Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe til indeklimaet, hvor mennesker kan blive påvirket ved langtidsophold. Pcb kan også trænge ind i omgivende byggematerialer fra de materialer, de oprindelig har indgået i. Pcb er en miljøgift, som blev anvendt fra 1950, til det blev forbudt 1. januar 1977. Pcb findes fx i elastiske fuger, lim, maling, termoruder, plastlister, gulvbelægninger samt udstyr som lysarmaturer m.v. I de koncentrationer vi har målt pcb i indeluften på skolerne, vurderes det ikke at medføre akut sygdom. Udsættes man igennem længere tid for høje forekomster af pcb, er der risiko for sundhedsmæssige effekter. Fx påvirkning af nervesystemet, hormonpåvirkning og påvirkning af immunsystemet. Stofferne kan ligeledes påvirke forekomsten af diabetes og evt. kræft. Af samme grund har Sundhedsstyrelsen indført nogle aktionsværdier for, hvor meget pcb der må være i indeluften. Hvad er Sundhedsstyrelsens aktionsværdier? Helbredsrisikoen vurderes ud fra konkrete målinger af indeluften og bygningens anvendelse. Sundhedsstyrelsen har fastlagt nedenstående aktionsværdier for pcb i indeluft og anbefaler følgende: > 3.000 ng pcb/m 3 luft: Det vurderes, at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare. Det anbefales, at der gribes ind med fjernelse af kilden og/eller forsegling uden unødig forsinkelse. 300 3.000 ng pcb/m 3 luft: Det må antages, at ophold i længere tid kan medvirke til sundhedsskader. Det anbefales, at der umiddelbart
sættes midlertidige afværgeforanstaltninger i gang. De midlertidige foranstaltninger vil kun ved lette forureninger kunne forventes at nedbringe niveauet til under 300 ng/m 3, hvorfor fjernelse af kilden og/eller indkapsling ofte vil være påkrævet. < 300 ng pcb/m 3 luft: Der er pcb i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko. Hvorfor opdages pcb på skolerne nu? Pcb blev forbudt i 1977, men har levet en upåagtet tilværelse indtil 2011, hvor problemet blev konstateret i en boligbebyggelse. Regeringen fremlagde efterfølgende en handleplan for at få kortlagt og håndteret pcb. På det tidspunkt var der meget lidt viden på området. I december 2013 blev der afsluttet en landsdækkende undersøgelse af problemerne med pcb. Statens Byggeforskningsinstitut udgav diverse anvisninger, der handler om at kortlægge, fjerne og bortskaffe pcbholdige byggematerialer. Fra primo 2014 har Assens Kommunes Byggeafdeling gennemført en strategisk kortlægning af pcb-forekomsten i samtlige kommunale bygninger. Denne kortlægning resulterede i en klassificering af 20 højrisikobygninger, hvor det blev vurderet, at der kunne være pcbforurening. Der blev efterfølgende foretaget luftmålingsundersøgelser i disse. På fem skoler (Glamsbjerg-, Skallebølle-, Tommerup-, Vissenbjerg- og aarup Skole) blev der konstateret pcb i indeluften med et indhold over aktionsværdien på 300 ng. pcb/m3 luft. Dette resulterede i yderligere undersøgelser for mere præcist at få lokaliseret, hvor pcb en er. Som nævnt i forældrebrevet er der to veje, vores politikere kan vælge at gå enten at pcb en helt fjernes eller at den indkapsles. I første omgang anbefaler kommunens Byggeafdeling, at der i 2015 udføres en række forsøg på de enkelte skoler med at fjerne eller indkapsle pcb for at bringe pcb-indholdet ned under de anbefalede 300 ng pcb/m3 luft. Hvor farligt er pcb? Læs mere om det under afsnittet: Hvad er problemet?
Assens Kommune er desuden i dialog med Embedslægen og følger hans anvisninger og vurderinger. Har mit barn, der har gået på skolen i flere år, taget skade? Børnene er ikke udsat for akut sundhedsrisiko med de målte pcbniveauer. Ved længerevarende ophold i lokaler med høje koncentrationer, kan der evt. være en langtidspåvirkning. Aktionsværdien på 300 til 3000 ng. pcb/m3 luft er angivet ud fra en påvirkning i 24 timer, året rundt. Ifølge Embedslægen er det dog altid målet at komme under de 300 ng. pcb/m3 luft, uanset kortere opholdstid. I den forbindelse tages der særlige hensyn til lokaler, hvor der opholder sig børn. I forbindelse med fundet af pcb blev der i efteråret foretaget en grundig hovedrengøring i de berørte områder og lokaler. Desuden er udluftningen i lokalerne øget for at nedbringe pcb-indholdet i indeluften. Siden efteråret er der foretaget en række yderligere undersøgelser og materialeprøver på skolerne for at få indkredset, hvor pcb en præcist er i de enkelte lokaler og bygninger. Resultatet af undersøgelserne har vi nu. Der er to veje at gå: 1) Pcb en fjernes helt fra alle bygningsdele m.v. 2)Pcb en indkapsles (Det skal naturligvis sikres, at denne løsning er sundhedsmæssig forsvarlig) Det er vanskeligt at fjerne pcb 100 procent. Byggeafdelingen i Assens Kommune planlægger derfor, at der i resten af 2015 laves en række forsøg på enkelte skoler for at skabe den bedste afklaring i forhold til, hvordan pcb en fjernes fra de enkelte skolers bygninger. Hvornår er problemet løst? Det afhænger af handleplanen for den enkelte skole men indenfor 1-2 år. Der vil dog ske en fortløbende og prioriteret indsats, som også følger Embedslægens anvisninger.
Hvor udbredt er problemet med pcb i Assens Kommune? Der er ikke registreret pcb-indhold over nederste aktionsværdi i andre af Assens Kommunes bygninger, ud over delområder på de 5 berørte skoler. I forbindelse med en vinduesrenovering på Haarby Skole i 2012, har Assens Kommune foretaget pcb-sanering med et godt resultat. Her viste efterfølgende kontrolmålinger et indhold langt under aktionsværdien på 300 ng. pcb/m3 luft. CO2 og efterklangstider/lyd Hvorfor er der foretaget målinger af indeluften (CO2)? Assens Kommune har foretaget målinger af CO2 på baggrund af konkrete påbud fra Arbejdstilsynet, og fordi der nationalt har været sat fokus på udfordringen med CO2 i undervisningslokaler. Undersøgelserne viser, at der er problemer med ventilationsforholdene på en række af vores skoler. Hvorfor opstår der forhøjet CO2 i et lokale? CO2-indholdet i lokalerne skyldes menneskelig aktivitet. Hvor meget CO2, der ophobes i et lokale er derfor afhængig af, hvor mange der er i lokalet, aktivitetsniveauet samt hvor ofte, der luftes ud. En forhøjet koncentration af CO2 er ikke direkte sundhedsskadelig, men kan medføre gener som koncentrationssvigt, hovedpine, irritation af luftvejene osv. Et forhøjet CO2 indhold er et ofte forekommende problem på mange af landets skoler. Af samme grund har Arbejdstilsynet indført en CO2-grænse på 1.200 ppm. Er værdien over 1200 ppm betegnes indeluften som dårlig. Efter Arbejdsmiljøstyrelsens anvisninger udarbejdes der nu handlingsplaner for den enkelte skole. På den korte bane, bliver skolerne bedt om at lufte ekstra ud (hvilket allerede sker pga. forhøjet forekomst af pcb). På den længere bane bliver der i 2015 arbejdet med og implementeret forskellige løsninger tilpasset den enkelte skole. Det kan fx være behov for at opgradere ventilationsanlæggene, montere nye anlæg, automatisk vinduesopluk m.v.
Hvorfor er der foretaget målinger af efterklangstider/lyd? I forbindelse med håndtering af lydproblemer for hørehæmmede elever på to skoler, er Assens Kommune blevet opmærksom på, at der er flere generelle problemer vedr. akustik og lydregulering på vores skoler. I forbindelse med håndtering af lydproblemer for hørehæmmede elever på to skoler, er Assens Kommune blevet opmærksom på, at der er en række generelle problemer vedr. akustik og lydregulering på vores skoler. Dårlige lydforhold påvirker og nedsætter koncentrationsevnen samt kommunikationsevnen. Gode akustiske forhold er derfor væsentlige i forhold til at lære og skabe ro i klassen. Hvorfor opstår der forhøjet efterklangstid/lyd i et lokale? Efterklangstiden/lyd påvirkes selvfølgelig af hvor mange børn, der opholder sig i et lokale samt aktivitetsniveauet, adfærd, undervisningsformer m.v. Desuden har bygningernes indretning og brug af byggematerialer stor betydning. Hvis bygningerne fx er opført for år tilbage, kan de godt have opfyldt kravene dengang til efterklangstider/lyd, da disse krav er blevet skærpet igennem årene. Hvad er de anbefalede grænser for efterklangstid/lyd? I Bygningsreglementet 2010 er der angivet et specifikt krav til, at efterklangen i undervisningslokaler ikke må overskride 0,6 sekunder. I grupperum og områder, der anvendes til gruppearbejde, må efterklangstiden ikke overskride 0,4 s. I samarbejde med Arbejdstilsynet udarbejdes en handleplan for den enkelte skole, der sættes i værk i 2015. Afhængig af omfanget af efterklangstid/lyd kan det sættes forskellige lyddæmpende materialer op i lokalerne. Andre steder kan det være nødvendigt fx at udskifte lofterne med nye loftstyper.