AGuide Artikelsamling om islam og Mellemøsten Forfatter: Jesper Petersen
Indhold MUHAMMEDS LIV.... 4 DE FØRSTE KALIFFER... 14 ISLAMISK JURA.... 22 KVINDER OG KØN... 30 OPDAGELSESREJSENDE.... 40 BASARER OG KARAVANER.... 46 REJSEINSPIRATION.... 52 2
Forord For at kunne formidle de forholdsvis komplekse emner der tages op i dette hæfte på den sparsommelige plads, der er til rådighed, har det være nødvendigt at lave visse generaliseringer. Alle artikler er dog forsynet med forslag til videre læsning for dem, som er interesseret i at få en dybere forståelse af emnerne. Islamforskningen har gennem tiden oparbejdet et for ikke-specialister uoverskueligt begrebsapparat. I dette hæfte introduceres kun de mest nødvendige begreber, mens oversatte citater er bragt i overensstemmelse med hæftets begrebsapparat (uden dog at forandre kildernes betydningsmæssige indhold). Korancitaterne stammer fra Ellen Wulfs oversættelse og referencerne er lavet i form af K sura/kapitel, vers. Alle primære kilder er forsynet med reference i teksten, mens alle sekundære kilder er oplistet under Forslag til videre læsning. Hæftet er af pladshensyn ikke forsynet med et notesystem. Jesper Petersen (f. 1982) er rejseleder for Viktors Farmor og leder rejser til Mellemøsten, Centralasien og Sydøstasien. Han er cand. mag. i islamiske studier med speciale i islamisk feminisme og beskæftiger sig desuden med en lang række andre spændende emner indenfor islam og Mellemøsten. Se mere på www.islamolog.dk Korrektur: Lone Hansen Silkevejen og Centralasien Læs også den nye spændende artikelsamling om Silkevejen og Centralasien. Her fortælles historien om Genghis Khan, der underlagde sig et rige fra Kina i øst til Europa i vest. Ydermere kan du læse om Islam i Centralasien, handelen langs Silkevejen og de nye stater, der opstod efter Sovjetunionens fald. Artikelsamlingen fås både i tryk og som e-bog. Artikelsamling om islam og Mellemøsten Copyright 2012 Jesper Petersen Billedcopyright 2012 Viktors Farmor og Jesper Petersen 1. udgave ISBN-13: 978-87-995701-2-6 Forsidebillede: Hassan II moskeen i Casablanca Tv: Minareten på Imam moskeen i Isfahan FORORD 3
Muhammeds liv I år 570 efter vor tid fødtes Muhammed i Mekka. Året kaldes også elefantens år, eftersom det kristne Abysinien forsøgte at indtage Mekka med en hær, der blandt andet bestod af elefanter. Koranen beretter i kapitel 105 om, hvordan Gud greb ind for at beskytte sin nyfødte profet ved at sende sværme af fugle, der kastede teglsten ned på hæren. Det var almindelig praksis blandt velhavende stammer at overlade sine børn til en amme i en af de omvandrende beduinstammer udenfor Mekka i mindst et par år, og således tilbragte Muhammed også de første leveår i en beduinstamme. Man mente, at spædbørn havde godt af ørkenluften, og at de herved udviklede sig til sunde og raske voksne mennesker. Muhammeds mor døde et halvt år efter fødslen, og hans far døde allerede inden fødslen. Derfor blev Muhammed efter tiden hos ammen overdraget til sin onkel Abu Talib, der sørgede for ham. Muhammeds stamme var engageret i handelen med Syrien, og allerede i en ung alder deltog Muhammed i en karavane dertil sammen med sin onkel Abu Talib. Han var en nysgerrig ung mand, og han fik hurtigt et godt ry for sin viden, retskaffenhed og gavmildhed. Omkring af 20-års alderen begyndte Muhammed at søge efter en hæderlig beskæftigelse at leve af, og det blev besluttet, at han skulle forsøge sig indenfor handel. Han havde dog ikke penge til at sætte et større handelsforetagende op og måtte derfor søge beskæftigelse som handelsrepræsentant. Det blev et vendepunkt i Muhammeds liv, da en velhavende enke ved navn Khadija forelskede sig i ham. Hun ansatte ham som handelsrepræsentant på en karavane til Syrien, som efter sigende gav et usædvanligt godt udbytte. Kort efter hjemkomsten friede den 40 årige Khadija til Muhammed, som på dette tidspunkt kun var 25 år gammel. Khadija var et særdeles godt parti for Muhammed, som straks accepterede giftermålet. Han havde hermed taget det første skridt på vejen mod verdslig succes. Muhammed giftede sig ikke med andre kvinder, så længe Khadija levede, men efterfølgende nåede han at have i alt 14 koner (se side 34 for mere information). 4 MUHAMMEDS LIV
Da Muhammed senere begyndte at modtage åbenbaringer, sagde Gud i en af disse, at ovenstående forløb var bestemt for ham: Fandt Han dig ikke forældreløs og gav dig asyl? Han fandt dig vildfaren og retledte dig, Han fandt dig forarmet og gjorde dig rig. (K 93,6-8). Guds Profet Muhammed var en tænksom mand, der ofte trak sig tilbage fra samfundet for at filosofere i en hule udenfor Mekka. Her fik han i en alder af cirka 40 år sin første åbenbaring, da ærkeenglen Gabriel kom til hulen og påbød ham at forkynde i Guds navn. Muhammed blev skræmt af den første åbenbaring og skyndte sig hjem til Khadijah, der trøstede ham. Hun forsikrede Muhammed om, at han intet havde at frygte, eftersom han var et godt menneske. Khadija var den første, der konverterede til islam, og hun var en fast støtte for Muhammed indtil sin dødsdag. I begyndelsen modtog Muhammed åbenbaringer om, at der kun er én gud, og at han selv var Guds profet. Senere kom åbenbaringer om, at Gud havde skabt verden, og at han ville dømme alle mennesker på dommedag. Ligeledes fortæller de tidlige åbenbaringer, at Gud er god og barmhjertig, og muslimerne opfordres til at tage sig af de svage i samfundet: Den forældreløse må du ikke undertrykke! Tiggeren må du ikke afvise! Fortæl om din Herres nåde! (K 93,9-11). Stammerne i og omkring Mekka var overvejende polyteister (flergudsdyrkere). Der var dog enkelte jødiske og kristne grupperinger på Den Arabiske Halvø, og araberne havde således allerede stiftet bekendtskab med de monoteistiske religioner. Da Muhammed begyndte at forkynde sit budskab om, at der ikke eksisterer andre guder end den muslimske Gud (kaldet Allah på arabisk), vakte det ikke stor opmærksomhed. Mange mekkanere synes at være blevet inspireret af Muhammeds forkyndelse, og mange konverterede til islam, mens andre forsøgte at få Muhammed til at anerkende deres egen stammes guder på lige fod med den muslimske Gud. Situationen blev imidlertid mere anspændt, da Muhammed senere angreb den mekkanske livsstil og de guder, der dyrkedes i Mekka. Samlingen af Koranen Alle Muhammeds åbenbaringer er samlet i Koranen i form af Guds direkte tale til Muhammed. Der gives således ingen kontekst for den enkelte åbenbaring i Koranen, hvorfor en stor del af fortolkningsarbejdet består i at etablere denne kontekst. Det vil sige, fortolkeren skal ved hjælp af andre historiske kilder finde ud af, hvornår og i hvilken situation hver enkelt åbenbaring er kommet. Konteksten er ofte afgørende for, hvilken fortolkning muslimer kommer frem til. Når Muhammed fik en ny åbenbaring, lærte han muslimerne at recitere den. Mange åbenbaringer er poetiske og meget smukke at lytte til. Det er nemt at lære at recitere kortere passager, hvilket kan sammenlignes med at få en sang på hjernen. Da Muhammed døde, kunne muslimerne huske åbenbaringerne, og mange åbenbaringer var allerede nedskrevet. Den tredje kalif Uthman (579-656) igangsatte arbejdet med at samle åbenbaringerne til en koran, som blev sendt i fire kopier til datidens store lærdomscentre. Herfra blev Koranen kopieret i utallige kopier ved afskrivning. Før Uthman lavede en autoriseret koran, eksisterede der både små og store samlinger af åbenbaringer, som Uthman gav ordre til at lade brænde. Koranen er inddelt i 114 kapitler, som er arrangeret efter deres længde med den længste først. Kapitlerne er således ikke kronologisk inddelt, og det kan derfor være vanskeligt at læse Koranen uden grundige forkundskaber især fordi der ingen kontekst er. En af Quraysh-stammernes magtfulde ledere, Abu Jahl, var særlig hårdhændet i sin forfølgelse af muslimer. Han skosede magtfulde mænd, når de konverterede, boykottede handelsfolk og pryglede slaver. Selvom Quraysh-stammerne var de mest magtfulde i Mekka, måtte Abu Jahl overholde visse uskrevne regler. Hvis han lagde hånd på en mand, der var under en anden stammes beskyttelse, ville denne stamme kræve hævn, hvilket var en alvorlig sag. Eftersom Muhammed nød sin stammes beskyttelse, kunne Abu Jahl ikke afstraffe ham fysisk, men i år 617 (7 år efter Muhammeds første åbenbaring) fik han etableret en boykot af Hashim- MUHAMMEDS LIV 5
Koranen om Mekkas guder I Koranen siges gudinderne al-lat, al-uzza og Manat, som blev dyrket i Mekka og omegn, at være tomme. Når Koranen siger Tilkommer der jer det mandlige men ham, det kvindelige? menes der, at det er absurd, hvis Allah kun får pigebørn nemlig al-lat, al-uzza og Manat, mens menneskene kan få drengebørn. 19 Hvad mener I om al-lat og al-uzza, 20 og dernæst Manat, den tredje? 21 Tilkommer der jer det mandlige men Ham, det kvindelige? 22 Det ville være en uretfærdig fordeling! 23 De er kun navne, som I giver dem, I og jeres fædre. Gud har ikke sendt nogen bemyndigelse ned derom. De følger kun løse formodninger, og hvad de har lyst til. Men nu er retledningen fra deres Herre kommet til dem. (K 53,19-31) Da Muhammed konsoliderede sin magt blandt araberne ved overtagelsen af Mekka i 630, sendte hen eksepditioner ud til provinserne for at ødelægge helligdomme, der var dedikeret til al-lat, al-uzza og Manat. Kun Kaba en i Mekka fik lov at stå, da Muhammed mente, at dette var et hus bygget af Abraham og Ismael. I dag valfarter muslimer stadig til Kaba en for at tilbede Allah. Nabatæerne tilbad gudinden al-uzza ved High Place of Sacrifice, der ligger ovenfor det romerske teater i den rosenrøde by Petra. Nabatæerne var et arabisk folk, der kom fra Hijaz, hvor blandt andet Mekka og Medina ligger. Dette var dog lang tid før Muhammed blev født. stammen, som Muhammed tilhørte. Herefter måtte folk hverken gifte sig med medlemmerne af Hashimstammen eller handle med dem. Alligevel opretholdt Abu Talib, som var Hashim-stammens overhoved, sin beskyttelse af Muhammed. Årsagen til Abu Jahls fjendtlighed var formentlig en kombination af forargelse over, at Muhammed ikke anerkendte den herskende religion og frygt for konsekvenserne af Muhammeds hastigt voksende popularitet. Udvandringen til Medina 2 år efter boykotten af Hashim-stammen døde Abu Talib, og en af Muhammeds argeste modstandere, Abu Lahab, overtog lederskabet af Hashim-stammen. Det fortælles, at Muhammed indledningsvis fik tilbudt beskyttelse af Abu Lahab, men da sidstnævnte spurgte til sin nyligt afdøde fars tilstand i efterlivet, svarede Muhammed, at han var i helvede. Derfor mistede Muhammed sin stammes beskyttelse, og det hjalp ikke i situationen, at Muhammed efterfølgende fik en åbenbaring om, at Abu Lahab ligeledes skulle brænde i helvede, mens hans kone skulle nære ilden med brænde (K 111). Samme år (619) døde Khadija, og dermed mistede Muhammed en stor del af sin formue. Året blev et vendepunkt i Muhammeds liv, eftersom han indså, at han ikke kunne vinde kampen mod de magtfulde stammer i Mekka, og han søgte derfor andre veje. Uden beskyttelse og formue blev han desuden offer for offentlige krænkelser og forhånelse i Mekka. Indledningsvis søgte Muhammed beskyttelse hos stammerne i byen Taif beliggende kun 60 kilometer fra Mekka. Han nåede imidlertid ikke til enighed med Taifs ledere og måtte forlade byen, mens de lokale kastede sten efter ham. Efterfølgende tog han tilbage til sin hule uden for Mekka, mens han forhandlede med forskellige mekkanske stammer om at få beskyttelse, hvilket lykkedes hos Nawfal-stammen. I de kommende år forkyndte Muhammed islam i Mekka ved hemmelige møder. Han var særligt aktiv i tiden omkring den årlige pilgrimsfærd, hvor stammer fra nær og fjern kom til Mekka for at handle og tilbede byens guder. Muhammed havde ikke held med at forkynde for de omkringliggende stammer, da alle var 6 MUHAMMEDS LIV