Sammen1. Tema: Menighedspleje anno 2010 og 2011 20 år med aflastningstjenesten Side 10 Den nye bisiddertjeneste Side 12 Årsmøde 2011 Side 19

Relaterede dokumenter
Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Samvirkende Menighedsplejer BASISKURSUS 2012

Samvirkende Menighedsplejer BASISKURSUS 2014

Roskilde den 3. juni Årsmøde 2013 endeligt mødereferat

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

inspiration Idéer - til liv og vækst i menighedens diakoni

International Aid Services Danmark

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2014

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

DANSKERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL FOLKEKIRKENS SOCIALE ARBEJDE

Årsrapport Formål: Formålet med Kolding Provstis Menighedspleje er at støtte og fremme diakonien og de lokale menighedsplejer i Kolding Provsti.

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for Ældre Sagen master 1

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1

1. Koordinator funktionen i Kolding Provstis Menighedspleje:

Forslag: Handlingsplan for Samvirkende Menighedsplejer (SMP) i perioden Resumé

Beretning fra turneringsudvalget:

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Forsidebillede: Andreas Bro

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

TINGBJERG KIRKE DIAKONIKIRKEN BISPEBJERG - BRØNSHØJ PROVSTI

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips. Samvirkende Menighedsplejer

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer


Formandsberetning for Foreningen Agape 2016

Diakoni aftner. I Vestjylland og 2018.

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Årsberetning Selvhjælp Fredericia-Middelfart. Fredericia, Vendersgade 63, 7000 Fredericia. Åbningstid mandag, onsdag og torsdag kl

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

15. søndag efter Trinitatis

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2013

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.

Ældre Sagens tilbud:

På vej STATUS. Støtter forældre i at skabe trivsel i hjemmet

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP

Nyhedsbrev Oktober 2014

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

appendix Hvad er der i kassen?

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Oktober Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Årsberetning for Samvirkende Menighedsplejer

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Velkommen til: Breddesektionens områdemøde Lørdag, den 24. april 2010 kl

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Formands Nyt. Nr Februar. Livet skal leves hele livet

Fokus på barnet, som behøver en familie

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

FÆLLES OM ALBERTSLUND

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014

sider af et Fællesskab

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

Studie. Den nye jord

Kirke på vej. Roskilde Stift

Vi har rundet kroner

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Er en ny dag på vej over Roskilde?

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

Formandsberetning for Foreningen Agape 2018

December Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

KURSER Samvirkende Menighedsplejer. Temakurser

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

Forsidebillede: Andreas Bro

Lørdag den 23. februar Erling Andersen - eran@km.dk 1

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

Sammen1. Tema: Menighedsplejen som brobygger mellem civilsamfundet og det offentlige OM MENIGHEDSPLEJE

København S, 10. juni Kære menigheder

Værdighedspolitik FORORD

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

NYHEDSBREV NOVEMBER 2017 KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

KURSER Samvirkende Menighedsplejer. Temakurser

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl søndag i advent. 74, Vær velkommen

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Transkript:

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2011 Tema: Menighedspleje anno 2010 og 2011 20 år med aflastningstjenesten Side 10 Den nye bisiddertjeneste Side 12 Årsmøde 2011 Side 19 Sammen1 OM MENIGHEDSPLEJE

SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon 36 46 66 66 Fax 36 13 06 20 Giro nr. 9541-700 - 1797 smp@menighedsplejer.dk www.menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl. 10-15 Fredag kl. 10-12 36 46 66 66 FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen 36 13 06 21 kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Christian Smedegaard 36 13 06 34 cs@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Susanne Jørgensen 36 13 06 23 Eva Nørregaard 36 13 06 22 Anne Marie Kær Hornung 36 13 06 35 Lone Sørensen 36 13 06 46 Joan Bencke Olsen 36 13 06 38 Uffe Grønbæk Laugesen 36 13 06 37 UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Vakant, henvendelse på 36 46 66 66 SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg 97 32 45 21 jb@menighedsplejer.dk Gl. Kongevej 59, 6920 Videbæk HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Bitten Petersen 36 13 06 26 bp@menighedsplejer.dk Betina Køster 36 13 06 41 bk@ menighedsplejer.dk Nina Baun 36 13 06 39 nb@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun 36 13 06 39 BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen 36 13 06 40 heo@menighedsplejer.dk Paul-Erik B. Maertens 36 13 06 42 p-e@menighedsplejer.dk Træffetid: tirsdag kl. 10.00-13.00 information Kirsten R. Laursen 36 13 06 21 Bjørn Andersen andersen.st.th@get2net.dk HJEMMESIDE KirkeWeb, info@kirkeweb.dk RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Merethe Jægergaard 36 46 66 66 indhold Aktuel kommentar 3 v/ole Foldberg Menighedsplejernes kristne værdigrundlag 4 v/ulrich Vogel Nye spor i SMP s landsdækkende arbejde 6 v/kirsten Laursen Om Folkekirkens Feriehjælp 8 v/bitten Petersen Aflastningstjenesten udvikling og nye visioner 10 v/nina Baun Udsatte børnefamilier 12 om den nye bisiddertjeneste v/betina Køster Den frivillige besøgstjeneste 14 erfaringer og visioner v/helle Engelsborg Olsen Landet rundt 16 Om muligheden for menighedspleje i Grønland v/karen Hegelund Jensen Nyt om navne 18 Årsmøde i SMP 19 Den skjulte skat bagsiden SERVICEMEDARBEJDER Vagn Nielsen FRIVILLIGE Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Palle Højland, Anne Olesen, Anja Trolle-Hansen, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen KIRKENS GENBRUG SMP-genbrug, på landsplan Christian Smedegaard 36 13 06 34 KG-SAMARBEJDET MELLEM SMP OG DANMISSION: Kontakt enten Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst 22 91 52 12 eller Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest 40 96 96 95 Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med glæde ting og sager. De bliver omsat til penge til gavn for omsorg og mission. FORSIDENS FOTO: Paul-Erik Maertens på besøg til glæde for begge parter. Foto: Rune Hansen. SMP i 2010 Så er endnu et år gået med mangt og meget i Samvirkende Menighedsplejer (SMP). Jeg vil her fremhæve nogle ting: Folkekirkens Feriehjælp voksede sig i 2010 stor med mere end 1.000 mennesker, børnefamilier og frivillige. De kom på en uges vellykket ferie med alt betalt, takket være ikke mindst Arbejdsmarkedets Feriefond. Projektet er nu landskendt og blev i 2010 nævnt i landsdækkende medier i forskellige sammenhænge. For de udsatte børnefamilier blev der også i 2010 afholdt netværksmøder sammen med sognene, især i Københavnsområdet. Til vores glæde fik vi i slutningen af 2010 mulighed for igen at ansætte en socialrådgiver i SMP, Betina Køster. Hun har fået som sin hovedfunktion at udvikle bisiddertjeneste for de samme familier, med frivillige, der går ind for at støtte og vejlede familierne i svære situationer. Projektet blev fra 2010 igangsat i Storkøbenhavn, men søges i løbet af 2011 også bredt ud til andre landsdele. På området besøgstjeneste for ensomme havde den professionelle omsorgsbesøgstjeneste i København og på Frederiksberg i 2010 stor glæde og gavn af et samarbejde med EGV Fonden. EGV har bekostet en forskningsrapport om omsorgstjenestens målgruppe og indsats (udkommer primo 2011). Vi håber, at det gode samarbejde vil fortsætte fremover. Den frivillige besøgstjeneste i Valby er blomstrende, og arbejdet med at øge samarbejdet med sognenes besøgstjenester blev i 2010 prioriteret højt. Det vil det fortsat blive i 2011. Aflastningstjenesten i Valby, der nu dækker fire kommuner, har fået nye frivillige. De ret nye tiltag samtalegrupper for pårørende til demensramte samt de såkaldte Candlelight Dinners for demensramte par gav i 2010 stor glæde både til de deltagende familier og de frivillige, der står for arbejdet. Disse idéer søgtes også udbredt til andre egne af landet. I 2011 arbejdes videre med et nyt projekt omhandlende en særlig indsats for efterladte, der har mistet en demensramt ægtefælle. I sidste del af 2010 traf SMP beslutning om i det landsdækkende arbejde fremover i højere grad at gå ind i bestemte projekter i et samvirke med en større kreds af lokale sogne, der ønsker det. Dette skal fortsat kombineres med konsulentvirksomhed, som SMP har arbejdet med de seneste 11-12 år. I forbindelse med denne omdannelse, som vi håber bliver iværksat i første del af 2011, valgte organisationen at opsige udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen efter en lang sygemelding og samtidig tilbyde hende ansættelse, såfremt der kom økonomi til at realisere den nye organisering af arbejdet. Økonomien kom i hus, men Lise- Lotte Nielsen valgte at sige nej til denne stillingsomdannelse. Derfor har vi nu sagt farvel til en dygtig medarbejder i det jyske. Det er fortsat vort mål at etablere nye Kirkens Genbrug butikker i eget regi. I 2010 har der ikke vist sig oplagte muligheder. Er der menighedsplejer, der synes det kunne være en god idé at etablere en butik, hører vi gerne fra jer. Indtægter fra Kirkens Genbrug er ikke øremærkede, hvorfor de åbner muligheder for udvikling af bestående arbejdsgrene og etablering af nye. Til vores store glæde i Fællesudvalget er SMP i 2010 kommet ud med et økonomisk fint resultat. Det giver optimisme for fremtiden. Der er nok at tage fat på også her i det nye år. Det er mit gæt, at I oplever det helt på samme måde ude i sognene, hvor vore medlemmer på samme måde har deres virke med mangt og meget, til gavn og glæde for dårligt stillede medmennesker. Fra Fællesudvalget ønsker vi jer lykke og glæde med sognediakonien i det nye år. Ole Foldberg, formand for Samvirkende Menighedsplejers bestyrelse, Fællesudvalget 2 3 Aktuel kommentar

Tag jer derfor af hverandre, Af Sognepræst Ph.d. Ulrich Vogel ligesom også Kristus har taget sig af os, til Guds ære (Rom.15,7) I skrivende stund er det stadigvæk hvidt derude. Det er ikke så forfærdelig mange uger siden, at vi har fejret jul. Hvid jul det er normalt kun noget, vi drømmer om. I år har vi haft så rigeligt med sne, at vi har måttet indse, at drømmene somme tider er bedre end deres virkeliggørelse. Jesus betyder Gud frelser Til gengæld har der muligvis været lidt bedre tid til at tænke over juleevangeliets særlige budskab til os. Gud, som vælger at blive menneske, men som netop gør det i en stald i Betlehem langt fra projektørlyset. Den tjenende Gud, som ikke viger tilbage for at dele menneskers allerringeste kår i skikkelse af et lille barn, Jesus. Det betyder i øvrigt Gud hjælper, Gud frelser, når man oversætter navnet til dansk, hvormed det er en hel programerklæring i sig selv. Som den korsfæstede deler Vorherre kår med os og understreger, at vi aldrig er alene, mens Han som den opstandne åbner en helt ny virkelighed for os. Vor nød skal aldrig få det sidste ord i vort liv, fordi der findes en ny herlighed hos Gud, som vi i glimt allerede kan få øje på her på jorden. Diakonien - Guds virke midt i blandt os Det er udgangspunktet for alt diakonalt arbejde: Igennem den særlige omsorg, der ydes overfor udsatte grupper, prøver vi at gøre alvor af den omstændighed, at Gud tager bolig iblandt os og tænder et lys midt i det største mørke. Diakoni er altid udtryk for inkarnatorisk kristendom og fastholder derfor kirken på en jordnær fremtrædelsesform. Foto: Bitten Petersen Diakonien er konkrete former for tjeneste Man kan godt undre sig over, at der ikke findes et dansk ord for diakoni, men at det blot er en gengivelse af det græske ord diakonia, der betyder tjeneste og dækker et meget bredt betydningsfelt i det Nye Testamente. Mere specifikt betegner ordet omsorgen for sultne, tørstige, fremmede, nøgne, syge og fængslede. Men allerede i det Gamle Testamente var der en forståelse for, at helheden altid kun er så stærk som dens svageste led, hvorfor der gentagne gange findes formaninger til omsorg for fremmede, faderløse og enker. Begrundelsen for denne særlige omsorg findes først og fremmest i erfaringen af Guds barmhjertighed og Jesu egen tjenergerning: Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange (Mt.20,28). over 50 deltagende sogne. Men sigtet er altid det samme: at give de berørte grupper et løft, der hæver dem udover deres aktuelle trange situation. Det sker, når vi tager os af hverandre, som Kristus har taget sig af os, fordi døren til en ny virkelighed derigennem allerede åbnes på klem. Ulrich Vogel er medlem af Fællesudvalget og formand for Københavns Stifts Udvalg for Diakoni Foto: Rune Hansen Samvirkende Menighedsplejer og diakonien Ser man på Samvirkende Menighedsplejers arbejdsgrene gennem tiderne, svarer de meget godt til de angivne persongrupper i Bibelen. Således har vi altid taget os af såvel børn som gamle, og i de senere år omfatter hjælpen ganske naturligt også nydanskerne. Det gælder om at få øje på den aktuelle nød, at møde den og om muligt at forandre den. Tænk blot på den succes, som Folkekirkens Feriehjælp er blevet med 4 5 Foto: Bitten Petersen

Samvirkende Menighedsplejers landsarbejde 1990-2010 Af generalsekretær Kirsten R. Laursen I 2010 var der gået 20 år, siden Samvirkende Menighedsplejer (SMP) i 1990 besluttede at erklære sig som en landsorganisation og have det mål at blive landsdækkende. Denne beslutning var begrundet i, at en del menighedsplejer uden for Københavns og Helsingør stifter (det oprindelige virkeområde) havde tilmeldt sig SMP. Nye sogne landet over ønskede at være en del af et større sognediakonalt fællesskab, at få inspiration og at dele viden og erfaring. Medlemstilvækst og organisering I de 20 år, der er gået, har organisationen fået mange nye sogne som medlemmer, fra 109 medlemmer i 1990 til 264 medlemmer (omfattende 370 sogne) ved udgangen af 2010. En fælles landssekretær for hele landet servicerede i begyndelsen af 90 erne de medlemmer, der kom med uden for Fra Rudbjerg Menighedspleje på Lolland. Privatfoto København og Helsingør Stifter. Fra midt i 90 erne besluttede SMP s bestyrelse, Fællesudvalget, at organisere arbejdet ved at inddele landet i regioner og ansætte udviklingskonsulenter i de forskellige landsdele. I 1999 blev den første regionale konsulent ansat i Nord- og Midtjylland, i 2000 blev den næste ansat for København/Sjælland og Lolland-Falster, og i 2003 ansatte man en konsulent for Sydjylland/Fyn. For SMP var det en stor økonomisk satsning. Menighedsråd som medlemmer I 2002 åbnede SMP s årsmøde for, at menighedsråd kunne blive medlemmer af SMP, og i 2010 blev menighedsrådene stemmeberettigede på SMP s årsmøder på linie med menighedsplejerne. Nogle steder i landet foretrækker man at lade menighedsrådene organisere sognediakonien, i det mindste indtil arbejdet bliver forgrenet. Da bliver der brug for, at en selvstændig menighedspleje indgår i sognets tætte samarbejde og udbygger arbejdet med en særlig kreds af dedikerede frivillige som ansvarlige. Vækstbetingelserne i arbejdet Arbejdet var de første år i høj grad opsøgende. Der blev afholdt inspirations- og temamøder rundt omkring i landet, og jorden blev gødet hos deltagerne for at gå i gang med sognediakonale aktiviteter. Hovedaktiviteten de fleste steder blev besøgstjeneste, men også væresteder og forskellige netværksaktiviteter for ældre og aflastning af sygdomsramte ældrefamilier kom i gang. Arbejdet for børnefamilierne er først blevet et indsatsområde de seneste 10 år. En erfaring, der er gjort de fleste steder, er, at sognene typisk skal betænke sig i lang tid, fra det første frø blev sået, og indtil medlemskabet bliver indgået og det sognediakonale arbejde sat i gang. Der har også været en stor variation i den modtagelse, SMP har fået omkring i danske sogne. Her har forskellige faktorer spillet ind: Kirkegangen, sognenes (her mest præsternes og menighedsrådenes) kirkelige ståsted, foruden de sociale forhold, der kendetegner lokalområderne. Størst interesse for menighedspleje har der siden 1990 været i Viborg, Aalborg og Lolland-Falster Stifter. I mange sogne i SMPs oprindelige hjemsted Københavns og Helsingør stift var menighedsplejen blevet meget passiv trods tidligere tiders store indsats i de københavnske sogne. Århus og Roskilde Stift kom efterhånden helt godt med, mens det kneb mere med Ribe, Haderslev og Fyens Stifter. På grund af de små resultater i disse stifter måtte SMP fra 2008 holde pause med en konsulentansættelse i dette område. Fra Sct. Johannes Sogns Menighedsarbejde (menighedspleje) i Herning. Privatfoto. De nyeste tendenser I de seneste 3-4 år har vi set en ny tendens i landsarbejdet. De frø, der 2003-2008 blev sået i Region Syd, begynder stille, men sikkert, at sætte spirer, og sognediakonale aktiviteter vokser frem også dér. Sogne landet over begynder at melde sig ind, uden at der har været en forudgående opsøgende virksomhed.. I hele landet finder man sogne, der nu begynder at interessere sig for menighedspleje. Årsagerne hertil er flere: En stigende sognebevidsthed om menighedernes sociale forpligtelse over for medborgere med problemer, man som medmenneske kan være med til at løse. En bevidst målsætning i den officielle folkekirke om en opprioritering af sognediakonien. Særlige arbejdsområder i SMP, der har skabt interesse for at være en del af organisationen (ikke mindst feriehjælp og julehjælp). Landsarbejdet har udviklet sig, og SMP er blevet synlig på det diakonale Danmarkskort. Der er dog et godt stykke vej endnu, inden organisationen er landsdækkende. Samtidig viser det sig mere og mere, at den konsulentvirksomhed, der har været fra SMP i de seneste godt 10 år, trænger til at blive suppleret og til en vis grad erstattet af en virksomhed, hvor SMP er med til at skaffe støtte til det lokale arbejde og med til at koordinere dele af det. Visioner om et tættere samarbejde med menighedsplejer rundt om i landet søges i disse måneder omsat til virkelighed. Vi glæder os til inden længe at kunne berette om, hvad den nye udvikling i landsarbejdet får som sit mål og indhold. 6 7 I hele landet finder man sogne, der nu begynder at interessere sig for menighedspleje

Folkekirkens Feriehjælp Bitten Petersen I 2010 sendte Samvirkende Menighedsplejer med Folkekirkens Feriehjælp for fjerde år i træk økonomisk udsatte børnefamilier på sommerhusferie i én uge. Efter endnu en sæson med glade familier og engagerede frivillige kan vi konstatere, at projektet igen i 2010 har været en stor succes. 55 sogne fra hele landet deltog i projektet, og 243 familier og 160 frivillige rejseledere nød livet på Folkeferies centre. Et stort landsdækkende projekt Folkekirkens Feriehjælp er på ganske få år vokset fra at være et mindre projekt i København til nu at være landsdækkende: I 2007 var 96 børn og voksne på sommerhusferie, i 2010 sendte Folkekirkens Feriehjælp 1.044 børn og voksne (og et par enkelte hunde) af sted på ferie. Ferieprojektet støttes økonomisk af Arbejdsmarkedets Feriefond, private fonde, gaver og donationer fra sognene. Økonomien sætter rammerne for ferieprojektet, Havet aflures sine hemmeligheder Privat foto. men grundlaget for Folkekirkens Feriehjælps succes er den store indsats og den glæde og begejstring, som alle de deltagende sognes frivillige rejseledere bidrager med: Intet ferieprojekt uden frivillige! Wild West ferie I 2010 fik Folkekirkens Feriehjælp også et lille side-ferieprojekt: Folkekirkens Feriehjælp fik stillet 6 campinghytter gratis til rådighed af Western Camp på Lolland: en gave, som vi ikke kunne sige nej til. I samarbejde med Glostrup Sogns Menighedspleje og Glostrup Kommune fik vi sendt yderligere 4 familier og 2 frivillige af sted på Wild West ferie. PR og donationer Udover selve ferieafholdelsen har 2010 været et spændende og begivenhedsrigt år på andre fronter: Folkekirkens Feriehjælp blev indstillet til Kristeligt Dagblads nyindstiftede Initiativpris, Peter Mygind, der er præsident for Folkekirkens Feriehjælp, vandt kr. 50.000 i Hvem vil være millionær og En gyngetur eller en tur langs stranden alt efter smag og behag! Privat foto. valgte at donere pengene til Folkekirkens Feriehjælp. Også mange sogne og private støttede projektet. Tak til jer alle! Feriehjælpen 2011 Vi har igen søgt og fået en bevilling fra Arbejdsmarkedets Feriefond, hvilket vi er meget taknemmelige for. Derfor kan vi i 2011, i samarbejde med Folkeferie og sogne fra hele landet, sende rigtig mange familier af sted på tiltrængt sommerferie. Vi har i skrivende stund næsten alle feriekvoterne besat med nye og gamle sogne. Det er stor glæde for os, at så mange frivillige endnu engang har taget opgaven på sig og sagt ja til at deltage som frivillige rejseledere. Og ikke mindst en stor glæde hos familierne, som kommer på ferie. hjælp, så flere familier kan få et tiltrængt pusterum fra hverdagen. De netværk, familierne og de frivillige får skabt under ferien, skaber grobund for videreudvikling af nye og eksisterende familieaktiviteter i sognene. Bitten Petersen er projektkoordinator i Samvirkende Menighedsplejeer Soppe eller ikke soppe der overvejes for og imod. Privat foto. Antallet af fattige familier i Danmark er stigende, og mange hjælpeorganisationer får stadig flere kontakter med udsatte børnefamilier. Menighedsplejerne får nu også kontakt med flere familier, som har svært ved at få økonomien og hverdagen til at hænge sammen. Derfor er vi meget glade for, at flere og flere sogne kommer med i fællesskabet omkring Folkekirkens Ferie- 8 9

20 år med aflastningstjenester i menighedsplejen Nina Baun Aflastningstjenesten i Valby har haft 20 års jubilæum i år 2010. Den omfatter nu 4 kommuner (København, Frederiksberg, Gladsaxe og Rødovre). I 1990 startede den daværende konsulent ved Samvirkende Menighedsplejer (SMP), sygeplejerske Ellen Dalgaard Jensen, denne aflastningstjeneste og udbredte idéen til menighedsplejer mange steder i Danmark. Der er nu 20 aflastningstjenester (læs om disse på www. menighedsplejer.dk). Flere besøgstjenester har også enkelte frivillige aflastere iblandt sig. Tjenesterne er desværre sårbare i levedygtighed på grund af faktorer som fratrædelse af koordinator, manglende henvendelser om behov for aflastning samt mangel på frivillige, der har overskud og vilje til at bestride aflastningsopgaven. Opgaven bliver imidlertid ikke mindre vigtig af disse årsager. Nye opgaver og særlige udfordringer for de frivillige Oprindelig henvendte aflastningen sig fortrinsvis til familier, som selv varetog pleje- Walk and talk-opgave for de dygtige deltagere. Foto: Nina Baun og omsorgsopgaven af en nærtstående døende. Den kommunale udvikling af støtte til døende og deres familier inden for hospiceplejen igennem de seneste 20 år har betydet faldende behov i forhold til denne målgruppe. I samme periode har viden om og udredning af personer med demens medført et stigende efterspørgsel på aflastning af især den meget belastede ægtefælle. Denne ændring af målgruppen er ydermere en udfordring for de frivillige i aflastningstjenesterne. Derfor er det nødvendigt og vigtigt, at de frivillige, som vil denne diakonale opgave, får opbakning og støtte fra sit bagland, at de får mulighed for så ofte som muligt at mødes og udveksle erfaringer og oplevelser fra aflastningsbesøgene, at de får tilbudt basiskursus samt løbende undervisning og supervision. Ligeledes skal værdsættelse og anerkendelse gives dem, for selv om aflastere ofte selv siger om deres frivillige indsats, at de får så meget igen, så er det aflasteren, der er giveren, den, der forudsættes at have et overskud til at ville hjælpe, hvor der trænges allermest i de svært Erindringsting undersøges af kursusdeltagere: Nææh, det læste vi også i skolen! Foto: Nina Baun belastede, sårbare og udsatte familier, som er i et vældigt menneskeligt underskud. Basiskurset for aflastere 2010 SMP havde den glæde i oktober 2010 at gennemføre et 3-dages basiskursus for 15 frivillige aflastere, som enten var helt nye i tjenesten, eller som ikke tidligere havde mulighed for at deltage i et basiskursus. Tilskud fra Fondation Juchum gjorde det for deltagerne muligt at gennemføre kurset til en rimelig pris. Det var for undertegnede, SMP s kursusleder, en forrygende oplevelse at være blandt disse engagerede, varmhjertede og humørfyldte kvinder. Programmet bragte deltagerne gennem SMP s værdigrundlag, hvor generalsekretær Kirsten Laursen indførte deltagerne i humanitær kontra kristen forståelse. Indsigt i aflastningstjenestens historie og udvikling samt undervisning i kommunikation og kropssprog blev givet af undertegnede. Viden om demenssygdomme, samt kommunikation og meningsfyldt samvær med demensramte blev formidlet på den mest underholdende, udfordrende og lærerige måde af ergoterapeut Mette Søndergaard. Sjælesorg og omsorg for den døende blev meget nærværende og indfølende formidlet af sognepræst Annette Kortegaard. Og endelig lyttedes ydmygt til en pårørendes egen skildring af livet med en demensramt ægtefælle. Alt i alt nogle helt særligt berigende dage. SMP vil tilstræbe fortsat at kunne støtte frivillige, der vil aflastningsopgaven, gennem kurser og temadage fremover. Nina Baun er ældrekonsulent og koordinator for aflastningstjenesten i Valby 10 11 selv om aflastere ofte selv siger om deres frivillige indsats, at de får så meget igen, så er det aflasteren, der er giveren

Vil du være med til at gøre en forskel? Betina Køster Ny bisiddertjeneste for sårbare børnefamilier Måske har du allerede hørt eller læst noget om opstart af den nye bisiddertjeneste for sårbare børnefamilier i Samvirkende Menighedsplejer, men bare til din orientering, så er bisiddertjenesten nu for alvor kommet i gang! Siden 1. november 2010 har jeg været ansat som leder for tjenesten. Målet for den nye bisiddertjeneste er at igangsætte en gruppe af ressourcestærke frivillige medarbejdere, der skal stå til rådighed for de sogne, hvor der er brug for at støtte især enlige forældre med sociale eller sundhedsmæssige problemer. I første omgang er det meningen, at vores tilbud og arbejde er koncentreret til børnefamilier i de sogne, der i forvejen er omfattet af vores netværkstilbud, og det er i Københavnsområdet. Men forhåbentlig kommer tjenesten til at brede sig ud over det ganske land. Bisiddertjenesten er faktisk en videreførelse eller en knopskydning af et af organisationens andre projekter, nemlig Folkekirkens Feriehjælp. Her lavede vi efterfølgende en evaluering sammen med de deltagende sogne, hvor der også blev spurgt til, hvordan man kan støtte de sårbare børnefamilier i hverdagen. Én af tilbagemeldingerne var forslaget om oprettelse af en bisiddertjeneste. Hvad handler bisiddertjenesten om? Det er tanken, at de frivillige bisiddere skal hjælpe med at vejlede og ledsage sårbare børnefamilier, der har behov for hjælp, til at navigere rundt i kontakten med offentlige og private instanser. Det kan f.eks. dreje sig om at ledsage forældre, ofte en enlig forælder, til møder på lokal- eller jobcentret med sagsbehandlere, til møder på børnenes skoler eller måske hos læge eller hospitalet. Dette kan for nogle mennesker være rigtig svært, specielt hvis man er i underskud og samtidig også er følelsesmæssigt involveret. Men det er vigtigt at pointere, at det ikke er meningen, at bisidderen skal påtage sig opgaver, som det offentlige skal løse for familien. Derimod skal bisidderen være en støtte ved at være engageret i fa- Bisiddertjenesten skal være en udløber af netværksmøder for børnefamilier i kirkerne. Her: Netværksmøde i Hyltebjerg kirke, Vanløse. Foto: Rune Hansen Fra netværksmødet for børnefamilier i Hyltebjerg kirke. Nu skal bisiddertjenesten udvikle sig ud fra disse møder. Foto: Rune Hansen miliens situation og hjælpe familien med det forberedende arbejde inden mødet, samt deltage i selve mødet og evaluere efter mødet. Hvad er bisidderens rolle? Man kan faktisk godt sige, at en bisidder er et par ekstra øjne og ører i de situationer, hvor man føler sig usikker eller overbebyrdet, eller hvor udfaldet af ens møde er meget afgørende for ens situation. Derfor kan det være en meget stor støtte at medbringe en bisidder, så man først og fremmest får stillet de relevante spørgsmål, men også får hørt præcist, hvad der bliver sagt og aftalt ved mødet. Man skal bare huske, at en bisidder ikke er advokat i ens sag, men en person, der har gennemgået de relevante kurser for tjenesten og også har tavshedspligt. Hvad skal man kunne for at blive bisidder? Det er vigtigt, at man har hjerte for og interesse i børnefamilier. Endvidere forventes det, at man er god til at lytte og har empati og respekt for andres livsstil. Derudover er det vigtigt, at man er til rådighed i nogle af dagstimerne, da det ofte er her, der er møder i kommunen eller på hospitalet. Hvad kan vi tilbyde dig som frivillig bisidder? Vi kan i hvert fald tilbyde dig, at du kommer til at gøre en forskel for nogle familier, der har brug for hjælp. Endvidere vil du få udviklet dine kompetencer ved deltagelse i kurser samt løbende få udvekslet erfaringer og dele viden med andre frivillige medarbejdere. Samtidig vil du lære nye spændende mennesker at kende, både børnefamilierne og andre bisiddere. Har du lyst til at høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte undertegnede, socialrådgiver Betina Køster, på 36 13 06 41 eller på e-mail: bk@menighedsplejer.dk. Betina Køster er socialrådgiver i Samvirkende Menighedsplejer 12 13

Nye behov for civilsamfundets indsats Helle Engelsborg Olsen Foto: Rune Hansen om frivillig besøgstjeneste Danskernes evne til at vise samfundssind er over en årrække blevet ringere. Tidligere betød et spinkelt socialt system, at vi var nødt til at hjælpe og passe på hinanden, og man blev opdraget til denne holdning. Men velfærdsstaten har over en årrække vænnet os til, at det er samfundets opgave at tage sig af diverse problemer og behov. Det var der råd til. Nu blæser der imidlertid andre vinde. Danmark har ikke råd til for lønnet indsats at varetage alle omsorgsopgaver. Derfor er der stort fokus på, hvordan det frivillige sociale arbejde kan supplere den offentlige indsats. 2011 er Frivillighedsår i landene i EU, og emnet vil derfor blive meget debatteret i år. Behovet for frivillige besøgsvenner Jeg oplever i mit daglige arbejde som besøgstjenesteleder, at der er stigende efterspørgsel på besøgsvenner til ældre ensomme. Ikke mindst efterspørges besøgsvenner af kommunale medarbejdere, som dagligt mærker, at mange ensomme ældre har behov for meget mere støtte og omsorg, end det kommunale system kan honorere. En god besøgsven kan være guld værd for den ældre, og det har det offentlige fået øje på. Udfordringen for de frivillige organisationer er så at motivere og inspirere mennesker med overskud til at ville yde en frivillig indsats. Ældres ensomhed Når ensomhed hos ældre tiltrækker sig særlig opmærksomhed, er det ikke, fordi problemet kun findes hos ældre. Men ældres ensomhed har en tendens til at blive langvarig, ja måske livslang, da ældre har dårlige betingelser for at komme ud af ensomheden. De fleste ældre oplever tab af en del af de mennesker, som livet er blevet levet sammen med. Sammenholdt med svigtende helbred, færre kræfter og Modelfoto: Rune Hansen eventuelt tab af vigtige sanser som syn og hørelse, har en del ældre ikke selv kræfter til at kæmpe for et socialt liv. De trækker sig tilbage fra aktiviteter og bliver triste. Mange får følelsen af at være blevet socialt forladt. Gensidig glæde over besøgene Frivillige besøgsvenner er rigtig gode til at bryde ensomheden. Jeg ser i mit daglige virke, at den indsats, frivillige besøgsvenner gør, er helt uvurderlig og i høj grad er med til at give den ældre fornyet livsmod. En lidt velbevaret hemmelighed er dog også, at besøgsvennen får rigtig meget igen. Jeg vil gerne påpege det gensidigt berigende ved at være besøgsven. Jeg har selv den store glæde, at nogle af kommunens forebyggende medarbejdere af og til også henvender sig om borgere, som ønsker at blive besøgsvenner. nale arbejde, ikke mindst de mange besøgstjenester der findes i sognene, til gode rundt om i hele Danmark. Jeg håber, at alle, der læser bladet Sammen, vil være ambassadører for besøgstjenesten og hjælpe med at finde frivillige. Det gælder SMP s store besøgstjeneste i Valby, som jeg er leder af (kontakt mig på tlf. 36 13 06 40, eller e-mail heo@menighedsplejer.dk), og det gælder alle kirkernes besøgstjenester. Helle Engelsborg Olsen er besøgstjenesteleder og konsulent i Samvirkende Menighedsplejer Foto: Rune Hansen En god besøgsven kan være guld værd for den ældre, og det har det offentlige fået øje på Frivillighedsåret 2011 og vækst i besøgstjenesterne Frivillighedsåret vil sætte spotlys på det frivillige arbejde samt dets store betydning. Lad os håbe, at det vil komme det diako- 14 15

Er menighedsplejer på Grønland en mulighed? Af cand. scient soc. Karen Hegelund- Jensen Den grønlandske samfundsudvikling Grønland har i de sidste generationer ændret sig fra at være et fisker- og fangersamfund til at blive et moderne integreret samfund på lige fod med samfund i den vestlige verden. Grønlændere har som aldrig tidligere mulighed for at skabe deres eget liv på egne præmisser. Det har dog for en del været en smertelig proces at indtræde i en moderne verden. Institutioner som børnehaver, vuggestuer, fritidshjem, alderdomshjem blev opført i 60 erne sammen med opførelse af moderne højhusbyggeri med rindende vand, fjernvarme og lys. Sundheden blev væsentligt forbedret, de nye tiltag skabte nye arbejdspladser med lønnet arbejde. Der blev indført skat på arbejde til at betale for drift af de nye offentlige arbejdspladser. Nye tidssvarende fiskefabrikker blev bygget, infrastrukturen blev forbedret i form af nye havneanlæg, veje, helistops, sygehuse, nye skoler. Telekommunikationen gjorde det muligt at nå ud til selv de mindste bygder og forberedte det grønlandske samfund på deltagelse som en ligeværdig partner i rigsfællesskabet. Grunden til et sundt liv uden fattigdom og sult blev skabt. Fritstilling med kulturelle og sociale udfordringer For den opvoksende generation er alle muligheder åbne. De kan vælge den uddannelse eller erhverv, som de brænder for. Det har fra familierne skabt et til tider urealistisk forventningspres. Det, man i Danmark har været mange generationer om, har skullet klares på et par generationer her. Man kan sige, at det grønlandske samfund er blevet fritstillet. Det har dog i nogle tilfælde skabt nogle uhensigtsmæssige forhold, hvor mange af de gamle traditioner og værdier er kommet i spil. Man opdrager stadig til det traditionelle samfund, hvilket ikke hænger sammen med, hvor det grønlandske samfund er på vej hen. Den socialisering, som har gjort det muligt at bestå som samfund i årtusinder, hvor alle var en del af fællesskabet og hvor ressourcerne blev administreret til fællesskabets bedste, er blevet brudt op. Udsatte grupper Det har skabt fragmenterede familier, hvor der er blevet skabt grupper af udsatte, som står uden for samfundet. Der ses nye typer af fattige, f.eks. ældre og børnefamilier med en meget høj husleje og udgifter, som ikke står mål med pension og indtægt. Der ses psykisk syge, folk, der er blevet arbejdsløse og efterfølgende er blevet hjemløse, rodløse med risikoen for at blive misbrugere. Det har skabt udsatte grupper, som kunne have brug for at blive løftet til glæde, både for de mennesker, som er berørte, men også for det omgivende samfund. Udsathed og frivilligt socialt menighedsarbejde i Danmark I takt med, at det bliver mere og mere tydeligt, at der findes mange mennesker i det danske samfund, som bliver nødt til at inddrage andre, for at få hjælp til at få dagligdagen til at hænge sammen, ses der også et stigende fokus på, at mennesker med overskud får lyst til at involvere sig i frivilligt arbejde i de danske menigheder, til glæde for mennesker i nød. Det ses tydeligt i de sogne, hvor der er en velfungerende menighedspleje, at den hjælp, der bliver ydet, kommer tilbage ved, at folk, som har modtaget hjælp, gerne vil bidrage og give tilbage, når deres situation er blevet lettere. Menighedsplejer på Grønland? Erfaringerne fra Danmark peger i retning af, at oprettelse af menighedspleje i Grønland kunne være med til at lette presset på vanskeligt stillede familier. Diakonalt arbejde kunne på Grønland, ligesom i Danmark, blive til gensidig glæde. Her tænkes på opstart af f.eks. besøgs-/bisiddertjenester, både til ressourcesvage børnefamilier, ensomme, syge og ældre og i det hele taget grupper, hvor netværket er meget lille eller er blevet svækket. Samvirkende Menighedsplejer som erfaringsformidler Kalaallit Nunaat! dette store og skønne land med de mange udfordringer foran sig.. Fotos: Jens Pavia Møller Det har været en styrkelse af de enkelte sogne i Danmark, at der ved Samvirkende Menighedsplejers hjælp er blevet lavet både opstartspakker, kurser for frivillige og medarbejdere i sognene, ligesom der i Samvirkende Menighedsplejer er ansat konsulenter indenfor flere områder, som kan bistå med råd, vejledning og støtte. Denne ekspertise kunne komme grønlandske menigheder, som har lyst og mod på at starte noget op, til gode, ligesom Samvirkende Menighedsplejer kunne få indsigt i en anden kulturel baggrund i det kontinuerlige udviklingsarbejde, der foregår. En menighedspleje på grønlandske præmisser Alt i alt kunne det være interessant at prøve konceptet af. Det er selvfølgelig vigtigt, at det er de grønlandske menigheder, som diskuterer det igennem og forholder sig til, om det er noget, som de vil kunne have glæde af, og i hvilken form. Det vil uden tvivl være til glæde for mange mennesker, såfremt det lykkes. 16 17

Lise-lotte Nielsen Rita Bjerregaard Nyt om navne Farvel til Lise-Lotte Nielsen og kontoret i Viborg Lise-Lotte Nielsen besluttede efter opsigelse fra sin hidtidige stilling at takke nej til en omdannet stilling i SMP i 2011. Derfor har vi i slutningen af 2010 sagt farvel til en meget dygtig og flittig medarbejder, der har været en hovedkraft i opbygningen af flere arbejdsgrene og en stor skare af medlemmer af SMP i Aalborg, Viborg og Aarhus Stifter. Vi skylder Lise-Lotte en stor tak for indsatsen for SMP i det jyske, for et altid velforberedt og dygtigt udført arbejde. Mange sogne i Nord- og Midtjylland har nydt godt af et inspirerende møde med Lise-Lotte. Vi ønsker herfra Lise-Lotte gode år fremover. Samtidig har SMP valgt med udgangen af februar 2011 at lukke kontoret i Viborg, som har været rammen om Lise-Lotte Nielsens virke fra ansættelsen i 1999. Regionsudvalget for de tre stifter fungerer stadig, men ventes at afslutte sit virke i løbet af foråret 2011. Stor tak også til et meget engageret udvalg. Om fremtidig støtte til vore medlemmer i det jyske håber vi snart at kunne berette mere. Vi kan love, at der bliver støtte, men arbejder på at organisere arbejdet anderledes. Sekretærskifte i Samvirkende Menighedsplejer Administrationssekretær Rita Bjerregaard har valgt at gå på pension fra sin stilling som sekretær i SMP s administration med udgangen af maj måned. Opsparet ferie betyder, at Rita forlader sin stilling allerede i begyndelsen af marts. Rita Bjerregaard har været ansat i SMP siden 1992 og har uhyre kompetent varetaget adskillige opgaver især omkring SMP s administration af ældre- og plejeboliger. Endvidere har Rita haft ansvar for, at der blev foretaget service og vedligeholdelse af Fælleskontoret på Valby Tingsted, for personaleadministration og for forsikringsvaretagelse i forhold til SMP s mangesidede virksomhed og for mange andre opgaver, som Rita har fået overdraget i løbet af de mange års ansættelse. Stor tak til Rita for en meget dygtig indsats, og et ønske om en god tredje alder. I Rita Bjerregaards stilling er fra d. 1. marts 2011 ansat Susanne Jørgensen, der kommer fra en stilling som chefsekretær i Klima- og Energiministeriet. Velkommen til Susanne til en varieret og forhåbentlig spændende hverdag i et noget mindre, men sikkert lige så travlt hus. Kirsten R. Laursen, generalsekretær Støt Samvirkende Menighedsplejer og gør brug af SMP s tilbud Personligt støttemedlemskab: for 300 kr. pr. år modtager man bladet Sammen, inviteres til årsmødet samt inviteres til møder og kurser til rabatpris og så støtter man en god sag. Henvendelse på tlf. 36 46 66 66. Bladabonnement Ønsker man alene at modtage bladet Sammen, er prisen for 4 numre pr. år kr. 200,-. Bladmodtagere er på forhånd personlige medlemmer, alle formænd for tilsluttede menighedsråd og menighedsplejer, alle præster, alle sognemedhjælpere og alle kirkekontorer. Endvidere modtager bidragydere og mennesker med særlig relation til SMP bladet. Andre modtager bladet gennem abonnement. Desuden: Find kursus- og undervisningsfolder 2011 på www. menighedsplejer.dk, hvor man også kan finde forslag til foredrag fra SMP. Årsmøde 2011 Samvirkende Menighedsplejer afholder årsmøde på Hotel Nyborg Strand lørdag d. 30. april kl. 10.00 18.00. Temaet for årsmødet bliver: Menighedernes behov for en frivillig social indsats. Hovedtaler bliver biskop for Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen. Foruden det ordinære årsmøde bliver der små oplæg og dialog i grupper om vore medlemmers konkrete behov for samarbejdsformer og -emner i Samvirkende Menighedsplejer til støtte for den sognediakonale indsats. Alle tilmeldte medlemmer, menighedsplejer og menighedsråd, har ret til at sende to personer til årsmødet, og både menighedsråd og menighedsplejer har stemmeret. Personlige medlemmer kan deltage uden stemmeret. Alle vore medlemmer har modtaget 1. indkaldelse til årsmødet i slutningen af februar måned, og dagsorden og regnskab Modtagelse af elektronisk Nyhedsbrev Nyhedsbrevet e-sammen udsendes 10-12 gange pr. år og indeholder nyt om møder og kurser, opfordring til indsamlinger og nyudgivelser. Desuden er der en nyhedsstafet, hvor medlemmerne på sendes ud til alle tilmeldte medio april. Forslag, der ønskes behandlet under dagsordenpunktet Indkomne forslag samt forslag til valg af medlemmer til Fællesudvalget skal være Fælleskontoret i Valby i hænde senest én måned før årsmødets afholdelse, dvs. tirsdag d. 29. marts 2011 kl. 12.00. Forslagene skal være underskrevet af den pågældende menighedsplejes formand på bestyrelsens vegne, eller af menighedsrådets formand på rådets vegne. På valg i 2011 er følgende medlemmer af Fællesudvalget: Ulrich Vogel, Gunnar Bach Pedersen, Erik Ladegaard og Lydia Thomsen. Alle modtager genvalg. Tilmelding til årsmødet kan ske på tlf.: 36 46 66 66. Vel mødt til et forhåbentlig spændende årsmøde! Ole Foldberg, formand for Fællesudvalget Kirsten R. Laursen, generalsekretær skift fortæller om arbejdet, og der er nyt om bevillinger og nye arbejdsområder i SMP. Tilmeld dig e-sammen ved at gå ind på forsiden af www.menighedsplejer.dk. Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, som altid kan afmeldes. 18 19 Foto: Palle Højland Indkomne forslag samt forslag til valg af medlemmer til Fællesudvalget skal være Fælleskontoret i Valby i hænde senest én måned før årsmødets afholdelse, dvs. tirsdag d. 29. marts 2011 kl. 12.00

ID-Nr.: 46375 UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST Den skjulte skat Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark (Matt. 13,44). Lad mig her inddrage temaet fra Diakoniens Dag 2011, Den skjulte skat. Menneskers måde at tænke på lægger umiddelbart op til, at det er en materiel skat, guld og ædle stene, manden finder. Sammenhængen i Matthæusevangeliet viser dog, at skatten er dette uvurderlige at elske Gud, som alene trives på den mark, som er det modtagelige hjerte. Denne skat, som man har inden i sig, kan aldrig blive til noget, man åbent skilter med. Da er det blevet til noget, man søger sin ære ved. I stedet må skatten, som man kun i glimt er sig bevidst om at have i sit hjerte, vise sig i den måde, man møder medmennesket på og deler ud af sit overskud på. Prisen for at tage imod Guds kærlighed med en kærlighed, der ligner Guds, lader sig alene betale i menneskers verden. Kærligheden til Gud står lige med kærligheden til mennesket, og på de to bud, kærligheden til Gud og kærligheden til mennesket, hviler hele loven og profeterne (Matt. 22,37-40). Vejen til Gud betræder vi mennesker alene gennem dette at have omsorg for det nødlidende menneske. Det er prisen for at få et glimt af skatkistens indhold. Som det udtrykkes i Matt. 25, 35-36: Jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Her ser vi, at dette at betale prisen for at få skatten omfatter hele mennesket: Det handler ikke alene om at give væk af sine ressourcer, men også om at være villig til med glæde at indgå i fællesskab med og anerkende mennesker, der lider nød, uforskyldt eller selvforskyldt. Guds kærlighed koster således dyrt: Den betales kun med kærlighed, som indebærer offervilje og opgør med jeg-mentalitet og fordomme. Kun her møder vi den Gud, der blev menneske i Jesus Kristus. Kirsten R. Laursen Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf. 36 46 66 66 Fax. 36 13 06 20, www.menighedsplejer.dk Giro nr. 9541-7001797, Sydbank reg. nr. 8075, kontonr. 2018699 Send sms til 1277. skriv kollekt SMP og giv dermed en gave på 50 kr. (+sms-takst). Udbyder: FKOF c/o Areopagos Peter Bangsvej 1F, 2000 Frb. 33730033 Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.: 1396 88803 20