til det format, som man ønsker. For at omregne koordinaterne korrekt skal den bruge en fortolker. 45

46 Fortolkeren i GPS verdenen består af to begreber: Positionsformat og Datum. Vi skal kun koncentrere os om to Positionsformater og ét Datum format. De to kortprojektioner (positionsformater) er: H D M,M: Grader, Minutter og 1000-dele Minutter (Geocaching.com) H D M S,S: Grader, Minutter, Sekunder og 100-dele Sekunder (Google Earth) Datum er i begge tilfælde WGS 84 (som er det mest udbredte). Betjening af GPS en Der findes mange forskellige typer GPS. De fleste har mange ligheder, men også mange forskelligheder. På BKO Charlottenlund Fort har vi valgt nedenstående meget simple og driftssikre GPS: Garmin e-trex H. Kontrol og/eller indstilling af Positionsformat: 1) Tænd GPS enheden 2) Naviger med skift-side-knappen frem til siden Menu ( skift-side-knappen cykler rundt imellem 5 sider) 3) Under Menu navigeres ned til setup med op-ned tasterne 4) Når Setup er markeret trykkes Enter 5) Under Setup navigeres ned til Enhed med op-ned tasterne 6) Når Enhed ( Units på illustrationen) er markeret trykkes Enter 7) Under Positionsformat skal der stå hddd o mm.mmm 8) Under Datum skal der stå WGS 84 9) Når Positionsformat og Datum er indstillet, trykkes på Skift-side-knappen indtil man er tilbage til Menu 46

47 Geocaching Geocaching er en sport for alle klassetrin, og en genial familieaktivitet, hvor man ved hjælp af en GPS modtager kan finde skatte over hele verden. Alene i Danmark er gemt over skatte eller caches, som de kaldes. NB! Geocaching udtales Geo- som i Geografi og caching, som i cashing af check og ikke som i catching (fange). At finde en skat Log ind på eller Søg eller zoom ind på et område du ønsker at finde skatte i. Når du har zoomet tæt nok på vil skattene vises som små ikoner (se illustration). Vælg en skat ved at klikke på den. Et lille infovindue dukker op. Klik på linket i infovinduet. Nu skal du logge ind for at se alle detaljer, herunder koordinaterne. Log ind (er du ikke medlem, skal du blot følge anvisningerne). Hver skat har et start-waypoint og en beskrivelse. Der er mange typer af skatte. Nogle skatte findes på det første koordinat du får opgivet. Multi-cache er derimod som navnet antyder mere end blot en enkelt skat. Her bliver du ført ad en kortere eller længere rute af ledetråde/koordinater frem mod det endelige mål. Ruten er ofte ledsaget af opgaver, der skal løses for at komme fra A til B. Selve skattejagten Når du har besluttet dig for den skat du vil finde, skal koordinaterne indtastes i GPS en. Hvis det er en multicache er der ofte en beskrivelse af de forskellige poster eller opgaver undervejs. Det kan være en god ide at printe beskrivelsen af cachen inden du begiver dig ud for at lede. Skulle du blive i tvivl om noget undervejs, har du det trykte materiale at støtte dig til. Der kan også være Additional Hints. Additional Hints står sidst i beskrivelsen og er en kodet besked med lidt ekstra hjælp. Beskeden kan dekrypteres ude i marken ved hjælp af en kodetabel, men det er noget lettere at gøre hjemmefra via computeren. 47

48 Herunder information fra om en skat på Kongelundsfortet på Amager: Eksempel på oprettelse af waypoint og ændring af koordinaterne ud fra ovenstående koordinater fra skatten på Kongelundsfortet: Når du manuelt skal indtaste koordinaterne på en skat, vil du normalt først oprette et waypoint, som efterfølgende ændres til de koordinater du har fået opgivet. 1) Naviger med skift-side-knappen frem til siden Menu 2) Bladre ned til overskriften Mark og tryk Enter 3) Bemærk (evt. skriv ned) hvilket nummer waypointet tildeles det står i det lille flag (hedder ofte 001, 002, etc.) 4) Med op-ned tasterne flyttes markeringen ned til selve koordinaterne (i bunden af skærmen), som nu skal ændres 5) Tryk Enter på koordinaterne 6) Med op-ned tasterne rykkes nu hen til det første ciffer, der skal ændres og tryk Enter. Ved at bladre frem og tilbage i tallene fra 0-9, kan du få skrevet koordinaterne: N 55 o E012 o ) Når markøren til sidst ender på OK trykkes Enter 8) Tryk på skift-side-knappen indtil du kommer til siden Menu 9) Med op-ned tasterne rykker du markeringen ned til Waypoints og trykker Enter 10) Vælg det tidligere ændrede waypoint, f.eks. 001 ved at trykke Enter på den rette kategori i venstre margen, og dernæst Enter, når det rette waypoint er markeret, hvilket i dette eksempel er ) Tryk på Enter, når Goto er markeret Nu vil displayet skifte til kompas og vise en pil, der angiver en retning og en afstand til målet på post 001 På samme måde oprettes og indtastes et hvilket som helst waypoint til en hvilken som helst skat. GPS lege Vi vil i det følgende præsentere 3 eksempler på lege, hvor GPS en benyttes som redskab. Udover disse lege, som kræver mere eller mindre forberedelse, kan du bruge GPS modtagerne til mere simple udfordringer, som f.eks. at gætte omkredsen på et stort træ du ledes til via en enkelt GPS. Du kan tage en GPS i hånden og se hvem der kan løbe hurtigst, da den gemmer max. hastighed eller du kan gætte hvor langt der er hen til et forudbestemt sted mulighederne er utallige. 48

49 Følg en rute frem til mål Denne leg kan oprettes med et minimum af forberedelse, og kan udføres med en enkelt GPS modtager. Forberedelse: 1) Start med at beslutte dig for en rute, herunder længden og antal poster 2) Beslut posternes indhold: Opgavebeskrivelser, genstande der skal bringes med videre, scorekort med spørgsmål der skal besvares eller andet. Det er vigtigt at rækkefølgen på posterne giver mening og/eller er nødvendig at følge for at gennemføre, da der ellers er risiko for at gruppen går direkte til den sidste post 3) Begynd at gå den tiltænkte rute og opret waypoints med passende afstand til hinanden. Disse waypoints oprettes på følgende måde: a) Du har tændt din GPS, standser et sted du ønsker at placere en post og venter min. 10 sekunder (GPS en skal lige orientere sig) b) Tryk på skift-side-knappen indtil du når til Menu c) Under Menu flyttes markøren til Mark, hvorefter du trykker på Enter for at markere nøjagtig det sted du står d) Hvis du er ved den første post, flytter du markøren ind i flaget med op-ned tasterne og trykker på Enter e) Du ændrer nummeret på posten til 001 eller Post 1, hvilket gøres med ét ciffer/bogstav ad gangen f) Til sidst flytter markøren sig ned på OK, hvorefter at du trykker Enter g) Du har nu kodet Post 1 ind i din GPS, hvorefter at du fortsætter videre til næste post og følger samme procedure efterhånden som du finder de perfekte steder til de enkelte poster h) Hvis der er flere GPS er i spil på samme tid omkring samme leg/opgave, skal du overføre samtlige poster fra den GPS du har kodet alle poster ind i over til de andre GPS er du ønsker at bruge, og det kan du bare gøre hjemmefra efterfølgende Nu har du lavet en rute, og den enkle version af skattejagten er færdig. Deltagerne får udleveret GPS en med posterne og kan nu begynde at følge dem rundt fra Post 1 og der ud ad. Det er vigtigt at der er en person med der kender GPS en, da en fejlbetjening hurtigt kan sætte en stopper for legen. Posterne kan udstyres med indhold der matcher deltagernes alder og forventninger, hvad enten der er tale om opgaver med fagligt indhold, fysiske udfordringer eller noget helt tredje. I må endelig ikke lade jer snyde af GPS ens rutefunktion, hvor det umiddelbare praktiske ellers er at deltagerne med GPS en i hånden automatisk bliver ført fra post 1, videre til post 2 og så fremdeles. Problemet med disse rutefunktioner er blot at de kun anviser vejen til den nærmeste post og ikke til den næste post. Hvis en gruppe f.eks. er på vej fra post 4 til post 5, men kommer lidt på afveje og pludselig er tættere på post 10, så vil GPS en anvise vejen til post 10, hvilket i praksis betyder at den vildleder gruppen. Derfor er det nødvendigt at oprette posterne/de enkelte waypoints enkeltvis, hvilket medfører at deltagerne skal instrueres i på GPS en at skifte fra et waypoint (f.eks. post 1) til et andet waypoint (post 2) med mindre at aktiviteten er arrangeret således at gruppen følges af én der har forstand på betjening af GPS en i tilfælde af at deltagerne har svært ved det. 49

50 Skattejagt for de mindre Denne leg er mest for de yngste og kræver blot en enkelt GPS. Forberedelse: 1) Du går en tur rundt i lokalområdet og finder let genkendelige ting, som samtidig ikke er tvetydige, f.eks. en postkasse, en skraldespand, en blå dør, osv. Pas på med f.eks. at skrive et træ, hvis der generelt er mange træer i området. GPS en har en usikkerhed på mindst 2-5 meter, hvorfor du skal sørge for at målet ikke kan misforstås. Der må altså ikke være en græsplæne, et træ OG en postkasse inden for 10 meter af lige præcis den græsplæne, det træ og den postkasse du ønsker at gruppen skal finde. Hver gang du finder et passende objekt oprettes et waypoint, som tidligere beskrevet med tydeligt navn: Post 1, Post 2, etc. 2) Hver gang du opretter et waypoint noteres det rigtige objekt (f.eks. postkasse) samtidig med at du noterer én eller flere falske objekter (f.eks. havelåge, trappe, rød dør), der ligeledes findes i nærheden, men altså længere væk end 10 meter husk igen at der ikke må være sammenfald mellem falske og rigtige objekter 3) Antallet af poster skal helst matche antallet af deltagere, så alle får mulighed for at prøve at gå forrest med GPS en. Hvis der er mange deltagere, lægges posterne bare tættere på hinanden 200 meter imellem hver post er passende 4) Når alle posterne er oprettet går du hjem og skriver en seddel pr. falske såvel som rigtige objekter. Der skal minimum være ligeså mange sedler med falske objekter, som sedler med rigtige objekter 5) På alle sedler med de rigtige objekter, kan du f.eks. skrive en tekst, som er opbrudt således at du ikke kan læse teksten direkte på sedlen. Når sedlerne med de rigtige objekter sættes sammen i den rigtige rækkefølge, kan der f.eks. stå: SKA TTE N ER G EMT UN DER RU TSC HE BAN EN sværhedsgraden justeres i forhold til målgruppen 6) På alle sedler med falske objekter skrives noget, der ligner den rigtige tekst Ideen er nu at børnene skiftes til at finde en post. Når de så er fremme ved en post, er alle med til at finde ud af hvilken seddel, der er den rigtige på den pågældende post. Når de har været igennem alle poster, står de tilbage med alle de rigtige sedler, og kan begynde at sammensætte dem. I stedet for tekst kan bagsiden af de rigtige poster f.eks. danne et skattekort brug fantasien! Stjerneløb Stjerneløbet er hurtigt at sætte op, indeholder et højt aktivitetsniveau og kræver én GPS modtager for hver post. Ideen er at et antal hold alle starter samtidig med hver deres GPS og løber i hver deres retning. Når et hold har fundet den post de er løbet ud efter, skynder de sig tilbage til udgangspunktet, hvor de får tildelt en ny GPS med en ny post kodet ind. Holdet der først har fundet alle posterne og besvaret/løst de tilhørende spørgsmål/opgaver har vundet. Forberedelse: 1) Beslut hvor stjerneløbet skal foregå, hvor mange poster der skal være og sværhedsgraden af posterne 2) Ved hver post skal der forefindes noget, som gør at du kan kontrollere om deltagerne har været på posten eller ej. Det kan være spørgsmål, tal, bogstaver, opgaver, objekter eller klippetænger, der hænger ved posten. Hvis du vælger spørgsmål, tal eller lignende, kræver det at der hænger nogle fysiske poster på stedet. Disse poster er lette at sætte op, men desværre også lette at fjerne igen. Du kan ikke udelukke at nogle af deltagerne er drilske og flytter dem, men det kan også være forbipasserende sabotører, en kraftig vind eller andet, der tager dem, så denne udgave kan være sårbar. Vælger du i stedet at deltagerne skal besvare et spørgsmål, der knytter sig til posten, f.eks.: Hvad findes på post 1: 1) En postkasse, 2) En lygtepæl, eller 3) En bænk. Denne udgave kræver at du skal ud i området inden for at spotte oplagte poster, og derefter lave et scorekort / opgavekort indeholdende postnumre og dertil knyttede opgaver. Fordelen ved denne udgave er dog at posterne ikke forsvinder, at du ikke skal rydde op bagefter og at du for tid og evighed har lavet et stjerneløb, som du altid kan sætte i gang for en ny målgruppe med et minimum af forberedelsestid 3) GPS erne nummereres (BKO Charlottenlund Forts GPS er, er allerede nummereret) 50

51 BKO Charlottenlund Fort 4) 5) 6) 7) 8) Vælg et centrum for stjerneløbet, hvorfra løbet ledes af den/de ansvarlige. Da dette vil være centrum for begivenhederne, kan det være en god ide at vælge stedet med omhyggelighed er der mulighed for at komme i læ for vind og vejr, at overskue området med videre Placer posterne én for én. Da BKO Charlottenlund Fort har 20 GPS er, kan du maksimalt oprette 20 poster/waypoints. På GPS nr. 1 oprettes et waypoint for Post nr. 1, på GPS nr. 2 oprettes et waypoint for Post nr. 2 og så fremdeles, da det gør det nemmest at overskue. Afstanden til centrum og sværhedsgraden af opgaverne justeres i forhold til målgruppen Deltagerne inddeles i hold. Det er afgørende at der er minimum 2 poster mere end der er hold, da der ellers opstår for stor risiko for ventende hold i centrum for stjerneløbet Hvert hold får udleveret en GPS, hvorefter startskuddet lyder og de løber ud til hver sin post Det første hold, der kommer tilbage afleverer deres GPS og svarer eventuelt på deres opgave, med mindre at de har et opgavekort, hvor løsninger på opgaverne noteres. Holdet får udleveret en ny ledig GPS, hvorefter de løber til denne post. Hvis de enkelte hold medbringer egne opgavekort, har de selv overblik over hvilke poster de mangler mens det er nødvendigt for de aktivitetsansvarlige at have et oversigtskort, hvorpå alle hold og opgaver er noteret, hvis holdene ikke har opgavekort. Løbende er det så de aktivitetsansvarliges opgave at ajourføre oversigtskortet, så der er overblik over hvilke hold, der har været igennem hvilke poster Google Earth Google Earth er et utrolig stærkt værktøj, der kan downloades og installeres på en computer. Standard versionen er gratis at benytte. Med Google Earth kan du zoome ind på et hvilket som helst sted på jorden og se området fra luften. Du kan vælge visning af veje og se vejnavne. Du kan søge på stednavne eller taste koordinater ind du har på din GPS og se hvor du lander i verden. 51

52 Eksempel på indtastning af koordinater fra Google Earth på GPS en: 1) Google Earth benytter positionsformatet: Grader, minutter, sekunder og 100-dele sekunder. Det hedder på GPS-sprog: H D M S,S. Naviger med skift-side-knappen frem til siden Menu 2) Under Menu navigeres med op-ned tasterne ned til at Setup er markeret, hvorefter du trykker på Enter 3) Under Setup rykker du markøren ned på Enhed og trykker Enter 4) Når Positionsformat er markeret trykker du på Enter og bladrer indtil der kommer til at stå: hddd o mm ss.s og trykker igen på Enter 5) Under Setup tjekker du at Datum er WGS 84, og hvis den ikke er, så ændrer du den til det 6) Når Positionsformat og Datum er indstillet korrekt, trykker du på side-skift-knappen indtil du er tilbage til Menu 7) Under Menu flyttes markøren til Mark og du trykker Enter, hvorefter du opretter et waypoint bemærk/noter waypointets navn i flaget og bliv på siden, da koordinaterne fra Google Earth skal skrives ind 8) Flyt markeringen ned til koordinaterne, tryk på Enter og skriv koordinaterne fra Google Earth af, så GPS og Google Earth koordinater er identiske. Bemærk at Google Earth benytter ét ciffer mere end der kan tastes ind på GPS en (benyt afrunding) 9) Når koordinaterne er korrekt skrevet ind, flyttes markøren hen på OK, og du trykker på Enter 10) Tryk på skift-side-knappen indtil du er i Menu 11) Flyt markøren til Waypoints og vælg det navn du har givet det waypoint du lige har oprettet ved at flytte markøren til navnet og trykke på Enter 12) Når det er gjort trykker du Enter, når markøren står på Goto 13) Se hvor langt der er til målet og snak med eventuelle andre om de har samme afstand til målet 14) Gå efter målet og diskuter hvor nøjagtig i synes Google Earth er 52

53 Diverse friluftsaktiviteter Andet lejrarbejde Der roder let i en lejr og på selve lejrpladsen, og der vil ofte være behov for at våde ting skal tørres. Blandt andet derfor er det godt at udstyre lejren med forskellige anordninger og pladser til ting, så de også kan findes i mørke, ikke bliver trådt på samt for at have muligheder for at tørre diverse ting. I det hele taget er et ophold i naturen meget afhængig af, at de deltagende børn og unge forstår og kan håndtere at holde tøj og ting tørre. På tegningen er forskellige ideer til lejrudstyr, som kan fremstilles hvis man lyster: Lav et solur Sæt en cm lang pind i jorden og tegn en cirkel rundt om den. Læg en sten, hvor skyggen rammer kl. 12 (sommertid kl. 13). Så har I fundet nord og kan dele cirklen i 4 lige store del: Nord, syd, øst og vest. Vest er der, hvor skyggen falder kl. 6 (sommertid kl. 7). Bind en blomsterkrans Flettede blomsterkranse er nemme at lave, og vækker gerne stor begejstring blandt de yngste. De kan laves af alle slags blomster, bare de har en forholdsvis lang og smidig stilk. Se fremgangsmåden på tegningen. Afslutningen er den vanskeligste. Enderne bindes sammen med flere blomster, hvis stilke stikkes ind i løkkerne fra de første blomster. 53

54 Lav en svedehytte Svedehytten kan benyttes som hygiejneforanstaltning og som social aktivitet. Det er dejligt at sidde inde i svedehytten mens sveden hagler af kroppen og fortælle hinanden røverhistorier. Hvis oplevelsen skal optimeres, kan urter, æteriske olier eller spiritus henholdsvis lægges eller dryppes på de varme sten. 1) Lav et stort bål og læg store sten ind (ikke flint, da de springer i stykker) 2) Mens stenene varmes op, bygges et skelet af grene eller rafter (se illustration) 3) Presenning lægges over, så svedehytten er helt tæt. Om vinteren skal konstruktionen laves således at to lag presenning skal udgøre svedehyttens vægge og loft, og det er afgørende at der er et luftlag imellem de to presenninger, da dette lag er med til at holde på varmen 4) Når stenene er hvidglødende, kan du lægge dem i en stor gryde (helst de mest medtagede gryder), eller transportere dem på spaden til svedehytten 5) Inde i hytten skal gryder eller andet med vand stå klar, så vand kan pøses på stenene 6) Luftfugtigheden øges voldsomt, og temperaturen stiger, hvilket får sveden til at løbe af kroppen Lav en pilefløjte Pilefløjter har i generationer glædet store og små. Den enkle fløjte kan stadig gøre lykke prøv selv! 1) Skær et stykke frisk, glat pilegren uden øjne på cm længde og 1-2 cm i diameter. Fjern barken på 2-3 cm i grenens tykkeste ende, så du har noget at holde i, når barken skal løsnes 2) Skær tonehuller et skråt hak, cirka 6-7 mm dybt og 15 mm langt 3) Bank på barken over det hele (evt. med knivens ryg), så den løsner sig. Træk og vrid forsigtigt barken af pinden 4) Skær derpå et lille stykke af pinden ved tonehullets lodrette kant og fjern lidt af stumpens overkant. Put stumpen ind ved mundstykket 5) Resten af pinden stikkes ind fra den anden ende. Du justerer tonen ved at trække pinden frem og tilbage. Ved at lave et hul på midten er det muligt at ændre tonen Lav en svensk målepind Med en pind på omkring en ½ meter og 2-3 cm i diameter, og en kniv kan du snitte en svensk målepind, som kan bruges til at måle hvor højt et træ er. Du skal dog bruge en hjælper og evt. et målebånd alt afhængigt af, hvor nøjagtigt du ønsker at måle træernes højde. Princippet i målepinden er at du laver en pind, der kan hjælpe dig til at finde en tiendedel af et træs højde. Når du kender en tiendedel, kan du gange den med 10, og så har du hele træets højde. Det er meget let. Du bruger målepinden ved at holde den lodret op foran dig i strakt arm. Stil dig præcis så langt væk fra træet at den nederste del af det nederste felt flugter med træets rod og det øverste felt flugter med træets top. Få din hjælper til at stille sig lige ved siden af træet. Lige der hvor den øverste markering af det nederste felt på målepinden flugter på træet, er en tiendedel af træets højde. Så mangler du bare at finde højden på det stykke. Hvis du kender din egen højde, så skyd dig frem ud fra den. Du kan også bruge et målebånd. Når du kender højden, kan du regne træets højde ud ved at gange med

55 Fremstilling af målepind 1. Find en god lige pind på omkring ½ meter. Mærk cirka 10 cm af til håndtag. 2. Resten af pinden deler du op i 10 felter, der er præcis lige lange. Du kan bruge en lille pind at måle med. Snit eller afmærk den lille pind, så den passer. Du kan også bruge et stykke snor, som du folder. Det nederste felt, der kommer lige efter håndtaget, skal markeres ekstra grundigt. Det gør du ved at lave et snit hele vejen rundt om grenen både øverst og nederst i feltet. Så er målepinden klar til brug! Spor efter dyr Evnen til at nyde opholdet i naturen hænger ofte sammen med den viden og de kompetencer vi besidder. Hvis vi ingen viden har om skoven som biotop, vil vi ikke være i stand til at afkode den historie skoven fortæller os meter fra meter. Et lille eksempel på dette er nedenstående samling af kendetegnende for hvike dyr, der har spist af grankogler eller hasselnødder. Selv med denne begrænsede viden har vi råstof til længere tids aktivitet med snuden dybt begravet i skovbunden for at lede efter spor efter dyr. Tage spor med hjem Hvis vi ønsker at tage spor af forskellige dyr med hjem, kan vi lave en afstøbning i gips, hvilket ikke kræver den store forberedelse. 1) Rens sporet for kviste og småblade. Sæt en ring af pap omkring sporet og hæld gips, rørt op med vand til en tyktflydende vælling, ned i ringen 2) Efter en ½ times tid kan I forsigtigt tage afstøbningen op 3) Hjemme kan I lave en ny afstøbning af jeres oprindelige afstøbning, så sporet kommer til at fremstå som et rigtigt spor 4) Smør vaseline eller flydende sæbe på afstøbningen, så gipsen ikke hænger i, og gentag processen. Bagefter kan I male den og skrive dyrets navn, sporets findested og dato på 55

56 Litteraturhenvisninger Bøger/kompendier: Kogekunst i gløder Helen Holm & Leon Møllgaard Spejderforlaget, 1. udgave, 3. oplag, 2003 Friluftslejrskoler en håndbog for lærere og ungdomsskoleledere Det Danske Spejderkorps lejrskoletjenesten Biologisk Samling, 1991 Friluftsliv grunnbok, studieretning for idrettsfag Ivar Mytting & Annette Bischoff Gyldendal Undervisning, 1. utgave, 3. opplag, 2001 Enkelt friluftsliv gamla vildmarksknep Roger Isberg & Margareta Lindman (billeder) Centrum Trykk, Avesta, 2002 Aktiv rundt i Danmark klasse (inspirationshæfte) Skoleidrættens Udviklingscenter/CVU Sønderjylland Ute: Friluftsliv Torvald Wermelin, Roger Isberg & Björn Tordsson Stockholm: Rabén & Sjögren, 5. upplagan, 1982 Den store kanohåndbog Tonni Frandsen Forlaget Mosegaard, 1. udgave, 1. oplag, 2000 En lille håndbog om ild og ler, mad og træskeer Skoletjenesten, Lejre Forsøgscenter, august 2003 Orientering (lommebog) Niels Johannesen, Leif M. Madsen & Vibeke Brandt Nielsen Spejderforlaget A/S, 1. udgave, 2. oplag, 1996 GPS Geocaching og lege (kompendium) Mads Cole, version 1.1, 2010 Artikler Byg en bivuak Axel Edinger Hjemmesider Naturstyrelsen (tidligere Adgangsforhold KFUM Spejderne Illustrationer til knob og rebaktiviteter 56