Indholdsfortegnelse PDF startside for Landskab, natur og kulturarv...1/226 Landskab, natur og kulturarv...2/226 Benyttelse og beskyttelse af landskab, natur og kulturarv...2/226 Vandmiljø i Hjørring Kommune...4/226 Landskabet...8/226 Hjørring Kommunes landskabsindhold...8/226 Mål for landskabet...10/226 Byrådets mål:...10/226 Strategi for landskabet...12/226 Baggrund for strategier for landskabet...13/226 De identitetsskabende landskaber...14/226 Retningslinier for landskabet...15/226 Lovgrundlag...15/226 2.1.1 Særligt værdifulde landskaber...16/226 2.1.2 Generelle landskabshensyn...18/226 2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder...19/226 Fakta Geosites...20/226 2.1.4 Værdifulde geologiske områder...21/226 2.1.5 Større uforstyrrede landskaber...22/226 2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler...24/226 2.1.7 Lysforurening...26/226 Kulturarven...27/226 Status i Hjørring Kommune...27/226 Mål for kulturarven...29/226 Byrådets mål:...29/226 Strategi for kulturarven...30/226 Baggrund for strategier for kulturarven...31/226 Kulturarven i landskabet...31/226 Fakta: Fredet eller bevaringsværdig?...33/226 Fakta: Udpegning af bevaringsværdige bygninger...34/226 Retningslinier for kulturarven...35/226 Lovgrundlag...35/226 2.2.1 Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer...37/226 2.2.2 Sikring af kulturarven generelt...42/226 2.2.3 Lokalplaner i kulturmiljøer...44/226 2.2.4 Bevaringsværdige bygninger...45/226 Fakta: SAVE registrering...47/226 2.2.5 Beskyttelse af kirkernes fremtræden...49/226 2.2.6 Beskyttelseszoner omkring kirker...50/226 Aftale og regelforhold for kirker i det åbne land i Hjørring Kommune...52/226 Naturen...54/226 Et nyt ansvar...54/226 Mål for naturen...55/226 i
Indholdsfortegnelse Naturen Byrådets mål:...55/226 Strategi for naturen...56/226 Baggrund for strategi for naturen...57/226 Naturen i Hjørring Kommune...57/226 Fakta: Hedepletvingen...60/226 Fakta: Hjørring Kommunes naturforvaltning...61/226 Retningslinier for naturen...62/226 Lovgrundlag...62/226 2.3.1 Generelle naturhensyn...63/226 2.3.2 Internationale naturbeskyttelsesområder...64/226 Fakta: Habitatområder...67/226 Fakta: Internationale naturbeskyttelsesområder...68/226 2.3.3 Særligt værdifulde naturområder...69/226 2.3.4 Værdifulde naturområder...72/226 2.3.5 Potentielle naturområder...74/226 Fakta: Hjemmehørende plantearter...78/226 2.3.6 Beskyttede naturarealer og landskaber...80/226 Fakta: Beskyttelseslinier...84/226 Fakta: Fredninger...85/226 2.3.7 Økologiske forbindelser...86/226 Fakta: Faunapassager...88/226 2.3.8 Potentielle økologiske forbindelser...89/226 2.3.9 Kvalitetsmål for økologiske forbindelser...90/226 2.3.10 Bekæmpelse af invasive plantearter...93/226 Fakta: Invasive plantearter...94/226 2.3.11 Forvaltning af kommunale naturarealer...95/226 2.3.12 Ådale...96/226 Kysten...98/226 Mål for kysten...100/226 Byrådets mål:...100/226 Strategi for kysten...101/226 Aktiviteter i de kystnære arealer og kystbeskyttelse...103/226 Baggrund for strategi for kysten...104/226 Byer og bebyggelse til fritidsformål ved kysten...104/226 Retningslinier for kysten...107/226 Lovgrundlag...107/226 2.4.1 Område A Særligt værdifuldt kystlandskab...109/226 2.4.2 Område B Planlagt kystlandskab...111/226 2.4.3 Område C Kystlandskab...113/226 2.4.4 Offentlighedens adgang til kysten...115/226 2.4.5 Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse...116/226 Erhverv i det åbne land...118/226 Mål for erhverv i det åbne land...119/226 Strategi for erhverv i det åbne land...120/226 ii
Indholdsfortegnelse Erhverv i det åbne land Baggrund for strategi for erhverv i det åbne land...121/226 Landbrug...121/226 Fakta: Mål for skovrejsning...125/226 Fakta: Stjerneudstykningen ved Høgsted...126/226 Fakta: Ådal ved og indsigt til Vrejlev Kloster...127/226 Retningslinier for erhverv i det åbne land...128/226 Lovgrundlag...128/226 2.5.1 Generelle hensyn til landbruget...129/226 2.5.2 Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder...131/226 2.5.3 Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder...132/226 2.5.4 Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder...133/226 2.5.5 Landbrugsområder...134/226 2.5.6 Ændret arealanvendelse i landbrugsområder...136/226 2.5.7 Skovrejsningsområder...137/226 2.5.8 Mulige skovrejsningsområder...138/226 2.5.9 Områder, hvor skovrejsning er uønsket...139/226 2.5.10 Arealanvendelse efter endt råstofgravning...140/226 Ferie og fritid...142/226 Definition af ferie og fritidsanlæg...142/226 Mål for ferie og fritid...144/226 Byrådets mål:...144/226 Strategi for ferie og fritid...145/226 Overnatningsfaciliteter...146/226 Baggrund for strategi for ferie og fritid...148/226 Turisme...148/226 Retningslinier for ferie og fritid...151/226 Lovgrundlag...151/226 2.6.1 Turismepolitik...153/226 2.6.2 Planlægning af ferie og fritidsanlæg...155/226 2.6.3 Bondegårdsferie...157/226 2.6.4 Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg...159/226 2.6.5 Lokalisering af ferie og fritidsanlæg...161/226 2.6.6. Arealforbrug og adgangsforhold...163/226 2.6.7 Ændret anvendelse af reservationer...165/226 2.6.8 Lokalisering af hoteller mv...167/226 2.6.9 Rammer for hoteller mv...169/226 2.6.10 Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer...171/226 2.6.11 Hotelpligt...174/226 2.6.12 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg...176/226 2.6.13 Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken...178/226 2.6.14 Planlægningszone:Ferie fritid på aksen Hjørring Hirtshals...180/226 2.6.15 Campingpladser...182/226 2.6.16 Vintercampering og vinteropbevaring...184/226 2.6.17 Campinghytter...186/226 2.6.18 Nye sommerhusområder og rummelighed...188/226 iii
Indholdsfortegnelse Ferie og fritid 2.6.19 Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen...190/226 2.6.20 Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone...192/226 2.6.21 Kolonihaver...194/226 2.6.22 Friluftsaktiviteter i det åbne land...196/226 Grundvand og vandindvinding...198/226 Vandforsyningen i Hjørring Kommune...198/226 Mål for grundvand og vandindvinding...199/226 Byrådets mål:...199/226 Fakta: Nitrat er det farligt?...200/226 Strategi for grundvand og vandindvinding...201/226 Baggrund for strategi for grundvand og vandindvinding...202/226 Grundvandets sårbarhed og beskyttelse...202/226 Fakta: Tilladelse til vandindvinding...205/226 Retningslinier for grundvand og vandindvinding...206/226 Vandløb og søer...207/226 Status i Hjørring Kommune...207/226 Mål for vandløb og søer...208/226 Byrådets mål:...208/226 Strategi for vandløb og søer...209/226 Baggrund for strategi for vandløb og søer...210/226 Vandløb...210/226 Fakta: Spærringer...212/226 Retningslinier for vandløb og søer...213/226 Bemærkninger til retningslinier fra Regionplan 2005...213/226 Målsætning af vandløb...213/226 Kystvande...218/226 Mål for kystvande...219/226 Byrådets mål:...219/226 Strategi for kystvande...220/226 Baggrund for strategi for kystvande...221/226 Status i Hjørring Kommune...221/226 Fakta: Definition af EAC værdi og OSPAR...224/226 Retningslinier for kystvande...225/226 Bemærkninger og anbefalinger...225/226 iv
PDF startside for Landskab, natur og kulturarv Dokumentet er en PDF udgave af en del af Forslag til Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune. Dokumentet omfatter de dele af kommuneplanforslaget, der handler om landskab, kulturarv, natur, landbrug, skovrejsning samt kystinteresser i form af ferie fritid og vandinteresser i forhold til søer, vandløb og kyst vande. Der kan ligeledes hentes PDF udgaver af andre dele af kommuneplanforslaget på www.nyespor.dk. Hvis du har spørgsmål til dokumentet eller til forslaget til Kommuneplan 2009 kan du rette henvendelse til Plan & Udvikling, Hjørring Kommune på tlf. 72 33 32 30. 1/226
Landskab, natur og kulturarv Landskab, natur og kulturarv er vigtige værdier i Hjørring Kommune og spiller sammen i det åbne land. Der er store variationer i landskaberne med karakteristiske områder, hvoraf kan fremhæves: strandene og havet, der værdsættes af de mange turister de to store å systemer Liver Å og Uggerby Å der gennemskærer hele kommunen de gamle løvskove i øst klitterne ved Rubjerg Knude mod vest og det rige landbrugsland på fladerne omkring de gamle handelsbyer i midten af kommunen. Kommunens landskaber er kendetegnet af de store landskabsrum og vide udsigter, men også områder med landskaber i mindre skala, hvor varieret terræn og beplantninger giver nye oplevelser og kontraster. Det varierede landskab afspejler sig i en rig natur med mange sjældne dyr og planter. Flere områder er beskyttet, og nogle er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, som Danmark overfor EU er forpligtet til at beskytte bl.a. ved naturplaner. Landskabet er præget af isens bevægelser under sidste istid og den landhævning, der skete efter isen smeltede bort. Nordvestvendsyssel var et af de steder, der blev hårdest ramt af den store sandflugtskatastrofe, hvilket resulterede i de største områder med indlandsklitter i Danmark. Download: Forslag:_landskab, natur_og_kulturarv.pdf (3106 KB) Landskab ved Bjergby Børglum mølle og kloster Overalt har vores forfædre sat deres spor i landskabet, enten indirekte ved husdyrs afgræsning eller direkte ved omformning af landskabet i form af f.eks. gravhøje, diger, grusgrave, klostre og kirker. Kulturarven med de kulturhistoriske minder er med til at give landskabet en særlig værdi, der skal disse værdier bruges aktivt. Benyttelse og beskyttelse af landskab, natur og kulturarv Landbruget er som et af hoved erhvervene i det åbne land en væsentlig aktivitet i det åbne land, som både skal bevares, men også reguleres på en rimelig måde for at sikre andre interesser i det åbne land. Ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder sikres den bedste dyrkningsjord til fortsat landbrugsdrift, mens andre arealer reguleres for at sikre naturindhold eller kulturarv. I planlægningen skal der også tages hensyn til andre erhverv såsom skovbrug og råstofindvinding. Lønstrup redningsstation Turismen er en vigtig del af kommunes erhvervsliv og indgår i kommuneplanen gennem udpegning af områder til ferie og fritidsformål, som f.eks. sommerhusområder. Det er især 2/226
kommunens kystzone, der har interesse for turismen, men også den enestående indlandsnatur tiltrækker mange. Det er derfor et væsentligt element i kommuneplanen og i det øvrige arbejde turismeudvikling, at der satses på bæredygtig turisme med balance mellem helårsliv, naturhensyn og attraktionsværdierne i kommunen. Der ligger mange sundhedsfremmende og rekreative muligheder i de varierede naturområder, som kommunen byder på. Her er det vigtigt at bevare de bynære naturområder og forbedre adgangen til den omkringliggende natur for at styrke friluftslivet. Landbrug Derudover skal det åbne land og landsbyerne gøres til attraktive steder for bosætning. Dette sker ved at fastholde og videreudvikle landområderne som levende og bæredygtige lokalsamfund med mindre lokale erhvervsaktiviteter I det åbne land foregår omsætning af en lang række stoffer og forurening fra den menneskelige aktivitet, som påvirker det naturlige kredsløb. Det er i dag klart, at de fleste aktiviteter medfører konsekvenser for grundvand, vandløb, søer og de sårbare naturområder. Der arbejdes derfor med sikring af vandinteresser blandt andet i forhold til drikkevandet, der sikres ved udpegningen af områder med særlige drikkevandsområder. Ligeledes skal vandrammedirektivet sikre god vandkvalitet i vores vandløb. Alt i alt er der mange interesser i det åbne land, og konkurrencen om kommunens arealressourcer, har aldrig været større end nu. Rubjerg Knude Fyr Det smukke landskab og den biologiske mangfoldighed skal bevares for naturen og for vores egen skyld. Samtidig er det åbne landskab grundlaget for turisme, friluftsliv, landbrug og andre erhverv. Det er derfor afgørende, at der er arealer der friholdes til alle interesser uden at vandressourcerne, naturen og landskabet lider overlast. Kommuneplanens retningslinier skal netop sikre denne balance mellem benyttelse og beskyttelse af landskaberne og naturværdierne. Se mere om: Redegørelse for Landskab, natur og kulturarv Tidsplan for vandplan Tidsplanen for Vandplanerne er følgende: december 2009: Endelig 6 årig vandplan med 3/226
Vandmiljø i Hjørring Kommune Hjørring Kommune har et rigt og alsidigt vandmiljø, som omfatter de store å systemer Liver Å og Uggerby Å, mange små vandløb og søer med tilhørende vådområder. Kysten, der er varieret og dynamisk, rummer mange forskellige typer af levesteder og danner dermed baggrund for et rigt dyre og planteliv. Grundvandets mængde og kvalitet har en afgørende betydning for drikkevandsforsyningen. I Hjørring Kommune er grundvandet meget sårbart, og det er på nuværende tidspunkt usikker, om der er tilstrækkelige mængder rent grundvand til at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. For at beskytte grundvandet har kommunen udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, sårbare indvindingsområder og kildepladszoner. Inden for disse områder kan der arbejdes med forskellige former for grundvandsbeskyttelse. indsatsprogram skal være vedtaget. december 2010: Den Kommunale handleplan skal være vedtaget. december 2012: Foranstaltninger efter indsatsprogrammet skal være iværksat. december 2015: Frist for opfyldelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Rent grundvand er ikke kun vigtigt som drikkevand, men også i forbindelse med vandtilførsel til mange af kommunens små vandløb, søer og vådområder, da kvaliteten af grundvandet har stor betydning for vandkvaliteten i disse områder. Det gælder f.eks. for den højt målsatte sø Vandplasken, som ligger i et internationalt beskyttet habitatområde. Byrådets mål er at sikre en alsidig natur. Det betyder, at vores vandløb, søer og kystvande skal kunne være levesteder for et rigt og varieret dyre og planteliv. Det forudsætter, at vandkvaliteten i vores vandmiljø er god. Vandrammedirektivet Hjørring Renseanlæg Fastsættelse af fremtidige mål for vandkvaliteten i vores vandmiljø reguleres igennem Vandrammedirektivet, som implementeres i den danske lovgivning ved Lov om Miljømål. Vandrammedirektivets formål er at fastlægge en fælles ramme for beskyttelsen af vandmiljøet i EU landene. Denne beskyttelse er nødvendig, da forurening af vandmiljøet, især kystvande, omfatter flere lande, og derfor kræver en fælles indsats. Vandrammedirektivet forpligter EU landene til som minimum at sikre god økologisk tilstand i alle deres vandløb, søer og kystvande samt alt grundvand senest i 2015. Mål for vandkvaliteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner som følge af Miljømålsloven. Indtil der foreligger en vedtaget vandplan, er retningslinierne fra Regionplan '05 retningslinier for vandløb, søer og kyster samt grundvand forsat gældende. Vandløb spærring 4/226
Udfordringen i Hjørring Kommune I Hjørring Kommune opfylder omkring 50% af vandløbene, dele af kystvandet og ingen af de målsatte søer de målsætninger for deres kvalitet, der blev fastlagt i regionplanen. Målet var, at de skulle have et upåvirket eller kun svagt påvirkede dyre og planteliv og gode hygiejniske forhold. I vandløbene er der især behov for at forbedre de fysiske forhold bl.a. ved genslyngning af udrettede vandløb, ophør med grødeskæring og oprensning samt ved etablering af faunapassager. Desuden skal der ske en bedre rensning af spildevandet i de områder, der ikke er kloakeret, og der skal ske en reducering af næringssalt udledningen fra landbruget. I søerne er der især behov for at reducere tilførslen af næringsstoffer fra landbruget og for at stoppe frigivelsen af ophobede næringsstoffer fra søbunden. I kystvandene er der især behov for at reducere tilførslen af næringsstoffer fra landbruget og påvirkningen af dyre og plantelivet fra miljøfarlige stoffer. God vandkvalitet ved kysten er ligeledes vigtig i forhold til kommunens strande, der tiltrækker turister. Sandfodring Lønstrup Virkemidler Reguleringen af landbrugets belastning af miljøet har i mange år overvejende foregået på det generelle niveau. Hjørring Kommune vurderer, at det i langt højere grad bliver nødvendigt at tage differentierede virkemidler i brug afhængig af de jordbundsmæssige forhold på arealet og målsætningen for det berørte naturområde, grundvandsområde, vandløb, sø eller kystvandet. Eksempler på differentierede virkemidler er: Etablering af våde enge ved genskabelse af vådområder gennem udtagning af landbrugsarealer til vådområder og ekstensiv landbrugsdrift. Dette kan opnås ved ændret vandløbsvedligeholdelse, genslyngning af vandløb, afskæring af dræn og afvandingsgrøfter m.v. Forbud mod udbringning af husdyrgødning i særligt følsomme områder. Vedvarende græs på landbrugsarealer i ådale. Reduceret husdyrproduktion i særligt følsomme områder. Ophør af vandløbsvedligeholdelse med tilhørende ekstensiv drift i ådale. Det er endnu ikke fastlagt, hvor deltaljerede indsatsplanerne skal være, og hvor store frihedsgrader der bliver for kommunerne med hensyn til at fastlægge de konkrete tiltag. Udgangspunktet er, at kommunerne skal vælge de mest omkostningseffektive virkemidler til Uggerby Å habitatområde 5/226
opfyldelse af de fremtidige vandplaners målsætninger. Virkemidler, der kan tages i anvendelse for at opnå målopfyldelse i 2015 kan f.eks. være reducering af spildevandsbelastningen, som stadigvæk er et stort problem, ved: Udbygning af regnvandsbassiner for at hindre regnvandsbetingede overløb. Etablering af forsinkelsesbassiner. Videregående rensning af overfladevand fra veje, pladser og tage før udledning i vandløb og søer. Afskæring af spildevand fra vandløb og søer. Lavbundsarealer For at leve op til de forventede krav i de kommende Vandplaner om reducerede udvaskning af fosfor og kvælstof til vandløb, søer og kystvande skal der gennemføres projekter, der genopretter vådområder. Lavbundsarealer omfatter foruden områder med nuværende høj grundvandsstand også tidligere vådområder, herunder kunstigt afvandede og drænede ådalsstrækninger og søer. Lavbundsarealer udgør et potentiale for at skabe velfungerende vådområder omkring søer og vandløb. Lavbundsarealerne er generelt mindre påvirket af byggeri og tekniske anlæg end det åbne land som helhed. Sådanne områder skal friholdes for byggeri og anlæg, og specielt byggeri og anlæg, som ikke er lokalt nødvendige for den landbrugsmæssige drift. Mange af de tidligere vådområder vil kunne udvikle sig eller genoprettes til værdifulde naturområder, hvis afvandingen ophører eller reduceres. Nogle steder vil de landskabelige, geologiske og kulturhistoriske interesser medføre, at områderne ikke kan oversvømmes, da disse interesser vægtes højt. Nødvendigt byggeri og anlæg på lavbundsarealer, hvor naturtilstanden kunstigt er ændret, skal udformes på en sådan måde, at det tager hensyn til en eventuel fremtidig vandstandshævning, såfremt genopretning af området kan blive aktuelt. Vådområder kan blandt andet etableres ved at afbryde dræn og grøfter i ådalen, oversvømme området med vand fra drænede arealer oven for ådalen eller ved at hæve vandstanden i vandløbet. Det forventes, at vores klima ændrer sig over de næste mange år. Det kan ifølge opstillede klimamodeller betyde et klima med 6/226
øget og store nedbørsmængder på kort tid. Lavbundsarealerne udgør i den sammenhæng et vigtigt potentiale for at kunne afbøde virkningerne af et ændret klima, og for at kunne forebygge voldsomme oversvømmelser i bebyggede områder og af højere liggende arealer. Hvordan Hjørring Kommune bliver påvirket af de forventede ændringer, er der på nuværende tidspunkt ingen konkret viden om. For konkrete projekter på lavbundsarealer, der samtidig er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder eller ligger i tilknytning hertil, skal der i forbindelse med forundersøgelsen gennemføres en konsekvensvurdering for de arter og naturtyper, området er udpeget for. Vurderes projektet at skade de arter eller naturtyper, området er udpeget for, kan projektet som udgangspunkt ikke gennemføres. Kommunen vil, når målsætningen i den statslige vandplan er kendt, udarbejde kort med udpegede lavbundsarealer. De udpegede områder vil ofte være en blanding af arealer i omdrift (dyrkning), enge og moser, der rummer naturværdier. Nogle af disse arealer vil således være beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, og en ændring her kræver dispensation. Områderne er udpeget som en helhed, og det vil i forbindelse med konkrete projekter blive vurderet, om en ændring af vandstanden samlet vil øge naturværdierne. Kommunen anbefaler indtil målsætningen i de nye Vandplaner er kendt, at lavbundsarealer så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes, eller som kan hindre muligheden for at styrke dyre og plantelivet. Nye anlæg, herunder anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres på lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for naturgenopretning på lavbundsarealer i øvrigt ikke går tabt. Anlæg skal udformes, så de kan tåle en forøget vandstand. Der er ikke medtaget retningslinjer for lavbundsarealer, idet de forestående statlige vandplaner vil kunne ændre radikalt på den indsats der skal iværksættes for at leve op til disse bestemmelser. Der henvises derfor til de gældende retningslinjer fra Regionplan 2005. Regionplanens retningslinier for lavbundsarealer gælder indtil kommunen med baggrund i den statslige vandplan har udpeget lavbundsarealer og reguleret retningslinierne for området. 7/226
Landskabet Det åbne og varierede landskab i Hjørring kommune er én af hovedattraktionerne, når der ses på kommunen ude fra. Vendsyssels kulturlandskab varierer over både barske og blide landskaber, men med kysten som noget helt særligt. Landskaberne danner ofte ramme om modstridende interesser mellem landskabet og naturen i sig selv og anvendelse til erhverv herunder landbrug, byudvikling eller rekreative oplevelser. Der skal foretages mange afvejninger for at sikre den rette balance mellem benyttelse og beskyttelse af landskaberne og naturværdierne. Afvejninger der fastholdes i kommuneplanens retningslinier for dermed at tage vare både på de større sammenhænge og karakteristika i landskabet og de bynære landskaber. Hjørring Kommunes landskabsindhold I forbindelse med kulturarvsprojektet er der blevet foretaget en foreløbig kortlægning af landskabskarakteren i Hjørring kommune ud fra centrale begreber som terrænform, vegetation, skala, bebyggelsesstrukturer og kulturarv. Kortlægningen bidrager til inddeling af kommunen i områder med forskellige overordnede landskabstyper, afgrænset efter de overgange og linier, som ses i landskabet. Hjørring Kommune kan overordnet inddeles i fire landskabstyper, der udspringer af landskabets dannelse, og hvori den kulturelle arv optræder meget forskelligt. Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Retningslinier for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Landskab ved Bjergby Skov og bakkelandet Det storbakkede morænelandskab er karakteriseret ved kuperede højdedrag vekslende med ådalsforløb. Her findes den frugtbare morænejord og stor koncentration af fortidsminder. Særlig markant er overgangene til de omkringliggende fladere landskabstyper. Landbrugslandet Yoldiafladen består hovedsageligt af hævet havbund fra ishavet og fremstår som let kuperede slettelandskaber med flere eng og mosearealer. Karaktergivende er de markante højdedrag ved f.eks. Børglum Kloster og bakkeøen med Hjørring by, samt de markante overgange til sandflugtslandskaberne ved vestkysten. Kulturmiljøerne knytter sig her til byer, landsbyer, husmandsudstykninger og enkeltgårde. Vestenvinden har præget landskabet Strandvoldslandskaberne Hvor Skagens Odde tager sin begyndelse findes de vind og havpåvirkede landskaber med et system af gamle strandvolde 8/226
med fugtige moseområder imellem. Disse rimmer og dopper ligger som bueslag omkring f.eks. Måstrup Mose, og strukturen fremtræder tydeligt, selv hvor områderne dyrkes landbrugsmæssigt. Midt i Skagens Odde ligger Gårdbo Sø (dels Hjørring, dels Frederikshavn Kommune), som i 1800 tallet blev afdrænet og opdyrket. Her er tyndt befolket, og landskaberne udmærker sig ved værdifuld flora og fauna. Hellehøj i vinterdragt Kystlandet Vestkysten er landsdelens største attraktion. Karakteristisk er de brede strande, klinternes dramatiske landskab f.eks. ved Lønstrup Klint og Rubjerg Knude, og klitlandskabernes dynamik som det f.eks. ses mellem Hirtshals og Tversted. Her knytter kulturarven sig til kystnedbrydningens og sandflugtens historie. Historien om menneskenes kamp mod naturens kræfter kan aflæses i klitplantagerne og i kystbyernes placering, f.eks. Lønstrup, der blev lagt i læ af de høje klitter. Kystlandet fortæller tillige skudehandelens og fiskeriets historie og om turismens udvikling. Se alle kort i kommuneplanen 9/226
Mål for landskabet I det fremadrettede arbejde med landskabet i Hjørring kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for handlinger, som påvirker landskabet i kommunen. Byrådets mål: At der i de kommunale planlægningen skal sikres klare grænser mellem by og natur/landskab, også i byernes grønne kiler. At det skal sikres, at anvendelsen af det åbne land til produktion, bebyggelse, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i balance med naturen og miljøet, At beslutninger om anvendelsen af det åbne land skal tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv, At der skal arbejdes for, at landskabernes egenart og variation, herunder naturlige terrænformer, skal sikres. At der skal arbejdes for, at landskabets natur og kulturværdier skal bevares, genoprettes og forbedres. At de geologiske og landskabelige værdier i kommunen skal formidles, At der skal sikres god tilgængelighed for alle til det åbne land og bedst mulig offentlig adgang til de attraktive naturområder, At sikre, at landskabet afspejler oprindelighed og autencitet. Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Retningslinier for landskabet Overdrev ved Præstegårdsbakkerne Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de udfordringer op, der knytter sig til bevaring og benyttelse af landskaberne og er desuden omsat til strategier for arbejdet de i de kommende år. 10/226
Vendsyssels geologi 11/226
Strategi for landskabet Forude venter et arbejde med at omsætte Byrådets mål for udviklingen i landskabet til handlinger og synlige resultater. Der er ikke en enkelt række af handlinger, der påvirker og fastlægger, hvordan landskabet skal udvikle sig over tid. Der er snarere en mangfoldighed af handlinger og aktiviteter som på forskellig vis påvirker landskabudviklingen i kommunen. Byrådets mål kan derfor ikke opnås ved at arbejde efter én afgrænset strategi, men skal i stedet realiseres ved at arbejde efter nedenstående strategiske pejlemærker. kortlægge og øge/formidle viden om landskabernes værdier og muligheder (landskabskvalitetsplanlægning), foregå med et godt eksempel i forvaltning og pleje af Kommunens egne arealer, sikre og udbygge stier og spor i landskabet i dialog med lodsejere og øvrige interesserede, fremme projekter ved hjælp af f.eks. grønne partnerskaber, realisere Kommunens turismepolitik gennem handleplaner for indsatsområderne "nye oplevelser året rundt" og "indlandsturisme og eksisterende oplevelser", hvor landskabernes natur og kulturindhold danner grundlag for nye initiativer, sætte fokus på oplevelsen af landskab, landskabsrum og bebyggelse ved at udarbejde en arkitekturpolitik for det åbne land. Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Retningslinier for landskabet Sandflugt har gennem tiderne præget landskabet og gør det stadig ved kysterne De strategiske pejlemærker skal bruges i arbejdet med at forvalte de værdier, som landskabet rummer. Når der igangsættes konkrete handlinger og aktiviteter, der påvirker landskabet, er det vigtigt, at de strategiske pejlemærker tages med i planlægningen og gennemførelse af disse aktiviteter og handlinger. 12/226
Baggrund for strategier for landskabet Landskabet er grundelement i naturen og kulturarven, den fysiske ramme for vores liv og vigtigt både når det gælder produktion og rekreation. Hjørring Kommune har stor landskabsvariation inden for kommunens grænser og vigtige overordnede landskabssammenhænge til nabokommunerne. Landskabet er i stadig forandring. Især de sidste 100 års teknologiske og samfundsmæssige udvikling med voldsomme ændringer i bosætningsmønster, trafikanlæg og erhvervsmønster afspejles tydeligt i landskabet. Konkurrencen om arealer i det åbne land er ikke blevet mindre i de seneste år. De bynære landskaber er under pres af ønskerne om byudvikling og udbygning af infrastrukturanlæg. Inden for de seneste år er der sket en vis byspredning f.eks. ved placering af genbrugspladser i åbent land frem for i erhvervsområder, nye parcelhusområder i landsbyer, boligbebyggelser i større byers grønne kiler, og der opleves ønsker om etablering af erhvervsområder langs motorveje. Dette pres kan betyde, at den tydelige overgang mellem by og land, der er et karakteristisk dansk træk, udviskes. Det er et vigtigt formål i planlovens by og landzoneinddeling og landzonebestemmelserne at modvirke byspredning for at opretholde de tydelige grænser mellem by og land. Derved sikres en visuel klarhed, natur og kulturhistoriske værdier bevares, og miljøkonflikter undgås. Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Retningslinier for landskabet Grænse mellem by og land I landdistrikterne er udviklingen i jordbrugserhvervene årsag til markante forandringer i landskabet. Strukturændringer og ændringer i afgrødevalg og husdyrhold har betydet store forandringer i landskabet. Mest synlige er de mange marksammenlægninger, som har medført nedlæggelse af diger, hegn og markveje. Et andet eksempel på forringelse af landskabsvariationen er terrænreguleringer i form af udjævning af kuperet terræn, fjernelse af bakker og opfyldning af lavninger typisk med henblik på at lette jorddyrkning. I nogle tilfælde kan reguleringerne foretages uden lovrestriktioner. Dette er blandt andet tilfældet, hvor der ikke fjernes materialer fra ejndommen eller ikke tilføres materialer udefra, samt hvor området ikke er fredet eller omfattet af naturbeskyttelse. Mange af de kulturskabte arealtyper som heder, enge og overdrev er beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven, men loven sikrer ikke den nødvendige pleje. En pleje der sker bedst gennem en fortsættelse af den traditionelle brug, som for eksempel græsning med kvæg. De nævnte landskabsforringelser forebygges bedst ved oplysning til og dialog med landbrugserhvervet. 13/226
I det åbne land skal natur og landskabsinteresserne og hensynet til landbrugserhvervet afbalanceres med befolkningens rekreative interesser. Borgernes adgangs og færdselsmuligheder spiller en vigtig rolle for oplevelsen og forståelsen af natur og landskab. De identitetsskabende landskaber Lønstrup Klint I Kulturarvsprojektet er omtalt de "identitetsskabende landskaber". Det landskaber, som er kendetegnende for egnen, og som er mere eller mindre kendte i resten af landet. Indadtil udgør landskaberne en lang række af de udflugtsmål og steder, der har betydning for de lokale beboere. De udgør et stort potentiale for yderligere formidling og sammenkædning af oplevelser og forbindelseslinier i landskabet. Nedenfor er der samlet en række gode eksempler, der skal fremhæves som særlige i Hjørring kommune. Geologisk perle: Lønstrup Klint med international geologisk betydning (et Geosite). Landskabsperler: Ådalene ved Uggerby Å og Tversted Å, Simon Skrivers Klit, Det nedre løb af Liver Å og Kærsgård Strand, Tornby Klitplantage, Skallerup Indlandsklitter, Hjørring Bjerge, Præstegårdsbakkerne ved Bjergby, Hovedgården Baggesvogn, Tolne Skov og Bakker samt Slotved Skov. Udsigtspunkter: Hellehøj, Tornby Bjerg, Teglhøj, Bellevue i Hjørring, Vennebjerg Kirkebakke og Klangshøj, Vennebjerg Mølle, Rubjerg Knude, Bålhøj og Børglum Kloster Mølle. Derudover kan der ved planlægning og plejeindsats skabes fine udsigtsmuligheder fra Ilbjerge nær Hjørring, Brandbjerg i Katsig Bakker, Jomfrubjerget ved Skt. Jørgens Kilde og fra bakker i Tolne og Slotved skove samt Lunken Plantage. Rubjerg gl. kirkegård Historiske steder: Børglum Kloster, Vrejlev Kloster, Odden Hovedgård, Hirtshals Fyr, Bækslugten i Lønstrup, Mårup Kirke, Rubjerg gamle kirkegård, Løkken by, Bjørnager og Højen, Slotved Skov, og adskillige voldsteder, helligkilder, hulveje og gamle bro og vejstrækninger. Det er vigtigt, at landskabernes egenart og variation bevares eller genoprettes. De overordnede landskabstræk skal styrkes, også i mødet med byen. Sammenhængende natur og kulturlandskaber skal sikres og friholdes for byggeri og anlæg. 14/226
Retningslinier for landskabet Lovgrundlag I henhold til Planlovens 11a, stk. 1, nr. 15 skal kommuneplanen indeholde retningslinier for sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. I henhold til Planlovens 11a, stk. 1, nr. 16 skal kommuneplanen indeholde retningslinier for sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi. Anden relevant lovgivning: Naturbeskyttelsesloven: Kapitel 3: anlæg i det åbne land, bl.a. friluftsreklamer. Kapitel 4: offentlighedens adgang til naturen. Kapitel 7 og 8: naturpleje og naturforvaltmning. Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Retningslinier for landskabet Oversigt over retningslinier 2.1.1 Særligt værdifulde landskaber 2.1.2 Generelle landskabshensyn 2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder 2.1.4 Værdifulde geologiske områder 2.1.5 Større uforstyrrede landskaber 2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler 2.1.7 Lysforurening 15/226
2.1.1 Særligt værdifulde landskaber De særligt værdifulde landskaber, skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg, herunder erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertræk. Se også: 2.1.2. Generelle landskabshensyn Oversigt over retningslinier 2.1.1 Særligt værdifulde landskaber 2.1.2 Generelle landskabshensyn 2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder 2.1.4 Værdifulde geologiske områder 2.1.5 Større uforstyrrede landskaber Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie 2.1.1 Særligt værdifulde landskaber Udpegningen af de særligt værdifulde landskaber er videreført uændret fra Regionplan 2005. Ved udpegningen er der lagt vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen af den pågældende egn eller for Nordjylland. Samtidig er der lagt vægt på, om området derudover har et væsentligt geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. De særligt værdifulde landskaber i Hjørring kommune er udpeget i de storbakkede områder, de skovrige områder, ådale og vådområder, herregårdslandskaberne, de kystnære landskaber med strande, klinter og klitplantager samt de egnskarakteristiske indlandsklitter og rimmer / dopperlandskaber. 2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler 2.1.7 Lysforurening Ud over at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlæg og lignende, er det vigtigt, at deres karakteristiske træk ikke udviskes, f.eks. ved ikke at anlægge søer i alle moser, ved at undgå at tilsløre markante landskabselementer eller kulturspor ved plantning af skov eller læhegn, eller ved at sikre at større sammenhængende landskabsrum ikke opdeles visuelt. 16/226
Rimme doppesystemer ved Måstrup Jerup. De gamle strandvolde, kaldet rimmer, ses som tydelige striber i landskabet. Mellem strandvoldene findes de fugtige lavninger, som kaldes dopper. 17/226
2.1.2 Generelle landskabshensyn Ændret arealanvendelse skal planlægges og administreres således, at nyanlæg i fremtoning, størrelse og beliggenhed er tilpasset det omliggende landskabs skala og karaktertræk, herunder landskabets variationer og sammenhænge. Supplerende tekst til retningslinie 2.1.2 Generelle landskabshensyn Andre landskaber end de, der er udpeget som "særligt værdifulde landskaber" kan rumme karakterfulde træk, som ikke må udviskes eller forringes. Områderne har hver deres skala bestemt af topografien og indholdet af enkeltelementer. Der er således stor forskel på det vidtstrakte åbne landskab med lange udsigter, og på landskaber i mindre skala med f.eks. en mosaik af vekslende naturtyper, områder hvor åbne og lukkede landskabsrum skifter, eller hvor en ådal tegner et velafgrænset landskabsrum. Der skal for nye anlæg stilles sådanne vilkår, at anlæggene harmonerer med landskabets skala. Eksempler kan være: I det vidtstrakte åbne landbrugsland, hvor landbrugets produktionsbygninger og anlæg ses over store afstande, skal bygningsanlæg søges samlet mest muligt (stalde, gyllebeholdere, biogasanlæg, siloer o.a.) I landskaber af lille skala og med mange enkeltelementer og variationer skal dominerende bygninger og anlæg undgås. Hvor der opleves tydelige landskabsskel og kontraster, f.eks. hvor landskabets højdedrag ses i kontrast til de vidtstrakte tilgrænsende flader af hævet havbund, må der ikke placeres anlæg, foretages større terrænændringer eller ske tilplantning, der kan udviske denne kontrast. Oversigt over retningslinier 2.1.1 Særligt værdifulde landskaber 2.1.2 Generelle landskabshensyn 2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder 2.1.4 Værdifulde geologiske områder 2.1.5 Større uforstyrrede landskaber 2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler 2.1.7 Lysforurening Stilfærdig kvie ved Brudehøjvej 18/226
2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder De særlig værdifulde geologiske områder, skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring og andet, der vil sløre eller ødelægge mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen. Supplerende tekst til retningslinie 2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder Hjørring Kommune rummer seks særligt værdifulde geologiske områder, hvoraf et af dem Lønstrup Klint er udpeget som GeoSite, som er en geologisk lokalitet af international videnskabelig betydning. Klintprofilet i både Lønstrup og Hirtshals klint viser de forskellige aflejringer i Nordjylland. Den naturlige kysterosion holder profilerne åbne. Denne tilstand skal opretholdes. Ved Måstrup Jerup fladen er der et veludviklet rimme doppesystem af gamle strandvolde. Her er overpløjning og tilgroning uønsket, da det slører relieffet af rimme doppesystemerne og stenalderkystskrænten. Dannelsen af denne strandvoldslette og dermed Skagen Odde startede i stenalderen. Oversigt over retningslinier 2.1.1 Særligt værdifulde landskaber 2.1.2 Generelle landskabshensyn 2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder 2.1.4 Værdifulde geologiske områder 2.1.5 Større uforstyrrede landskaber 2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler 2.1.7 Lysforurening Lønstrup Klint Se alle kort i kommuneplanen 19/226
Fakta Geosites Geosites geologiske lokaliteter af international betydning Der er mange lokaliteter i Danmark, som viser dele af historien om landskabets dannelse. Ca. 200 sådanne illustrative lokaliteter er udpeget som nationale geologiske interesseområder, som bør nyde en form for beskyttelse. Ud af disse er 38 lokaliteter så videnskabeligt betydningsfulde, at de indgår i en international liste over GeoSites. GeoSites er altså enestående lokaliteter af international geovidenskabelig betydning. Formålet med at udpege og beskrive GeoSites er at skabe et grundlag for prioritering i planlægning og regulering under hensyntagen til bl.a. de internationale videnskabelige geologiske og geomorfologiske værdier. Læs mere på www.geosites.dk 20/226
2.1.4 Værdifulde geologiske områder I de værdifulde geologiske interesseområder skal tekniske anlæg og større ændringer i landskabet indpasses, så det ikke tilslører eller ødelægger de landskabelige træk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen. Supplerende tekst til retningslinie 2.1.4 Værdifulde geologiske områder I Hjørring Kommune er hele området nord for en linie der går fra Hirtshals gennem Uggerby, nord for Bindslev, Mosbjerg og Tolne udpeget som et værdifuldt geologisk område. Området er udpeget fordi verdens største odde dannelse Skagen Odde starter her. Hele området illustrerer denne odde dannelse, og det er vigtigt at bevare landskabsformerne og det åbne præg, som bevirker, at udviklingsforløbet kan erkendes. Dele af Skagen Odde er ydermere udpeget som særligt værdifuldt geologisk område. Se mere om Geosites under retningslinie 2.1.3 Oversigt over retningslinier 2.1.1 Særligt værdifulde landskaber 2.1.2 Generelle landskabshensyn 2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder 2.1.4 Værdifulde geologiske områder 2.1.5 Større uforstyrrede landskaber 2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler 2.1.7 Lysforurening Figurtekst: Skagen Odde GEUS (De nationale geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Se alle kort i kommuneplanen 21/226
2.1.5 Større uforstyrrede landskaber De større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Kan et anlæg ikke undgås, skal det placeres og udformes, så det præger landskabet mindst muligt. Supplerende tekst til retningslinie 2.1.5 Større uforstyrrede landskaber Større uforstyrrede landskaber er områder uden visuelt forstyrrende elementer, som master, grupper af vindmøller, sommerhusområder mm. Udpegningen af disse landskaber bevarer den rekreative ressource der ligger i at lade blikket vandre over et sammenhængende natur og kulturlandskab uden forstyrrende elementer. Store dele af det åbne land er i dag påvirket af trafik, energi, produktions eller rekreationsanlæg. Det er få steder, hvor man kan opleve et uforstyrret landskab fri for visuelt dominerende eller støjende anlæg og aktiviteter. Med retningslinien søges det sikret, at der ikke sker indgreb i de tilbageværende større landskaber, der er upåvirkede af sådanne anlæg. Nye anlæg må i stedet lokaliseres i mere robuste landskaber, der allerede er påvirket af tekniske anlæg. De uforstyrrede landskaber er blandt andet en rekreativ ressource. Her kan man bevæge sig over store afstande uden at blive bremset af barrierer som motorveje eller få blikket over landskabet domineret af anlæg, som tager opmærksomheden fra helheden i naturen og kulturlandskabet. Spredningsmulighederne for en række dyrearter kan også være bedre her, fordi der ikke er barrierer som store vejanlæg og tætte bebyggelser i områderne. Oversigt over retningslinier 2.1.1 Særligt værdifulde landskaber 2.1.2 Generelle landskabshensyn 2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder 2.1.4 Værdifulde geologiske områder 2.1.5 Større uforstyrrede landskaber 2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler 2.1.7 Lysforurening De større uforstyrrede landskaber er afgrænset ved at udvælge typer af anlæg, der har en betydelig visuel, støjmæssig og/eller barriereskabende virkning. Alt efter virkningens omfang er der fastlagt en indflydelseszone for anlæggene, typisk fra 0 2 km. For nogle anlæg er de vejledende støjkonsekvensområder lagt til grund ved afgrænsningen. De større anlæg omfatter: trafikerede veje og jernbaner, større el ledninger, grupper af vindmøller (5 eller flere), master, byer over 1.500 indbyggere, større sommerhusområder/feriebyer og lignende, skydebaner m.v. Planlagte anlæg er medtaget, hvis de står foran realisering eller indgår i kommuneplanen. De uforstyrrede landskaber er generelt»almindelige«områder præget af land og skovbrug, landsbyer, småveje osv. Udpegningen afhænger ikke af særlig landskabelig skønhed. Det kendetegnende er fraværet af dominerende anlæg, der tjener regionale eller nationale formål, men de rummer lokalt 22/226
orienterede anlæg, det vil sige også forsyningsanlæg, virksomheder osv. knyttet til lokalsamfundet. Størrelsen på de udpegede landskaber er minimum 100 km 2. Pga. størrelsen på de udpegede landskaber kan områderne strække sig ind i nabokommunerne. På den baggrund er der udpeget et område i kommunens nordvestlige hjørne der bl.a. omfatter Måstrup Mose og Tversted Rimmer. Området strækker sig videre ind i Frederikshavn Kommune. Udpegningen er identisk med den der fandtes i Regionplan 2005 fra Nordjyllands amt. 23/226
2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler Kommunen skal i planlægningen sikre at de bynære naturområder og grønne kiler friholdes fra byudvikling, tekniske anlæg og vejanlæg. Grænsen mellem by og natur/landskab i de grønne kiler skal entydigt afgrænses og sikres i planlægningen. Der skal etableres nye bynære naturområder på en måde, så de eksisterende bynære naturområder bliver bundet sammen og får kontakt med det åbne landskab uden for byerne. Adgangen til de grønne kiler skal sikres ved etablering af stisystemer med fokus på handicapegnede stier. Se også: 3.2.6 Byudvikling og nærrekreative områder Supplerende tekst til retningslinie 2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler De større byer i Hjørring Kommune er alle begunstiget med enestående grønne kiler og bynære naturområder, der hænger sammen med mere plejede grønne arealer såsom parker, kirkegårde og idrætsanlæg. Disse arealer er af stor betydning for rekreative og sundhedsfremmende aktiviteter i byerne. Der er i forvejen et godt stinet, og med etableringen af flere stier, vil flere målgrupper kunne få let adgang til den bynære natur. På grænsen mellem by og land udspilles der en stadig kamp mellem ønsket om byudvidelse og sikringen af rekreative og naturmæssige interesser. Der er flere eksempler på boligudstykninger, der har indskrænket den bynære natur. For at sikre den bynære natur for fremtiden har det flere steder været nødvendigt med fredninger. Det er sket i Hjørring Bjerge og senest i "Den grønne kile" ved Hirtshals. Ved at beskytte de grønne kiler får man mere attraktive eksisterende boliger. De grønne kiler fungerer som spredningsveje for planter og dyr fra det åbne land. Selv midt i de større byer er der derfor forbavsende mange forskellige fugle og pattedyr. Denne artsrigdom bidrager til flere og rigere naturoplevelser i byen. Det er vigtigt at disse korridorer ikke bliver spærret af bebyggelse eller vejanlæg, der vil forhindre spredningen af dyrelivet fra det åbne land til bymidten. Oversigt over retningslinier 2.1.1 Særligt værdifulde landskaber 2.1.2 Generelle landskabshensyn 2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder 2.1.4 Værdifulde geologiske områder 2.1.5 Større uforstyrrede landskaber 2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler 2.1.7 Lysforurening Grøn kile i Sindal Ved forvaltningen og pasningen af den bynære natur og de grønne områder, er det vigtigt at satse på en så stor variation som muligt. Der skal være så mange plantearter som muligt. Der skal være kontraster mellem friseret og vild natur og der skal både være områder med rekreative faciliteter og uberørte områder. 24/226
Denne variation vil være gavnlig for artsrigdommen i de bynære områder og dermed også for kvaliteten af naturoplevelser for brugerne af områderne. Variationen vil også øge antallet af rekreative aktiviteter, der kan finde sted i de bynære områder. 25/226
2.1.7 Lysforurening Stærk lysudsendelse i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lignende må ikke etableres i det åbne land. Supplerende tekst til retningslinie 2.1.7 Lysforurening Naturbeskyttelseslovens forbud mod lysreklamer m.v. i det åbne land suppleres med denne retningslinie, som er videreført fra Regionplan 2005. I forbindelse med lokalplanlægning i det åbne land kan der stilles bestemmelser om placering og afskærmning af lyskilder. Baggrunden for retningslinien er, at lys fra kraftige lyskilder kan genere og ødelægge oplevelsen af natur og landskabsværdierne. Der ses en tendens til, at lyskanoner og belysning af siloer, vindmøller, store husgavle og lignende breder sig i det åbne land som vartegn og indirekte reklamer for virksomheder og institutioner. På samme måde kan lysprojektører ved sportsbaner og genbrugspladser i det åbne land belaste omgivelserne med lys til gene for trafikanter og omboende. Vindmøller, master og lignende må kun forsynes med lys i form af afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly og sejladssikkerheden. Der må hverken i by eller i det åbne land over længere perioder opstilles lyskanoner med laserstråler, da det forstyrrer oplevelsen af nattehimlen. Oversigt over retningslinier 2.1.1 Særligt værdifulde landskaber 2.1.2 Generelle landskabshensyn 2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder 2.1.4 Værdifulde geologiske områder 2.1.5 Større uforstyrrede landskaber 2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler 2.1.7 Lysforurening Diskret belysning af kirker og andre kulturelementer kan ske som led i synliggørelsen af kulturarven. 26/226
Kulturarven Markante bygningsværker og karakterfulde fortidsminder skaber med deres placering i landskabet store oplevelsesmæssige kontraster. Landskabet i Hjørring kommune veksler mellem dyrkede marker, moser og enge, ældre kulturmiljøer med bevaringsværdige bygninger, diger, gravhøje og slyngede veje og de lange kyststrækninger præget af sandflugt og Vesterhavet. Børglum Kloster er et fint eksempel på en bygning, der på grund af sin højtliggende placering er med til at forme vores oplevelse af landskabsrummet. I mødet mellem den fysiske kulturarv og landskabet fortælles "historier" om fortiden og livet på egnen gennem mange århundreder. Her skabes kulturarv som vi skal både værne om og udvikle for kommende generationer. Status i Hjørring Kommune Kulturarven har nu for første gang fået en særlig placering i planstrategi og kommuneplan for Hjørring Kommune og er med til både at skabe fælles identitet og tilknytning for borgeren og fortælle lokalhistorie for den tilrejsende gæst. Hjørring Kommune blev i marts 2006 valgt som én af fire kulturarvskommuner af Kulturarvsstyrelsen i et projekt støttet af Fonden Realdania. Projektet "Kulturen mellem kyst og land" gennemført i 2006 07 belyser i fem delprojekter Hjørring Kommunes væsentligste faste kulturarv. Hjørring Kommune ønsker at værne om kulturarven og samtidig skabe plads til kreativ udvikling af kulturværdierne som ressource for nye tiltag. Dette er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan for Region Nord, der bringer den nordjyske kulturarv i spil som en økonomisk ressource bl.a. som del af oplevelsesøkonomien. Der fokuseres i den regionale udviklingsplan også på at hæve kvaliteten i de bebyggede miljøer og gøre dem mere attraktive og autentiske. Kulturarv Mål for kulturarven Strategi for kulturarven Baggrund for strategi for kulturarven Retningslinier for kulturarven Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Den fysiske kulturarv defineres som de kulturelle elementer, der danner vores fælles erindring om fortiden fra fortid og frem til i dag. Det kan fx være fredede og bevaringsværdige bygninger, klostre, voldanlæg, gravhøje eller industrianlæg. Et af formålene med at udpege og beskytte kulturmiljøer og kulturarv i by og land er at synliggøre fortællingen om menneskets gøren og laden op gennem tiden. En øget bevidsthed om kulturarven kan bidrage til bosætning i landsdelen, skabe nye turismetilbud og bruges som ressource i erhvervsudviklingen. For at understøtte denne bevidsthed skal der iværksættes formidlingsinitiativer for kommunens borgere og dens gæster. Se alle kort i kommuneplanen 27/226