Sammensætning af et kvalitetsfoder til højtydende hunde Svaret på hvad et godt kvalitetsfoder er, er ikke entydigt. Der er mange faktorer der påvirker kravene til foderet; herunder alder, aktivitetsniveau, sygdom, særlige behov osv. I denne gennemgang tages der udgangspunkt i sunde, stærke brugs- og tjenestehunde i forskellige aldre. Netop aktivitetsniveauet, er en parameter der gør sig gældende for langt de fleste af de hunde der trænes i PH s kredse. Her er der tale om højtydende brugs- eller tjenestehunde, hvilket stiller visse grundkrav til foderet i forhold til den teoretisk optimale ernæring. Hundens alder og dens betydning for foderet Hundens alder har betydning for, hvilket foder, der er mest optimalt i den pågældende periode i hundens liv. De bedste og vigtigste penge, man kan bruge på foder, er til hvalpen fra man får den og mindst til 1 års alderen. Man mener, at en ubalance i foderet ( en ubalance i forholdet af kalcium og fosfor) i unghundestadiet for de store brugshunderacer er medvirkende årsag til en del af tilfældene af udvikling af HD/AD/ OCD. Som en yderligere miljøfaktor gør motionsgraden og belastning sig gældende. Både for lidt motion (f.eks. ophold i bur/hundegård) og for meget motion (f.eks. cykling og trapper/spring) har betydning for udviklingen af hundens led. HD-indeks, Principper og praktisk anvendelse, Lektor, dyrlæge Phd., Helle Friis Proschowsky, Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab, Animal Genetics, Bioinformatics and Breeding, Københavns Universitet
Af figuren fremgår, at hvis man har købt en hvalp med forældre, der har haft en lille tendens til HD kan en korrekt fodring mv. hindre, at hunden udvikler symptomatisk HD. De to HD-fri eksempler er begge acceptable, den første har den bedste arvemasse, den sidste har haft de bedste miljøbetingelser. Herudover fremkommer yderligere en del af tilfældene ved arvbarheden (flere forskellige gener). Udvikling af HD/AD/OCD siges at være multifaktoriel, det vil sige at have mange årsager, og man kan ikke sige, at et bestemt tilfælde udelukkende har en af de ovennævnte årsager. Har man først en hund med HD/AD/OCD er det i mange tilfælde ensbetydende med, at man ikke kan bruge hunden som brugshund. Det er derfor af stor vigtighed, at man vælger et kvalitetsfoder til sin hvalp/unghund, og det er meget vigtigt, at foderet er beregnet til hvalpe af store hunderacer som vejer over 25 kg i voksenvægt. Der står som regel "large breed" på disse fodersække. En hvalp skal tillige holdes slank gennem opvæksten for at forebygge ledproblemerne, og det har vist sig, at overvægtige hvalpe har tendens til overvægt i voksenlivet, så det skal man helst undgå. Den anbefalede fodermængde på de fleste typer foder ligger ofte lidt for højt, og det er også individuelt, hvor meget foder, den enkelte hund har behov for. Det er derfor en god ide at holde øje med hundens huld ( fodre med øjnene ). Når den står normalt, skal man med flad hånd på begge sider af brystet kunne mærke alle ribben uden at skulle trykke på hunden. Den skal ligeledes have en talje, dvs. når man ser den ovenfra, skal den gå indad foran bagbenene. Den raske voksne hund fra 1 års alderen til ca. 6-7 års alderen har brug for vedligeholdelsesfoder. I perioder, hvor hunden skal arbejde meget, kan der stilles forskellige krav til foderet, f.eks. med et øget energiindhold eller med særligt henblik på at forebygge ledproblemer. Når hunden kommer op i senior-alderen ved 6-7 års alderen, hvor de indre organer evt. er mere eller mindre belastede er det tid til skift til seniorfoder. Seniorfoderets sammensætning er beregnet på at skåne de indre organer mest muligt. Hvornår skal jeg bruge et specialfoder? Kommer man i den situation, at ens hund får særlige behov, eller den arbejder meget, er der grund til at skifte til et specialfoder. Får man hos dyrlægen konstateret en sygdom hos sin hund, findes der i mange tilfælde et specialfoder, der er beregnet til den enkelte sygdom. Der ligger meget forskning til grund for udviklingen af disse typer af foder, som kan være med til at forhale udviklingen af sygdommen. Generelt gælder det, at jo hurtigere, man opdager en sygdom, jo større er chancen for at hæmme udviklingen af den med et specialfoder, og man kan stadig anvende hunden som brugshund. Selv om hunden ikke har nogle symptomer, der er bemærket af ejeren, kan dyrlægen ved en blodprøve konstatere tidlige stadier af f.eks. nyre- eller leversygdom. Flere og flere steder tilbydes i dag en blodprøve før en narkose, og her opdager man en del hunde med begyndende problemer, som man først ville have opdaget langt senere, når hunden fik symptomer. Mange hunde lever i flere år med disse sygdomme, når bare de bliver opdaget i tide. Har hunden først symptomer, kan det være svært og omkostningstungt at få dem igennem det akutte stadie og stabiliseret til et normalt hundeliv. Ca. 20% af alle midaldrende hunde over 6-7 år udvikler gigt primært i albuer, hofter, knæ og ryg. iv Nogle af disse hunde har måske haft en svag grad af HD/AD, der kan være med til at starte sygdommen. Gigt er en sygdom, som nedbryder brusken i leddene, og dermed forårsager stivhed og smerte. Ledvæsken i leddet
bliver mere tyndtflydende, og det smører ikke leddet så godt mere. Når brusken forsvinder og ledvæsken bliver tynd, reagerer knoglevævet i og omkring leddet ved at danne nyt knoglevæv, og der kommer således mindre bevægelighed i leddene. Der findes ligeledes forskellige mærker af specialfoder til hunde med gigt, der som den eneste behandling i de tidlige stadier kan holde hunden symptomfri. Har man en hund med gigt, er det vigtigt, at den stadig motionerer, så den oppebærer sin muskulatur og ikke bliver overvægtig. Viser den tegn på ømhed og halthed, selv om den får specialfoderet, er det nødvendigt at give hunden kosttilskud og sandsynligvis også gigtmedicin. Det, at den stadig kan motionere, er med til at holde leddene i gang og det forsinker udviklingen ganske væsentligt. Igen gælder der, at jo tidligere man får konstateret gigt, jo længere kan man beholde sin hund, hvis den får den optimale behandling. Det kan derfor være en rigtig god ide, at forebygge ledproblemer hos sin brugshund enten i form af specialfoder eller kosttilskud. Der er en vis arvbarhed i gigt, så er man klar over, at der har været gigt i hundens aner, er der ekstra grund til at forebygge problemerne. Et fuldfoders sammensætning Et kvalitetsfoder er sammensat af mange ingredienser, hvoraf følgende bør fremhæves som værende de krav der afgør, at foderet adskiller sig fra et lavkvalitetsfoder. Man skal blandt andet være opmærksom på: Proteiner, aminosyrer, fedt, indhold af aske samt tilsætninger som er særligt væsentlige for brugshunde såvel som tjenestehunde, såsom Chondroitin og Glucosamin. Naturligvis er det også vigtigt at foderet indeholder et passende niveau for vitaminer og mineraler, men det vil vi ikke bruge en masse krudt på her, da langt de fleste producenter har rigtig godt styr på det generelle behovsniveau herfor. I forhold til det optimale foder, tænker vi ofte på urenhederne i foderet, hvor der kan gøres en masse bekymringer omkring pesticidrester, tungmetaller og mikrobiologi, disse hensyn er der dog taget hånd om ved gældende lovgivning på området. Anderledes ser det ud ved de påvirkninger af foderkvaliteten der sker som følge af anvendelse af produktionsprocesser og råvarevalg; fødevarekvalitet eller biprodukter (eksempelvis skidtfisk eller olie heraf samt slagterester der ikke er anvendelige til fødevarer). Grundelementerne i et godt foder Protein: Dette bør komme fra en animalsk kilde, dvs. fra kød og/eller fjerkræprodukter da de indeholder aminosyrer og er letoptagelige for hunden. Brugen af plantebaserede proteinkilder såsom korn, majs eller stivelsesholdige grøntsager som kartoffel, ærter mv. er vokset voldsomt over de seneste år, da det er en billig måde at hæve protein niveauet uden at bruge den noget dyrere kilde fra kød. En god tommelfingerregel er, at hvis foderets kilde til proteinindhold er fra grøntsager, hører det ofte til i den kvalitetsmæssige lave ende. Nogle firmaer forsøger sig med at markedsføre deres foder på at det er uden korn, majs eller lignende, men såfremt hunden ikke er allergisk overfor eksempelvis gluten, er der ingen fordel i at vælge det glutenfrie foder. Dermed ikke sagt at et godt foder ikke kan indeholde grøntsager eller korn i en begrænset mængde. Det vigtige er, at protein delen af foderet skal komme fra kød og mængden af grøntsager og korn skal være begrænset da det mest af alt kun er kalorier uden indhold af aminosyrer. Amonisyrerne er kroppens
byggesten, de medvirker til at genopbygge kroppen efter aktivitet, forhindrer sygdomme og sikrer dermed at din hund holder sig stærk og rask. Ud af de 20 mest vigtige aminosyrer kan hunden kun selv danne ca. de 10, hvorfor det er vigtigt at foderet indeholder den rette mængde, dette er vigtigt i et godt foder, særligt i hvalpes foder. Fedt: Fedtet består hovedsageligt af fedtsyrer, de er vigtige i foderet fordi fedt giver energi ca. 2-3 gange så meget energi som proteiner og kulhydrater. Fedt er vigtigt for optagelsen af de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K. Hunden kan med få undtagelser selv producere de fedtsyrer som den har brug for via de forstadier af fedtsyrer der findes i foderet. Undtagelsen er linolsyre. Foderet bør være sat sammen så 2% af det daglige energiindtag kommer fra linolsyre i. Hunden kan når den får tilført den nødvendige linolsyre, selv producere de resterende vigtige fedtsyrer. Brugs-og tjenstehunde vil oftest have brug for mere energi fra foderet, dette vil typisk afspejle sig i at foder til disse hunde er mere rige på fedt, kunsten består så i at fokusere på kilden til fedtet er optimal som f.eks. en fiskeolie, gerne laks. Kulhydrater behøver strengt taget ikke at være i foderet, da hunden klarer sig fint uden tilførsel heraf. Og alligevel findes der ganske få fuldkost produkter der ikke indeholder kulhydrat. Dette skal ikke forståes så kulhydrat er skadelig for hunden at få tilført, det er det slet ikke, hunden er blot i stand til selv at danne glukose ud fra protein og fedt. Så forklaringen på at det findes i foderet er at det er billigere at putte i foderet end protein og fedt, og så skal hunden ikke selv bruge ekstra energi på at omdanne det. De mest anvendte kulhydrater er ris, hvede, majs og byg. Anvendes disse, bør man sikre sig at disse stivelser er kogte når de anvendes i foderet, da de ellers er svært fordøjelige. Ris og hvede giver hurtig insulinudskillelse og dermed hurtig energi hvor blodsukkeret øges hurtigt hvorimod majs og byg giver en langsommere stigning i blodsukkeret pga. den lave insulinudskillelse. Majs og byg holder din hund mæt i længere tid. Kostfibre er også en del af kulhydraterne, de er gode fordi de holder maven i gang, men for mange kostfibre vil resultere i diarré. Kostfibrerne har ingen ernæringsmæssig værdi, men er medvirkende til at stabilisere tarmfunktionen og give en mæthedsfornemmelse, de vil typisk være tilsat i form af roetrævler. Generelt har producenterne af foderprodukter godt styr på vitaminer og mineraler. Især balancen mellem kalcium og fosfor er vigtig. Kalcium er et mineral der har betydning for opbygningen af tænder og knogler ligesom muskler og nerver ligeledes har brug for kalcium. 99% af alt kalcium i hunden lagres i knoglerne. Fosfor er ligeledes et mineral, hvoraf 70% af hundens forsfor oplages i knoglerne. Det rette fosfor/kalcium forhold i foderet har betydning for hundens vækst og at organismen er velfungerende. Fosfor arbejder i kroppen på flere måder, de vigtigste sker ved at aktivere kroppens B vitaminer og ved at medvirke til energioverførsel mellem cellerne i kroppen. Den rigtige balance er vigtig for hvis hundens fosfor niveau er for højt, da kalcium og fosfor begge reguleres via urinen, vil den kompensere med også at udskille kalcium fra knoglerne, og derved komme i kalk underskud, som medfører knogleskørhed. Magnesium er ligeledes et særdeles vigtigt mineral for brugs/tjenestehunden. Det beskytter hunden mod udefrakommende påvirkninger, er vigtig for cellernes stofskifte, for optagelse af kalcium i knoglerne samt for hjertet og immunsystemet. Ligeledes medvirker det til kroppens restitution efter hård træning/arbejde.
Aske er et teknisk udtryk, og ikke noget der tilsættes til foder. Det er et udtryk for at dit foder indeholder vitaminer og mineraler mv. Et lavt indhold af aske er således udtryk for at den deklarerede mængde af vitaminer og især mineraler der er i produktet er relativt let optagelige. Chondroitin og Glucosamin To ingredienser der er trendy, og med god grund. Begge stoffer medvirker til dannelsen af ledbrusk, begge fremmer dannelsen af ny ledbrusk og kan derfor forebygge og behandle ledlidelser, chondroitin virker desuden ved at hæmme de enzymer der nedbryder ledbrusken. Man bør være meget opmærksom på den falske tryghed der kan ligge i at købe et foder der indeholder chondroitin og/eller glucosamin. Hvis der skal være en effekt af ingredienserne skal der være nok i en dagsdosis. Desværre har mange produkter ikke et indhold af chondroitin eller glucosamin der er højt nok. For glucosamin gælder, desuden at der ikke er nogen dokumentation for optagelse af andet end glucosamin i form af sulfat, hvorimod der ikke er videnskabeligt bevis for at man kan optage glucosamin hydrochlorid. Chondroitin sulfat er en af de råvarer der industrielt snydes mest med. Det sker ved udeklareret fortynding, vel at mærke ikke fra foderproducentens side, men fra råvareproducentens. Billig chondroitinsulfat findes ikke. En rationel løsning er, at man fravælger/ikke vægter indholdet af glucosamin/chondroitin i sit foder, og i stedet giver det som et kosttilskud i samråd med dyrlægen. På den måde sikrer man sig, at dosis bliver effektiv og med rette varighed. Netop ledlidelser er desværre noget der ses ved de typer af hunde, der benyttes mest som brugshunde og som tjenestehunde. Aktiviteten slider på deres led og her er det ledbrusken der som regel bukker under, og hunden kan ende op med at få slidgigt. Generelt kan det siges, at jo tidligere hunden får glucosamin og/eller chondroitin jo bedre vil evt. skader på ledbrusken blive behandlet eller forebygget. Dette er især interessant at notere sig, når der skal vælges hvalpefoder til en hvalp af større hunderace, og ligeledes altid relevant til den aktive hund. Hvornår skal der så skiftes fra hvalpefoder til voksenfoder og skal min hund altid have det samme foder eller er der måske ligefrem en fordel i at skifte mærke indimellem? For alle hunde gælder tommelfingerreglen, at når hunden har opnået 90-95% af sin voksenstørrelse/-vægt, dette gør sig gældende senere for større racer end for mindre, så bør foderet være et voksenfoder. I forhold til spørgsmålet om skift mellem forskelligt foder, ønsker man måske at ændre foder for at imødekomme et ændret næringsbehov. Som udgangspunkt er der ikke et problem i at skifte mellem forskellige slags foder, så længe der stadig er tale om skift mellem kvalitetsfoder. Der skal naturligvis benyttes en fornuftig overgangspraksis, typisk 7 dage, hvor der gradvist blandes op, hvilket medvirker til at forebygge diarré. Husk at ved foderskifte går der ofte op til to måneder inden resultatet af skiftet ses. Hvilket kvalitetsfoder kan med fordel vælges? 1. Er foderet produceret koldpreset,så undgår du at de ernæringsrigtige ingredienser ved kemisk tilsætning eller med høj temperatur ødelægges inden hunden får gavn af dem. Extruderet foder, foder der er produceret under højt tryk og varme i en speciel proces, giver gennem processen væsentlig ringere udbytte af vitaminer, og en række af de andre væsentlige byggeklodser i foderet ii
,iii. Desuden kan der som følge af varmen ved processen opstå uønskede forbindelser i foderet med en ringere optagelse til følge. 2. Undgå foder hvor der er anvendt biprodukter, biprodukterne kan variere fra slet ikke optagelige til optagelige for hunden. Bi-produkter, der er alt det der ikke kan anvendes til menneskeføde må anses for en meget uensartet kilde til næringsstoffer, gå i stedet efter foder lavet på fødevareingredienser. Desuden vil biprodukter indeholde nedbrydningsstoffer fra den igangværende forrådnelsesproces som biprodukter udsættes for inden forarbejdning til foder. 3. Se efter en navngiven kød kilde (laks, kylling, lam, okse mv.) 4. Brug et foder der passer til din hunds størrelse, helbred og meget vigtigt hundens aktivitetsniveau. 5. Se på hunden trives den? God pels, skinnende øjne osv., hvis ikke vælg et andet godt foder, gerne i samråd med din dyrlæge i Early and sustained enrichment of serum n-3 long chain polyunsaturated fatty acids in dogs fed a flaxseed supplemented diet, Brent L, Dunbar Karen E., Bigley John Bauer, Springer journal Nov. 2009 ii Dietary impact on food processing, Mendel Friedman, Food safety research unit iii Lysine reactivity and starch gelatinization in extruded and pelleted canine diets. Q.D. Tran a,b, C.G.J.M. van Lin a, W.H. Hendriks a, A.F.B. van der Poel a, a Animal Nutrition Group, Department of Animal Sciences, Wageningen University, Marijkeweg 40, 6709 PG Wageningen, The Netherlands b Human & Animal Physiology Group, Biology Faculty, Vinh University, 182 Le Duan Street, Vinh, Viet Nam iv Hundegigt.dk 2013.12.09 Copyright 2013 Winnie Juel Søndergaard, cand.med.vet. Familiedyrsdyrlæge, Tønder Dyrehospital Randi Søndergaard, Seniorkonsulent, 1A Food Consulting Gunnar Kvistgaard, Seniorkonsulent, 1A Food Consulting