Laksetrolling Bornholm (Gulp Cup 2009) Patrick Wiben Pedersen (med farmand Mogens), Jesper Uldbrant, Jens Lassen og undertegnede, mødtes (som Gulp Cup vindere 2009) på hotel Verona, Allinge, Bornholm, lørdag den 20. marts 2010. Lørdagen bød, ud over indkvartering, på det første fiskeri og orientering omkring forholdene på øen. Per Sjøstrøm er som hotelfatter en fremragende kok, men forstår så sandelig også at guide til både kystog havfiskeri. Søndagen bød på grund af blæsevejr på fortrinligt kystfiskeri langs vestkysten, hvor Jens og jeg fik hver en havørred. Personligt var det min første havørred over målet fra kysten, så den 71cm lange og 3,8 kilo tunge ørred gav på første fiskedags morgen også en personlig rekord. Klokken 9 var det tid til morgenmad, nok det mest veldækkede på øen på denne årstid. Her var Patrick med far Mogens lige mødt op og samlet briefede vi med Per. Vejrmeldingen for mandag bød på fine forhold for dem af os der er mindre søstærke, så under resten af søndagens kystfiskeri steg laksefeberen.
Mandag bød på kaffe og havregryn klokken 04:30, hvorefter vi kørte til Årsdale til Pers båd. 6:00 slap vi trosserne og den 25 fod store Bayliner, med de to 250 heste Suzuki motorer, bragte os hurtigt langt væk fra øen. Efter en lille times sejlads begyndte Per at sætte stængerne. Sideplanere, dipsy-diver, downriggere, 16 stænger i alt på toppen, skipper forstår at optimere chancerne for at gæsterne kan få en laks. Med et for mit vedkommende begyndende bøvs i maven, lagde Jens allerede lidt over 8 hårdt ud med laks på 10 kilo taget på downriggeren. God start på dagen. Per satte de sidste stænger hvorefter vi fiskede og fiskede. Klokken blev 13:30 inden det næste hug. Den indbyrdes rækkefølge gjorde fisken til min og min første fight med en østersølaks kunne begynde. Fisken fulgte med trollinghastigheden og svømmede op langs båden et godt stykke ude. Bedre fight fås ikke når fisken, som i dette tilfælde, tydeligt ses hårdt kæmpende for sit liv. Per nettede med sikker hånd min hidtil største laks, ca. 4 kilo, sikken en fiskeferie.
Umiddelbart efter kanede Jesper en 5 kilos ind, som var det en klat tang (hvilket han også troede det var) til skipper Pers fornøjelse. Ham Jesper var ikke tilfreds med den ringe fight, men det gav os alle dagens bedste latter. Dagen blev fuldendt med en 3 kilos til Patrick, så vi alle på første trollingdag fik laks, men derved blev det ikke. Jens stod for tur igen, umiddelbart efter Jesper så nu var der fight med to laks på samme tid. Mens Jens havde fuld kontrol over sin (6 kilo), fik Jesper sin eftertragtede fight. Der røg hurtigt et par hundrede meter line samt kludder i et par sideplanere, gad vide hvad han havde gjort ved fisken? Adrenalinpumpende og højt kommenteret lykkedes det for Per at nette den 12,75 kilo store laks på 103,5 cm, nu var Jesper tilfreds. Fire meget tilfredse lystfiskere (og en ligeså farmand Mogens) kunne derefter nyde en times sejlads med 500 heste på hækken, på turen ind til Årsdale. Smilene nåede næsten hele vejen rundt. I havn blev det lige til det samlede trofæbillede.
Tirsdag blæste det for meget til trolling men til gengæld mulighed for kystfiskeri. Sydvestenvinden drog os til kysten syd for Rønne, stejle skrænter og store rullesten, en meget flot og indbydende kyststrækning. Vi var dog heller ikke alene og det viste sig hurtigt at der var fisk. En fluefisker fik en god kilosørred. Selv fiskede vi med bombarda og flue og fiskede et større stykke af kysten. Der var nap i fluen, men det var Jens der fik fast fisk. En rigtig flot blank havørred på 68 cm og 3,56 kilo. Fedt at få lov at overvære fighten med den flotte fisk, samt at få lov at nette den. Efter det endnu engang fantastiske morgenbord, drog Jesper, Jens og jeg til nordkysten i området omkring Døndalen, hvor vi havde et meget flot fiskeri, dog helt uden fisk. Den Bornholmske naturs skønhed kan en nultur dog ikke spolere, og når pensionsfatter disker op med grillpølser på stranden til en stor flok lystfiskere (Nordmænd, Tyskere og Danskere) i den flotteste forårssol, går fiskeferie over i sin virkelige forstand: fiskeri og hygge. Aftensmaden kl. 20:00 var endnu engang sublim, og sammen med morgendagens forestående havfiskeri i tankerne, var det ikke noget problem at finde sengen. Onsdag var det atter tid til en tur på vandet, denne dag med næsten ingen vind. Patrick og jeg stod for tur til at få fisk og fik hver vores side af båden. Bedre odds skulle man lede længe efter og det varede heller ikke længe inden der var bid på Patricks side. Fisken gik dybt med gode udløb, fuld fleks på klingen og begyndende blyarme til Patrick. Det udviklede sig til en længere fight, og vi var alle sikre på at det var en rigtig god laks. Stor var skuffelsen da fisken endelig viste sig et stykke fra båden en torsk på ca. et kilo, kroget midt på siden. 7:30 var der hug på min side og endnu en gang fight med laks. Mens nogle af de andre stænger blev hevet ind, viste det sig at der var fisk på en af de andre stænger. Det endte med at Jesper fik stangen og dermed en laks på 3,5 kilo mens min vejede rent 4 kilo, 77,5 cm. Patrick blev dermed snydt for en fisk men der var lidt kaos så den blev bare hevet ind.
Nu havde Patrick så hele båden for sig selv, 16 stænger, i det skønneste østersøhavblik der kan tænkes for en landkrabbe. Der gik lidt hygge i fisketuren mens vi ventede på bid, meget hygge. Fiskene ville ikke mere denne dag men så blev der udvekslet fiskehistorier og andet vi kunne finde på (Patrick faldt i søvn). Patrick kunne så glæde sig til næste fiskedag med mulighed for at fiske båden for sig selv, selv om ventetiden selv for ham kunne føles lang. Torsdag sejlede vi igen ud ved 6-tiden i den flotteste solopgang. Det lagde op til en fantastisk dag på vandet. Der var ca. 7 sekundmeter fra sydøst, vel rigeligt til mig. Nu måtte søsygepillerne vise om de duede. 8:30 var der hug på tre stænger, hvor af kun den ene blev hængende. Til gengæld var det igen Patrick der måtte fighte (misundelig, mig!?) og denne gang var det laks. En rigtig herrefight udviklede sig, laksen viste sig fra sin bedste side. Vi nød alle den forholdsvis lange kamp hvor laksen flere gange var i overfladen, for atter at dykke i dybet. Per nettede dog den 6,2 kilo store laks med sikker hånd, og en glad lystfisker kunne posere med sin anden laks. 86 cm sølvblank skønhed. Resten af dagen fiskede vi igennem, grej blev tjekket, dybder justeret, blink skiftet, nye ruter, fisk på loddet alt var ligegyldigt, laksen huggede ikke. For mit vedkommende blev det dermed endegyldigt overbevist, at der ikke er tale om rovfiskeri selv om man fisker en hel dag med op til 16 stænger. Vi havde dog alle nydt den dejlige solrige forårsdag, hvilket kunne ses som røde kinder ud på aftenen.
Fredag, sidste fiskedag. Foråret var definitivt kommet til Bornholm. Stille vejr og den flotteste solopgang, bedre start på en god fiskedag kunne vi ikke få. Laksefeberen var nu på sit højeste, både for os og for skipper Per. Timerne gik uden en eneste fisk. Der blev danset laksedans, holdt madpauser, spist kage, drukket lokkeøl lige lidt hjalp det. Til gengæld skinnede solen fra en næsten skyfri himmel, og den rolige sø virkede som en vugge, med det resultat at vi stort set alle fik en blunder eller to. Der blev tid til at lege med kameraet og de mange funktioner, hvilket medførte endnu flere spændende billeder. Motorer og stænger i et andet perspektiv. Bedst af alt var der tid til mange hyggelige fiskehistorier. Fire lystfiskere fra hver sin landsdel, der mødes på en båd med en skipper, der om nogen ved noget om fiskeriet på Bornholm. Kapitulerende for fiskeheldets dårlige side, pakkede vi sammen og sejlede hjemover. Undervejs holdt vi en kort sejlpause og ud af den blå himmel kom en blåmejse og landede, først på Patrick, derefter på båden. Det lykkedes at få billedet af den lille forpjuskede fugl, der af uforståelige årsager befandt sig midt ude på Østersøen. En Gulpcup førstepræmie endte med en dejlig uges fiskeri ved Bornholm. Ni laks fra 3 til 12,75 kilo, fire havørreder fra 1 til 3,8 kilo. Fire glade (og trætte) lystfiskere (og en lige så træt farmand), hvad mere kan man ønske sig. En uforglemmelig fiskeferie. Arne Biering