Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn



Relaterede dokumenter
Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Pleje af hedelyng -opskrift

Landskabet er under stadig forandring

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune Lemvig Kommune

Velkommen. Beskyttet natur i Skive Kommune. Uforstyrret natur = skov Skal vi pleje naturen? Uden drift forsvinder arterne. Naturen i landskabet

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Tilskud til Naturpleje

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

5. Indhold og aktiviteter

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

Pleje af tørre naturtyper

Plejeplan for Høje Lindebjerg

Kvælstofdeposition og NOVANA

Bekæmpelse af rynket rose I

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006, Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Plejeplan for Piledybet

Indsatsplan. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune

Natura 2000 Basisanalyse

Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version:

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Teknik og Miljø. Indsatsplan. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo i hele Slagelse Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN

FORSLAG TIL INDSATSPLAN

Natura plejeplan

Udkast til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune

Sådan bekæmpes de store pileurter

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune

AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt Indledning

Foto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Besøg biotopen Heden

Plejeplan for Enebærstykket, Mols Bjerge

Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

Foto: Kort: ISBN nr

Indsatsplan - forslag

Natura plejeplan

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Referat fra mødet den 4. oktober 2017 i skovrejsningsrådet for Gulddysse Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Model for spiring af ukrudtsgræsser

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi Kæmpe-Bjørneklos udseende Forveksling med andre planter... 5

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Natura plejeplan

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune

Serviceeftersyn. Forvaltningen af græsningsarealer i Naturstyrelsen Vadehavet. Af Stine Nüchel Tuxen

Naturlig dynamik i hedeplejen

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Indsatsplan for bekæmpelse

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Glansbladet hæg. Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina)

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej

Plejeplan for overdrev nord for Jernhatten

Naturpleje på Tårnborg Borgbanke.

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Halsnæs Kommune. Maj Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

DN og Naturprojekter

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Frederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.

Natura plejeplan

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

Natura plejeplan

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra 24. april 2019

Transkript:

Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet

Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev )

Græsningsdrift 2007-09 09 Sommergræsning med ca. 200 geder (maj-okt.) Græsning med kvæg i vinterhalvåret ret Dele af gyvelbevoksningerne slås s 1-21 2 gange i løbet af sæsonens sonen

Tilgroning med gyvel trods græsning

Kvæggræsset og slået 1-2 gange årligt Ugræsset kontrol Gyvel spirer når der kommer lys til bunden græsning og slåning fremmer tilgroning

Hvorfor er gyvel et problem? - Udkonkurrer lysåbne, mere artsrige samfund - Ændrer jordbundsforholdene - Er meget svær at bekæmpe - Naturpleje fremmer fremspiring Mols 1975: Vi troede, at får og frost kunne udrydde den

NOVANA 2006 Gyvel er registreret på 10 forskellige naturtyper. Størst hyppighed på tørre heder, hvor den forekommer på over halvdelen af stationerne og på surt overdrev, hvor den danner store bestand på 2/3 af stationerne Novana 2006. Bruus, M. m.fl. 2007. DMU Faglig Rapport 643

Gyvels evne til spredning skyldes: Stor produktion af frø (10.000 frø/plante) Frøene spredes vidt omkring med dyr Frøene kan overleve længe i jorden Lys og forstyrrelse af jordbunden fremmer spiring Frøene kan spire i et bredt temperatur interval (5-25 o C)

Gyvel græsses hårdt af gederne Alle planter er bidt Bidtrykket aftager med tætheden af gyvelplanter

Og på buske i det hele taget! Gedernes valg af føde 50 % af græsningstid 40 30 20 10 0 Græs urter lyng buske træer

4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Gyvel Hunderose Ene Tjørn Dyrenes bid målt sommer (blå) og efterår (rød) på en firetrins skala; 0=ingen bid, 1=let bid af knopper og tynde kviste, 2=middel bid af knopper og kviste; 4=stort set alle knopper og kviste er ædt..

Foderkvalitet Gederne udnytter i højere grad end andre græsningsdyr det højere næringsindhold i browse Råprotein (g/kg) 250 200 150 100 50 0 gyvel birk brombær surt overdrev bølget bunke ung lyng ene

Indhold af magnesium, calcium og fosfor 10 8 6 4 2 0 gyvel ene brombær birk ung lyng b. bunke surt overdrev Mg Ca P

I perioder græssede gederne næsten udelukkende på brombær

Enebær og brombær har et højere mineralindhold end bundvegetationen, specielt Calcium indholdet er meget højt i enebær, mens brombær har et højt indhold af magnesium

Effekten af græsning på gyvel: Antal gyvel planter i størrelseskategorien 0,5-2 m halveres

Antallet af gyvelplanter < 0,5 m falder ubetydeligt, hvor plantetætheden er lav og stiger ubetydeligt, hvor plantetætheden er høj

Dækning af gyvel fra maj 2007 til sept. 2009 i 8 transekter hver med 12 1x1 m analysefelter

10 Dækning af gyvel i 2007, 2008 og 2009 Dækning af gyvel (alle felter) Dækning % 8 6 4 2 Tørke har stor effekt 0-2 0,42 0,58 0,75 0,92 1,08 1,25 1,42 1,58 1,75 1,92 2,08 2,25 2,42 2,58 2,75 2,92 2007 2008 2009 Time in years: 1 st January 2007 = 0

Få års græsning med geder udrydder ikke gyvel Gederne forhindrer blomstring og udpiner dens næringsreserver, således at den blvier mere følsom overfor tørke Græsning over lang tid begrænser mængden af frø i frøbanken og stabiliserer plantedækket og hæmmer dermed spiring

Effekt på bundvegetation

Hundeviol Djævelsbid Blåhat

Græsningspåvirkning 4 3 2 jun-08 jul-08 sep-08 maj-09 July-14 aug-01 1 0 blåhat djævelsbid hunde-viol krat fladbælg pimpenelle Bidpåvirkning af blåhat, djævlesbid, hunde-viol,krat-fladbælg og alm. pimpinelle. Dyrenes bid er målt på en firetrins skala; 0=ingen bid, 1=let bid, 2=middel bid; 4=stor bidpåvirkning, hvor størstedelen af planten er ædt.

Dækning i procent 3 2 1 750 jun-08 jul-08 sep-08 maj-09 July-14 aug-01 Antal individer 0 500 blåhat djævelsbid hunde-viol krat fladbælg pimpenelle 250 jun-08 jul-08 sep-08 maj-09 July-14 aug-01 0 blåhat djævelsbid hunde-viol krat fladbælg pimpenelle

Konklusion Geder græsser hårdt på gyvel, de bider den ned til en højde på 15-20 cm og hindrer blomstring og frøsætning Gedernes bid på gyvel er negativt korreleret med tætheden af planter Maskinel slåning fremmer spiring af gyvel Geder hæmmer tilgroning med brombær, slåen mv. Tre års gedegræsning har ikke påvirket artstæthed af urter og blomstring negativt Gedegræsning kan blive et meget effektivt supplement til naturpleje især de mere robuste gederacer