Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Transkript

1 Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær, dvs. at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet i tilfælde af sygdom er sikret en ret til sygedagpenge som følge af den tabte arbejdsindtægt. b)det er for det andet lovens formål at medvirke til, at den sygemeldte person får genoprettet sin arbejdsevne og hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet, herunder at sagsbehandlingen tilrettelægges, så den sygemeldte selv tager ansvar for sin situation. Kommunernes visitation og opfølgningsindsats i samspil med andre aktører, bl.a. virksomhederne, er nøgleord i denne sammenhæng. c)det er for det tredje lovens formål at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Dette kan bl.a. opnås ved at styrke virksomhedernes og kommunernes engagement i og incitamenter til i en tidlig fase at tage hånd om sygefraværet og dermed øge mulighederne for at fastholde sygemeldte på arbejdspladsen. Målgrupper: Lovens 2 indeholder en samlet angivelse af den personkreds, der har ret til sygedagpenge. Den kan inddeles i 4 hovedgrupper: a) Alle lønmodtagere, inklusive ansatte i flekjsob og med løntilskud. Det afgørende er hvornår der i arbejdsretlig forstand foreligger et lønmodtagerforhold. b) Forsikrede ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. c) Personer, der bliver uarbejdsdygtige på grund af en arbejdsskade, og som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring. d) Selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller. Anmeldelsespligt for arbejdsgivere : Arbejdsgivere, som yder løn/sygedagpenge under lønmodtagerens sygefravær, skal anmelde fraværet til pgl.s opholdskommune, når fraværet strækker sig ud over den periode, hvori arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge. Anmeldelsen skal ske inden 4 uger efter 1. hele fraværsdag. Lønmodtageren har i disse situationer ingen anmeldelsespligt over for kommunen. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren overholder anmeldelsesfristen af hensyn til kommunens mulighed for at opfølge sagen, og dermed også kommunens mulighed for, på et tidligt tidspunkt i sygeforløbet, at indhente relevante oplysninger til sagen. 1

2 Lønmodtagere: Lønmodtagere skal anmelde sygdomsfravær til kommunen senest 1 uge efter 1. hele fraværsdag eller, hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn/dagpenge i arbejdsgiverperioden, senest 1 uge efter at udbetalingen fra arbejdsgiver er ophørt. Visitation og oplysningsskema: Visitationen skal sikre at der allerede fra starten af sygeforløbet sikres et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i hver enkelt sag, således at indsatsen kan målrettes mod arbejdsfastholdelse og tidlig tilbagevenden. Ligeledes skal den sikre en tidlig helhedsorienteret indsats, hvor ressourserne bruges mere målrettet på de sager hvor arbejdsevnen er truet og hvor der måske skal iværksættes andre foranstaltninger til at bringe pågældende tilbage til beskæftigelse. Kommunen skal jf. sygedagpengelovens 11 indhente et oplysningsskema fra den sygemeldte i forbindelse med anmeldelse af sygefravær i løbende sager. Den første visitation sker på baggrund af oplysningerne i skemaet, samt de oplysninger kommunen i øvrigt har til rådighed i sagen. Der foretages visitation til en nedenstående sagskategorier og den efterfølgende procedure for opfølgningen er afhængig af sagskategorien ligesom samtaleform og interval er afhængig af hvilken kategori sagen er visiteret til. Kommunens visitationsenhed: 3 medarbejdere fra den (forestår kategoriseringen + opfølgning af kategori 1-sager) Kategorisering: Sagskategori 1 (Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående): Dvs. ukomplicerede, kortvarige sygeforløb, hvor tidspunkt for raskmelding er forudsigelig, og hvor arbejdsevnen ikke er truet. Ved kortvarige forløb forstås forløb på op til uger. Raskmeldes den sygemeldte ikke til forventet tid, skal sagen tages op til vurdering, herunder en vurdering af om der skal visiteres til anden kategori. Der kan også være tale om en langvarig sag, hvor sygemeldte er ved at være klar til at komme tilbage til arbejdet f.eks. på deltid. Her sker der overflytning til kategori 1. Opfølgning i sagskategori 1 (Pr. den : 3 sagsbehandlere) Der skal senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning minimum holdes telefonsamtale. 2

3 Jobcenter Nordfyn: P.t. 7 sagsbehandlere forestår opfølgningen i kategori Sagskategori 2 (Sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen) : Sygeforløb med usikkerhed om diagnosen/lidelsen og om sygdommens varighed. Det kan f.eks. være psykisk lidelse eller diffuse smerte- og træthedstilstande. Det drejer sig således om sager, hvor der er risiko for et kompliceret forløb, og hvor sygemeldtes arbejdsevne typisk vil være truet eller vil blive truet under forløbet, således at der er risiko for, at sygemeldte mister arbejdsmarkedstilknytningen. I disse sager er der behov for en mere intensiv kommunal opfølgningsindsats, og der skal være særlig opmærksomhed på, om arbejdsevnemetoden skal anvendes. Opfølgning (kategori 2): Der skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal holdes en individuel samtale. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge med samtale, der som minimum hver anden gang skal være en individuel samtale. Sagskategori 3 (Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb): Sygemeldte med en længerevarende sygdom eller en alvorlig lidelse. Der vil typisk være tale om en klar diagnose og et længerevarende forløb. Det kan f.eks. være cancer med et meget langt behandlingsforløb. Ved alvorlig lidelse forstås en sygdom, som er så alvorlig, at der er risiko for, at arbejdsevnen nedsættes, førtidspension m.v Opfølgning (kategori 3): Der skal senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum afholdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge. Kommunen beslutter opfølgningsformen ud fra sygdommens karakter og omfang samt ud fra sygemeldtes situation og behov i øvrigt. Revisitation : Kommunen skal ved hver opfølgning foretage en samlet vurdering af sygemeldtes behov for behandling, optræning og revalidering samt iværksætte den nødvendige indsats. Herudover skal kommunen tage stilling til, om den sygemeldte skal overflyttes til en anden kategori (revisitation). Sygedagpengelovens varighedsbegrænsning for lønmodtagere og selvstændige For både selvstændige og lønmodtagere, herunder også offentligt ansatte, gælder sygedagpengelovens varighedsbegrænsning. Hvornår indtræder varighedsbegrænsningen : Varighedsbegrænsningen indtræder, ved udgangen af den måned arbejdsgiveren og/eller kommunen har udbetalt løn/sygedagpenge i mere end 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder på grund af sygdom. 3

4 Standsning af sygedagpengene Da der skal være udbetalt sygedagpenge i mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder, indtræder varighedsbegrænsningen helt præcist ved udgangen af den måned, hvor der er udbetalt dagpenge i 52 uger og 1 dag. Muligheden for dispensation SKAL undersøges : Forinden der tages beslutning om at standse sygedagpengene, er der dog ALTID pligt til at undersøge, om der er grundlag for en forlængelse af dagpengeperioden ved dispensation for varighedsbegrænsningen. Forlængelse af sygedagpengeperioden Kapitel 9 Forlængelse af sygedagpengeperioden 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i 24, når 1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, 2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger, 3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden, 4) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte, 5) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller 6) der er påbegyndt en sag om førtidspension. Redskabskassen: Delvis sygemelding: Hensigten med at genoptage arbejdstiden delvis er, at pgl. skal have mulighed for at 'starte blødt', dersom dette er helbredsmæssigt forsvarligt. Udgangspunktet for placeringen af den genoptagne arbejdstid er derfor, at timerne placeres jævnt over ugen. 4

5 For selvstændige er det en betingelse, at lægen skønner at pgl. højst kan udføre halvdelen af det normale arbejde. Hvis kommunen således skønner, at den selvstændige er i stand til at arbejde mere end halvdelen af den normale arbejdstid, er der ikke ret til sygedagpenge under fraværet. Kommunen træffer beslutning om delvis sygemelding, hvis det skønnes, at arbejdet kan udføres delvis, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet. Aktivt sygefravær/arbejdsfastholdelse: Det betyder bl.a., at sygemeldte, arbejdsplads/ A-kasse, læge, sagsbehandler m.fl. gør en aktiv, koordineret indsats for -at sygemeldte og arbejdspladsen bevarer kontakten under sygefraværet, -tidlig afklaring af evt. medvirkende, arbejdsmæssige årsager til sygefravær og helbredsproblemer, -tidlig afklaring af helbredsproblemernes konkrete, funktionsmæssige betydning i relevante job/ arbejdsområder på kort og længere sigt, -afklaring af behov og mulighed for midlertidig eller varig justering af arbejdsopgaver mv. svarende til sygemeldtes ressourcer og skånebehov, -tilpasning af arbejdet angående fysiske og psykiske krav. - at det synes vigtigt at inddrage arbejdsmedicinsk ekspertise i tilpasningen af job, arbejdsplads og udstyr. Et vigtigt led i denne arbejdsfastholdelse er en rundbordssamtale, hvor sagsbehandleren, evt. egen læge og evt. andre drøfter den sygemeldtes situation med arbejdsgiveren 56-aftaler - Aftaler ved kronisk sygdom m.v. Når en lønmodtagers sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, kan der indgås en aftale mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Denne aftale giver arbejdsgiveren ret til refusion med et beløb svarende til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Dog højest ugemaksimum, se aktuelle satser. En aftale v/ kronisk sygdom m.v. kan indgås af alle arbejdsgivere, og giver arbejdsgiveren ret til refusion i de første 15 kalenderdage af lønmodtagerens sygefravær. Arbejdsprøvning: Hvis sagsbehandler er usikker på, hvorvidt den sygemeldte kan raskmeldes og herved oppebære understøttelse, vil der oftest efter en længerevarende sygemelding være behov for en arbejdsprøvning, hvor den sygemeldtes arbejdsevne søges afklaret. Der vil ofte være behov for denne arbejdsprøvning i forbindelse med afklaring til fleksjob og førtidspension. Hvis Jobcentret igangsætter en arbejdsprøvning, skal der foreligge en udfærdiget ressourceprofil. 5

6 Revalidering: Hvis den sygemeldte ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet uden støtte, kan der ydes støtte under revalidering. Det kan ske i forbindelse med virksomhedsrevalidering eller under en uddannelse. Der kan kun ydes støtte under en revalidering, hvis pågældende forud har haft en uddannelse. Der skal være tale kortest vej til arbejdsmarkedet i forhold til uddannelsesområder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Kræver udfærdigelse af en ressourceprofil. Fleksjob: Kan den sygemeldte ikke via revaliderings- og aktiveringstilbud bringes i stand til at klare et job på almindelige lønvilkår, er der mulighed for at pågældende kan godkendes til et fleksjob. Det kræver i de fleste tilfælde en eller flere arbejdsprøvninger for at afklare, om der er job, som pågældende kan bestride på almindelig vilkår. Personlig assistance: Såfremt der er en eller flere arbejdsfunktioner, som den pågældende på grund af en varig lidelse ikke er i stand til at bestride. Der kan ydes støtte til, at en anden person varetager disse arbejdsfunktioner. 6