Vildmarkspiger. Trin for trin. Formål. Indledning

Transkript

1 Årstid: Hele året rundt Forløbets varighed: 5-6 trin + min. 36 timer Trin for trin Formål Dette udfordringsmærke udfordrer primært pigernes kreative og tekniske evner til at se og skaffe, udtænke og opfinde forskellige måder, hvor man kan bruge naturens materialer på forskellige måder. Det sætter store krav til pigernes samarbejdsevner, at de kan finde på løsninger sammen. Indledning Pigerne skal i dette mærke lære basale overlevelsesmetoder. Hvert trin er bygget op om de absolut mest basale ting for at overleve i vildmarken, nemlig vand, mad, ild, ly og signalering. Det er vigtigt, at pigerne lærer disse fem ord at kende. 1

2 Før-trin Hvis pigerne aldrig rigtig har været på spejdertur, skal I nok afholde et før-trin, hvor pigerne skal lære at pakke korrekt ift. at skulle på tur. Hvad er det absolut mest nødvendige, og hvad kan undværes? Læs Hikegak,, trin 3, hvis I mangler inspiration til, hvordan I kan lære pigerne, hvad god oppakning er. Se her: Om tøj og udstyr Tøj Tøj skal give varme og tilbyder beskyttelse mod elementerne. Lag af lys, naturlige fibre er bedst. Hatte/huer er et must, da de tilbyder beskyttelse mod både varme og kulde. Vandtæt ydre lag er nødvendige. Overlevelseskit/-udstyr Overlevelseskittet/-udstyret skal være let håndterbare og fremme overlevelse i enhver situation. Elementer, der kan være i dine lommer, kan omfatte en lighter, vandtætte tændstikker, metaltændstik, en lommekniv, beskyttelsesbriller, kompas, førstehjælpskit og en form for frysetørret mad. Det bør pakkes i en vandtæt beholder, som fx kan lægges i en gryde og vandbeholder og evt. være fastgjort til bæltet. Rygsæk Ud over overlevelseskittet/-udstyret, er en god og komfortabel rygsæk obligatorisk. En rygsæk af omkring 18 kg (40 lbs) er gennemsnitlig. Elementer, der kan puttes heri, er; lommelygte, ekstra jakke, sokker og vanter, en sav, trangia, førstehjælpskasse, frysetørret mad, sovepose og et telt eller en pressenning. 2

3 TJEKLISTE Nyttige ting at inkludere på din vandretur, er: Et kort og kompas. En stor, lys plasticpose vil være nyttig som et tilflugtssted, lyssignal hvis ikke man har regntøj. En lommelygte med ekstra batterier. Ekstra vand og mad. Ekstra tøj såsom regntøj, handsker, en trøje og bukser. Solbeskyttelse, såsom solbriller, solcreme, en hat og langærmet tøj. En skarp kniv. Vandtæt tændstikker, en lighter og/eller flint/metaltændstik. En førstehjælpskasse. En fløjte og et nødblus Kilde: 3

4 Trin 1 - Vand På dette trin bliver I introduceret til fakta om kroppen og vand og dehydrering osv., hvordan og hvor man kan finde vand (altså de mest basale steder), hvorfor det skal filtreres, og hvordan man kan filtrere det. I en overlevelsessituation, er det muligt at leve i længere tid på lidt eller ingen mad. Forskning viser, at en sund person kan overleve på 500 kalorier om dagen uden bivirkninger, og hvis personen har masser af vand og et behageligt hvilested, kan hun leve cirka tre uger uden mad. I løbet af koldt vejr eller perioder med øget aktivitet, skal hun have mere mad for at opretholde en normal kropstemperatur. Vand er langt vigtigere. Man skal have to til tre kopper vand hver dag for at forblive rask. Det er klogt at spare på vandet i din krop ved at reducere aktiviteter, der kan fremme vandtab (dvs. aktiviteter der fx får dig til at svede osv.). At finde vand i sommermånederne er ganske let. Rindende vand som man kan finde i vandløb i isolerede områder, er generelt sikkert til forbrug, men vær opmærksom på, at vand i stillestående områder som fx damme kan medføre sygdom, og det bør enten koges i mindst tre minutter, eller der skal puttes jod i (ni dråber pr liter ) eller halazone tabletter, inden det kan drikkes. (Dette skal I dog ikke prøve) Det er klogt at medbringe en vandrensningsfilter med dig. Dette gør det muligt for dig at gøre brug af stillestående vand i enhver situation, og det er ikke nødvendigt at bære vand med dig. I områder, hvor der ikke er overfladevand til rådighed, kan der graves i fugtig jord, og ved hjælp af vandrensningsfiltret er det muligt at gøre det mudrede vand drikbart. Vand kan også findes på dug af planter, som man kan opsamle i overskårne flasker, eller man kan samle regnvand. I vintermånederne er det klogt at kigge efter vand under isen. Smeltende is i modsætning til sneen giver mere brændstof til kroppen. Husk at hårdt pakket sne vil give mere vand end lys, luftig sne. Spis ikke sne, da det har en tendens til at dehydrere kroppen. Kilde: 8&layout=2&eotf=1&u=http%3A%2F%2Fwww.bcadventure.com%2Fadventure%2Fwildernes s%2fsurvival%2fbasic.htm 4

5 Gode råd til at skaffe vand: Hvis du har et regnslag, kan du binde det op diagonalt mellem to træer og samle regnvandet op på den måde. Hvis du synes, at vandet smager lidt underligt, kan det være, fordi regnvand mangler visse mineraler, som normalt findes i drikkevand. Et andet praktisk råd er at binde en gennemsigtig plastpose omkring en busk eller en gren med blade. Så fordamper vandet fra bladene og kondenseres i plastposen. Hvis du putter afskårne planter i en plastikposer, producerer de også kondensvand, som kan give dig de eftertragtede dråber. Kilde: Aktivitet: Prøv ovenstående teknikker til at indsamle vand. Det kan være, at I bliver nødt til at vente med at se resultatet af jeres vandinsamling til jeres næste møde, men afprøv det. Aktivitet: Vigtigt at rense! Sø, dam, sump eller kilde hvis du finder vand, skal du ikke drikke af det med det samme, da det kan indeholde parasitter, som kan gøre dig alvorligt syg. Rens altid vandet med vandrensningstabletter, eller kog det over en ild i mindst 10 minutter. Selvfølgelig kræver det, at du har tabletter eller en beholder, du kan bruge som kogekar. Tænk altså på at tage det med på rejsen, og hav det altid hos dig. Kilde: 5

6 Filtrering af vand: I skal prøve at filtrere vandet på denne måde: Begynd med at fylde en beholder med vand fra en å/vandpyt eller andet og mål vandets ph-værdi. Det gør I ved at hælde kogende vand over et kvart rødkålshoved og lade det trække i 5 minutter. Det væske, der kommer ud, er blå/lilla og kan bruges som ph-indikator. Hvis farven i væsken ikke ændres, når I blander den med åvandet, er vandet neutralt og har en ph-værdi på 7. I skal blande 1 del åvand med 3 dele rødkålsvand. Hvis væsken derimod bliver rød er vandet meget surt; ph under 3, hvis den er pink; ph mellem 4 og 5, hvis væsken er grøn er den basisk; ph mellem 8 og 10, hvis den er gul, er den meget basisk; ph over 10. Nu har I et udgangspunkt. Skær toppen af en plastflaske og sæt toppen omvendt i bunden som en tragt. Læg et kaffefilter i tragten og fyld halvt op med knust trækul fra jeres bål. Oven på kullet skal der fyldes med fint sand. Hæld åvandet gennem mælkekartonen og lad de sive ud i en skål. Mål hvor rent det er blevet ved hjælp af rødkålsvandet. Materialeliste: Der skal laves et bål til denne aktivitet, rødkålshoved, plastflaske, kaffefilter, trækul, fint sand, mælkekarton, en skål Forskellige vandrensningssystemer I kan anskaffe i Spejdersport: 6

7 Trin 2 - Mad På dette trin skal I udnytte, hvad man kan finde af spiselige ting i naturens køkken. Om at finde mad i vildmarken: At finde mad i vildmarken kan vise sig svær, men på ingen måde umuligt. Prøv at finde noget, før du bruger din overlevelsesmadrationer. Hvis vand ikke er let tilgængelig, skal du forsøge at begrænse dit fødevareforbrug, da det kræver mere vand til at fordøje. Husk på, at alle pelsdyr og græsfrø er spiselige, og at der er mere madværdi i rødderne af planter end i bladene. Ekstra forsigtighed bør udvises, når det gælder fisk og skaldyr. Undgå muslinger i sommermånederne, da de indeholder nogle giftstoffer, som ikke er til stede i løbet af vinteren. Søpindsvin, en stikkende lilla eller grøn havdyr, kan indtages ved at bryde dem op og spise de røde eller gule æg indeni. Frøer, slanger, øgler og fugle er også spiselige. Fjern hoved, indvolde og hud, før du tilføjer dem til puljen. Giftige planter Der bør udvises forsigtighed ved indtagelse af en ukendt plante i ørkenen. Undgå røde og hvide bær og planter, der ligner bønner, meloner og agurk, da de ofte er giftige. Der findes et stort udvalg af svampearter, de fleste er spiselige, men nogle er yderst farligt og bør undgås, medmindre man positivt kan identificere dem. Kilde: 8&layout=2&eotf=1&u=http%3A%2F%2Fwww.bcadventure.com%2Fadventure%2Fwildernes s%2fsurvival%2fbasic.htm I kan lave trinnet på forskellige måder alt efter, hvad I har lyst til, hvilken årstid det er, og hvilket område I bor i. Der er her tre forslag til aktiviteter: 7

8 Aktiviteter: Første mulighed: Tag på fisketur husk at have købt lystfiskertegn i forvejen. Se her: (Der kan købes et dagskort for 35 dkk.) I skal derefter rense jeres fisk fra bunden og stege dem over bål og spise dem. Hvis ikke der er naturligt fiskested i nærheden, kan I tage til en put and take. Anden mulighed: I skal se, hvad I kan finde af mad i naturen og så lave et måltid ud af det, I har fundet. Her kan I finde opskrifter på mad, som I kan lave med de ingredienser, I har fundet i naturen: Tredje mulighed: I skal på svampejagt. Dette skal kun foregå med en kyndig vejleder. Prøv at lave en svampestafet eller konkurrence og se, hvor mange forskellige svampe, I kan finde. Trinnet afsluttes med, at I skal tilberede svampene. 8

9 Trin 3 - Ild Ild er altafgørende i en overlevelsessituation. Ilden kan give varme, kan bruges til tilberedning af mad, kan bruges til værn for dyr og insekter (kan holde farlige dyr væk), den kan bruges til at rense vand med, man kan lave redskaber og våben med det, og man kan sterilisere med den. Men hvordan er det bedst at bygge et bål og hvilke materialer skal man bruge? Og hvordan tænder man et bål uden at bruge tændstikker eller lightere? Pigerne skal på dette trin først tænde et almindeligt bål og derefter tænde et bål uden brug af tændstikker eller lightere. Der er tre forslag til at tænde ild uden brug af disse hjælpemidler. Bålregler Bål kan være farlige. Her er nogle regler, der er vigtige at følge, når du laver bål: Find ud af om det er tilladt at tænde bål, der hvor du er. Find ud af om du må samle ved fra skovbunden. Tænd aldrig bål hvis det blæser meget. Tænd aldrig bål hvis der er tørt. Tænd aldrig bål hvis ilden kan brede sig. Tænd aldrig bål tæt på buske og træer. Tænd aldrig bål uden en voksen i nærheden. Sluk altid dit bål, når du er færdig med det. Kilde: 9

10 Om at tænde et almindeligt bål Hvad skal du bruge Brænde enten hugget eller grene som du finder i skovbunden, og saver og hugger til. Små grene og kviste. Du kan også flække tynde pinde af brændet med en økse. Økse (måske) Sav (måske) Spade (måske) Tændstikker (eller lighter i regnvejr) - prøv også at tænde ild uden tændstikker. Avispapir Tid Mindst en time eller to til at tænde op og bruge bålet. Sådan gør du Bålplads: Først skal I have en bålplads. Husk at skoven er et brandfarligt sted specielt om sommeren. Det kan være livsfarligt, for såvel jer selv som andre, at tænde bål det forkerte sted i en tør periode. Hvis I er i skoven, skal I bruge en af de specielle bålpladser der findes mange steder eller snakke med skovfogden om hvor I kan tænde bål. Hvis I skal lave bålpladsen selv, skal I have en spade med. Stik størrelsen på bålpladsen af med spaden. Bålpladsen kan være rund eller firkantet det bestemmer I selv. Grav græstørvene op i firkanter og læg dem i en bunke lidt væk. Så kan I altid lægge dem på plads igen, når I ikke skal bruge bålpladsen mere. Plan bunden af bålpladsen ud, og tag alle flintesten væk (de springer ud af bålet i små farlige stykke når de bliver varme). Stiv bålpladsens kant af med sten eller træstykker. Indret siddepladser rundt omkring bålet. I kan finde nogle store kævler der kan bruges som bænke eller nogle små stykker træ I kan sidde på som stole. I kan også bare lægge nogle liggeunderlag ud, og sidde på jorden. Brænde For at kunne lave et bål, skal I have brænde. Hvis der ikke er noget I kan bruge, må I gå på jagt efter døde grene og kviste i skovbunden. Dem er der tit mange af. Husk at det er forbudt og dumt og besværligt at bruge grene fra levende træer. De er fugtige og svære at få ild i. Find alt det brænde I skal bruge inden I tænder bålet, og slæb det med hen til bålplad- 10

11 sen. Sav og kløv de grene I har fundet til brænde. De tynde grene kan I bare knække med hænderne. Hvis I ikke har save og økser med, kan I også knække de lange grene ved at lægge dem op af en sten, og trampe på dem. I kan også brænde lange grene ved at skubbe dem ind i ilden efterhånden som de brænder op. Sorter brændet i flere bunker: Tykke brændekævler Mellemstore grene Tynde grene, der er helt tørre Tynde kviste eller grangrene til optænding. De skal også være helt tørre. Rigtige fjeldræve laver optændingsbrænde ved at kløve tynde pinde af et stort stykke brænde. Det er smart i regnvejr, hvor alt andet træ kan være vådt. Faktisk kan man bruge forskelligt brænde alt efter hvad man skal bruge bålet til: Bøg, eg og birk er lidt sværere at antænde. Det brænder med få flammer og mange gløder. Det er godt til glødebål, der giver strålevarme og lavere temperaturer over længere tid. Det bruges når man skal stege kød eller bage brød. Og til at varme sig ved. Gran, fyr og poppel er let at antænde og det brænder hurtigt, med store flammer og meget varme men det danner kun få gløder. Det er godt til mad som pandekager, der kræver flammer og meget varme. Hvis du har flere typer træ er det smart at tænde op med det letantændelige og lægge godt glødebrænde på når ilden først har fået fat. At tænde bål Der findes mange forskellige slags bål. Her viser vi det der hedder pagode-bålet for det er let at få til at brænde og så er det godt at lave mad over. I gør sådan her: Find to stykker brænde der er centimeter i diameter og centimeter lange. Læg dem parallelt med lidt luft imellem som vist på tegningen. Læg dem så de peger i vindens retning. Find to stykker mere, og læg dem på tværs ovenpå de andre. Og så måske to mere på tværs og ovenpå. Det skal ligne et lille fint hus en pagode. Krøl nogle avissider sammen til små kugler, og læg dem ind i pagoden. Knæk en masse tynde kviste i stykker, og sæt dem lodret ned omkring aviskuglerne. Kom nogle tynde grene udenpå. Nu har du et bål der kan tændes med en enkelt tændstik hvis brændet er tørt og I er heldige. Tænd bålet med en tændstik fra vindsiden så flammerne bliver suget ind gennem bålet. Knæk flere tynde grene og kviste i stykker, og læg dem på kryds og tværs over bålet. Giv bålet masser af dem så det får rigtig godt fat. Giv tykkere og tykkere pinde og til sidst brænde på kryds og på tværs så der kan komme luft til ilden. 11

12 Hvis I skal lave mad over bålet kan I godt lægge meget brænde på i starten så der bliver dannet rigtig mange gløder til kogeblus. Hold ilden ved lige med brænde Og så er det tid til at ligge på ryggen og kigge flammer og opfinde røg-vendere hvis I ikke skal se at komme i gang med at stege, bage, koge, brase bålmad. Husk at slukke Hvis der stadig er ild i jeres bål når I skal gå, skal I sørge for at slukke det. Den bedste måde er at hælde vand på det, og røre i det med en pind. Når det ikke ryger mere, er der ikke flere gløder. Husk at I har lånt bålpladsen, og at I skal efterlade den så der er rart at komme for andre. Tag alt affald med jer, og ryd op på pladsen så resten af brændet ligger i en pæn bunke. Hvis I selv har gravet bålpladsen, skal I lægge græstørvene tilbage på plads. Kilde: Ild uden tændstikker Lidt om ild uden tændstikker Hvad ville du gøre, hvis du en dag havde brug for at kunne tænde bål, men havde glemt tændstikkerne? Her er nogle ideer til ild uden tændstikker - der findes flere. De fleste kræver lidt øvelse, men det er sjovt - og en god fornemmelse at kunne lave sin egen ild. Sådan gør du Grundidéen, når du slår ild er, at du laver nogle gnister. Der er forskellige måder at slå gnister på: Gnister med flint og stål Gnister med metaltændstik Gnister med sol og forstørrelsesglas Gnisterne skal du fange i et materiale som fænger let. Det kunne være tør birkebark i helt tynde strimler, et stykke blår, der ikke er imprægneret eller fibre fra en tørret tøndersvamp. Når du fanger en gnist i dit fæng-materiale, så skal du puste og puste og give mere fængmateriale, så du får små flammer. Læg bittesmå tynde, tørre kviste på flammen - eller spåner du har snittet af f.eks. fyr - og byg langsomt din lille ild op med tykkere kviste, grene og til sidst brændestykker. Så har du lavet din egen ild - og kan gå igang med SkovMad. 12

13 Gnister med flint og stål Find en lille flintesten og et stykke stål. En gammel fil er god. Du kan også købe specielt metaltændstik. Slå med flintestenen mod stålet - eller med stålet mod stenen. Det giver gnister. De gnister du laver, skal du fange i et materiale der fænger let. Se ovenfor hvordan du bygger bålet op. Gnister med metaltændstik I friluftsforretninger kan du købe det man kalder en metaltændstik. Den består af et rundt stykke stål og en kniv. Når du kører kniven ned af stålstangen kommer der gnister. Gnisterne får du til at fænge og brænde som ovenfor beskrevet. Gnister med sol og forstørrelsesglas Når solen skinner, kan du fange dens lys i et forstørrelsesglas og centrere det på et materiale der fænger let. Læg dit fæng-materiale på jorden og bevæg forstørrelsesglasset op og ned mellem solen og fæng-materialet til du finder den rigtige afstand. Du skal se solens lys som en lille, klart lysende prik - og hvis du gør det rigtigt og solen lyser klart, vil du hurtigt kunne se røg stige op - så er der gløder i dit fæng-materiale, som du kan lave ild af. Kilde: 13

14 Trin 4 - Ly I en overlevelsessituation, er det vigtigt at kunne søge ly og bruge naturen selv til dette, altså at kunne se de naturlige steder, hvor det giver nogle naturlige fordele ved at udnytte de steder til ly. Derfor er det først og fremmest vigtigt at vælge stedet/området, hvor dit ly skal bygges: Når man begynder at lede efter et sted, skal du overveje, om stedet: Indeholder materiale til at foretage den type husly du har brug for. er stor nok og niveau nok for dig til at ligge behageligt. Giver beskyttelse mod vilde dyr og sten og døde træer, der kan falde. Er fri for insekter, krybdyr og giftige planter. Du skal også huske på de problemer, der kan opstå i dit miljø. For eksempel: Undgå oversvømmelsesområder. Undgå lavine eller løse sten i bjergrigt terræn. Undgå steder i nærheden vandmasser, som ligger under højvande mærket. HUSK: Når kroppen er i hvile, mister man så meget som 80 procent af kroppens varme til jorden. For at reducere varmetabet til jorden, skal der mellem dig og jorden være en eller anden form for isolerende materiale, fx blade, underlag eller andet inde i dit husly. Kilde: 14

15 Aktivitet - Byg et ly Herunder er der forskellige forslag til at bygge ly på i forskellige situationer. Det foreslås dog, at det ly pigerne skal bygge enten skal være forslag nummer 2 eller også, at pigerne kan lave en bivuak som et ly, hvis ikke de har prøvet det før. Et godt ly er en lille overdækning, der er isoleret fra bunden, beskyttet mod vind og sne og indeholder et bål er ekstremt vigtigt i vildmarken overlevelse. Før du bygge dit husly skal du være sikker på, at der i det omkringliggende område er de materialer, der kræves, for at opbygge et godt bål, en god vandkilde og læ for vinden. Disse ly kan være: 1. Naturlige ly, såsom huler og udhængende klipper. Husk, at disse huler allerede kan være optaget af dyr. 2. Udvide det naturlige hul under et væltet træ og byg vægge op med bark eller grene, tykt græs og pressenning. 3. I nærheden af et stenet kystområde, kan du opbygge et stenhusly i form af et U, hvor taget består af drivtømmer eller andet. 4. En Wigwam kan konstrueres ved hjælp af tre lange stænger. Bind toppen af stængerne sammen og opret dem et passende sted. Dæk sider med en presenning, grene, regntøj eller andre egnede materialer. Byg et bål i midten af Wigwam, og lav et hul i toppen, så røgen kan slippe ud. (Det anbefales dog, at bålet er udenfor, så der ikke er nogen, der kommer til skade af røgen). 5. Hvis du finder dig selv i åbent terræn med sne, vil en snegrotte giver godt læ. Grav en tunnel ind i siden for omkring 60 cm (24 in) og byg din hule. Indgangen til tunnelen bør føre til det laveste niveau af hulen, hvor madlavning og opbevaring af udstyr vil blive. Mindst to ventilations huller er nødvendigt, helst en i taget og en i døren. Kilde: 8&layout=2&eotf=1&u=http%3A%2F%2Fwww.bcadventure.com%2Fadventure%2Fwildernes s%2fsurvival%2fbasic.htm 15

16 Trin 5 - Signalering I en overlevelsessituation er det vigtigt at kunne gøre omverdenen opmærksom på, at du har brug for hjælp, og signalering er derfor altafgørende. De nedenstående råd gælder selvfølgelig kun, hvis man ikke har en mobiltelefon eller mobilsignal eller radio. Hvad skal du gøre?: Så længe du er sikker i dit ly, skal du vente, hvor du er. Hold dig i nærheden. Gør dig sikker og synlig, og vent på at blive reddet. Hvis redningsberedskabet ikke vil komme eller dage er gået uden tegn anden kontakt fra omverdenen, så skal du til at planlægge at redde. Dette er den sidste udvej. Efterlad et signal med det, du kan finde til at angive den retning, du tager. Forskellige signalværktøjer: Spejl eller andre reflekterende objekter, nødblus, fløjte, flag, lyse tørklæder, glimt bånd, lommelygte, laser pointer, soltæppe. Kilde: Hvordan man kan signalere, hvor man er: I en overlevelsessituation, skal du få din redningsmands opmærksomhed. En måde at gøre dette på er at lave menneskeskabte geometriske mønstre såsom lige linjer, cirkler, trekanter, et SOS eller X s, et stort bål eller lysglimt, eller kontraster uanset om det er i farve eller skygger i nærheden af dit ly. Den type af signal, der anvendes vil afhænge af det miljø, du befinder dig i. Der er to primære måder at få opmærksomhed på og på at kommunikere, at du har brug for hjælp, nemlig det visuelle og lyd. Det betyder, at du bruger det materiale, du har til rådighed alt afhængig af din situation. Uanset hvad kan du altid have visuelle og lyd-signaler klar til brug. Visuelle signaler Disse signaler er materialer eller udstyr, du bruger til at gøre din tilstedeværelse kendt for redningsfolkene. Visuelle signaler kan være bål, røg, nødblus, og mange andre former for signalering. 16

17 Ild I mørket er ild et effektivt visuelt virkemiddel til signalering. Byg tre bål i en trekant (det internationale nødsignal) eller i en lige linje med omkring 25 meter (83 fod) mellem bålene. Byg dem, så snart tiden og situationen tillader det, og beskyt dem fra elementerne. Hvis du er alene, kan det være svært at opretholde tre bål. Hvis det er tilfældet, vedligehold kun et signal bål. Røg I løbet af dagslys, bygge en røggenerator og bruge røgen til at få opmærksomhed. Det internationale nødsignal er tre søjler af røg. Prøv at lave røgen en bestemt farve, der står i kontrast til baggrunden, dvs. mørk røg mod en lys baggrund og vice versa. Hvis du kan næsten kvæle et stort bål med grønne blade, mos, eller en smule vand, vil bålet fremkalde hvid røg. Hvis du tilføjer gummi eller oliemættede klude til et bål, vil du få sort røg. Røg-signaler er kun effektiv på forholdsvis rolige, klare dage. Høj vind, regn eller sne sprede røg, mindske dens chancer for at blive set. Røggranater Hvis du har røggranater med dig, kan du bruge dem i det samme mønster som beskrevet for brande. Holde dem tørre, så de vil arbejde, når du har brug for dem. Pas på ikke at antænde vegetationen i området, når du bruger dem. Rød er en internationalt anerkendt farve for nød, men enhver farve røg, hvis de bruges ordentligt, vil tiltrække opmærksomhed. Kilde: TF-8&layout=2&eotf=1&u=http%3A%2F%2Fwww.outdoor-survival-guides.com%2Foutdoorsurvival-guides-how-to-build-a-shelter-make-shelter%2F Aktiviteter: Pigerne skal eftergøre flere af disse signaler alt efter, hvad I har lyst til. 17