Klima & Energi Status for 2010 Side 1 af 29
Indhold INDLEDNING... 4 ENERGIEFFEKTIVISERINGSPROJEKTER 2010... 6 AFSATTE PULJE TIL ENERGITILTAG... 6 ANLÆG & DRIFT... 7 SAMLET... 7 2011 HVAD SKAL DER SKE?... 8 ENERGIMÆRKNING... 9 BEMÆRKNINGER TIL DE UDARBEJDEDE ENERGIRAPPORTER... 9 Eksempel 1 - Hotherskolen faxevej 4. -- Besparelsesforslag 3 og 4:... 10 Eksempel 2 - Hårlevhallen industrivej 39 Besparelsesforslag 1:... 10 Eksempel 3- Hellestedet børneinstitution Tåstrupvej 002A Besparelsesforslag 1:... 11 INDRAPPORTERING FOR 2010... 13 SKOLER, FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBER... 13 INSTITUTIONER... 13 SPORTSHALLER... 13 FÆLLESKONKLUSION... 13 INDRAPPORTERINGER... 14 CO2 REGNSKABET FOR 2009... 17 BEMÆRKNINGER TIL CO2 REGNSKABET FOR 2009... 18 KLIMATILPASNINGSTILTAG I STEVNS KOMMUNE... 19 HÅNDTERING AF REGNVAND, HAVVAND & GRUNDVAND... 19 2010 - DET ER SKET... 19 Klippinge... 19 Fejltilslutninger... 19 Højvandsluk ved Gevnømose... 20 2011 HVAD SKAL DER SKE?... 20 OVERSVØMMELSER OG KLIMATILPASNING... 20 ØVRIGE IVÆRKSATTE TILTAG... 22 Pixibog... 22 CTS-styring... 22 Side 2 af 29
ERFA møder serviceledere/-tekniker... 22 Formidling... 23 Nyhedsbrevene... 23 Hjemmesiden... 23 Erfaringsudveksling... 23 Klimafestival Region Sjælland... 23 Hybrid belysning... 24 Solceller Hårlevhallen... 24 El-biler... 24 BILAG... 25 1. CO2 REGNSKABET FOR 2009... 25 2. ENERGIMÆRKNING... 27 Side 3 af 29
Indledning Over de sidste 150 år er gennemsnitstemperaturen steget med næsten 0,8 ºC på verdensplan og omkring 1 ºC i Europa. De 11 år ud af de 12 år (1995-2006) var blandt de 11 varmeste år registret over globale gennemsnitlige overfladetemperaturer siden 1850. Uden en global handlingsplan til at begrænse emissionerne forventes det, at de globale temperaturer vil stige yderligere med 1,8-4,0 ºC inden år 2100. Hvis det bliver mere, vil det være langt mere sandsynligt, at der kan opstå uoprettelige og muligvis katastrofale ændringer. Dette gør klimaændringerne til tidens måske alvorligste miljøproblem. Fokus er rettet mod den forøgede drivhuseffekt, dens påvirkning af jordens varmebalance og den deraf følgende risiko for globale klimaændringer. Hovedsynderen er gassen kuldioxid eller - som oftest omtalt med den kemiske formel - CO2, der dannes og udsendes ved næsten enhver form for forbrænding 1. EU og Danmarks klima- og energipolitik er forankret i FN's Klimakonvention, hvis mål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, som forhindrer farlige klimaforandringer. 192 lande, herunder Danmark har underskrevet konventionen. I Danmark udgav regeringen i marts 2008 rapporten "Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark". Rapporten forudser en kommende stigning i stormskader, ligesom rapporten beskæftiger sig med påvirkningerne fra den stigende mængde nedbør, den forøgede vindhastighed og forventningerne til flere hedebølger. Som alle andre af landets kommuner arbejder Stevns kommune for en nedsættelse af CO2 udledningen. 2009 blev året hvor Stevns Kommune for alvor gik ind på klima- og energiområdet og målrettede arbejdet med forslag der kan reducere energiforbruget. Stevns kommune indgik i 2009 en klimakommuneaftale med dels Danmarks Naturfredningsforening dels med det daværende Elsparefonden nu Center for Energibesparelser. I aftalerne forpligtede kommunen sig som virksomhed til at reducere CO2-udledningen med 2 % om året frem til 2012. Aftalerne indebærer, at kommunen har og skal udarbejde: En klimahandleplan for 2010-2011 Årligt skal opgøre reduktionen af CO2-udledningen og offentliggøre resultatet bl.a. på kommunens hjemmeside Den handleplan som Klima- og Energiteamet pt. arbejder efter er gældende for perioden 2010-2011. Derfor skal der med udgangen af 2011 være udarbejdet en handleplan for en kommende periode. Det overvejs pt. om der skal indgås nye aftaler med Danmarks Naturfredningsforening og Center for Energibesparelser. 1 kilde: Det Europæiske Miljøagentur: http://www.eea.europa.eu/da/themes/climate/about-climate-change. Side 4 af 29
I 2010 er vi kommet godt i gang med inddatering/opsamling af energidata fra de kommunale ejendomme, CO2 regnskabet viser pæn reduktion i CO2-udledningen og vi er næsten kommet i mål med energimærkningen på samtlige ejendomme. Derudover er der arbejdet med forskellige fremadrettede tiltag, som løbende information via www.stevns.dk og internt nyhedsbrev, ERFA gruppe for serviceteknikkere og denne første statusopgørelse for klima- og energiteamets arbejde i 2010. På budget 2010 var afsat kr. 1.5 mio. til energieffektiviseringstiltag og på budget 2011 er ligeledes afsat 1.5 mio. foruden midler på anlægsrammen til tiltag på klimaskærmen. Der er i 2010 opnået en samlet besparelse i de kommunale ejendomme på kr. 872,233 ved en direkte investering fra energipuljen på kr. 1.518.757, samt indtænkning af energieffektive tiltag under almindelig vedligehold/ renoveringer og anlægsinvesteringer. Susanne H. Rasmussen Teknik & Miljøchef Side 5 af 29
Energieffektiviseringsprojekter 2010 Af nedennævnte oversigter fremgår samtlige energieffektiviseringstiltag, anlæg og vedligeholdelsestiltag som er blevet foretaget i 2010. Det er investeringer indenfor belysning, ventilation, automatikstyringer, pumper & motorer samt adfærdsregulering. Der er fokus på tiltag, som kan reducere energiforbruget, Co2-udledningen og driftsudgifter for Stevns Kommune. Afsatte pulje til energitiltag Side 6 af 29
Anlæg & Drift Samlet Side 7 af 29
2011 hvad skal der ske? Erfaringsmæssigt ved vi, at der i løbet af året sker ikke tilsigtede hændelser, der kræver reparation og evt. udskiftning, og hvor energivinklen bliver indtænkt for eventuelle besparelser. Side 8 af 29
Energimærkning Energimærkning af offentlige bygninger er lovpligtigt. Alle offentlige ejendomme over 1.500 m 2 skal energimærkes hvert 5. år fra den 1. januar 2006. Bygninger under 1.500 m 2, der ikke tidligere har været omfattet af krav om regelmæssig energimærkning, skal mærkes første gang senest den 1. juli 2009. Dette gælder for bygninger, der huser: den offentlige forvaltning, institutioner, selskaber, foreninger mv., som finansieres af offentlige midler. Alle nyopførte bygninger skal energimærkes før ibrugtagning. Selve energimærkningen sker nu ved hjælp af en skala fra A til G. Skalaen kendes fra mærkningen af hårde hvidevarer, men adskiller sig ved at have to kategorier inden for hvert bogstav, altså A1, A2, B1, B2 osv. Denne skala er udviklet for, at kunne dække de mange variationer i den danske bygningsmasse. Det fremgår tydeligt af mærkningen, hvad der kan gøres for at spare på energien i den enkelte bygning, hvilke forbedringer der er rentable at lave, og hvordan forbedringerne vil påvirke ejendommens placering på energiskalaen. Formålet med energimærkningen er, at motivere til energibesparelser og til mere effektiv udnyttelse af energien. Energimærkningen skal også give Kommunen et bedre overblik over de kommunale bygningers forbrug af varme, el og vand. Stevns Kommune har været i gang siden primo 2009 og de første energimærkninger var klar i august samme år. Arbejdet med energimærkningerne var oprindeligt forventet afsluttet medio 2010, men af forskellige årsager har projektet taget meget længere tid end aftalt, hvorfor de sidste energimærkninger først er afleveret til kommunen primo 2011. En oversigt over energimærkningen er vedlagt som bilag. Bemærkninger til de udarbejdede energirapporter Forslagene til energiforbedringer bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Hvert enkelt forslag til investering er foretaget ud fra et skøn, der tager afsæt i udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simple tilbagebetalingstider, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Side 9 af 29
Under yderlige oplysninger i energirapporten, står der desuden: Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagne iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og fortages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves myndighedsgodkendelse. Energi teamet vurderer umiddelbart, at ovenstående afsnit i sin enkelthed betyder, at de indhentede tilbudte løsninger, som er valgt ud fra energirapporten, altid bør fagligt vurderes for den aktuelle løsning. Det vurderes, at tekstens ordlyd betyder, at når der skal reduceres energi og Co2- udledning, skal løsningerne og bygningen fagligt screenes for, at vurdere om løsningen nu også tager højde for den enkelte bygnings reducerende energipotentiale i sin helhed, samt om den udførende energikonsulent nu også har den nødvendig faglig erfaring og viden om både klimaskærmen og de tekniske installationer, så energikonsulenten har vurderet retvisende og / eller fyldestgørende. Ovenstående vurdering følges op af en række eksempler for at anskueliggøre, at en screening af bygningerne ud fra energirapporterne er nødvendig for, at finde det rigtige reducerende energi- og driftsbesparende potentiale. Eksempel 1 - Hotherskolen faxevej 4. -- Besparelsesforslag 3 og 4: Efterisolering af varmefordelingsrør og brugsvandsrør / cirkulationsledning. Energirapporten viser, at der er et øget el-forbrug på henholdsvis 2.319kW/h/ 10kW/h pr. år. Vi undrede os over hvordan der kan forekomme yderlige el-forbrug (formentlig på en pumpe) når der sættes isolering på rørene. Vi spurte den energikonsulent, der havde udarbejdet rapporten og energikonsulenten svarede, at det ikke var umiddelbart til at svare på, men programmet havde jo udregnet det så det måtte være rigtig, men kunne i øvrigt ikke selv give en god logisk forklaring på dette fænomen, og medgav at det nok var forkert. Besparelsesforslag 3 ville indbringe en årlig besparelse på kr. 22.900 med en skønnet investering på kr. 113.800 og vil hermed have en tilbagebetalingstid på 5 år, men såfremt der er øget elforbrug som beskrevet ovennævnt, og denne ikke er regnet med, vil besparelsen ligge i nærheden af kr. 18.500 og i stedet for have en tilbagebetalingstid på 6,2 år. El-forbrug ville derimod medregnet i besparelsen i energirapporten og som det formodes er forkert, give en fortjenesten på ca. kr. 27.500 med en ca. tilbagebetalingstid på 4,1 år. Hvad der er rigtigt kan kun findes ved en screening af bygningen ud fra energirapporterne og derefter en nærberegning. Eksempel 2 - Hårlevhallen industrivej 39 Besparelsesforslag 1: Udskiftning af belysning i træningscenter. Energirapporten viser en årlig besparelse på kr. 8.900, hvilket energirapportens energikonsulent skønner til en investering på kr. 21.300, hvilket giver en tilbagebetalingstid på 2,4 år. Efter indhentning af tilbud er det klart at prisen er blevet langt højere, nemlig en pris på kr. 39.894, hvilket giver 4,5 år i tilbagebetaling, og efter vores beregninger kun Side 10 af 29
giver en besparelse på kr. 8.024. Er denne besparelse rigtig udregnet vil det give en tilbagebetalingstid på 4,8 år. Her er det klart at se at energirapporten ikke angiver det rigtige billede på investering og tilbagebetalingstid, og tilbagebetalingstiden kunne i realiteten lige så godt have været 5,2 år og dermed ikke skulle indregnes i det lovgivningen forventer til energibesparende tiltag. Det skal dog bemærkes at arbejdet er udført og at det stadig er en god investering lige på denne sag. Eksempel 3- Hellestedet børneinstitution Tåstrupvej 002A Besparelsesforslag 1: Udskiftning af ventilationsaggregat. Energirapporten viser en årlig besparelse på kr. 24.500, hvilket svare til ca. 35.000 kw/h pr. år. Vores beregninger som er fortaget efter at AT-Påbuddet er givet, viser ud fra det gamle anlæg til et nyt som beskrevet i energirapporten, en kw/h besparelse på ca. 14000 kw/h, hvilket svare til en ca. besparelse på kr. 10.000. Energikonsulenten har skønnet en investering på kr. 175.000, hvilket svare til en tilbagebetalingstid på 7,2 år. Vores indkommene tilbud angiver en investering på kr. 270.000 for en lidt reduceret løsning i forhold til den angivne løsning i energirapporten. Såfremt der efter vores beregninger spares omkring kr. 10.000 så er tilbagebetalingstiden 27 år, og såfremt vi skulle tage energikonsulentens skønnede vurdering på besparelsen (de kr. 24.500) er tilbagebetalingstiden gået fra de 7,2 år til 11,2 år. Dette er 3 eksempler fra 3 forskellige institutionstyper, men der er fundet mange flere unøjagtigheder der samlet viser, at energirapporterne (EMO) ikke kan stå alene. Tager vi energirapporterne og f.eks. vil investere i alle tiltagene for samlet kr. 40.632.559 og derved skulle få en årlig besparelse på kr. 4.060.961, illustrere nedenstående skema at der er visse forbehold, der bør tages inden der investeres. Tabellen nedenfor viser nogle af de værste eksempler på hvorfor energirapporterne ikke kan stå alene, og hvorfor tiltag og løsninger skal vurderes fagligt i et helhedsperspektiv for hver bygning. Skemaet vises f.eks. at Stevns Naturcenter vil kunne opnå en energibesparelse på kr. 57.318 men gennemsnitsforbruget er kun på kr. 43.301. Varmeforbrug Besparelse Investering INSTITUTION/ BYGNING KR KR KR Skelbækskolen og SFO 77.995 76.180 1.338.920 Store Heddinge Skole, Boestofte 80.760-7.856 868.602 Klippinge Børnecenter 37.360-468 101.000 Lærkehuset 86.368 0 253.500 Børnecentret Erikstrup 73.949 77.606 903.629 Druelund Børnecenter 27.072 26.115 373.111 Rådhus Store Heddinge 205.232 165.093 2.409.543 Stevns Naturcenter 43.301 57.318 1.231.312 Alle ovenstående tal kan godt variere lidt i forhold til de enkelte poster, da f.eks. energiforbruget i kw/h er en enhed, og prisen på energi en anden, og den er nødvendigvis ikke overensstemmende Side 11 af 29
med det Stevns kommune giver for energien, hvilket også er en fejlkilde når der skal beregnes tilbagebetalingstider. Hvis der sorteres i energirapporterne og udtages de energibesparende tiltag som er under 5 år ser tallene sådan ud når de tages direkte ud fra energirapporterne: Samlede investering kr. 4.047.002 med en samlet besparelse på kr. 1.229.006, hvilket giver en tilbagebetalingstid på 3,3 år. Umiddelbart lyder ovenstående jo ret tillokkende, men de tal skal ligeledes ses i det perspektiv som ovenstående tabel og ovenstående eksemplerne er udtryk for. Uanset hvilke tiltag og uanset hvilke tilbagebetalingstider der foreligger, så er energirapporterne (EMO) unøjagtige og ikke retvisende i et helhedsperspektiv i forhold til bygningernes reducerende energipotentiale. Det er derfor blevet besluttet, at screeningerne af bygningerne bør tage udgangspunkt i energirapporterne (EMO) og deres besparelsesforslag som umiddelbart ifølge energirapporten (EMO) ligger med tilbagebetalingstider på under 5 år. Der bør herefter udarbejdes en overordnet rapport som indikerer de retvisende investeringer og besparelsespotentialer som reelt ligger på under 5 år, og disse bør derefter iværksættes. Side 12 af 29
Indrapportering for 2010 I 2009 selvudviklede Stevns kommune et indberetningsværktøj / database for opsamling af energidata fra 35 af de kommunale ejendomme primært daginstitutioner, skoler og ældrecentre. Institutionsledere og serviceledere/teknikere har ansvar for inddateringerne, som danner grundlag for at forbruget kan følges løbende. Da indrapporteringerne reelt først er påbegyndt i efteråret 2009, og der har været en del tilpasninger af visningerne / registreringerne, og indtastningerne i nogle tilfælde har været ustabile og fejlagtige, kan der på deltal, der stammer fra indrapporteringen forekomme variationer i forhold til de samlede overordnede afregningstal, som bliver registreret i løbet af juni 2011. Skoler, fritids- og ungdomsklubber På El og varme er der en beregnet reduktion på ca. 118 ton Co2 udledning, hvilket svare til en beregnet graddagskorrigeret reduktion på ca. 175 MW/h. Dette har et graddøgnskorrigeret driftsbesparelsespotentiale på ca. kr. 260.000. Institutioner På El og varme er der en beregnet reduktion på ca. 60 ton Co2 udledning, hvilket svare til en beregnet graddagskorrigeret reduktion på ca. 265 MW/h. Dette har et graddøgnskorrigeret driftsbesparelsespotentiale på ca. kr. 185.000. Sportshaller På El og varme er der en beregnet reduktion på ca. 56 ton Co2 udledning, hvilket svare til en beregnet graddagskorrigeret reduktion på ca. 195 MW/h. Dette har et graddøgnskorrigeret driftsbesparelsespotentiale på ca. kr. 175.000. Fælleskonklusion Effekten af tiltag er spredt ud på forskellige tiltag og steder, men samlet kan det konkluderes, at de energireducerende tiltag virker. De tiltag der fx er fortaget på hal-området, specielt på Hårlev hallen, er der en markant beregnet gradkorrigeret energi / driftsbesparelse fra 2009 til 2010 på ca.126 MW/h, hvilket svare ca. til kr.118.717. Side 13 af 29
Indrapporteringer Nedennævnt vises to eksempler på hvordan indrapporteringerne kan aflæses i grafer således at det bliver muligt at se og tolke forbruget. Det er grafer for henholdsvis Hårlev hallen og Strøby hallen, begge 2010/2009. De fleste af kurverne kan forskelligheden på 2009 & 2010 forbruget tydeligt aflæses. Grafen øverste til højre har yderlige en kurve (blå), der viser den beregnede månedlige Co2 udledning for et normår på den aktuelle bygning (udledt via gennemsnitlige El- og varmeforbrug på tilsvarende bygninger udledt fra ELO-rapporter, samt screening af den aktuelle bygning). Derudover er det et felt (det gule) der viser årets akkumulerede Co2 udledning. Den midterste graf i højre side viser det samlede energiforbrug for 2009; det akkumulerede forbrug for 2010, samt det beregnede energiforbrug ud fra ELO-energitallene og screening af den enkelte bygning (Som beskrevet ovenfor, bare med kw/h). Der er endvidere to kolonner som viser henholdsvis graddagskorrigeret kw/h besparelser, og Deraf kr. besparelser i ca. tal (ca. tal da energiprisen kan svinge jf. evt. nye kommunale prisaftaler midt i året m.v.). Den lyseblå kolonne er kw/h og den grønne kolonne er kr. besparelsen, og begge kolonner er sammensat af både EL- og varmeforbrug. Såfremt besparelsen evt. skulle vise sig at være negativ vil det vise sig under 0-aksen og enhedsaksen vil da forskyde sig automatisk. Side 14 af 29
Værdierne på de enkelte grafer er adskilt i institutionernes visning. Værdierne på de enkelte grafer er adskilt i institutionernes visning. Disse kurver viser forbruget fra 2009 og 2010, samt direkte mere eller mindre forbrug imellem årene. Værdierne er ikke graddagskorrigeret! Side 15 af 29
Samme værdier findes også som ovenstående kurver frem til og med år 2013 som hjælpende visninger. Her en visning af Strøby hallens energi-oversigtsbillede: Side 16 af 29
CO2 regnskabet for 2009 CO2-regnskabet for Stevns kommune som virksomhed er et vigtigt og nødvendigt værktøj for arbejdet med reduktion af energiforbrug og udledning ad drivhusgasser, og dermed begrænsning af klimaændringerne og mindskning af afhængigheden af fossile brændstoffer. CO2-regnskabet dækker udelukkende kommunen som virksomhed og ikke kommunen som helhed med borgere, private virksomheder m.v. CO2 regnskabet for 2009 er vedlagt som bilag1. CO2 regnskabet for 2009 Stevns Kommune som virksomhed består af i alt 93 ejendomme fordelt på følgende måde: Antal Kultur (Koldkrigsmuseum, Lokalhistorisk arkiv & Stevns Naturcenter): 3 Materielgårde: 2 Behandling (Socialpsykiatri & genoptræning) 3 Skoler 7 Daginstitutioner / SFO 19 Klubber / Haller 4 Ældreboliger 11 Udlejningsejendomme 32 Administrative bygninger 3 Andre kommunale bygninger (fx biblioteker og Rytterskolen) 4 Øvrige bygninger (fx Rødvig Havn og Pyramiden i Boesdal) 5 Stevns Kommune udarbejdede sit første CO2 regnskab for 2008. CO2-regnskabet omfatter forbrug der er betinget af kommunen driftsaktiviteter (dog med visse undtagelser), og der er således ikke medtaget CO2 -udledning for produktion af de ressourcer, varer og tjenesteydelser (f.eks. taxakørsel, bortskaffelse af affald fra genbrugsstation m.v.), som kommunen indkøber. Undtagelser som ikke er medtaget: Behandling af husholdningsaffald. Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign. Stevns kommune har kun medtaget drivhusgassen CO2 og ikke andre drivhusgasser som f.eks. SO2 NOx. Der er endvidere ikke medtaget de kommunale arealers optagelse af CO2 i planter og udledning af CO2 og metan fra jordlag, vådområder m.v. Side 17 af 29
Nøgletal for emissioner som er brugt i CO2-regnskabet (fra Key2Green): Olie.. 2,650 kg CO2 pr. liter. Naturgas.. 2,284 kg CO2 pr. m³ El øst Sjælland... 0,452 kg CO2 pr. kw/h. Bemærkninger til CO2 regnskabet for 2009 Kortlægningen af CO2-udledningen viser, at Stevns Kommune som virksomhed udledte 4.670 tons CO2 i 2009 (3.597 tons på bygninger og 1.073 tons på andet). Regnskabet viser ved en umiddelbar sammenligning med regnskabet for 2008, at der er en reduktion på hele 35% på CO2 forbruget. Den store reduktion skyldes bl.a. at pleje / ældreboliger er taget ud af regnskabet sammen med forsyningsselskabet (rensningsanlægget). Forsyningsselskabet er efter lovkrav blevet selskabsgjort 1. januar 2009 og administrationen af kommunens pleje / ældreboliger er blevet udliciteret til privat firma, hvorved kommunen hverken har indflydelse på forbruget eller afregningen af forbruget. Når disse to væsentlige faktorer udskrives af 2009 regnskabet bliver det synligt, at den faktuelle CO2 reduktion er på 19,75%, hvilket svarer til en CO2 reduktion på 717 ton (udledning i 2008 i alt = 3.628 Tons CO2-2009 i alt = 2.911 Tons CO2). Også på elforbruget viser regnskabet umiddelbart en besparelse på 30 %. Men hvis vi igen udskriver forsyning og plejeboliger giver det en sammenlignelig besparelse på elforbruget på kommunens bygninger på ca. 5% (4,71%), og ikke på de ca. 30% som egentlig fremgår af regnskabet. De 5 % svarer til en CO2 reduktion på 131 MW/h (Forbrug i 2008 i alt = 2.786 MW/h 2009 i alt = 2.655 MW/h). Co2 regnskab for kommunen som samlet enhed 2011 Stevns Kommune har i 2011 indgået aftale med studerende Tue Damsø fra RUC om kortlægning af Co2- udledning (Emission)/ drivhusgasudledningen for Stevns kommune som samlet enhed. Disse overordnet Co2-udledningstal for kommunen som samlet enhed skal ikke forstås som en erstatning af Kommunens Co2-rapport over kommunen som virksomhed, men som et supplement til at få overblik over hvilke tiltag/ markedsføring som bedst kan bruges fra kommunen for at få borgerne til at reducere deres Co2-udledning. Co2-udledningen fra Stevns Kommune som virksomhed kan alene bruges som styringsredskab for indsatsen omkring de energitiltag, der skal til for at reducere de kommunale bygningers Co2-udledning (Emission). Side 18 af 29
Klimatilpasningstiltag i Stevns Kommune Stevns kommune arbejder ikke kun for reduktion i forbruget af de fossile brændstoffer men også for mere vedvarende energi i kraft af fx solvarme, vindmøller, jordvarme og biogasanlæg. Der er stor potentiale i, at få nedbragt behovet for fossile brændstoffer ved anvendelse af renere energi og derfor er der i plangruppen en undersøgelse i gang vedrørende mulighederne for, at udpege nye vindmølleområder samt udpege områder egnet til store husdyrbrug og biogasanlæg. Håndtering af regnvand, havvand & grundvand Igennem de sidste 100 år, er mange moser, små søer forsvundet i det Stevnske landskab. Disse ændringer kombineret med en øget dræning, øget arealer med asfaltering, stenlægning og lign. samt de generelle klimaændringer har medført en forsat øget risiko for oversvømmelser af landbrugsarealer, veje og bygninger. Kraftige regnvandshændelser samt en stigende vandstand ved kysten medfører desuden, en række store udfordringer til den kommende håndtering af overfladevandet. Stevns Kommune har sat fokus på disse udforinger, hvilke bl.a. sker gennem en koordineret indsats mellem kloakforsyningen, planlægningen samt kommunens vandløbsmedarbejdere. Løsningerne af problemet omfatter bl.a. en kommende etablering af søer og vådområder, der kan være med til at opbevare store nedbørsmængder. I Kommuneplan 09 er der rette fokus på at genskabe nogle af lavbundsarealerne, for derigennem at mindske risikoen for oversvømmelser. Som en ekstra gevinst ved etablering af sådanne områder, vil der kunne etableres nye rekreative områder samt skabes mere lokal natur. 2010 - Det er sket Klippinge Kloakforsyningen gik i 2009 i gang med, at gennemføre en separatkloakering af dele af Klippinge. I den forbindelse har kloakforsyningen og miljøafdelingen undersøgt mulighederne for, at etablere en løsning, der samtidig tager højde for de kommende krav omkring vandplanerne, hvilke bl.a. i 2010 resulterede i etableringen af to regnvandsbassiner i området i og omkring Klippinge. I forbindelse med etableringen af regnvandsbassinet nær Klippinge by er der samtidigt givet mulighed for etablering af et nærrekreativt område, hvilket der pt. arbejdes på. Fejltilslutninger For store mængder regnvand i spildevandssystemet giver negative følgevirkninger i form af hyppigere overløb, kapacitetsproblemer i systemet og opstuvninger. Desuden nedsætter det renseeffektivitet på renseanlægget. Forsyningsselskabet udfører egne undersøgelser af deres ledningssystems kvalitet og tilstand og søger at identificere uvedkommende vand. Kommunen understøtter forsyningsselskabets indsats særligt hvor årsagen til uvedkommende vand findes på privat ejendom og derfor kræver myndighedsindsats. Der kan fx være fejltilsluttet regnvand, eller fejltilsluttet spildevand med følgende direkte konsekvenser for vandmiljøet. Side 19 af 29
Højvandsluk ved Gevnømose For at mindste risiko for, at vandet i Spangsbækken ikke kan løbe ind i Gevnø mose ved ekstremt nedbør og forårsage oversvømmelser her, er der i 2010 blevet etableret et højvandsluk. 2011 hvad skal der ske? Oversvømmelser og klimatilpasning Stevns kommune er interessant set ud fra et klimatilpasningsperspektiv. Umiddelbart består en stor del af kyststrækningen af klintekyst hvor oversvømmelser ikke vil være det store problem, på trods af at den stigende havvandstand vil medføre ændret erosion. Men både på nordsiden og sydsiden af Stevns findes endog meget lavtliggende arealer, hvor den stigende havvandstand i fremtiden vil blive en udfordring. Et af de væsentligste områder er Tryggevælde Ådal, hvor man allerede nu er opmærksom på problemstillingen og har udført en del undersøgelser. Inde i landet giver de særlige geomorfologiske forhold en særlig udfordring. Der er tale om store flade arealer med et begrænset fald, hvilket giver problemer med afledning af overfladevand gennem eksisterende vandløb. Samtidigt er det ikke alle områder der er lige egnede til f.eks. nedsivning af regnvand. I forhold til de ændrede nedbørsforhold er det dog især de lavestliggende arealer, der vil blive udsatte og hvor oversvømmelser og stigende grundvandsstand kan medføre problemer. Stevns Kommune har gennem de seneste år været plaget af en række vandrelaterede problemstillinger. Af de væsentligste kan nævnes: Oversvømmelsesproblemer i St. Heddinge Oversvømmelser i Tryggevælde Ådal Diverse oversvømmelsesproblemer i kommunen i forbindelse med snesmeltning i vinteren 2010 og 2011. Der er derfor blevet sat gang i en proces, der skal skabe en fælles forståelse af afløbs- og oversvømmelsesproblemer for herved at sikre, At der ikke planlægges nye byområder på arealer med risiko for oversvømmelsesproblemer. At der tænkes over hvilke muligheder, der er for at kontrollere oversvømmelserne når det går galt. F.eks. når afløbssystemets kapacitet er overskredet. Side 20 af 29
At der arbejdes med helhedsorienterede løsninger der både tilgodeser behovet for magasinering af vand, men samtidig giver mulighed for udnyttelse til rekreative formål. Der skal i 2011 ske en kortlægning af risikoen for oversvømmelser fra kysten, samt en terrænanalyser, den såkaldte "Blue Spot", der kortlægger de lavninger hvor vandet vil samle sig under uendelig lang og kraftig nedbør. Side 21 af 29
Øvrige iværksatte tiltag Pixibog Der har været for mange af indrapporteringsstederne som enten indberetter forkert eller for sporadisk og derfor har energiteamet igangsat arbejdet med at udarbejde en pixibog. Bogen skal fungere som en vejledning i hvordan man indrapporter og tage udgangspunkt i lige præcis de målere som er de respektive steder. Bogen skal være med til at lette kommunikationen imellem energiteamet og de enkelte institutioner. Pixibogen forventes at ligge klar efteråret 2011. CTS-styring Når der bliver energirenoveret tekniske installationer i en af vores institutioner, eller direkte ombygget gamle automatikstyringer til nye styringer med optimerede styrestrategier, forsøger vi i størst mulig omfang, at få sat automatik på der kan kommunikere med den opsatte overvågningsog styrings-hovedstation på rådhuset i Hårlev. Hovedstationen har i første omgang til formål at Drift & Vedligeholdelses teamets medarbejdere bl.a. kan se tidsprogrammer, temperaturer, alarmer og lignende på de institutioner der er tilsluttet. Dette kan betyde hurtigere hjælpe til institutionerne, specielt hvor der ikke er teknisk personale til stede. Fremadrettet ønskes hovedstationen også at kunne hente/modtage energidate som el, vand og varme forbrug, samt modtagelse af eventuelle implementeret lækagealarmer i institutionerne. Endvidere ønskes der i hovedstationen implementeret en vejrstation til udregning af bl.a. chillfaktor for korrektion af varme setpunkter for tilkoblet institutioner. Sidstnævnte kan betyde bedre komfort og øget besparelser i energiforbruget. Det undersøges endvidere om denne vejrstation kan tilsluttes et beregningsmodul for sol-indfald og hvilket energitilskud det giver for den enkelte bygning. Dette kan betyde øget energibesparelse hvis automatikken reducere egetforbruget af energi i forhold til den modtagne energi som kommer fra solen, og i institutioner med gulvvarme kan det endvidere betyder væsentlig bedre komfort. Vi har intentioner om, at alle institutioner med tiden skal opkobles til denne hovedstation. ERFA møder serviceledere/-tekniker Som noget nyt, er der i 2010 blevet oprettet en ERFA gruppe, der mødes to gange årligt for at opnå vidensdeling på tværs og for at giver overblik over kommende og eventuelle projekter. ERFA gruppen er for serviceledere og de teknisk administrative teams der er på kommunens skoler Side 22 af 29
samt større steder som fx Materielgården, Magnoliegården & kommunens plejecentre. Der holdes møder i april og oktober. I 2011 er der blevet afholdt et kursus for gruppens medlemmer om energioptimering. Kurset var en succes og der er ønske om at afholde et tilsvarende arrangement i 2012. Formidling Nyhedsbrevene Det var oprindeligt intentionerne at der skulle udgives et månedligt nyhedsbrev, men mængden af information har ikke været tilstrækkelig til at der kunne udsendes så hyppigt. Der blev i 2009 udsendt tre nyhedsbrev mens det i 2010 blev til to, et i foråret og et i efteråret. Det forventes at der udsendes i alt fire nyhedsbreve i 2011. Hjemmesiden Via kommunes hjemmeside giver energiteamet gode råd og vejledning om klima- og energitiltag der er lette og enkel at håndtere for kommunens borgere. Fra 2012 vil vi sætte mere målrettet fokus på kommunens borgere. Erfaringsudveksling Energi teamet deltager i følgende Erfa grupper for at opnå vidensdeling: Klimanetværk for Region Sjælland Erfagruppe via Det Grønne Hus i Køge Elforsk forum Center for Energibesparelser Klimafestival Region Sjælland De kommuner, der har underskrevet den europæiske Borgmesteraftale (Covernant of Mayors) er forpligtiget til, at afholde en årlig energidag. I det regionale klimanetværket er det blevet besluttet, at der afholdes et fælles arrangement og at de kommuner der ikke har underskrevet borgmesterkontrakten (Lejre, Køge og Stevns) deltager i dette klima arrangement. Klimafestivalen afholdes i perioden 17. september til 2. oktober og hver enkelt kommune har et eller flere arrangementer, der samles under den fælles betegnelse Klimafestival Sjælland. Der udgives bl.a. en avis hvor i alle arrangementer vil blive omtalt. Festivalen er tænkt som en mulighed for at kunne Side 23 af 29
inspirere borgerne til lokal handling samtidigt med, at de vil kunne få oplysning og viden om, hvad de respektive kommuner gør. Hybrid belysning Stevns Kommune har sammen med DTU & RUC modtaget 1.302.400 kr. i PSO støtte fra ELFORSK til et projekt med hybrid belysning på Hotherskolen i 2011. Projektet tager afsæt i et ikke renoveret lys område, et renoveret lys område samt et område hvor der opsættes optiske fibre. Disse fibre trækker via et panel på taget dagslys ind som almindelig rumbelysning. Om aftenen eller hvis vejret er diset og regnfuldt skifter systemet selv til LED belysning. Projektet er et såkaldt demonstrationsprojekt, og derfor skal der udvælges lokaler der er rimeligt repræsentative for større bygninger/institutioner. Interessen er specielt rettet mod lokaler, hvor der er begrænset tilgang af dagslys, og hvor fiberbelysningen vil udgøre en væsentlig andel af den nødvendige belysning. Det kan fx være mørke gangarealer eller lignende samt evt. et enkelt klasselokale. Projektet forventes igangsat i 2011. For mere information se kommunes hjemmeside: http://www.stevns.dk/borgere/klima-amp-energi/hybrid-belysning.aspx Solceller Hårlevhallen En borger i Hårlev har kontaktet kommunen med en idé om, at etablere solceller på taget af Hårlev hallen og der producere strøm til hallens forbrug. Der arbejdes pt. på at få lavet udbudsmateriale. El-biler Teknologien indenfor elbiler optimeres hele tiden, og det stiller et spirende krav til bl.a. ladestationer. Der er pt. ingen stationer på Stevns, men i forbindelse med byggeriet af Rødvig Grønne Multihus vil der i sommeren 2011 blive etableret to pladser til opladning for elbiler. Side 24 af 29
Bilag 1. CO2 regnskabet for 2009 CO2 udledning Udledning (Tons CO2 / år) Usikkerhed (%) Bemærkninger (Datakilde) Kommunale bygninger 3.598 8% Seas-Nve, HNG, Dong og kommunal aflæsning Adm. Bygninger 428 8%.-----------------------------//-----------------------------. Skole, fritids- og ungdomsklubber 1310 8%.-----------------------------//-----------------------------. Daginstitutioner 508 8%.-----------------------------//-----------------------------. Behandlingscentre 239 8%.-----------------------------//-----------------------------. Kulturinstitutioner 101 8%.-----------------------------//-----------------------------. Andre kommunale bygninger 325 8%.-----------------------------//-----------------------------. Plejehjem og ældreboliger 687 8%.-----------------------------//-----------------------------. Idrætsanlæg 322 8% Seas-Nve Sportshaller 322 8% Vejbelysning 536 2% Seas-Nve Tjenestekørsel 0 10% Kommunal opgørelse via afregning til leverandører Kommunal opgørelse via afregning til Plejepersonalekørsel 10% leverandører Teknisk forvaltning 10%.-----------------------------//-----------------------------. Anden kørsel 10%.-----------------------------//-----------------------------. Affaldshåndtering 110 20,0% Kommunal opgørelse Indsamling af husholdningsaffald 110 20% P.T. Kommunal vurdering Behandling af genbrugsaffald 20% Tekniske anlæg 104 10% Kommunal opgørelse Genbrugspladser 12 10% Seas-Nve, HNG, Dong og kommunal aflæsning Materielgårde 52 10%.-----------------------------//-----------------------------. Vandværker 40 10%.-----------------------------//-----------------------------. I alt for hele kommunen 4.670 10% Anden del af regnskabet viser det reelle elforbruget for de kommunale ejendomme. Elforbrug Usikkerhed El-forbrug (Mw/h pr. Bemærkninger (Datakilde) (%) år.) Kommunale bygninger 3.179 3% Seas-Nve, HNG, Dong og kommunal aflæsning Adm. Bygninger 491 2%.-----------------------------//-----------------------------. Skole, fritids- og ungdomsklubber 1161 2%.-----------------------------//-----------------------------. Daginstitutioner 370 2%.-----------------------------//-----------------------------. Behandlingscentre 196 5%.-----------------------------//-----------------------------. Kulturinstitutioner 49 5%.-----------------------------//-----------------------------. Andre kommunale bygninger 389 3%.-----------------------------//-----------------------------. Plejehjem og ældreboliger 524 5%.-----------------------------//-----------------------------. Idrætsanlæg 375 2% Seas-Nve Sportshaller 375 2% Vejbelysning 1.186 3% Seas-Nve Affaldshåndtering 0 12,5% Kommunal opgørelse Indsamling af husholdningsaffald 15% P.T. Kommunal vurdering Side 25 af 29
Behandling af genbrugsaffald 10% Tekniske anlæg 207 10% Kommunal opgørelse Genbrugspladser 28 10% Seas-Nve, HNG, Dong og kommunal aflæsning Materielgårde 99 10%.-----------------------------//-----------------------------. Vandværker 80 10%.-----------------------------//-----------------------------. I alt for hele kommunen 4.946 5% Sidste del af regnskabet viser hvor meget kommunen som kommunal institution udleder pr. borger. Denne del af regnskabet muliggør en sammenligning med andre kommuner samt med standard tabeller fra bl.a. Energiministeriet (Center for Energibesparelser & videnscenter for Energibesparelser i bygninger). Udledning pr. borger Antal Indbyggere..: 21.947 Antal m² for valgt bygningsmasse..: 102.208 Udledning Relativ CO2 -udledning pr. borger (Tons CO2 pr. borger pr. år) Kommunale bygninger 0,164 Idrætsanlæg 0,015 Vejbelysning 0,024 Tjenestekørsel 0,000 Affaldshåndtering 0,005 Tekniske anlæg 0,005 I alt (pr. borger) 0,213 Energiforbrug og CO2 -udledning pr. m² Areal (m²) EL-forbrug (kwh / m²) Udledning (---- Nøgletal ---) Varme (kwh / m²) CO2 (kg CO2 / m²) Usikkerhed (%) Kommunale bygninger 97.456 33 127 37 10% Adm. Bygninger 7.659 64 127 56 10% Skole, fritids- og ungdomsklubber 45.861 25 110 29 10% Daginstitutioner 12.674 29 112 40 10% Behandlingscentre 4.454 44 130 54 10% Kulturinstitutioner 1.933 25 100 52 10% Andre kommunale bygninger 7.853 49 114 41 10% Plejehjem og ældreboliger 17.022 31 148 40 10% Idrætsanlæg 5.946 63 122 54 10% Sportshaller 5.946 63 122 54 10% I alt for alm. Komm. bygninger pr. m² 103.402 34 119 38 15% Side 26 af 29
2. Energimærkning Side 27 af 29
Side 28 af 29
Side 29 af 29