Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1

Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok. nr.: 2014-93072 Tiel: Grøn Regnskab for Aalborg Forsyning, Renovaion Forside: Fremidsguld di skid. 2

Forklaring vedrørende angivelse af meode Med baggrund i Miljøsyrelsens noa MST-1231-00003 af december 2006 skal de angives, om daa er mål, beregne eller skønne. M sår for mål. B sår for beregne. A sår for skønne. Ligeledes skal der anvendes følgende forkorelser: Meoder brug ved måling: PER: NRB: ALT: CRM: OHT: Målemeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional målemeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lignende. Målemeode, der er i overenssemmelse med eksiserende CEN (ISO- sandarder) Virksomhedens egen målemeode, hvis kvalie er vis ved hjælp af cerificere referencemaeriale og accepere af den ansvarlige myndighed. Andre målemeoder. Meoder brug ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Inernaional anerkend beregningsmeoder. PER: NRB: MAB: SSC: OHT: Beregningsmeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional beregningsmeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lignende. Meode, basere på massebalance, der er accepere af den ansvarlige myndighed. Europæisk sekorspecifik beregningsmeode. Andre beregningsmeoder. 3

Aalborg Forsyning, Renovaion Er drifsvirksomhed under Miljø- og Energiforvalningen Sigsborg Brygge 5 Posboks 222, 9400 Nørresundby Telefon 9931 9400 CVR-nr. 29189420 Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Telefon 9931 4955 P-nr. 1.003.386.019 Hjemmeside www.skid.dk Mail renovaion@aalborg.dk Beskrivelse af virksomhedens akivieer En af Aalborg Forsyning, Renovaions hovedakivieer er a adminisrere og indsamle dagrenovaion ved 100.000 hussande med 203.000 borgere, ca. 19.000 erhverv og 5.000 sommerhuse. Hussande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være ilslue den kommunale indsamling af dagrenovaion. Indsamling af dagrenovaion sker i sække, conainere, sorconainere, vippeconainere sam underjordiske conainere. Indsamlingen af dagrenovaion er del i syv disriker, hvor Aalborg Forsyning, Renovaion selv indsamler i é disrik. De øvrige disriker er udliciere, dog ager Aalborg Forsyning, Renovaion sig af alle kundereklamaioner. Derudover kan Aalborg Forsyning, Renovaions akivieer opdeles i: Drif af Affalds- og Genbrugscener Rørdal med deponering af affald, komposering, jorddeponering og karering. Drif af genbrugspladserne Over Kære, Sundsholmen, Hou, Gandrup, Nibe og Sorvorde. Diverse indsamlingsordninger ved privae husholdninger og ved kommunale insiuioner. Rådgivning, vejledning, myndighedsbehandling o. lign. for virksomheder. Modagelse og behandling af anmeldelser på flyning af al forurene jord, jord fra korlage grunde og jord fra områdeklassificerede områder. Jorden bliver anvis il modageanlæg, der kan modage jord med pågældende forureningsgrad. Informaion om affaldsborskaffelse Aalborg Forsyning, Renovaion arbejder ud fra en generel prioriering om a øge genanvendelse og sikre miljø- og arbejdsmiljøvenlig affaldsborskaffelse. Forbrænding af brændbar affald sam drif af de konrollerede lossepladser foregår via I/S Reno-Nord og Renoves I/S. Den fælleskommunale virksomhed, I/S Mokana driver modagesaion for farlig affald. 4

Miljøgodkendelser Genbrugspladsen Over Kære P-nr: 1.013.782.357 Miljøgodkendelse af den 12. februar 2003. Genbrugspladsen Sundsholmen P-nr: 1.013.782.470 Miljøgodkendelse af den 11. juni 2012. Genbrugspladsen Gandrup (P-nr. 1018576003) Miljøgodkendelse fra 22. sepember 2011. Pladsen er age i brug den 2. juni 2013. Genbrugsplads og P-nr: 1.013.787.928 genbrugscener Hou Miljøgodkendelse af den 29. okober 1996. Tillæg il godkendelsen af den 21. sepember 2011. Genbrugspladsen Nibe P-nr: 1.013.850.476 Miljøgodkendelse af den 21. november 1995. Tillæg af den 12. maj 1998 og af den 15. maj 1997. Genbrugspladsen Sorvorde P-nr: 1.013.782.594 Miljøgodkendelse af den 30. mars 2005. Affalds- og Genbrugscener Rørdal P-nr: 1.013.783.574 Miljøgodkendelse af den 12.december 2006. Tillæg af den 11. juni 2008. Aalborg Forsyning, Renovaions P-nr: 1.003.386.019 Garageanlæg Tilladelse il a aflede spildevand 21. december 2010. Følgende pladser er bleve lukke og afvikle i 2013: Genbrugspladsen Ulsed P-nr: 1.013.788.398. Miljøgodkendelse af den 9. augus 2000. Genbrugspladsen Veser Hassing P-nr: 1.013.783.507. Miljøgodkendelse af den 9. augus 2000. Tillæg af den 30. maj 2001. Genbrugspladsen Gandrup P-nr: 1.013.783.523. Miljøgodkendelse af den 9. augus 2000. Genbrugspladsen Hals P-nr: 1.013.783.566. Miljøgodkendelse af den 9. augus 2000. Miljømyndighed Miljø- og Energiforvalningen, Sigsborg Brygge 5, Boks 222, 9400 Nørresundby. Tilsynsmyndighed for Affalds- og Genbrugscener Rørdal er Miljøsyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Grøn regnskab Affalds- og Genbrugscener Rørdal er forplige il a udarbejde grøn regnskab efer Bekendgørelse nr. 210 af 3. mars 2010. Der er valg a udarbejde e frivillig grøn regnskab for hele virksomheden. 5

Miljø- og arbejdsmiljø Aalborg Forsyning har udarbejde en fælles miljøpoliik, som går ud på a producere og levere ydelser med så lav energi- og ressourceforbrug som mulig og heril anvende den renese eknologi, der er il rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Denne miljøpoliik ilsræber Aalborg Forsyning, Renovaion i de daglige arbejde a eferleve. Aalborg Forsyning, Renovaions slogan mh. miljø er Grøn og dynamisk med respek for dig. Aalborg Forsyning, Renovaion vil også være en sund og sikker virksomhed, hvor medarbejderne rives. Aalborg Forsyning, Renovaions slogan på arbejdsmiljøe er Sund og rask førs som sids. Aalborg Forsyning, Renovaion er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Cerificeringen beyder bl.a.: a a a a a der er udarbejde en miljø- og arbejdsmiljøpoliik der er e overblik over den samlede miljøbelasning mh. ressourceforbrug og affald il genanvendelse, forbrænding, deponi og specialbehandling der er e overblik over arbejdsmiljøforholdene der er klare og fælles mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejde der hele iden arbejdes på forbedringer. De overordnede mål for Aalborg Forsyning, Renovaions miljø- og arbejdsmiljøarbejde er bl.a.: a a a a a indsamling af affald foregår efer branchens opimale arbejds- og sundhedsmæssige vilkår og beingelser genanvende mes mulig affald øge bevidsheden om miljø både inern og eksern arbejde for, a alle medarbejdere ager ansvar for miljø og arbejdsmiljø sam udviser social ansvarlighed. arbejde for, a affald i højere grad berages som ressource i sede for affald. I så sor omfang som mulig inddrages medarbejderne i miljø- og arbejdsmiljøarbejde. Der er således nedsa e MED-udvalg med re arbejdsmiljøgrupper og en miljøgruppe i virksomheden. Aalborg Forsyning, Renovaions miljø- og arbejdsmiljøpoliik fremgår af Renovaions miljø- og arbejdsmiljøledelsessysem og hjemmesiden www.skid.dk. Aalborg Kommunes affaldsplan udsikker reningslinjer for, hvordan affalde fra kommunens borgere og virksomheder kan/skal soreres. Aalborg Forsyning, Renovaions indsamlings- og anvisningsordninger og genbrugspladserne skal skabe rammerne for, a byens borgere og virksomheder kan sorere deres affald il gavn for miljøe. Kvaliessyring I år 2009 blev der hos Aalborg Forsyning indfør kvaliessyring. Ved Aalborg Forsyning, Renovaion gælder kvaliessyringen for de medarbejdere og ledere, som arbejder med myndighedsbehandling på affaldsområde. Kvaliessyringen skal sikre faglig kvalie, effekivie og ensarehed i sagsbehandlingen sam sikre borgernes og virksomhedernes illid il og ilfredshed med sagsbehandlingen. Aalborg Forsyning, Renovaion blev cerificere i november 2009, og der har være en opfølgende gennemgang af kvaliessyringssyseme i år 2010 og 2011 sam en recerificering i 2012. 6

Saus 2013 og nye iniiaiver 2014 Husholdningsaffald Husholdningsaffald er al de affald, der sammer fra borgerne i Aalborg Kommune. Både de affald, som samles ind ved hussandene og de affald, som afleveres på genbrugspladserne. I 2013 var der sammenlag 128.736 affald fra hussandene. Mængden svarer il, a hver enkel hussand producerede 1.259 kg affald på e år. Af abel 1 fremgår affaldsmængder fordel på affaldsyper. Affaldsfrakion Saus 2013 Genanvendelse Forbrænding Deponering Mængde pr. hussand /år kg/år Dagrenovaion 40.012 40.012 391 Dagrenovaion - underjordiske conainere 5.996 5.996 59 Hjemmekomposering 500 500 5 Farlig affald 405 106 299 4 Flasker/glas 3.015 3.015 30 Pap & papir 9.534 9.534 93 Plasdunke 3 3 0,03 I al 59.465 13.158 46.307 0 581 Asbes 1.001 1.001 10 Baerier 36 36 0,4 Beon, murbrokker m.m. 8.728 8.728 85 Brændbar affald 18.602 18.602 182 Dæk 182 182 2 Elekronikaffald 1.259 843 415 12 Fyldplads 4.016 4.016 39 Gips 930 930 9 Haveaffald 24.910 24.910 244 Havemøbler af plas 64 64 0,6 Imprægnere ræ 744 744 7 Jern og meal 3.368 3.368 33 Kølemøbler 318 64 254 3 Lossepladsaffald 995 995 10 Sparepærer inkl. neonrør 8,4 8,4 0,1 Planglas 193 193 2 PVC 85 69 16 1 Træ il spånpladeprodukion 3.280 3.280 32 Tøj 216 216 2 Vinduesrammer med glas 334 334 3 I al 69.270 43.225 19.272 6.773 678 I al husholdningsaffald 128.736 56.384 65.579 6.773 1.259 Tabel 1: Husholdningsaffald, der er producere i Aalborg Kommune i 2013. Der var 102.255 hussande i Aalborg Kommune i 2013 (99.791 boliger og 4.928 sommerhuse, som regnes som ½ bolig). Ud over ovensående mængde husholdningsaffald afleverede husholdningerne yderligere 3.521 leere forurene jord på kommunens genbrugspladser. Denne mængde er ikke med i opgørelsen. 7

Affalde, som husholdningerne borskaffer, fordeler sig på følgende måde på affaldsfrakioner fra 2008 il 2013: Affaldsfrakion 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Dagrenovaion 45.336 43.354 41.893 40.935 40.206 40.012 Dagrenovaion -underjordiske conainere 2.182 3.574 4.443 4.332 5.344 5.996 Hjemmekomposering 500 500 500 500 500 500 Farlig affald 364 362 570 373 406 405 Flasker/glas 2.864 2.963 2.822 2.950 2.927 3.015 Pap & papir 8.792 9.307 10.688 11.078 10.616 9.534 Plasdunke 0,4 0 1 10 5 3 I al 60.039 60.060 60.916 60.179 60.003 59.465 Asbes 716 598 981 952 1.001 Baerier 27 39 32 36 39 36 Beon, murbrokker m.m. 13.473 10.411 7.671 8.594 9.054 8.728 Brændbar affald 25.486 21.844 19.964 19.280 18.245 18.602 Dæk 154 94 168 199 175 182 Elekronikaffald 1.327 1.389 1.379 1.406 1.346 1.259 Fas miljøfarlig affald (se under asbes fra 2009) 766 0 0 0 0 0 Fyldplads 5.787 5.850 4.442 4.645 3.925 4.016 Gips 995 882 820 1.128 890 930 Haveaffald 20.162 22.982 20.465 24.120 27.354 24.910 Havemøbler af plas 74,4 74 81 100 84 64 Imprægnere ræ 494 560 456 591 658 744 Jern og meal 3.349 2.956 2.719 3.627 3.381 3.368 Kølemøbler 726 376 293 380 322 318 Lossepladsaffald 1.901 1.509 1.143 1.256 1.040 995 Sparepærer inkl. neonrør 9 8 9 11 11 8 Planglas 80 59 208 730 220 193 PVC 101 69 89 110 154 85 Træ il spånpladeprodukion 2.231 2.210 2.410 3.233 3.183 3.280 Tøj 273 275 533 465 419 216 Vinduesrammer med glas 333 334 I al 77.415 72.302 63.485 70.892 71.739 69.270 I al husholdningsaffald 137.453 132.361 124.400 131.071 131.742 128.736 Tabel 2. Husholdningsaffald fordel på affaldsfrakioner fra 2008-2013. Affaldsmængden i 2013 er falde, hvilke primær skyldes, a der i 2013 er bleve aflevere omkring 2.500 ons mindre haveaffald på genbrugspladserne. De andre affaldsfrakioner er nogenlunde på samme niveau som i 2012. Fra år 2008 og frem il 2010 har der være e fald i husholdningsaffaldsmængderne, hvilke blev ilskreve finanskrisen. I 2011 seg affaldsmængderne igen, og siden har affaldsmængderne være på nogenlunde samme niveau, dog med undagelse af haveaffald. Desuden har der i 2013 være e fald på omkring 50 % på de øj der afleveres il genanvendelse, hvilke umiddelbar ikke kan forklares nærmere. De er Aalborg Forsyning, Renovaions mål, a så mege som mulig af affalde går il genanvendelse. I følgende abel ses, hvordan husholdningsaffalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding og deponi i procen: 8

Husholdningsaffald % fordeling på behandling 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Genanvendelse 39,4 40,7 40,4 44,2 45,8 43,8 Forbrænding 54,6 53,2 54,6 50,5 49,2 50,9 Deponering 6,0 6,1 5,0 5,3 5,0 5,3 Tabel 3: Husholdningsaffald fordel på behandling i procen for 2008-2013. I 2013 blev der aflevere 43,8 % affald il genanvendelse, dvs. a genanvendelsesprocenen for husholdningsaffald er falde lid siden 2012, hvilke skyldes, a mængderne på haveaffald il genanvendelse er falde. I 2012 var der eksraordinær mege haveaffald i sommerhusområderne ved Hals i forbindelse med ræfældningsprojeker. I ressourceplanen for affaldshåndering 2013-2018 Danmark uden affald beregnes genanvendelsesprocenen uden haveaffald og byggeaffald. Ved a bruge denne beregningsmodel ligger genanvendelsesprocenen for Aalborg Kommune på ca. 24 %. Måle for hele Danmark er, a denne genanvendelsesprocen skal bringes op på 50 %. Derfor vil der i de kommende år være mange iniiaiver med henblik på a øge andelen af affald il genanvendelse. Hvad der kommer il a ske i Aalborg Kommune, beskrives i den kommende affaldshånderingsplan for Aalborg Kommune, som skal ræde i kraf i okober 2014 (se mere under Fokusområder 2013 og nye iniiaiver 2014 ). Fokusområder 2013 og nye iniiaiver 2014 Dagrenovaion Dagrenovaion er de affald, som ikke kan genanvendes eller nyiggøres, og som brændes. Dagrenovaion henes enen i sække, små conainere eller i underjordiske conainere. Renovaion indsamler selv dagrenovaion i e disrik. De reserende 6 disriker er udliciere. Dog ager Renovaion sig af alle reklamaioner. Mængden af dagrenovaion har igennem årene være på nogenlunde samme niveau, således a hver hussand afleverer omkring 450 kg dagrenovaion om åre (se abel 1 og 2), hvilke er omkring 35 % af den oale affaldsmængde. Papir/pap Alle en- og ofamiliehuse har fåe en 140 liers conainer il indsamling af papir og pap. Der er således levere ca. 42.000 conainere il boliger i Aalborg Kommune. Derudover er der ved eageboliger og andre relevane seder i kommunen opsille conainere, kuber sam underjordiske conainere. Mængden af papir- og papaffald fordeler sig på følgende indsamlingsordninger fra 2008-2013. Papir & pap, indsamle i Aalborg Kommune fra husholdninger 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Papir og pap hussandsindsamling 3.349 5.807 5.826 5.789 5.088 Papir, pap kuber og conainere 5.613 4.413 3.933 3.975 3.872 3.096 Papir, sorskrald + besillerordning 998 249 0 0 0 0 Papir, genbrugspladser 1.442 707 280 401 442 373 Pap, genbrugspladser 739 588 668 876 512 588 I al papir og pap 8.792 9.307 10.688 11.078 10.616 9.534 Tabel 4: Papir- og papmængder indsamle i Aalborg Kommune 2008-2013. 9

Som de fremgår af abellen, er mængden af papir og pap il genanvendelse falde siden 2011. Falde ilskrives bl.a. a flere og flere hussande vælger Reklamer Nej Tak. Desuden vælger flere og flere hussande digiale aviser og digial informaion. Der er således en ydelig endens il, a poeniale på papir generel er faldende. Af nedensående figur fremgår de indsamlede mængder af papir/pap fra 1993-2013. Papir og pap il genanvendelse 1993-2013 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 1: Papir- og papmængder il genanvendelse 1993-2013. I 2013 er der indsamle 93,2 kg papir/pap pr. hussand. Underjordiske conainere Siden år 2005 er der bleve insallere flere og flere underjordiske conainere i Aalborg Kommune. Underjordiske conainere er conainere, hvor 2/3 del af conaineren er under jorden - kun 1/3 del af conaineren er synlig. 10

Af nedensående figur fremgår udviklingen i eableringen af de underjordiske conainere. 600 Udvikling i eablering af underjordiske conainere 2005-2013 Anal 500 400 300 200 100 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Dagrenovaion Papir/pap Flasker/glas Jern/meal Figur 2: Eablerede underjordiske conainere i Aalborg Kommune 2005-2013 Der har være en sor signing i eableringen af de underjordiske conainere. I 2012 blev den førse underjordiske conainere il jern og meal eablere. I 2013 er der eablere 4 underjordiske conainere il jern og meal. Udviklingen forvenes a forsæe. Sorskrald - små brændbar affald Sorskrald er al brændbar affald, der ikke kan genanvendes, og som ikke er enen dagrenovaion eller farlig affald. Sorskrald indsamles ca. én gang om måneden på de samme dage, som der afhenes papir og pap il genanvendelse. I år 2013 blev der indsamle 2.382 små brændbar affald via denne ordning, hvilke er nogenlunde de samme som i 2012. De var e mål i 2013 a korlægge sorskraldsordningen, dee mål er bleve overfør il 2014, således a benyelsesmønsre synliggøres mh. hvilke affald, der henes, og hvor affalde henes. Korlægningen skal bruges il a opimere ordningen, således a al unødvendig kørsel kan undgås. Besillerordning: Besillerordningen blev indfør i år 2009. Besillerordningen fungerer ved, a borgerne har mulighed for a besille en afhenning af sore ing op il 4 gange om åre. I 2013 blev ordningen udvide il, a viceværer nu også kan benye ordningen. Besillerordningen er en eksra service il de borgere, som ikke selv har mulighed for a komme på en af kommunens genbrugspladser. Af følgende abel fremgår hvor mege, der er afhene via denne ordning. Mængder 2010 2011 2012 2013 Brændbar 23 41 48 46 Jern 9 11 12 16 Hvidevarer 9 12 20 18 Kølemøbler 5 9 13 23 Elekronik 5 6 12 4 I al 51 79 105 107 Anal afhenninger 2010 2011 2012 2013 Ikke 2.117 2.290 1.264 regisrere Tabel 5: Affaldsfrakioner opgjor på mængde der afhenes, sam analle af afhenninger 2010-2013. 11

Mængden, der afhenes via besillerordningen, er nogenlunde den samme som i 2012, dog er der omkring 1.000 færre afhenninger. Grunden er, a viceværer siden 2013 har haf mulighed for a benye sig af ordningen. Viceværerne har ypisk samle ind for e område og herefer besil afhenningen, således a der er hene mere affald pr. afhenning. Fremidsguld di skid I sepember 2013 blev udvalg re områder il a delage i e forsøg med a sorere mere plas, meal, elekronik og sparepærer il genanvendelse. Områderne er en blanding af en- og ofamiliehuse og boligblokke. Derudover delager e kollegium i forsøge. Al i al svarer de il omkring 600 hussande af forskellige sørrelse. Delagerne i forsøge fik som supplemen il deres almindelige affaldsbeholder o eksra conainere: Én il plasemballage og én mealemballage. Derudover fik de en mindre beholder il små elekronik og sparepærer il a sæe ind i conaineren il meal. Alle delagere har age rigig god i mod denne nye ordning, og resulae af indsamlingen 2013 ses i abel 6. Indsamle affaldsfrakion I al indsamle kg Kg. pr. hussand Kg pr. hussand Beregne pr. år Plas 2.340 4 15 Meal 1.890 3 9 Små elekronik 322 0,52 1,6 Sparepærer 25 0,04 0,12 Baerier 77 0,12 0,37 Tabel 6: Mængder fra forsøgsordningen Fremidsguld di skid i 2013. De har umiddelbar ikke give problemer med a aflevere meal, små elekronik og sparepærer il forsøgsordningen. Dee affald har være rigig god sorere, og sørseparen kunne gå direke il genanvendelse. Dog har plasaffalde give nogle udfordringer. De har være ny for mange husholdninger a sorere denne affaldsype il genanvendelse. Noge af de plas, der blev aflevere, var sadig fyld med madaffald, således a de var med il a forurene de øvrige plas. Derfor har de være nødvendig a afsæe eksra ressourcer i form af informaion, bl.a. ved opreelse af forsøges egen hjemmeside www.fremidsguld.dk, ved e borgermøde og i form af nyhedsbreve, som udkommer ca. hver anden måned. De har også være nødvendig a oversæe nyhedsbrevene il engelsk il de udenlandske suderende på kollegie. Forsøge forsæer i år 2014 og skal være med il a danne grundlag for en fremidig indsamling af genanvendelige maerialer i Aalborg Kommune. 12

Erhvervsaffald Erhvervsaffald er al de affald, der produceres af virksomhederne i kommunen. Siden 2010 har Aalborg Forsyning, Renovaion som følge af den nye organisering af affaldssekoren ikke indsamle genanvendelig erhvervsaffald, ud over ved kommunale insiuioner. Desuden overog Miljøsyrelsen i 2010 opgaven med a opgøre daa for de erhvervsaffald, der produceres i de danske kommuner, herunder også Aalborg Kommune. Denne opgave vareog kommunerne selv indil 2009. Der er dog usikkerhed mh. de daa, Miljøsyrelsen har opgjor for Aalborg Kommune både i 2010, 2011 og 2012. I 2009 gjorde Aalborg Forsyning, Renovaion erhvervsaffaldsmængderne op il knap 355.000 erhvervsaffald, som fordele sig på hhv. 70,2 % il genanvendelse, 17 % il forbrænding, 12,5 % il deponi og 0,3 % il særbehandling. Erhvervsaffald, håndere af Aalborg Forsyning, Renovaion I de følgende er en opgørelse over de erhvervsaffald Aalborg Forsyning, Renovaion har håndere: Erhvervsaffald, Renovaion 2010 2011 2012 2013 Erhvervsaffald il genbrugsplads. Siden 2012 kun på Genbrugspladsen Sundsholmen 6.366 7.300 730 930 Baerier - 8 2,4 0,2 Dagrenovaion 7.382 7.212 7.091 7.042 Dagrenovaion sorconainer 12.897 14.614 14.057 13.593 Elekronik 407 343 279 278 Farlig affald 5 6 8 5 Flasker og glas - 11 6 11 Haveaffald il Genbrugscener Hou - - 622 79 Lyssofrør - - 1,8 1 Papir/pap il genanvendelse 275 140 148 170 Speciel sygehusaffald 11 13 12 11 Sorconainer brændbar 1.623 1.474 858 807 Sorconainer genanvendelse - 14-17 Sorconainer lossepladsaffald 110 112 24 4 I al erhvervsaffald 29.077 31.248 23.839 22.948 Tabel 7: Erhvervsaffaldsmængder, som Aalborg Forsyning, Renovaion har håndere 2010-2013. I 2013 blev de vurdere, a virksomheder afleverede 930 on erhvervsaffald på Genbrugspladsen Sundsholmen. Mængden blev vurdere på baggrund af anal biler, der besøge genbrugspladsen og sørrelse af bilerne (se mere under afsnie om Genbrugspladsen Sundsholmen). Mængden af erhvervsaffald udgjorde 4,95 % af den samlede mængde affald. I 2010 og i 2011 havde virksomheder mulighed for fri a aflevere erhvervsaffald på alle de sore genbrugspladser i kommunen. På baggrund af en brugerundersøgelse blev mængden disse år beregne il a udgøre 9 % af den samlede mængde affald. Generel er mængden af de erhvervsaffald, som Aalborg Forsyning, Renovaion hånderer, falde, hvilke bl.a. skyldes a Renovaion fra 2010 ikke længere har håndere genanvendelig affald fra virksomheder, med undagelse af de kommunale insiuioner, og a der fra år 2012 for virksomheder kun har være adgang på Genbrugspladsen Sundsholmen. 13

Erhvervsgebyr Som udgangspunk skal alle virksomheder, som er regisrere i Aalborg Kommune i de Cenrale Virksomhedsregiser (CVR), beale gebyr for adminisraion, planlægning mv. af kommunens ordninger. I 2013 beale 7.407 virksomheder adminisraionsgebyr. Alle virksomheder har mulighed for a ansøge om friagelse for adminisraionsgebyre. I 2013 er der modage ca. 750 henvendelser vedrørende opkrævning af adminisraionsgebyr for virksomheder. Sørsedelen af henvendelserne var ansøgninger om friagelse for gebyr. Alle henvendelser blev sagsbehandle individuel og besvare skriflig. Fra 2012 blev muligheden for a benye genbrugspladser for virksomheder ændre il a være e ilbud. I Aalborg Kommune blev de beslue, a virksomheder mod bealing kunne benye Genbrugspladsen Sundsholmen. Omkring 700 virksomheder har i år 2013 være ilmeld ordningen. Adgang for virksomheder på alle de andre genbrugspladser blev samidig lukke. Viceværordning I 2012 og 2013 blev der sa fokus på sorering af farlig affald, baerier, lyssofrør og lavenergipærer i eageboliger. Der blev bl.a. udarbejde en folder il a hjælpe viceværer med a håndere dee affald, og der blev sille udsyr il rådighed il opbevaring af affalde. Papirløs informaion I 2013 blev den årlige hussandsfolder Affaldsguide elekronisk og ikke længere omdel il de ca. 100.000 hussande i kommunen. Dee bl.a. for a spare på papir (hver enkel folder vejer omkring 60 gram), og for a spare på omkosninger il rykning og forsendelse osv. Al sammen besparelser, som kommer husholdningerne il gode. Inden den årlige hussandsfolder blev elekronisk blev der gennemfør en undersøgelse, som vise a kun en lille procendel ren fakisk bruge folderen. Samidig er informaion via hjemmesiden og via mobil bleve udbygge og udbygges yderligere i 2014. IT Der implemeneres/udvikles hele iden IT-redskaber, som sikrer, a Aalborg Forsyning, Renovaion følger udviklingen. I 2014 moderniseres hjemmesiden www.skid.dk og informaion via mobil udbygges beydelig. Bæredygighedssraegi og energispareindsas I forbindelse med bæredygighedssraegien for Aalborg Kommune skal der på den enkele virksomhed i kommunen implemeneres bæredygighedssraegiens mål og indsaser. Aalborg Forsyning, Renovaion opfylder allerede nu krave mh. miljøledelse og de grønne regnskab, men skal senes i 2015 indføre energiledelse. Aalborg Forsyning, Renovaion har e mål om a reducere energiforbruge af el og opvarmning med minimum 2 % pr. år. Se mere herom under afsnie Miljøberening 2013. 14

Modagekonrol på I/S Reno-Nords energianlæg I 2014 arbejder I/S Reno Nord på a eablere egen modagekonrol, hvilke skal korlægges og gennemføres i samarbejde med Renovaion. Humaniære organisaioner Renovaion har i samarbejde med Beskæfigelsesforvalningen eablere e kommunal genbrugsprojek GenbrugNord, hvor en gruppe mennesker bliver beskæfige med sorering og renovering af ing, der er aflevere af kommunens borgere il genbrug på genbrugspladserne. På alle genbrugspladser er der sa conainere op, hvor folk kan indlevere varer og produker il direke genbrug. Beskæfigelses-projeke ligger ved siden af Genbrugspladsen Sundsholmen, hvor der er også er en genbrugsbuik, hvorfra projeke GenbrugNord sælger indleverede genbrugseffeker. Buikken danner ramme og basis for uddannelse af ansae i projeke. I 2013 blev der indlevere genanvendelige maerialer il direke genbrug som medføre, a GenbrugNord kunne donere 250.000 kr. il 10 humaniære organisaioner. Samme ype projek er eablere ved Loppehjørne i Gandrup, der får ilfør maerialer il direke genbrug fra genbrugspladserne i Hals-område. Der har være e mål a korlægge, hvor mange conainere der leveres med genbrugsvarer il Genbrug- Nord og Loppehjørne. Dee mål er overfør il 2014. På kommunens genbrugspladser har humaniære organisaioner også mulighed for a opsille conainere il indsamling af genbrugseffeker som f.eks. øj og sko. Der indsamles mellem 200 og 500 on genbrugsvarer via denne ordning hver år. 15

Affaldshånderingsplan for Aalborg Kommune På baggrund af regeringens Danmark uden affald, ressourceplan for affaldshåndering 2013-2018, udarbejdes der en affaldshånderingsplan for Aalborg Kommune, som skal godkendes og ræde i kraf i okober 2014. Affaldshånderingsplanen forvenes a indeholde mange forskellige iniiaiver. Herunder bl.a.: Der udarbejdes informaion, som skal være med il a ændre folks opfaelse fra a se affald, som noge som bare skal fjernes il a affald er en ressource, som skal genanvendes. Der oprees skolejenese. Skolerne i Aalborg Kommune får fra 2014 mulighed for a få en affaldseksper ud på skolerne il a undervise om affald og ressourcer. Der eableres ordninger for husholdningerne, som øger genanvendelse af husholdningsaffalde. De forskellige indsamlingsordninger ilpasses ressourceplanens krav om digialisering for kundeorienering. Der eableres muligheder for genanvendelsesprojeker il ren jord. Der eableres flere affaldsfrakioner il genanvendelse på genbrugspladserne Osv. Alle disse iniiaiver og flere vil blive beskreve i den endelige affaldshånderingsplan for Aalborg Kommune. 16

Saus og iniiaiver mh. arbejdsmiljø Der er bl.a. gennemfør følgende ilag mh. a forbedre arbejdsmiljøe i 2013: Fokus på den sociale kapial. Fokus på arbejdsulykker. Beredskabsøvelser Mere inern oplæring. Forebyggelse af muskel- og skelebesvær. Fokus på de psykiske arbejdsmiljø. Delagelse i iniiaiver som Vi cykler il arbejde. Også i 2014 vil der være fokus på ovensående arbejdsmiljøområder. Derudover følger Renovaion som udgangspunk Aalborg Kommunes arbejdsmiljøsraegi 2014-2017, som er følgende: Arbejdsmiljø enkel og ligeil. Plads il begejsring og mangfoldighed med afsæ i social kapial, personalepoliik og ledelsesgrundlag. 17

Saus 2013 - nye iniiaiver 2014 for de kommunale genbrugspladser og garageanlægge De har være e mål a harmonisere alle kommunens genbrugspladser, således a alle borgere i kommunen har æ il en moderne indree genbrugsplads. I juni 2013 blev den nyeablerede genbrugsplads ved Gandrup age i brug. Samidig blev de fire små genbrugspladser i område afvikle/lukke. Genbrugspladsen Nibe og Genbrugspladsen Hou blev færdig renovere og ligeledes age i brug i 2013. Måle mh., a alle borgere i kommunen skal have en moderne genbrugsplads æ på, er således opnåe. Affaldsmængder il genbrugspladserne I Aalborg Kommune er vi rigig gode il a bruge vores genbrugspladser. I nedensående figur ses opgørelser over de mængder affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser. Tilfør mængder på genbrugspladserne 2007-2013 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Over Kære Sundsholmen Sorvorde Hou inkl. små pladser Nibe Figur 3: Affald, som er ilfør genbrugspladserne i Aalborg Kommune 2007-2013. Yderligere blev Genbrugspladsen Gandrup åbne i 2013. Her blev der aflevere ca. 1.600 on affald. 24% Genbrugspladser 2013, modage affald fordel på behandling 5% 9% 62% Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord Mængderne er en delmængde af husholdningsaffaldsmængden, se abel 1 og 2. Affalde fra de mindre genbrugspladser (idligere Hals Kommune) indgår i mængden på Genbrugspladsen Hou. Som de fremgår, har der være e mindre fald i de mængder affald, der ilføres Genbrugspladsen Hou, hvilke ilskrives, a der er komme mindre haveaffald end i 2012, hvor der har være ræfældningsprojeker i område, som øgede haveaffaldsmængden. Sørsedelen af de affald, der afleveres på genbrugspladserne, går il genanvendelse. Figur 4: Affald fordel på behandling i procen for 2013. 18

Udover ovensående mængder er der på alle genbrugspladser placere en conainer, hvor borgerne kan sille ing, der kan genbruges via beskæfigelsesprojeke GenbrugNord. En del af affalde sælges i den buik, der ligger i forbindelse med værksede. De affald, der ikke kan sælges, går il den redje verden. Mængderne af dee affald er på nuværende idspunk ikke korlag. Som eksempel kan der oplyses, a der årlig er ca. 350 fylde conainere il GenbrugNord fra Genbrugspladsen Over Kære. De var e mål, a der i 2013 korlægges den mængde genbrugsmaerialer, der afleveres il genbrugsprojeke, således a mængden fremadree kan inegreres i husholdningsaffaldssaisikken. Dee mål overføres il 2014. Genbrugspladsen Over Kære Genbrugspladsen Over Kære er den mes besøge genbrugsplads i kommunen. Her regisreres analle af besøgende ved hjælp af e bomanlæg. I 2013 har der være 372.104 besøgende på genbrugspladsen, hvilke svarer il ca. 1.000 besøgende pr. dag. Analle af besøgende fald med 7 % fra 2011 il 2012, hvilke sandsynligvis skyldes, a erhverv fra 2012 ikke længere havde adgang il genbrugspladsen. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Anal besøgende 390.086 383.676 369.373 399.842 371.274 372.104 Tabel 8: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Over Kære 2008-2013. Analle af besøgende på Genbrugspladsen Over Kære fordeler sig således, a der i månederne december il februar er omkring 20.000 besøgende pr. måned, og i månederne fra mars il november er mellem 25.000 og 40.000 besøgende om måneden. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Over Kære 2007-2013. Indleverede mængder Over Kære 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Brændbar affald 11.012 10.012 9.573 9.228 7.874 7.769 Byggeaffald il deponering 3.840 3.246 2.867 3.278 2.512 2.683 Asbes 342 355 507 487 428 Byggeaffald il genanvendelse 5.732 4.873 4.343 5.990 5.320 5.363 Dæk 48 26 65 73 60 60 Elekronikaffald 572 557 608 614 561 506 Farlig affald 194 129 154 149 162 179 Flasker og glas 309 284 340 306 314 301 Haveaffald 7.798 8.711 8.522 9.561 8.687 8.025 Havemøbler 26 23 30 40 41 32 Jern og meal 1.219 1.008 1.126 1.539 1.395 1.371 Kølemøbler 320 180 129 154 115 129 Leere forurene jord 2.333 2.331 1.580 1.846 1.677 1.688 Lyssofrør 4,58 4 6 6 5 3 Papir og pap 1.051 618 482 694 462 431 Plasdunke 0 0,3 0,3 9 0,2 0 Tøj 156 138 248 231 189 106 I al 34.615 32.481 30.427* 34.222* 29.862 29.074 Tabel 9: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Over Kære i perioden 2008-2013. * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. 19

Mængden af affald, som er aflevere på Genbrugspladsen Over Kære er nogenlunde på samme niveau som i 2012, dog med e fald på omkring 600 on på haveaffald. I den følgende abel ses udviklingen af fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. Over Kære 2008 2009 2010 2011 2012 2013 % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse 49 50 51 55 57 55 Forbrænding 34 32 33 28 28 28 Deponi 11 11 11 11 10 11 Jord 7 7 5 5 5 6 I al 100 100 100 100 100 100 Tabel 10: Aflevere affald på Genbrugspladsen Over Kære fordel på behandling i procen 2008-2013. De fremgår, a genanvendelsesprocenen er sege sø i løbe af de senere år, dog med e lille fald i 2013, hvilke ilskrives a der er bleve aflevere mindre haveaffald. Miljøilsyn Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen gennemføre e miljøilsyn i år 2012, som resulerede i Høj sysemaik og høj lovlydighed. Der var enkele opfølgninger, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år 2013. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2013 bleve regisrere 1 miljøhændelse og 3 arbejdsmiljøhændelse og en nærved hændelse på Genbrugspladsen Over Kære. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere klager i løbe af år 2013. Genbrugspladsen Sundsholmen Siden 2012 har virksomheder i Aalborg Kommune udelukkende adgang il Genbrugspladsen Sundsholmen. I 2013 var der 192.641 besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 500 besøgende på én dag, hvoraf omkring 5 besøgende var virksomheder. Anal besøgende 2012 2013 Husholdninger 192.931 190.745 Virksomheder 1.661 1.896 I al 194.592 192.641 Tabel 11: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen 2013. 20

Husholdningernes besøg fordeler sig således, a der i månederne november il februar var omkring 10.000 besøgende pr. måned, og i månederne fra mars il okober mellem 14.000 og 22.000 besøgende pr. måned. Virksomhedernes besøg fordeler sig over åre med ca. 155 virksomheder pr. måned. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sundsholmen 2008-2013. Indleverede mængder Sundsholmen 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Brændbar affald 6.720 5.570 5.525 5.494 4.664 4.632 Byggeaffald il deponering 2.588 2.432 1.991 2.045 1.698 1.751 Asbes 230 171 346 303 285 Byggeaffald il genanvendelse 4.203 4.243 3.760 4.728 3.987 4.218 Dæk 42 30 53 62 46 49 Elekronikaffald 327 357 400 428 364 331 Farlig affald 105 93 116 121 108 111 Flasker og glas 169 153 144 130 113 120 Haveaffald 5.997 6.050 4.869 5.804 5.434 4.790 Havemøbler 28 23 30 38 27 20 Jern og meal 911 954 837 1.139 969 936 Kølemøbler 206 104 98 148 105 99 Leere forurene jord 1.074 1.392 1.017 1.341 1.447 1.134 Lyssofrør 3 2 2 3 3 1 Papir og pap 557 295 229 276 187 190 Plasdunke 0,4 0,0 0,5 0,4 5 1 Tøj 117 104 186 145 134 65 I al 23.047 22.031 19.429* 22.250* 19.595** 18.733*** Tabel 12: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen i perioden 2008-2013. * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. ** 4 % af oalmængden er erhvervsaffald. *** 5 % af oalmængden er erhvervsaffald. I år 2013 blev erhvervsaffald beregne il a udgøre 930 af den mængde, som i al er aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 5 % af oalmængden. I den følgende abel ses udviklingen i fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. Sundsholmen 2008 2009 2010 2011 2012 2013 % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse 53 55 54 57 57 57 Forbrænding 31 26 30 26 25 26 Deponi 11 12 11 11 10 11 Jord 5 6 5 6 7 6 I al 100 100 100 100 100 100 Tabel 13: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sundsholmen fordel på behandling i procen 2008-2013 Som de fremgår af ovensående abel, så er genanvendelsesprocenen være på samme niveau de senese 3 år. Miljøilsyn og miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen gennemføre e miljøilsyn i år 2013. På ilsyne blev de vurdere a ilsynsfrekvensen på pladsen skal være minds engang i løbe af en periode på 3 år. Miljøilsyne fulge op på den reviderede miljøgodkendelsen fra 2011 mh. indarbejdelse af 21

sandardvilkår. I 2015 skal conainere med mealaffald være placere på e område med æ belægning. Dee arbejde sæes i gang i 2014. Søj-, søv-, lugforhold Senese søjredegørelse er udarbejde i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. På baggrund af søjredegørelsen er der foreage en vurdering af søj i forbindelse med eksra belasning af erhverv i formiddagsimerne. Vurderingen viser, a søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne. Der har i 2013 ikke være problemer mh. søv eller lug på Genbrugspladsen Sundsholmen. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2013 bleve regisrere 3 miljøhændelser og 5 arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Sundsholmen. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sundsholmen regisrere én klage fra naboer vedrørende søj fra gummigeden. Klagen er bleve færdigbehandle. Mål De var e mål i 2013 a der skulle laves en brugerundersøgelse mh. hvordan, virksomhederne bruger genbrugspladsen, hvilke affaldsyper de afleverer, og hvor sore mængderne er osv. Dee mål er overfør il 2014. Der er eablere LED-lys på Genbrugspladsen Sundsholmen i 2013. 22

Genbrugspladsen Sorvorde Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sorvorde 2008-2013. Indleverede mængder Sorvorde 2008 2009 Brændbar affald 2.290 2.033 2.068 1.963 1.600 1.885 Byggeaffald il deponering 760 590 486 641 584 575 Asbes 148 131 226 173 196 Byggeaffald il genanvendelse 2.070 1.932 1.523 2.075 1.811 1.888 Dæk 26 11 26 36 49 36 Elekronikaffald 57 137 146 154 139 124 Farlig affald 46 36 45 51 44 48 Flasker og glas 88 87 75 164 156 149 Haveaffald 2.411 2.901 2.605 3.077 3.051 2.766 Havemøbler 13 18 14 18 0 4 Jern og meal 354 354 449 567 473 477 Kølemøbler 77 55 54 54 62 42 Leere forurene jord 805 705 450 609 699 526 Lyssofrør 1 1 1 1 1 0 Papir og pap 143 140 112 122 108 110 Tøj 0 0 101 92 47 23 I al 9.139 9.147 8.288* 9.851* 8.997 8.849 Tabel 14: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Sorvorde, år 2008-2013. * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Sorvorde 2008 2009 2010 2011 2012 2013 % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse 57 61 61 64 65 63 Forbrænding 26 23 26 21 19 22 Deponi 8 8 7 9 8 9 Jord 9 8 5 6 8 6 I al 100 100 100 100 100 100 Tabel 15: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sorvorde fordel på behandling i procen 2008-2013. Som de fremgår af ovensående abel har genanvendelsesprocenen være på nogenlunde samme niveau igennem årene, med e lille fald i 2013, hvilke bl.a. skyldes e fald i mængden af haveaffald og en signing af de brændbare affald. 2010 2011 2012 2013 Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i år 2011. 23

Søj-, søv-, lugforhold Der er udarbejde en søjredegørelse i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. Der er i 2011 beskreve de eksra akivieer, der er i forbindelse med udvidelsen af drifsiden på helligdage. Søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne, og der afvenes afgørelse fra Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen mh. ansøgning om de ændrede drifsider. Der er ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år 2013 i forbindelse med drifen af Genbrugsplads Sorvorde. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er regisrere en miljøhændelse og 2 arbejdsmiljøhændelser i 2013 på Genbrugspladsen Sorvorde. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sorvorde i år 2013. Genbrugspladsen Nibe Pladsen er bleve udvide og modernisere i 2013. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Nibe 2008-2013. Indleverede mængder 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Nibe Brændbar affald 1.179 997 1.127 1.188 1.102 1.018 Byggeaffald il deponering 783 722 507 575 407 492 Asbes 15 Byggeaffald il genanvendelse 1.152 953 858 1.114 904 964 Dæk 24 20 16 19 0 18 Elekronikaffald 76 104 112 96 90 73 Farlig affald 3 32 38 37 47 32 Flasker og glas 65 68 63 163 119 131 Haveaffald 836 2.246 1.762 2.190 1.893 1.385 Havemøbler 0 0 0 0 2 3 Jern og meal 177 146 126 129 118 200 Leere forurene jord 131 Kølemøbler 0 2 0 0 0 0 Lyssofrør 0 1 1 1 0,4 0,4 Papir og pap 198 109 87 82 73 64 Plasfolie 3 0 0 0 Tøj 0 23 50 44 38 18 I al 4.494 5.422 4.750* 5.636* 4.795 4.552 Tabel 16: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Nibe, år 2008-2013. * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Nibe 2008 2009 2010 2011 2012 2013 % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse 56 67 64 68 67 63 Forbrænding 27 19 25 22 24 23 Deponi 17 13 11 10 8 11 Jord 0 0 0 0 0 7 I al 100 100 100 100 100 100 Tabel 17: Aflevere affald på Genbrugspladsen Nibe fordel på behandling i procen 2008-2013. 24

Genanvendelsesprocenen i 2013 er bl.a. falde pga. a der er aflevere mindre haveaffald. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Nibe har være i 2013 i forbindelse med a den nye plads blev age i brug. Der er enkele ing, der skal følges op på. Søj-, søv-, lugforhold Der er i år 2013 ikke regisrere søv- og lugproblemer på Genbrugspladsen Nibe. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2013 regisrere 4 arbejdsmiljøhændelser og ingen miljøhændelser på Genbrugspladsen Nibe. Klager Der er ikke regisrere klager vedrørende drifen af Genbrugspladsen Nibe i 2013. Genbrugsplads- og Genbrugscener Hou Pladsen er bleve moderniseres i 2013. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Hou inkl. de små genbrugspladser 2008-2013. Indleverede mængder Hou 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Brændbar affald 1.097 771 936 995 894 764 Byggeaffald il deponering 827 653 551 604 557 226 Asbes 8 Byggeaffald il genanvendelse 4.145 2.095 2.016 1.207 1.864 798 Dæk 17 8 24 28 21 15 Elekronikaffald 89 108 92 106 92 69 Farlig affald 42 34 35 27 28 21 Flasker og glas 22 9 34 49 43 35 Haveaffald 3.284 3.295 4.660 5.848 8.491 8.014 Havemøbler 9 12 15 15 14 6 Jern og meal 516 468 392 440 401 206 Kølemøbler 52 38 35 52 31 19 Leere forurene jord 136 320 224 380 224 73 Lyssofrør 1 1 0 1 1 0 Papir og pap 242 142 130 230 124 149 Plasdunke 1 0 0 0 0 0 Tøj 0 12 0 0 15 3 I al 10.482 7.963 9.143* 9.981* 12.799 10.406 Tabel 18: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Hou i perioden 2008-2013. * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Falde af mængden skyldes bl.a. a Genbrugspladsen Gandrup blev age i brug i juni 2013. 25

Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Hou m. fl. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse 79 77 80 79 86 89 Forbrænding 11 11 11 11 8 8 Deponi 8 8 6 6 4 2 Jord 1 4 2 4 2 1 I al 100 100 100 100 100 100 Tabel 19: Aflevere affald på Genbrugspladsen Hou fordel på behandling i procen 2008-2013. Den høje genanvendelsesprocen skyldes primær, a der afleveres sore mængder haveaffald il komposering på Genbrugspladsen Hou. Tidligere blev en sor del af haveaffald i område lave il flis direke ved sommerhusene. Denne ordning blev nedlag. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Hou er bleve gennemfør i år 2013. Der er planlag e opfølgende ilsyn i 2014, da pladsen i 2013 var under ombygning. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou i løbe af år 2013. Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Hændelser Der er regisrere én miljøhændelse og ingen arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Hou. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou. Små genbrugspladser i Hals-område I 2013 blev de fire små genbrugspladser i område lukke. Dee blev gjor samidig med, a den nye genbrugsplads i Gandrup blev åbne. Der har i 2013 være afsluende miljøilsyn på alle de små genbrugspladser. Miljøilsynene konsaerede, a pladserne var afslue efer reglerne. 26

Genbrugspladsen Gandrup Pladsen blev age i brug i juni 2013. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Gandrup i 2013 Indleverede mængder Gandrup 2013 Brændbar affald 382 Byggeaffald il deponering 201 Asbes 83 Byggeaffald il genanvendelse 443 Dæk 6 Elekronikaffald 37 Farlig affald 8 Flasker og glas 29 Haveaffald 168 Havemøbler 0 Jern og meal 138 Kølemøbler 11 Leere forurene jord 0 Lyssofrør 0 Papir og pap 27 Plasdunke 0 Tøj 4 I al 1.537 Tabel 20: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Gandrup i 2013. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Gandrup % fordeling på behandling 2013 % Genanvendelse 55 Forbrænding 27 Deponi 18 Jord 0 I al 100 Tabel 21: Aflevere affald på Genbrugspladsen Gandrup fordel på behandling i procen 2013. 27

Miljøilsyn Der har være miljøilsyn på Genbrugspladsen Gandrup i 2013. Miljøilsyne resulerede i enkele småing, som er bleve afklare. På ilsyne blev de vurdere, a der skal være e ilsyn på genbrugspladsen minds hver 3. år. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup i løbe af år 2013. Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Hændelser Der er regisrere én miljøhændelse og ingen arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Gandrup. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup. Aalborg Forsyning, Renovaions Garageanlæg Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i 2011. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i løbe af år 2013 i forbindelse med drifen garageanlægge/vaskehallen. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af garageanlægge/vaskehallen i 2013. 28

Miljøberening 2013 Aalborg Forsyning, Renovaions forbrug af ressourcer er primær el, vand, varme, papir og diesel. Desuden udledes der spildevand og overfladevand. Flere af Aalborg Forsyning, Renovaions akivieer medfører også søj, søv og lug. En sor del af akivieerne mh. håndering af affald har dog direke beydning for miljøe, ide ændringer i posiiv eller negaiv rening kan have miljømæssig beydning. Derfor holder Aalborg Forsyning, Renovaion åre igennem øje med, a borskaffelse af affald i Aalborg Kommune foregår efer de krav, der er mh. borskaffelse af affald. En måde a få overblikke på er, a der årlig udarbejdes saisik mh. affaldssrømmen i kommunen, jf. skema 2 (se bages i afsnie). Affalds- og Genbrugscener Rørdal er beskreve i e afsni for sig selv. Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m. Der har være omkring 150 ansae i 2013. Derudover er der i adminisraionen ansa vikarer, som midleridig hjælpere il eksra opgaver. El, vand og varme m.m. er de væsenligse forbrug ved alle Aalborg Forsyning, Renovaions fase anlæg. Forbruge af varme, vand og el fordeler sig på følgende måde (af skema 1 og 1a bages i afsnie fremgår de samlede forbrug for alle Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg). Varmeforbrug 8.000 Varmeforbrug 2003-2013 7.000 6.000 m3 5.000 4.000 3.000 2.000 Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen 1.000 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 5: Forbrug af varme på Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg 2003-2013 Der har være en sor signing af varme i værksede/vaskehallen. De høje forbrug skyldes, a der har være fejl i en venil i varmesyringssyseme. Denne fejl er nu bleve ree, og de forvenes a forbruge igen falder i 2014. De sore forbrug af varme i adminisraionen i 2012 ilskrives ombygningen, som sandsynligvis var skyld i en del varmespild. Derudover er areale af adminisraionsbygningen bleve fordoble i 2013. 29

Vandforbrug Vandforbrug 2003-2013 m3 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou Små genbrugspladser Figur 6: Forbrug af vand ved Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg 2003-2013 Vandforbruge er sege lid på værksede og i vaskehallen. Signingen her ilskrives den øgede akivie i forbindelse med vask af biler og conainere. I adminisraionen har vandmængden ligeledes være sigende, hvilke skyldes a der i forbindelse med ilbygningen blev eablere flere bademuligheder og flere oileer. Der skal i 2014 undersøges nærmere hvad signingen hel præcis skyldes. Toppen i 2008 i adminisraionsbygningen skyldes en læk i forbindelse med illedning af vand il springvande. De sore vandforbrug på Rørdal i 2005 og 2007 skyldes ligeledes en læk i vandledninger. 30

Elforbrug Elforbrug 2003-2013 90.000 kwh 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou små genbrugspladser Nibe Figur 7: Forbrug af el ved Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg 2003-2013 Elforbruge er generel falde, dog med undagelse i adminisraion, hvor de er sege en del. Signingen undersøges nærmere i 2014, men vurderes umiddelbar a skyldes ilbygningen af adminisraionsbygningen med venilaion og flere elekroniske insallaioner. Falde af el i forbindelse med værksede/vaskehallen skyldes, a der er sa en sopper for auomaisk moorvarme fra kl. 3 om naen. Moorvarmen syres nu via udeemperauren, så moorvarmen førs slår il, når der er 3 grader eller herunder. Energispareindsas Aalborg Forsyning, Renovaion har er mål om a reducere energi-forbruge il el og opvarmning med minimum 2 % pr. år. Aalborg Forsyning, Renovaion har udarbejde nøgleal for varme/m 2 og elforbrug/m 2 med udgangspunke i 2008: 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Opvarmning m 3 /m 2 1,7 m 3 /m 2 2,0 m 3 /m 2 2,4 m 3 /m 2 2,1 m 3 /m 2 3,3 m 3 /m 2 3,0 m 3 /m 2 El kwh/m 2 72,0 kwh/m 2 88,0 kwh/m 2 91,2 kwh/m 2 98,3 kwh/m 2 90,3 kwh/m 2 71,5 kwh/m 2 Tabel 22: Opgørelse over forbrug af varme/m 2 og el/m 2. Forbruge il opvarmning af Aalborg Forsyning, Renovaions lokaler er sege en del, hvilke skyldes a adminisraionsbygningen er bleve dobbel så sor. Derudover har der være fejl på varmesyringssyseme ved værksede/vaskehallerne. I 2008 sae Aalborg Forsyning, Renovaion e mål om a spare 2 % på varme og el frem il 2011. Dee mål er ikke nåe, hvilke skyldes, a der siden 2008 og frem il 2013 har være en del byggeprojeker hos Renovaion. Adminisraionsbygningen er bleve dobbel så sor, genbrugspladserne Nibe og Hou er bleve modernisere og der er bleve lave en ny genbrugsplads i Gandrup. Førs fra 2014 er alle byggeprojeker afslue, og allene herfra vil danne grundlag for de fakiske forbrug. 31

Der har dog igennem iden hele iden være fokus på forbrug af vand, varme og el, således a evenuel usædvanlig høj forbrug kunne konsaeres hurig, og således a der kunne sæes ind mh. a finde grunden il dee høje forbrug. Der er gennemfør flere ilag for a spare på forbruge. Der er bl.a. : Udpege én ansvarlig for alle anlæg, som aflæser og holder øje med forbruge. Fokus på brug af moorvarme. Moorvarmen syres nu alle seder via udeemperauren. Insallaion af LED-lys på genbrugspladser. Der er insallere LED-lys på Genbrugspladsen Over Kære og Genbrugspladsen Sundsholmen. Der insalleres LED-lys i 2014 på Genbrugspladsen 2014. Der er opa flere målere, således a forbruge kan afdækkes for e besem område. Værksede, vaskehallerne og adminisraionen gennemgås mh. forbrug af vand, varme og el i 2014. Energicenre hjælper med denne opgave. Biler og forbrug af diesel og benzin Aalborg Forsyning, Renovaions maskinpark i 2013 omfaede lasbiler, kassebiler, servicebiler, en værksedsbil og diverse enreprenørmaeriel, som alle har e dieselforbrug. Aalborg Forsyning, Renovaion udskifer løbende den ældse del af vognparken. Ved nyanskaffelser af lasvogne sikres de, a vognene som minimum er udsyre med EU5-moorer. lier 620.000 600.000 580.000 560.000 540.000 520.000 Dieselforbrug 2009-2013 500.000 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 8: Dieselforbruge for Aalborg Forsyning, Renovaions biler 2009-2013 Fordelingen af dieselforbruge på de enkele ankanlæg kan ses i skema 1a bages i afsnie. Falde i dieselforbruge skal ses som en raionaliseringsgevins ved opimering af indsamlingsruerne, bedre biler sam medarbejdernes bevidshed om miljørigig kørsel ved brug af f. eks. sms Fuel og Dynaflee. I år 2013 er der kør omkring 1.000.000 km (i dee al er der dog ikke medregne al inern ranspor af alle maskiner på genbrugspladserne), og der er bleve brug omkring 550.000 lier diesel. Aalborg Forsyning, Renovaion udleder på e år omkring 800 CO 2 fra lasbilerne (ITD online beregningsmodel). Mængden af de årlige CO 2 svarer il 80 personers årlige forbrug, hvis de forudsæes, a hver person gennemsnilig udleder 10 CO 2 pr. år. Mængden af CO 2 fra lasbilerne er falde med ca. 200 CO 2 siden 2008, selv om der er indkøb flere køreøjer. Falde skyldes, a nogle af de ældre køreøjer er udgåe, og a der er anskaffe nye køreøjer, som udleder mindre CO 2. Afledning af spildevand og overfladevand Mængden af spildevand svarer il vandforbruge. 32

Afledning af overfladevand sker efer vilkår i gældende miljøgodkendelser. Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen har dog i forbindelse med de senese miljøilsyn og ændringer i eksiserende miljøgodkendelse på kommunens genbrugspladser sa fokus på afledning af overfladevand. Aalborg Forsyning, Renovaion vil derfor i fremiden vurdere behov for rensning af overfladevand. Miljø- og arbejdsmiljøhændelser Der er i 2013 oal regisrere 25 miljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde: Anal miljøhændelser 10 8 6 4 2 0 Saisik på miljøhændelser 2013 Afvise læs Rærup Genbrugspladser Oliespild - egne biler Rørdal Rørdal-jord Transpor af affald Figur 9: Regisrerede miljøhændelser i 2013 fordel på de områder, hvor hændelserne skee. Hændelserne er primær fejlsoreringer, fejlregisreringer og oliespild. Hovedparen af miljøhændelserne er behandle og afslue. Der er i 2013 oal regisrere 35 arbejdsmiljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde: Anal arbejdsmiljøhændelser 14 12 10 8 6 4 2 0 Saisik på arbejdsmiljøhændelser 2013 Figur 10: Regisrerede arbejdsmiljøhændelser i 2013 fordel på de områder, hvor hændelserne skee. Hændelserne sker primær på genbrugspladserne og i forbindelse med ranspor af affald, og de er primær faldskader, forvridninger, brilleskader og slag fra maeriel. Sørsedelen af arbejdsmiljøhændelserne er behandle og afslue. 33

Henvendelser fra kunder Henvendelser på dagrenovaion I år 2013 er modage 3.098 henvendelser fra kunder mh. dagrenovaion. Analle af henvendelser er falde med 24 % fra 2012. De ses speciel i disrik 3 og 6. Henvendelse/ømningesenhed Henvendelser pr. ømningsenhed 2009-2013 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 11: Henvendelser pr. ømningsenhed fordel på disriker 2009-2013 Disrik 001 Disrik 002 Disrik 003 Disrik 004 Disrik 005 Disrik 006 Disrik 007 De fremgår af figuren, a analle af henvendelser pr. ømningsenhed ligger laves i disrik 1, som er de område, Renovaion selv kører i. De ses i øvrig også af kurven, a Renovaion har haf en mege hård viner i 2010, hvor analle af henvendelser lå 30 % over gennemsnie. I de følgende ses anal henvendelser pr. måned i år 2013 sammen hold med gennemsnie for henvendelser år 2008-2013. Anal henvendelser 800 600 400 200 0 Henvendelser 2013 sammenhold med gennemsnie for henvendelser 2008-2012 for alle disriker Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oc Nov Dec 2013 Gennemsni 2008-2012 Figur 12: Henvendelser 2013 fordel over åre sammenhold med gennemsnilige henvendelser 2008-2012. Der ses ydelig i ovensående figur, a analle af henvendelser siger i ak med a der er viner vejr. Derudover kan de også ses, a der sker en mindre signing i forbindelse med e vognmandsskif som ypisk ligger i okober, og når ferieafløsere sarer i juni. 34

Henvendelser i AT-eam For a sikre, a alle regler vedr. affaldsbeholdere (anbringelse, kapacie osv.) og ranspor- og kørevej overholdes, er fem medarbejdere il daglig beskæfige med a vurdere på disse forhold, og om de overholdes i forhold il de kommunale regulaiver. I 2013 kom der omkring 1.500 sager ind, hvoraf de 755 er lukke pr. 1. januar 2014. Resen, 794 sager er sadig under behandling. Grunden il a analle af sager under behandling er så høj, er fordi disrik 5 blev sysemaisk gennemgåe i sluningen af 2013. Alle adresser er bleve besøg med henblik på a få forholdene brag i orden, hvilke har affød ca. 600 AT-sager. Desuden er der bleve lukke 230 sager i syseme, som er fra før 2013. Der er sadig 23 sager fra før 2013, som ikke er afslue. Andre henvendelser Der er også daglig en del henvendelser mh. papir/pap, heneordning, besillerordning og de andre ordninger. Disse henvendelser regisreres på nuværende idspunk ikke i nogen sysemer. Akindsigssager og pressen I 2013 har pressen i flere ilfælde ønske udvide akindsig i flere sager, dels omkring jordflyning fra flere lokalieer i kommunen, dels omkring en genbrugsplads. Dee har beyde, a Renovaion har måe afsæe beydelige medarbejderressourcer il a besvare pressen, da der i vid omfang har være ale om hisoriske daa. Alle sager er bleve behandle og afslue. I forbindelse med dee arbejde har Renovaion udvis en usædvanlig god syrke og robushed. 35

Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Målal Meode 1 Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2013 Anal ansae 2 M/NRB anal 125,9 142 149 149,5 144 150 150 Lokaler 3 M/NRB m 2 3.054 3.323 3.323 3.323 3.956 4.645 4.160 Papirforbrug M/OTH 1.000 sk. 200 200 200 200 200 200 200 El M/NRB 1.000 kwh 221 293 303 327 357 332 300 Fjernvarme M/NRB m 3 5.203 6.792 8.003 7.563 13.005 13.793 12.000 - graddag korrigere B/PER m 3 5.531 6.731 6.997 8.094 13.045 14.137 - Gas m 3 1.145 850 1.252 1.115 1.223 2.155 2.000 Vand M/NRB m 3 1.727 1.764 1.371 1.666 1.634 1.827 2.000 Anal lasbiler 4 M/OTH anal 43 46 46 48 47 43 45 Anal servicebiler M/OTH anal 5 5 6 7 6 6 6 - køre kilomeer 6 M/OTH km 903.000 973.000 998.000 1.073.867 965.462 996.677 975.000 - brændsof M/OTH 1.000 lr. 490 543 556 604 573 550 600 - smøreolie M/OTH lier 2.653 2.477 2.500 5 2.500 5 2.500 5 2.500 5 3.000 Noe 1: Se forklaring forres i de grønne regnskab. Noe 2: Inklusiv Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Noe 3: Lokaler omfaer konor, mandskabsbygninger og olie- og kemikaliehaller. Noe 4: 43 lasbiler med 13 sk. med EU-3, 10 sk. EU-4, 18 sk. EU-5 og 2 kassebiler Noe 5: Skønne. Noe 6: I opgørelsen er der ikke medage den inerne ranspor af sore maskiner. Km er kun regisrere på lasbilerne. Regisreringen er dog behæfe med en usikkerhed, bl.a. er inern ranspor af diverse maskiner ikke medregne i køre km, men dieselforbruge er med. Derfor viser køre km kun en endens. Skema 1a: Forbrug på de enkele lokalieer Varme m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Adminisraion 1.911 1.852 2.000 2.103 2.036 6.728 2.769 Værksed/hal 1.529 1.131 1.532 2.131 1.725 2.755 7.025 Genbrugspladsen Sundsholmen 2.127 1.891 2.750 3.365 2.866 3.200 3.719 Genbrugspladsen Over Kære 438 329 510 404 317 322 280 I al m 3 6.005 5.203 6.792 8.003 6.944 13.005 13.793 Vand - m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Adminisraion 606 740 560 356 392 291 422 Springvand 15 59 72 16 21 Værksed/hal 238 185 192 275 472 601 628 Genbrugspladsen Sundsholmen 245 356 644 374 359 370 322 Genbrugspladsen Sundholmen brønd 0 0 0 0 127 0 0 Genbrugspladsen Over Kære 117 136 160 106 87 115 117 Affalds- og Genbrugscener Rørdal 323 67 74 39 57 71 51 Genbrugspladsen Hou 25 25 47 51 0 72 94 Genbrugspladsen Gandrup 68* Genbrugspladsen Sorvorde 10 135 49 86 0 54 66 Genbrugspladsen Nibe 27 Genbrugspladsen Veser Hassing 12 2 1 1 15 2 0 Genbrugspladsen Ulsed 10 1 2 9 12 4 0 Genbrugspladsen Hals 18 80 20 15 73 38 11 I al m 3 1.604 1.727 1.764 1.371 1.666 1.634 1.827 *Ny insallaion 36

Gas 2007 m 3 2008 m 3 2009 m 3 2010 m 3 2011 m 3 2012 m 3 2013 m 3 Genbrugspladsen Sorvorde 1.150 1.145 850 1.252 1.115 1.223 1.223 Genbrugspladsen Gandrup 852 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 El- kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh Adminisraion 26.242 28.019 29.570 30.563 35.089 53.187 66.019 Værksed/hal 20.079 37.304 51.279 83.846 78.272 72.462 58.212 Genbrugspladsen Sundsholmen 35.750 38.870 69.670 54.510 61.890 63.910 59.830 Genbrugspladsen Sundholmen brønd 211 116 147 150 239 227 177 Genbrugspladsen Over Kære 44.649 55.619 57.137 45.944 55.516 58.682 44.928 Rørdal nr. 88097 25.441 23.144 25.198 22.326 23.640 24.000 21.854 Rørdal nr. 73353 værksed 1.870 4.781 4.820 4.020 3.810 Genbrugspladsen Hou 19.552 21.156 28.144 25.903 27.317 25.766 14.791 Genbrugspladsen Gandrup 12.376 Genbrugspladsen Sorvorde 10.776 8.591 7.382 12.941 14.686 17.253 19.000 Genbrugspladsen Nibe 7.020 10.000 8.535 12.774 21.272 13.676 Genbrugspladsen Veser Hassing* 1.120 2.462 4.237 4.826 4.369 5.700 6.847 Genbrugspladsen Ulsed* 4.400 3.015 2.606 1.765 1.501 3.952 0 Genbrugspladsen Hals* 6.400 5.031 5.985 7.074 6.648 6.888 10.841 I al kwh 194.620 230.347 293.225 303.164 326.761 357.319 332.361 *Disse pladser blev lukke i juni 2013. 2009 2010 2011 2012 2013 Forbrug diesel lier lier lier lier lier Tank garageanlæg/dieselbiler 447.973 450.320 436.461 419.402 394.953 Servicebiler benzin 614 621 296 0 0 Servicebiler diesel 1.326 1.819 2.917 2.194 2.098 Værksedsbil 1.225 1.750 1.093 1.527 844 Elbil 17 18 0 0 0 Vaskehal 1.209 1.982 2.225 2.280 1.598 Nibe 1 1 26.033 20.553 22.512 Hou 21.341 28.778 31.795 15.722 8.080 4 Ny genbrugsplads Gandrup 16.975 Sorvorde 24.717 26.594 30.245 28.814 30.692 Sundsholmen 8.095 1 7.216 2 29.816 26.394 22.853 Rørdal 35.786 36.833 42.502 55.783 3 41.181 I al 542.303 555.930 603.383 572.669 541.786 1. Fra 2011 køre Renovaion selv fra Genbrugspladsen Nibe. Tidligere blev denne opgave udfør af en priva vognmand. 2. I 2011 fik genbrugspladsen deres egen gummiged. Tidligere køre gummigeden fra Over Kære il Sundsholmen. Diselforbruge fra den dele gummiged blev regisre både under Tankanlæg/dieselbiler og under Sundsholmen 3. I 2012 modag Rørdal en del mere jord, hvilke krævede eksra maskinid og mere dieselforbrug. 4. Indil 2012 havde Hou e ank, hvor lasbilerne og maskinerne kunne anke. Denne blev sløjfe i 2012. Fra 2012 er der anke diesel ved en anksaion i nærheden eller ved ankanlægge Over Bækken 2. 37

Skema 2: Husholdningsaffald fordel på behandling 2008 2009 2010 2011 2012 2013 % % % % % % % Genanvendelse 54.121 39 53.888 41 50.249 40 57.890 44 60.281 46 56.384 44 46 Forbrænding 75.067 54 70.366 53 67.933 55 66.206 51 64.829 49 65.579 51 49 Deponering 8.266 6 8.114 6 6.219 5 6.976 5 6.632 5 6.773 5 5 I al 137.454 100 132.367 100 124.400 100 131.071 100 131.742 100 128.736 100 100 Mål 2014 38

Affalds- og Genbrugscener Rørdal Affalds- og Genbrugscener Rørdal Rørdalsvej 111 9220 Aalborg Ø Telefon 9815 3498 Telefax 9911 7276 P-nr. 1.013.783.574 Beskrivelse af Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer foregår på e areal på ca. 32 ha. Areale er leje af Aalborg Porland A/S, som selv driver en fyldplads, der grænser op il Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal medfører, a der eableres en bakkeø med e samle volumen på 2.300.000 m 3 jord- og fyldpladsaffald. De færdigopfylde areal kommer op i en højde på ca. 18 m over erræn. Resvolumen for hele pladsen er bleve opmål i sepember 2013 il 824.980 m 3, og resvolumen pr. 31. december 2013 er beregne il 779.901 m 3. Jordmængderne, der deponeres er falde, da der i 2013 blev soppe for ilførsel af ler og krid. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal forvenes a blive afslue om ca. 4 år. Affalds- og Genbrugscener Rørdal er eablere på en gammel losseplads, som er regisrere som affaldsdepo i henhold il den idligere affaldsdepolov. Der er ikke eablere membran eller perkolaopsamling. Anlægge ligger kysnær med grundvandssrømning mod Limfjorden, og der er ingen drikkevandsineresser i område, se mere under Grundvand og Limfjorden. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal modages der jord og affald il deponering og behandling på følgende behandlingsanlæg og depoer: Fyldplads Renjordsdepo To specialdepoer for leere forurene jord Soreringsplads for jord. 39

Desuden drives de e komposeringsanlæg for have- og parkaffald. Komposering vareages af eksern enreprenør, mens øvrige akivieer udføres af Aalborg Forsyning, Renovaion med egne enreprenørmaskiner. Have- og parkaffalde kommer fra virksomheder (privae og offenlige) sam kommunale genbrugspladser. Fyldpladsaffalde kommer primær fra de kommunale genbrugspladser. Der deponeres kun affald og jord på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, som ikke forvenes a give anledning il udvaskning af forurenende soffer il grundvande og Limfjorden, jf. afsni om grundvand og Limfjorden. Anlægsklassificering I mars 2011 blev Affalds- og Genbrugscener Rørdal anlægsklassificere af Miljøsyrelsen Århus som e anlæg il mineralsk affald MA1. Miljøgodkendelse og andre illadelser Hovedakivieen på anlægge er omfae af Godkendelsesbekendgørelsens lisepunk K105(i). Biakivie på anlægge er omfae af godkendelse K 214. Miljøgodkendelse af den 12. december 2006 med illæg den 11. juni 2008. Tilladelse af den 29. januar 2008 il a anvende vand fra sø il overrisling af veje i ørre perioder frem il den 1. februar 2018. Dispensaion af den 18. januar 2007 fra lokalplan 08-036 vedrørende eablering af volde. Miljømyndighed Miljøsyrelsen Århus er ilsynsmyndighed. Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen er godkendelsesmyndighed. Grøn regnskab Ifølge Bekendgørelse nr. 210 af 3. mars 2010 er der plig il a udarbejde grøn regnskab for Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljø- og arbejdsmiljø Affalds- og Genbrugscener Rørdal følger Aalborg Forsyning, Renovaions generelle poliik mh. miljø og arbejdsmiljø. Miljøarbejde generel Affalds- og Genbrugscener Rørdal er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Med henblik på a sikre kvalieen i arbejde på anlægge, herunder også a sikre en høj miljøsandard, er der udarbejde en drifsinsruks, som opdaeres løbende, dog minds en gang om åre. 40

Saus 2013 og nye iniiaiver 2014 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Resvolumen for de forskellige områder Reskapacie for Affalds- og Genbrugscener Rørdal forskellige områder ses i følgende: Område Beregne resvolumen 2012 m 3 Opmål resvolumen sepember 2013 m 3 Beregne resvolumen 31.12.2013 m 3 Fyldplads 131.800 126.230 125.405 Ren jord 300.550 154.950 134.563 Specialdepo 1 + 2 604.590 447.090 423.873 Resområde (kompos, karering osv.) 96.060 96.710 96.710 I al 1.133.000 824.980 779.901 Tabel 23: Resvolumen for de forskellige områder på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2012-2013 Fyldpladsen: I 2013 blev der i al ilfør 4.379 on il fyldpladsen. De skønnes, a der årlig ilføres omkring 5.000 (ca. 2.800 m 3 ) affald il fyldpladsen. Hvis de forudsæes, a område forsa skal bruges il fyldpladsaffald, så vil leveiden her være omkring 44 år. Ren jord: I 2013 blev der ilfør 108.194 on ren jord. Tilførslen af ren jord forvenes a falde, da der arbejdes på a få de genanvend i forskellige projeker. Den årlige ilførsel vurderes a falde il omkring 100.000 (ca. 60.000 m 3 ), og resleveiden vil dermed være omkring 2 år. Specialdepo 1 og 2: I 2013 blev der ilfør 235.785 on jord il specialdepoe. Tilførsel af jord il specialdepoe er sege lid. Der forvenes også fremover a blive ilfør ca. 200.000 (ca. 110.000 m 3 ), således a leveiden af område vil være omkring 5 år. Derudover skal der være ca. 1 m sluafdækning over areale, hvilke yderligere begrænser leveiden. Resområde: Der er e resområde, hvor der bl.a. laves kompos, foregår karering osv. Dee område udgør 96.710 m 3. Resvolumen for hele pladsen blev pr. 31. december 2013 er beregne il 779.901 m 3. Der forvenes e årlig påfyld på ca. 150.000 on, således a deponeringsakivieerne afslues om ca. 4-6 år. Der skal i 2013 ages en vurdering af, hvordan områderne i den reserende leveid fyldes op. Projekleder il syring af jordprojeker I 2013 blev der ansa en projekleder il a age sig af de forskellige jordprojeker i Aalborg Kommen, bl.a.: Ny jorddeponi Der sæes undersøgelser i gang mh. il a finde nye egnede områder il genanvendelse af jord. Der er sa undersøgelser i gang med hensyn il, om Øserådalen ev. kan bruges il genanvendelse af jord. Der er også sa iniiaiver i gang mh. a øge højden på Affalds- og Genbrugscener Rørdal for a øge kapacieen. 41

Genanvendelse af ren jord For a mindske forbrug af jomfruelige råsoffer undersøges de, om de rene jord, kan bruges il forskellige genanvendelsesprojeker. Der er p.. send en forespørgsel il Miljøsyrelsen. Ler og krid Ler og krid er problemaisk a modage på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, da dee hindrer opbygning af deponie og gør inerne veje mege fedede. De har give mange problemer, og der er derfor age besluning om, a der i 2013 lukkes for modagelse af ler og krid. Dee ilag har være med il a reducere den mængde jord, der ilføres anlægge. Kompos En sor del af den kompos, der produceres, bruges il afdækning på anlægge. Derudover laves der flis, som sælges videre som biobrændsel. Denne del sørger komposenreprenøren for. Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Husholdningerne har mulighed for a aflevere haveaffald og byggeaffald sam jord. I de følgende ses, hvor mange husholdninger der har benye sig af ilbudde 2011, 2012 og 2013: 500 Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2013 400 Anal aflæsninger 300 200 100 0 jan feb mars april maj juni juli aug sep ok nov dec Figur 13: Husholdningernes aflæsninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2011, 2012 og 2013. 2011 2012 2013 Al i al har omkring 2.000 hussande aflevere affald på Affalds- og Genbrugscener Rørdal i 2013. Følgende mængder blev aflevere: Affaldsype 2012 Mængde 2013 Mængde Fyldplads 1 25 Haveaffald 418 398 Jord 44 349 Leere forurene jord 384 186 I al 847 958 Tabel 24: Mængder husholdninger har aflevere direke på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Husholdningerne ville almindeligvis have aflevere ovensående affald på en af kommunens genbrugspladser. Herfra ville Aalborg Forsyning, Renovaion ransporere affalde med en lasbil il Rørdal. Der er således en sor besparelse mh. arbejdsid og dieselforbrug, når borgerne kører direke il Rørdal. Der kan gennemsnilig være 7 pr. læs på en lasbil. Med en oalmængde på ca. 900, spares der læsning og kørsel af ca. 125 lasbiler. Der er ikke age højde for e husholdningernes forbrug il benzin eller diesel ved a køre flere km for a aflevere deres affald. 42

Forbrug af el Der har i 2012 og 2013 være fokus på a reducere elforbruge på Rørdals værksed. Derfor blev der insallere e aircondiionanlæg på værksede. Dee ilag har resulere i en besparelse på knap 1.000 kwh siden 2011. Tilage virkede således efer hensigen. Miljøberening 2013 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Til drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal benyes forskellige drifsmidler og energi, herunder primær el, vand og diesel, jf. skema 1 (bages i afsnie). Derudover medfører drifen søj og søv. De væsenligse miljøpåvirkninger, der er forbunde med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er en evenuel udvaskning af forurenende soffer fra affald og jord, da der ikke er membran og perkolaopsamling på anlægge, jf. skema 3 og skema 4 (bages i afsnie). Personale, bygninger og kørsel For a kunne vareage de skærpede krav, der er il drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er der ansa 5 medarbejdere på anlægge. Der bruges primær el i mandskabsbygningerne il bl.a. opvarmning og il udendørs belysning. Vand anvendes il vask af enreprenørmaskiner og i mandskabsbygningerne. Diesel anvendes il enreprenørmaskinerne på anlægge. På nuværende idspunk er der følgende maskiner: Gummiged, gravemaskine, dozer, dumper og rakor. Derudover er der en lille errænbil, som bl.a. bruges i forbindelse med prøveagning af jord. Dieselforbruge i år 2013 er falde, hvilke skyldes a mængderne af jord, der ilføres anlægge, er bleve reducere i 2013. Modagne mængder Af nedensående figur fremgår mængden af jord, som er modage på anlægge. I skema 2 bages i afsnie kan der ses al over modage mængde 2002-2013. 43

on 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Tilfør jord il Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2002-2013 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Jord ilfør i al Specialdepo for jord Renjorddepo Figur 14: Jordmængder, som er ilfør Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2002-2012 Mængden af modage jord er falde med 88 % siden 2012, og mængden af leere forurene jord il specialdepoe er falde med 58 % siden 2012, hvilke skyldes forskellige ilag med a omdirigere ren jord il andre projeker, og a der i 2013 blev lukke for modagelse af ler og krid. Tilføre mænger il fyldpladsen er udelukkende fra genbrugspladserne og ser ud som følger: on 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Tilfør fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2002-2013 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 15: Tilføre mængder il fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2002-2013 Der ilføres fliser, klinker, glasere egl og blandede læs fra genbrugspladserne i kommunen. De ilføre mængder il fyldpladsen er sege 10 % fra 2012 il 2013. Tilfør haveaffald il komposanlægge ses i følgende: on 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Tilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2002-2013 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 16: Haveaffald der er ilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2002-2013. 44

Søj, søv og lug Der er lave søjberegninger for anlægge, og herefer er anlægge indree, og drifen af anlægge ilreelag således, a søjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Søvproblemer afhjælpes i ørre perioder med bl.a. vanding. Spildevand: Der fremkommer spildevand fra mandskabsfacilieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Spildevande herfra nedsives. Der er en mindre bygning, som idligere blev brug som mandskabsbygning. Denne bygning bruges nu af komposenreprenøren. Spildevande herfra opsamles i ank og borskaffes eferfølgende il renseanlæg. Overfladevand Der foreages ikke opsamling og afledning af overfladevand. Limfjorden For a sikre, a Affalds- og Genbrugscener Rørdal hverken forurener grundvande eller Limfjorden, silles der en række krav mh. egenkonrol. Der skal laves en pejling af alle boringer, hvor grundvandes srømningsrening vurderes, og der skal laves en grundvands-moniering. Vandprøver fra monieringen analyseres halvårlig svarende il en sandardmoniering, og hver 5. år foreages en udvide moniering. Beliggenhed af boringerne fremgår af oversigskore over pladsen. Figur 17: Eablerede boringer på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 45

Grundvande under Affalds- og Genbrugscener Rørdal analyseres for forurenende soffer, som er på EPER-lisen, hvilke er EU-kommissionens regiser over forurenende soffer. Der er gennemfør monieringer af grundvande på følgende idspunker: Udvide moniering: Sepember 2007 Sepember 2012 Sandardmoniering: - Mars og sepember 2008, 2009, 2010, 2013 - Juli og okober 2011 Analyseresulaerne af sandardmonieringen fremgår af skema 3 bages i afsnie, og analyseresulae af den udvidede moniering fremgår af skema 4 bages i afsnie. Den maksimale illadelige koncenraion, som er anfør i skema 3 og skema 4, er korrigere for forynding ved udsivning i Limfjorden. Boringerne AK1, AK2 og AK3 ligger opsrøms, mens AK5, AK6 og B1 ligger nedsrøms. Der er vivl om, hvordan AK4 og AK7 ligger. Usikkerheden vurderes imidlerid ikke kriisk for olkning af monieringsresulaerne, og eablering af yderligere pejleboringer anses således ikke for påkræve. I 2011 blev der beslue a B1 og B2 boringerne skal være en del af analyseprogramme. (Boringerne B1 og B2 blev egenlig eablere med henblik på a faslægge mindre konservaive ransporparamere så der kunne udføres en mere præcis JAGG-beregning af den poenielle udsivning il Limfjorden). Boring B2 blev dog ødelag af landbrugsmaskiner og er førs bleve en del af monieringsprogramme i 2013. Monieringsprogrammer fra 2013 viser, a der med undagelse af krom og sandsynligvis bly ikke synes a være nogen sammenhæng imellem variaionerne i ungmealindhold i grundvand og perkolabelasningen. Samle er den ev. belasning med ungmealler så ringe, a de vurderes, a den ikke indebærer en risiko for Limfjorden. Benzen findes sporadisk i uproblemaiske koncenraioner, mens nafalen eller benzen(a)pyren er aldrig deekere i monieringsboringerne. Analyseresulaerne indikerer perkolapåvirkning i AK5 (sabil), AK6 (le afagende), AK7 (le afagende), B1 (svag sigende) og B2 (sabil). Påvirkningen ligger dog lang under den maksimale illadelige koncenraion. De skal bemærkes, a der ikke findes drikkevandsineresser i område, og a de derfor udelukkende er udledningskravene il Limfjorden, som skal overholdes. Målingen/beregningen giver ikke anledning il a ro, a der fra jord og affald udvaskes forurenende soffer, der vil medføre forurening af Limfjorden. Med henblik på a forebygge, a der modages jord og affald, der kan forurene grundvand og Limfjorden, udføres der også løbende en effekiv visuel konrol af affald og jord, der modages på anlægge, dels ved indvejningen og dels ved aflæsningen. Såfrem e læs ikke opfylder kvalieskravene, anvises der il ande anlæg, eller der laves evenuel en forsorering på anlægge. Endvidere foreages der analysedokumenaion på vejjord og jord i øvrig, der ikke med analyser er dokumenere ilsrækkelig, når jorden modages. 46

Hændelser I 2013 blev der regisrere 1 miljøhændelser og 1 arbejdsmiljøhændelse på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljøhændelsen var en fejlregisrering af jord. Derudover er der regisrere nogle fejllæs il fyldpladsen fra genbrugspladserne. Læssene blev sorere, og urenhederne blev fjerne, inden affalde blev deponere på fyldpladsen. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på anlægge har være i 2011. Klager Der er ikke modage klager i 2013 i forbindelse med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 47

Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Meode 1 Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Målal 2013 Anal ansae M/NRB anal 3 3 4 4 5 5 5 5 5 Lokaler M/NRB m 2 77 107 107 107 107 107 107 107 107 Papirforbrug M/OTH 1.000 sk. 6 8 10 10 10 10 10 10 10 El M/NRB 1.000 kwh 30 26 23 27 27 28 28 26 28 Vand M/NRB m 3 115 323 67 74 39 87 71 51 75 Anal enreprenørmask. M/OTH anal 3 4 4 4 5 5 5 5 5 Dieselforbrug M/OTH l 23.497 27.064 31.971 35.786 36.833 42.502 55.783 41.181 56.000 Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Skema 2: Modagne mængder Meode 1 Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Målal 2013 Komposanlægge ilfør M/NRB 23.315 27.277 27.253 28.665 23.273 28.346 28.442 27.185 30.000 Fyldpladsen, ilfør M/NRB 6.612 6.196 5.626 4.824 4.656 5.104 3.935 4.379 5.000 Renjorddepo, ilfør M/NRB 29.799 28.765 47.019 72.641 71.740 120.378 203.646 108.194 120.000 Specialdepo for jord, ilfør M/NRB 154.064 189.057 176.400 145.470 154.140 162.107 194.682 123.211 160.000 Soreringsplads for affald, ilfør M/NRB 399 497 465 524 428 93 53 37 100 I al, ilfør M/NRB 214.189 251.792 256.763 252.124 254.237 316.029 430.758 263.008 320.000 Soreringsplads for affald, frafør M/NRB 399 497 465 524 525 73 20 47 100 Komposanlægge, frafør M/NRB 15.995 18.955 27.253 17.253 2.989 2 7.600 2 9.457 2 9.360 2 10.000 2 Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Noe 2: Mængden er den mængde, der laves il bioflis, den mængde der ilføres genbrugspladserne og kompos il landbrug. Derudover bruges der en del kompos il afdækning på anlægge. 48

PH Skema 3: Sandard Grundv.- moniering Kondukivie ms/m COD mg/l Benzen µg/l Nafalen µg/l Benz a pyren µg/l Cadmium µg/l Krom, oal µg/l Bly µg/l Kviksølv AK1, 2007 6,9 118 31 <0,03 0,50 0,15 57,0 12,0 5,3 2008 mar 6,9 130 31 <0,04 0,01 0,16 0,19 15,0 10,0 2,6 2008 sep 7,0 120 28 <0,04 <0,03 0,32 0,30 81,0 9,5 2,5 2009 mar AK1 7,0 130 28 <0,04 0,04 0,42 1,60 36,0 11,0 3,8 2009 sep 7,1 130 29 <0,04 0,04 0,35 0,73 0,21 42,0 8,7 1,4 2010 maj 7,0 120 21 <0,04 <0,03 0,14 0,56 38,0 8,9 2,8 2010 ok 7,0 130 35 <0,04 <0,03 0,31 0,49 43,0 6,7 <0,5 2011 juli 7,1 120 19 <0,04 0,069 0,37 1,3 38 5,6 5,2 2011 ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 6,9 7,3 7,2 7,0 120 120 120 120 20 23 23 22 <0,04 0,015 0,017 <0,004 <0,004 AK2, 2007 7,3 93 15 <0,03 2,2 1,1 1,5 2008 mar 7,4 95 15 <0,04 <0,004 0,43 0,10 4,8 1,4 0,7 2008 sep 7,3 93 11 <0,04 0,01 0,07 0,61 12,0 1,4 6,0 2009 mar AK2 7,6 96 17 <0,04 0,15 0,57 2,50 4,3 1,9 16,0 2009 sep 7,6 98 19 <0,04 0,15 0,29 0,88 0,44 8,2 1,8 5,3 2010 maj 7,5 97 12 <0,04 0,10 0,25 1,80 27,0 1,6 7,1 2010 ok 7,5 94 17 <0,04 0,02 0,17 0,38 19,0 0,9 1,0 2011 juli 7,6 85 14 <0,04 0,01 0,14 0,43 31 1,4 3,6 2011 ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 7,4 7,9 7,8 7,7 81 78 74 75 11 12 9,1 16 <0,04 0,031 0,0065 0,13 <0,004 <0,004 AK3, 2007 7,1 105 46 <0,03 <0,1 0,3 0,5 1,4 2008 mar 7,2 110 33 <0,04 <0,004 0,24 0,03 <0,04 0,5 0,5 2008 sep 7,1 100 38 <0,04 <0,004 0,16 0,10 0,06 0,5 2,3 2009 mar AK3 7,1 100 33 <0,04 <0,004 0,13 0,76 0,75 0,5 7,1 2009 sep 7,4 110 37 <0,04 <0,004 0,15 0,58 0,49 0,94 0,6 1,9 2010 maj 7,5 88 22 <0,04 <0,004 0,18 3,30 20,0 0,5 16,0 2010 ok 7,2 110 57 <0,04 0,01 0,29 2,80 4,0 1,7 15,0 2011 juli 7,2 110 73 <0,04 <0,004 0,25 0,51 1,6 0,78 1,6 2011 ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 7 6,9 7,3 7,1 100 110 110 110 50 63 26 54 <0,04 <0,004 <0,004 <0,004 <0,004 0,5 0,25 0,17 0,18 0,098 0,51 0,048 <0,04 0,4 0,23 0,14 0,21 0,51 0,38 0,074 0,044 0,6 3,1 0,11 0,026 0,79 5 5 0,047 µg/l Kobber µg/l 49 44 30 17 6,3 13 2,2 2,8 0,65 <0,040 0,24 1,3 AK4, 2007 7,2 83 40 <0,04 0,02 0,07 0,73 <0,1 0,01 17,0 4,1 5,9 2008 mar 7,3 73 19 <0,04 0,14 0,29 0,15 17,0 3,1 7,9 2008 sep 7,4 91 44 <0,04 0,02 0,21 1,2 3,50 36,0 4,1 22,0 2009 mar AK4 7,4 100 21 <0,04 0,08 0,21 0,10 0,07 26,0 2,2 4,6 2009 sep 7,7 57 24 <0,04 0,05 0,55 0,64 0,59 37,0 1,7 4,2 2010 maj 7,6 46 110 <0,04 0,07 0,52 1,60 16,0 2,8 5,5 2010 ok 7,6 140 47 <0,04 0,05 1,10 0,56 77,0 6,0 12,0 2011 juli 7,3 92 26 <0,04 0,054 0,64 0,27 33 3,3 15 2011 ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 7 7,1 7,5 7,4 99 110 97 78 67 35 20 26 <0,04 0,023 0,035 0,052 <0,004 <0,004 AK5, 2007 7,2 1.600 400 0,17 0,03 4,60 <0,1 0,03 0,4 1,0 1,1 2008 mar 7,1 1.800 480 0,20 <0,004 5,90 0,17 2,8 1,6 28,0 2008 sep 7,0 1.700 310 0,21 0,24 6,00 1,00 0,2 1,7 15,0 2009 mar AK5 7,2 1.700 340 0,23 0,01 6,70 0,06 0,09 0,9 1,7 1,2 2009 sep 7,6 1.800 540 0,17 0,21 6,60 0,83 0,24 28,0 2,1 1,4 2010 maj 7,2 1.800 330 0,16 <0,03 5,00 0,74 2,7 1,8 21,0 2010 ok 7,4 1.700 370 0,14 <0,03 5,40 0,69 1,1 1,4 45,0 2011 juli 7,7 1700 460 0,16 0,0075 6,9 0,7 0,93 1,6 24 2011 ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 7,4 7,1 7,7 7,4 1500 1700 1.700 1700 310 440 340 260 0,085 0,15 0,19 0,17 0,02 0,025 0,018 0,0081 <0,004 0,0049 1,4 1,2 0,37 0,57 5,9 5,1 4,0 5,5 0,26 0,063 0,038 0,070 1,8 0,43 0,12 0,12 0,082 0 0,068 AK6, 2007 7,4 168 120 0,02 <0,03 2,20 0,23 0,05 10,0 2,6 7,5 2008 mar 7,3 210 100 <0,04 <0,004 1,70 0,36 13,0 2,6 1,2 2008 sep 7,1 180 73 <0,04 0,06 1,50 2,10 54,0 5,3 6,4 2009 mar AK6 7,0 260 150 <0,04 0,08 2,40 2,40 0,05 58,o 8,1 9,8 2009 sep 6,6 210 200 <0,04 0,14 3,40 8,90 0,07 61,0 8,3 24,0 2010 maj 7,0 210 130 <0,04 0,014 <0,03 1,20 10,00 0,07 100,0 5,8 22,0 2010 ok 7,0 230 120 <0,04 0,03 2,10 1,80 110,0 4,6 15,0 2011 juli 7,2 210 120 <0,04 0,016 1,9 1,2 60 2,4 15 2011 ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 7 7 7,5 7,5 200 250 210 200 160 120 96 70 <0,04 0,035 0,013 0,17 0,11 <0,004 <0,004 3,4 1,7 1,5 6,5 13 6,6 0,24 32 1,4 0,76 3,7 1,6 3 0,27 1,1 110 77 3,3 Nikkel µg/l 7 6,2 5,5 4,5 1,8 2,3 1,6 1,5 1 0,68 0,45 0,49 3,6 7,1 1,7 1,9 2,4 0,95 0,76 1,2 5,6 3,5 1,0 Zink µg/l 2,9 3,5 2,3 2,8 0,67 16 6,6 3,3 <0,50 3,9 1,2 11 <0,50 1,3 0,98 99 29 <0,5 1,8 40 55 9,6 49

AK7, 2007 7,3 243 230 <0,03 5,20 0,14 0,01 0,3 2,6 2,6 2008 mar 7,4 240 160 <0,04 0,01 2,20 0,40 0,08 0,8 1,9 3,0 2008 sep 7,2 280 190 <0,04 0,01 2,10 0,37 0,4 1,2 1,8 2009 mar AK7 7,4 240 180 <0,04 <0,03 2,20 0,16 0,8 1,5 2,9 2009 sep 7,8 280 190 <0,04 0,01 2,00 0,11 0,36 0,3 1,3 1,1 2010 maj 7,4 280 170 <0,04 0,01 1,80 0,21 0,7 1,6 5,3 2010 ok 7,5 320 220 <0,04 0,05 2,60 0,14 2,7 1,7 1,9 2011 juli 7,6 320 180 <0,04 0,0088 2,4 0,062 0,93 1,3 7,2 2011 ok 7,3 340 190 <0,04 0,0084 3,2 0,26 0,97 2,1 4,8 2012 sep 2013 mar 2013 sep 7,2 7,8 7,6 400 460 490 230 270 340 0,049 0,013 <0,004 <0,004 3,4 0,087 6,5 0,44 0,031 1,2 0,058 1,5 1,4 2,7 1,7 0,44 4,0 73 <0,5 1,9 2011 ok B1 2013 mars 2013 mar 2013 sep 7,1 7,3 7,1 250 200 240 140 65 80 <0,04 0,067 <0,004 <0,004 2,6 0,87 1,2 0,26 0,031 0,20 0,96 1,4 7,7 4 0,44 0,77 2,7 <0,5 2,1 2011 ok B2(1) i sykker 2013 mar 8,0 180 10 <0,004 0,081 5 0,78 0,79 31 2013 sep 7,9 180 7,8 <0,004 0,072 5 0,25 0,35 24 2011 ok B2(2) i sykker 2013 mar 8,0 240 120 0,027 <0,004 2,5 0,18 2,8 5,4 38 2013 sep 7,8 250 130 <0,004 4,2 0,19 0,66 2,9 5,3 Max illadelig konc. * * * 646 323 0,32 808 323 1.809 97 937 2.681 27.778 *Niveau følges Skema 4: Udvide Grundvandsmoniering Sulfa mg/l Calcium mg/l Narium mg/l Kalium mg/l Nirogen oal mg/l Fosfor oal-p mg/l Klorid mg/l Jern mg/l Mangan AK1, 2007 29 120 24 47 1,1 0,57 29 14 1,2 5,5 2012 5,6 190 28 36 3,5 0,34 29 21 1,7 9,3 AK2, 2007 200 130 17 13 0,36 0,38 26 1,4 0,21 4 2012 120 120 17 9,9 0,26 0,037 70 3,3 0,27 5,2 AK3, 2007 190 210 32 12 1,1 0,076 54 10 0,52 15 2012 140 170 39 13 1,6 0,064 65 11 0,52 23 AK4, 2007 38 69 55 11 0,81 0,98 50 17 0,51 9,3 2012 20 120 120 8,4 1,7 1,1 150 7 1,1 14 AK5, 2007 12 130 2.700 110 69 17 3.800 0,01 0,003 96 2012 46 120 3.200 120 57 18 4.700 0,2 <0,005 98 AK6, 2007 44 37 240 35 6,2 2,6 140 7,4 0,47 19 2012 44 290 180 63 15 1,6 190 16 1,7 40 AK7, 2007 100 52 250 220 9,9 1,3 240 1,5 0,11 63 2012 260 210 500 250 14 3,3 450 0,16 0,12 64 Max illadelig koncenraion * * * * * * * * * * *Der er ikke fassa en maksimal koncenraion, niveau følges. mg/l NVOC mg/l 50