Diagnosen er stillet hvad nu? Hvad betyder sygdommen for mig og mine nærmeste? Hvordan løses de praktiske og følelsesmæssige problemer? Hvor finder jeg hjælp, hvad er mine rettigheder? Her forsøger vi at hjælpe dig rundt i junglen af muligheder, hvor du finder hjælp til de psykiske og sociale problemer, der tårner sig op - og hjælp til at møde andre der er i samme situation. Indhold: 1. Psykologhjælp 2. Socialrådgivning 3. Netværk for kræftpatienter 4. Kræftrådgivning 5. Second opinion 6. Økonomiske forhold og forsikring 7. Medicintilskud 8. Økonomisk hjælp 9. Sygedagpenge 10. Flex-job 11. 56 12. Førtidspension 13. Kapitalpension 14. Dyrtidsportioner 15. Efterløn 16. Forsikring ved kritisk sygdom 17. Arbejdsskadeforsikring 18. Rejseforsikring 1. Psykologhjælp: Kræftpatienter og pårørende kan få tilskud til psykologsamtale med en privatpraktiserende psykolog. Det er din egen læge der kan henvise til en psykolog. Denne henvisning bevirker, at du får 60 procent af udgiften godtgjort og den dækker op til 12 konsultationer hos psykologen. Du betaler selv 380 kr for første konsultation og 317 for de følgende*) Henvisningen skal skrives inden 6 måneder efter hændelsen d.v.s. efter at diagnosen er stillet (kan dog udvides til 12 mdr). Hvis du er medlem af Danmark ydes der også tilskud til psykologhjælp. På nogle hospitaler er der også ansat psykologer, som kan støtte kræftpatienter og deres pårørende. Den lokale kræftrådgivning er en anden mulighed, hvor du kan få 2-3 samtaler (gratis). *) www.psykologeridanmark.dk 2. Socialrådgivning: Når man rammes af sygdom kan det betyde store omvæltninger i arbejdslivet. Man står med uventede store problemer og behøver hjælp til at løse dem. Socialrådgiveren er vejviseren til at finde vej i rundt om sygedagpenge, pension, hjemmehjælp, medicintilskud og meget mere. Men hvordan?
På hospitalerne er der tilknyttet socialrådgiver, som du kan bede om at tale med. I din kommune er der socialrådgivere/sagsbehandlere I din fagforening er der samme mulighed. Kræftens bekæmpelse har også tilknyttet socialrådgivere, hvor man kan få råd og vejledning. Det er en god idé inden mødet med socialrådgiveren at skrive dine spørgsmål ned og eventuelt at tage en pårørende med til samtalen. Tag blok og papir med og skriv ned, hvad der bliver sagt. Det er svært i de mange samtaler i et sygdomsforløb at huske nøjagtigt alt hvad der bliver sagt, men det meget vigtigt at vide, hvad ens rettigheder er. 3. Netværk: Du er ikke alene Netværker mellem mennesker virker for patienter og pårørende. Vi tør påstå, at ikke to kræfttilfælde ligner hinanden. Men alligevel har patienter og pårørende behov for og glæde ved at møde andre, der har samme problemer som en selv. I Danmark er der ca 200 patientforeninger, men desværre ingen speciel for hoved-halscancer patienter. I København findes Netværk for patienter med hals- og munhulekræft (under Kræftens Bekæmpelse). Man mødes en torsdag i hver måned i København møderne annonceres på www.cancer.dk/hjaelp+viden/raadgivning/patientforeninger/netvaerk+hals+munhulekraeft.htm. Møderne finder sted i Center for kræft og Sundhed, Nørre Alle 45, 2200 Kbh. N kl 19-21. Kontaktperson: Niels jessen, tlf: 4817 5964. Ja, desværre mangler vi tilsvarende netværk landet over. Bemærk også: Kalenderen under www.cancer.dk/hjaelp+viden/raadgivning/kalender. Her er alle arrangementer i alle fem regioner vist. Husk: Du er ikke alene! 4. Kræftrådgivning: Kræftens Bekæmpelse har opbygget et kolossalt tilbud af rådgivningscentre over hele landet. Her stilles ekspertise og lokaler til rådighed for mange aktiviteter. www.cancer.dk er indgangen til information også i dit område og generelt om de mange cancersygdomme. Rådgivningscentre og lokalforeninger: Der er over 30 rådgivningscentre og 95 lokalforeninger, som er åbne for dig. Har du ikke selv adgang til internettet er du velkommen til at ringe til os her på www.hovedhalscancer.dk ; tlf: 4034 6838 (Jette Balslev), så vil vi forsøge at hjælpe så godt som muligt., Kræftlinien: 8030 1030; åbent hverdage kl. 9.00-21.00; lørdag og søndag kl 12.00-17.00 (helligdage: lukket). Opkald er gratis dog ikke opkald fra udlandet. Brevkasse: her sidder sygeplejersker og andre fagfolk klar til at besvare spørgsmål. Rehabiliteringscenter Dallund: Her er et tilbud til færdigbehandlede. Hverdagen truer og efter stråling og kemo er man ikke lige klar til en almindelig hverdag. På Dallund tilbydes særlige kurser for kræftpatienter, så de kan genvinde kræfterne, lære om kost og ernæring, fysisk træning og meget mere. Et ophold på Dallund er en opmuntring til at takle tilværelsen påny. Læs mere: www.dallund.dk Ophold betalt af Kræftens Bekæmpelse I 2012 er det muligt for kræftpatienter at få et rehabiliteringsophold på Dallund betalt af Kræftens Bekæmpelse. Kurset henvender sig primært til kræftramte, som ikke tidligere har været på Dallund. Kræftpatienter skal fortsat henvises fra egen læge eller en læge på hospitalet. Henvisningsskemaet kan hentes under punktet Sådan kommer du på Dallund. Henvisningen skal sendes til - og godkendes af personalet på RehabiliteringsCenter Dallund. Tilbage til livet efter en kræftsygdom Målet med et ophold på Dallund er at give dig flere handlemuligheder. Hver enkelt deltager skal føle sig velkommen, hjulpet og parat til at komme videre i livet efter opholdet både fysisk, psykisk, socialt og arbejdsmæssigt.
Center for Kræft og Sundhed København: Et center hvor der er rådgivning, arrangementer, foredrag om og for kræftramte, møder for pårørende, samtalegrupper et center man gerne kunne kopiere i mange andre byer. Her sidder fysioterapeuter, en diætist, socialrådgiver, psykolog og andre fagpersoner. Og en café, hvor man bare kan mødes til en snak og en kop kaffe. www.kraeftcenter-kbh.dk). Adresse: Nørre Allé 45, 2200 Kbh.N; tlf: 8220 5800 (Kræftrådgivningen: 8220 5805). 5. Second opinion eksperimentel behandling Kort om eksperimentel behandling: Patienter, der lider af en livstruende sygdom, fx kræft, og som af den behandlende læge ikke kan tilbydes yderligere behandling over for selve sygdommen, kan få deres sag vurderet af Sundhedsstyrelsens ekspertpanel vedr. eksperimentel behandling. Denne mulighed kaldes også second opinion -ordningen. En second opinion har til formål at undersøge, om der andre steder i Danmark eller udlandet findes en behandling, herunder eksperimentel behandling, der eventuelt kunne gavne patienten. Vurderingen tager udgangspunkt i den enkelte patients sygehistorie og aktuelle tilstand. Eksperimentel behandling er behandling, hvor der ikke findes samme dokumentation for, at den virker, som for de behandlinger, der normalt gives. Men der skal være en vis sandsynlighed for, at behandlingen kan gavne patienten. Patienten skal være opmærksom på, at eksperimentel behandling kan medføre risiko for betydelige bivirkninger. En forespørgsel til ekspertpanelet skal sendes fra patientens behandlende hospitalslæge for at sikre, at alle relevante oplysninger om patienten formidles til panelet. Patienten kan således enten tale med lægen på hospitalet eller bede den praktiserende læge kontakte hospitalet. Sundhedsstyrelsens rådgivende panel foretager en konkret vurdering af hver enkelt patient. Eksperterne kan indhente yderligere oplysninger og rådgivning både fra Danmark og fra udlandet. Hvis henvendelsen drejer sig om andre livstruende sygdomme end kræft, udpeger Sundhedsstyrelsen eksperter inden for det pågældende sygdomsområde. Læs mere om Second Opinion på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk (behandlingsforløb og rettigheder). 6. Økonomiske forhold og forsikring For kræftpatienter er tilværelsen i mange tilfælde under ombygning. Der er mange ting at tage stilling til. Behandling, smerter, uforudsigelige prognoser m.v. gør også de økonomiske forhold i arbejds- og privatlivet til et hvad byder fremtiden på. Dermed er hele privatøkonomien sat under en lup hvordan klarer jeg og familien de fremtidige udfordringer? Her spiller det ind f.eks.: Hvilken overenskomst er jeg ansat under? Hvad kan min fagforening hjælpe med? Hvilken hjælp kan jeg hente hos socialrådgiveren på sygehuset? eller hos en sagsbehandler i kommunen hvor jeg bor? De mange regler om sygedagpenge, SU, flexjob, førtidspension, andre pensionsforhold, forsikring mv. spiller nu en rolle. Det er en fremmed verden, man skal lære at kende. I dette afsnit gennemgår vi de forskellige forhold, og har du ikke selv adgang til internettet, vil vi gerne printe ud fra de hjemmesider der henvises til. 7. Medicintilskud Kræftsygdomme vil ofte kræve, at man tager medicin i en længere periode. Derfor er kronikertilskud inde i billedet. Tal med lægen om det, da medicin er en stor udgift for mange patienter. Et kronikertilskud
betyder, at al medicin betales af det offentlige, når man har købt og betalt kr. 3.655 inden for 12 måneder. (dette beløb er grænsen indtil 31.12.2012) Håndkøbsmedicin er ikke tilskudsberettiget. Får man som kræftpatient særlig medicin, som ikke er tilskudsberettiget, kan lægen i visse tilfælde søge om tilskud hos Lægemiddelstyrelsen. Er lidelsen uhelbredelig ydes der 100% tilskud til al lægeordineret medicin, det kan egen læge søge om tilskud til. Også udgifter til sygeplejeartikler, sondemad, fysioterapi m.v. kan leveres frit af hjemmeplejen efter lægelig ansøgning til kommunen. Medlemmer af sygeforsikringen Danmark dækkes 100 % for gruppe 1 og 2 medlemmer, gruppe 5 medlemmer dækkes med 50%. Læs mere: www.laegemiddelstyrelsen.dk og www.apoteket.dk 8. Økonomisk hjælp Som kræftpatient har man nogle muligheder for at søge økonomisk hjælp. Tal med læge, kommune og fagforening om mulighederne. Her er også nogle forslag: Kræftens Bekæmpelse har et legat, som afhængig af patientens økonomi kan søges. Ansøgningsskema kan findes og skal printes ud: www.cancer.dk/hjaelp+viden/rettigheder/oekonomisk+hjaelp/legat. Ansøgningsskemaet skal underskrives af ansøgeren og dennes læge. Der vil være 3-4 ugers svartid. Valdbjørns Fond: legat til kræftramte unge i alderen 18-22 år. Ingen ansøgningsskema. Sendes som brev med beskrivelse af formålet. Der uddeles 100-150.000 kr årligt. Ansøgning sendes til: Valdbjørns Fond, c/o Administrator Niels Bork, Virumvej 74, 2830 Virum, læs mere: www.cancer.dk/hjaelp+viden/rettigheder/oekonomisk+hjaelp/legat Tilskud til tandskader, som skyldes behandlingen: Sundhedslovens 166. Mulighed for tilskud fra den region, hvor man bor. Regionen skal yde et tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der enten på grund af strålebehandling i hoved- eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige tandproblemer. Den årlige egenbetaling skal maximalt udgøre kr 1.725 (sats for år 2012; beløbet reguleres hvert år). Ansøgningsskema udfyldes af patienten og den praktiserende tandlæge. Skemaet kan findes på regionernes hjemmesider. Tilskud til psykologsamtaler: Egen læge kan henvise til psykologsamtaler. Der er 60% tilskud til dette, så patienten betaler selv de 40%. Det koster ca 850 kr pr. samtale, hvoraf patienten betaler ca 340 kr. Der henvises til i alt 12 samtaler. Tilskud til sondemad og proteindrikke: Også her dækker den offentlige sygesikring 60% af udgifterne. Mod dokumentation kan hele udgiften dækkes, hvis det skønnes at man ikke har økonomi til at dække denne udgift selv. For uhelbredeligt syge dækkes hele udgiften. Tilskud til diætist: Mange kræftpatienter taber i vægt og har brug for hjælp fra en diætist til at rette op på vægten. På sygehusene (de fleste) er der ansat diætister, som kan hjælpe under behandlingen. Efterfølgende er konsultation hos diætister for egen regning. hvilket er helt uforståeligt specielt vedrørende hoved-hals kræft, hvor patienten i den grad har brug for hjælp til spisning og gode råd. Kørselsgodtgørelse: Transport til og fra hospital kan blive en dyr affære. Kontakt patientvejlederen på hospitalet om oplysninger om transportmuligheder eller godtgørelse. Der kan også være tale om ledsageordning, hvis patienten ikke kan færdes alene.
9. Sygedagpenge Det er arbejdsgiveren og/eller kommunen der udbetaler sygedagpenge. Reglerne er forskellige alt efter hvilke ansættelsesforhold, der gælder for dig. Der er f.eks. også regler for, hvordan og hvornår kommunen skal følge op vedrørende dit sygefravær. For selvstændige: Der findes en særlig sygedagpengeforsikring, som de fleste tegner, og det er kommunen (normalt bopælskommunen) der udbetaler sygedagpengene. Læs mere på: www.borger.dk/emner/arbejde-dagpenge-orlov/dagpenge-og-kontanthjaelp 10. Fleksjob Skønner lægen, at du ikke kan revalideres, er det muligt for personer i alderen 18-65 år at blive henvist til fleksjob. Fleksjob er job til personer med varig nedsat arbejdsevne. Jobcenteret afklarer arbejdsevnen og visiterer til fleksjob. Jobcenteret sørger også for at aftalen mellem virksomheden og fleksjobpersonen overholder overenskomsten på arbejdsmarkedet. Et fleksjob er et almindeligt arbejde i en privat eller offentlig virksomhed, og det følger overenskomster og lønmodtagerlovgivning. Da arbejdstageren ikke har en fuld arbejdsevne, får virksomheden et tilskud fra kommunen. Dvs., at kommunen i princippet betaler for nedsættelsen af arbejdsevnen, og arbejdsgiveren betaler løn for det arbejde, der udføres. Fleksjob kan kun oprettes, hvis det ikke på anden måde, fx ved revalidering eller med støtte i form af arbejdsredskaber, hjælpemidler m.m., er muligt at opnå arbejde uden løntilskud. Revalideringsmulighederne skal være udtømte. En person, der er visiteret til fleksjob, kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn. I stedet får vedkommende som hovedregel ledighedsydelse ved ledighed og fleksydelse, når vedkommende når efterløns-/fleksydelsesalderen. Det sidste under forudsætning af, at vedkommende har indbetalt bidrag til ordningen. Læs mere på www.socialtengagement.dk (Arbejdsmarkedsstyrelsen). Der findes også en forening for og om fleksjobordningen: www.fleksjobber.dk 11. 56 Hvis en medarbejder har en væsentligt forøget risiko for sygefravær som følge af en kronisk eller langvarig lidelse, kan medarbejderen og arbejdsgiveren indgå en aftale, som giver arbejdsgiveren ret til at få refunderet udgiften til sygedagpenge i de første 30 dage, hver gang den pågældende lidelse er årsag til sygefravær. Denne aftale kaldes en 56-aftale. Aftalen skal godkendes i jobcenteret og forudsætter en lægelig vurdering af, at lidelsen vil medføre mindst 10 fraværsdage på et år. Jobcenteret vil desuden tage hensyn til arbejdets karakter og kan inddrage oplysninger om det hidtidige fravær. Oplysningerne er imidlertid ikke afgørende, når der er tale om en ny aftale. www.cabi.dk (CABI = center for Aktiv Beskæftigelsesindsats; en selvejende institution under beskæftigelsesministeriet).
12. Førtidspension Personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, fordi arbejdsevnen er varigt nedsat kan indstilles til førtidspension. Hvis det er muligt at forbedre arbejdsevnen gennem aktivering, behandling, revalidering eller på andre måder, kan man ikke få førtidspension. Det er kommunen, der indstiller til førtidspension. Grundbeløbet (2012) er 204.900 om året for enlige og 174.168 kr for gifte/samlevende. Der tages dog i betragtning om du og/eller din samlever/ægtefælle har yderligere indtægter ved lønarbejde, pensioner, underholdsbidrag, andre løbende ydelser, aktieindkomst mv. Ved folkepensionsalderen ændres førtidspension automatisk til folkepension. Læs mere om førtidspension på: www.borger.dk/emner/pension-og-efterloen/pension/folkepensionfoertidspension. 13. Kapitalpension Kapitalpension beskattes med 40% ved udbetaling ved pensionsalderen. For personer under pensionsalderen, der lider af en livstruende sygdom kan den udbetales med samme beskatning (for personer under pensionsalderen vil beskatningen udgøre 60%). Tal med forsikringsselskabet eller banken, hvor du har tegnet pensionen om udbetalingsforholdene. Læs mere på www.skat.dk 14. Dyrtidsportioner Personer, der har arbejdet som lønmodtagere i perioden 1.9.1977 til 31.8.1979, har indefrosne dyrtidsportioner stående på en konto hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond. De kan hæves, når man er: Fyldt 60 år Modtager efterløn eller førtidspension, tjenestemandspension eller tjenestemandslignende pension, alders- eller invalidepension fra en godkendt privat pensionsordning Modtager erstatning for tab af mindst 50% af erhvervsevnen som følge af arbejdsskade. Læs mere på www.borger.dk eller www.ld.dk Der betales skat af LD-udbetalingen, 25% af saldoen den 31.12.1979 og 40% af resten. Livstruende sygdom: udbetaling er fritaget for skat, når der er indtrådt en livstruende sygdom i overensstemmelse med de regler der er fastsat i pensionsbeskatningslovens 25, stk.2. i henhold til sagsafgørelse i 2007 LBKG 2007-10-03 nr 1156 under henvisning til Forsikringsaftalelovens 123, samt retsplejelovens 513. (www.skat.dk) 15. Efterløn Personer, der har indbetalt til efterlønsordningen, er berettiget efter nærmere regler om arbejdstid til at gå på efterløn. Den dag, man er berettiget til at gå på efterløn udsteder A-kassen et efterlønsbevis, som giver ret til at gå på efterløn, selv om man ikke længere opfylder betingelserne, fordi man er blevet syg. Når efterlønnen udbetales skal man være opmærksom på eventuelt fratræk, hvis der også udbetales sygedagpenge. Læse mere: www.akasseguiden.dk
16. Forsikring ved kritisk sygdom Gå ikke glip af midler fra din forsikring. Gennemgå nøje familiens forsikringsforhold og hvilke forsikringer, der er tegnet gennem arbejdspladsen (gruppeforsikringer m.v.). 80% af danskerne har en forsikring mod kritisk sygdom, men mange mennesker glemmer ganske enkelt at de er dækket og burde få udbetalt en pæn sum i erstatning. Det er vigtigt at finde ud af hvilke sygdomme der dækkes og om de f.eks. dækker flere gange. Nogle selskaber udbetaler penge flere gange, hvis vedkommende efter at have fået én diagnose, senere i livet atter rammes af kritisk sygdom. Nogle selskaber modregner dog hele det udbetalte beløb i dødsfaldsdækningen, hvis personen senere dør af sin sygdom. Det er også vigtigt at finde af, om dækningen aftrappes med alderen, hvilket ofte kan være tilfældet. Læs policen omhyggeligt, og gå ikke glip af den erstatning, du er berettiget til. I en situation, hvor man er hårdt ramt af sygdom kan det være en god hjælp til familiens økonomi. 17. Arbejdsskadeforsikring Skyldes kræftsygdommen, at man har arbejdet med kræftfremkaldende stoffer, har man krav på erstatning: Udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler Erstatning for tab af erhvervsevne Godtgørelse for varigt mén Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Alle virksomheder har en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, der sikrer alle ansatte eller deres efterladte. Selvstændige og medarbejdende ægtefæller kan sikres på samme måde, hvis de har tegnet arbejdsskadeforsikring for dem selv. Arbejdsskadeforsikringen dækker kun skader, der medfører varigt mén. www.forsikringogpension.dk 18. Rejseforsikring Det er meget vigtigt, at kræftpatienter sætter sig grundigt ind i de betingelser, der gælder for netop dem. Det er bl.a. vigtigt at overveje om det land og det sted man vil rejse til, kan levere behandlingsmulighed og medicin, som er nødvendig for netop den kræftlidelse man har. Vær opmærksom på, at udgifter til behandling for alvorlig sygdom/kronisk sygdom ikke dækker, hvis sygdommen inden for to måneder inden afrejse har medført at patienten: Indlagt på sygehus Ændret medicinering Henvisning af læge til vurdering/behandling Ikke har søgt læge, har afslået eller opgivet behandling af en sygdom, selv om patienten måtte være klar over, at sygdommen krævede behandling Har standset behandling efter lægeligt råd eller fået afslag på behandling Er udeblevet fra aftalte kontrolbesøg Der er ikke dækning for udgifter i udlandet til: Kontrol, behandling eller medicin til at holde en sygdom stabil Et behandlingsbehov, der var kendt før afrejsen Det er klogt at bevæbne sig med både det gule sygesikringsbevis og det blå EU-sygesikringsbevis. Alligevel tilrådes det at alliere sig med egen læge, og at tegne særlig rejseforsikring, men også at læse rejseforsikringens police grundigt igennem (også det med småt).
Læs mere på www.cancer.dk/hjaelp+viden/rettigheder/forsikring/rejse+forsikring Pillepas: På rejsen kan det være nødvendigt at forsyne sig med et pillepas. Dette pas gælder til Schengen-lande eller lande, der er omfattet af pillepasordningen. Pillepasset gælder højst 30 dage. Pillepasset er gratis og fås på apoteket eller bestilles på www.apoteket.dk Pillepasset skal bestilles, hvis man medbringer : Stærk smertestillende medicin (f.eks. indeholdende morfin) Euforiserende medicin Medicin der påvirker centralnervesystemet