Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang
Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning ved udbytteudbetaling i andre værdier end kontanter Beslutningskompetence til udlodning af ekstraordinært udbytte Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan til udlodning af ekstraordinært udbytte Ledelseserklæring ved udlodning af ekstraordinært udbytte Mellembalance og revisorgennemgang ved udlodning af ekstraordinært udbytte Bemyndigelse til kapitalnedsættelse Uvildig vurderingsmandserklæring ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud Vurderingsberetning ved kapitalnedsættelse i andre værdier end kontante Procedurekrav ved kapitalnedsættelse Automatisk gennemførelse af en kapitalnedsættelse Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Måderne hvorpå der kan ske kapitalafgang fra et kapitalselskab til kapitalejerne er uændret. Det fastslås således, at uddeling af selskabets midler til kapitalejerne kun kan finde sted som ordinært udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab, som ekstraordinært udbytte, som udlodning i forbindelse med nedsættelse af kapitalen eller som udlodning i forbindelse med selskabets opløsning. Det er i Loven præciseret, at selskabets ledelse er ansvarlig for, at uddeling af selskabets midler ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets, og i moderselskaber koncernens økonomiske stilling, og ikke sker til skade for selskabet eller dets kreditorer. Bestemmelsen gælder ved enhver form for kapitalafgang, hvorfor de særskilte bestemmelser om ledelsens ansvar ved udbetaling af udbytte og ved kapitalnedsættelse ikke er videreført i Loven. Det forhold, at selskabets kapital ikke er fuldt indbetalt, hindrer ifølge bemærkningerne til Loven som udgangspunkt ikke, at der kan udloddes udbytte fra selskabet. Den udestående kapital vil være en bunden reserve i selskabet, hvorfor udbytte kun kan udbetales af den del af de frie reserver, der overstiger reserven for den udestående kapital. Hvis fordringen på selskabskapitalen er det eneste aktiv i selskabet, vil der derfor ikke kunne udbetales udbytte. Vurderingsberetning ved udbyttebetaling i andre værdier end kontanter Ved udbytteudbetaling i andre værdier end kontanter kan vurderingsberetningen erstattes af en erklæring fra det centrale ledelsesorgan, såfremt der er tale om a) aktiver, der er individuelt målt og præsenteret til dagsværdi i et revideret års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår eller b) værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der optages til den gennemsnitskurs, hvortil de er handlet på et eller flere regulerede markeder i 4 uger forud. Selskabets centrale ledelsesorgan skal i disse tilfælde udarbejde en erklæring om aktiverne og indsende den til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For en nærmere beskrivelse af reglerne om vurderingsmandsberetning henvises der til notatet om stiftelse.
Side 3 Beslutningskompetence ved udlodning af ekstraordinært udbytte Som noget nyt kan generalforsamlingen uden at bemyndige det centrale ledelsesorgan selv træffe beslutning om udbetaling af ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt mindst en årsrapport. Generalforsamlingen må dog ikke beslutte udlodning af et højere ekstraordinært udbytte end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan. Bemyndigelse til selskabets centrale ledelsesorgan til udlodning af ekstraordinært udbytte Som hidtil kan generalforsamlingen med simpelt stemmeflertal bemyndige selskabets centrale ledelsesorgan til efter aflæggelsen af det første årsregnskab at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Bemyndigelsen fra generalforsamlingen til selskabets centrale ledelsesorgan til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte skal ikke længere optages i vedtægterne. Som konsekvens heraf ophæves bestemmelsen om, at beslutning om uddeling af udbytte tidligst kan træffes, dagen efter vedtægtsændringen er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-system. Dette medfører, at beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte følger de almindelige regler for udbetaling af ordinært udbytte. Ledelsen kan således i princippet træffe beslutning om udbetaling af ekstraordinært udbytte samme dag, som generalforsamlingen bemyndiger ledelsen, forudsat at beslutningen træffes efter aflæggelsen af den første årsrapport. Ledelseserklæring ved udlodning af ekstraordinært udbytte Loven afskaffer kravet om, at ledelsens beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte skal vedlægges en erklæring fra ledelsen om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og i moderselskaber koncernens økonomiske stilling. Lovgiver har ikke fundet det fornødent at videreføre bestemmelsen, idet selskabets centrale ledelsesorgan altid er ansvarlig for at sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift, ligesom ledelsen er ansvarlig for, at udlodningen ikke sker til skade for selskabet eller dets kreditorer. Mellembalance og revisorgennemgang ved udlodning af ekstraordinært udbytte I overensstemmelse med gældende ret skal det centrale ledelsesorgans beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte optages i ledelsens protokol. Beslutningen skal i aktieselskaber være vedlagt en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Kravet om at beslutningen skal vedlægges en mellembalance følger af 2. selskabsdirektiv. Balancen fra selskabets seneste årsrapport kan anvendes, hvis det centrale ledelsesorgan vurderer, at dette er forsvarligt. Dog skal der udarbejdes en særskilt mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, hvis beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport. I anpartsselskaber vurderer det centrale ledelsesorgan, om en beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte skal vedlægges en mellembalance. Tilsvarende aktieselskabet skal der dog udarbejdes en særskilt mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, hvis beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport.
Side 4 Hvis der udarbejdes en mellembalance, og hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal mellembalancen være gennemgået af revisor. Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan til kapitalnedsættelse Loven indeholder en ny bestemmelse, hvorefter generalforsamlingen i anpartsselskaber kan bemyndige det centrale ledelsesorgan til at gennemføre en kapitalnedsættelse op til et vist beløb. Da det følger af 2. selskabsdirektiv, at enhver kapitalnedsættelse i et aktieselskab skal vedtages af generalforsamlingen, bortset fra nedsættelser der pålægges ved en retsafgørelse, gælder muligheden for at bemyndige det centrale ledelsesorgan alene for anpartsselskaber. Ledelsen kan eventuelt tilpasse kapitalen ad flere omgange. Sker nedsættelsen i flere omgange, skal der ifølge bemærkningerne ske meddelelse til kreditorerne hver gang bemyndigelsen udnyttes. Bestemmelsen i aktieselskabsloven, hvorefter generalforsamlingsindkaldelsen skal angive formålet med kapitalnedsættelsen samt fremgangsmåden ved gennemførelsen af nedsættelsen, er ikke videreført i Loven. Der er imidlertid ikke tilsigtet materielle ændringer, idet de almindelige krav til en generalforsamlingsindkaldelse indebærer, at formålet med kapitalnedsættelsen skal angives i indkaldelsen. Uvildig vurderingsmandserklæring ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud Ved en kapitalnedsættelse til dækning af underskud er det ikke længere et krav, at der udarbejdes en erklæring om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Det centrale ledelsesorgan er dog i følge bemærkningerne fortsat ansvarlig for, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Det centrale ledelsesorgan vil kunne ifalde erstatningsansvar, hvis nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet, og dette medfører et tab for selskabet, dets kreditorer eller aftalehververe. Vurderingsberetning ved kapitalnedsættelse i andre værdier end kontanter. Betingelsen om, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, hvis en kapitalnedsættelse sker ved udlodning af andre værdier end kontanter er videreført i Loven. Kravene til vurderingserklæringen er dog ændret som følge af en række lempelser i 2. selskabsdirektiv. Disse ændringer har som konsekvens, at der ikke skal indhentes en vurderingsberetning fra en uvildig vurderingsmand, hvis der udloddes aktiver, som er individuelt målt og præsenteret til dagsværdi i et revideret års- eller koncernregnskab eller værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der optages til den gennemsnitskurs. Derimod skal selskabets centrale ledelsesorgan i disse tilfælde udarbejde en erklæring om aktiverne og indsende den til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For en nærmere beskrivelse af reglerne om vurderingsmandsberetning henvises der til notatet om stiftelse. Procedurekrav ved kapitalnedsættelse De gældende procedurekrav for aktieselskaber, hvorefter det centrale ledelsesorgan skal fremlægge forslaget om kapitalnedsættelse til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor, sende det til aktionærerne og fremlægge det på generalforsamlingen, er videreført i Loven for aktieselskaber, idet kravet om fremlæggelse på selskabet kontor dog er erstattet af et krav om, at forslaget skal gøres tilgængelig for aktionærerne. Procedurereglerne har til formål at sikre, at aktionærerne kan træffe beslutning om kapitalnedsættelse på et oplyst grundlag.
Side 5 Hvis forslaget ikke skal behandles på den ordinære generalforsamling, skal forslaget som udgangspunkt vedlægges 1) den seneste godkendte årsrapport, 2) en beretning fra selskabets centrale ledelsesorgan, som i den udstrækning, det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter aflæggelsen af årsrapporten og 3) en erklæring fra selskabets revisor om det centrale ledelsesorgans beretning, hvis selskabets årsrapport er omfattet af revisionspligt. Aktionærerne kan imidlertid i enighed beslutte, at forslaget til kapitalnedsættelse samt ovennævnte dokumenter ikke skal fremlægges forud for generelforsamlingen, fremsendes til aktionærerne eller fremlægges på generalforsamlingen i forbindelse med en kapitalnedsættelse. Endvidere kan aktionærerne i enighed beslutte, at der slet ikke skal udarbejdes en ledelsesberetning eller en revisorerklæring i forbindelse med en kapitalnedsættelse. Procedurereglerne er ikke udstrakt til at omfatte anpartsselskaber, hvor det centrale ledelsesorgan fortsat frit kan beslutte hvilke informationer, der skal tilgå anpartshaverne. En beslutning om kapitalnedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet. Automatisk gennemførelse af en kapitalnedsættelse Efter de gældende regler indebærer en kapitalnedsættelse til udbetaling eller henlæggelse til en særlig fond, at der skal foretages 2 anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, idet både beslutningen om kapitalnedsættelse og selve gennemførelsen skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Sidstnævnte inden for en 12 måneders frist fra registreringen af beslutningen om kapitalnedsættelse. Loven ændrer herpå, idet det fremover er tilstrækkeligt, at alene beslutningen om en kapitalnedsættelse anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ifølge Loven skal en kapitalnedsættelse betragtes som endelig 4 uger efter udløbet af fristen for anmeldelse af krav til kapitalselskabet, medmindre der er indsendt anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at beslutningen er ændret eller trukket tilbage. Bestemmelsen indebærer, at kreditorerne har 4 uger fra offentliggørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem til at anmelde deres krav, og derefter har det centrale ledelsesorgan yderligere 4 uger til at indgive anmeldelse, hvis kapitalnedsættelsen ikke skal gennemføres. På trods af den automatiske gennemførelse og registrering af kapitalnedsættelsen er det fortsat det centrale ledelsesorgans ansvar at sikre, at kapitalnedsættelsen konkret er forsvarlig på baggrund af de anmeldte krav. Det fremgår udtrykkeligt af Loven, at selskabets centrale ledelsesorgan skal anmelde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis kapitalnedsættelsen ikke kan gennemføres i overensstemmelse med den offentliggjorte beslutning eller den ikke er forsvarlig. Det centrale ledelsesorgan vil således kunne ifalde ansvar ved at undlade at anmelde, at kapitalnedsættelsen ikke gennemføres i overensstemmelse med den offentliggjorte beslutning.