Professionshøjskolerne i tal 2012
Indhold Side forord... 3 1. præsentation af professionshøjskolesektoren... 4 1.1 Institutioner... 4 1.2 Professionshøjskolerne set i et videregående uddannelsesbillede... 5 2. Sektorens uddannelser... 7 3. Sektorens dimensionering, søgning, optag og dimittender... 12 3.1 Dimensionering... 12 3.2 Søgning... 13 3.3 Optag... 14 3.4 Dimittender... 15 4. Sektorens økonomi... 16 4.1 Professionshøjskolerne i den samlede nationale uddannelsesøkonomi... 16 4.2 Sektorens omsætning og resultat... 17 4.3 Aktivitet... 19 5. Internationalt... 20 5.1 Udvekslingsstuderende... 20 5.2 Studerende på en hel uddannelse... 21 5.3 UASNET - Europæisk netværk for professionsrettet videregående uddannelse... 22 6. Kilder... 23 2
Velkommen til Professionshøjskolernes Rektorkollegiums årlige nøgletalspublikation, Professionshøjskolerne i tal 2012 I denne publikation præsenterer Professionshøjskolernes Rektorkollegium fakta om og nøgletal for professionshøjskolesektoren, som den ser ud i 2012. I år er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole trådt ind i Rektorkollegiet og er naturligvis derfor også at finde i denne publikation. Derimod er Ingeniørhøjskolen i Aarhus efter fusion med Aarhus Universitet ikke længere medlem af Rektorkollegiet og dermed ikke med i nøgletalspublikationen. Når der i publikationen bruges betegnelsen Professionshøjskolerne, er det således hele sektoren inkl. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen i København, der henvises til. De mellemlange og korte professionsrettede uddannelser spiller fortsat en vigtig rolle i uddannelsesbilledet og på arbejdsmarkedet. Det er derfor positivt at se, at mange unge vælger vore uddannelser. De tre største videregående uddannelser i Danmark er fortsat pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelsen. Professionshøjskolerne står for 35 % af optaget på de videregående uddannelser uddanner 38 % af dimittenderne på de videregående uddannelser modtager 33 % af statens udgifter til offentlige videregående uddannelser Også i et internationalt lys er det positivt at konstatere, at vore uddannelser er af høj kvalitet. Mange danske professionshøjskolestuderende tager på studieophold i udlandet, ligesom mange udenlandske studerende vælger at tage kortere eller længere studieophold på professionshøjskoler i Danmark. Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Professionshøjskolernes Rektorkollegium i sommeren 2012. Redaktionen er afsluttet den 20. august 2012. God fornøjelse Erik Knudsen Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium 3
1. Præsentation af professionshøjskolesektoren 1.1 Institutioner Professionshøjskolesektoren blev etableret pr. 1. januar 2008 ved fusioner af de tidligere CVU er og enkeltstående MVU-institutioner. Professionshøjskoleloven regulerer sektorens institutioner, og det ligger desuden i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at der skal være et tæt samarbejde mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler om at styrke det teknisk-merkantile vækstlag. Fra politisk hold ønskes der et stærkt udbud af uddannelser på professionsbachelorniveau indenfor disse to fagområder. Professionshøjskoler og erhvervsakademier har derfor indgået partnerskaber om udbud af uddannelser på området, og enkelte institutioner har fusioneret. Med virkning fra januar 2009 fusionerede University College Nordjylland og Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) under navnet University College Nordjylland. Samtidig blev TEKO Center Danmark en del af VIA University College. Professionsbacheloruddannelser i Danmark udbydes af syv professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen i København, tilsammen benævnt Professionshøjskolerne (University Colleges). Andre institutioner udbyder dog i et begrænset omfang også professionsbacheloruddannelser. De ni erhvervsakademier kan udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser i et partnerskab med en professionshøjskole. Den frie Lærerskole i Ollerup udbyder læreruddannelse rettet mod frie skoler, og Aalborg Universitet udbyder socialrådgiveruddannelsen. Desuden udbydes diplomingeniøruddannelse på den tidligere Ingeniørhøjskole i Århus, som pr. 1. januar 2012 er fusioneret ind i Aarhus Universitet, og forsvarets grundofficeruddannelser er d. 23. maj 2011 blevet akkrediteret til professionsbachelorgraden. Figur 1. Professionshøjskolernes geografiske dækningsområder Kilde: Undervisningsministeriet UC Nordjylland VIA UC UC Lillebælt UC Syddanmark UCC Metropol UC Sjælland Dækningsområder i henhold til 4 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København og Aarhus har ikke særlige dækningsområder og fremgår derfor ikke af kortet. Kort med placering af udbudssteder kan ses på www.uc-dk.dk 4
1.2 Professionshøjskolerne set i et videregående uddannelsesbillede Professionshøjskolerne havde i 2012 i alt ca. 67.000 studerende på de ordinære uddannelser og ca. 7.430 ansatte. I 2012 optog institutionerne 21.300 nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Hertil kommer studerende på Åben Uddannelse og korte kurser. Nedenstående tabel 1 viser optag under Den Koordinerede Tilmelding fordelt på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner. I publikationen anvendes de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. I KOT registreres antal tilbudte studiepladser. Dette tal er ikke identisk med tallet Tabel 1. Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 2012 fordelt på uddannelsesinstitutioner Institution Optag pr. 30.7. 2012 Andel af samlede optag 1. Københavns Universitet 7.286 11,9% 2. Aarhus Universitet 7.136 11,7% 3. VIA University College 5.447 8,9% 4. Syddansk Universitet 4.657 7,6% 5. Aalborg Universitet 4.249 7,0% 6. Professionshøjskolen Metropol 3.173 5,2% 7. Professionshøjskolen UCC 2.900 4,8% 8. Copenhagen Business School 2.630 4,3% 9. Professionshøjskolen UC Nordjylland 2.617 4,3% 10. Professionshøjskolen UC Sjælland 2.289 3,8% 11. Professionshøjskolen UC Lillebælt 2.098 3,4% 12. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy 1.770 2,9% 13. Professionshøjskolen UC Syddanmark 1.748 2,9% 14. Roskilde Universitet 1.700 2,8% 15. Erhvervsakademi Århus 1.431 2,3% 16. Danmarks Tekniske Universitet 1.391 2,3% 17. KEA Københavns Erhvervsakademi 1.384 2,3% 18. Erhvervsakademiet Lillebælt 1.286 2,1% 19. Erhvervsakademi Sjælland 992 1,6% 20. Erhvervsakademi Dania 892 1,5% 21. Erhvervsakademi Kolding 750 1,2% 22. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 553 0,9% 23. Erhvervsakademi SydVest 501 0,8% 24. Ingeniørhøjskolen i København 469 0,8% 25. Erhvervsakademi MidtVest 344 0,6% 26. Det Kongelige Danske Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 300 0,5% 27. Det Informationsvidenskabelige Akademi 253 0,4% 28. IT-Universitetet i København 223 0,4% 29. Pharmakon 220 0,4% 30. Arkitektskolen Aarhus 160 0,3% 31. Designskolen Kolding 59 0,1% 32. Den Frie Lærerskole 51 0,1% 33. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 15 0,0% I alt 60.974 100,0% Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 5
for studerende, som reelt starter på de pågældende uddannelser. Herudover skal det særligt bemærkes, at diplomingeniøruddannelserne optager studerende på vinteroptag, som ikke er medtaget i de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. Desuden sker der på ikke-dimensionerede uddannelser et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT. Det fremgår, at de syv professionshøjskoler er blandt de 13 største videregående uddannelsesinstitutioner målt ud fra antallet af optagne studerende. Kun de to største universiteter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet optog i 2012 flere studerende end den største professionshøjskole, VIA University College. Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er placeret som nummer 24 og 22, og de er dermed større end IT-Universitetet, som er det mindste universitet i Danmark Et mere overordnet billede af sektorerne viser, at professionshøjskolesektoren udgør 35 pct. af optaget under Den Koordinerede Tilmelding, og sektoren er dermed den næststørste sektor for videregående uddannelser. Figur 2. Professionshøjskolesektorens andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding 2% 35% Professionshøjskolerne Erhvervsakademier 48% Universiteter Andre institutioner 15% 6
2. Sektorens uddannelser Professionshøjskolerne udbyder tilsammen 62 professionsrettede videregående uddannelser på fuldtid, også kendt som grunduddannelser, se tabel 2. En række uddannelser udbydes også på engelsk, se tabel 3. Der udbydes 13 overbygningsuddannelser, der kræver en bestået erhvervsakademiuddannelse. Endelig udbydes en række efter- og videreuddannelser. Sektoren udbyder derudover syv professionsbacheloruddannelser på erhvervsakademierne gennem partnerskabsaftaler, se tabel 4. Målt på optag er pædagoguddannelsen den største videregående uddannelse i Danmark. Den udbydes 27 steder i landet. Uddannelsen til folkeskolelærer udbydes 17 steder og er den næststørste videregående uddannelse i Danmark. Sygeplejerskeuddannelsen udbydes 22 steder, og den er samtidig den tredjestørste videregående uddannelse i landet. Som det fremgår af tabel 2, er 24 af de dansksprogede fuldtidsuddannelser dimensioneret, hvilket vil sige, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser fastsætter det maksimale optagelsestal på hver enkelt institution. På de ikke-dimensionerede uddannelser sker der et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT. Tabel 2. Professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser på dansk i 2012. Optag i 2012 er fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Uddannelse Antal af udbudssteder på Professionshøjskolerne Dimensionering Optag 2012 på Professionshøjskolerne (KOT) Optag 2012 i hele landet (KOT) De pædagogiske uddannelser Læreruddannelsen 17 X 3.524 3.524 PB i diakoni og socialpædagogik 1 X 69 69 PB i kristendom, kultur og kommunikation 2 42 42 PB i natur- og kulturformidling 1 17 17 PB i tekstile fag og formidling 2 X 68 68 Pædagoguddannelsen 27 X 5.074 5.074 Tegnsprogs- og MHS tolkeuddannelsen 2 X 69 69 De sundhedsfaglige uddannelser Psykomotorikuddannelsen 2 X 140 140 Bandagist 1 Bioanalytikeruddannelsen 5 X 398 395 Ergoterapeutuddannelsen 7 X 630 630 Fysioterapeutuddannelsen 10 X 1.063 1.063 Jordemoderuddannelsen 3 X 185 185 PB i ernæring og sundhed 4 X 555 555 PB i laboratorie-, fødevare og procesteknologi (O) ( ) 1 Radiografuddannelsen 3 X 214 214 Sygeplejerskeuddannelsen 22 X 3.293 3.293 7
Uddannelse Antal af udbudssteder på Professionshøjskolerne Dimensionering Optag 2012 på Professionshøjskolerne (KOT) Optag 2012 i hele landet (KOT) De social- og samfundsfaglige uddannelser Administrationsøkonom* 1 99 145 PB i offentlig administration 6 340 340 Socialrådgiveruddannelsen (x) 11 1.600 1.899 De tekniske uddannelser Automationsteknolog * 1 0 28 Byggetekniker * 4 ( ) ( ) Bygningskonstruktør ( ) 4 346 717 Designteknolog * 2 X 300 490 Dipl.ing, elektro (x) 1 23 208 Dipl.ing, bæredygtig energiteknik 1 28 28 Dipl.ing, informations- og kommunikationsteknologi (x) 2 109 131 Dipl.ing, maskin (x) 2 153 279 Dipl.ing, materialeteknologi 1 12 12 Dipl.ing, proces og innovation 1 14 14 Dipl.ing, produktion (x) 1 38 67 Dipl.ing, bygning (x) 2 84 332 Dipl.ing, stærkstrøm (x) 1 27 63 Dipl.ing, sundhedsteknologi (x) 1 19 64 Dipl.ing, eksport 1 75 75 Energiteknolog * 2 11 102 Installatør VVS * 1 0 98 Installatør Stærkstrøm * 1 4 150 IT- og elektronikteknolog * 1 19 140 Kort- og landmålingstekniker * 4 ( ) ( ) Laborant * 2 X 146 342 PB i design og business (O) ( ) 1 PB i e-koncept-udvikling (O) ( ) 1 PB i katastrofe- og risikomanagement 1 X 70 70 PB i produktudvikling og teknisk integration (O) ( ) 2 Procesteknolog * 1 30 142 Produktionsteknolog * 2 37 224 8
Uddannelse Antal af udbudssteder på Professionshøjskolerne Dimensionering Optag 2012 på Professionshøjskolerne (KOT) Optag 2012 i hele landet (KOT) De medie- og kommunikationsfaglige uddannelser Datamatiker * 1 35 550 Fotojournalist 1 16 16 Journalist 1 X 252 252 Multimediedesigner * 1 47 794 PB i grafisk kommunikation 1 X 63 63 PB i kommunikation 1 X 100 100 PB i medie- og sonokommunikation 1 X 24 24 PB i medieproduktion og ledelse 1 X 60 60 PB i softwareudvikling (O) ( ) 1 PB i TV- og medietilrettelæggelse 1 X 41 41 PB i visuel kommunikation 1 X 84 84 PB i webudvikling (O) ( ) 1 De økonomisk-merkantile uddannelser Finansøkonom * 2 163 1.302 Markedsføringsøkonom * 3 147 1.282 PB i eksport og teknologi ( ) 1 7 7 PB i erhvervssprog og IT-baseret markedskomm. (x) 1 X 41 80 PB i finans ( ) 1 70 321 PB i leisure management 1 88 88 PB i international handel og markedsføring (O) ( ) 2 PB i sportsmanagement (O) ( ) 1 Seviceøkonom * 1 115 714 (x) angiver, at uddannelsen også udbydes af andre institutioner med lange eller mellemlange uddannelser (O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse, hvor der ikke optages gennem KOT ( ) angiver, at uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som både udbydes på en professionshøjskole og et erhvervsakademi ( ) Optages på uddannelsen til bygningskonstruktør * Angiver at uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse, som udbydes på en professionshøjskole Kilde: www.ug.dk 9
Tabel 3. Engelsksprogede uddannelser på Professionshøjskolerne i 2012 Uddannelse Antal af udbudssteder på Professionshøjskolerne Optag 2012 på Professionshøjskolerne (KOT) Optag 2012 i hele landet (KOT) De medie- og kommunikationsfaglige uddannelser Animation 1 49 49 AP Graduate in Multimedia Design and Communication (#) 1 34 409 Software Development (O) ( ) 1 Web Development (O) ( ) 1 De pædagogiske uddannelser Bachelor of Natural and Cultural Heritage Management 1 10 10 De sundhedsfaglige uddannelser Bachelor degree in Global Nutrition and Health 2 86 86 De tekniske uddannelser AP Graduate in Computer Science (#) 1 37 160 AP Graduate in Design, Technology and Business (#) 2 160 228 AP Graduate in Energy Technology (#) 1 16 16 AP Graduate IT Technology (#) ( ) 1 16 106 Architectural Technology and Construction Management ( ) 3 130 127 Bachelor of Civil Engineering 1 32 32 Electronics and Computer Engineering 1 17 17 Engineering in Information and Communications Technology 2 77 77 Engineering in Material Technology 1 0 0 Global Business Engineering 2 67 67 Mechanical Engineering 2 50 50 Production engineering 1 7 7 De økonomisk/merkantile uddannelser AP Graduate in Marketing Management (#) 2 155 625 AP Graduate in Financial Management (#) 1 21 39 AP Graduate in service, Hospitality and Tourism Management (#) 1 73 392 Bachelor of Lesiure Management 1 70 70 Bachelor of Value Chain Management 2 41 41 E-concept and Development (O) ( ) 1 Export and Technology Management 1 23 23 International Hospitality Management (O) ( ) 1 International Sales and Marketing Management (O) ( ) 2 Sports Management (O) 1 10 (#) angiver, at udddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse, som udbydes på en professionshøjskole (O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse ( ) angiver, at uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som både udbydes på en professionshøjskole og et erhvervsakademi Kilde: www.ug.dk
Tabel 4. Professionsbacheloruddannelser på erhvervsakademier (partnerskabsaftale med en professionshøjskole) 2012 Uddannelse Bachelor og financial management and services PB inden for offshore (O) PB i have- og parkvirksomhed (x) PB i mejeriteknologi PB i optometri PB i økonomi og IT PB i multimediedesign (O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse (x) angiver, at uddannelsen også udbydes af andre institutioner med lange eller mellemlange uddannelser Kilde: www.ug.dk 11
3. Sektorens dimensionering, søgning, optag og dimittenter 3.1 Dimensionering På en række af Professionshøjskolernes uddannelser er der frit optag; men inden for de store velfærdsuddannelser på det pædagogiske og det sundhedsfaglige område er uddannelserne dimensioneret. Desuden er de fleste medieog kommunikationsfaglige uddannelser dimensioneret. Dimensioneringen kan også være begrundet i, at uddannelserne er meget udstyrstunge eller stiller særlige krav til faciliteterne, der gør, at uddannelserne enten er meget omkostningstunge eller kun kan udbydes med en begrænset kapacitet. Det frie optag betyder, at institutionerne selv fastsætter deres kapacitet under hensyntagen til muligheden for at sikre en forsvarlig undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. At en uddannelse er dimensioneret betyder, at der sker en central styring af kapaciteten i form af dimensionering af antallet af uddannelsespladser. Dimensioneringen sker primært af hensyn til antallet af praktikpladser og beskæftigelsesmulighederne for færdiguddannede, men kan også have til formål at sikre en regional fordeling af uddannelsespladserne. Dimensioneringen sker i forhold til den enkelte institution, men en given uddannelse er ikke nødvendigvis dimensioneret på alle institutioner med samme udbud. Nye tekniske og merkantile uddannelser bliver ofte dimensioneret ved oprettelsen, ligesom særlige uddannelsesspecialer i visse tilfælde dimensioneres. Generelt dimensioneres nye uddannelser ud fra et forsigtighedsprincip, da praktikplads- og beskæftigelsessituationen ofte ikke er kendt. For studieåret 2012/2013 er i alt 26 videregående uddannelser og ét speciale (klinisk diætist) dimensioneret på Professionshøjskolerne. På disse uddannelser kan antallet af studiepladser således ikke forøges uden tilladelse fra Uddannelsesministeren. 12
3.2 Søgning Generelt har Professionshøjskolerne oplevet en stigning i søgningen til uddannelserne fra 2011 til 2012. Antallet af ansøgere med 1. prioritet steg således med 7,1 pct. i 2012 i forhold til året før til 29.017 ansøgere. Professionshøjskolernes andel af alle 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede Tilmelding steg i 2012 til fra 35,1 pct. til 35,6 pct. Det største hovedområde målt på søgning er det pædagogiske med 10.404 ansøgere i 2012, svarende til 35,9 pct. af det samlede antal ansøgere i Professionshøjskolerne. den mest søgte i landet efterfulgt af uddannelserne til sygeplejerske og folkeskolelærer. Antallet af 1. prioritetsansøgere steg mest på det medie- og kommunikationsfaglige område med 12 pct. til i alt 2.795 ansøgere. Her er den største relative stigning fra 2011 til 2012 sket på uddannelsen i kommunikation, hvor 80 pct. flere søgte ind. Den største faktiske stigning ses på pædagoguddannelsen, hvor 6.619 søgte ind med 1. prioritet, hvilket er 673 ansøgere eller 11,3 pct. flere end i 2011. Uddannelsen er Figur 3: Antal 1. prioritetsansøgere fordelt på hovedområder 12000 10000 8000 6000 4000 2008 2009 2010 2011 2012 2000 0 Det medie- og kommunikationsfaglige område Det pædagogiske område Det samfundsfaglige område Det sundhedsfaglige område Det tekniske område Det økonomiskmerkantile område Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 13
3.3 Optag Ifølge Den Koordinerede Tilmelding steg Professionshøjskolernes optag fra 2011 til 2012 med 3,6 pct. til i alt 21.294 personer. Professionshøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding udgør 35 pct. i 2012, hvilket svarer til niveauet i 2011. Oversigterne fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at det tekniske og det økonomiske-merkantile område gik tilbage med hhv. 1,8 og 0,6 pct.. Dette skyldes, at der på de ikkedimensionerede uddannelser sker der et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT. Ikke-dimensionerede uddannelser er typisk tekniske eller økonomiskmerkantile. Uddannelsen i Offentlig Administration steg med 24 pct., hvilket bidrog til, at det samfundsfaglige område steg mest med 11,1 pct. Det pædagogiske område steg med 4,5 pct. til 8.873 personer, hvilket udgør 41,7 pct. af Professionshøjskolernes samlede optag. Figur 4: Antal optagne fordelt på hovedområder 10000 8000 6000 4000 2000 0 Det medie- og kommunikationsfaglige område Det pædagogiske område Det samfundsfaglige område Kilde: Den Koordinerede Tilmelding Det sundhedsfaglige område Det tekniske område Det økonomiskmerkantile område 2008 2009 2010 2011 2012 Sektorens største uddannelser er uddannelserne til pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2012 for næsten 69 pct. af optaget på sektorens institutioner. Det svarer til ca. 24 pct. af de optagne på de videregående uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding. 14
3.4 dimittender I 2011 dimitterede 11.614 personer fra Professionshøjskolerne. Det er 806 personer færre end i 2010. Samlet for professionshøjskolerne, erhvervsakademier og universiteter (kandidater) dimitterede 30.906 i 2011, hvilket er 833 flere end året før. Fordelingen mellem de tre sektorer fremgår af figur 5. Professionshøjskolernes andel af dimittender er fra 2009 til 2011 faldet fra 42,4 pct. til 37,5 pct. Som det fremgår af figur 6 har gennemsnitsalderen for både studenterbestand og dimittender været faldende de sidste år. Den siden 2004 stadig faldende gennemsnitsalder for bestanden slår igennem med nogle års forsinkelse på gennemsnitsalderen for dimittender, hvorfor denne må forventes at falde yderligere de kommende år. Figur 5: Antal dimittender fordelt på sektorer Figur 6: Gennemsnitsalder for studerende og dimittender i Professionshøjskolerne 15000 2009 31 12000 9000 6000 3000 2010 2011 30 29 28 27 26 Dimittend gennemsnitsalder Bestand gennemsnitsalder 0 Professionshøjskoler Unversiteter Erhvervsakademier 25 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Databanken (http://uvm.dk/service/statistik/databanken) Kilde: Danmarks Statistik 15
4. Sektorens økonomi 4.1 Professionshøjskolerne i den samlede nationale uddannelsesøkonomi Økonomien i uddannelsesinstitutionerne under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Dette gælder også Professionshøjskolernes økonomi, som foruden statstilskud er baseret på deltagerbetaling for uddannelse samt øvrige indtægter. Figur 7. Professionshøjskolerne i den samlede uddannelsesøkonomi 9% 1% 4% 2% Professionshøjskoler I 2011 modtog Professionshøjskolerne 4,2 mia. kr. svarende til 33 pct. af det samlede beløb staten bruger til videregående uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. 51% 33% Universiteter Erhvervsakademier Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner Øvrige MVU'er Maritime uddannelsesinstitutioner Kilde: Regnskabsportalen www.uvm.dk, Statsregnskab, www.oes.dk, Danske Universiteters statistiske beredskab Note: Øvrige MVU er er Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Den Frie Lærerskole og Diakonhøjskolen. Universiteternes bevilling er uden bevilling til forskning 16
4.2 Sektorens omsætning og resultat Professionshøjskolernes forskellige indtægter fordeler sig i følgende kategorier: Figur 8: Relativ fordeling af sektorens indtæger i 2011 Statstilskud: Taxametertilskud til grunduddannelse og åben uddannelse baseret på aktivitet Institutionstilskud Tilskud til Centre for Undervisningsmidler Tilskud til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og små-fagstilskud Politisk aftalte midler (globaliseringsaftale og trepartsaftale) 3% 7% 11% 8% 4% 6% 9% 51% Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Deltagerbetaling Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter Øvrige indtægter: Deltagerbetaling til åben uddannelse Jobcentrenes betaling for lediges deltagelse i grunduddannelse og åben uddannelse (anden ekstern rekvirering) Eksterne midler til forsknings- og udviklingsaktiviteter IV-indtægter mv. Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk Figur 9: Taxameterindtægter for at uddanne en dimittend inden for udvalgte uddannelser (2012 priser) 250000 Sektorens omsætning nåede i 2011 op på godt 5,3 mia. kr., hvilket er et fald på 1,4 pct. i forhold til 2010. Ved sammenligning med sektorens etablering i 2008 er der tale om en stigning på 16 pct. i omsætning. I figur 8 er vist, hvorledes sektorens indtægter fordeler sig. Fra 2010 til 2011 faldt Professionshøjskolernes taxametertilskud ca. 3 pct. for de fem største uddannelser. Fra 2011 til 2012 steg taxametertilskuddet med knap en halv procent. Nedenstående graf viser udviklingen fra 2009-2012 i Professionshøjskolernes taxametertilskud for uddannelse af en dimittend i en af sektorens fem største uddannelser. 200000 150000 100000 50000 0 Socialrådgiver Fysioterapeut Sygeplejerske Pædagog Lærer Kilde: Takstkataloger 2009, 2010, 2011 og 2012, www.uvm.dk, www.fivu.dk 2009 2010 2011 2012 17
Årets resultat for den samlede sektor steg fra 133 mio. kr. i underskud i 2010 til et overskud på ca. 80 mio. kr. i 2011. Dette skyldes dog, at der i 2010 var ekstraordinære poster på 131 mio. kr., hvilket kommer fra nedskrivning af ejendomme. Driftsresultatet før ekstraordinære poster var i 2010 et underskud på 1 mio. kr., hvilket i 2011 blev vendt til et overskud på 39 mio. kr. Egenkapitalen er fra 2010 til 2011 faldet med 5,4 pct. til ca. 1,9 mia. kr. Figur 10 viser den relative fordeling af udgifterne i 2011. Fordelingen af udgifter i 2011 svarer til fordelingen i 2010. Bemærk, at der ved sammenligning af professionshøjskolernes regnskaber er forskelle i den anvendte konteringspraksis og fordelingsnøgle, samt forskelle i definition af omkostningstyperne. Figur 10. Relativ fordeling af udgifter i 2011 Tabel 5. Driftsresultat samlet for sektoren 2008-11 Nøgletal 2008 2009 2010 2011 (mio. kr., årets priser) Omsætning i alt 4.606 5.121 5.427 5.350 Finansielle poster i alt -76-67 -72-72 Driftsomkostninger i alt -4.610-5.055-5.357-5.239 Driftsresultat før ekstraordinære poster -80-1 -1 39 Ekstraordinære poster i alt 149 9-131 41 Årets resultat 69 8-133 80 14% 13% 13% 58% Undervisning Markedsføring Ledelse & administration Bygningsdrift Særlige aktiviteter Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk 2% Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk Tilskud fra globaliseringspuljen er steget med 2 pct. fra 2011-2012 til 297 mio. kr. Globaliseringsmidlerne udgør de samlede politisk prioriterede midler til sektoren i 2012, da Trepartsmidlerne udløb med 2011. Samlet set toppede de politisk prioriterede midler med 376 mio. kr. i 2010. Siden 2010 er midlerne reduceret med 79 mio. kr. Tabel 6. Udviklingen i politisk prioriterede midler til sektoren 2012-priser (mio. kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Globaliseringsmidler 150 192 339 291 297 Andre politisk prioriterede midler 19 41 37 35 - I alt 168 233 376 326 297 Kilder: Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, trepartsaftalen, diverse finanslove og udmeldebreve til institutionerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 18
4.3 Aktivitet Aktiviteten steg fra 2010 til 2011 med 1,9 pct. på de ordinære fuldtidsuddannelser og faldt med 5,1 pct. på åben uddannelse. Figur 11. Studenterårsværk (STÅ) på ordinære uddannelser samt årselever (ÅE) på åben uddannelse 60000 50000 40000 30000 20000 2008 2009 2010 2011 10000 0 STÅ ÅE Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk I 2011 blev der beskæftiget ca. 7250 årsværk i sektoren, hvilket er ca. 90 færre end i 2010, og ca. 90 flere end i 2009. De fordeler sig med en tredjedel til ledelse og administration og to tredjedele til undervisningens gennemførsel. 19
5. Internationalt 5.1 Udvekslingsstuderende Udvekslingsstuderende defineres af Styrelsen for International Uddannelse som studerende, der tager på et meritgivende studieophold i udlandet af minimum tre måneders varighed. Opholdet foregår oftest inden for et program eller en udvekslingsaftale, men kan også være arrangeret af den studerende selv. Alle institutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, arbejder med både ind- og udgående mobilitet i regi af udvekslingsaftaler. Indgående mobilitet Antallet af professionsbachelorstuderende, der tager til Danmark som en del af deres uddannelse, har også været stigende de år, opgørelsen viser. Andelen af internationale professionsbachelorer på udvekslingsophold i Danmark udgjorde i 2010/11 ca. 27 pct. af det samlede antal internationale udvekslingsstuderende. Tabel 8. Internationale studerende på studieophold i Danmark fordelt på sektorer Udgående mobilitet Antallet af danske professionsbachelorstuderende, der tager til udlandet som en del af deres uddannelse, har været stigende de år, opgørelsen viser. Andelen af professionsbachelorer på udvekslingsophold udgjorde i 2010/11 ca. 18 pct. af det samlede antal danske udvekslingsstuderende fra alle videregående uddannelser. Tabel 7: Danske studerende på studieophold fordelt på sektorer Uddannelser 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11* Universitetsuddannelser 5.037 5.152 5.821 6.013 Professionsbacheloruddannelser 1.718 2.032 2.303 2.540 Erhvervsakademiuddannelser 307 366 336 444 Kulturministeriets uddannelser 261 358 315 393 I alt 7.323 7.908 8.775 9.390 Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser * Foreløbige data Uddannelser 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11* Universitetsuddannelser 3.700 4.286 4.653 4.923 Professionsbacheloruddannelser 999 1.151 1.115 1.208 Erhvervsakademiuddannelser 193 183 392 395 Kulturministeriets uddannelser 164 201 191 206 I alt 5.056 5.821 6.351 6.732 Kilder: Uddannelsesministeriet og Kulturministeriet * Udlandstipendium er indarbejdet i data under de relevante områder (udvekslingsophold på mindst 3 måneder) 20
5.2 Studerende på en hel uddannelse Tendensen for alle videregående uddannelser er, at der fra 2010-11 var en svagt stigende interesse blandt danske unge for at læse i udlandet. Set over de seneste fem år har aktiviteten dog været faldende. De fleste danske studerende, der vælger at læse i udlandet, tager til et andet EU/EØS land for at læse primært samfundsvidenskab eller humaniora. I studieåret 2010/11 var 19.502 udenlandske studerende i gang med en hel uddannelse i Danmark. Dette er en stigning på ca. 17 pct. i forhold til 2009/10. Fordelingen på videregående uddannelser fremgår af tabellen nedenfor. Der er stigninger at spore på alle områder; og indenfor professionsbacheloruddannelserne er stigningen studieåret 2009/10 til 2010/11 på ca. 27 pct. Tabel 9. Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på uddannelsesniveauer Uddannelsestype 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 Erhvervsakademiuddannelse 1.748 2.507 3.181 3.446 Professionsbachelor 1.908 2.187 2.626 3.346 Universitetsuddannelse 7.803 8.280 9.412 10.797 ph.d. 930 1.177 1.512 1.913 I alt 12.389 14.151 16.731 19.502 Knap 2/3 af de internationale professionsbachelorstuderende i Danmark kommer fra et andet EU/EØS-land; andelen af studerende på en professionsbacheloruddannelse fra de nordiske lande er ca. 30 pct., se søjlediagrammet nedenfor. Figur 12. Internationale studerende på en professionsbacheloruddannelse i Danmark, fordelt på de studerendes hjemlande Latinamerika og Karibien Nordamerika Afrika Asien og Oceanien Norden Uoplyst/ ukendt Øvrige Europa 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 21
5.3 UASNET Europæisk netværk for professionsrettet videregående uddannelse Professionshøjskolernes Rektorkollegium deltager i UASnetværket et europæisk netværk for professionsrettet videregående uddannelse. UAS står for Universities of Applied Sciences, som er den mest udbredte betegnelse for professionshøjskoler i de europæiske lande. Netværket har eksisteret som et uafhængigt og uformelt netværk siden 2004. I januar 2011 besluttede 10 af de deltagende rektorkollegier at gå videre i et mere formelt samarbejde. I dette regi arbejder UASNET for at fremme professionshøjskolesektorens bidrag til den europæiske forsknings- og innovationsstrategi. Netværket arbejder med erfaringsudveksling og policy og forsøger at sætte professionsrettet videregående uddannelse på den europæiske uddannelsespolitiske dagsorden som f.eks. Horizon 2020, der er EU s kommende forsknings- og innovationsprogram. Netværket arbejder også med projekter for at tegne en fælles profil for professionshøjskolesektoren og professionsrettet videregående uddannelse i Europa. Netværket afsluttede i 2011 det treårige projekt EDUPROF (Educating the new European Professional in the Knowledge Society), der har sat fokus på samspillet mellem praksis og anvendt forskning og udvikling. Læs mer om netværket på www.uasnet.eu. UASNET består af deltagelse fra følgende organisationer (januar 2011): HBO-Raad, Nederlandene(tovholder) Association des Directeurs des Instituts Universitaires de Technologie (ADIUT), Frankrig Institutes of Technology (IOTI), Irland Conselho Coordenador dos Institutos Superiores Politécnicos (CCISP), Portugal ARENE, Finland Rektorenkonferenz der Fachhochschulen (KFH), Schweiz Lietuvos kolegiju direktoriu konferencija, Litauen Tallinna Tehnikakõrgkool (tktk), Estland Vlaamse hogescholenraad (VLHORA), Belgien Professionshøjskolernes Rektorkollegium (UC-DK), Danmark 22
6. Kilder Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, www.uvm.dk Diverse finanslove, www.uvm.dk, www.fivu.dk Udmeldebreve til professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler, Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Forskning, innovation og Videregående Uddannelser. Hovedtal 2012, Den Koordinerede Tilmelding Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2010/11, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Regnskabsportalen, www.uvm.dk Statsregnskab, www.oes.dk Takstkatalog 2009, www.uvm.dk Takstkatalog 2010, www.uvm.dk Takstkatalog 2011, www.uvm.dk Takstkatalog 2012, www.fivu.dk Trepartsaftalen, www.uvm.dk Udgivet af: Professionshøjskolernes Rektorkollegium 2012 Oplag: 300 Ansvarshavende redaktør: Marianne la Cour Sonne, direktør Redaktion & produktion: Hanne Bech, specialkonsulent Claus P. B. Hansen, konsulent Kristoffer Eliasen, konsulent Steen Duurloo Sørensen, specialkonsulent Tryk & layout: Rosendahls Schultz Grafisk a/s 23
Ny Vestergade 17 st.tv. 1471 København K Tlf. +45 3338 2200 Fax +45 3338 2209 uc-dk@uc-dk.dk www.uc-dk.dk