af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune

Transkript

1 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune

2 Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune Udarbejdet af: Lejre Kommune, Center for Teknik og Miljø, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø Vedtaget: 3. oktober 2017 Forsidefoto: Colourbox.com/Jens Stolt

3 Indledning Vi har bekæmpet kæmpebjørneklo i Lejre Kommune i årene Det skal vi blive ved med. Derfor har vi lavet en ny indsatsplan til afløsning for den, som løber ud ved udgangen af Kæmpebjørneklo er en uønsket plante, fordi den kan danne tætte bestande og ofte breder sig på bekostning af andre planter. Hermed fortrænges det vilde plante- og dyreliv. Desuden er planten giftig. Den indeholder en saft, som ved hudkontakt og sollys giver alvorlige skader, som minder om forbrændinger på huden. Kæmpebjørneklo bekæmpes effektivt mange steder i Lejre Kommune og den effektive indsats skal fortsætte. Selv den mest ihærdige bekæmpelse kan være spildt, hvis der spredes frø fra planter på ubehandlede arealer i nærheden. Det er derfor vigtigt, at både offentlige og private grundejere er opmærksomme på planten og bekæmper den overalt, hvor den dukker op. Denne indsatsplan er med til at sikre en fortsat koordineret og langsigtet udryddelse af kæmpebjørneklo i hele Lejre Kommune. Den lovmæssige baggrund er Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Når der er vedtaget en indsatsplan i en kommune, er offentlige og private grundejere forpligtet til at bekæmpe planten effektivt overalt, hvor den findes. Målet med indsatsplanen er at udrydde kæmpebjørneklo i hele Lejre Kommune i løbet af de kommende ti år. Ifølge bekendtgørelsen skal bekæmpelsen udføres sådan, at den enkelte plante dør og sådan, at den enkelte plante på intet tidspunkt reproducerer sig, dvs. sætter og spreder frø. Lejre Kommune fører tilsyn med, at planterne bliver bekæmpet, og at tidsfristerne i planen bliver overholdt.

4 Indsatsplan Formålet med indsatsplanen er at udrydde kæmpebjørneklo i hele Lejre Kommune. Det kræver flere års effektiv bekæmpelse. Bekæmpelsen skal udføres sådan, at den enkelte plante dør og sådan, at den enkelte plante på intet tidspunkt reproducerer sig, dvs. sætter og spreder frø. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Lejre Kommune. Vi har løbende kortlagt forekomster af kæmpebjørneklo. På vores hjemmeside kan du se et kort over de registrerede bestande. Der findes givetvis flere bestande end de registrerede. Disse er også omfattet af indsatsplanen og skal bekæmpes effektivt. Hvis du ser en kæmpebjørneklo, som vi ikke har registreret, vil vi meget gerne høre om det. Du kan tippe os om fundet ved at bruge din smartphone og appen Tip Kommunen. Tip Kommunen kan også bruges fra din pc. Indsatsperiode Indsatsplanen gælder for perioden Indsatsplanen kan revideres undervejs eller forlænges ved udløbet. Tidsfrister og krav til bekæmpelsen For alle grundejere gælder følgende tidsfrister: Senest den 1. juni skal bekæmpelsen være påbegyndt, sådan at planterne vil dø. Senest den 1. august skal bekæmpelsen være gentaget på en sådan måde, at ingen tilbageværende planter får mulighed for at sprede frø. Du har pligt til at holde øje med dine bestande og sørge for at der ikke udvikles blomster efter, at du har bekæmpet. Du får bedst resultat og mindst arbejde ud at starte mens planterne er små, dvs. allerede i marts-april måned.

5 Tilsyn og påbud Lejre Kommune fører tilsyn med, at indsatsplanen overholdes og har den ønskede effekt. Det foregår ved et til flere årlige tilsyn. Bekæmpelsen af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig. Viser det sig, at planterne ikke bekæmpes, eller at bekæmpelsen er utilstrækkelig, kan kommunen, efter et forudgående varsel, påbyde private grundejere at foretage bekæmpelsen. Grundejeren får herefter en frist på mindst 14 dage. Hvis grundejeren ikke efterkommer påbuddet, kan kommunen foretage bekæmpelsen på grundejerens eller brugerens regning. Bekæmpelsen kan ikke uden en veldokumenteret begrundelse overstige en maksimumpris på 3,81 kr. pr. kvadratmeter (2016-pris) væsentligt. Høring Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune har været i offentlig høring i perioden 13. juni august Der indkom et høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, Lejre Afdelingen, som bemærker, at det er en fin plan. Vedtagelse Indsatsplanen er vedtaget af Lejre Kommunes Udvalg for Teknik og Miljø den 3. oktober 2017 efter forudgående offentlig høring. Hvis du vil klage Efter vedtagelse af denne indsatsplan, kan den inden 4 uger efter offentliggørelsen påklages til Miljøstyrelsen af de berørte lodsejere, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Lejre Kommunes afgørelser efter bestemmelserne i denne indsatsplan, som f.eks. påbud om at bekæmpe på private arealer, kan påklages til Miljøstyrelsen.

6 Hvis du har spørgsmål Du er velkommen til at kontakte os i Afdeling for Natur og Miljø på CTM@lejre.dk eller på telefon , hvis du har spørgsmål til indsatsplanen eller til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Lovgrundlag Indsatsplanen er vedtaget efter Bekendtgørelse nr. 842 af 23. juni 2017 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

7 Hvordan kan du bekæmpe kæmpebjørneklo? Kæmpebjørneklo er en sejlivet plante, som er vanskelig at bekæmpe. Planterne bliver meget store og kan danne tætte bestande. Desuden er spredningen meget effektiv. I gennemsnit sætter hver plante frø på et år. Bekæmpelsesmetoder De mest anvendte metoder kan deles i tre hovedgrupper: Opgravning/rodstikning, slåning samt græsning. Hvis man et enkelt år ikke når at bekæmpe alle planter, inden de sætter frø, kan skærmkapning anvendes som en nødløsning for at forhindre frøspredning. Opgravning/rodstikning I mindre bestande kan man enten grave hver enkelt plante op med rod, eller man kan rodstikke ved at overskære dem ca. 2-3 cm under jorden med en skarpsleben spade. Derved fjernes plantens vækstpunkt. Planterne skal altid fjernes fra arealet for at undgå, at de slår rod igen eller laver nye skud. Metoden er særlig velegnet til enlige planter og mindre bestande, og de kan anvendes i ujævnt terræn, hvor man ikke kan færdes med maskiner. Opgravning/rodstikning udføres både lettest og mest effektivt, mens planterne er små. Opgravning/ rodstikning er arbejdskrævende men en meget effektiv metode. Slåning Kæmpebjørneklo kan holdes nede ved slåning. Desuden kan metoden forhindre blomstring og frøsætning, så man undgår yderligere spredning af planten. Behandlingen gentages flere gange i løbet af foråret og sommeren. Det er meget vigtigt at forhindre, at planterne når at blomstre og sætte frø mellem slåningerne. Man skal især være opmærksom på, at nogle planter, som bliver bekæmpet ved slåning, kan sætte nye skud og blomstre på meget korte stængler. Slåning kan alene hindre frøspredning. Det er nødvendigt også at bruge andre metoder for at udrydde planterne.

8 De enkelte planters levetid forlænges ofte ved slåning, men efterhånden vil det tynde ud i bevoksningen (planterne lever dog, til de har blomstret), så det bliver muligt at opgrave eller rodstikke de resterende planter. Slåning kan også bruges som den første bekæmpelsesindsats, inden der sættes græssende dyr ind på et areal, hvor planterne allerede er blevet store. Græsningen suppleres med rodstikning. Ved brug af kørende redskaber er det vigtigt, at hjulene vaskes, før man forlader voksestedet, så man ikke bidrager til spredning af frø. Græsning Kæmpebjørneklo kan holdes nede ved afgræsning. Får, geder og kreaturer æder kæmpebjørneklo. Hvis antallet af dyr er passende, holder de planterne nede og forhindrer dem i at blomstre og sætte frø. Generelt foretrækker dyrene unge skud, så det er en fordel at starte græsningen så tidligt som muligt om foråret. Planterne lever, til de har sat frø, hvorfor græsningen altid skal suppleres med f.eks. rodstikning for at udrydde planten. Desuden skal man være opmærksom på, om der bliver tilført nye frø fra naboarealer. Bl.a. skal man være omhyggelig med at bekæmpe planter, som vokser uden for indhegningen, samt i tornede krat og andre steder, hvor dyrene ikke kan nå dem. Græsning er som regel den bedste plejemetode på naturarealer, og metoden kan anvendes overalt, hvor det er praktisk muligt. Naturområder som enge og moser er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Derfor skal du spørge kommunen, inden du sætter dyr ud. Der er ofte forbud mod græsning på vandløbsbrinker og i byzoner og sommerhusområder. Det kan også være nødvendigt at få tilladelse til at opføre læskure. Lejre Kommune kan vejlede og give eventuelle tilladelser. Skærmkapning Denne metode anvendes som regel kun som nødløsning, hvis man indser, at man ikke kan nå at bekæmpe planterne inden frøsætning. I den situation kan man med fordel kappe planternes skærme af. Husk at hvis planterne er afblomstret, kan frøene godt modne på en afhugget

9 skærm. Skærmene skal derfor samles ind umiddelbart efter, at de er kappet af, kommes i en pose og smides ud som småt brændbart affald. Kemisk bekæmpelse Sprøjtning med glyphosat kan være en effektiv metode til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, men kun hvis det gøres rigtigt. Det er vigtigt, at der sprøjtes, mens planterne er i kraftig vækst, hvilket typisk er, når planterne er cm høje, ellers dør planterne ikke. Et par uger efter sprøjtningen bør man kontrollere, om alle planter er døde. Eftersom sprøjtning skal foregå tidligt på året, er der risiko for, at nye planter spirer frem, og man bør derfor holde jævnligt øje med arealet resten af sæsonen. Sprøjtning skal ske i tørt og stille vejr, og skal foretages således, at kun bjørnekloplanterne behandles. Dette er for at undgå at al anden vegetation også udryddes, da glyphosat også virker på denne. Hvis kemisk bekæmpelse foretages i erhvervsmæssigt øjemed skal man have enten et sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis. Hvis du ønsker at bruge sprøjtemiddel på et naturareal, skal du søge en dispensation hos os først. Sikkerhedsforanstaltninger Når man bekæmper planterne, anbefales det at bruge handsker, vandtæt tøj og støvler. Beklædningen skal slutte tæt ved hals, ankler og håndled. Er der risiko for at få saft i ansigtet, bør man også anvende ansigtsbeskyttelse. Det er vigtigt, at arbejdstøjet og de anvendte redskaber behandles med forsigtighed og renses. Man ved ikke med sikkerhed, hvor længe de skadelige stoffer i plantesaften bevarer giftvirkningen, efter at stænglerne er skåret af og saften er begyndt at tørre ind. Det er bedst at udføre bekæmpelsen i overskyet vejr, og man bør undgå at arbejde i direkte sol. Saftspændingen er også størst i solskin, samt ved høj luftfugtighed og tidligt på året, hvor planterne er i kraftig vækst. Hvis man bliver ramt af plantesaften, skal man hurtigst muligt skylle de berørte områder med rigelige mængder vand og sæbe. Er det ikke muligt, kan man muligvis undgå skader ved at dække den berørte hud i nogle dage, så den er beskyttet mod sollys.

10 Hvordan bekæmper du bedst dine kæmpebjørneklo? Under beskrivelsen af bekæmpelsesmetoderne omtales arbejdsmiljøet og påvirkningen af det omgivende miljø. Desuden nævnes forskellige praktiske forhold og andre hensyn, som har betydning for valg af bekæmpelsesmetoder. Antallet af planter i den enkelte bevoksning er dog ofte afgørende for, hvad der er praktisk og økonomisk muligt. Figur 1 viser en oversigt over de mest anbefalede bekæmpelsesmetoder i forhold til bestandsstørrelse og naturgivne forhold. Opgravning/rodstikning Skærmkapning Slåning Græsning Sprøjtning Små bestande, Anbefales Bør kun ske som nødløsning, hvis I orden, i kombination Sjældent hensigtsmæssigt Anbefales ikke typisk 1-10 stk. man ikke når at fjerne planterne inden frøsætning med andre metoder f.eks. rodstikning/ opgravning Mindre og spredte Noget tidskrævende, Bør kun ske som nødløsning, hvis Slåning kan overvejes Muligheden bør undersøges og Anbefales ikke bestande, typisk stk. men kan anbefales som den mest sikre metode, især i blød jord man ikke når at fjerne planterne inden frøsætning forud for rodstikning/ opgravning eller afgræsning kombineres med opgravning/rodsti kning Store samlede bestande, mere end 200 stk. Meget tidskrævende, men effektivt. Næppe realistisk i hård jord Bør kun ske som nødløsning, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frøsætning Slåning kan overvejes forud for græsning Der bør etableres græsning, som kombineres med rodstikning/opgra vning Først slåning, efterfulgt af påsmøring eller punktsprøjtning Figur 1. Valg af bekæmpelsesmetoder efter bestandsstørrelse og naturgivne forhold.

11 Som nævnt skal bekæmpelsen af kæmpebjørneklo starte tidligt på foråret. Det er derfor en god ide at udarbejde en plan for bekæmpelsen af hver enkelt bevoksning fra år til år. Figur 2 viser en årlig tidsplan for de mest anbefalede metoder. Start Gentagelse Årets sidste bekæmpelse Opgravning/rodstikning Marts-april Så ofte som muligt (mindst 2-3 gange i løbet af sommeren) Når alle planter er udryddet Slåning April-maj Mindst 2-3 gange i løbet af sommeren Græsning April-maj Tilsyn med planterne ca. hver 14. dag Når ingen planter længere kan blomstre Når der ikke er foder nok til dyrene, suppler evt. med rodstikning Skærmkapning Når de første Mellem blomstring og Når sidste plante har skærme er frømodning blomstret afblomstret Figur 2. Årlig tidsplan for de mest anbefalede bekæmpelsesmetoder Ofte vil en kombination af forskellige metoder være den bedste løsning. I nogle tilfælde kan én metode være mest velegnet til førstegangsplejen af et tilgroet areal, mens andre metoder er bedre til den opfølgende pleje de følgende år. I andre tilfælde kan det være en fordel at justere bekæmpelsen i løbet af året. Hvis du vil vide mere Du kan finde mere information om kæmpebjørneklo på vores hjemmeside På hjemmesiden kan du bl.a. se, hvordan du genkender en kæmpebjørneklo og du kan finde links til nyttige publikationer.