Eliteuddannelse i Danmark



Relaterede dokumenter
Arbejdsgruppen vedrørende eliteuddannelser. Modeller for udbud af eliteuddannelser

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Principper for talentudvikling af studerende

Aftaletekst 2. nov Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse

Hvad er en bachelor?

Baggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Ansøgningen er blevet vurderet af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU). Vurderingen er vedlagt som bilag.

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet

Aarhus Universitets Strategi

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Notat om sammenligningsgrundlag

Arbejdsplan DSF 2013 INDLEDNING

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts Aktstykke nr. 102 Folketinget Finansudvalget Aktstk.

område (talentbekendtgørelsen).

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Notat om sammenligningsgrundlag

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Principper for studiestarten

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Nye muligheder til de dygtigste

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade København K. 6.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Godkendelsesbrev. Syddansk Universitet. Godkendelse af ny uddannelse

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Analyse af konsekvenser af i udlandsstipendieordningen at indføre støtte til hele 1-årige kandidatuddannelser

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august Af Kristian Thor Jakobsen

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

MSK Strategi

Erhvervskandidatuddannelser. Kombination af kandidatstudier og beskæftigelse

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Studerende og erhvervsarbejde

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet.

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

- VORES LØSNINGER VORES UDDANNELSER. Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud

Det juridiske Fagstudienævn 5. oktober 2015

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab.

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Til Danske Universiteter. Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift)

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Noter fra 2. faglige strategimøde om samfundsvidenskab, 18. marts Mødeleder professor Peter Munk Christiansen

Transkript:

Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi. En strategi der i høj grad omhandler uddannelse i Danmark og hvordan regeringen mener Danmark kan få uddannelse i verdensklasse. Strategien behandler en række hovedområder herunder universiteter i verdensklasse. I afsnit 7.6 1 tilkendegiver regeringen, at Talentfulde unge skal have de bedste muligheder for at udnytte deres potentiale fuldt ud Der skal etableres elitekandidatuddannelser, så de allerdygtigste studerende kan komme på niveau med de bedste i udlandet I november 2006 indgik regeringen aftale med S, R og DF om hvorledes globaliseringspuljen skulle udmøntes. I forbindelse hermed blev det konkretiseret hvad en eliteuddannelse skulle bestå af på følgende måde: Særligt udvalgte uddannelsesmiljøer skal derfor gives mulighed for at udvikle nye internationale 2-årige eliteuddannelser. Eliteuddannelserne skal indeholde mere komplicerede og omfattende problemstillinger, end der normalt arbejdes med, og være karakteriseret ved forskning på eliteniveau og med høj overgangsfrekvens til ph.d-forløb. Dette politikpapir vil omhandle netop eliteuddannelse og præsentere Danske Studerendes Fællesråds holdninger til dette begreb. Det er af allerstørste vigtighed at der nu og i fremtiden satses kraftigt på uddannelse i Danmark. Uddannelse er en investering og nøglen til et godt samfund. Uddannelse skal tilrettelægges den enkelte studerende således alle får dækket det behov de har. Derfor støtter DSF ideen om studieforløb, der er tilstrækkeligt åbne til at det enkelte forløb kan tilpasses den studerendes ønsker og behov. DSF støtter dog hverken ideen om at splitte de studerende efter evner eller ideen om at give ekstra midler til enkelte uddannelsesforløb. Det er den generelle uddannelseskvalitet, der skal hæves og ikke enkelte uddannelser eller fagelementers kvalitet. DSFs definition af begrebet eliteuddannelse DSF mener at begrebet eliteuddannelse ikke er dækkende for de nævnte tiltag der arbejdes med på uddannelsesområdet. Jævnfør Universitetslovens 2 fra 2003 skal universiteter i dag drive forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau. DSF mener derfor ikke, at der kan tilbydes uddannelse på et højere niveau end hvad der udbydes nu. Derfor er begrebet elite også en 1 Globaliseringsstrategien kan downloades fra http://www.globalisering.dk/page.dsp?area=12 Danske Studerendes Fællesråd Side 1 af 6

forkert etikette til enkelte studerende, når alle studerende på de danske universiteter i forvejen må forventes at modtage eliteuddannelse. DSF så hellere at tiltagene benævnes hvad de er, nemlig uddannelsestilvalg. I det følgende vil begrebet eliteuddannelse dog blive anvendt, da denne term desværre har vundet indpas i debatten. Eksisterende eliteuddannelser Allerede mens ovenstående blev diskuteret i Folketinget udbød en række universiteter i Danmark eliteuddannelser. Blandt andet kan nævnes humanbiologi på Københavns Universitet 2, eliteuddannelser på Aalborg Universitet 3 og Aarhus Universitets 4+4-model med integrerede kandidat- og ph.d.-forløb 4. Fælles for de tre tilbud er blandt andet, at - Der er tale om en kandidatuddannelse eller integration af kandidat- og ph.d.-uddannelse - Der er særlige adgangskriterier for at blive optaget på uddannelsen - Universitetet forventer at de studerende har ekstra faglige ressourcer og viljen til en ekstraordinær arbejdsindsats - Der er ingen interaktion mellem eliteuddannelserne og de ordinære universitetsuddannelser - Alle uddannelser tilbydes på institutioner der også udbyder ordinære universitetsuddannelser I udlandet er billedet et lidt andet. Her findes der institutioner der udelukkende tilbyder eliteuddannelser som det fx ses på Harvard, Cambridge og Oxford. Men også her der særlige adgangskriterier. Mulige modeller For at udforske eliteuddannelsesbegrebet og udvikle modeller for eliteuddannelser nedsatte Universitets- og Bygningsstyrelsen i marts 2007 en arbejdsgruppe med Rektorkollegiet og Danske Studerendes Fællesråd. Arbejdsgruppe har udarbejdet en rapport der præsenterer fem forskellige modeller 5. Det er for Danske Studerendes Fællesråd af største betydning, at en eliteuddannelse ikke bliver et selvstændigt uddannelsesforløb der isolere de elitestuderende fra de ordinære uddannelser. Eliteuddannelse skal bestå af en række tilvalg hvor den enkelte studerende selv vælger og tilrettelægger dens eliteforløb. 2 http://studier.ku.dk/studier_a-z/humanbiologi/ 3 http://studieguide.aau.dk/uddannelser/elite 4 http://www.samfundsvidenskab.au.dk/phdskolen/om/scholar 5 Modeller for udbud af eliteuddannelser, http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/eliteuddannelser-1/elite - endelig rapport.pdf Danske Studerendes Fællesråd Side 2 af 6

Arbejdsgruppen præsenterede en rapport med fem forslag til hvorledes eliteuddannelse kunne implementeres i det danske uddannelsessystem. Model 1 og 2 De første to modeller er bygget op omkring det der kaldes Honours-princippet. Dette dækker over et system hvor de studerende vælger ét eller flere særlige kurser med høj arbejdsbyrde eller som på anden måde adskiller sig fra de øvrige kurser. Modellen kan integreres på både bachelor- og kandidatdelen. Forskellen mellem de to modeller er minimal, og omhandler kun den måde de særlige kurser er tilrettelagt på. I model 1 er der forberedt faste forløb som følges af de elitestuderende, mens der i model 2 lægges op til at de enkelte studerende selv vælger hvordan deres eliteforløb skal tilrettelægges. I nedenstående figur er model 2 skitseret, altså hvor den studerende selv vælger sine tilvalg. 3. år Bacheloruddannelse 180 ECTS + 30 ECTS (Honours) Kandidatuddannelse 120 ECTS + 20 ECTS (Honours) Kendetegnet ved de to modeller er, at de giver den studerende en høj grad af frihed til at vælge særlige områder efter eget ønske, hvor model 2 giver den klart højeste grad af frihed. Samtidig skaber modellerne interaktion mellem studerende der følger disse særlige tilvalg samt studerende der ikke gør. Dette er med til at sikre en høj grad af vidensudveksling de studerende i mellem, Danske Studerendes Fællesråd Side 3 af 6

således det ikke kun er de elitestuderende der får gavn af eliteuddannelserne, men det samlede universitet. Model 3 Rapportens model 3 er navngivet add-on-modellen og beskriver en model hvor den studerende vælger et selvstændigt og fastdefineret uddannelsesforløb sideløbende med den ordinære uddannelse. Modellen er god på steder hvor de studerende ikke har en særlig høj grad af frihed med hensyn til at valg af ordinære kurser. I nedenstående figur er modellen skitseret. Uddannelsesretning 1 Tilvalg A Uddannelsesretning 2 Tilvalg A Kandidatuddannelse 120 ECTS + 40 ECTS (Add-on) Denne model skaber, I lighed med model 1 og 2, interaktion mellem studerende der vælger tilvalg og studerende der ikke gør. Derudover muliggør modellen at studerende fra forskellige uddannelsesretninger kan følge det samme tilvalg. Modellen giver den ikke den enkelte studerende en høj grad af frihed til at sammensætte sit eget individuelle program efter egne ønsker, da vedkommende kun har en række forskellige på forhånd fastlagte forløb. Model 4 Denne model adskiller sig væsentligt fra de foregående tre modeller. Her er tale om separate uddannelser, hvor der ikke vil forekomme interaktion mellem studerende på denne uddannelse og studerende på ordinære uddannelser. Nedenstående model skitserer dette. Danske Studerendes Fællesråd Side 4 af 6

Kandidatuddannelse 120 ECTS + 40 ECTS (Elitekandidatuddannelse) DSF må klart tage afstand fra denne model, da den vil adskille ordinære studerende fra de elitestuderende. At bruge midler på denne type uddannelse vil efter DSFs overbevisning være en dårlig investering, da det kun er et fåtal der vil få gavn af midlerne. Den viden de studerende måtte tilegne sig, vil ikke blive videreformidlet og de studerende vil ikke have andre at spare med. Model 5 Modellen integrer en kandidatuddannelse med en ph.d.-uddannelse. Den studerende vil efter to eller tre års bacheloruddannelse vælger at følge dette uddannelsesforløb og derved opnå en ph.d.-grad efter sammenlagt seks års uddannelse. Også her adskiller man de studerende fra de ordinære studerende. Folketingets valg Det er værd at bemærke, at allerede før arbejdsgruppen havde afleveret sin rapport, var det reelt besluttet hvilken model der skulle arbejdes videre med. I forbindelse med konkretiseringen af eliteuddannelser står der nemlig skrevet, at disse skal være Særligt udvalgte uddannelsesmiljøer Kun rapportens model 4 falder indenfor disse politiske rammer. DSFs anbefaling A) DSF anbefaler at universiteterne og Folketinget forlader ideen om særskilte eliteuddannelser. I stedet for at lave særlige forløb for de ambitiøse og dygtige studerende under den ordinære uddannelser, skal der fokuseres på at skabe en naturlig forbindelse mellem bachelor- og kandidatstudiet og et eventuelt efterfølgende ph.d.-studium. B) DSF mener at en opdeling af studerende efter evne vil sænke den generelle kvalitet af de færdige bachelorers og kandidaters uddannelse. Sidemandsprincippet, hvor de dygtigste studerende studerer sideløbende med almindelige studerende er hævdvundet i det danske uddannelsessystem og bør stadig være grundlaget for udformningen af uddannelser. Derfor mener DSF, at eliteuddannelserne skal være definerede ved muligheden for at tage yderligere tilvalg (honours) til ens almindelige uddannelse, som man følger sammen med ordinære studerende. Der skal ikke være adgangsbegrænsinger på disse tilvalg, alle studerende skal have muligheden for at opnå en elitegrad. Danske Studerendes Fællesråd Side 5 af 6

Finansiering Det er for DSF positivt, at der nu er vilje til at afsætte ekstra midler til det hårdt trængte uddannelsessystem. Eventuelle eliteforløb vil kun have den tilsigtede effekt i samspil med velfungerende studieforløb. Derfor skal der sideløbende med oprettelse af elitetilvalg, som naturligvis vil kræve en investering, investeres i de obligatoriske undervisningsforløb, så kvaliteten af disse kommer op på et højere niveau. Danske Studerendes Fællesråd Side 6 af 6