Morten Normann Jørgensen Søren P. Rasmussen. Henrik Brade Johansen Anne Jeremiassen

Økonomiudvalget Protokol 05-11-2015 kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Sofia Osmani Mette Hoff Morten Normann Jørgensen Søren P. Rasmussen Dorthe la Cour Jan Kaspersen Henrik Brade Johansen Anne Jeremiassen Simon Pihl Sørensen var fraværende deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog Derudover deltog: Søren Hansen Ulla Agerskov Bjarne Holm Markussen Pernille Holmgaard Charlotte Bidsted Rene Rasmussen Lene Stangerup Kim Lilhammer I stedet for Simon Pihl Sørensen deltog Bodil Kornbek Anne Jeremiassen deltog ikke under punkterne 2,3,4 og 5 Mette Hoff deltog ikke under punkterne 20,21 og 22 Morten Normann Jørgensen deltog ikke under punkt 24 Side 1 af 82

Indholdsfortegnelse 1. 3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 2. Proces for budgetudmøntning 2016-19 3. Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre - efter høringsrunde 4. KAB - Fortunen - låneoptagelse til klimaprojekt 5. Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge 6. Købmand Sophus Lunds og Hustrus Stiftelse - Forlængelse af gravsted 7. Ombygning på Stadsbiblioteket 8. Leje af stadeplads til salg af fyrværkeri på kommunalt areal 9. Fordele og ulemper ved udmeldelse af KL. 10. Borgerrettet kommunikation og annoncering 11. Ligestillingsredegørelse 2015 12. Baadfarten 13. Fremtidig struktur og placering af ungdomsskole og ungdomsklubber 14. Takster 2016 for dag- og botilbud på det specialiserede socialområde 15. Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen 16. Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området 17. Gebyr for rottebekæmpelse 2016 18. Eventuelle omprioriteringer indenfor udvalgets område 19. Handleplan for demensområdet 2015-2018 20. Epitalet i 2016 21. Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken 22. Salg af midlertidige pladser 23. Meddelelser Økonomiudvalget November 2015 24. LUKKET SAG Ejendomssag 25. LUKKET SAG kravsspecifikation praktisk hjælp og personlig pleje Side 2 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 1 1. 3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Resume 3. anslået regnskab 2015 forelægges til økonomiudvalgets overordnede drøftelse. Sagen sendes videre til fagudvalgsrunden den 1.-3. december 2015. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. redegørelsen vedr. 3. anslået regnskab 2015, opgjort på baggrund af forbruget pr. 30.9.2015, tages til efterretning 2. merforbruget på Social- og Sundhedsudvalgets område ved 3. anslået regnskab 2015 dækkes ind af det samlede mindreforbrug på driftsvirksomheden, mens det forventede merforbrug i 2016 og frem håndteres ved iværksættelse af modgående initiativer i udvalget 3. Økonomiudvalget oversender redegørelsen til fagudvalgene med henblik på behandling af redegørelsen og indstilling til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 4. driftsbevillinger justeres, svarende til de tekniske bevillingsoverførsler mellem aktivitetsområderne, som er angivet i bilag på sagen 5. anlægsbevillinger justeres, jf. bilag på sagen, så disse afspejler konsekvenserne af dette anslåede regnskab med mere. Sagsfremstilling Denne sag indeholder: 1. Forventet regnskabsskøn 2015 på basis af forbruget pr. 30. september 2015 2. Skønnede konsekvenser for budgetårene 2016-19 Sagen har nedenstående hovedforløb: 1) Samlet redegørelse med forvaltningens indstilling, herunder tværgående vurdering forelægges for Økonomiudvalget den 5. november 2015 2) Økonomiudvalget behandler redegørelsen og indstiller, at fagudvalgene arbejder med afvigelserne 4) Fagudvalgene behandler - i møderne den 1.-3. december - redegørelsen vedrørende eget område og indstiller evt. forslag til tilpasninger 5) Økonomiudvalget behandler - i mødet den 10. december - fagudvalgenes tilbagemeldinger og udarbejder samlet indstilling til Kommunalbestyrelsen 6) Kommunalbestyrelsen behandler og godkender eventuel bevillingsændringer i mødet den 17. december. Side 3 af 82

A. 3. anslået regnskab 2015 Forvaltningen har udarbejdet skøn over det forventede årsregnskab 2015 på baggrund af forbruget pr. 30. september 2015, jf. notat af 28. oktober 2015 (bilag). Hovedtallene i 3. anslået regnskab 2015 er følgende: 2015 Mio. kr. Driftsvirksomhed -27,4 Nedskrivning af 20,0 driftsoverførsel -81,8 Anlægsvirksomhed Ejendomssalg 28,6 Finansiering 4,9 6,4 Finansforskydninger Afdrag på lån og 1,0 optagelse af lån I alt -49,8 (- = forbedring) Drift Skønnet over driftsvirksomheden udviser mindreudgifter på i alt -27,4 mio. kr., hvoraf de 20,5 mio. kr. dog skyldes overførsler til 2016. Reelt er der tale om mindreudgifter på -6,9 mio. kr., som dækker modsatrettede bevægelser. Der er merudgifter på områderne: Udsatte Børn, Omsorg og Handicappede samt Administration og Kommunale Ejendomme. Omvendt er der en forbedring på områderne: Skoler, Dagtilbud, Sundhed og Puljer. Anlæg I budget 2015 var der afsat 171,1 mio. kr. Der er pt. bevilget et anlægsforbrug på 251,0 mio. kr. i 2015. Der skønnes nu et anlægsforbrug på 169,1 mio. kr., det vil sige et mindreforbrug på netto -81,8 mio. kr., der primært skyldes tidsforskydninger vedrørende omsorgsboliger, tandplejeklinik, støjhandlingsplan og udskiftning af trafiksignaler (LED-belysning). Ejendomssalg Der er oprindeligt budgetteret med salg af ejendomme for 60,5 mio. kr.. Med overførsel af indtægtskrav fra 2014 og Kommunalbestyrelsens beslutninger i december 2014 og 2015 er indtægtskravet imidlertid steget til 223,0 mio. kr. Der forventes p.t. indtægter på 195,7 mio. kr., blandt andet da en ejendom først forventes solgt i 2016 (13,0 mio. kr.), ejendomssalg annulleres indtil konkret projekt foreligger, og endelig overføres udgifter i forbindelse med ejendomssalg til 2016. Side 4 af 82

Renter og Finansiering Renter og finansiering forventes samlet at give en forværring på 4,9 mio. kr., fordelt med en en forværring som følge af, at SKAT har foretaget nedsættelser af ejendomsvurderingerne, og med en forbedring på momsudligningsordningen. Likviditet Kassebeholdningen ultimo september 2015 ligger væsentligt over det budgetterede niveau. Dette skal ses i lyset af en større primobeholdning 2015 på 131 mio. kr. Der forventes en ultimobeholdning 2015 på 362,3 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget 2015 (312,5 mio. kr.) er der tale om en forbedring på 49,8 mio. kr. Forbedringen vil dog blive modsvaret af en forværring i 2016, idet hovedparten af forbedringen skyldes overførsel af anlægsmidler til 2016. B. Serviceudgifter i 2015 Opgørelsen af serviceudgifterne - således som de kan udledes af det fremlagte 3. anslåede regnskab 2015 - viser, at der er tale om en overskridelse på 15,5 mio. kr. af den udmeldte serviceramme. Overskridelsen skyldes til dels, at der endnu ikke er gennemført budgettilpasninger som følge af 2. anslået regnskab 2015. Disse behandles i de relevante fagudvalg i december. C. Konsekvenser for budgetårene 2016-19 Forvaltningen har endvidere gennemgået de langsigtede konsekvenser af driftsafvigelserne i regnskabsskønnet for 2015, jf. nedenfor. Tallene er opgjort incl. overførsler fra 2015 på både drifts- og anlægsvirksomheden. 2016 2017 2018 2019 Driftsudgifter (merudgifter) 25,9 5,5 5,4 5,4 Anlægskonsekvenser 73,1 0,0 5,1 1,6 (merudgifter) Ejendomssalg -10,3 18,2-19,5 9,0 Renter og finansiering 2,0 2,0 2,0 2,0 Balanceforskydninger -32,5 58,2 25,7-6,9 18,0 Samlet konsekvens Nedenfor er vist driftsudgifterne excl. overførsler fra 2015 til 2016. 2016 2017 2018 2019 Driftsudgifter (merudgifter) 5,4 5,4 5,4 5,4 Merudgifterne på driftsdelen i 2016-2019 skyldes primært Omsorg, hvor merudgifter til puljerne vedr. Frit valg og hjemmesygepleje udgør 4,9 mio. kr. D. Forslag til håndtering af mer-/mindreforbrug Økonomistyringen i kommunen er baseret på, at det enkelte fagudvalg skal sikre en økonomistyring, der tilgodeser, at eventuelle merudgifter/mindreindtægter på Side 5 af 82

et område kan finansieres af mindreudgifter/merindtægter på et andet område indenfor udvalgets samlede driftsramme. 2015: I henhold til redegørelsen udviser driftsvirksomheden et mindreforbrug på -27,4 mio. kr., hvoraf de 20,5 mio. kr. overføres til 2016, således at det reelle mindreforbrug er på -6,9 mio. kr. Dette mindreforbrug er dog sammensat af modsatrettede bevægelser: Børne- og Ungdomsudvalgets område udviser mindreudgifter på - 3,5 mio. kr. Social- og Sundhedsudvalgets område udviser merudgifter på 2,1 mio. kr. Økonomiudvalgets område udviser mindreudgifter på -5,5 mio. kr. Hvis der, jf. styringsreglerne, korrigeres for ikke-serviceudgifter vil det samlede mindreforbrug dog blive reduceret til -3,1 mio. kr. Korrektionen vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet og hospice, hvor der er et mindreforbrug på netto -3,8 mio. kr. Korrektionen vil betyde, at når man tager mindreforbruget ud af opgørelsen på Social- og Sundhedsudvalgets område, vil man stå tilbage med en merudgift, svarende til i alt 5,9 mio. kr., jf. det sagen vedlagte bilag om afvigelserne i 3. anslået regnskab. Det betyder som udgangspunkt, at Social- og Sundhedsudvalget skal udarbejde modgående initiativer for 5,9 mio. kr. Imidlertid indstiller forvaltningen en anden fremgangsmåde for 2015, hvor overskridelsen på enkelte udvalgsområder dækkes af det samlede mindreforbrug. Dette skal ses i lyset af, at der samlet er overskud på tværs af udvalgene, og under hensyn til det sene tidspunkt på året, samt at Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget allerede i forvejen skal udarbejde modgående initiativer som følge af merforbruget ved 2. anslået regnskab 2015 på henholdsvis 4,1 mio. kr. og 4,4 mio. kr. Konkrete forslag på de to udvalgsområder skal forelægges til endelig beslutning i forbindelse med fagudvalgenes drøftelse af 3. anslået regnskab 2015. Med den foreslåede model foreslås det, - at der tages udgangspunkt i det reelle mindreforbrug på -6,9 mio. kr., uden korrektion for ikke-serviceudgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område - at Børne- og Ungdomsudvalget bruger mindreforbruget på -3,5 mio. kr. til at dække sparekravet fra 2. anslået regnskab på 4,4 mio. kr., - at merforbruget på Social- og Sundhedsudvalgets område, som excl. korrektion, udgør 2,1 mio. kr. dækkes af den øvrige del af det samlede mindreforbrug. Den foreslåede model er skitseret i nedenstående opstilling.: Side 6 af 82

Merudgifter Mindre- Totalt Mio. kr. udgifter Børne- og Ungdomsudvalget -3,5 Kultur- og Fritidsudvalget - - Social- og Sundhedsudvalget 2,1 *) Teknik- og Miljøudvalget - - Økonomiudvalget -5,5 Erhvervs- og - - Beskæftigelsesudvalget Sum 2,1-9,0-6,9 heraf fragår Børne- og 3,5 Ungdomsudvalgets mindreudgifter til dækning af sparekravet v/2. anslået regnskab 2015 Netto resultat (forbedring) -3,4 *) ecxl. ikke-serviceudgifter Hvis ovenstående model lægges til grund, vil der således kunne lægges 3,4 mio. kr. i kassen vedrørende driftsvirksomheden. 2016: Der er merudgifter på 4,9 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalgets område i 2016-19. Jr. styringsreglerne indstilles det, at udvalget udarbejder modgående initiativer, svarende til merudgifterne. Der er allerede tidligere besluttet ved 2. anslået regnskab, at der på Børne- og Ungdomsudvalgets område skal udarbejdes modgående initiativer for 7,2 mio. kr. årligt for 2016-19. Kommunalbestyrelsens beslutning blev behandlet i Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 24. september 2015, hvor udvalget tilkendegav, at det ønskede, at der blev fremlagt langsigtede forslag til løsninger i budgetperioden. Dette drøftes ligeledes på fagudvalgets møde den 3. december. E. Bevillingsflytninger mellem aktivitetsområderne Som det fremgår af det sagen (bilag bogen side 40), indstilles der en række tekniske bevillingsoverførsler mellem aktivitetsområderne. For de fleste af posterne er der tale om mindre beløb, f.eks. i forbindelse med momsudligningsordningen samt i forbindelse med overførsel af indvendig vedligeholdelse til Kommunale ejendomme. På to af områderne er der imidlertid tale om større ændringer, der har baggrund i ønsket om at skabe en korrekt sammenhæng, der afspejler den organisatoriske opbygning, og som overholder reglerne om korrekt placering af administrative medarbejdere. Side 7 af 82

For Center for Miljø og Plan har lønbudgetterne fra starten af den nye organisation i september 2012 været placeret under aktivitetsområdet Administration. Tilsvarende er efterfølgende tillægsbevillinger primært placeret under Administration. Imidlertid hører nogle af opgaverne rettelig til på aktivitetsområderne Trafik, Miljø og Natur samt Erhverv og Beskæftigelse, og i konsekvens heraf flyttes der 7,9 mio. kr. fra aktivitetsområdet Administration. For Center for Sundhed og Omsorg flyttes der omvendt midler fra aktivitetsområdet Omsorg til Administration, i alt 3,8 mio. kr., således at det svarer til en korrekt fordeling af personaleudgifterne på de to områder. Økonomiske konsekvenser De bevillingsmæssige konsekvenser af 3. anslået regnskab 2015 - uden modgående initiativer - er flg. for 2015: 2015 Mio. kr. Driftsvirksomhed -27,4 Nedskrivning af 20,0 driftsoverførsel -81,8 Anlægsvirksomhed Ejendomssalg 28,6 Finansiering 4,9 6,4 Finansforskydninger Afdrag på lån og 1,0 optagelse af lån I alt -49,8 (- = forbedring) Og for overslagsårene er konsekvenserne - uden modgående initiativer flg.: 2016 2017 2018 2019 Mio. kr. Driftsudgifter (merudgifter) 25,9 5,5 5,4 5,4 Anlægskonsekvenser 73,1 0,0 5,1 1,6 (merudgifter) Ejendomssalg -10,3 18,2-19,5 9,0 Renter og finansiering 2,0 2,0 2,0 2,0 Balanceforskydninger -32,5 58,2 25,7-6,9 18,0 Samlet konsekvens Beslutningskompetence Økonomiudvalget oversender redegørelsen til fagudvalgene. I fagudvalgsrunden drøftes redegørelsen med henblik på indstilling til økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Ad 1-5) Godkendt. Side 8 af 82

Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. 3.anslået regnskab 2015 2. Oversigt over afvigelser 3. anslået regnskab 2015 3. Justering af anlægsbevillinger 3. anslået regnskab15 Side 9 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 2 2. Proces for budgetudmøntning 2016-19 Resume Der fremlægges en plan for udmøntningen af budgetaftalen for 2016-19, herunder behandlingen i de respektive fagudvalg. Økonomiudvalget skal godkende planen, hvorefter den oversendes til fagudvalgenes møder i december 2015. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. den foreslåede proces for udmøntningen af budgetaftalen 2016-19 anvendes, 2. planen oversendes til fagudvalgene med henblik på behandling i møderne den 1. - 3. december 2015, hvor en række udmøntningssager ligeledes forventes behandlet. Sagsfremstilling Det fremgår af budgetaftalen 2016-19, at budgetreduktionerne drøftes i de aktuelle fagudvalg i november og december 2015. Det fremgår videre, at forslag ved enighed i forligskredsen kan ændres inden for udvalgets område - under forudsætning af, at samme beløb hentes. Forvaltningen har udarbejdet notat om udmøntningen af de enkelte dele af budgetaftalen 2016-19 (bilag). Af notatet fremgår en række nærmere retningslinier for udmøntningen. Lovgrundlag Den kommunale styrelseslov. Økonomi Budgettilpasningerne fremgår af budgetaftalen 2016-19. Beslutningskompetence Økonomiudvalget beslutter processen, hvorefter den konkrete udmøntning finder sted i fagudvalgene. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Ad 1-2) Godkendt. Imod stemte 1 (V). Side 10 af 82

Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Opfølgning på budgetaftalen 2016-19 Side 11 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 3 3. Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre - efter høringsrunde Resume Bilaget "Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre" til "Principper for økonomistyring", har været behandlet på Økonomiudvalgets møde den 27. august 2015, hvor Økonomiudvalget besluttede at sende bilaget til høring i de relevante udvalg. Bilaget har været sendt til høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Indstilling Forvaltningen foreslår, at det fremlagte regelsæt anvendes. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte d. 27. marts 2014 principper for kommunens økonomistyring, som er nærmere beskrevet i en materialesamling herom. Hovedstrukturen i materialesamlingen er, at de overordnede principper og de mest centrale forhold er beskrevet i hoveddokumentet, medens de underliggende dokumenter i mere detaljeret grad beskriver, hvordan de overordnede principper anvendes i praksis. I sagen fra marts 2014 blev hoveddokumentet samt en række underliggende dokumenter indeholdende de mest centrale principper fremlagt, idet supplerende materiale er fremlagt efterfølgende, således at det samlede regelsæt færdiggøres løbende. I den forbindelse fremlægges i denne sag det sidste underliggende bilag 16.5 Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre (bilag). Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre Formålet med at udarbejde retningslinjer om administration og opbevaring af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er tænkt om støtte til personalet, når de i det daglige møder de praktiske og retlige problemer, som opstår for personer, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke selv er i stand til at administrere deres egne midler. Socialstyrelsen har udarbejdet et informationsmateriale om betaling, administration og opbevaring med videre af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Lyngby-Taarbæk kommune har brugt informationsmaterialet som inspiration til Side 12 af 82

fastsættelse af interne retningslinjer på området. Leder af institutionen og beboer skal indgå en administrationsaftale (bilag) om, hvor meget lederen skal administrere for beboeren. Der skal udarbejdes regnskab for de midler, som der er indgået aftale om (bilag). Bilaget har været forelagt Økonomiudvalget den 27. august 2015, der besluttede at sende bilaget til høring i de relevante udvalg. Bilaget "Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre" til "Principper for økonomistyring", har været sendt til høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Det modtagne høringssvar fra Seniorrådet (bilag): "Seniorrådet tager det udmeldte til efterretning. Vi har tiltro til, at leder og personale sammen med de pårørende har fundet frem til det de finder bedst og ansvarlig for den enkelte borger. Såfremt der ikke er en forsikring, vil vi finde det rimeligt, at der bliver lavet en sådan på området." Det modtagne høringssvar fra Handicaprådet (bilag): "Det er positivt, at der er udarbejdet retningslinjer for administration og opbevaring af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er vigtigt. at retssikkerheden er sikret, og at personale og ledelse har de nødvendige retningslinjer for at sikre de pågældende beboeres værdier, så de kan anvende dem efter ønske og aftale. Handicaprådet har ikke kommentarer til det fremsendte materiale, idet det bemærkes, at lederen har det overordnede ansvar for værdier tilhørende andre og ansvar for løbende kontrol, Socialstyrelsens informationsmateriale er bekendt for medarbejderne, forvaltningen følger proceduren ved opbevaring og administration af værdier tilhørende andre. Når der foretages evaluering eller hvis der er behov for ny vurdering ser Handicaprådet gerne på sagen igen." Lovgrundlag Det følger af Lov om kommunernes styrelse 42, stk. 7, at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Bilaget "Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre" er en del af disse regler. Økonomi Ingen. Side 13 af 82

Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Anbefalet. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Regler for opbevaring og administration af værdier tilbørende andre 2. Administrationsaftale 3. Regnskabsskema 4. Høringssvar Seniorråd 5. Høringssvar Handicapråd Side 14 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 4 4. KAB - Fortunen - låneoptagelse til klimaprojekt Resume Kommunalbestyrelsen skal foretage fornyet behandling af anmodning fra Lyngby Boligselskab, afdeling Fortunen om låneoptagelse til klimasikring af regnvandssystemet som følge af projektændring og ændrede finansieringsmuligheder. Indstilling Forvaltningen foreslår, at låneoptagelsen godkendes. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. november 2013 låneoptagelse og huslejestigning i forbindelse med klimasikring af regnvandssystemet i Lyngby Boligselskab, afdeling Fortunen tillige med kommunal garantistillelse for realkreditlånet på 11,8 mio. kr. Efterfølgende har KAB på vegne af Lyngby Boligselskab, afdeling Fortunen fremsendt fornyet ansøgning om godkendelse af projektet og låneoptagelsen. Baggrunden er, at såvel projektet som finansieringsmulighederne har ændret sig siden den første låneoptagelse, idet regnvandssystemet er endeligt projekteret, og anlægssummen er forhøjet en smule. Hertil kommer, at afdelingen har frikøbt sig fra tilbagekøbsdeklarationen, hvorfor der nu kan optages 30-årige realkreditlån i stedet for 25-årige. Som følge af frikøbet skal kommunen ikke længere stille kommunegaranti for låneoptagelsen. Den samlede udgift til projektet forventes at blive 18,185 mio. kr., hvilket er en stigning på godt 3 mio. kr. i forhold til det oprindelige projekt. Udgiften finansieres ved tilskud fra Lyngby Forsyning med 4 mio. kr., egen trækningsret på 0,7 mio. kr. og et 30-årigt realkreditlån på 13,485 mio. kr. Trods ændring i projektet vil lejen i afdelingen forblive uændret, idet merudgiften til låneydelsen modsvares af sparede henlæggelser. Projektet og låneoptagelsen er godkendt på et organisationsbestyrelsesmøde den 4. februar 2015 og på et afdelingsmøde den 4. marts 2015. Lovgrundlag Side 15 af 82

Lov om almene boliger. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Anbefalet. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. KAB finansieringsbudget 2. Brev godkendelse af låneoptagelse Side 16 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 5 5. Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Resume Genoptagelse af en tidligere udsat sag om behandling af en anmodning fra PKS (Polyteknisk Kollegieselskab) om at yde POK (Professor Ostenfeld Kollegiet) en 100 % kommunegaranti i forbindelse med POKs refinansiering af et oprindeligt statslån på 7,1 mio. kr., som Statens Administration har krævet indfriet. Indstilling Forvaltningen foreslår, at sagen genoptages til drøftelse. Sagsfremstilling Økonomiudvalget udsatte den 5. marts 2015 behandling af anmodning fra PKS om at yde 100 % kommunegaranti for et realkreditlån, som POK er nødt til at optage som følge af statens opsigelse af de oprindelige statslån. Sagen blev udsat på fornyet henvendelse til Københavns Kommune med henblik på at opnå aftale om frikøb for POK svarende til den, der er indgået for de almene boligorganisationer, og som er hjemlet i almenboliglovens 98 b. Efterfølgende fik Økonomiudvalget den 19. juni 2015 meddelelse om, at (PKS) telefonisk var blevet orienteret om, at Købehavns Kommune påtænkte at forelægge en sag i Økonomiudvalget i august 2015. På den baggrund af de nye oplysninger ville PKS rette henvendelse til Statens administration for at få henstand med betaling. Imidlertid er det konstateret, at Københavns Kommunes Borgerrepræsentation den 8. oktober 2015 alene godkendte en generel sag, hvor alle, der ejer en ejendom med tilbagekøbsret, kan begære sin ejendom omvurderet af en vurderingsmand udpeget af Københavns Kommune, jf. vedlagte protokoludskrift (bilag). En sådan omvurdering vil da blive lagt til grund for beregningen af tilbagekøbsvederlaget. Ordningen gælder så længe suspensionen af klageadgangen via SKAT er gældende. Til trods for, at Københavns Kommune i henhold til lov om almene boliger har mulighed for indgå en aftale og give POK en rabat svarende til de almene Side 17 af 82

boligorganisationer, har Københavns Kommune valgt ikke at forholde sig til denne mulighed. Det er forvaltningens opfattelse, at en valuar formentlig vil nedsætte prisen for POKs ejendom, men ikke i et omfang, så det kommer til at svare til den rabat på ca. 80 % af ejendomsvurderingen, der blev givet til de almene boligorganisationer. En nedsættelse af ejendomsvurderingen vil samtidig have den negative konsekvens for POK, at realkreditinstitutterne vil nedsætte belåningsmuligheden som følge af den nedsatte ejendomsvurdering, hvilket næppe vil være i POKs interesse. Hvis Københavns Kommune til gengæld havde accepteret en rabatordning, ville ejendomsvurderingen for ejendommen givet stige som følge af frikøbet af ejendommen. Det er fra PKS oplyst, at POK under ingen omstændigheder har økonomisk råderum, som gør det muligt at finansiere både indfrielse af statslånet på 7,1 mio. kr. og et frikøbsvederlag, som er højere end det, der er muligt med en rabat svarende til den, de almene boligorganisationer har fået. Hvis POK ikke bliver frikøbt, vil Kollegiet ikke kunne optage realkreditlån til indfrielse af det allerede forfaldne statslån, medmindre kommunen giver en kommunegaranti for lånet, jf. den oprindelig fremsendte anmodning fra PKS på vegne af POK. Lovgrundlag Lov om almene boliger. Økonomi Hvis det besluttes at imødekomme POKs ønske om en kommunegaranti, skal der stilles garanti for 7,1 mio. kr. En eventuel garantistillelse påvirker ikke kommunens låneramme. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Drøftet, idet det anbefales at yde kommunegaranti for 7,1 mio. kr. under forudsætning af, at kollegiet fremlægger en langsigtet vedligeholdelsesstrategi. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Side 18 af 82

Bilagsfortegnelse 1. Protokollat ØK 13-11-2014 sag 6 2. Ansøgning fra Ostenfeld Kollegiet om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge.pdf 3. Ostenfeld -telefonotat af 14-10-15 4. Mail Kristian Smestad 5. Mail Christopher Møller Side 19 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 6 6. Købmand Sophus Lunds og Hustrus Stiftelse - Forlængelse af gravsted Resume Brugsretten til gravsted der tilhører Fonden Købmand Sophus Lund og Hustrus stiftelse udløber den 31. december 2015. Lyngby-Taarbæk kommune administrerer fonden. Kommunalbestyrelsen skal som bestyrelse for fonden beslutte, om brugsretten til gravstedet skal fornys. Indstilling Forvaltningen foreslår, at det drøftes hvorvidt, 1. brugsretten til gravstedet bliver fornyet, og at administrationen på bestyrelsens vegne bemyndiges til at beslutte fremtidige fornyelser samt hvor mange år brugsretten skal fornys, eller 2. brugsretten til gravstedet ikke bliver fornyet. Sagsfremstilling Lyngby-Taarbæk kommune administrerer Fonden Købmand Sophus Lund og Hustrus stiftelse. Jf. fundatsen 3, stk. B, pkt. 1, skal legatets årlige renteindtægter anvendes til forsvarlig vedligeholdelse af legatstifterindens og hendes tidligere afdøde ægtefælles gravsted på Gentofte kirkegård. Gravstedet er købt for 100 år efter hendes dødsdag den 7. oktober 1915 (bilag). Gentofte kirkegård informerer om, brugsretten til gravstedet udløber den 31. december 2015, men at der er mulighed for at brugsretten bliver fornyet med hhv. 5, 10 og 20 år. Fornyelsen beløber sig inkl. moms til: 5 år - 6.043 kr. 10 år - 12.086 kr. 20 år - 24.172 kr. Hertil kommer årlige udgifter til gravstedsvedligeholdelse på 1.860 kr. (2015-pris). Jf. fundatsen 3, stk. B, pkt. 2, skal legatets årlige renteindtægter tillige anvendes til forsvarlig vedligeholdelse af stiftelsens bygninger, ejendomsskatter samt Side 20 af 82

nødvendige udgifter til opsyn med videre. I 1995 blev fundatsen ændret således, idet de årlige renteindtægter ikke kunne finansiere udgifterne til stiftelsens bygninger, hvorfor Kommunalbestyrelsen besluttede, at der fremover skal opkræves husleje, ligesom lejer skal betale et beboerindskud, til dækning af flytteafregning med videre. De akkumulerede renteindtægter var på 190.364,84 kr. den 1. januar 2013, men er som følge af øgede udgifter til forsvarlig vedligeholdelse nedskrevet til 175.990,16 kr. pr. 28 september 2015. Lovgrundlag - Økonomi Eventuelt beløb til fornyelse af brugsretten finansieres af renteindtægterne. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Drøftet, idet udvalget anbefaler at forlænge brugsretten til gravstedet i 5 år. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Fondats Side 21 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 7 7. Ombygning på Stadsbiblioteket Resume Forvaltningen har i samarbejde med Stadsbiblioteket projekteret en ombygning (delvis modernisering) af administrationsområdet på 1. sal i Stadsbibliotekets bygning, der forudsætningsmæssigt understøtter den besparelse, som i 2014 blev gennemført på bibliotekets driftsramme. Projektet kan dog ikke finansieres inden for den oprindelig afsatte ramme til formålet, hvorfor igangsætning af ombygningen kræver stillingtagen til finansieringen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. ombygningsprojektet godkendes indenfor en udgiftsramme på 1.410.000 kr. 2. finansieringen tilvejebringes via de midler, som Stadsbiblioteket har opsparet til formålet (i alt 0,7 mio. kr.), et allerede afsat beløb af den centrale bygningsvedligeholdelsespulje på 0,36 mio. kr. samt et yderligere beløb på 0,35 mio. kr., der omdisponeres fra andre bygningsvedligeholdelsesprojekter under bygningsvedligeholdelsespuljen. 3. der frigives en anlægsbevilling på 1.410.000 kr. Sagsfremstilling Forvaltningen har gennem det seneste års tid arbejdet med forskellige løsninger for en tilpasning af Stadsbibliotekets indre rammer med et storrumskontor for administrationen på bygningens 1. sal, således at de fleste kontorarbejdspladser er samlet under ét. Projektet omfatter også, at der etableres et rum på etagen til itkrydsfelt og printfacilitet samtidig med, at der foretages nødvendig retablering af el-kabling og it-udstyr med videre. Projektet har - for bedst muligt at understøtte bibliotekets ændrede arbejdstilrettelæggelse - ændret karakter undervejs, således at det nuværende projekt også indebærer, at kontorarbejdspladser i Gramlille flyttes til nævnte storrumskontor, hvorved lokaler i Gramlille med videre frigøres til andre formål, herunder til rådgivnings- og undervisningsformål. Tilpasningerne af administrationsrummet stiller større krav fra myndighedssiden og krav i relation til den bygningsmæssige udførelse, hvilket indebærer en større økonomisk udgift end oprindelig budgetteret. Lovgrundlag Ombygningen sker ikke som følge af lovkrav men for at understøtte bibliotekets ændrede organisering i 2014. Side 22 af 82

Økonomi Ombygningen (fjernelse af skillevæg, retablering af gulv, maling af vægge med videre) er estimeret til at koste ca. 1,4 mio. kr. Stadsbiblioteket bidrager som ovenfor nævnt med 0,7 mio. kr., ligesom det oprindeligt var forudsat at benytte 0,36 mio. kr. fra den centrale bygningsvedligeholdelsespulje. Der udestår derfor en ikke-finansieret andel på ca. 0,35 mio. kr. Selvom den centrale bygningsvedligeholdelsespulje ikke er designeret til benyttelse til egentlige ombygninger eller moderniseringer af kommunale ejendomme, peger forvaltningen på, at også det resterende beløb på 0,35 mio. kr. finansieres via nævnte pulje gennem tilsvarende omprioritering af midlernes anvendelse til ellers planlagte vedligeholdelsestiltag på andre kommunale ejendomme. Reetablering af el-kabling m.v. sker som planlagt inden for it-områdets almindelige driftsbudget. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Ad 1-3) Anbefalet. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Side 23 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 8 8. Leje af stadeplads til salg af fyrværkeri på kommunalt areal Resume Forvaltningen anmoder Økonomiudvalget om at tage stilling til det fremtidige lejeniveau samt tildelingskriterier for leje af stadeplads til salg af fyrværkeri ved Badeparken ved Lyngby Idrætsby. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. lejeniveauet fastlægges til 20.000 kr. pr. år og indarbejdes i takstoversigten, 2. stadeplads til salg af fyrværkeri udbydes i overensstemmelse med det udarbejdede materiale, 3. forvaltningen bemyndiges til at vælge en lejer og indgå en kontrakt med denne. Sagsfremstilling Forvaltningen har gennem flere år lejet et areal ud til salg af fyrværkeri ved Badeparken ved Lyngby Idrætsby. De lokale idrætsklubber i idrætsbyen (håndbold og fodbold) har haft økonomisk glæde af lejeaftalen, idet klubberne har stillet mandskab til rådighed i forbindelse med fyrværkerisalget. Selve lejeaftalen blev indgået med et privat firma, der sælger fyrværkeri, og som har haft ansvaret for at overholde den gældende lovgivning, samt at indhente de nødvendige tilladelser hos brandmyndigheden. Lejeniveauet har efter en rundspørge hos en række nabokommuner været fastsat til 20.000 kr. pr. år. Forvaltningen har i 2015 modtaget flere henvendelser om leje af stadeplads til salg af fyrværkeri, herunder fra sidste års lejer. Forvaltningen lægger med denne sag op til at få fastlagt de fremtidige tildelingskriterier og lejeniveau for leje af stadeplads til salg af fyrværkeri ved Badeparken. For 2015 anbefaler forvaltningen dog, at stadepladsen tildeles til sidste år lejer, idet denne lejer har de fornødne kvalifikationer og erfaring, samt har et partnerskab med to lokale idrætsforeninger ved Lyngby Idrætsby. Fremtidige tildelingskriterier gældende fra 2016 I vurderingen af tildelingen af en stadeplads foreslår forvaltningen, at kommunen lægger vægt på, om ansøgeren har de nødvendige kvalifikationer og erfaring til at varetage salg af fyrværkeri. Hvis der er flere ansøgere til samme stadeplads, vil forvaltningen vurdere ansøgningerne individuelt. Hvis ansøgningerne vurderes ens, trækker forvaltningen Side 24 af 82

lod blandt ansøgerne. Såfremt ansøger er en godkendt forening i Lyngby-Taarbæk Kommune eller har en samarbejdsaftale med en godkendt forening i Lyngby- Taarbæk Kommune gives der en fortrinsstilling (dog kun hvis den ansøgende part vurderes lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere). En tildelt stadeplads gives kun for en enkelt sæson. Ved ønske om stadeplads det efterfølgende år, skal der ansøges på ny. Vilkår Der gælder følgende vilkår for stadepladsen: Stadepladsen må kun anvendes til salg af fyrværkeri. Lejeafgiften skal senest være indbetalt den 1. december. Hvis denne ikke er indbetalt den 1. december, bortfalder lejeaftalen. Det lejede arealet kan benyttes fra den 26. december til den 2. januar. Selve salget må kun finde sted fra den 27. december til og med den 31. december. Fremleje eller udlån til tredje part må ikke finde sted. Det benyttede areal skal holdes ryddeligt og ordentligt i hele salgsperioden. Ansøgning Tildelingskriterier og vilkår for leje af stadeplads til salg af fyrværkeri ved Badeparken gøres tilgængelig på kommunens hjemmeside, og vilkårene bliver indarbejdet i lejekontrakten. Ansøgning om stadeplads skal sendes til kommunen via kommunens hjemmeside senest den 1. september det pågældende år. Forvaltningen vælger derefter en lejer i henhold til de beskrevne tildelingskriterier. Til orientering kan forvaltningen oplyse, at tilladelsen til salg af fyrværkeri gives af den kommunale brandmyndighed. Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Økonomi Opgaven holdes inden for rammen. Beslutningskompetence Økonomiudvalget. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Ad 1-3) Godkendt for år 2015, idet der snarest optages en generel sag på udvalgets dagsorden om stadepladser. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Side 25 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 9 9. Fordele og ulemper ved udmeldelse af KL. Resume På baggrund af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har Økonomiudvalget på tidligere møder drøftet fordele og ulemper ved udmeldelse af KL og afholdt dialogmøde med KLs bestyrelse. Udvalget skal afklare eventuelt videre forløb i sagen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter eventuelt videre forløb i vurdering af medlemskab af KL. Sagsfremstilling Økonomiudvalget drøftede på mødet 1. oktober 2015 sag om fordele og ulemper ved udmeldelse af KL. Desuden havde kommunalbestyrelsen 8. oktober 2015 dialogmøde med KLs formand Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg Kommune, og medlem af bestyrelsen Anker Boye (A), borgmester i Odense Kommune. På baggrund af dette forløb foreslår forvaltningen, at Økonomiudvalget drøfter og eventuelt beslutter, om forvaltningen skal tage yderligere initiativer i denne sag. På mødet 8. oktober blev forløbet omkring indgåelsen af årets økonomiaftale mellem regering og KL drøftet, ligesom KLs generelle interessevaretagelse blev drøftet. På mødet indledte KL med at redegøre for forløbet og KLs overvejelser i forbindelse med forhandling af økonomiaftalen, herunder at omfordelingsbidraget var en regeringsbesluttet præmis for aftalen. På den baggrund drøftedes den politiske og strategiske tilgang i forhandlingsforløbet. Medlemmerne af Kommunalbestyrelsen rejste kritik af, at KL ikke tilstrækkeligt godt havde rammesat og kommunikeret til offentligheden omkring de vilkår, som økonomiaftalen har for kommunernes budgetter i 2016, samt at KL ikke i højere grad sagde fra overfor regeringens forslag til økonomiaftalen. Flere medlemmer af Kommunalbestyrelsen kritiserede tidsforløbet, idet økonomiaftalen blev indgået så sent, at rammerne for de kommunale budgettet fortsat er ukendte, hvorfor det ikke har været muligt at indgå tilstrækkeligt afklarede budgetaftaler i kommunerne. Herunder var der kritik af, at deadline for de kommunale budgetter ikke blev flyttet til et senere tidspunkt end 15. oktober, Side 27 af 82

som regionernes blev, samt at det er uhensigtsmæssigt, at kommunerne skal lave 4- årige budgetter uden at kende rammerne herfor. Et andet emne på mødet var, at den øgede centralisering udfordrer det kommunale selvstyre. Repræsentanterne fra KL og deltagerne fra Kommunalbestyrelsen var enige om, at omfordelingsbidraget er udtryk for en øget centralisering. Lovgrundlag Det er frivilligt for kommuner, om de ønsker at være medlem af KL. Økonomi Kommunens kontingent til KL anløber 1,9 mio. kr. årligt. Desuden medfinansierer kommunen ca. 130.000 kr. årlige til sekretariater i regi af KKR Hovedstaden og 130.000 kr. til KKR Hovedstadens fælles EU-kontor. Beslutningskompetence Økonomiudvalget. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Dialogen med KL taget til efterretning, idet Økonomiudvalget noterer sig, at Lyngby-Taarbæk Kommunes synspunkter blev vel modtaget. Økonomiudvalget forventer på den baggrund, at KL fremadrettet vil bestræbe sig på større åbenhed og dialog med kommunerne om tilrettelæggelse og gennemførelse af kommuneaftalerne. Økonomiudvalget evaluerer aftale og proces om kommuneaftalen for 2017, når denne er indgået. 1 (V) stemte imod, idet V mener, at der er rig mulighed for at påvirke KL i eksisterende system. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Side 28 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 10 10. Borgerrettet kommunikation og annoncering Resumé: Lyngby-Taarbæk Kommunens kommunikation med borgerne har til formål at informere borgerne vedrørende kommunens service, arrangementer muligheder og udvikling, engagere borgerne i udvikling af kommunen samt brande kommunen som et godt sted at bo og drive virksomhed. Nærværende sag præsenterer et oplæg til, hvordan Lyngby-Taarbæk inden for de afsatte økonomiske rammer kan styrke kommunikationen med borgerne. Det anbefales dels at målrette og fokusere kommunikationsindsatsen, således at kommunikationskanalerne udvælges ud fra en konkret kommunikationsstrategisk vurdering af blandt andet målgruppe, budskab, tidsplan og ressourcer, dels at der i stigende grad anvendes digitale kommunikationskanaler. Indstilling: Forvaltningen anbefaler, at 1. opsætte cirka 10 indendørs digitale infoskærme på strategiske steder i kommunens bygninger, hvor mange borgere færdes og i forvejen søger efter viden, venter i kø eller lignende. Det kan være på biblioteker, borgerservice, jobcenter, idrætshaller med mere 2. forbedre hjemmesiden inden for de afsatte rammer ved at skabe mere liv på forsiden, sætte selvbetjeningsløsningerne mere i front, skærpe strukturen på mellemsiderne så de bliver mere logiske og læservenlige og forbedre søgeværktøjet og kontaktinformation 3. implementere fælles retningslinjer for sociale medier i organisationen 4. målrette, skærpe og forkorte den kommunale annonce og begrænse antallet således at annoncen fra 2016 er på cirka en halv side og udgives cirka 10 gange årligt. Sagsfremstilling Økonomiudvalget bad den 27. maj forvaltningen om at udarbejde et oplæg til en ny strategi for borgerrettet kommunikation. Dette skete i forbindelse med behandling af en sag om infostandere. Beslutningen om at investere 0,5 mio. kr. til at opsætte infostandere hang tæt sammen med en på besparelse på 0,05 mio. kr. på annoncering i Det Grønne Område. Endvidere besluttede Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetaftalen for 2016-19 yderligere at reducere annoncebudgettet med 100.000 kr. Med disse beslutninger er kommunens annoncebudget ca. reduceret til en tredjedel, hvilket skærper behovet for at drøfte kanalerne for den borgerrettede kommunikation. Side 29 af 82

Økonomiudvalget besluttede den 11. december 2014 ikke at anvende Facebook som central kommunikationskanal for Lyngby-Taarbæk Kommune, hvorfor der ikke her stilles forslag herom. Formålet med kommunikationen til borgerne er, at give borgerne adgang til lovpligtig information informere borgere om for eksempel serviceydelser, arrangementer, muligheder og udvikling engagere borgerne til at tage ansvar for eget liv og deres omgivelser brande Lyngby-Taarbæk Kommune som en kvalificeret samarbejdspartner og udbyder af velfærdsservice brande Lyngby-Taarbæk som et godt sted at bo og drive virksomhed Hver dag benytter Lyngby-Taarbæk Kommune en lang række forskellige kommunikationskanaler i kontakten med borgerne. Pt. benyttes primært: Redaktionel omtale i lokale såvel som nationale medier Annoncering i lokalavisen Digital information via ltk.dk, samt institutionernes subsites, Forældreintra og Børnelynet WebTV fra kommunalbestyrelsesmøder på ltk.dk Trykt PR på for eksempel plakater, pjecer, flyers og roll-ups, eventuelt finansieret via lokale annoncer Breve og invitationer Sociale medier (i mindre grad primært biblioteket og ungeområdet) Kommunikationskanalerne er centrale i kommunes strategiske kommunikation og understøtter hinanden, men udviklingen og mulighederne for nye kommunikationskanaler ændres løbende, ligesom efterspørgslen også ændrer sig hos både kommunen og borgere i forskellige aldre. Forvaltningen anbefaler, at der inden for rammerne af det afsatte budget hen over vinteren 2015-16 gennemføres fire initiativer for at styrke Lyngby-Taarbæk Kommunes kommunikation til borgere, virksomheder og samarbejdspartnere: 1. Der opsættes cirka 10 indendørs digitale infoskærme på strategiske steder i kommunens bygninger, hvor mange borgere færdes og i forvejen søger efter viden, venter i kø eller lignende. Det kan være på biblioteker, borgerservice, jobcenter, idrætshaller med mere. De indendørs digitale infoskærme giver en bred mulighed for både at bringe almene kommunale nyheder, annonceringer og tilbud om arrangementer samt mere målrettede nyheder fra den enkelte lokation (Bilag). 2. Hjemmesiden forbedres inden for de afsatte rammer ved at skabe mere liv på forsiden, sætte selvbetjeningsløsningerne mere i front, skærpe strukturen på mellemsiderne, så de bliver mere logiske og læservenlige og forbedre søgeværktøjet og kontaktinformationen (Bilag) Side 30 af 82

3. Nye retningslinjer for brug af sociale medier, der skal sikre at Lyngby- Taarbæk Kommune fremstår som en seriøs organisation, samarbejdspartner og udbyder af velfærdsservice på de sociale medier (Bilag) 4. Den kommunale annonce i Det Grønne Område målrettes, skærpes, forkortes og begrænses, således at annoncen fra 2016 er på cirka en halv side og udgives cirka 10 gange årligt (Bilag). Reduktionen betyder, at kommunens serviceudbydere, der benytter den kommunale annonce i DGO, som for eksempel Sophienholm eller Stadsbiblioteket skal benytte andre kanaler i deres annoncering. Infoskærmene stilles til rådighed for institutioner som disse. Økonomiske konsekvenser De afsatte 0,5 mio. kr. i forbindelse med udmøntningen af hjemfaldsmidlerne anvendes til indkøb og opsætning af digitale infoskærme i 2016. Annoncebudgettet reduceres fra 2016 med 150.000 kr. jf. beslutningerne vedrørende udmøntning af hjemfaldsmidlerne og budgetaftalen for 2016-19. Udgifter til implementering og drift af de fire initiativer findes inden for de relevante aktivitetsområder. Lovgrundlag Den kommunale Styrelseslov foreskriver, at mødeplan samt sagsliste og protokol over de politiske sager skal offentliggøres. Herudover følger det af god forvaltningsskik, at kommunen håndterer den borgerrettede kommunikation. Beslutningskompetence Økonomiudvalget. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Ad 1) Udsættes til nærmere undersøgelse Ad 2-4) Godkendt. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Digitale infostandere og infoskærme 2. hjemmesiden ltk.dk 3. Sociale medier 4. Den kommunale annonce i Det Grønne Område Side 31 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 11 11. Ligestillingsredegørelse 2015 Resume Der fremlægges ligestillingsredegørelse for perioden 1. september 2013-31. august 2015. Indstilling Forvaltningen indstiller, at ligestillingsredegørelsen vedtages. Sagsfremstilling Kommunen skal aflevere ligestillingsredegørelse til staten i ulige år. Redegørelsen vedrører perioden 1. september 2013-31. august 2015 og skal udelukkende omhandle ligestilling af kvinder og mænd ansat i kommunen. Resultaterne af ligestillingsredegørelse for stat, regioner og kommuner offentliggøres i 2016 via www.ligestilling.dk. Tallene for Lyngby-Taarbæk Kommune pr. februar 2015 viser, at chefer/ledere fordeler sig med 71 % kvinder og 29 % mænd. For medarbejdere fordeler tallene sig med 73 % kvinder og 27 % mænd. Til sammenligning viser tallene på landsplan pr. februar 2015, at andelen af kvindelige ledere udgør 65 %, medens andelen af mandlige ledere udgør 35 %. For medarbejdere fordeler tallene sig med 76 % kvinder og 24 % mænd. Som supplement til redegørelsen, har forvaltningen udarbejdet notat (bilag) indeholdende oplysninger om kønsfordelingen indenfor udvalgte traditionelt mande- henholdsvis kvindedominerede fag pr. april 2015. De udvalgte områder er pædagogisk personale, pædagogmedhjælpere, social- og sundhedspersonale, syge- og sundhedspersonale - basis, specialarbejdere og teknisk serviceområde. Medarbejdersammensætningen på de udvalgte områder ligger på niveau med landsgennemsnittet eller lidt over (det vil sige, at det underrepræsenterede køn udgør en større andel af gruppens total i LTK end det ses i landstallene). Redegørelse og notat vil blive forelagt til drøftelse i Hovedudvalget, idet bemærkes, at Hovedudvalget i forbindelse med drøftelse af Løn- og Personale i tal 2014/2015 i juni 2015 allerede har drøftet og besluttet, at der ikke på baggrund af materialet synes at være baggrund for iværksættelse af særlige indsatser. Dette skal også ses i lyset af, at Hovedudvalget har drøftet og er enige i, at der nu og i den kommende tid - i forhold til personaleområdet - skal fokuseres på en særlig Side 32 af 82

indsats for nedbringelse af sygefravær i Lyngby Taarbæk Kommune. Lovgrundlag Efter Ligestillingsloven skal Kommunalbestyrelsen vedtage kommunens ligestillingsredegørelsen inden den sendes til ministeren for ligestilling. Økonomi Opgaven løses indenfor rammen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Anbefalet. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Notat til brug for ligestillingsredegørelsen 2. Ligestillingsredegørelse 2015 Side 33 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 12 12. Baadfarten Resume Baadfartens bestyrelse har medio 2015 peget på, at der sker en omlægning af Baadfartens drift gennem markedsafprøvning af driftsledelsen at få ændret både indtjenings- og omkostningsstrukturen. Samtidig er nu modtaget opsigelse af nuværende forpagtningskontrakt med udgangen af sæsonen 2015/16, hvorfor indgåelse af ny forpagtning skal ske med virkning senest fra og med sæsonen 2016/17 (fra 1. november 2016). Bestyrelsesforslaget fremlægges efter aftale til beslutning i alle tre ejerkommuners økonomiudvalg. Indstilling Forvaltningen foreslår, at der snarest muligt og i 2015 iværksættes markedsafprøvning af baadfartens driftsledelse med virkning senest fra og med sæsonen 2016/17. Sagsfremstilling Baadfarten på de fire søer - Lyngby Sø, Bagsværd Sø, Furesøen og Vejlesø - tog sin start i begyndelsen af 1890`erne og har siden da sejlet fast rutefart på søerne. Ideen opstod, da Fæstningskanalen var etableret, og endnu i dag sejler de to af bådene fra dengang, som har sejlet med damp, benzin, gasgenerator og nu med diesel. Baadfartens historie kan f.eks. læses via http://www.ltk.dk/baadfarten- 0. I dag ejes Baadfarten af tre kommuner, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Furesø. Baadfarten har i dag seks motorbåde, hvoraf de fire sejler på Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Mølleåen, og de resterende to sejler på Furesøen og Vejlesø. Ejerskabet til Baadfarten er fordelt med 45 % til Lyngby-Taarbæk Kommune, 35 % til Gladsaxe kommune samt de resterende 20 % til Furesø Kommune, jf. samarbejdsaftale af senest 2006 med en justering af 2010 (bilag). Selve driften af Baadfarten varetages af en forpagter, jf. samarbejdsaftalens 3, som er udmøntet gennem kontrakt af 1993/94 (bilag). Uagtet, at sidstnævnte dokument umiddelbart fremtræder som en forpagtningskontrakt er der dog formentlig tale om, at forpagteren i juridisk forstand har et reelt ansættelsesforhold til kommunen, idet han modtager et årligt vederlag svarende til den kommunale lønramme 34. Forpagteren løber således ikke en egentlig driftsrisiko. Kontrakten kan af hver af parterne opsiges til en 1. november med 6 måneders varsel. I 2014 udgjorde omsætningen 2,5 mio kr., som sammen med tilskud fra Side 34 af 82

interessenterne på 2,8 mio. kr. dækker omkostningerne til driften på i alt ca. 5,3 mio. kr. jf. regnskab for 2014 (bilag). Interessenternes tilskud fordeles efter ovennævnte ejerforhold. De senere år har der samlet set været en vigende indtjening på billet- og charterindtægterne samtidig med en relativ stigning i omkostningerne til både reparationer samt løn til personalet. Baadfartens bestyrelse ("Baadfartsudvalget) har derfor hvert år i forbindelse med blandt andet budgetgodkendelsen drøftet med forpagter, hvorledes der gennem forskellige tiltag fra forpagters side kunne tænkes dels at skaffes flere indtægter gennem sejlads, dels at gennemføre omkostningsreduktion gennem en justeret tilrettelæggelse af virksomheden. Bådfartsudvalget drøftede derfor i 1. halvår 2015 uden deltagelse af forpagter, at både udvalgets formand og forvaltningen i Lyngby-Taarbæk Kommune - som sekretariatsbetjener Bådfartsudvalget - i kontakten med og ved gennemgang af Baadfartens virksomhed sammen med den daglige ledelse oplever, at der er en ringe forretningsmæssig forståelse for at drive Baadfarten, som betyder, at der sammenholdt med, at der gennem årene gentagne gange er drøftet behov for tilpasning af omkostningsstrukturen og efterlyst kreativitet på indtjeningssiden ved siden af billetindtægt og charterindtægt; henset til at ejerkredsen ikke ønsker, at det årlige bidrag skal forøges; tværtimod - ikke synes at være indikationer på, at Baadfartens drift og økonomi vil blive forbedret. Udvalgets medlemmer drøftede derfor, hvorledes det på en ny måde i forhold til gældende driftsledelse eventuelt måtte være muligt at optimere driften og dermed sænke omkostningerne for de kommunale interessenter alt sammen under forudsætning af, at den nuværende sejlplan, jf. sejlplan for 2015 (bilag) danner servicemæssigt udgangspunkt - og at en sådan mulighed kunne være at markedsafprøve opgaven for at se, om f.eks. andre eksisterende aktører på bådfartsområdet kunne være interesseret i at videreføre også driften af Baadfarten. En sådan markedsafprøvning burde således gerne gennemføres med virkning for 2016/17-sæsonen, hvilket medfører, at den nuværende forpagter skulle opsiges inden 1. april 2016. Udvalgets medlemmer fandt samtidig, at Baadfarten er et vigtigt kulturelt og historisk element for kommunerne, som ønskes videreført også gerne med et forstærket turismeperspektiv for øje med hensyn til de tre søer i almindelighed. Bådfartsudvalgets medlemmer enedes på det grundlag om, at der fremlægges en sag til politisk behandling i alle tre ejerkommuner vedrørende Baadfartens fremadrettede drift og behovet for via en omlægning af driften gennem markedsafprøvning at få ændret omkostningsstrukturen, og som alt andet lige ville indebære opsigelse af nuværende forpagtningskontrakt med udgangen af sæson 2016 og en ny forhandling af forpagtning med virkning senest fra og med sæsonen 2016/17. Imidlertid har den nuværende forpagter nu selv valgt at opsige Side 35 af 82

kontrakten med ophør ved udgangen af oktober 2016. Lovgrundlag Det er forvaltningens vurdering, at en markedsafprøvning i 2015 af driftskontrakten ikke er omfattet af udbudspligt efter EU-reguleringen, hvorfor markedsafprøvning kan ske gennem almindelig annoncering. Imidlertid bør markedsafprøvningen omvendt ske inden udgangen af 2015, idet den ellers vil blive omfattet af de generelle udbudsregler i den nye udbudslov, der forventeligt træder i kraft pr. 1. januar 2016; der skal da gennemføres et egentligt EU-udbud, som omkostningsmæssigt således bør - og kan - undgåes. Beslutningskompetence Økonomiudvalget. Økonomiske konsekvenser Markedsafprøvningen foretages af Lyngby-Taarbæk Kommune inden for rammerne af Baadfartens budget. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Godkendt. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Samarbejdsaftale 2. Forpagtningskontrakt 3. Regnskab 2014 4. Fartplan 2015 Side 36 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 13 13. Fremtidig struktur og placering af ungdomsskole og ungdomsklubber Resume Børne- og Ungdomsudvalgsmødet har igangsat politisk proces om analyse af ungdomsklubber og ungdomsskole. Forvaltningen fremsætter uddybet beslutningsgrundlag om placering, antallet af enheder og den fysiske placering samt ledelse. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget: 1. beslutter placering af ungdomsskolen 2. beslutter antallet af ungdomsklubber i kommunen, samt hvilke fysiske placeringer, der fremadrettet bruges til ungdomsklubberne 3. beslutter, hvem der skal have det ledelsesmæssige ansvar for ungdomsklubberne Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget bestilte i april 2015 en analyse af ungdomsskole og ungdomsklubberne samt en præsentation af forskellige modeller for organisering. Denne analyse blev præsenteret på udvalgets møde i august. Siden er forvaltningen blevet bedt om at arbejde videre med forskellige komponenter for organisering og placering af ungdomsklubberne og ungdomsskolen. På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet i september fremlagde forvaltningen beskrivelser med forslag til konkrete placeringer under tre scenarier, svar på konkrete spørgsmål fra Børne- og Ungdomsudvalget samt tilbagemeldinger fra Ungerådet og Fælleselevrådet. Forvaltningen blev på mødet bedt om at arbejde videre med komponenter, hvor ungdomsklubberne fortsætter under skolens ledelse. Forvaltningen fremlægger forslag til forskellige beslutningsmuligheder til placering af ungdomsskolen, antallet af ungdomsklubber og deres fysiske placering samt ledelsen af ungdomsklubberne. Der fremsættes ikke forslag til konkrete placeringer men lægges op til en politisk diskussion og beslutning af den fremtidige organisering af ungdomsskole og klubber. Side 37 af 82

Forvaltningen har nedenfor opstillet de forskellige elementer, der indgår i beslutningen om fremtidig struktur og placering af ungdomsskole og ungdomsklubber. For hvert element indgår mulige overordnede forslag til beslutninger. 1. Antal placeringer til Ungdomsskolen (administration, værested, fitness, drama og værksteder)? Øvrige funktioner indgår som i dag, i et samarbejde med kommunens skoler. Valgmuligheder: 1A: Ungdomsskolen samlet på 1sted 1B: Ungdomsskolen samlet på 2 steder 2. Antal Ungdomsklubber? Valgmuligheder: 2A: Ungdomsklubber tilknyttet alle skoler 2B: 3-4 ungdomsklubber med en geografisk spredning i kommunen, herunder at der tages hensyn til graden af social belastning og udsathed. 2C: 1-2 Ungdomsklubber med, hvor der med 2 klubber sikres en geografisk spredning i kommunen. Med én ungdomsklub skal der tages særlige hensyn til graden af social belastning og udsathed ved placeringen. 3. Ledelse af Ungdomsklub? Valgmuligheder: 3A: Skoleleder/e 3B: Leder af Ungdomsskolen I samtlige modeller kan Taarbæk fortsætte under de særlige betingelser, som gør sig gældende i dag, og det er muligt, at ungdomsklubberne indgår i forpligtende samarbejde med andre klubber og inviterer til hinandens aktiviteter. Lovgrundlag Dagtilbudsloven sætter rammen for kommunens forsyningsforpligtelse for et klubtilbud for børn og unge under 18 år. Der er vide muligheder for organiseringen af tilbuddet indenfor forskellige lovgivninger, men i dag er ungdomsklubtilbuddet organiseret efter folkeskoleloven. Ved evt. beslutning 3B overgår ungdomsklubberne til ungdomsskolelovgivningen i stedet for dagtilbudsloven. Økonomi Udgangspunktet for de fremlagte forslag er, at niveauet med ca. 600 medlemmer i Side 38 af 82

ungdomsklubberne fastholdes, og at de nuværende principper for tildeling af lønressourcer fortsætter som i dag. Ændringer i antallet af ungdomsklubber og ledelsesstruktur vil derfor ikke i sig selv have konsekvenser for tildelingen af lønressourcer til driften af ungdomsklubberne, idet budgettildelingen er baseret på antal medlemmer. Nedenfor redegøres for de økonomiske konsekvenser ift. ovenstående forslag: Ad. 1 Antal placeringer til Ungdomsskolen Der er i dag afsat 21.025.296 kr. til Lyngby Idrætsby (permanent løsning LTU og modtagerklasser). På mødet er anden sag med forslag til permanent placering af modtageklasser på KNord. Hvis man vælger at placere ungdomsskolen i forbindelse med en eller flere af kommunens skoler, kan disse midler på baggrund af politisk drøftelse og beslutning disponeres til dette formål eller kan de bruges til andre formål. Ad. 2 Antal Ungdomsklubber Tildelingen af ressourcerne til ungdomsklub er baseret på antallet af medlemmer i ungdomsklubberne. Ressourcerne til ungdomsklubberne forventes at være uændret og uafhængigt af antal klubber og klubstruktur. Placeringen af ungdomsklubberne forventes ikke at have økonomiske konsekvenser. Såfremt det besluttes at reducere antallet af matrikler, som fremadrettet skal have ungdomsklub, vil der ikke umiddelbart være grundlag for at effektivisere i forhold til ejendomsudgifterne, da alle ungdomsklubber i dag deler de fysiske rammer med skolernes fritidsklubber. Der vil derfor hverken være positive eller negative økonomiske konsekvenser. Ad. 3 Ledelse af Ungdomsklub Ledelsen af ungdomsklubberne varetages i dag på skolerne som en del af den samlede ledelse af SFO- og klubber. Der er én SFO- og klubleder på hver skole. Hertil kommer, at der er én koordinator på SFO-delen og én koordinator på klubdelen (fritids- og ungdomsklub). Hvad angår 3a, vil der afhængigt af den valgte model i ad 1 og 2 være ungdomsklub for nogle eller alle skoler. Der vil ikke være økonomiske konsekvenser, idet det forudsættes, at der fortsat skal være én SFO- og klubleder samt én koordinator på SFO-delen, og én på klubdelen. Hvad angår 3b, hvor ledelsen af ungdomsklubberne skal varetages af ungdomsskolen, forventes det at kunne klares inden for de nuværende ledelsesressourcer under ungdomsskolen. Det forudsættes, at der på de enkelte skoler fortsat skal være én SFO- og klubleder samt én koordinator på SFO-delen, og én på klubdelen (fritidsklub). Der vil derfor ikke være ændringer i ledelsesressourcerne som tildeles skolerne. Side 39 af 82

Når ungdomsklubber drives under ungdomsskolelovgivningen, er det ikke længere et krav, at ungdomsklubberne er omfattet af regler om søskendetilskud. Udgifterne til søskendetilskud udgør i dag ca. 24 pct. af de samlede forældrebetalinger på klubområdet. Med en forældrebetalingsindtægt vedrørende ungdomsklubber på 1,35 mio. kr. er den budgetlagte udgiftsandel til søskendetilskud i alt 0,33 mio. kr. Det konkrete besparelsespotentiale vil dog afhænge af den nærmere fordeling af søskende i de forskellige tilbud i kommunen (dagtilbud, SFO, fritids- og ungdomsklub). Det skal herunder bemærkes, at et bortfald af adgang til søskendetilskud i ungdomsklubber vil have betydning for området for fritidsklubber, idet der for søskende i fritids- og ungdomsklubber i dag gives søskendetilskud til fritidsklubpladsen, jf. Undervisningsministeriets bestemmelser herom. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Børne- og Ungdomsudvalget den 29. oktober 2015 A, C og F anbefaler: Fritidsklubberne forankres fortsat under skolerne. Skolerne har mulighed for at definere nye snitflader mellem SFO'er og fritidsklubber, såfremt det af hensyn til tilslutning eller lignede findes hensigtsmæssigt. Ungdomsklubberne, aktiviteterne i Club 10, aktiviteterne i Vandværket og Ungdomsskolen fungerer fremadrettet som ét sammenhængende tilbud med én fælles indgang til ungemiljøet i Lyngby-Taarbæk Kommune. De unge kan fremover melde sig ind i det samlede tilbud med adgang til flere fysiske lokationer, ligesom der udvikles en ny virtuel platform. Ungemiljøets fysiske forankring vil særligt bestå af aftenklubtilbud på fire geografisk spredte adresser i kommunen (Fuglsanggårdsskolen, Lundtofte Skole, Lindegaardsskolen og Engelsborgskolen) samt to ungdomsskolebaser i hver ende af kommunen (hhv. Fuglsanggårdsskolen og Lundtofte Skole). Der tages udgangspunkt i eksisterende fysiske rammer. Anlægsrammen på 21 mio. kr. til etablering af ungdomsskole anvendes til at understøtte og forbedre de faciliteter, der fremadrettet skal benyttes. Midlerne benyttes på en måde, der sikrer mest mulig kvalitet til gavn for det samlede ungemiljø i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der tages højde for forretningsstrategien for kommunale ejendomme, i det omfang midlerne bruges på nybyggeri. Derudover kan enkelte hold og lejlighedsvise aktiviteter placeres i andre egnede rammer - fx svømmehallerne, Templet eller lign. Side 40 af 82

Om processen fremadrettet: Der startes to processer op: Én proces vedrørende kvaliteten i det nye samlede ungemiljø. Her er formålet at klarlægge fordelingen og udviklingen af aktiviteter samt uddybe hvilke hold, der skal være betalingsfrie. Alle relevante interessenter inddrages, herunder repræsentanter fra de unge. Én proces vedrørende medarbejdernes arbejdsforhold. Her er formålet at skabe tydelige ledelsesmæssige referencer til gavn for medarbejderne samt at minimere antallet af sammensatte stillinger. Alle relevante interessenter inddrages, herunder tillidsrepræsentanterne. For stemmer 6 (A, C og F) Imod stemmer 3 (V og Ø). V og Ø stemmer imod med den begrundelse, at V og Ø ønsker ungdomsliv i alle områder af kommunen og at V og Ø ønsker en samlet ungdomsskole og fordi det foreliggende forslag er uundersøgt. Birgitte Hannibal (UP) var fraværende. Istedet deltog Søren P Rasmussen (V). Økonomiudvalget den 5. november 2015 Anbefalet at sende Børne- og Ungdomsudvalgets protokollat i høring, idet der både høres til struktur og indhold. For stemte C, A, B, I, F og Dorthe La Cour. Imod stemmet 1 (V) med den begrundelse, at V ønsker ungdomsliv i alle områder af kommunen, at V ønsker en samlet ungdomsskole samt at det foreliggende grundlag er uundersøgt. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Side 41 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 14 14. Takster 2016 for dag- og botilbud på det specialiserede socialområde Resume Kommunalbestyrelsen skal godkende takster for de sociale dag- og botilbud på baggrund af styringsaftalen for 2016 og Budget 2016. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen godkender taksterne for 2016 for sociale dag- og botilbud under området Handicappede og Sociale indsatser til enten a) Takster A med overholdelse af styringsaftale om 1 % reduktion b) Takster B uden overholdelse af styringsaftale om 1 % reduktion Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har godkendte den 3. september styringsaftalen specialiserede sociale institutioner for 2016. I styringsaftalen indgår, at taksterne for de aftalebelagte tilbud i 2016 skal nedbringes svarende til 1 % reduktion af de direkte udgifter til drift af tilbuddene. Derudover skal kommunerne frem mod 2017 arbejde for at nedbringe beregningen af overhead fra 7 til 6 %. Kommunalbestyrelsen godkendte styringsaftalen for 2016 under forudsætning af, at alle kommuner i KommuneKontaktRådet (KKR) i Hovedstadsregionen godkender rammeaftalen 2016. Alle kommuners endelige stillingtagen er imidlertid først kendt i foråret 2016. Kommunalbestyrelsens beslutning om takstændringer er nødvendig allerede nu af hensyn til fastsættelse af takster forud for 2016, tilpasning af tilbuddenes budgetter samt indmelding til KKR senest 11. december 2015. Taksterne for 2016 fremgår af vedlagte oversigt (bilag) og er beregnet på grundlag af det vedtagne budget for 2016-2019. Takstoversigten omfatter både tilbud underlagt styringsaftalen og lokale tilbud primært rettet mod borgere i kommunen, hvor der også sker salg af enkelte pladser til andre kommuner. Samtlige tilbud skal have beregnet takster efter bekendtgørelsen. Taksterne indgår dels i rammeaftalen, dels skal de oplyses i tilbudsportal. Regionale tilbud underlagt styringsaftale Side 42 af 82

KKR Hovedstaden har fremlagt styringsaftale, der omfatter tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, som kommunerne har overtaget pr. 1. januar 2007 eller efterfølgende, og hvor der sker salg af pladser til andre kommuner ud over bagatelgrænsen. Styringsaftalen angår ligeledes selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommunen. Følgende tilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune er underlagt styringsaftalen: Chr. X s Allé Slotsvænget Kvindekrisecentret bofællesskaber under den selvejende institution Nettet Den selvejende institution Kirsten Marie har opsagt driftsoverenskomst med kommunen og overgår til friplejebolig pr. 1. januar 2016, jf. friplejeboligloven. Kirsten Marie er dermed ikke længere omfattet af styringsaftale eller bekendtgørelse om beregning af takster. Følgende indgår i beregningen af takster for 2016: Kvindekrisecentret flytter til Borrebakken i 2016 og antallet af pladser udvides fra 10 til 12. Til drift af de to ekstra pladser udvides budgetrammen med 986.000 kr. årligt (16-priser). Det svarer til 80 % af de gennemsnitlige direkte udgifter pr. plads. Niveauet er lagt efter, at der er en række faste udgifter, som ikke påvirkes af pladsantal, så den marginale udgift ved at drive en ekstra plads er lavere end den gennemsnitlige udgift pr. plads. Udvidelsen af rammen finansieres af takstindtægter ved salg af pladser. Derudover er der beregnet takster, der tager højde for styringsaftalen om 1 % reduktion af de direkte driftsudgifter. Da Lyngby-Taarbæk Kommune har reduceret fremskrivning af løn fra 2015 til 2016 jf. budgetaftalen for 2015 opfylder kommunen delvis aftalen om 1 % reduktion. For at overholde aftalen fuldt ud skal der indarbejdes yderligere reduktion fordelt forholdsmæssigt på driftsbudgetterne for de aftalebelagte tilbud på i alt -253.703 kr. 2016-pl Modgående reduktion Slotsvænget -85.669 Chr. X's Allé -135.518 Nettet botilbud -12.122 Kvindekrisecenter -20.395 i alt -253.703 Der er beregnet to sæt takster i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen beslutter ikke at overholde aftale om 1 % reduktion. I vedlagte takstoversigt fremgår følgende takster: A: Takster med overholdelse af 1 % reduktion B: Takster uden overholdelse af 1 % reduktion Side 43 af 82

Styringsaftalen er vedtaget af KKR og sendt til kommunerne til godkendelse. Gentofte tilkendegav allerede inden vedtagelsen, at kommunen ikke kan efterleve aftalen om 1 % reduktion pga. ombygning. Der er enkelte andre kommuner, der har tilkendegivet at have udfordringer med aftalen, men det vil først vise sig i foråret 2016 i forbindelse med KKR-sekretariatets undersøgelse af takstudvikling, hvilke kommuner der overholder aftalen. Lokale tilbud uden for styringsaftale Forvaltningen har lagt til grund, at følgende tilbud ikke er omfattet af styringsaftalen, fordi der kun foregår begrænset salg af pladser til andre kommuner. Der er tale om lokale og mindre specialiserede tilbud primært rettet mod kommunens egne borgere: Magneten dagtilbud under den selvejende institution Nettet Følgende indgår i beregningen af takster for 2016 (alle beløb er i 16-priser): Budgetaftalen for 2016 omfatter en udvidet budgetrammen til drift af Stadscafe på 300.000 kr. årligt. Budgetaftalen for 2016 omfatter udvidelse af Magnetens budgetrammen årligt til drift af det øgede antal pladser fra 24 til 30 i bofællesskaber på 100.000 kr. sammen med 300.000 kr., der finansieres inden for områdets budgetramme ved, at der samlet er beregnet højere takster end aktuelt budgetteret. Det svarer til ca. 50 % af de gennemsnitlige direkte udgifter pr. plads, idet der er opnået effektivisering på grund af samling til færre og større bofællesskaber. Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 9 af 12.01.2015 om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven. Bekendtgørelse nr. 1156 af 29.10.2014 om rammeaftaler med videre på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Økonomi Der er ingen budgetmæssig nettoeffekt af vedtagelsen af takster for 2016 for de sociale dag- og botilbud. Det gælder uanset om kommunalbestyrelsen vedtager takster A eller B jf. takstoversigten, da budgetændringer finansieres af ændrede takstindtægter. Takstreduktionen for de aftalebelagte tilbud finansieres af de modgående reduktioner ligesom det udvidede antal pladser i kvindekrisecenter finansieres af øgede takstindtægter fra salg af flere pladser. Der er ikke taget højde for afledt effekt på Lyngby-Taarbæk Kommunes køb af dag- og botilbud af styringsaftalen vedr. 1 % reduktion. Den afledte effekt for kommunen vil afhænge af, i hvilken udstrækning aftalen overholdes af øvrige kommuner i Hovedstadsregionen. Effekten af takstreduktion for kommunens egne Side 44 af 82

tilbud er begrænset af, at kommunen alene køber ca. 20-25 % af pladserne, så der vil være en beskeden besparelse på under 50.000 kr. Der er skønnet et køb af dag- og botilbud i Hovedstadsregionen på ca. 85 mio. kr. og overholdes aftalen 100 % vil det kunne føre til en udgiftsreduktion på 850.000 kr. Når det er opgjort i foråret 2016, kan det indgå i anslået regnskab 2016. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Social- og Sundhedsudvalget den 28. oktober 2015 Anbefalet model A forudsat at øvrige kommuner også overholder Rammeaftalen. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Anbefalet. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Takstoversigt 2016 Side 45 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 15 15. Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Resume Forslag til Tillæg nr. 1 til spildevandsplan 2014-2018, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen" med tilhørende miljørapport har været i teknisk forhøring og evt. imødekommelse af høringssvar er blevet vurderet af forvaltningen. Forvaltningen finder på baggrund af undersøgelser, at det oprindelige forslag bør fastholdes i den videre proces. Forslag og miljørapport foreslås derfor sendt i høring i 8 uger. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. forslag til "Tillæg nr. 1 til spildevandsplan 2014-2018, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen"og tilhørende miljørapport sendes i høring i otte uger 2. den endelige spildevandsplan forelægges til godkendelse, når eventuelle kommentarer er indarbejdet efter høringsperioden. Sagsfremstilling I forbindelse med den tekniske forhøring af forslag til tillæg til spildevandsplanen, efter behandling i Teknik- og Miljøudvalget den 18. august 2015, modtog kommunen et høringssvar fra Rudersdal Kommune. Høringssvaret omhandlede primært bekymring vedrørende en øget aflastning af overløbsvand fra bassinet ved Stades Krog til Mølleåen ved fuld udbygning af den sydlige del af Dyrehavegård (område B) og den sydlige del af Traceet (område C), da der er et krav i statens vandplan om indsats på den strækning af Mølleåen. Den forøgede aflastning er vurderet til at udgøre ca. 1 % af nuværende aflastningsmængde. Forvaltningen har med bistand fra Rambøll og Lyngby-Taarbæk Forsyning gennemgået de projekter, der er planlagt til at nedbringe aflastningerne fra Stades Krog. Projekterne fremgår af kommunens spildevandsplan og kommunens vandhandleplan, som implementerer vandplanen. Det er forvaltningens vurdering, at der samlet set vil være en betydelig indsats til nedbringelse af aflastningerne fra Stades Krog set over de næste 6 år, som udgør en planperiode i vandplanen. Den øgede spildevandsmængde fra Dyrehavegård og Tracéet vil derfor rigeligt blive opvejet af de forbedrende tiltag. Vurdering fremgår af vedlagte miljørapport. Side 46 af 82

For at afsøge eventuelle alternativer, har forvaltningen vurderet, om det er muligt og hensigtsmæssigt at aflede alt spildevand fra område B og C direkte mod nord mod Mølleåværket. Det vil i givet fald kræve, at spildevandet skal pumpes, da det ikke kan afledes ved gravitation, da de nordlige arealer ligger i højere niveau. Samlet set vil den alternative løsning være 6 mio. kr. dyrere i anlæg og drift, mindre driftssikker og kræve anlæg af flere ledninger end det oprindelige forslag. Kapaciteten i det eksisterende spildevandssystem er vurderet mere indgående. Beregninger viser, at afledningen af spildevand kan ske direkte til det eksisterende system uden forsinkelse, hvis dimensionen på spildevandssystemet øges på visse strækninger i takt med tilslutningen. Endvidere er påvirkningen af bassinet ved Arnes Mark blevet vurderet, da Lyngby- Taarbæk Forsyning har oplyst, at der i dag sker en vis tilbagestuvning fra den afskærende kloak i forbindelse med kraftig regn. Denne tilbagestuvning betyder, at der ved udvikling af projektområderne vil være risiko for at der bliver aflastet mere overløbsvand fra bassinet ved Arnes Mark til Mølleåen på grund af den øgede spildevandsstrøm til den afskærende ledning. I forhold til den nuværende aflastning, er den forøgede aflastning ved Arnes Mark for de to løsningsforslag anslået til henholdsvis 4,9 procent ved anvendelse af Stades Krog og 6,2 procent ved at lede alt spildevand mod nord. I miljørapporten er medtaget en vurdering af, om Natura 2000 området nord for udløb LuR7, Arnes Mark påvirkes. Det er vurderet, at spildevands- og regnvandsafledningen fra Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000- område N144 eller de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. Det er forvaltningens vurdering, at den tidligere fremlagte løsning med afledning af spildevand fra område B og C mod syd ved gravitation bør fastholdes ud fra en samlet vurdering af miljøbelastning, økonomi og driftssikkerhed. Lovgrundlag Jf. Miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for afledning af spildevand, der er i overensstemmelse kommuneplantillæg 11A/2013 og forslag til kommuneplantillæg 14/2013. Økonomi Der er umiddelbart ingen udgifter for kommunen. I forslag til "Tillæg nr. 1 til spildevandsplan 2014-2018, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen"er der budgetteret med en investering på 28,3 mio kr. fra 2016-2018. Alle udgifter finansieres af Lyngby-Taarbæk Forsyning og Side 47 af 82

opkræves hos de nye grundejere i forbindelse med tilslutningsbidraget - dog må 2,3 mio kr. opkræves hos kommunens borgere via kubikmetertaksten. Eventuelle erstatninger er ikke medregnet. Årsagen til at den samlede økonomi er steget, er at anlægsprisen for bassiner er øget, at den samlede ledningslængde er øget med 1100 m og, at der er medregnet en pumpestation til afledning af spildevand fra den sydligste del af område A. Økonomien er et groft overslag, baseret på oversigts planer. Ved detailplanlægningen kan prisen ændres, og den samlede økonomi kan ende med at blive både billigere og dyrere. Jf. Betalingsloven (LBK nr. 633 af 07/06/2010) er der faste regler for opkrævning af tilslutningsbidrag. Overstiger udgifterne det tilslutningsbidrag, der kan opkræves hos grundejerne, må resten opkræves via kubikmetertaksten. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Teknik- og Miljøudvalget den 27. oktober 2015 Ad 1. Anbefalet at sende forslaget i høring Ad 2. Anbefalet. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Ad 1-2) Anbefalet. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Tillæg syd version 3A.pdf 2. Miljørapport tillæg til spildevandsplan 3F.pdf Side 48 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 16 16. Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Resume Det foreslås, at Lyngby-Taarbæk Kommune anlægger midlertidig parkeringsplads til ca. 100 biler ved cirkuspladsen på Firskovvej. P-pladsen tænkes anvendt i perioden 2015-2016, evt. kan perioden forlænges i 2017, såfremt tilladelse kan opnås i Fredningsnævnet og Kulturstyrelsen. P-pladsen skal afhjælpe parkeringssøgningen i Kgs. Lyngby, i forbindelse med de igangværende byggearbejder og den midlertidige lukning af Kanalvej mellem Klampenborgvej og Toftebæksvej. P-pladsen forventes primært i brug i perioder med stor handelsaktivitet og større arrangementer, f.eks. ved højtiderne. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. Lyngby-Taarbæk Kommune anlægger midlertidig parkeringsplads til korttidsparkering til ca. 100 biler ved cirkuspladsen på Firskovvej for perioden 2015-2016 2. forvaltningen ansøger om en forlængelse af perioden, såfremt tællinger godtgør at parkeringsarealet bør bevares indtil Kanalvej genåbnes 3. udgiften til etablering- og drift af arealet afholdes af Lyngby-Taarbæk Kommune, idet anlægssummen fra projekt "Kanalvejsgrunden - Byggemodning" nedskrives med 600.000 kr., fordelt med henholdsvis 400.000 kr. i budget 2015, 50.000 kr. i 2016 og 150.000 kr. i 2017 4. nyt projekt for "Etablering og retablering af midlertidig parkeringsplads v/ cirkuspladsen" tilføres anlægssum på 500.000 kr., fordelt med henholdsvis 400.000 kr. i Budget 2015 (etablering) og 100.000 kr. i Budget 2017 (retablering). Restbeløb på 100.000 kr. konverteres fra anlæg til drift, med 50.000 kr. i hvert af budgetårene 2016 og 2017, til dækning af løbende vedligehold og skiltning på Cirkuspladsen 5. forvaltningen meddeler de nødvendige tilladelser i forbindelse med etablering og senere retablering af området 6. frem mod udløb af den midlertidige p-plads undersøger forvaltningen muligheden for at sætte andre, evt. privatejede, parkeringsarealer i spil. Sagsfremstilling I forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning af 27. februar 2014 pkt. 16 foreslår forvaltningen, at anlægge og drifte en midlertidig parkeringsplads til ca. 100 biler Side 49 af 82

på Firskovvej ved cirkuspladsen. Forvaltningen bemærker, at Økonomiudvalget ved beslutningen forudsatte, at anlæg og drift af yderligere p-pladser skulle være udgiftsneutralt for kommunen, en forudsætning som forvaltningen ikke anser for realistisk på nuværende tidspunkt, idet der snarligt åbnes for ca. 280 nye p- pladser i p-kælder under første etape af Kanalvejsbyggeriet (Microsoft). På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning har forvaltningen i april 2014 søgt tilladelse fra Kulturstyrelsen og Fredningsnævnet til etablering af en midlertidig parkeringsplads til ca. 100 biler på arealet. Tilladelserne er opnået i henholdsvis juni og september 2014 (bilag). Fredningsnævnets afgørelse blev anket til Naturog Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby-Taarbæk. Nævnet stadfæstede i februar 2015 Fredningsnævnets afgørelse (bilag). Danica har som ejer og bygherre på det igangværende byggeri på Kanalvej fået tilladelse til at benytte Kanalvejsparken til henholdsvis skurby og parkering, og har er i sommeren 2015 etableret skurby og parkeringsareal i henhold til tilladelsen. Parkeringsarealet udgør ca. 140 gratis grusparkeringspladser, hvoraf minimum de 75 skal være skiltet som tidsbegrænsede (2 timer). Danica kan senere, dog tidligst i 2016, indskrænke parkeringsarealet i parken til minimum 90 pladser, i takt med at behovet for skurbyareal vokser. I november 2015 tages ny p-kælder i brug under den første færdiggjorte etape af byggeriet på Kanalvej (Microsoft). I denne kælder vil der udenfor normal arbejdstid blive offentlig betalingsparkering, ca. 280 p-pladser. Handelsforeningen for Kgs. Lyngby har påpeget, at man, på trods af de ovennævnte tiltag i Kanalvejsparken og den snarlige åbning af første etape af p- kælder i Kanalvejsbyggeriet, er bekymret for antallet af tilgængelige parkeringsarealer i bymidten. Af data fra parkeringssøgesystemet kan forvaltningen konstatere (dog før p-kælder i Kanalvejsbyggeriet tages i brug), at der f.eks. i forbindelse med julen 2014 har været fuld belægning på de tilgængelige p-pladser i bymidten ved flere lejligheder. På den baggrund foreslår forvaltningen som nævnt at anlægge og drifte en midlertidig p-plads ved cirkuspladsen, samtidig med at forvaltningen i perioden undersøger muligheden for at sætte andre, evt. privatejede, parkeringsarealer i spil, for på længere sigt at tilgodese Kgs. Lyngbys udvikling som en attraktiv handels- og aktivitetsby i overensstemmelse med kommuneplanstrategien. Forvaltningen foreslår endvidere, at kommunen ansøger Kulturstyrelsen og Fredningsnævnet om en forlængelse af perioden, sådan at p-pladsen kan bevares også i de næste år med store anlægsprojekter i Kgs. Lyngby, idet anlæg af p- pladsen først sker mere end 1 år efter at tilladelserne er givet, blandt andet på grund af ankesagen. Etablering af midlertidig parkeringsplads ved cirkuspladsen udføres ved at Side 50 af 82

udlægge fiberdug/geotextil, hvorpå udlægges og stampes grus i en tykkelse af ca. 30 cm. Parkeringsarealet placeres ved den eksisterende overkørsel til cirkuspladsen, i princippet som vist på vedlagte bilag om placering. Parkeringspladsen skiltes med en tidsbegrænsning på 2 timer. Anlæg af den midlertidige p-plads vil kræve byggetilladelse i henhold til byggeloven samt nedsivningstilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Arealet har ikke afledningsret i henhold til spildevandsplanen, og det forudsættes således at regnvand nedsives. Området, er i lighed med det meste af kommunens areal, udlagt til område med særlige drikkevandsinteresser. Idet der er tale om en midlertidig p-plads, som alene er beregnet til personbiler, og hvor anvendelsen antages fortrinsvis at ske, når andre mere bynære p-pladser er optaget, vurderer Forvaltningen at risikoen for forurening er begrænset, og at nedsivning derfor kan ske direkte gennem overfladen uden yderligere rensning. Forvaltningen foreslår, at forvaltningen bemyndiges til at meddele de nødvendige tilladelser. Lovgrundlag Kulturstyrelsen henholdsvis Fredningsnævnet har meddelt tilladelse i henhold til lovgivning om fortidsminder henholdvis landskabsfredning af Ermelundskilen. Der skal meddeles byggetilladelse i henhold til byggeloven samt nedsivningstilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 stk. 1, samt spildevandsbekendtgørelses 31. Afgørelserne kan ankes til henholdsvis Statsforvaltningen og Natur- og Miljøklagenævnet, en anke har kun opsættende virkning, såfremt ankeinstansen fastsætter en sådan. Økonomi Forvaltningen estimerer, at anlægsomkostning (inkl. efterfølgende retablering) er ca. kr. 500.000,- og at driftsomkostningen er ca. kr. 45.000,- pr. år. Herudover kommer udgifter til skiltning, evt. opsætning/nedtagning af særlig skiltning ved højtider, arrangementer mv. Forvaltningen kan ikke pege på finansiering inden for udvalgets driftsramme, men kan anvise finansiering inden for anlægsprojektet Byggemodning Kanalvejsområdet - jf. indstilling, ovenfor. Det foreslås derfor, at anlæg mv. finansieres via midler afsat til byggemodning af Kanalvejsområdet, og at disse midler således frigives hertil. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Teknik- og Miljøudvalget den 27. oktober 2015 Ad 1. Anbefalet. Ad 2. Anbefalet. Ad 3. Anbefalet. Ad 4. Anbefalet. Side 51 af 82

Ad 5. Anbefalet. Ad 6. Anbefalet. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende Økonomiudvalget den 5. november 2015 Ad 1-6) Anbefalet. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Tilladelser fra Kulturstyrelsen og Fredningsnævnet.pdf 2. Natur og miljøklagenævnets afgørelse.pdf 3. Placering Cirkuspladsen_forslag til ca 100 p-pladser.pdf Side 52 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 17 17. Gebyr for rottebekæmpelse 2016 Resume Forvaltningen fremlægger forslag til fastsættelse af gebyr for rottebekæmpelse for 2016. Indstilling Forvaltningen foreslår, at gebyret for rottebekæmpelse fastsættes til 0,027 promille i 2016. Sagsfremstilling Rottegebyret fastsættes som en promille af ejendomsværdien. Gebyret beregnes ved at sætte den faktiske udgift til rottebekæmpelse i forhold til den samlede ejendomsværdi i kommunen. Gebyret opkræves halvårligt sammen med ejendomsskatten. Området skal hvile i sig selv over tid, og et eventuelt over- eller underskud vil derfor blive indregnet i gebyret i efterfølgende år. I de senere år er der kommet stigende fokus på og krav til rottebekæmpelsen i kommunerne. Kravene, når der bruges gift, bliver løbende skærpet, hvilket gør bekæmpelsen mere udfordrende og tidskrævende. Desuden er antal rotteanmeldelser steget i en årrække. Årsagen kendes ikke med sikkerhed, men en række faktorer vurderes at spille en rolle. Størstedelen af anmeldelserne skyldes defekte kloakker, hvor rotterne får mulighed for at komme ud fra deres vante levested. Nogle af disse rotter etablerer sig på overfladen, hvor især fuglefodring, hønsehold og affaldsstativer kan udgøre et nyt levegrundlag. En ny rottebekendtgørelse fra 2012 fastsatte, at Kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2015 skulle opsætte rottespærrer på kloakledninger, der fører ind til kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner. Hensigten er at mindske risikoen for rotteangreb på disse særligt følsomme steder, idet rotter fra kloakken kan medføre smitterisiko og desuden ødelæggelser af bygninger og inventar. Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. oktober 2014, at udgifterne til opsætning og løbende vedligeholdelse af rottespærrerne skal finansieres over rottegebyret. Gebyret blev derfor sat op fra 0,013 promille i 2014 til 0,0392 promille i 2015, bl.a. for at dække engangsudgifterne på ca. 1 mio. kr. til opsætning af rottespærrer. Forvaltningen har i 2015 opsat rottespærrer på knap 70 ejendomme. Gebyret for 2016 indeholder udgifter på 318.000 kr. til brug for den løbende drift Side 53 af 82

og vedligeholdelse af de rottespærrer, som forvaltningen har sat op (svarende til ca. 0,005 promille). Den nye rottebekendtgørelse medførte også et krav om kommunale handlingsplaner på rotteområdet. I Lyngby-Taarbæk Kommune har handlingsplanen især haft fokus på forebyggelse, øget kvalitet i bekæmpelsen (herunder opfølgning på bekæmpelsesfirmaets arbejde) og øget indsats mod defekte kloakker og andre forhold, der skaber rottetilhold. Handlingsplanen er pt. ved at blive evalueret, og forslag til handlingsplan for 2016-2018 vil blive fremlagt senere på året. Det foreslås, at fastholde den stigning i gebyret på 0,009 promille, som Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. oktober 2014 til at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen som besluttet i handlingsplanen for 2013-2015. I 2016 skal der ydermere gennemføres udbud af rottebekæmpelsen og i denne forbindelse skal det afklares, om der skal stilles yderligere krav til bekæmpelsen af rotter. Samlet set budgetteres med udgifter på ca. 1,9 mio. kr. i 2016 (heri indregnet en underdækning på ca. 250.000 kr. fra tidligere år), hvilket giver et gebyr på 0,027 promille af ejendomsværdien. For en ejendomsværdi på 1 mio. kr. svarer det til et årligt gebyr på 27 kr. Lovgrundlag Ifølge rottebekendtgørelsens 32 kan Kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal opkræves gebyr til dækning af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse. Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og opkræves som en andel af ejendomsværdien. Der kan ikke gives dispensation for betaling af gebyret. Økonomiudvalget besluttede den 23. august 2010, at indføre brugerbetaling for rottebekæmpelse i henhold til rottebekendtgørelsens 32. Økonomi Rottebekæmpelsen finansieres fuldt ud over de opkrævede gebyrer, som beskrevet ovenfor. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Teknik- og Miljøudvalget den 27. oktober 2015 Anbefalet. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. Side 54 af 82

Økonomiudvalget den 5. november 2015 Anbefalet 1 (I) stemte imod. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Budget og beregning af rottegebyr 2016.pdf Side 55 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 18 18. Eventuelle omprioriteringer indenfor udvalgets område Resumé Den 5. oktober afholdte udvalget et ekstraordinært udvalgsmøde, hvor en eventuel omprioritering inden for udvalgets eget område blev drøftet. Nærværende sag vedrører en genoptagelse af udvalgets drøftelse af omprioriteringer Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget genoptager drøftelsen af omprioriteringer inden for Social- og Sundhedsudvalgets eget område. Sagsfremstilling Den 5. oktober afholdte udvalget et ekstraordinært udvalgsmøde, hvor en eventuel omprioritering inden for udvalgets eget område blev drøftet. Som opfølgning på udvalgets drøftelse af prioriteringer inden for Social- og Sundhedsudvalgets område er der udarbejdet en opsamlende oversigt over forslag til omprioriteringer (lukket bilag). Lovgrundlag Intet specifik lovgrundlag i relation til sagen. Økonomi Eventuelle omprioriteringerne forudsættes samlet set at være udgiftsneutrale, idet nye prioriteringer er forudsat finansieret af tilsvarende reduktioner på andre områder. Beslutningskompetence Social- og Sundhedsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget den 28. oktober 2015 Udvalget anbefaler omprioriteringer beskrevet som ændringer til budget 2016-2019 i bilag. Udvalgets anbefaling behandles i MED-systemet og sendes til høring hos Seniorrådet og Handicaprådet, og tilbagemeldinger tilgår Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Sagen oversendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Søren P Rasmussen (V) var fraværende. Side 56 af 82

Curt Købsted (O) deltog ikke i behandlingen af sagen. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Anbefalet, idet forslag til finansiering af pkt. b udsættes til Finanslov 2016 er vedtaget. Dette henset til, at den samlede finansiering i 2016-2019 er til stede. V tog forbehold, idet flere af elementerne indgik i V`s forslag til budget 2016-2019. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Ændret prioritering inden for Social- og Sundhedsudvalgets område - Ændringer til budget 2016-2019 2. Høringssvar vedr ændrede prioriteringer inden for Social- og Sundhedsudvalgets område 3. RustenborgHuset høringssvar 4. Bemærkninger fra ekstraordinært med-møde 2, november 2015 baunehøj Bredebo 5. Referat af ekstra ordinært LokalMED d. 2. november 2015 virumgårdsolgården 6. Referat eekstraordinært centermed 031115 7. Indsigelser til ændret prioritering ekstraordinært centermed 03-11-15 8. Præcisering fra Forvaltningen og Ældresagen vedr. "Selvtræning - din styrke" Side 57 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 19 19. Handleplan for demensområdet 2015-2018 Resume Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 23. september 2015, at Handleplanen for demensområdet revideres med redaktionelle tilpasninger, og at afsnittet "Tværgående indsatser" rykkes frem i handleplanen. Handleplanen samt finansiering af denne forelægges nu til godkendelse. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. handleplan for demensområdet 2015-2018 godkendes 2. udgifterne i handleplanen for demensområdet fra 2016 og frem finansieres af den afsatte pulje til ældreområdet i budget 2016-2019 (2 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017, 1 mio. kr. årligt fra 2018 og frem) samt ved en omprioritering inden for Social- og Sundhedsudvalgets budgetramme i 2016 og 2017 (0,5 mio. kr. i begge år). Sagsfremstilling Handleplanen for demensområdet er resultatet af en længere proces, hvor politikere, medarbejdere, borgere med demens og deres pårørende har drøftet erfaringer og ønsker. Forlag til handleplanen blev senest drøftet på møde Socialog Sundhedsudvalgets møde 23. september 2015, hvor udvalget besluttede, at der inden endelig politisk godkendelse foretages en række redaktionelle tilpasninger, og at afsnittet "Tværgående indsatser" rykkes frem i handleplanen. Ændringerne er indarbejdet i Handleplan for demensområdet 2015-2018 (bilag). Lovgrundlag Det er valgfrit for kommunen at gennemføre en handleplan for demensområdet. Økonomi Udgifterne til implementering af Handleplanen for demensområdet 2015-2018 er estimeret til at udgøre: - 2015: 828.675 kr. i éngangsudgifter. - 2016: 1.707.375 kr. i éngangsudgifter samt 735.000 kr. i varige driftsudgifter. - 2017: 1.649.550 kr. i éngangsudgifter samt yderligere 75.200 kr. i varige driftsudgifter. Side 58 af 82

Kr. 2015 2016 2017 og frem 828.675 1.707.375 1.649.550 Engangsudgifter 0 735.000 810.200 Varige driftsudgifter 828.675 2.442.375 2.459.750 I alt En mere detaljeret oversigt over finansieringsbehovet for 2015 og følgende år fremgår af notat (bilag). Finansiering I 2015 er nye indsatser i handleplanen finansieret via midler afsat under Ældremilliarden jf. beslutning i kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2015. Nye indsatser i 2016-2018 er ikke forlods finansieret. I det vedtagne budget 2016-2019 er der dog afsat en pulje til ældreområdet, såfremt der ikke kommer yderligere midler til området i forbindelse med finansloven og/eller regeringens udmøntning af omprioriteringsbidraget. Der er i puljen afsat 2 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017 og 1 mio. kr. i henholdsvis 2018 og 2019. I noter til budgettets punkter bemærkes det, at puljen blandt andet kan anvendes til udmøntning af demenshandleplanen. Forvaltningen foreslår, at den afsatte pulje til ældreområdet i budget 2016-2019 anvendes til finansiering af handleplanen for demensområdet, således at eventuelle midler tilført ældreområdet (til demensindsatser eller ikke øremærkede midler) fra finansloven og/eller fra tilbageføring af midler fra omprioriteringsbidraget modregnes. Med finansiering fra puljen til ældreområdet resterer et finansieringsbehov på knap 0,5 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017. Forvaltningen foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget anviser finansiering af dette behov inden for udvalgets budgetramme. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Social- og Sundhedsudvalget den 28. oktober 2015 Ad. 1 Anbefalet. Ad. 2 Anbefalet. Økonomiudvalget den 5. november 2015 ad 1) Anbefalet. Ad 2) Endelig stillingtagen til finansiering sker efter vedtagelse af Finanslov 2016. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Side 59 af 82

Bilagsfortegnelse 1. Handleplan for demensområdet 2015-2018 2. Estimeret udgifter til indsatser i handleplan for demens Side 60 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 20 20. Epitalet i 2016 Resume I budget 2016-2019 indgår, at tilbud om et telemedicinsk tilbud til borgere med KOL fortsætter fra 1. januar 2016 og året ud i en reduceret form inden for en ramme på 500.000 kr. Forvaltningen fremlægger to alternative forslag til konkret model for en videreførelse af Epitalet i 2016. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. model B for videreførelse af Epitalet i 2016 iværksættes 2. merudgiften ved model B på 54.000 kr. finansieres af puljen til velfærdsteknologi (Økonomiudvalgets budgetområde). Sagsfremstilling Epitalet er et telemedicinsk tilbud målrettet borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Tilbuddet blev etableret som et udviklingsprojekt i 2011. Der er aktuelt ca. 60 borgere tilknyttet Epitalet. Epitalet har til formål at bidrage til, at borgere med KOL styrkes aktivt i at mestre egen sygdom i et tæt samarbejde med det kommunale sundhedsvæsen. Målet er dels at forebygge indlæggelser knyttet til borgernes lungesygdom, dels at forbedre borgernes livskvalitet. Der har i 2015 været afsat knap 3,4 mio. kr. til tilbuddet fordelt på følgende poster: Budget 2015 Bemanding af Vagtcentralen hverdage, weekender og helligdage 7.30-23.00 IT-udvikling, integration og drift Epitalet lægedækning Projektledelse I alt Kr. 1.813.198 100.000 950.000 300.000 3.363.198 Status for Epitalet, herunder realisering af succeskriterier for tilbuddet, blev behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 23. september 2015. Side 61 af 82

Kommende telemedicinsk tilbud fra Region Hovedstaden Også nationalt og regionalt er der stort fokus på telemedicinske løsninger. I forlængelse af Økonomiaftalen for 2016 har Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og Regeringen indgået aftale om udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i hele landet inden udgangen af 2019. Region Hovedstaden har besluttet at arbejde videre med en telemedicinsk løsning, der baserer sig på Telecare Nord Projektet i Nordjylland. Lyngby-Taarbæk Kommune er inviteret ind i videreudviklingen af denne model og arbejder på at blive pilotkommune, således at kommunens borgere kan blive tilbudt denne løsning ultimo 2016. Forslag til modeller for Epitalet som tilbud i 2016 Som en del af budget 2016-2019 indgår, at kommunes tilbud om en telemedicinsk løsning til borgere med KOL fortsætter fra 1. januar 2016 og året ud i en reduceret form inden for en ramme på 500.000 kr. Midlerne er først og fremmest prioriteret til, at de nuværende inkluderede borgere kan bibeholde måleudstyr og skærmteknologi samt mulighed for kontakt med sygeplejersker på Vagtcentralen i dagtimerne på hverdage. Med baggrund i ovenstående foreslår forvaltningen, at tilbuddet i 2016 omfatter: Sygeplejefaglig bemanding på Vagtcentralen i dagtiden alle hverdage IT-understøttelse IT-drift Det betyder samtidig, at lægedækning, bemanding af Vagtcentralen i aftentimerne, weekender og helligdage samt projektledelse bortfalder. Forvaltningen har skitseret to modeller for Epitalets drift i 2016. Model A Model A holder sig inden for rammen af de afsatte 500.000 kr., hvilket giver mulighed for at bemande Vagtcentralen 27 timer om ugen. Udfordringen med denne model er, at det kan være vanskeligt at rekruttere en sygeplejerske til en 27 timers stilling. Budgettet fremgår nedenfor. kr. Budget 2016 - Model A 340.000 Bemanding af Vagtcentralen i dagtiden på hverdage 27 timer pr. uge IT- understøttelse 54.000 100.000 IT-drift 494.000 I alt Side 62 af 82

Model B Model B holder sig ikke inden for rammen af de afsatte 500.000 kr., men forudsætter at der tilføres yderligere finansiering. Modellen vurderes mere realistisk i forhold til at kunne rekruttere en sygeplejerske til en 32 timers stilling. Budgettet fremgår nedenfor. kr. Budget 2016 - Model B 400.000 Bemanding af Vagtcentralen i dagtiden på hverdage 32 timer pr. uge IT- understøttelse 54.000 IT-drift 100.000 554.000 I alt Vedlagt sagen er udtalelse fra Epitalets læger (bilag). Det er samme notat, som også indgik i behandlingen af sag om Epitalets status på Økonomiudvalgets møde 1. oktober. Lovgrundlag Jvf 119 i Sundhedsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Kommunerne er ikke forpligtiget til at tilbyde borgerne et tilbud som epitalet. Økonomi Ved budget 2016-2019 blev det besluttet, at tilbud om en telemedicinsk løsning til borgere med KOL fortsætter fra 1. januar 2016 og året ud i en reduceret form inden for en ramme på 500.000 kr. Model A som er skitseret ovenfor kan driftes indenfor rammen af de afsatte 500.000 kr. Model B forudsætter yderligere finansiering på 54.000 kr. Forvaltningen kan pege på, at finansieringen sker af puljen til velfærdsteknologi. Beslutningskompetence Økonomiudvalget. Social- og Sundhedsudvalget den 28. oktober 2015 Ad. 1 V foreslår, at videreføre Epitalet i sin nuværende form i 2016 og frem til Telecare Nord løsningen er afklaret. For stemmer 2 (V og O) Imod stemmer 5 (A, C, B og Dorthe la Cour (UP)) idet der henvises til budgetaftalen 2016-19. Anbefalet V og O tager forbehold. Side 63 af 82

Ad. 2 Anbefalet V og O tager forbehold. Udvalget anbefaler, at såvel borgernes som epitalets lægers erfaringer videregives til KLs videre arbejde. Økonomiudvalget den 5. november 2015 V foreslog at videreføre Epitalet i sin nuværende form i 2016 og frem til Telecare Nord løsningen er afklaret. For stemte 1 (V) Imod stemte 7 (C, A, B, I, F og Dorthe La Cour) Ad 1) Anbefalet. V tog forbehold. Ad 2) Anbefalet V tog forbehold. Mette Hoff (A) var fraværende. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Partsindlæg Epitalets læger 2. Mail til ØK's medlemmer om Epitalets brugergruppe Side 64 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 21 21. Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Resume Plejecenter Lystoftebakken er en selvejende institution bestående af plejeboliger og beskyttede boliger. Lystoftebakkens bestyrelse opsagde 8. juli 2015 driftsoverenskomsten med Lyngby-Taarbæk Kommune med 12 måneders varsel. Opsigelsen indebærer, at kommunen med virkning fra 1. august 2016 ikke længere har en driftsoverenskomst med Lystoftebakken. Forvaltningen fremlægger på den baggrund forskellige mulige fremtidige drifts- og ejermodeller for Plejecenter Lystoftebakken. Indstilling Forvaltningen foreslår, at der tages beslutning om en eller flere mulige fremtidige driftsformer for Plejecenter Lystoftebakken, som forvaltningen skal arbejde videre med. Sagsfremstilling Med baggrund i opsigelsen af driftsoverenskomsten er der behov for politisk stillingtagen til hvilken driftsform, som Plejecenter Lystoftebakken skal drives efter senest fra 1. august 2016. Forvaltningen har skitseret forskellige mulige fremtidige drifts- og ejermodeller, som kort er beskrevet nedenfor. De enkelte modeller er beskrevet mere uddybende i bilagt notat. 1. Selvejende institution Plejecenter Lystoftebakken kan fortsætte som selvejende institution. En selvejende institution adskiller sig fra en kommunal institution på en række punkter, herunder bl.a. ved at den selvejende institution er en frivillig organisation, der som selvstændig juridisk enhed har egen bestyrelse og kan baseres pa? specifikke værdier f.eks. religiøse, pædagogiske med videre i overensstemmelse med driftsoverenskomsten. Fonden Mariehjemmene har henvendt sig til kommunen og udtrykt interesse for at overtage driften af Lystoftebakken som selvejende institution. En beskrivelse af Mariehjemmene som organisation er vedlagt (bilag). Der er også andre aktører, der driver plejecentre som selvejende institutioner, herunder f.eks. Danske Diakonhjem og OK Fonden. Forvaltningen har ikke været i kontakt med disse. Såfremt kommunen ønsker at fastholde Lystoftebakken som en selvejende institution, er det ikke påkrævet af gennemføre udbud med henblik på at indgå aftale med en ekstern aktør. Drift af plejehjem er således undtaget fra udbudsreglerne, idet denne type ydelse blandt andet er nationalt betinget, hvorfor der ikke kommer noget konkurrenceforvridende element ind over. På den baggrund Side 65 af 82

kan kommunen frit indgå en aftale med en ny part om den fremtidige drift af Lystoftebakken. 2. Kommunal overtagelse Kommunen kan overtage Plejecenter Lystoftebakken og drive det videre som kommunal institution. Kommunen har allerede visitationsretten til samtlige boliger på Lystoftebakken, hvorfor der på dette punkt ikke vil komme ændringer. Da kommunen i kraft af den nuværende driftsoverenskomst betaler de omkostninger, der er forbundet med driften, ses der ej heller på dette punkt ændringer. Bygningerne og grunden ejes af EGV, og der vil i givet fald skulle indgås en lejeaftale med EGV. 3. Udlicitering Efter en overgang til kommunal institution har kommunen ud over muligheden for selv at stå for driften mulighed for at udlicitere driften af både plejeboligerne og de beskyttede boliger. En udlicitering indebærer, at kommunen fortsat har visitationsretten til samtlige boliger tillige med tilsynsansvaret, mens det egentlige driftsansvar overdrages til 3. mand. Kommunens omkostninger til driften af plejeboligerne og de beskyttede boliger vil være et resultat af en udbudsproces. Forvaltningen skal bemærke, at det som en del af budget 2015-2018 blev besluttet, at der ikke udliciteres yderligere på de kommunale områder i nuværende valgperiode. 4. Friplejeboliger Plejecenter Lystoftebakken kan omdannes til friplejeboliger. Friplejeboliger skal ikke drives i en bestemt selskabsform. Det betyder, at virksomheder, fonde, selvejende institutioner med videre og enkeltpersoner kan blive certificeret til at levere service og udleje friplejeboliger uden at have en driftsoverenskomst med beliggenhedskommunen. Afhængig af selskabsformen kan friplejeboligformen være en profit-generende institution. Kommunerne har typisk ikke anvisningsret til friplejeboliger. Der er dog med en lovændring fra april 2015 åbnet op for, at kommuner og leverandører af friplejeboliger kan aftale, at kommunen får anvisningsret til én eller flere af boligerne i bebyggelsen. En leverandør, der indgår aftale med kommunen om anvisningsret til boligerne, skal benytte den i lovgivningen fastsatte afregningsmodel for hele bebyggelsen. Anvendelsen af afregningsmodellen er en forudsætning for, at der kan indgås aftale med kommunen om priser for pladserne. Med mindre at kommunen kan opnå en aftale med leverandøren af friplejeboliger om en anvisningsret til boligerne, kan kommunen ikke medregne boliger som en del af sin samlede plejeboligkapacitet. Det kan alt andet lige udfordre kommunens overholdelse af plejeboliggarantien, hvis Lystoftebakken overgår til at være friplejeboliger. 5. Nedlæggelse af Lystoftebakken og evt. etablering af nye plejeboliger Det vil være en mulighed at undlade at indgå en ny aftale og dermed nedlægge Lystoftebakken som institution. I praksis vil det medføre, at kommunen kommer til Side 66 af 82

at mangle anvisningen til både de 62 plejeboligpladser og de 63 beskyttede boliger. For så vidt angår plejeboligpladserne vil kommunens udfordringer med at tilvejebringe det fornødne antal plejeboliger blive udfordret, herunder i forhold til at overholde plejeboliggarantien. På indeværende tidspunkt betyder den demografiske sammensætning i kommunen, at der er behov for mindst det antal plejeboliger, som kommunen aktuelt kan anvise til. Det er derfor forvaltningens vurdering, at en nedlæggelse af Lystoftebakken som institution vil kræve, at kommunen bygger et nyt plejecenter andetsteds i kommunen. Vedrørende placeringsmuligheder for et eventuelt nyt plejehjem henvises til bilagte notat herom (bilag). Vedrørende bygningerne Bygningerne på Lystoftebakken har siden etableringen i slutningen af 1970'erne været ejet af EGV-Fonden. Lystoftebakken har lejet bygningerne af EGV-Fonden, og kommunen har i overensstemmelse med driftsoverenskomsten betalt den leje, som Lystoftebakken er blevet opkrævet i leje. Ejendommen falder tilbage til Lyngby-Taarbæk Kommune i 2040. Referat af møde i Lystoftebakkens MED-udvalg Der har den 9. oktober 2015 været afholdt ekstraordinært møde i MED-udvalget på Lystoftebakken, hvor områdecentrets fremtidige drifts- og ejerstruktur blev behandlet. Referat fra mødet er vedlagt (bilag). Lovgrundlag Lovgrundlag: Lov om almene boliger kap. IV og lov om friplejeboliger. Iøvrigt henvises til beskrivelserne for hver model. Økonomi Økonomien afklares nærmere på baggrund af det/de scenarier, som det politisk besluttes at gå videre med. Forvaltningen har anmodet Sundheds- og Ældreministeriet om at svare på, hvorvidt kommunen er forpligtet til at foretage deponering, såfremt kommunen overtager lejemålet i forbindelse med en eventuel kommunalisering eller ved indgåelse af aftale om en fortsættelse som selvejende institution med en ny aktør. Nedenfor gennemgås de gældende budgetforudsætninger for Lystoftebakken, som kan inddeles i 5 hovedposter: Plejeboliger: Det samlede budget i 2015 udgjorde 27,13 mio. kr. i forhold til de 62 plejeboliger. Den enkelte plejebolig budgetteres med 423.700 kr. til personale og 13.900 kr. til øvrig drift. Budgettet vedrørende personale dækker over alle former for ansatte: Ledelse, plejepersonale, sygeplejersker mm. Budgettering sker efter de samme principper som budgettering af de kommunale plejehjem. Dette kan f.eks. betyde, Side 67 af 82

at såfremt der opnås besparelser ved udbud i LTK-regi, så nedskrives budgettet tilsvarende for Lystoftebakken, såfremt Lystoftebakken også kan gøre brug af den nye indkøbsaftale. Øvrig drift dækker over udgifter til kontorhold, sygeplejeprodukter, personlige hygiejneprodukter mm. Beskyttede boliger: Der er afsat 9,25 mio. kr. til drift af de 63 beskyttede boliger svarende til 147.000 kr. pr. bolig. Budgettet pr. plads fordeler sig med 143.000 kr. til personale og 4.000 kr. til øvrig drift. Budgettet til personale dækker over alle former for ansatte: Ledelse, plejepersonale, sygeplejersker, med mere. Der er endvidere afsat samlet 100.000 kr. til inkontinensprodukter til beboere i de beskyttede boliger. Øvrig drift dækker over udgifter til kontorhold, sygeplejeprodukter mm. Café: Caféen budgetteres med 265.000 kr. til personale (svarende til 30 timers stilling ufaglært medarbejder) og 26.800 kr. til øvrig drift. Øvrigt: Der er afsat ekstraordinært budget på 1,3 mio. kr. qua Lystoftebakkens status som selvejende institution: Arbejdsskadeforsikring 508.000 kr. It-support 261.000 kr. Revision + rådgivning 117.000 kr. Økonomisystem support 22.000 kr. Økonomisystem Udgift medtages efter behov Advokat 22.000 kr. It-system hardware 33.000 kr. Ved en kommunal overtagelse vil det være muligt at nedskrive det ekstraordinære budget, idet en række omkostninger vil falde ind under det eksisterende system. Dog kan der være områder, hvor det vil kræve ekstra ressourcer - f.eks. lønproduktion. Ejendom: Budgetteringen af ejendommen udgør samlet set 6,55 mio. kr. og omfatter samtlige omkostninger forbundet med driften af bygningerne til plejehjemmet og de beskyttede boliger: Adm. og servicemedarb. 737.000 kr. Kontorhold 40.000 kr. El 599.000 kr. Gas 771.000 kr. Forsikring 124.000 kr. Termin og EGV-bidrag 5.805.000 kr. Side 68 af 82

Udv. vedligehold 2.233.000 kr. Ind. vedligehold 113.000 kr. Vand 407.000 kr. Renovation 52.000 kr. Huslejeindtægter 4.331.000 kr. Bevillingen til ejendommen indgår ikke i den driftsramme, som Lystoftebakken frit kan disponere over. Det betyder, at et eventuelt merforbrug ikke påvirker Lystoftebakkens årsresultatet negativt, mens et eventuelt mindreforbrug ikke kan disponeres. Beslutningskompetence Økonomiudvalget. Social- og Sundhedsudvalget den 28. oktober 2015 Udvalget anbefaler, at forvaltningen arbejder videre med en model, hvor Plejecenter Lystoftebakken fortsætter som en selvejende institution, der har driftsovenskomst med kommunen. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Godkendt. Sagen forelægges på ny, såfremt der sker afgørende nyt i relation til opsigelsen af driftsoverenskomsten. Mette Hoff (A) var fraværende. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. Præsentation af Mariehjemmene 2. Notat om fremtidig ejerstruktur på Lystoftebakken 3. Placeringsmuligheder nyt plejehjem 4. MED Lystoftebakken Side 69 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 22 22. Salg af midlertidige pladser Resume Efter en længere periode med et stort pres på kommunens midlertidige pladser, er der på nuværende tidspunkt ledige midlertidige pladser. Ud fra et hensyn om en økonomisk rationel anvendelse af kommunens ressourcer søger forvaltningen om godkendelse af fremadrettet at kunne sælge ledig kapacitet på midlertidige pladser til andre kommuner, der fx har færdigbehandlede sygehusindlagte borgere, som de ikke selv har tilstrækkelig kapacitet til at hjemtage på deres egne midlertidige pladser. Indstilling Forvaltningen foreslår, at salg af ledig kapacitet på midlertidige pladser godkendes. Sagsfremstilling Social- og Sundhedsudvalget orienteres løbende om status for færdigbehandlede sygehusindlagte borgere. Ved årets begyndelse var der et stort antal færdigbehandlede borgere på midlertidige døgnpladser og døgnrehabiliteringspladser; flere end der på noget tidligere tidspunkt er registreret og som følge deraf for få midlertidige pladser. Situationen er nu vendt. Der er i øjeblikket ingen færdigbehandlede sygehusindlagte borgere, der må vente på en midlertidig plads, og der er ledig kapacitet på de forskellige typer af midlertidige pladser. Overkapaciteten er ikke opstået, fordi der er dimensioneret med en sådan, men er opstået grundet udsving i efterspørgslen. Derfor er det også forvaltningens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke bør ske justeringer i kapaciteten af midlertidige pladser, da efterspørgslen det seneste år har været meget svingende. Ud fra et hensyn om en økonomisk rationel anvendelse af kommunens ressourcer, søger forvaltningen på den baggrund om godkendelse til at kunne sælge ledig kapacitet på midlertidige pladser til andre kommuner, der fx har færdigbehandlede sygehusindlagte borgere, som de ikke selv har tilstrækkelig kapacitet til at hjemtage på deres egne midlertidige pladser. Der vil primært være fokus på salg af midlertidige døgnrehabiliteringspladser, da forløbene på disse pladser er meget tidsafgrænsede (op til 10 uger). Nabokommuner har udtrykt interesse for køb af ledige pladser. Der er ikke et kendt privat marked for midlertidige pladser til færdigbehandlede, Side 70 af 82

sygehusindlagte borgere, hvorfor forslaget om salg af pladser ikke vil bringe Lyngby-Taarbæk Kommune i konkurrence med private leverandører. Der er en beskeden handel med pladser med aktører som f.eks. Skt. Lucas Stiftelsen. Lyngby-Taarbæk Kommune har aktuelt 85 midlertidige pladser, fordelt med 32 døgnrehabiliteringspladser (heraf er 8 pt ledige), 14 omsorgspladser (pt ingen ledige) og 39 midlertidige døgnpladser (pt. ingen ledige). Lovgrundlag Forslaget om godkendelse af salg af ledig kapacitet kan ske indenfor rammerne af kommunalfuldmagten, henset til værdispildsbetragtninger og økonomisk rationel udnyttelse af kommunale og samfundsmæssige ressourcer. Midlertidige plejeboliger drives efter Servicelovens 192 og er en kan-opgave. Økonomi En midlertidig plads koster 1.667 kr. i døgnet. Et 10-ugers forløb koster således 117.000 kr. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Social- og Sundhedsudvalget den 28. oktober 2015 Anbefalet, idet udvalget præciserer, at kommunens borgere prioriteres først. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Side 71 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 23 23. Meddelelser Økonomiudvalget November 2015 Sagsfremstilling SKATs suspension af EFI SKAT stoppede al automatisk inddrivelse af gæld via EFI d. 8. september 2015, efter at en række analyser havde peget på alvorlige fejl i systemet. I en periode vil der derfor være ingen eller kun meget begrænset systemunderstøttelse til SKATs restanceinddrivelse. Som beskrevet i regeringens handlingsplan SKAT ud af krisen skal SKATs midlertidige Inddrivelse (SMI) i mellemtiden blandt andet skal stå for nedlukningen af EFI, manuel inddrivelse samt forskellige oprydningsaktiviteter. Derudover skal det såkaldte ImplementeringsCenter for Inddrivelse (ICI) udvikle et nyt inddrivelsessystem frem mod 2019. Suspenderingen af EFI betyder blandt andet at der ikke vil ske automatisk modtræk i ydelser eller lønindeholdelse i oktober måned, og SKAT lige nu kun kan inddrive manuelt, hvilket betyder at inddrivelsen af de kommunale restancer vil være betydeligt lavere end ellers. Da det endnu ikke vides hvor længe EFI vil være suspenderet, kan det derfor også have konsekvenser for inddrivelsen i den kommende periode. Lyngby-Taarbæk Kommunes restancer til inddrivelse hos SKAT er fra årets begyndelse til ultimo september 2015 steget fra 21,7 mio. kr. til 25,8 mio. kr. svarende til en stigning på ca. 19 pct. Suspenderingen af de automatiske inddrivelses- og modregningsaktiviteter skønnes at have en likviditetsmæssig effekt på netto 0,8 mio. kr. om måneden (baseret på 2014-tal), fordelt med henholdsvis 0,6 mio. kr. vedrørende inddrivelse og 0,2 mio. kr. vedrørende modregning indtil nyt system er implementeret eller der er tilført yderligere ressourcer til den manuelle proces, jf. nedenstående. Udviklingen i restancerne følges løbende, og udviklingen i restancerne vil fremgå af regnskab 2015. Regeringen har lavet en samlet handlingsplan for SKAT "SKAT ud af krisen", som både adresserer de aktuelle problemer på udbytte- og inddrivelsesområdet og samtidig giver en række svar på, hvordan SKAT kan styrkes i forhold til at håndtere udfordringerne på længere sigt. På inddrivelsesområdet tages således bl.a. følgende initiativer: SKAT tilføres flere ressourcer for på kort sigt at kunne løfte inddrivelsesopgaven manuelt. Det digitale inddrivelsessystem, EFI, lukkes gradvist og kontrolleret, og i stedet oprettes SKATs Midlertidige Inddrivelse (SMI). Side 72 af 82

Samtidig oprettes programenheden ImplementeringsCenter for Inddrivelse (ICI) i Skatteministeriet. Centeret skal i et tæt samarbejde med bl.a. SKAT og eksterne eksperter udvikle et helt nyt inddrivelsessystem, som skal være klar i 2019. Enheden skal udarbejde forslag til at forenkle inddrivelseslovgivningen, så den bliver lettere at administrere. Desuden udarbejdes forslag til ny lovgivning, som standser forældelse af fordringer under inddrivelse i tre år. Endelig skal der gennemføres lovgivning, der muliggør afskrivning i videre omfang, idet det vurderes, at der vil skulle afskrives et større antal restancer med en samlet kursværdi på et anseeligt milliardbeløb. Det skal endvidere afdækkes og afgrænses, i hvilket omfang der skal ske genoptagelse, om SKAT kan udsøge de skyldnere, der har været udsat for uretmæssig inddrivelse, og i hvilket omfang der kan ske modregning i forbindelse med genoptagelse. Skatteministeren har derudover senest fremsat et lovforslag, som skal sikre, at skyldneres gæld til det offentlige ikke forældes, mens SKATs restanceinddrivelse i en periode kører i nøddrift. Skrivelse fra Rigsarkivet om tilsyn med kommunernes arkivforhold Statens Arkiver har i skrivelse af 5. oktober 2015 til alle landets kommuner oplyst, at Rigsarkivet i forlængelse af det tilsyn, som blev udført i foråret 2015 med kommunernes arkivforhold inden udgangen af 2015 gennemfører besøg hos en række navngivne kommuner for både at følge op på kommunernes tilsynsbesvarelse og for at indhente viden om den kommunale forvaltning og dens arkivdannelse til brug for revision af de kommunale bevaringsbestemmelser i 2016. Der er ikke anmeldt besøg hos Lyngby-Taarbæk Kommune; forvaltningen formoder, at Statens Arkivers tilsynsbesøg er udvalgt efter en vurdering af de svar, der er givet fra kommunerne i 2015 om bl.a. de dele af kommunens arkiv, der ikke er afleveret til offentligt arkiv, jf. herved meddelelsespunkt på dagsordenen for økonomiudvalgets møde den 1. oktober 2015. Forvaltningen vil dog i lyset af protokoltilførslen den 1. oktober 2015 vedørende. førnævnte meddelelse om, at "Alternativ organisering af arkiv- og kulturformidlingsopgaven undersøges. Tilsvarende undersøges håndteringen af fysiske arkivalier" søge afklaret hos Statens Arkiver, hvad det vil koste at aflevere kommunens arkivalier, såfremt kommunen måtte ønske ikke længere at have status som lokalarkiv. Samordningsaftalen vedrørende Beredskab Øst Statsforvaltningen har med skrivelse af 21. oktober 2015 nu meddelt godkendelse af samordningsaftalen. Hermed er det juridiske grundlag for, at Beredskab Øst som forudsat kan begynde sin virksomhed pr. 1. januar 2016, på plads. Økonomiudvalget den 5. november 2015 Taget til efterretning. Side 73 af 82

Der optages en sag i december 2015 vedr. inddrivelse af skyldig skat. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Side 74 af 82

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 24 24. LUKKET SAG Ejendomssag Økonomiudvalget den 5. november 2015 Ad 1-2) Anbefalet under forudsætning af, at en uvildig ejendomsmæglerundersøgelse ikke udviser, at den anslåede markedsværdi af arealet afviger væsentligt fra forvaltningens vurdering. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. LUKKET BILAG Bekendtgørelse om offentligt udbud Side 75 af 76

Økonomiudvalget 05-11-2015 Sag nr. 25 25. LUKKET SAG kravsspecifikation praktisk hjælp og personlig pleje Økonomiudvalget den 5. november 2015 Ad 1) Godkendt. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A). Bilagsfortegnelse 1. LUKKET bilag Kravspecifikation 2. LUKKET bilag Tildelingskriterium Side 76 af 76

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -1 af 68 3. ANSLÅET REGNSKAB 2015 pr. 30.09.2015 28. oktober 2015 J.nr. 20151010142

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -2 af 68 INDHOLD side Hovedoversigt... 3 Bemærkninger til hovedoversigt... 5 Konsekvenser for årene 2016-19... 7 Driftsvirksomheden... 9 Sammendrag af driftsvirksomhed... 10 Bemærkninger til aktivitetsområderne (drift)... 11 Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder... 40 Anlægsvirksomheden... 43 Sammendrag af anlægsvirksomhed... 44 Investeringsoversigt 2015 (specificeret anlægsforbrug)... 45 Bemærkninger til anlægsvirksomhed og ejendomssalg... 53 Renter og finansiering... 63 Balanceforskydninger... 65 Likviditetsafrapportering... 67

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -3 af 68 HOVEDOVERSIGT Hovedoversigten giver et summarisk overblik. Oversigten er opdelt i: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Ejendomssalg D. Renter E. Finansiering F. Finansforskydninger G. Afdrag på lån H. Optagelse af lån Indtægter er markeret med minus (-) foran beløbet.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -4 af 68 HOVEDOVERSIGT 1.000 kr. netto 4 OPR. Over- Tillægs- KORR. Forventet AFVIG- OVER- REEL BUDGET Overf. førsler Løn 1. ans. 2. ans. KMB- Tekn. bevilling BUDGET regnskab ELSE FØRSEL AFVIG- 2015 3.AR14 2014/15-0,6% regnsk. regnsk. beslutn. omplac. 2015 2015 2015 Korr.bud. MM. ELSE (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)=(2-8) (10)=(1+9) (11) (12)=(11-10) (11) A. DRIFTSVIRKSOMHED 3.092.690 24.610 22.477-9.497-19.920 16.545 15.942 979 51.137 3.143.827 3.116.359-27.468-20.530-6.938 Børne- og Ungdomsudvalget 857.628 4.535 6.181-4.441 5 5.215-6.780-1.312 3.404 861.031 852.452-8.579-5.050 Kultur- og Fritidsudvalget 59.663 1.766-226 67-440 1.168 60.830 60.662-168 -168 Social- og Sundhedsudvalget 1.052.951 300 150-2.933 8.694 7.605 1.489-255 15.051 1.068.002 1.070.077 2.075 Teknik- og Miljøudvalget 108.722 7.200 432-286 600 2.925-2.461 8.409 117.132 111.232-5.900-5.900 Økonomiudvalget 554.859 12.575 13.801-1.451-24.395 1.362 22.182 8.159 32.232 587.091 572.195-14.896-9.412 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 458.867 147-159 -4.824-562 -1.016-2.712-9.126 449.741 449.741 Forventede overførsler 15/16-40.000-20.000 20.000 B. ANLÆGSVIRKSOMHED 171.122 31.575 35.843-40.674-30.202 73.689 9.619 79.850 250.972 169.140-81.832-81.832 Børn og Ungdom 21.189 9.291-181 -17.285-1.894 12.584-271 2.244 23.433 16.971-6.462-6.462 Kultur og Fritid 25.422 17.571-3.463-14.492-5.989 12.171-218 5.580 31.002 27.315-3.687-3.687 Social og Sundhed 9.409 2.300 15.549-8.884 6.491 48.800-64 64.193 73.602 31.254-42.348-42.486 Teknik og Miljø 39.698 1.510 3.945 4.440-7.902 12.533 10.197 24.723 64.421 39.924-24.497-24.497 Økonomi 75.404 903 19.993-4.453-20.908-12.399-26 -16.890 58.514 53.676-4.838-4.700 Forventede overførsler 15/16 C. EJENDOMSSALG -60.488-34.110 211 4.019 14.755-147.363-40 -162.527-223.014-195.736 27.278 28.620-1.342 DRIFT OG ANLÆG I ALT 3.203.324 22.075 58.532-9.497-56.574 1.098-57.732 10.558-31.540 3.131.784 3.069.762-62.022-73.742-8.280 D. RENTER -612-0 7.645-1.340-400 5.905 5.293 5.293 E. FINANSIERING -3.176.830 9.497-15.657-1.000 71-7.090-3.183.920-3.179.043 4.877 4.877 Udligningsordninger 368.346 9.497-15.087-1.000 71-6.519 361.827 357.134-4.693 Skatter -3.545.177-570 0-570 -3.545.747-3.536.177 9.570 F. FINANSFORSKYDNINGER 19.112 86.611 74.139-44.463-46.500-10.228 59.559 78.671 85.031 6.360 6.500-140 G. AFDRAG PÅ LÅN 45.203-3.200 3.200-4.420 93.943 89.523 134.726 135.556 830 830 H. OPTAGELSE AF LÅN -3.000-84.155-84.155-87.155-87.035 120 120 BEVÆGELSE I LIKVIDER 87.197 18.875 64.188-0 17.565-55.797-12.629 2 32.203 79.399 29.564-49.835-67.242-2.593 Likvide midler primo 260.900-391.861 391.861 Bevægelse i 2015-87.197 - -79.399-29.564 49.835 Kursregulering LIKVIDE MIDLER ULTIMO 173.703-312.462 362.297 49.835

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 5 Bilag 1 - Side -5 af 68 Bemærkninger til hovedoversigt Generelt Der er tale om et 3. anslået regnskab 2015, der reelt giver en samlet forbedring på 2,6 mio. kr., når der korrigeres for overførsler m.m. I 2015 er der dog samlet set tale om et 3. anslået regnskab 2015, der giver nettoforbedring på 49,8 mio. kr. Det stammer fra forbedringer på drift og anlæg på 109,3 mio. kr., mens der er forværringer på ejendomssalg, finansiering og finansforskydninger mm. på 39,5 mio. kr. Forbedringerne på såvel drift som anlæg skal dog ses i lyset af, at der overføres driftsbevillinger på 20,5 mio. kr. til 2015 og anlægsbevillinger på 81,8 mio. kr. til primært 2016. Korrigeres herfor er der tale om en forbedring på 6,9 mio. kr. som alene kan henføres til driftsområdet. Med hensyn til forværringen på ejendomssalget dækker den hovedsageligt over annullering af et teknisk budgetteret ejendomssalg, hvor det modsvares af en tilsvarende forbedring under balanceforskydninger. Det skal bemærkes, at 3. anslået regnskab 2015 er opgjort pr. 30.9.2015 og således er eksklusiv konsekvenserne af mødesager i oktober 2015. I nedennævnte er der nærmere redegjort for afvigelserne inden for de enkelte hovedområder. Driftsvirksomheden (A) Totalt set forventes der mindreudgifter på -27,4 mio. kr., hvoraf 20,5 mio. kr. overføres til 2016. Reelt er der tale om mindreudgifter på -6,9 mio. kr., som dækker over meget modsatrettede bevægelser. Der er merudgifter på områderne Udsatte børn, Omsorg og Handicappede samt Kommunale Ejendomme. Mens der er mindreudgifter på områderne: Skoler, Dagtilbud, Kultur og fritid, Sundhed, Administration og Puljer. Inden for udsatte børn forventes merudgifter på 2,2 mio. kr. Merforbruget ligger ud over de tillægsbevillinger på h.hv. 3,9 mio. kr. og 8,1 mio. kr., der blev lagt ind ved 1. og 2. anslået regnskab 2015, og skal ses i lyset af et markant stigende antal underretninger og et afledt stigende sagsantal, idet flere børn og unge modtager foranstaltninger. Indenfor Omsorg skønnes et merforbrug i 2015 på 2,1 mio. kr. Merforbruget ligger ud over den tillægsbevilling på 7,4 mio. kr., der blev tilført ved 2. anslået regnskab 2015. Der er tale om et merforbrug på puljerne vedr. Frit valg og hjemmesygeplejen. I overslagsårene er der foretaget en genberegning af dimensioneringen af puljerne med udgangspunkt i den netop vedtagne nye budgetmodel for området. Det giver en merudgift på 4,9 mio. kr. På Handicappede skønnes en merudgift på 3,7 mio. kr. ud over det korrigerede budget, især på grund af øget pres på længerevarende og midlertidige botilbud. På Skoler skyldes mindreudgiften, dels at der afsættes færre midler til IT-handleplanen, dels mindreudgifter til SFO, kommunale specialskoler og statslige og private skoler. På Dagtilbud ligger mindreudgiften på fælles formål (især mellemkommunale betalinger) og på kontiene for forældrebetaling, søskende tilskud og fripladstilskud. På Sundhed skønnes en mindreudgift på den aktivitetsbestemte medfinansiering på -4 mio. kr. På Puljer skønnes mindreudgifter på -6,2 mio. kr. excl. forskydninger til 2016. Det dækker primært over, at restbeløbet på 4,1 mio. kr. af afsat pulje til investeringer i effektiviseringstiltag lægges i kassen. Anlægsvirksomheden (B) Den samlede anlægsportefølje for 2015 udgør 251,0 mio. kr. (inkl. ejendomskøb) efter at der er genbevilliget overførsler fra 2014 til 2015, indarbejdet konsekvenser af 1. og 2. anslået regnskab 2015 samt en række politiske mødesager.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 6 Bilag 1 - Side -6 af 68 Bemærkninger til hovedoversigt En gennemgang af den nuværende anlægsportefølje viser, at der p.t. vil være et behov for anlægsforskydninger fra 2015 til 2016 på 81,8 mio. kr., heraf bl.a. etablering af 40 omsorgsboliger, støjhandlingsplan, udskiftning til LED (trafiksignaler). Ejendomssalg (C) Budgettet for ejendomssalg er på 223,0 mio. kr. Der forventes p.t. indtægter på 195,7 mio. kr., idet en ejendom først forventes solgt i 2016 (13,0 mio. kr.), et ejendomssalg annulleres (salg af areal til kollegieboliger mm. (26,0 mio. kr.) afventer konkret projekt), og at udgifter i forbindelse med salg af Kanalvej overføres til 2016 (-11,9 mio. kr.). Renter og Finansiering (D+E) Inden for renter og finansiering forventes samlet en forværring på 4,9 mio. kr., fordelt med en forbedring på momsudligningsordningen mm. (-4,7 mio. kr.) som følge af hjemtagelse af momsbeløb vedrørende tidligere år samt en forværring som følge af, at SKAT har foretaget nedsættelser af ejendomsvurderingerne af en lang række ejendomme med tilbagevirkende kraft (9,6 mio. kr.). Balanceforskydninger (F+G+H) Inden for balanceforskydninger er der tale om annullering indskud i Landsbyggefonden (modpost til annulleret ejendomssalg på 26 mio. kr.) indtil konkret projekt foreligger. Derudover er der tale om en forskydning af byggelån, som følge af forskydningen af anlægsprojektet Etablering af 40 omsorgsboliger til 2016. Konsekvenser for budgetårene 2016-19 Forvaltningen har inden for de enkelte hovedområder opgjort konsekvenserne af afvigelserne i budgetårene 2016-19. Resultaterne er vist på side 8. Det skal bemærkes, at 5,4 mio. kr. af forværringen på driftsvirksomheden samt 2,0 mio. kr. inden for finansiering rækker ind i overslagsårene. Øvrige ændringer i overslagsårene vedrører alene tidsforskydninger. Likviditetsudviklingen I dette anslåede regnskab forventes en ultimobeholdning 2015 på 362,3 mio. kr. I forhold til korrigeret budget 2015 (312,5 mio. kr.) er der tale om en forbedring på 49,8 mio. kr. Forbedringen vil dog blive modsvaret af en forværring i 2016, idet hovedparten af forbedringen skyldes overførsel af anlægsmidler mm. til 2016. I særskilt afsnit i redegørelsen er vist kommunens likviditetsudvikling i 2015. Servicerammen Mio. kr. Serviceudgiftsramme 2015 2.442,6 Serviceudgifter budget 2014 2.406,5 Overførsler 2014-15, service 47,0 Forventet overførsel 2015-16 (skønnet) -20,0 Sager, tekniske korrektioner m.m. 47,3 3. anslået regnskab 2015-22,7 Serviceudgifter i alt pr. 30.9.2015 2.458,1 Overholdelse af serviceramme - 15,5

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet 7vurdering Bilag 1 - Side -7 af 68 KONSEKVENSER FOR ÅRENE 2016-19 1.000 kr. netto Driftsvirksomhed 2016 2017 2018 2019 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET... Uddannelse og pædagogik... - Skoler... 5.050 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET... Fritid og kultur... 168 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET... Sundhed og Omsorg... - Omsorg... 5.162 5.162 5.162 5.162 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET... Grønne områder og kirkegårde samt trafik... - Trafikanlæg mv.... 5.900 ØKONOMIUDVALGET... Administration... 67-58 -58-58 Puljer... 2.687 100 Kommunale ejendomme... 6.840 340 340 340 Nettodriftsområder i alt... 25.874 5.544 5.444 5.444 Anlæg i alt... 73.050 30 5.142 1.560 Ejendomssalg i alt... -10.271 18.150-19.500 9.002 Renter og finansiering... 2.000 2.000 2.000 2.000 Balanceforskydninger... -32.500 SAMLET KONSEKVENS... 58.153 25.724-6.914 18.006

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -8 af 68

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -9 af 68 DRIFTSVIRKSOMHED BEMÆRKNINGER

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -10 af 68 SAMMENDRAG AF DRIFTSVIRKSOMHED 1.000 kr. netto 10 OPR. Over- KMB- Tillægs- Korr. 3. ans. Afvig- Over- BUDGET 3.AR førsler Løn 1. ans. 2. ans. be- Tekn. bevilling budget Forbrug Forbrug regnskab else føres Driftsvirksomhed 2015 2014 2014/15-0,6% regnsk. regnsk. slutn. omplac. 2015 2015 30.9 pct. 2015 korr.bud. BØRNE- OG UNGDOMSUDV... Uddannelse og pædagogik... - Skoler... 505.673 4.230 6.489-2.583-2.435-2.225-4.139-1.425-2.089 503.585 382.171 75,9% 495.541-8.044-5.050 - Klubber... 14.824 305-69 -156-700 -227 1.360 513 15.336 12.415 80,9% 15.336 - Dagtilbud... 252.315-238 -1.541-1.624-2.414-426 -6.243 246.072 189.290 76,9% 243.372-2.700 Udsatte børn... 84.816-161 4.064 8.140-821 11.223 96.038 74.399 77,5% 98.203 2.165 KULTUR- OG FRITIDSUDV... Fritid og Kultur... 59.663 1.766-226 67-440 1.168 60.830 42.635 70,1% 60.662-168 -168 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDV... Sundhed og Omsorg... - Omsorg... 490.889 550 2.822-1.676 4.642 7.405 2.583-3.541 12.786 503.674 388.823 77,2% 506.036 2.362 - Sundhed... 300.978-250 -1.228-409 1.176 200-500 2.939 1.927 302.906 194.243 64,1% 298.906-4.000 Handicappede og Soc. indsatser... - Handicappede. Myndighed... 202.059-869 -53 2.257-1.350-197 -212 201.847 153.349 76,0% 205.047 3.200 - Handicappede. Udfører... 31.343-1.558-653 619 756 575-262 31.082 22.925 73,8% 31.595 513 - Tandpleje og Sundhedstjeneste... 27.682 984-142 -30 811 28.494 19.716 69,2% 28.494 TEKNIK- OG MILJØUDV... Grønne områder og kirkegårde samt trafik... - Grønne områder og kirkegårde... 30.519-1.320-180 -1.406-2.905 27.614 20.804 75,3% 27.614 - Trafikanlæg mv.... 73.388 7.200-164 -94 600 2.925 200-921 9.746 83.134 62.476 75,2% 77.234-5.900-5.900 Miljø og natur... 4.815 1.916-13 -200-134 1.569 6.384 4.375 68,5% 6.384 ØKONOMIUDV... Beredskab... 14.544 561-8 285 182 1.020 15.564 9.152 58,8% 15.564 Administration... 347.781 5.310-1.134-2.360 2.262 2.070 17.520 23.668 371.449 271.397 73,1% 371.907 458-125 Puljebeløb... 32.604 1.400 2.407-16 -26.615 12.825-6.998-16.996 15.608 940 6,0% 6.574-9.034-2.787 Kommunale ejendomme... 159.931 11.175 5.522-293 4.295-900 7.287-2.546 24.540 184.471 107.051 58,0% 178.151-6.320-6.500 ERHVERV- OG BESKÆFTIG.UDV... Erhverv og Beskæftigelse... 458.867 147-159 -4.824-562 -1.016-2.712-9.126 449.741 314.561 69,9% 449.741 Nettodriftsområder i alt... 3.092.690 24.610 22.477-9.497-19.920 16.545 15.942 979 51.137 3.143.827 2.270.722 72,2% 3.116.359-27.468-20.530 + = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 11 Bilag 1 - Side -11 af 68 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - SKOLER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Folkeskoler 337.778-6.750 5.050 Fællesudgifter for samlede skolevæsen 3.997 Syge- og hjemmeundervisning 501 Pædagogisk psykologisk rådgivning mv. 8.525 Skolefritidsordninger 33.530-1.000 Befordring af elever i grundskolen 336 Specialundervisning i regionale tilbud 3.124 Kommunale specialskoler 63.753 Bidrag til statslige og private skoler 30.315-294 Efterskoler og ungdomskostskoler 5.415 Ungdommens Uddannelsesvejledning 4.415 Produktionsskoler 1.774 Teatre 110 Ungdomsskolevirksomhed 7.522 Motorikhuset 2.490 I alt 503.585-8.044 5.050 0 0 0 + = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Skoler Forsikringspenge LTU Indtægt på -2,25 mio. kr., vedrørende erstatning for brændt inventar på Ungdomsskolen i 2011, er udbetalt i 2015. Da Ungdomsskolen løbende har erstattet inventaret inden for rammebudgettet, er de -2,25 mio. kr. derfor tidligere forudsat disponeret til IT-Handleplanen. Forvaltningen foreslår imidlertid, at en del af forsikringspengene 1,4 mio. kr. - anvendes til at imødegå merudgifter på BUU s samlede ramme. Hvorefter der i stedet overføres de resterende 0,85 mio. kr. til IT-Handleplanen. IT-Handleplan Som følge af ovenstående omdisponering af forsikringsmidlerne, vil det oprindelige budget til IT- Handleplanen på 10,45 mio. kr. i 2015 blive reduceret til 9,05 mio. kr. i 2015. Handleplanen vil som følge heraf mangle de 1,4 mio. kr., men som annonceret i BUU sag september 2015 vil der komme budgetforskydninger i planen, primært da computere nu leases frem for at blive indkøbt, hvorefter leasingudgiften vil fordele sig over flere år. På den baggrund vil der skulle overføres 5,05 mio. kr. til IT-Handleplanen i 2016, og de manglende 1,4 mio. kr. vil blive fordelt på 2016 og overslagsår, hvor de vil blive søgt finansieret indenfor rammen. Status herfor vil blive medtaget løbende i udvalgssager om status på Handleplanen. Pulje til uddannelse og indsatsområder På puljen vedrørende uddannelse og indsatsområder forventes et mindreforbrug på ca. -0,3 mio. kr. Skolefritidsordninger Der er et samlet forventet mindreforbrug vedrørende forældrebetaling til SFO, søskenderabat og fripladser på i alt ca. -1,0 mio. kr. De samlede udgifter til områderne varierer fra år til år alt afhængigt af den konkrete udgift til søskenderabatter og fripladser de enkelte år. Disse forhold er vanskelige at tage højde for ved den årlige kapacitetstilpasningen af områderne.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 12 Bilag 1 - Side -12 af 68 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - SKOLER DRIFTSVIRKSOMHED Bidrag til statslige og private skoler Færre elever end forudsat i kapacitetstilpasningen ved 1. anslået regnskab valgte privatskole. Der er derfor et mindreforbrug på området i 2015 på ca. -0,3 mio. kr. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Skolernes overførsel regnskab 2015 til budget 2016 På baggrund af skolernes egne forventede regnskaber for 2015, forventes den samlede decentrale overførsel fra regnskab 2015 til budget 2016, at udgøre et mindreforbrug på ca. -2,3 mio. kr. Nedbringelse af akkumuleret merforbrug på Trongårdsskolen Der er indgået aftale med ledelsen på Trongårdsskolen om, at skolens akkumulerede merforbrug i 2011 skal afvikles endeligt i 2015, svarende til ca. 1,2 mio. kr. Skolen har udarbejdet en særlig handleplan for regnskab 2015 og vil på baggrund heraf udvise et regnskab der næsten er i balance, med et forventet merforbrug på ca. 0,1 mio. kr. - heraf udgør Klub ca. 0,07 mio. kr.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 13 Bilag 1 - Side -13 af 68 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS UDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - KLUBBER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto Budget 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Klubberne - fællesområdet -8.374 Klubberne, inkl. Club 10 22.554 Taarbæk Fritidscenter 1.156 I alt 15.336 0 0 0 0 0 + = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt ØVRIGE BEMÆRKNINGER Forbrugsudvikling på klubområdet Prognoserne for indskrivningen viser, at det ovenpå skolereformen også i 2015 er en udfordring for klubberne at tilpasse forbruget til aktiviteten. Der er to særlige udfordringer i forhold til det forventede regnskab: Prognose for indskrivningen. Prognoser for indskrivningen viser, at der også i 2015 kan forventes en generel mindreindskrivning men problemstillingen er væsentlig mindre end i 2014. En prognose for udviklingen i indskrivningen viser, at der vil blive en mindreindskrivning i fritidsklubber på 27 pladser, og merindskrivning i ungdomsklubber på 25 pladser. Klubbernes budgetter vil herefter under ét skulle nedskrives med ca. 0,1 mio. kr. Den estimerede regulering dækker over klubber med både mer- og mindreindskrivning (svarende til opregulering på op til 0,2 mio. kr. og nedregulering på op til 0,3 mio. kr.). Tilpasning af aktivitet til den lavere indskrivning. Klubberne skal tilpasse aktiviteten til dels den lavere normering i 2015, dels eventuel mindreindskrivning i løbet af 2015, jf. ovenfor. Med en lineær fremskrivning af klubbernes forbrug i det første 9 måneder, vil klubberne (inkl. Taarbæk Fritidscenter), få et decentralt merforbrug på 1,7 mio. kr. før afregning af mindreindskrivning og 1,8 mio. kr. efter afregning af mindreindskrivning. Samlet set forventes fællesområdet at balancere. Dette skal ses i lyset af, at fællesområdet ved 2. anslået regnskab er nedreguleret med 0,7 mio. kr. vedrørende dels mellemkommunale betalinger (0,4 mio. kr.), dels overskud ift. det afsatte budget ved ny klubstruktur (0,3 mio. kr.). Budget på skoler, SFO og klubber Klubberne blev en del af skolernes organisation 1. august 2014. 2014 blev anset som et overgangsår, hvor ansvaret for klubbernes økonomi var placeret på centralt niveau. Et decentralt merforbrug i klubberne på 3,2 mio. kr. blev derfor finansieret af mindreforbrug på fællesområderne på klubområdet og skoleområdet. Klub Lyngbys økonomi blev herefter afsluttet med udgangen af 2014 og ansvaret er pr. 1. januar 2015 overgået til de enkelte skoler. Klubbernes økonomi indgår herefter i forvaltningens bilaterale drøftelser med de enkelte skoleledere om skolernes økonomi for 2015 (omfattende skoler, SFO og klub). De enkelte skoler tildeles ressourcer til henholdsvis skole-, SFO- og klubområdet efter forskellige ressourcetildelingsmodellerne. De tildelte ressourcer på de respektive områder skal også anvendes her. I 2015 er der jf. ovenfor fortsat en udfordring med tilpasning til de nye medlemstal efter skolereformen dog ikke så stor som i 2014. Der forventes dog meget forskellige regnskabsresultater på de enkelte klubber der er således klubber med et forventet merforbrug på op til 0,7 mio. kr. og klubber med mindreforbrug på op til 0,4 mio. kr. Dette bunder bl.a. i, at de enkelte skoler har haft forskellige forudsætninger for driften af de respektive klubber herunder forskelle i behovet for at tilpasse ressourcer til indmeldelsestallene, forskelle i gennemsnitslønninger i klubberne, sygdom mm. Hertil kommer, at de enkelte klubber efter nedlæggelsen af Klub Lyngby er mindre robuste i forhold til selv at kunne håndtere særlige økonomiske udfordringer i enkelte år, idet økonomien på klubområdet nu er opdelt på 9 enheder.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 14 Bilag 1 - Side -14 af 68 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS UDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - KLUBBER DRIFTSVIRKSOMHED Regnskabsresultatet for de enkelte klubber foreslås derfor i 2015 set i sammenhæng med resultatet for de respektive skoler og SFO er. De fremadrettede styringsmæssige rammer for skole, SFO og klub vil blive drøftet med skolerne, og der vil i starten af 2016 blive forelagt en særskilt sag herom for Børne- og Ungdomsudvalget. Kapacitet i klubberne i 2016 Kapacitetstilpasningen for 2016 blev udarbejdet i foråret 2015 på baggrund af april-prognosens forventninger til indskrivningen i 2015. Der blev her forventet en dækningsgrad på 66,8 pct. i fritidsklubber og 18,3 pct. i ungdomsklubber. Med den seneste prognose, kan der i 2015 forventes en dækningsgrad i fritidsklubber på 68,0 pct. og 19,4 pct. i ungdomsklubber. Udviklingen i indmeldelsestallene er generelt usikker men der har efter kapacitetstilpasningen for budget 2016 været en forholdsvis stabil udvikling i indskrivningsmønstret. Derudover vil ressourcetildelingsmodellens principper for efterregulering langt hen ad vejen tilpasse budgetgrundlaget i forhold til eventuelle udsving i de faktiske pladstal i klubberne i løbet af budgetåret. I lyset heraf vil der ikke blive foretages en revideret kapacitetstilpasning for det samlede klubområde i 2016. Ressourcetildelingen til de enkelte klubber for 2016 vil imidlertid basere sig på den samlede afsatte kapacitet for 2016 og den aktuelle fordeling af indmeldte børn klubberne imellem. Der vil således blive taget højde for forskydninger i indskrivningen klubberne imellem, så normeringen i de enkelte klubber for 2016 afspejler den aktuelle aktivitet.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 15 Bilag 1 - Side -15 af 68 BØRNE- OG UNDGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - DAGTILBUD DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Teatre 421 Fælles formål 34.595-1.000 Dagpleje 14.897 Daginstitutioner 179.876-1.700 Særlige dagtilbud og særlige klubber 3.470 Tilskud til Puljeordninger og privatinstitutioner 12.812 I alt 246.071-2.700 0 0 0 0 + = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Fælles formål Der forventes i alt at være et mindreforbrug på -1,0 mio. kr. under dagtilbud. Mindreforbruget er sammensat af følgende elementer: Kapacitetspuljeoverskudet, der er forskellen mellem udgifterne til de budgetterede pladser og de faktiske pladser, forventes at udgøre -1,7 mio. kr. Pladskapaciteten følges tæt og reguleres efter behov. Foreløbig prognose for lønudgifter på fællesområdet 2015 viser et merforbrug på 2,8 mio. kr. Heraf vedrører de 2,5 mio. kr. Støttepædagogkorpset. Støttepædagogkorpsets merforbrug skyldes en ændret praksis, så nogle af børnene, der tidligere var under Særlige dagtilbud 32, nu hører under støttepædagogkorpset. Mellemkommunale betalinger er budgetteret med en nettoudgift på 1,7 mio. kr. Regnskabet forventes imidlertid at udvise en nettoindtægt på -1,7 mio. kr. Samlet er der således et mindreforbrug på -3,4 mio. kr. Det store mindreforbrug skyldes, at LTK passer flere børn fra andre kommuner end LTK får passet udenbys. Belægningsregnskabet forventes at vise, at der skal bruges 0,6 mio. kr. til at dække institutionernes merindskrivning, hvor der afregnes med 50 pct. af det børnerelaterede enhedsbeløb. Der forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. på en central pulje, der anvendes til betaling af decentrale netværksforbindelser, software licenser samt tolkeregninger. Det er særligt institutionernes netværksforbindelsesbudget, der er underbudgetteret, og budgettet bliver tilpasset indenfor rammen fra 2016 og frem. Daginstitutioner En prognose for forældrebetaling, søskende tilskud og fripladstilskud viser et mindreforbrug på - 1,7 mio. kr. Der var et merforbrug i 2014 på 1,4 mio. kr. ØVRIGE BEMÆRKNINGER De enkelte institutioners mer- eller mindreforbrug i 2015 er beregnet ud fra en simpel lineær fremskrivning og ud fra denne fremskrivning kommer institutionerne ud med et prognosticeret merforbrug på 1,8 mio. kr., heri er ikke medregnet de 2,6 mio. kr., som institutionerne får overført fra puljen til øget personale i ydertimerne, hvilket samlet set giver et prognosticeret mindreforbrug på -0,8 mio. kr. Det vurderes dog, at de fleste institutioner ved årets udgang vil holde sig inden for grænserne +/- 5%, og at institutionerne samlet set vil komme ud af 2015 med et forbrug, der som minimum balancerer med budgettet. Flytning mellem aktivitetsområder Kommunal daginstitution, Svanen Børnehuset Svanen beliggende på Christian X's Allé 99 er overgået fra puljeordning til kommunal daginstitution per 1. maj 2015. Der skal således flyttes et driftsbudget til Kommunale Ejendomme til dækning af udgifter til indvendig bygningsvedligeholdelse, vedligeholdelse af udearealer og legepladser samt energi. For 2015 udgør budgettet 0,267 mio. kr. og overslagsårene 2016-19 0,347 mio. kr.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 16 Bilag 1 - Side -16 af 68 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Indtægter fra den centrale refusionsordning -5.608-92 Særlige klubtilbud 1.823 222 Plejefamilier og opholdssteder 29.602 755 Forebyggende foranstaltninger 21.584 2.015 Døgninstitutioner 24.070-217 Sikrede døgninstitutioner 2.194-723 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 1-1 Ledsageordninger 14-6 Kontantydelser 9.413 413 Flygtninge 0 0 Udsatte børn - myndighed i alt 83.091 2.365 Gl. Vartov 2.183-200 Forebyggelsescentret 10.764 0 Udsatte børn - udfører i alt 12.948-200 I alt 96.038 2.165 0 0 0 0 + = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ved udgangen af 3. kvartal 2015 forventes der et merforbrug på 2,2 mio. kr. på aktivitetsområdet Udsatte børn i forhold til det korrigerede budget, dvs. ud over de 8,1 mio. kr., der blev lagt ind ved 2. anslået regnskab 2015, i både 2015 og overslagsårene. Ved 1. anslået regnskab blev der givet en tillægsbevilling på 3,9 mio. kr. som ikke blev videreført i overslagsårene. Sammenlagt med det nuværende merforbrug på 2,2 mio. kr., og forudsat uændret aktivitet, giver dette en årlig budgetudfordring på ca. 6,0 mio. kr. i 2016. Der skal derfor arbejdes med modgående forslag, der kan sikre budgetoverholdelsen. Forvaltningen arbejder derfor fortsat med: Tidlig forebyggende indsatser jf. referencekommunerprojektet sammen med Socialstyrelsen, hvor der er fokus på tidlig forebyggende initiativer i et tværfagligt samarbejde mellem CUP og CSI Anvendelse af skolesocialrådgivere og Åben anonym rådgivning Fokus på faglige og økonomiske hensyn i sagsbehandlingen Stigningen i forbruget siden 2. anslået regnskab pr. ultimo juni måned kan hovedsageligt henføres til Forebyggende foranstaltninger. Udover de generelle op- og nedgange i forbrug kan merforbruget henføres til sager, hvor det har været nødvendigt at iværksætte yderligere foranstaltninger, nye bevillinger til dagbehandling, og at der er foretaget en nedskrivning af forventningen til refusion på Kontantydelser. Nedenfor uddybes regnskabet på de væsentligste myndighedsområder. Opgørelserne viser antal årsværk indenfor de forskellige foranstaltninger, sammenlignet med den gennemsnitlige pris. Udsatte Børn Myndighed Indtægter fra den centrale refusionsordning Der skønnes merindtægter på -0,1 mio. kr. De øgede udgifter til særligt dyre enkeltsager resulterer i øget refusion.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 17 Bilag 1 - Side -17 af 68 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN DRIFTSVIRKSOMHED Særlige klubtilbud I forhold til 2. anslået regnskab ventes antallet af helårspersoner at stige med 0,8 årsværk - fra 5,1 helårspersoner til nu 5,9 helårspersoner. Samtidig er gennemsnitsprisen faldet med -14.000 kr. fra 360.000 kr. pr. helårsperson til nu 347.000 kr. Alt i alt skønnes der merudgifter på 0,2 mio. kr. Plejefamilier og opholdssteder Der er foretaget en teknisk omplacering af forbrug vedrørende Socialt tilsyn fra Sikrede døgninstitutioner til Plejefamilier og opholdssteder på 0,6 mio. kr. I forhold til 2. anslået regnskab ventes antallet af helårspersoner at falde med -0,8 årsværk - fra 58,8 helårspersoner til nu 58,0 helårspersoner. Samlet set er gennemsnitsprisen steget med 20.000 kr. fra 503.000 kr. pr. helårsperson til nu 523.000 kr. Alt i alt skønnes der merudgifter på 0,8 mio. kr. Forebyggende foranstaltninger I forhold til 2. anslået regnskab ventes antallet af helårspersoner at stige med 1,3 årsværk - fra 164,3 helårspersoner til nu 165,6 helårspersoner. Samtidig er gennemsnitsprisen steget med 11.000 kr. fra 131.000 kr. pr. helårsperson til nu 143.000 kr. Alt i alt skønnes der merudgifter på 2,0 mio. kr. og et regnskab på 23,6 mio.kr. set i forhold til et budget på 21,6 mio.kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt følgende yderligere aktivitet i forhold til det forventede: én mor-barn-far -anbringelse gældende 3 måneder til 0,3 mio. kr., én sag hvor en kontant ydelse erstattes med forebyggende foranstaltning til 0,3 mio. kr. én bevilling, der ud fra en faglig vurdering fortsætter til trods for i første omgang at være afsluttet til 0,2 mio. kr. en teknisk omplacering af udgifter fra en kontant ydelse til en forebyggende foranstaltning på 0,4 mio. kr. Sikrede Døgninstitutioner I forhold til 2. anslået regnskab ventes antallet af helårspersoner på de Sikrede døgninstitutioner at være uændret på 0,1 årsværk. Alt i alt skønnes der mindreudgifter på -0,7 mio. kr. og et regnskab på 1,5 mio.kr. set i forhold til et budget på 2,2 mio.kr. Forventet mindreforbrug på -0,7 mio. kr. skyldes hovedsageligt en teknisk omplacering af forbrug vedrørende Socialt tilsyn fra Sikrede døgninstitutioner til Plejefamilier og opholdssteder på 0,6 mio. kr. Kontantydelser I forhold til 2. anslået regnskab ventes antallet af helårspersoner med kontantydelser at falde med - 6,7 årsværk - fra 272,2 helårspersoner til nu 265,5 helårspersoner. Samtidig er gennemsnitsprisen steget med 2.000 kr. fra 35.000 kr. pr. helårsperson til nu 37.000 kr. Alt i alt skønnes der merudgifter på 0,4 mio. kr. Det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt en nedskrivning af forventningen til refusion på Kontantydelser på 0,7 mio. kr. Herudover er 0,4 mio. kr. teknisk omplaceret fra en kontantydelse til en forebyggende foranstaltning, og én bevilling til Tabt arbejdsfortjeneste tilbage fra april måned på 0,3 mio. kr. er konteret i oktober måned.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 18 Bilag 1 - Side -18 af 68 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Aktivitetsområde: FRITID OG KULTUR DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto Budget 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Kulturfonden i alt inkl. kult.aktivitetspuljen 867 Kultur øvrige 1.924-169 Sophienholm 802 Lyngby Stadsarkiv 1.306 Kultur i alt 4.899-169 0 0 0 0 Idræt 1.958-80 168 0 0 0 Folkeoplysning 14.799-88 0 0 0 0 Øvrig fritid 489 Templet 463 Musikskolen 7.427 169 Fritid i alt 8.379 169 0 0 0 0 Bibliotek 30.796 0 0 0 0 0 I alt 60.830-168 168 0 0 0 + = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Kultur øvrige pulje til udvikling af kulturelle faciliteter På kulturområdet er afsat en pulje 169.000 kr. til udvikling af kulturelle faciliteter, jf. budgetaftalen for 2012-15. Puljen blev i 2013 og 2014 anvendt i forbindelse med etablering af mikrobiblioteker, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 19. december 2013. Puljen for 2015 er endnu ikke disponeret. Puljen tildeles musikskolen i 2015 med henblik på dækning af udgifter i forbindelse med flytningen af Center 2 på Hummeltofteskolen, jf. nedenfor. Idrætsområdet Kultur- og Fritidsudvalget har den 16. maj 2013 givet tilsagn om at yde en underskudsgaranti på op til 168.000 kr. til afholdelse af ro-mesterskaberne FISA World Master i 2016. Rammen vil i givet fald skulle findes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets område i 2016. På idrætsområdet er der afsat en pulje for tilskud til idrætsarrangementer puljen udgør i alt 136.000 kr. i 2015 og anvendes bl.a. til årligt tilskud til Lyngby Handicapidrætsforening, ligesom der er ydet tilskud til afholdelse af VM i kano og kajak i 2015. Det forventes, at der i 2015 vil være et mindreforbrug på posten på ca. 40.000 kr. Hertil kommer, at der på idrætsområdet er en pulje på ca. 40.000 kr. til støtte af større idrætsarrangementer oprindeligt tiltænkt større idrætsarrangementer vedrørende idrætsforeninger tilknyttet Lyngbyordningen. Lyngbyordnignen omfatter medlems- og trænertilskud til idrætsforeninger, og er i dag placeret på Folkeoplysningsudvalgets område. Puljen forventes ikke disponeret i 2015. Idet der forventes mindreforbrug på idrætsområdet og med henblik på at kunne sikre budgettet til en eventuel udmøntning af en underskudsgaranti i 2016 vedrørende ro-mesterskaberne overføres der 80.000 kr. fra 2015 til 2016. Den resterende del af beløbsrammen vedrørende underskudsgarantien overføres fra folkeoplysningsområdet, jf. nedenfor.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 19 Bilag 1 - Side -19 af 68 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Aktivitetsområde: FRITID OG KULTUR DRIFTSVIRKSOMHED Folkeoplysning På folkeoplysningsområdet forventes et samlet mindreforbrug. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at det er fundet muligt at tilpasse budgetrammerne til aktiviteten på enkelte områder, jf. de indarbejdede effektiviseringer og omstillinger i Budget 2016-19. Det gælder bl.a. udgifter til PEA-tilskud (0,1 mio. kr.) og Lokaletilskud til frivillige foreninger (0,2 mio. kr.), hvor en gennemgang af tidligere års regnskabsresultat viser, at budgettet overstiger de afholdte udgifter. Disse tilpasninger er ikke indarbejdet i budgettet for 2015. Der er fortsat usikkerhed om særligt forbruget vedrørende lokaletilskud. Med udgangspunkt i forbrugsmønsteret i 2014 og det foreløbige forbrug i 2015 forventes et mindreforbrug på posten for PEA-tilskud på 0,1-0,2 mio. kr. Budgettet tilpasses derfor med 88.000 kr. i 2015, idet beløbet overføres til 2016 til dækning af en eventuel udmøntning af en underskudsgaranti på idrætsområdet, jf. ovenfor. Fritid - Musikskolen og flytning af Center 2 på Hummeltofteskolen Musikskolens Center 2 på Hummeltofteskolen er blevet lukket medio maj, da det har vist sig, at de anvendte lokaler ikke opfylder kravene til sikkerhed, herunder flugtveje mm. Som en foreløbig løsning blev undervisningen flyttet fra Hummeltofteskolen til Kulturhuset og ultimo august videre til midlertidige lokaler på Gyrithe Lemchesvej (tidligere ungdomsskole). En permanent løsning for renoveringen af lokalerne på Hummeltofteskolen er godkendt af Økonomiudvalget den 27. august det forventes herefter, at lokalerne kan stå klar primo 2016. Der arbejdes på at finde lokaler i den mellemliggende periode velvidende, at Musikskolen i perioden kan få problemer med at opretholde den hidtidige aktivitet. Det er pt. uklart, hvilke samlede økonomiske konsekvenser flytningen af Center 2 har for musikskolens driftsudgifter. Der er imidlertid en række omkostninger forbundet med flytningen, herunder klargøring af lokaler, ligesom undervisningen er blevet aflyst for nogle elever med efterfølgende tilbagebetaling af elevbetaling. I lyset af lokalesituation har musikskolen endvidere måtte færdiggøre lydisoleringen af et andet lokale på Musikskolen. Med henblik på dækning af udgifter på musikskolen i forbindelse med flytningen af Center 2 tildeles musikskolen de 169.000 kr. fra puljen til udvikling af kulturelle faciliteter i 2015, jf. ovenfor.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 20 Bilag 1 - Side -20 af 68 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Administration - personalekonti 13.489 0 0 0 0 0 Sekretariat 16.811 200 200 200 200 200 Visitation 152.629 0 0 0 0 0 Frit valg-puljen 103.296 0 0 0 0 0 Hjælpemidler 23.282 0 0 0 0 0 Køb og salg 20.995 0 0 0 0 0 Øvrigt 5.056 0 0 0 0 Hjemmepleje, hj.sygepleje, madservice 52.087 2.162 4.962 4.962 4.962 4.962 Fælles 28.313 2.100 4.900 4.900 4.900 4.900 Hjemmeplejen Virum/Sol 5.179 0 0 0 0 0 Hjemmeplejen Baune/Lundtofte 15.894 62 62 62 62 62 Service-Team/Madservice 2.701 0 0 0 0 0 Områdecentre 264.583 0 0 0 0 0 Områdecentre fælles 20.371 0 0 0 0 0 Plejehjem Virum/Sol 98.147 0 0 0 0 0 Plejehjem Brede/Baune 99.886 0 0 0 0 0 Plejehjem Lystoftebakken 46.179 0 0 0 0 0 Ældre-pujlen 4.075 0 0 0 0 0 I alt 503.674 2.362 5.162 5.162 5.162 5.162 + = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Sekretariat Budgettet til ældreklubben RustenborgHuset (tidl. Lyngby Ældre Klub) er placeret under Øvrigt og udgør 1,9 mio. kr. årligt. I forbindelse med sammenlægningen i 2011 af de to ældreklubber Lyngby Ældre Klub og Lyngby Dagcenter blev der afsat et budget på 1,9 mio. kr. (2015-prisniveau) til driftstilskud til klubben. Driftstilskuddet er imidlertid ikke fuldt tilstrækkeligt til at dække den lønudgift, der blev resultatet af den konkrete implementering af sammenlægningen af de to klubber. Budgettet rettes derfor op med 0,2 mio. kr. årligt fra og med 2015. Frit valg og Hjemmesygeplejen (Visitation og Træning) Ved 2. anslået regnskab blev der tilført 7 mio. kr. samlet til Frit valg-puljen og Hjemmesygeplejepuljen. Merforbruget skyldtes en højere aktivitet end forudsat. Ved 3. anslået regnskab forventes der yderligere merforbrug på puljerne svarende til i alt ca. 2,1 mio. kr. Der er blevet indført modgående initiativer, som har holdt merudgifterne nede på dette niveau. Baggrunden er bl.a. en øget aktivitet jf. nedenfor under hjemmesygeplejen. Endvidere har der været styringsudfordringer i forhold til at sammenkoble aktivitet med omkostningerne, da en rute for en udekørende ofte indeholder både ydelser inden for fritvalgsområdet og ydelser inden for hjemmesygeplejeområdet. I 2015 afregnes områder inden for både fritvalgsområdet og sygeplejeområdet efter forbrug. Det betyder at puljerne nulstilles, således at merforbruget i 2014 og 2015 ikke føres videre ind i 2016.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 21 Bilag 1 - Side -21 af 68 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG DRIFTSVIRKSOMHED Frit valg 2016 I 2016 og overslagsår forventes det nuværende budget på Fritvalgspuljen at modsvare det forventede aktivitet og omkostningsniveau. Det forventes, at Den Kommunale Leverandør skal levere ca. 235.000 timers hjemmehjælp og pleje i 2016. Hjemmesygeplejepuljen 2016 I 2016 og overslagsår estimeres et merforbrug på Hjemmesygeplejepuljen på ca. 5,3 mio. kr. I 2016 forventes det, at der planlægges ca. 37.000 timers hjemmesygepleje - svarende til niveauet i 2014 korrigeret for reduktion på ca. 1200 timer som følge af budgetaftalen 2016-19. Timeprisen i 2016 er baseret på de faktiske omkostninger til hjemmesygepleje i 2014 korrigeret for de vedtagne effektiviseringer i Budgetaftalen 2016-19. På baggrund heraf bliver timeprisen for hjemmesygepleje ydelser i 2016 på 582 kr. Med en aktivitet i 2016 på ca. 37.000 timer og en timepris på 582 kr. forventes et samlet forbrug på ca. 21,5 mio. kr. i 2016. Nuværende budget på hjemmesygeplejepuljen er på 16,3 mio. kr. i 2016. Dermed er der en ubalance mellem forventet forbrug og budget på alt ca. 5,3 mio. kr., som dog modsvares af et mindreforbrug på sygeplejeklinikken på 0,4 mio. kr., hvilket giver et samlet udfordring på sygeplejeområdet på 4,9 mio. kr. fremadrettet. De 4,9 mio. kr. svarer til ca. 23 pct. af den samlede budgetterede hjemmesygeplejeaktivitet. Årsagen til den ubalance skyldes primært: Demografisk udvikling Der er ikke nogen politisk vedtaget demografimodel på hjemmesygeplejeområdet. Hjemmesygeplejen bliver derfor ikke årligt kapacitetstilpasset svarende til befolkningsudviklingen på linje med f.eks. frit valg puljen. Demografireguleres Hjemmesygeplejepuljen, vil der skulle tilføres ca. 0,4 mio. kr. i 2016 og overslagsår. Inkontinenshjælpemidler Der blev overflyttet budget på i alt ca. 2,4 mio. kr. fra en central hjælpemiddelkonto til at håndtere inkontinenshjælpemidler. Omkostningen var på 3,7 mio. kr., men det var forventet at tættere opfølgning på de lokale områder ville kunne nedbringe omkostningerne. Det har imidlertid ikke været muligt, og dermed bidrager med meromkostninger for 1,3 mio. kr. Sygeplejeklinik Det blev anslået, at der kunne spares 2 mio. kr. ved at få modtagere af sygepleje til at komme til sygeplejeklinikken frem for, at hjemmesygeplejen skulle køre ud. Det ville kræve væsentlige ændringer i visitationsmønstret. Det er ikke lykkedes at få hele besparelsen implementeret. Gråzoneproblematik i forhold til fritvalgsområdet Der er samtidigt i forbindelse med arbejdet med at dimensionere puljerne for 2016 blevet flyttet medarbejdere fra fritvalgsområdet til hjemmesygeplejeområdet svarende til ca. 4,3 mio. kr., da disse medarbejdere reelt har leveret hjemmesygepleje. Det betyder, at merforbruget på sygeplejeområdet skal ses i sammenhæng med fritvalgsområdet på grund af de effekter, som arbejdet med at udrede gråzoneproblematikken har medført.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 22 Bilag 1 - Side -22 af 68 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG DRIFTSVIRKSOMHED Hjemmeplejen Baunehøj/Lundtofteparken Hjemmepleje-enheden betjener Bindesbøll Hus i Taarbæk, som fungerer som borgerhus. Denne funktion medfører en udgift på 62.000 kr./årligt, som ikke er budgetlagt under hjemmeplejeenheden. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Visitationen Køb og salg Der er en forventning om at korrigeret budget og forbrug vil balancere i 2015, efter at der ved 2. anslået regnskab blev justeret i budgettet med en forventning om en mindreudgift i størrelsesordenen -5,9 mio. kr. I forhold til vurderingen ved 2. anslået regnskab er der foretaget en yderligere reduktion af bevillingen med 0,3 mio. kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. i 2016-2019 som følge af Socialudvalgets beslutning af 23. september 2015, om at der blev tilført midler fra køb og salg til en særlig pulje under CSO, øremærket til dækning af særlige dyre plejehjemspladser hvor der er brug for yderligere tiltag til pasning og pleje. Der er ikke indarbejdet konsekvenser vedr. 2. anslået regnskab for overslagsårerne, idet forvaltningen har brug for at tilvejebringe et bedre grundlag for at vurdere de udfordringer og ændringer, der tegner sig i de kommende år, herunder nytilgang. Fritvalgsområdet Social- og Sundhedsudvalget godkendte i mødet den 23. september 2015 den nye budgetmodel for Frit valg området og for Hjemmesygeplejen 2015. Med udgangspunkt i den nye budgetmodel, hvor der tages udgangspunkt i omkostningsniveau og aktivitet i 2014, samt Budgetaftalen 2016 19 er de interne timepriser i 2016 beregnet til: Interne timepriser 2016 Timepris 2016 Praktisk hjælp - Serviceteam Praktisk hjælp - Hjemmeplejen Personlig pleje - Hverdag Personlig pleje - Øvrig tid Personlig pleje - SP-team (hverdag) Vægtet timepris 280 kr. 342 kr. 342 kr. 383 kr. 450 kr. 355 kr. Aktiviteten forventes at være 235.000 timer i 2016. Til sammenligning var aktiviteten 237.504 timer i 2014 og aktiviteten forventes at være ca. 242.000 timer i 2015. Der er ligeledes beregnet en timepris på hjemmesygeplejeområdet. Denne er også beregnet med udgangspunkt i de tekniske korrektioner for budgetaftalen 2016-19 og aktiviteten for 2014. Hjemmesygeplejens timepris er beregnet til: Interne timepriser 2016 Timepris 2016 Hjemmesygepleje 582 Aktiviteten i 2016 forventes at blive 37.000 timer. Til sammenligning var aktiviteten i 2014 på 38.261 timer og den forventes at være 41.000 timer i 2015.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 23 Bilag 1 - Side -23 af 68 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG DRIFTSVIRKSOMHED Hjemmeplejen Baunehøj/Lundtofteparken ældreboligerne i Taarbæk Historisk set har ejendomsdriften af ældreboligerne i Taarbæk været forankret på Omsorgsområdet. Ifm. organisationsændringen i kommunen overgik ejendomsdriften til Center for Areal og Ejendomme. Ejendomsdriften af ældreboligerne overgik 1. april 2015 til CAE og man kan i denne forbindelse konstatere, at det ikke er muligt at imødekomme den fulde indtægtsforventning, som der har været forbundet med ejendomsdriften. Der pågår pt. en juridisk og økonomisk afklaring af ældreboligernes fremtidige status og drift i Center for Areal og Ejendomme. Denne afklaring forventes afsluttet primo 2016. Områdecentre Plejehjem Virumgård/Solgården Plejehjemsområdet Virumgård/Solgårdens årsresultat blev i 2. anslået regnskab estimeret til at udgøre et merforbrug på 1,5 mio. kr. Imidlertid har det vist sig, at bl.a. sommermånederne har været dyrere end forudsat og årsresultatet forventes foreløbigt at blive et merforbrug på ca. 3,3 mio. kr. Med udgangspunkt i det estimerede merforbrugets størrelse vil forvaltningen igangsætte arbejde med en genopretningsplan med henblik på politisk godkendelse. Administration personalekonti Personalebudgettet under ét balancerer budgetmæssigt. Der kan dog konstateres i forhold til de lønkonti, som er knyttet til aktivitetsområdet Omsorg, at der er et mindreforbrug. Omvendt er der et merforbrug i forhold til de lønkonti, som er knyttet til aktivitetsområdet Administration. Denne ubalance er bl.a. fremkommet som følge af, at der er foretaget en gennemgang af medarbejdernes placering i forhold til kontoplanen, hvor medarbejderne efterfølgende er indplaceret på de korrekte konti. Med henblik på at sikre et mere retvisende budgetgrundlag foretages der en budgetomplacering mellem aktivitetsområderne Administration og Omsorg under Center for Sundhed og Omsorg. FLYTNING MELLEM AKTIVITETSOMRÅDERNE Indvendig vedligeholdelse flytning til Center for Arealer og Ejendomme Træningsområdet overfører ved 3. anslået regnskab 0,5 mio. kr. fra 2016 og frem til Center for Arealer og Ejendomme. Overførslen sker i forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning om, at der skal flyttes midler til indvendig vedligehold fra fagcentrene til Center for Areal og Ejendomme. Visitation Øvrige områder/handicapkørsel Der kan i forhold til handicapkørsel konstateres et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. som skal ses i sammenhæng med stigende udgifter til Flextrafik, idet nye og nuværende brugere af handicapkørsel henvises til Flextrafik. Kommunalbestyrelsen besluttede d. 3. september 2015 at merforbruget på Flextrafik skulle finansieres af et forventet mindreforbrug på 0,2-0,3 mio. kr. i forhold til handicapkørsel. Som følge heraf reduceres budgettet til handicapkørsel med 0,3 mio. kr. og flyttes til Teknik- og Miljøudvalget.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 24 Bilag 1 - Side -24 af 68 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - SUNDHED DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Aktivitetsbestemt medfinansiering 203.778-4.000 Specialiseret genoptræning 1.816 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 78.122 Vederlagsfri fysioterapi 9.354 Sundhedsfremme og forebyggelse 3.737 Færdigbehandlede patienter 2.993 Hospice 1.758 200 Frivillighed 1.346-200 I alt 302.906-4.000 0 0 0 0 + = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet Forbruget på medfinansieringen ved årets udgang skønnes via en prognosemodel, som tager højde for aktuelt forbrug og historiske mønstre. Prognosen indikerer ved udgangen af september måned et mindreforbrug på ca. 4,0 mio. kr. Budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering blev, ved 2. anslået regnskab, sænket med 3,4 mio. kr. Begrundelsen var dels faldende udgifter pga. fejlberegnede sygehustakster i 2015, dels at området får refunderet 1,4 mio. kr. i efteråret 2015 pga. regionens indførelse af 1813-ordningen i 2014. Hospice Der er fortsat et højt forbrug på hospice. Området fik løftet budgettet med 0,6 mio. kr. ved 2. anslået regnskab. Årsforbruget er imidlertid svært at forudsige, fordi aktiviteten typisk ligger usystematisk hen over året. Det høje forbrug skyldes fortsat, at der i år er flere borgerforløb end sidste år, og at mange af disse er forholdsvis lange. En fremskrivning af forbruget skønner et merforbrug på 0,2 mio. kr. I alt 34 borgere har opholdt sig på hospice fra januar til september, og borgernes ophold har varet mellem 1 dag og 111 dage. Det høje forbrug i 2015 skyldes dels, at antallet af borgere på hospice er steget med ca. en tredjedel i forhold til samme periode sidste år dels, at andelen, som opholder sig på hospice mere end en måned, er mere end tredoblet (fra tre til 10 borgere). Kommunens udgift til hospice er knap 2.000 kr. pr. borger pr. døgn, men da kommunen hverken visiterer til ydelsen eller beslutter behandlingsniveau, er området vanskeligt at styre. Derudover har staten i forbindelse med Kræftplan III besluttet at udvide antallet af hospicepladser. Region Hovedstaden udvider derfor i perioden fra 2013 til 2015 med 10 nye pladser. Frivillighed Området Frivillighed har ca. 0,2 mio. kr. i uforbrugte midler på 18-kontoen til uddeling til frivillige foreninger (jf. 18 i Serviceloven). De ubrugte midler skyldes hovedsageligt et overført mindreforbrug fra 2014, frivillige foreningers tilbageførsel af ubenyttede midler samt lavere udgifter end ventet på områdets akutpulje. Øvrige bemærkninger Genoptræning og vedligeholdelsestræning Træningsenheden forventer et merforbrug ved årets udgang på ca. 1,3 mio. kr. Enheden fik tilført

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 25 Bilag 1 - Side -25 af 68 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - SUNDHED DRIFTSVIRKSOMHED 3 mio. kr. ved 2. anslået regnskab som følge af en analyse gennemført i foråret. Med budget 2016-19 er der desuden tilført varige midler på 2,35 mio. kr. årligt grundet stor opdrift på træningsområdet samt mere komplekse borgerforløb. Siden 2. anslået regnskab er der tegn på yderligere merudgifter i år, som primært skyldes, at: Udgifterne til faste vagter overstiger analysens forventning. Kontoen Øvrig drift er presset af dyrere medicinsk udstyr, særkost og ekstra apparatur, fordi sygdomsbilledet hos de indskrevne borgere er stadig mere komplekst. Der er en større personaleomsætning og et højere sygefravær på Møllebo end tidligere. Udviklingen i det nære sundhedsvæsen betyder således, at opgavernes karakter og kompleksitet udfordrer en væsentlig del af medarbejdergruppen. Mediedebatten har i årets løb vist, at det nære sundhedsvæsen ikke kun er en lokal udfordring i Lyngby-Taarbæk. Både KL og repræsentanter for kommunale sygeplejersker har løbende beskrevet de faglige og arbejds-miljømæssige udfordringer, der opstår, når flere borgere i dag udskrives meget tidligt fra hospitalerne med multiple diagnoser, høj alder og dårlige muligheder for egenomsorg. De første måneder i 2015 har været dyrere end det niveau, som forventes i årets sidste måneder. Der er dermed tegn på en påbegyndt genopretning af økonomien, som dog først formodes at slå igennem i 2016. Idet 1,3 mio. kr. holder sig inden for rammen af institutionens overførselsadgang, er beløbet ikke indarbejdet i 3. anslået regnskab. Flytning mellem aktivitetsområder Endelig skal det nævnes, at træningsområdet ved 3. anslået regnskab overfører 0,3 mio. kr. fra 2016 og frem til Center for Areal og Ejendomme. Overførslen sker i forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning om, at der skal flyttes midler til indvendig vedligehold fra fagcentrene til Center for Areal og Ejendomme. Overførslen fremgår af bilaget vedr. tekniske omplaceringer.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 26 Bilag 1 - Side -26 af 68 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: HANDICAPPEDE OG SOCIALE INDSATSER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto Budget 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Administration 354 Den centrale refusionsordning -10.146-450 Voksenspecialundervisning 1.706 Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 6.834 Pleje og Omsorg 19.599-2.000 Forebyggende Indsats 21.106-2.050 Botilb. personer m. særlige sociale problemer 1.398 Alkoholbehandling 2.771 Stofmisbrugsbehandling 4.778 Længerevarende botilbud 90.831 5.000 Midlertidige botilbud 23.936 1.350 Kontakt og Ledsagerpersonordningen 4.397 Beskyttet beskæftigelse 9.506 Aktivitets- og samværstilbud 21.051 1.350 Særligt sociale formål 1.598 Boliger til flygtninge 1.281 Boligsocialt arbejde 845 Udførerøkonomien 31.082 513 Kommunal tandpleje 18.705 Kommunal sundhedstjeneste 9.789 I alt 261.422 3.713 0 0 0 0 + = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ved udgangen af 3. kvartal 2015 forventes et merforbrug på 3,7 mio. kr. i 2015 på aktivitetsområdet Handicappede og Sociale indsatser i forhold til det korrigerede budget, heraf angår 3,2 mio. kr. myndighedsområdet og 0,5 mio. kr. angår rotteplage i bofællesskab. Det forventede merforbrug kan henføres til: Længerevarende botilbud (5,0 mio. kr.) Midlertidige botilbud (1,35 mio. kr.) Aktivitets- og samværstilbud (1,35 mio. kr.) Øgede indtægter vedr. særligt dyre enkeltsager (-0,45 mio. kr.) Ekstraomkostninger ved rotteplage i bofællesskab (-0,513 mio. kr.) Merforbruget modgås delvist af mindreforbrug vedr. pleje og omsorg (-2,0 mio. kr.) samt forebyggende indsats (-2,05 mio. kr.). Ved 2. anslået regnskab viste prognosen baseret på de aktuelle dispositioner et udgiftspres vedr. længerevarende og midlertidige botilbud på ca. 4,6 mio. kr. ud over områdets budgetramme, såfremt der ikke kom nedgang i antal sager i 2. halvår, så den samlede til- og afgang balancerede. Der blev derfor igangsat en aktiv og skærpet gennemgang og vurdering af sager i Center for Social Indsats blandt afdelingsledere og sagsbehandlere for at reducere det forventede forbrug, idet der kunne blive behov for en merbevilling ved 3. anslået regnskab. Sagerne er gennemgået, der er fundet reduktioner, men samtidig er der kommet nye sager. I august-september er der kommet yderligere tilgang af sager med længerevarende og midlertidige botilbud samt aktivitets- og samværstilbud. Der har i alt siden januar 2015 været en øget tilgang på 9 borgere i botilbud sammenlignet med 2014. Der er tale om delvis overgang af sager fra børneområdet - delvis nye sager.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 27 Bilag 1 - Side -27 af 68 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: HANDICAPPEDE OG SOCIALE INDSATSER DRIFTSVIRKSOMHED Det er på nuværende tidspunkt usikkert at forudsige, om der er tale om et varigt løft eller et midlertidigt udsving. I den kommende periode frem til 1. anslået regnskab 2016 vil der blive lavet en undersøgelse af behovet i overslagsårene samt handlemuligheder. Forvaltningens udviklingsplan med Socialstyrelsen vil indgå heri, hvor forvaltningen samarbejder med Socialstyrelsen og Ankestyrelsen om handlemuligheder samt fokuserer på faglige og økonomiske hensyn i sagsbehandlingen. Som følge af den øgede tilgang af sager er der afledt øgede indtægter vedr. dyre enkeltsager. Pleje og omsorg Prognosen viser et mindreforbrug på -2,0 mio. kr. til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) i forhold til korrigeret budget. Mindreforbruget skyldes en BPA-ordning, der har været registreret som tilhørende Lyngby-Tårbæk Kommune og dermed indeholdt i budgettet, men som viser sig at have anden betalingskommune. Opkrævning af anden kommune er iværksat. Forebyggende indsats Prognosen viser et mindreforbrug på -2,05 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der er givet mindre omfattende bevillinger af 85 socialpædagogisk støtte, hvilket viser sig i en lavere enhedspris. Sagsantallet steg i januar, er faldet i perioden marts-juli og igen steget i august. En enkelt sag til 0,6 mio kr. er ændret til 108 botilbud ( 85 i botilbudslignende tilbud). Længerevarende botilbud Prognosen viser et merforbrug vedr. længerevarende botilbud på 5,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Udgiftsniveauet i 2015 er til sammenligning 1 mio. kr. over niveauet i 2014, når der tages højde for prisniveau, overført merforbrug fra 2014 på 0,54 mio. kr., indarbejdet budgetreduktion på 1,4 mio. kr. og overført sag til 0,6 mio.kr. fra 85 som nævnt ovenfor. I forhold til det korrigerede budget ventes antallet af helårspersoner at stige med 0,6 årsværk fra 100,5 til nu 101,1 helårspersoner. Samtidig er gennemsnitsprisen 44.000 kr. højere end forudsat - 948.000 kr. i stedet for oprindeligt forudsat 904.000 kr. pr. helårsperson. Til- og afgang i længerevarende botilbud ( 108) pr. 14.10.2015 Tilgang Afgang Nettotilgang 2015 9-4 5 2014 i alt 8-8 0 Opgørelse af til- og afgang viser nettotilgang i august-september af 3 borgere. Sammenlignet med 2014 er der en øget tilgang på +5. Midlertidige botilbud Prognosen viser merforbrug vedr. midlertidig botilbud på i alt 1,35 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Udgiftsniveauet i 2015 er til sammenligning -0,3 mio. kr. under niveauet i 2014, når der tages højde for prisniveau, overført merforbrug fra 2014 på 0,64 mio. kr. og indarbejdet budgetreduktion på 0,63 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget ventes antallet af helårspersoner at stige med 3,5 årsværk fra 52,5 til nu 56,0 helårspersoner. Samtidig er gennemsnitsprisen -4.000 kr. lavere end forudsat - 452.000 kr. i stedet for oprindeligt forudsat 456.000 kr. pr. helårsperson. Til- og afgang i midlertidige botilbud ( 107) pr. 14.10.2015 Tilgang Afgang Nettotilgang 2015 15-12 3 2014 i alt 13-14 -1

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 28 Bilag 1 - Side -28 af 68 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: HANDICAPPEDE OG SOCIALE INDSATSER DRIFTSVIRKSOMHED Opgørelse af til- og afgang viser, at der er kommet yderligere tilgang i juli-september af 6 borgere. Sammenlignet med 2014 er der en øget tilgang på +4. Der er især tilgang af unge under 25 år, som delvis overgår fra børneområdet, delvis er nye sager. Der er pt. i 2015 kommet 12 unge under 25 år i botilbud sammenlignet med 6 i hele 2014, dvs. en øget tilgang på +6 i den gruppe. Aktivitets- og samværstilbud I forhold til det korrigerede budget ventes antallet af helårspersoner at stige med 1,3 årsværk fra 102,0 til nu 103,3 helårspersoner. Samtidig er gennemsnitsprisen 12.000 kr. højere end forudsat - 218.000 kr. i stedet for oprindeligt forudsat 206.000 kr. pr. helårsperson. Til- og afgang i aktivitets- og samværstilbud ( 104) pr. 14.10.2015 Tilgang Afgang Nettotilgang 2015 32-22 10 2014 i alt 42-43 -1 Særligt dyre enkeltsager Tilgang af sager forventes at medføre øgede indtægter vedr. dyre enkeltsager på 0,45 mio. kr. Udførerøkonomi Magneten har været udfordret af rotteplage i bofællesskab jf. orientering på SSU 10. juni 2015. Genhusning har medført ekstra udgifter til det pædagogiske personale, herunder behov for overnattende personale. Boligselskab har erkendt at være ansvarlig for skaden og har betalt opholdet for borgere og personale, samt halvdelen af de personaleudgifter, der angår personalets overnatning på 1.118.000 kr. Ekstraomkostningerne for Magneten som følge af rotteplage er 513.000 kr. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Udførerøkonomi Chr. X. Allé har lavet 2-årig handleplan for afvikling af merforbrug i 2014, hvor en del af merforbruget (1,2 mio. kr.) forventes overført til 2016. Handleplanen forventes overholdt.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 29 Bilag 1 - Side -29 af 68 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE SAMT TRAFIKANLÆG DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE Korr. budget Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og B2016-2019 1000 kr. netto 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Fælles formål - Grønne områder og naturpladser 21.456 Stadions og idrætsanlæg - Andre fritidsfaciliteter 536 Kirkegårde 4.780 Lystbådehavne mv. 397 Kystbeskyttelse 21 Andre kulturelle opgaver 425 I alt 27.614 0 0 0 0 0 + = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt ØVRIGE BEMÆRKNINGER Grønne områder og Kirkegårde Vurderet ud fra det nuværende forbrug, skønnes det, at den samlede budgetramme kan overholdes i 2015. I 2013 var der et merforbrug på hele aktivitetsområdet på 2,1 mio. kr. Baggrunden for merforbruget i 2013 var, at området har gennemgået en stor tilpasning som følge af de besparelseskrav, der er blevet stillet til området over de seneste år, dels i forbindelse med konkurrenceudsættelsen i 2012, dels effektiviseringskrav i forbindelse med sammenlægning af det grønne og det sorte område. Der blev udarbejdet en handleplan godkendt af Teknik- og Miljøudvalget 11. juni 2014 der skulle sikre en indhentning af merforbruget over en 3 årig periode. Handleplanen følges tæt, og i 2014 er merforbruget nedbragt med 0,8 mio. kr. og i 2015 forventes den også overholdt med 0,8 mio. kr. Der henstår således 0,3 mio. kr. som forventes opnået i 2016. AFVIGELSER TRAFIKANLÆG Korr. budget Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og B2016-2019 1.000 kr. netto 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Fælles formål 878 Parkering 549 Vejvedligeholdelse mv. 571 Busdrift 37.080 Delramme for Center for Miljø og Plan, i alt 39.077 0 0 0 0 0 Fælles formål -4.600 Arbejder for fremmed regning -2.134 Vejvedligeholdelse mv. 34.439-5.900 5.900 Belægninger mv. 3.099 Driftsbygninger og -pladser 845 Vintertjeneste 10.988 Turisme 1.421 Delramme for Center for Areal og Ejendomme, i alt 44.058-5.900 5.900 - - - Trafikanlæg mv., alt 83.135-5.900 5.900 0 0 0 + = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 30 Bilag 1 - Side -30 af 68 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE SAMT TRAFIKANLÆG DRIFTSVIRKSOMHED Center for Arealer og Ejendomme Vejafvandingsbidrag Vejafvandingsbidrag samlet budget 6,6 mio. kr. Der resterer et budget på 5,9 mio. Beløbet henstår til betaling af vejafvandingsbidrag for hhv. 2013, 2014 og 2015. Der verserer en retssag generelt omkring beløbenes størrelse, denne faldt ud til fordel for kommunerne, men er sidenhen blevet anket til Højesteret af Forsyningssekretariatet, og der forelægger ikke endelig afgørelse endnu. Beløbet overføres til 2016, hvor det forventes at der vil falde endelig afgørelse. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Center for Miljø og Plan Private fællesveje Der er foretaget en vejbesigtigelse i 2011, hvor der blev peget på ca. 120 vejstrækninger, hvor der bør gives påbud til grundejeren om istandsættelse, jf. Teknik- og Miljøudvalget den 17. maj 2011. Af hensyn til borgernes trafiksikkerhed blev det besluttet at fremskynde istandsættelsen af private fællesveje uden servicekontrakt, jf. Teknik og Miljøudvalget 15. november 2011, og det blev besluttet at ansætte én person i 4 år til at fremme løsningen af opgaven, jf. Teknik og Miljøudvalget samt Kommunalbestyrelsen marts 2012. Der er indgået kontrakt med en entreprenør om istandsættelse af 31 private fællesveje i 2014 og 2015. Kontrakten udgør samlet 3,8 mio. kr., hvortil der oprettes udgifts- og tilsvarende indtægtsbevilling. Der er foreløbigt udført arbejder for 1,2 mio. kr. i 2014 og 1,8 mio. kr. i 2015. Der er endnu ikke opkrævet betaling herfor fra de relevante grundejere. Forvaltningen vil i 2015 fremsende opkrævningen vedrørende de ejendomme, hvor arbejdet er afsluttet. Busdrift Med 2. anslået regnskab er der bl.a. taget hånd om de økonomiske konsekvenser af en opdrift i budgettet til busdrift i forhold til Movias tidligere skøn for budgettet for 2016 og frem. Den ordinære drift afhænger af en række faktorer (udnyttelse af vognplaner, antal passager, indtægt pr. passager, oliepriser, chaufførlønninger mm). Movia har endnu ikke kunnet give en for forvaltningen fyldestgørende forklaring på baggrunden for den konstaterede udgiftsudvikling, hvorfor sagen fortsat vil blive drøftet med Movia. FLYTNINGER MELLEM AKTIVITETSOMRÅDER Center for Miljø og Plan Busdrift Flextur-ordning Som led i udmøntningen af budgetaftalen for 2014 har LTK tilmeldt sig Movias flextur-ordning. Flextur-ordningen finansieres under aktivitetsområdet Trafik. I en særskilt sag, som behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i august og september 2015, blev det godkendt at forlænge prøveperioden for flexturordningen til resten af 2015. Som anført i sagen forventes et merforbrug vedrørende flexturordningen i størrelsesordenen 0,3 mio. kr. i 2015 grundet øget aktivitet. Merforbruget skal ses i lyset af, at der samtidig er færre handicapkørsler, der i et vist omfang antages erstattet af kørsler med flextur. Merforbruget vedrørende flextur-ordningen i 2015 finansieres derfor af et forventet mindreforbrug i størrelsesordenen 0,3 mio. kr. på området for handicapkørsler under aktivitetsområdet Omsorg, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 3. september 2015. Det forventede mindreforbrug vedr. handicapkørsler omplaceres derfor fra Omsorg til Trafik. Der tages endeligt politisk beslutning om fortsættelse af flextur-ordningen i starten 2016 i sammenhæng med ny evaluering af ordningen.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 31 Bilag 1 - Side -31 af 68 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: MILJØ OG NATUR DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto Budget 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Naturforvaltningsprojekter 107 Natura 2000 667 Fælles formål (vand) -19 Jordforurening 397 Bærbare batterier 105 Miljøtilsyn (virksomheder) 486 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v 2.389 Fælles formål (varme) 1.919 Skadedyrsbekæmpelse 330 Erhvervsaffald 3 I alt 6.384 0 0 0 0 0 = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ingen afvigelser. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Med udgangen af september er den samlede forbrugsprocent for aktivitetsområdet på 68,5 pct. Forbrugsprocenten skal ses i lyset af, at der i forhold til skadedyrsbekæmpelse er bogført store indtægter i april (2,7 mio. kr.), mens en række af de hertil knyttede udgifter endnu ikke er afholdt på området. Derudover er der overført et mindreforbrug på driften fra 2014 på 1,9 mio. kr., hvoraf 1,3 mio. kr. knytter sig til indsatsplaner under Øvrig planlægning mm. Der har i de tidligere år været overført store mindreforbrug på aktivitetsområdet (2,8 mio. kr. fra 2013 til 2014), som ligeledes primært har vedrørt indsatsplanerne. Mindreforbruget de tidligere år har været forårsaget af forsinkelser fra statens side. Grundlaget for indsatsplanerne er nu på plads og mindreforbruget er disponeret i 2015 dog forventes en del af udgifterne først at forfalde i 2016.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 32 Bilag 1 - Side -32 af 68 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: BEREDSKAB DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Fælles formål 3.498 Forebyggende -494 Afhjælpende indsats 12.560 I alt 15.564 0 0 0 0 0 + = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ingen afvigelser.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 33 Bilag 1 - Side -33 af 68 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: ADMINISTRATION DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Driftssikring af boligbyggeri 429 Jernbanedrift 15 Andre kulturelle opgaver 293-50 Øvrige sociale formål 1.125-250 Fælles formål 189 Kommunalbestyrelsesmedlemmer 6.434 Kommissioner, råd og nævn 727-70 Valg m.v. 1.373 100 Sekretariat og forvaltninger 191.424 Uddannelse -525 125 Arbejdsmiljø 1.300 300 300 300 300 Tværgående 311 IT fagsystemer (hovedkonto 0-5) -2 Fælles IT og telefoni 50.622 Jobcentre 24.652 Naturbeskyttelse 2.101 Miljøbeskyttelse 3.008 Byggesagsbehandling 579 Voksen-, ældre- og handicapområdet -2.419-358 -358-358 -358-358 Det specialiserede børneområde 3.850 Administrationsbidrag til Udbetaling DK 7.907 Tjenestemandspension 79.145 I alt 371.449 458 67-58 -58-58 + = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Andre kulturelle opgaver Der forventes et mindreforbrug på Venskabsby-samarbejdet på 0,05 mio. kr. i 2015. Øvrige sociale formål Der forventes et mindreforbrug i tinglysningsafgifter for lån til betaling af ejendomsskatter på 0,25 mio. kr. Mindreforbruget skyldes et lavt antal nye lån i 2015. Kommissioner, råd og nævn Der forventes et mindreforbrug på skolebestyrelser og Folkeoplysningsudvalg på 0,07 mio. kr. Valg Afholdelse af valg til folketinget i sommeren 2015 har medført et merforbrug på 0,1 mio. kr. Merforbruget finansieres indenfor rammen. Sekretariat og forvaltninger Uddannelse Der forventes et samlet mindreforbrug for uddannelsesinitiativer på 0,525 mio. kr. Heraf er 0,4 mio. kr. et mindreforbrug på kommunomuddannelsen. De resterende mindreforbrug vedrører korterevarende lederkurser (0,075 mio. kr.) og den lokale AKUT-ordning (0,05 mio. kr.).

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 34 Bilag 1 - Side -34 af 68 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: ADMINISTRATION DRIFTSVIRKSOMHED Midlerne vedrørende kortevarende efteruddannelse periodiseres til 2016, med henblik på dækning af udgifter i forbindelse med den særligt tilrettelagte sygefraværsindsats i forhold til et antal udpegede leder/arbejdspladser. Midlerne vedrørende AKUT-ordningen periodiseres ligeledes til 2016, da der er tale om midler, som skal anvendes i indeværende overenskomstperiode 1.4.2015 31.3.2018. Arbejdsmiljø Der forventes et merforbrug på 1,0 mil. kr. på Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring (AES). Folketinget har vedtaget en arbejdsskadeafgift fra 2013, som indebærer, at AES samlet skal betale ca. 500 mio. kr. i afgift. Arbejdsskadeafgiften opkræves hos arbejdsgivere og de frivilligt sikrede og er opkrævet første gang i juni 2013 sammen med bidraget for 1. kvartal 2013. Afgiften beregnes som 17 % af de indbetalte bidrag til AES og 12 % af udgifterne til erstatninger for arbejdsulykker. Hertil kommer 2 kr. pr. fuldtidsansat i omkostninger forbundet med afgiften. Der sker endelig opgørelse af afgiften i året efter hvert kalenderår. I 2014 fik kommunen et beløb på ca. 96.000 tilbage vedr. kalenderåret 2013. I 2015 har kommunen fået en ekstraregning på ca. 676.000 kr. på baggrund af den endelige opgørelse for kalenderåret 2014. Derudover er den løbende á conto opkrævning i 2015 forhøjet med ca. 300.000 kr. Det foreslås, at budgettet varigt forhøjes med 300.000 kr. og, at en eventuel ekstraregning som følge af den endelige opgørelse for kalenderåret 2015 medtages ved et anslået regnskab i 2016. Tværgående administrationsudgifter Der forventes et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. da der ikke er afholdt jubilæumsarrangementer for kommunens jubilarer i 2015. Der forventes et mindreforbrug på 0,05 mio. kr. på kontoen til kommunens repræsentative gaver og opmærksomheder. Der forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til kommunens eksterne kommunikation. Dette skyldes et lavere niveau for annoncering. Der forventes et mindreforbrug på forsikringsområdet på 1,2 mio. kr. Heraf forventes størstedelen overført til 2016 til finansiering af igangsatte sikringstiltag på kommunens ejendomme. Der flyttes 0,7 mio. kr. fra anlæg til drift til aflønning af personale i forbindelse med aflysning af tilbagekøbsrettigheder. Voksen-, ældre- og handicapområdet Der foretages en teknisk korrektion i det budgetterede overhead for de takstfinansierede institutioner. Korrektionen skyldes en difference i p/l-fremskrivninger.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 35 Bilag 1 - Side -35 af 68 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: PULJER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Analysepulje 626 873-500 Barselspulje 148 Ekstra praktikpladser 1.077-800 100 100 Jubilæumsgratialer 473 Kapacitetstilpasning børn 135 Konsulent afgift 176-500 Konsulentbistand 273 245 Pulje til inv. i ny it-platform 3.087-3.087 3.087 Pulje priskorrektion 1.357-700 Effektivisering 1.015-1.015 Pulje til investering i eff.tiltag 7.050-4.050 Tilskud til særlige fleks job 191 I alt 15.608-9.034 2.687 100 0 0 + = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Analysepuljen Der er i 2015 gennemført en række tværgående analyser, herunder effektiviseringsanalyser. Dette forventes at medføre et merforbrug på analysepuljen på 1,0 mio. kr. Hertil kommer konsulentafgiften på 20 % som forhøjer merforbruget med 0,3 mio. kr. Merforbruget finansieres dels ved periodisering af afsatte 0,5 mio. kr. til effektiviseringsanalyser fra 2016 til 2015. De resterende midler finansieres af et mindreforbrug på priskorrektionspuljen. Ekstra praktikpladser Der forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på puljen til ekstra praktikpladser. Dog periodiseres budgettet så det bliver i overensstemmelse med det forventede forbrug i 2016 og 2017. Der periodiseres 0,1 mio. kr. til 2016 og 0,1 mio. kr. i 2017. Det reelle mindreforbrug reduceres herved til 0,6 mio. kr. Konsulentafgift Sparekravet på 1,6 mio. kr. er allerede opnået efter hjemtagelsen ved 3. kvartals afslutning. Det vurderes, at der for 4. kvartal kan hjemtages endnu 0,5 mio. kr. Konsulentbistand Der forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr. på tværgående konsulentbistand som følge af kommunens inddragelse i en tvistighedssag om elevers retsstilling ved barsel. Merforbruget finansieres indenfor rammen. Pulje til investering i ny it-platform Som en del af budgetaftalen for Budget 2016 19 periodiseres midlerne til investering i ny itplatform til 2016. Pulje priskorrektion Merforbruget på analysepuljen og den tværgående konsulentbistand finansieres af et forventet mindreforbrug på puljen til priskorrektion.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 36 Bilag 1 - Side -36 af 68 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: PULJER DRIFTSVIRKSOMHED Effektivisering Der er med virkning fra 2015 gennemført udbud af kommunens telefoni-løsning. Fra 2016 er besparelsen indarbejdet i effektiviseringskravet for Budget 2016-19. For 2015 lægges besparelsen i kassen. Pulje til investering i effektiviseringstiltag Der blev i foråret 2015 af hjemfaldsmidlerne afsat en pulje på 7,05 mio. kr. med henblik på investeringer, der på langt sigt ville resultere i effektiviseringer. En række tiltag blev besluttet gennemført, og disse er alle med en enkelt undtagelse blevet indarbejdet i budgettet. De resterende midler på godt 4 mio. kr. kan således lægges i kassen. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Reduktion af konsulentbistand (status) I budget 2013-16 er det besluttet, at udgifterne til ekstern konsulentbistand skal reduceres. Der er således indarbejdet et sparekrav på i alt 1,564 mio. kr., som skal hentes ved en pålæggelse af en afgift ved anvendelse af eksterne konsulenter. Afgiften udmøntes som en budgetreduktion på de konti der har bogførte udgifter til eksterne konsulenter. Følgende budgetreduktioner er udført efter 3. kvartal 2015. 1.000 kr. Samlet sum forbrugt på ekstern konsulentbistand Samlet budgetreduktion 1. kvartal - drift 1.819-364 1. kvartal - anlæg 1.077-108 2. kvartal - drift 1.270-254 2. kvartal - anlæg 2.397-240 3. kvartal - drift 2.367-473 3. kvartal - anlæg 3.010-301 I alt 11.940-1.740

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 37 Bilag 1 - Side -37 af 68 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: KOMMUNALE EJENDOMME DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Ubestemte formål -44 Fælles formål 61.308 Beboelsesejendomme -16.772 Erhvervsejendomme 6.618-3.320 3.740 240 240 240 Andre faste ejendomme 0 Ejendomsdrift kommunale bygninger 109.059-3.000 3.100 100 100 100 Adm.bygninger og Intern service 24.301 I alt 184.470-6.320 6.840 340 340 340 + = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Erhvervsejendomme Dyrehavegård Kommunen oppebærer årligt 995.667 kr. (2015) i forpagtningsafgift for arealet ved Dyrehavegård. Det opsagte areal, udgør en værdi på ca. 240.000 kr. pr. år. Arealet til Novozymes er opsagt pr. 1. april. Kommunale Ejendomme vil således mangle en indtægt i 2015 på 0,18 mio. kr. og 0,24 mio. kr. i overslagsårene 2016-19 som følge af salget. Yderligere frasalg af jord i forbindelse med salg af traceet vil ligeledes reducere forpagtningsafgift for dette område, men omfanget kendes endnu ikke. Udlejningsejendomme, bygningsvedligehold En række vedligeholdelsesprojekter under udlejningsejendomme (bl.a. Dyrehavegård) skal skydes til 2016, da disse dels afventer myndighedsgodkendelse dels afventer en afklaring på den fremtidige anvendelse af ejendommen. Der overføres derfor 3,5 mio. kr. fra 2015 til 2016 til dækning af udgifter til de periodiserede vedligeholdsprojekter. Ejendomsdrift kommunale bygninger Sikringspulje og selvrisikopulje Som led i kommunens sikringsstrategi planlægger kommunen et større udbud af ABA-anlæg (automatisk brand alarmering). Til projekter er der afsat 4,0 mio. kr. (primært opsparede midler fra tidligere år). Dertil er der planlagt investering i AIA-alarmer (tyverialarmer), brandtætning, vandstop m.m. i alt sikringstiltag for 7,0 mio. kr. over 4 år. De planlagte sikringstiltag indgår som en forudsætning for det gennemførte forsikringsudbud i 2015. Der er i 2015 indgået en aftale om gennemførelse af udbud af ABA-anlæg, men projektet gennemføres først i 2016. Der vil således være behov for at periodisere 3,0 mio. kr. fra 2015 til 2016 til gennemførelse af udbuddet. Biblioteket, søndagsåbent I forbindelse med Kommunalbestyrelsens beslutning om at holde permanent åbent om søndagen blev det besluttet, at merudgiften til el og varme på 0,1 mio. kr. i 2015 skulle finansieres af midler til drift af mikrobiblioteket i Lundtofte i 2015. For 2016 og 2017-19 er finansieringen uafklaret. Et forventet merforbrug på varme og el kan umiddelbart ikke holdes inden for det aktuelle energibudget for ejendommen.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 38 Bilag 1 - Side -38 af 68 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: KOMMUNALE EJENDOMME DRIFTSVIRKSOMHED ØVRIGE BEMÆRKNINGER Kongevejen 79 Kommunale Ejendomme overtog ejendommen Kongevejen 79 (den store røde bygning) den 1. oktober 2015. Ejendommen indgår ikke i projektet med den fælles driftsplads, og der ikke truffet en politisk beslutning om den videre anvendelse af ejendommen. Der blev ikke givet et driftsbudget i forbindelse med beslutningen om køb af ejendommen. Kommunale Ejendomme afholder fremover alle udgifter til forsikring, minimum bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af udearealer samt energi for ejendommen. Forvaltningen vil i første omgang til 1. anslået regnskab 2016 udarbejde et driftsbudget for en tom ejendom uden planlagte aktiviteter i ejendommen. Når der er truffet beslutning om anvendelse, kan der udarbejdes et nyt driftsbudget samt moderniserings- og genopretningsbudget. Indvendig bygningsvedligeholdelse Forvaltningen redegjorde overfor Økonomiudvalget den 15.01.2015, hvordan forvaltningen ville flytte et budget på 17 mio. kr. fra de decentrale budgetter til et centralt budget under Center for Arealer og Ejendomme. Som følge af overtagelsen af opgave- og budgetansvaret for den indvendige bygnings-vedligeholdelse. Efter en opgørelse pr. 1. september er der i alt flyttet 11,4 mio. kr. til indvendig bygningsvedligeholdelse. Der udestår dermed 5,6 mio. kr. i forhold til den oprindelige godkendte beregning. Tilbage udestår flytning af budget til indvendig bygningsvedligeholdelse på kommunale ejendomme under handicap og det sociale område, især som følge af, at der er tale om takstfinansierede aktiviteter i disse ejendomme. Flytninger mellem aktivitetsområderne Kommunal daginstitution, Svanen Børnehuset Svanen beliggende på Christian X's Allé 99 er overgået fra puljeordning til kommunal daginstitution per 1. maj 2015. Der skal således flyttes et driftsbudget til Kommunale Ejendomme til dækning af udgifter til indvendig bygningsvedligeholdelse, vedligeholdelse af udearealer og legepladser samt energi. For 2015 udgør budgettet 0,267 mio. kr. og overslagsårene 2016-19 0,347 mio. kr. Endelig skal det nævnes, at træningsområdet ved 3. anslået regnskab overfører 0,3 mio. kr. fra 2016 og frem til Center for Areal og Ejendomme. Sundhedsområdet overfører 0,5 mio. kr. fra 2016 ligledes. Overførslen sker i forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning om, at der skal flyttes midler til indvendig vedligehold fra fagcentrene til Center for Areal og Ejendomme. Overførslen fremgår af bilaget vedr. tekniske omplaceringer.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 39 Bilag 1 - Side -39 af 68 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B2016-19 1.000 kr. netto 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Tilbud til udlændinge - integration mv.: Introduktionsprogram og introduktionsforløb mv. 5.040 Kontanthjælp udlændinge omf af integrationsprg 6.915 500 Førtidspensioner og personlige tillæg: Personlige tillæg til pensionister 4.947 Førtidspensioner 108.887-500 Indk.erstattende- og andre kontantydelser: Sygedagpenge 46.062 Kontanthjælp 66.308-2.000 Dagpenge forsikrede ledige 71.704 7.000 Boligydelse 26.997 Boligsikring 15.797 Sociale formål 1.585 Andre sundhedsudgifter 1.727 Revalidering mv.: Revalideringsydelse 2.742 Løntilskud og ledighedsydelse 31.719 Ressource- og jobafklaringsforløb 14.304 Arbejdsmarkedsforanstaltninger: Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold 1.561 Driftsudgifter til aktivering 16.983 Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige 10.455-5.000 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner 749 Servicejob -14 Seniorjob 4.485 Beskæftigelsesordninger 6.710 Driftsudgifter myndighedsudøvelse 1.601 Erhvervsservice mv.: Turisme 125 Innovation og anvendelse af ny teknologi 862 Erhvervsservice og iværksætteri 1.491 I alt 449.741 0 0 0 0 0 + = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt På baggrund af regnskabet for 3. kvartal vurderes det samlede forbrug for 2015 at balancere med budgetrammen. Skønnet dækker over en række forskydninger mellem de enkelte konti, herunder en justering af udgiftsskønnet for a-dagpenge og beskæftigelsesindsatsen til forsikrede ledige på samlet 2,0 mio. kr. og en opjustering af udgiftsskønnet for kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet på 0,5 mio. kr. Merudgiften på samlet 2,5 mio. kr. forventes modsvaret af mindreforbrug på kontanthjælp på -2,0 mio. kr. og et mindreforbrug på førtidspension på -0,5 mio. kr., således at rammen under ét forventes overholdt.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 40 Bilag 1 - Side -40 af 68 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED Kontanthjælp til udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet Antallet af borgere med forsørgelsesbevillinger under introduktionsprogrammet udgjorde i årets første 3 kvartaler i gennemsnit 115 helårspersoner, og på den baggrund fastholdes det indarbejdede aktivitetsskøn på 122 helårspersoner for året som helhed. En gennemgang af de udbetalte beløb i perioden viser en gennemsnitlig driftsudgift, som ligger ca. 4.400 kr. over den enhedspris, som dannede grundlag for udgiftsskønnet ved 2. anslået regnskab. Med afsæt i den reviderede enhedspris vurderes forbruget for 2015 at stige med 0,5 mio. kr. Førtidspension I forbindelse med 2. anslået regnskab blev der reserveret en buffer på 0,5 mio. kr. med henblik på at kunne imødegå en begrænset nytilgang og evt. ændringer i mønstret for de mellemkommunale afregninger. Med afsæt i regnskabstallene for årets første 9 måneder viser prognosen fortsat et uforbrugt råderum på -0,5 mio. kr., som kontoen derfor nedskrives med. Kontanthjælp Aktivitetsudviklingen på kontoen gav i forbindelse med 1. anslået regnskab anledning til en nedjustering af rammen med -3,2 mio. kr. Aktivitetsdata for årets første 7 måneder viser et samlet antal helårsmodtagere på 634 kontanthjælpsmodtagere og 169 uddannelseshjælpsmodtagere. Sammenholdt med samme periode året før er der tale om en stigning på 15 helårspersoner, som dækker over en stigning på 29 helårsmodtagere af kontanthjælp og et fald på 14 helårsmodtagere af uddannelseshjælp. På trods af den marginale stigning i aktiviteten viser en lineær fremskrivning af forbruget i årets 3 første kvartaler et forventet mindreforbrug på -2,0 mio. kr. Nedgangen skal ses i sammenhæng med et fald i forbruget på kontanthjælp til forsørgere over 30 år, og en nedgang i anvendelsen af løntilskud, hvor faldet på 10 helårspersoner sammenholdt med samme periode året før og de ændrede bestemmelser har reduceret forbruget på den aktive indsats med isoleret set -1,5 mio. kr. sammenholdt med 2014. A-dagpenge og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Kontoen for a-dagpenge blev i forbindelse med 1. anslået regnskab opjusteret med 6,0 mio. kr., hvoraf de 3,0 mio. kr. kunne henføres til forsinket afregning af gammelt regnskabsår fra a kassernes side. De resterende 3,0 mio. kr. blev indarbejdet som konsekvens af en beregning på Effektivindsats.dk af det seneste konjunkturskøns betydning for udgiftsudviklingen. I forventning om at kunne nå at indfri dele af målsætningen for oprindeligt budget om en fordobling af antallet af ledige i løntilskudsjobs blev fordelingen mellem kontiene for hhv. a-dagpenge og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige fastholdt ved 2. anslået regnskab. Med 30 fuldtidspersoner i lønskud for perioden januar til september 2015 har målsætningen imidlertid ikke kunne indfries, hvilket er en generel tendens, som hænger sammen med afskaffelsen af kvoteordningen og afkortning af perioden til 4 mdr. for offentlige løntilskud. Hertil kommer bortfald af intensiv aktivering i den sidste ledighedsperiode for forsikrede, som siden 2012 har påvirket aktiviteten i nedadgående retning. Omvendt viser regnskabet for de første 3 kvartaler for a-dagpenge, at kommunen i gennemsnit har skullet medfinansiere 490 helårspersoner svarende til 23 flere end forudsat på budgetrammen. Alt i alt viser en lineær fremskrivning af forbruget til og med uge 39 et forventet merforbrug på 7,0 mio. kr. på kontoen for a-dagpenge og et mindreforbrug på -5,0 mio. kr. på kontoen for beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige (løntilskud). Skønnet svarer til en samlet nettodriftsudgift på 2,0 mio. kr., som hænger sammen med forskellen i enhedsprisen på de 2 konti. Fremadrettet vil de ændrede refusionsregler øge enhedspriserne for begge konti, og en omfordeling af budgetmidlerne vil derfor skulle kobles med nye skøn herfor. I den forbindelse vil en tilpasning af måltallet for løntilskud blive revurderet, idet målet kun vil kunne nås ved en kompenserende optrapning af de private løntilskud. En evt. ændring af måltallet forventes indarbejdet i forbindelse med 1. anslået regnskab 2016.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 41 Bilag 1 - Side -41 af 68 ALLE UDVALG Aktivitetsområde: ALLE TEKNISK OMPLACERING MELLEM AKTIVITETSOMRÅDER 1.000 kr. netto Aktivitetsområde 2015 2016 2017 2018 2019 Omplacering mellem aktivitetsområder: Tilbagebetaling efter momsudligningsordningen (Nordeafonden) Dagtilbud -7 do. Handicap og soc.indsatser -3 do. Finansiering 10 Omplaceringer af budget vedr. medarbejdere under Center for Miljø og Plan Administration -7.905-8.012-8.012-8.012-8.012 do. Erhverv og beskæftigelse -452-345 -345-345 -345 do. Trafik 4.748 4.748 4.748 4.748 4.748 do. Miljø og natur 3.609 3.609 3.609 3.609 3.609 Kommunaliseret daginstitution - overførsel af driftsbudget Dagtilbud -267-347 -347-347 -347 Kommunale ejendomme 267 347 347 347 347 Overførsel af budget til indvendigt vedligehold Omsorg -500-500 -500-500 -500 do. Sundhed -300-300 -300-300 -300 do. Kommunale ejendomme 800 800 800 800 800 Omplaceringer af budget vedr. medarbejdere under Center for Sundhed og Omsorg Administration 3.844 3.844 3.844 3.844 3.844 Omsorg -3.844-3.844-3.844-3.844-3.844 Netto 0 0 0 0 0 + = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen Som følge af Den Kommunale Momsudligningsordning skal kommunen tilbagebetale 17,5 pct. af tilskuddet fra Nordeafonden til Børnehuset Papillon. Beløbet er på 7.000 kr. Som følge af Den Kommunale Momsudligningsordning skal kommunen tilbagebetale 17,5 pct. af tilskuddet fra Nordeafonden til Støttecenter Magneten. Beløbet er på 3.000 kr. Udgifts- og indtægtsbudget vedr. private fællesveje uden servicekontrakt Der er indgået kontrakt med en entreprenør om istandsættelse af 31 private fællesveje i 2014 og 2015. Kontrakten udgør samlet 3,8 mio. kr. Der er foreløbigt udført arbejder for 1,2 mio. kr. i 2014 og 1,8 mio. kr. i 2015. Udgifterne vedr. 2014 er foreløbigt restancebogført på mellemregningskonti. Forvaltningen vil påbegynde opkrævningen vedrørende de ejendomme, hvor arbejdet er afsluttet. Der oprettes indtægts- og udgiftsbudget svarende til kontraktsummen. Omplaceringer af budget vedrørende medarbejdere under Center for Miljø og Plan De centralt placerede medarbejdere er blevet indplaceret, således at de afspejler organiseringen i Center for Miljø og Plan. Dette indbefatter en forskydning i forholdet mellem hvor stor en andel af personaleudgifter, som skal afholdes under de enkelte aktivitetsområder. Som en konsekvens heraf flyttes budget fra Administration (-7,9 mio. kr.) fra Erhverv og Beskæftigelse (-0,5 mio. kr.) til Trafik (4,7 mio. kr.) og Miljø og Natur (3,6 mio. kr.).

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 42 Bilag 1 - Side -42 af 68 ALLE UDVALG Aktivitetsområde: ALLE Kommunal daginstitution, Svanen Børnehuset Svanen beliggende på Christian X's Allé 99 er overgået fra puljeordning til kommunal daginstitution per 1. maj 2015. Der skal således flyttes et driftsbudget til Kommunale Ejendomme til dækning af udgifter til indvendig bygningsvedligeholdelse, vedligeholdelse af udearealer og legepladser samt energi. For 2015 udgør budgettet 0,267 mio. kr. og overslagsårene 2016-19 0,347 mio. kr. Overførsel af budget til indvendigt vedligehold I forlængelse af beslutningen om at Center for Areal og Ejendomme skal overtage ansvaret for den indvendige vedligehold, er det besluttet, at den indvendige vedligehold af ejendommene på Center for Sundhed og Omsorgs område pr. 1. januar 2016 overgår til Center for Areal og Ejendomme. I den forbindelse flyttes budget på 0,3 mio. kr. fra Sundhedsområdet og 0,5 mio. kr. fra Omsorgsområdet til Kommunale ejendomme under Center for Areal og Ejendomme. Omplaceringer af medarbejdere under Center for Sundhed og Omsorg De centralt placerede medarbejdere er blevet indplaceret, således at de afspejler den organisering i Center for Sundhed og Omsorg. Dette indbefatter en forskydning i forholdet mellem hvor stor en andel af personaleudgifter, som skal afholdes under de enkelte aktivitetsområder. I dette tilfælde betyder det, at der skal flyttes budgetmidler på 3,8 mio. kr. fra Omsorg til Administration.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -43 af 68 ANLÆGSVIRKSOMHED INVESTERINGSOVERSIGT MED BEMÆRKNINGER Investeringsoversigten viser rådighedsbeløbene i 2012 i udvalgsog aktivitetsområdeorden

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -44 af 68 SAMMENDRAG AF ANLÆGSVIRKSOMHED 1.000 kr. netto 44 Opr. Over- KMB- Tillægs- Korr. 3. ans. Afvig- Overbudget 3.AR førsler 1.ans. 2.ans. be- Tekn. bevilling budget Forbrug Forbrug regnskab else føres Anlæg 2015 2014 2014/15 regnsk. regnsk. slutn. omplac. 2015 2015 30.9 pct. 2015 korr.bud. BØRN OG UNGDOM... Skoler... 21.189 9.000-59 -13.285-5.594 8.184-271 -2.025 19.164 3.185 16,6% 12.702-6.462-6.462 Dagtilbud... 291-122 -4.000 3.700 4.400 0 4.269 4.269 693 16,2% 4.269 KULTUR OG FRITID... Idræt... 25.422 16.768-4.957-14.492-5.989 12.171-216 3.285 28.707 13.352 46,5% 25.020-3.687-3.687 Kultur... 803 1.495-3 2.295 2.295 25 1,1% 2.295 SOCIAL OG SUNDHED... Træning og omsorg... -4.411 2.300 10.341-2.500 4.411 46.500-15 61.037 56.626 20.393 36,0% 24.464-32.162-32.300 Handicappede... 2.920 5.208 2.080 2.300-48 9.540 12.460 1.803 14,5% 6.790-5.670-5.670 Sundhed... 10.900-6.384 0-6.384 4.516 0-4.516-4.516 TEKNIK- OG MILJØ... Grønne områder og kirkegårde... 103 65 496 4.541-4.041 1.600 0 2.661 2.763 206 7,5% 763-2.000-2.000 Trafikanlæg mv.... 39.596 1.445 3.449-101 -3.861 10.933-31 11.835 51.430 9.369 18,2% 28.933-22.497-22.497 Miljø og natur... 10.228 10.228 10.228 372 3,6% 10.228 ØKONOMI... Administration... 7.950 939 953-977 -24 891 8.841 4.932 55,8% 8.841 Puljebeløb... 38.455-300 -4.541-8.581-24.395-1 -37.817 638 451 70,8% -1-638 -500 Kommunale ejendomme... 29.000 264 19.039 87-11.350 11.996-1 20.036 49.036 24.518 50,0% 44.836-4.200-4.200 Nettoanlægsområder i alt... 171.122 31.575 35.843-40.674-30.202 73.689 9.619 79.850 250.972 79.299 31,6% 169.140-81.832-81.832 Ejendomssalg... -60.488-34.110 211 4.019 14.755-147.363-40 -162.527-223.014-180.243 80,8% -195.736 27.278 28.620

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet 45 vurdering Bilag 1 - Side -45 af 68 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i 1.000 kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr. 30.09.15 (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 ANLÆGSUDGIFTER SKOLER 03 22 FOLKESKOLEN M.M. 01 Folkeskoler IT folkesk. Forsøg digitale læringsmidl. U 0 93 0 0 93 Lindegårdsskolen. Udbygning/ indskoling U 13.117 2.815 0 0 2.815 Folkesk.reform-Renov.modern.faglok. U 8.072 8.072-2.000 0 6.072 Lån Udskiftn. vinduer Virum Skole - Klimapulje '15 U 0 1.922 0 0 1.922 Lån Sidste etape belysningsrenovering Virum Skole - Klimapulje '15 U 0 600 0 0 600 03 38 FOLKEOPLYSN., FRITIDSAKTIVITET. M.V. 76 Ungdomsskolevirksomhed Ombygn.Trongårdsskole genhusn.ltu U 0 962-962 0 0 Arealoptimering Trongårdsskolen - (4 spor) 10.kl. permanent placering U 0 4.000-3.000 0 1.000 Midl.ungdomssko.akt.15-16,Fuglsanggårdskolen (fitness,værested m.m.) U 0 700-500 0 200 SKOLER I ALT N 21.189 19.164-6.462 0 12.702 BØRN 05 25 DAGTILBUD TIL BØRN OG UNGE 14 Daginstitutioner (indtil skolestart) Taarbæk Børnehus. Samling på Taarbæk Strandvej 84 U 0 291 0 0 291 Trinbrættet - 20 ekstra børnehavepl. U 0 278 0 0 278 Etabl. idrætsdaginst. (2 x 100 børn) - Lyngby Idrætsby U 0 3.700 0 0 3.700 BØRN I ALT N 0 4.269 0 0 4.269 IDRÆT 00 32 FRITIDSFACILITETER 31 Stadion og idrætsanlæg Lyngby Idrætsby - Perman.lysløsning U 0 8.577 0 0 8.577 Bagsværd Rostadion-Opgra.træn.fac. U 0 2.600-2.600 0 0 Lyngby Idrætsby - Sydtribune U 0 7.962 0 0 7.962 Lyngby Idrætsby - Varmtvandsbassin (Svømmehal 2) U 0 0 0 0 0 Lyngby Idrætsby - Færdiggørelse af stadion (sammenbind. elementer) U 0 587-587 0 0 03 22 FOLKESKOLEN M.M. 18 Idrætsfaciliteter for børn og unge - Lyngby Idrætsby. Breddeidrætsfaciliteter U 7.224 9.721-500 0 9.221 - Lyngby Idrætsby. Svømmehal U 2.018 17 0 0 17 - Lyngby Idrætsby. Nedrivning og leje af pavilloner U 271 110 0 0 110 - Lyngby Idrætsby. Opvisnings-/ U 0 132 0 132 superligastadion I 0-900 0 0-900 Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet 46 vurdering Bilag 1 - Side -46 af 68 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i 1.000 kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr. 30.09.15 (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 - Lyngby Idrætsby - Institutioner (rest vedr.perm.løsn.ltu og både evt. midl. og gen.løsn.vedr.modtag.kl.) U 15.000-1 0 0-1 - Lyngby Idrætsby. Retablering af atletikfaciliteter U 0 0 0 0 0 - Lyngby Stadion. Renov. forhus m.v. U 908 0 0 0 0 - Lyngbyhallen U 0 85 0 0 85 - Styrkelse af breddeidræt. Kunstgræsbaner U 0-184 0 0-184 IDRÆT I ALT N 25.422 28.707-3.687 0 25.020 KULTUR 03 32 FOLKEBIBLIOTEKER 50 Folkebiblioteker Mikrobiblioteker U 0 800 0 0 800 03 35 KULTUREL VIRKSOMHED 64 Andre kulturelle opgaver 0 Udvikl. kulturelle faciliteter (kulturhus) U 0 1.495 0 0 1.495 KULTUR I ALT N 0 2.295 0 0 2.295 TRÆNING OG OMSORG 00 25 FASTE EJENDOMME 18 Driftssikring af boligbyggeri Baunehøj. 118 boliger. Serviceareal. U 0-601 0 138-464 Bredebo. Kommunal andel af serviceareal ifm. etabl. af 96 nye boliger. U 0 8.600 0 0 8.600 Bredebo. Statstilskud til serviceareal ifm. etabl. af 96 boliger I -3.837 0 0 0 0 Solgården III. Nyt aktivitetscenter U 0 238 0 0 238 Solgården III. Øvr. adm. arealer U 0 909 0 0 909 Solgården III. Komm. andel af serviceareal ifm. etabl. af 30 nye boliger. U 0 454 0 0 454 Solgården III. Statstilskud til serviceareal ifm. etabl. af 30 nye boliger. I -1.103 0 0 0 0 Omsorgsboliger. Helhedsplan U 0 386-300 0 86 05 32 TILBUD ÆLDRE OG HANDICAPPEDE 30 Ældreboliger Lån Etablering 40 omsorgsboliger U 0 44.000-30.000 0 14.000 Omsorgsbol.Budd.vej 50 - Montering U 529 0 0 0 0 34 Plejehjem og beskyttede boliger Bredebo. Montering. U 0 2.402-2.000 0 402 Solgården. Montering. U 0 237 0 0 237 TRÆNING OM OMSORG I ALT N -4.411 56.626-32.300 138 24.463 Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet 47 vurdering Bilag 1 - Side -47 af 68 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i 1.000 kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr. 30.09.15 (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 HANDICAPPEDE 00 25 FASTE EJENDOMME 11 Beboelse Lån Etablering af midl. flygtningeboliger U 0 1.700 0 0 1.700 05 38 TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV 42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 109-110) Kvindekrisecenter - Flytning til Borrebakken U 5.000 4.952-2.000 0 2.952 Lån Lavenergi termoruder Borrebakken, Caroline Amalie V. 126. Klimapulje 15 U 0 300 0 0 300 Lån Ny ventilation Borrebakken, Caroline Amalie Vej 126 - Klimapulje 2015 U 0 300 0 0 300 50 Botilbud til længerevarende ophold Lån Slotsvænget. Etablering af 32 boliger U 0 1.732-1.330 0 401 Slotsvænget. Montering U 0 1.262 0 0 1.262 Slotsvænget. Øvrige administrationsarealer U 0 1.848-1.848 0 0 Slotsvænget. Servicearealer U 0 492-492 0 0 Slotsvænget. Statstilskud I -1.280 0 0 0 0 Lån Strandberg. Boliger U 0-1.160 0 0-1.160 Strandberg. Monteringsudgifter U 0-344 0 0-344 Strandberg. Serviceareal U 0 307 0 0 307 Strandberg. Statstilskud I -800 0 0 0 0 52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Caroline Amalievej 118-124 Lån Ombygning til almene boliger U 0 1.072 0 0 1.072 HANDICAPPEDE I ALT N 2.920 12.460-5.670 0 6.791 SUNDHED 04 62 SUNDHEDSUDGIFTER M.V. 85 Kommunal tandpleje Samling tandplejen - Stor klinikenhed U 7.568 0 0 0 0 Samling tandplejen - Lille klinikenhed U 3.333 0 0 0 0 Etabl. én tandplejeklinik - Lindegårdsskolen U 0 4.516-4.516 0 0 SUNDHED I ALT N 10.900 4.516-4.516 0 0 GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE 00 28 FRITIDSOMRÅDER 20 Grønne områder og naturpladser Etablering af sundhedsstier og -pladser U 0 134 0 0 134 Sti ved Garderhøj Fort U 0 248 0 0 248 I 0-435 0 0-435 Kanalvejsgrunden - Byrumsforskøn. U 0 1.000-1.000 0 0 Bellevue Strandpark - Helhedsplan, fase 2 U 0 592 0 0 592 Grøn plejeplan, udbedr. af efterslæb og udskiftning af træer U 0 1.000-1.000 0 0 00 35 KIRKEGÅRDE Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet 48 vurdering Bilag 1 - Side -48 af 68 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i 1.000 kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr. 30.09.15 (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 40 Kirkegårde Renovering af kirkegårde 2010-15 U 0 122 0 0 122 02 35 HAVNE 41 Lystbådehavne mv. Taarbæk Havn - Istandsættelse 2015 og frem U 103 103 0 0 103 GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE I ALT N 103 2.763-2.000 0 763 TRAFIKANLÆG 02 28 KOMMUNALE VEJE 22 Vejanlæg Trafik og infrastruktur i bymidten. P-henvisning. Rest rådighedsbel. '10 U 0 385 0 0 385 Dialogprojekt - byvision langs Ring 3. LTKs andel af projektleder (Ringbyletbane-samarbejdet) U 144 149 0 0 149 Renovering af broer 2014-2016 U 12.368 11.767 0 0 11.767 Slidlag. Retablering af veje 2015 og frem. Rådighedsbeløb U 12.271 13.314-2.700 0 10.614 Støj: - Støjhandlingsplan - facadeisolering U 0 756-300 0 456 - Støjhandlingsplan - støjskærme/ støjvolde U 5.910 6.855-6.000 0 855 Cykelstier: - Etablering af cykelstier Hovedgaden syd ml. Jernbanepladsen/ Jægersborgvej U 0 44 0 0 44 - Supercykelstier - Allerødruten U 4.155 4.618-1.000 0 3.618 I -250 0 0 0 0 - Supercykelstier - Ring 4-ruten U 312 409 0 0 409 I -50 0 0 0 0 - Kommunal andel - Supercykelstisekretariatet U 213 274-175 0 99 Cykelkælder ved Lyngby Station U 6.579 717-300 0 417 I -2.310 0 0 0 0 Skoleveje: - Sikring af skoleveje. (Rådighedsbeløb rest tidl. år) U 0 21 0 0 21 - Skoleveje. Skiltning mv. ved inst. U 254 541-441 0 100 Dyrehavegårds Jorder og tracé: - Rampeanlæg v/ Rævehøjvej - Afledt byudvikling DHG U 0 500-500 0 0 Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet 49 vurdering Bilag 1 - Side -49 af 68 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i 1.000 kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr. 30.09.15 (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 23 Standardforbedr. af færdselsarealer Udskiftning til LED - Trafiksignaler U 0 9.000-9.000 0 0 Dyrehavegårds Jorder og tracé: - Forlængelse venstresvingsbane - afledt byudvikling DHG U 0 216-216 0 0 - Optimering signalanlæg - afledt byudvikling DHG U 0 244-244 0 0 - Lukning østlig vejadgang ml. Kornagervej og Klampenborgvej - afledt ledt byudvikling DHG U 0 115-115 0 0 - Ombygning af vigepligtsregul.kryds v. Klampenborgvej/Hjortekærsvej - afledt byudvikling DHG U 0 1.006-1.006 0 0 - Optimering tilkørsel Lundtofte - afledt byudvikling DHG U 0 500-500 0 0 TRAFIKANLÆG I ALT N 39.596 51.430-22.497 0 28.934 MILJØ OG NATUR 01 22 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER 04 Vandforsyning Lån LAR-projekt, Sorgenfrigård Nord U 7.641 0 0 0 0 U -7.641 0 0 0 0 Lån LAR-projekt, Bondebyen U 2.050 0 0 0 0 U -2.050 0 0 0 0 01 35 SPILDEVANDSANLÆG 46 Klimainvesteringer Lån LAR-projekt, Sorgenfrigård Nord (Ny) U 0 8.001 0 8.001 Lån LAR-projekt, Bondebyen (Ny) U 0 2.227 0-0,148 2.227 MILJØ OG NATUR I ALT N 0 10.228 0 0 10.227 ADMINISTRATION 06 45 ADMINISTRATIV ORGANISATION 50 Administrationsbygninger Rådhuset. Borgerservicefaciliteter U 977 0 0 0 0 Nyt rådhus - Pakket sum: Saml. af f(x), Renovering og Afståelse af lejemål T12. U 0 935 0 0 935 51 Sekretariat og forvaltninger IT - Etablering af fibernet (WAN) U 4.187 5.120 0 0 5.120 Implementering af ny printstrategi U 2.786 0 0 0 0 Udskiftning printere 2015 - Øget fortrolighed print, effektive printløsn. mobile platforme U 0 2.786 0 0 2.786 ADMINISTRATION I ALT N 7.950 8.841 0 0 8.841 Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet 50 vurdering Bilag 1 - Side -50 af 68 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i 1.000 kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr. 30.09.15 (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 PULJEBELØB 00 25 FASTE EJENDOMME 10 Fælles formål Lån Grøn klimainvesteringspulje U 3.122 0 0 0 0 Anlægspulje (fremtidige anlægsproj.) U 0 0 0 0 0 Byudvikling Virum, Sorgenfri, Lyngby U 0 500-500 0 0 Pulje Byudvikling-lysmaster-rostadion U 25.333 138 0-138 0 13 Andre faste ejendomme Pulje Genopretning-modernisering bygningsmasse U 10.000 0 0 0 0 PULJEBELØB I ALT N 38.455 638-500 -138 0 I alt anlægsudgifter (netto)/ordn.anl.ram. N 142.122 201.936-77.631 0 124.305 Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet 51 vurdering Bilag 1 - Side -51 af 68 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i 1.000 kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr. 30.09.15 (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 KØB M.M. OG SALG AF EJENDOMME KOMM. EJENDOMME/KØB M.M. 00 25 FASTE EJENDOMME 10 Fælles formål Køb af ejd. - Budgetaftale 2015-18 U 10.000 9.655 0 0 9.655 11 Beboelse Gl. Vartov - Ungdomsboliger U 0 8.550 0 0 8.550 13 Andre faste ejendomme Køb ejd. - pakket sum, Budg.aft.15-18 U 19.000 19.122 0 0 19.122 Trongårdsvej 18 U 0 5 0 0 5 Kongevejen 83-85 - Etablering fælles driftsplads U 0 1.000-500 0 500 Liv i Lundtofte - Arealoptimeringsprojekt U 0 2.000-1.700 0 300 Genopretn. komm.ejd.(strategispor 2) U 0 5.581 0 0 5.581 15 Byfornyelse Byfornyelse Plovvej og Bauneporten U 0 388 0 0 388 I 0-125 0 0-125 03 35 KULTUREL VIRKSOMHED 63 Musikarrangementer Renovering musikskole - Kælderlokaler Hummeltofteskolen U 0 2.860-2.000 0 860 KOMMUNALE EJENDOMME I ALT N 29.000 49.036-4.200 0 44.836 EJENDOMME - EJENDOMSSALG 00 22 JORDFORSYNING 01 Fælles formål Dyrehavegårds Jorder og tracé, Div. tværgående omkostninger: - Område ABC - Div. omkostninger U 0 2.948 0 0 2.948 - Område ABC-Byggemodning tværgå. U 0 1.982 0 0 1.982 03 Erhvervsformål Kanalvej, pakket sum - KMB 19.12.13 U 9.598 13.141-11.941 0 1.200 05 Ubestemte formål Frikøb af tilbagekøbsdeklarationer N 0 0 0 0 0 Hjemfaldsmidler (KMB 22.01.2015) U 0 1.500-839 -661 0 I 0-154.900 0 0-154.900 00 25 FASTE EJENDOMME 11 Beboelse Lundtoftegårdsvej 127 (Østergaard) I 0 23 0 3 26 Salg af ejendom - Salgspakkke 2 U 0 0 0 0 0 I 0 0 0 0 0 Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet 52 vurdering Bilag 1 - Side -52 af 68 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i 1.000 kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr. 30.09.15 (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 13 Andre faste ejendomme Salg af diverse ejendomme U 0 871-500 -4 367 I -35.650-26.000 0 26.000 0 Salg af grunde, hvor Strandberg U 0 409 0 0 409 ligger nu I -13.000-13.000 13.000 0 0 Salg Nordstrandsv. 101, Nykøbing Sj. U 0 47 0-18 28 I 0-1.129 0-663 -1.792 Salg af Gyrithe Lemches Vej 20 I 0-38.500 0 0-38.500 Salg af grund, omsorgsboliger I -7.680-7.680 0 0-7.680 Salg af ejendom U 0 1 0-1 0 I 0-1.500 0 0-1.500 Salg af ejendom I -13.755 0 0 0 0 Ny Ulsevej 17, Haslev (lejrskole) U 0 15 0 2 17 I 0-2.900 2.900 0 0 02 28 KOMMUNALE VEJE 22 Vejanlæg Dyrehavegårds Jorder og tracé, Infrastruktur - trafik: - Område A - Vejadgang, cykelstier og belysning U 0 1.658 0 0 1.658 EJENDOMSSALG I ALT N -60.488-223.014 2.620 24.658-195.737 Køb m.m. og salg af ejendomme i alt N -31.488-173.978-1.580 24.658-150.901 Nettoanlægsportefølje total N 110.634 27.957-79.211 24.658-26.596 Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 53 Bilag 1 - Side -53 af 68 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN INVESTERINGSOVERSIGT PR. 30.9.2015 MED BEMÆRKNINGER Totalrammebetragtning: På baggrund af anlægsopfølgningen pr. 30.9.15 er der redegjort for forventet anlægsforbrug i 2015, herunder konklusioner omkring et samlet justeringsbehov (den totale anlægsramme) på -54,553 mio. kr. i 2015. Samtidig har det effekter i overslagsårene således, at 62,778 mio. kr. reguleres i 2016, -7,820 mio. kr. reguleres i 2017, -14,358 mio. kr. reguleres i 2018, 10,562 mio. kr. reguleres i 2019 og 2,048 mio. kr. reguleres i 2020. Samlet påvirker det totalrammen med ca. -1,342 mio. kr. over hele perioden med specifik effekt i 2015 (eksklusiv ejendomssalg i forbindelse med opførelse af kollegieboliger). Summen udtrykker dels 0,661 mio. kr., som overgår til drift (aflønning) samt størsteparten af finansieringen af et tilbageført salgskrav (ejendomssalg) på 0,750 mio. kr., som ved 2. anslået regnskab 2015 i første omgang blev dækket af kassen, men som i 3. anslået regnskab 2015 reelt set anvises med finansiering via restprovenu fra sommerhusgrunde Nordstrandsvej. Periodiseringer: I korrektionerne for den ordinære anlægsramme indgår udgiftsmæssige tidsforskydninger vedr. en lang række projekter for samlet -77,6 mio. kr. På området for Køb m.m. og salg af ejendomme indgår udgiftsmæssige tidsforskydninger på samlet -1,6 mio. kr. Periodiseringerne er budgetneutrale over perioden 2015-20 under ét.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 54 Bilag 1 - Side -54 af 68 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Som det fremgår af investeringsoversigten, forventes under den ordinære anlægsportefølje et nettoanlægsforbrug på ca. 124,305 mio. kr. Anlægsforbruget er udtrykt ved følgende budgetjusteringer over året: Oprindeligt nettoanlægsbudget 2015 excl. Køb m.m. og salg af ejd.... 142,122 mio. kr. Forskydninger til 2015 i 3. anslået regnskab 2014, der ikke er indarbejdet i Budget 2015-18... 31,311 mio. kr. Ordinære nettoanlægsoverførsler fra Regnskab 2014 til Budget 2015 (excl. køb m.m. af ejendomme samt ejendomssalg)... 17,513 mio. kr. Overført fra anlæg til drift ang. Regnskab 2014... -0,057 mio. kr. Overført fra drift til anlæg ang. Regnskab 2014... -0,653 mio. kr. Etablering af 40 omsorgsboliger Buddingevej 50, byggesagens bruttoficering, KMB 20.11.14... 46,500 mio. kr. Ekstra pavillon vedr. Trinbrættet 20 børnehavepladser, KMB 18.12.14... 0,400 mio. kr. Færdiggørelse af breddeidræt, Lyngby Idrætsby (hjemfaldsprovenu), KMB 21.5.15... 21,000 mio. kr. Udskiftning til LED Trafiksignaler (hjemfaldsprovenu), KMB 21.5.15... 9,000 mio. kr. Grøn plejeplan, udbedring af efterslæb og udskiftning af træer, (hjemfaldsprovenu), KMB 21.5.15... 1,000 mio. kr. Etablering af midlertidige flygtningeboliger, KMB 21.5.15... 1,700 mio. kr. Dyrehavegårds Jorder og tracé vedr. trafikanlæg, lukket sag KMB 3.6.15... 2,581 mio. kr. Teknisk ændring LAR-Sorgenfrigård Nord (medfinansieringsprojekt)* )... 8,001 mio. kr. ) Teknisk ændring LAR-Bondebyen (medfinansieringsprojekt)*... 2,227 mio. kr. Omflytning af puljemidler til delramme Køb m.m. og salg af ejd: Musikskolens kælderrenovering, KMB 3.9.15... -2,860 mio. kr. Omflytning af puljemidler til delramme Køb m.m. og salg af ejd: Pulje for Genopretning af kommunale ejd. (Strategispor 2), KMB 3.9.15... -5,581 mio. kr. Idrætsby-Varmtvandsbassin Budgetaftale 2016-19, KMB 5.10.16... -12,000 mio. kr. Internt konsulentgebyr (status pr. 31.3.15)... -0,108 mio. kr. Internt konsulentgebyr (status pr. 30.6.15)... -0,240 mio. kr. Internt konsulentgebyr (status pr. 30.9.15)... -0,262 mio. kr. Forskydninger fra 2015 til senere år (2016-2018) pr. 31.3.15... -40,661 mio. kr. Øvrige ændringer i budgetopfølgning pr. 31.3.15... -0,101 mio. kr. Modgående foranstaltning med konvertering til drift pr. 31.3.15, KMB 25.6.15... -0,048 mio. kr. Forskydninger fra 2015 til senere år (2016-2019) pr. 30.6.15... -18,851 mio. kr. Øvrige ændringer i budgetopfølgning pr. 30.6.15... 0,000 mio. kr. Forskydninger fra 2015 til senere år (2016-2019) i denne opfølgning... -77,631 mio. kr. Øvrige ændringer i budgetopfølgning pr. 30.9.15... 0,000 mio. kr. Korr. investeringsoversigt excl. Køb m.m. og salg af ejendomme... 124,305 mio. kr. ** ) * ) Nye konteringsregler fjerner udgiftsneutralitet i anlægsregi isoleret set (tilbage står alene den udgiftsmæssige del af anlægsopgaven). Men på tværs af anlæg, drift, renter og finansiering samt balance kan den langstrakte finansiering og tilbagebetaling ved forsyningen (brugertakst-finansiering) fortsat aflæses.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 55 Bilag 1 - Side -55 af 68 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Forskydninger fra 2015-2020 Ordinær anlægsportefølje Der foreslås flg. budgetkorrektioner grundet tidsforskydninger og øvrige forhold: Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I ALT Skoler/U -6,462 6,462 0 Børn/U -1,725 1,725 0 Idræt/U -3,687 3,687 0 Træning og omsorg/u -32,163 32,300 0,138 Handicappede/U -5,670 5,670 0 Sundhed/U -4,516 4,516 0 Grønne områder og -2,000-2,109 2,060 2,048 0 kirkegårde/u Trafikanlæg/N -22,497 22,117-0,120 1,000-0,500 0 Puljebeløb/U -0,638-2,068-1,575 4,142-0,138 I alt/n -77,631 68,850 0,030 5,142 1,560 2,048 0 Heraf tidsforskydninger -77,631 68,850 0,030 5,142 1,560 2,048 0 Heraf øvr. just. 0 0 0 0 0 0 0 (+: Udgifter, -: Indtægter), Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger. Forskydninger fra 2015-2020 Køb m.m. og salg af ejendomme Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I ALT Driftsplads/U -0,500 0,500 0 Liv i Lundtofte/U -1,700 1,700 0 Renov.musiksk./U -2,000 2,000 0 Aflysn. tilbagekøb./u -1,500 0,839-0,661 Salg div. ejd./u -0,504 0,500-0,004 Salg div. ejd./i 26,000 0 Salg af grunde v. 13,000-13,000 0 Strandberg/I Salg Nordstr.v/N -0,681-0,681 Salg lejrskole/n 2,902-2,900 0,002 Salg af ejd. - Liv i Lundtofte/I 20,000-20,000 0 Salg Lundtoftegårdsvej 0,003 0,003 127 Østergaard /U Salg af ejd./i -0,001-0,001 Kanalvej /U -11,941 4,790-1,850 9,002 0 I alt/n 23,077-6,071 18,150-19,500 9,002 0-1,342 Heraf tidsforskydninger 24,419-6,071 18,150-19,500 9,002 0 0 Heraf øvr. just. -1,342 0 0 0 0 0-1,342 (+: Udgifter, -: Indtægter), Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger. Forskydninger fra 2015-2020 Total anlægsramme Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I ALT Total/N -54,554 62,778 18,180-14,358 10,562 2,048-1,342 Heraf tidsforskydninger -53,211 62,778 18,180-14,358 10,562 2,048 0 Heraf øvr. just. -1,342 0 0 0 0 0-1,342 (+: Udgifter, -: Indtægter), Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 56 Bilag 1 - Side -56 af 68 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Bemærkninger vedr. tidsforskydninger Ordinær anlægsportefølje: Aktivitetsområde: SKOLER Folkeskolereform Renovering/modernisering faglokaler Der er afsat en anlægssum på 8,072 mio. kr. med fuld budgetplacering i 2015. Frigivelse af rådighedsbeløb har fundet sted. Grundet tidsplanforsinkelser skubbes 2,0 mio. kr. fra 2015 til 2016. Korr. budget i 2015 bliver derefter 6,072 mio. kr. Ombygning Trongårdsskolen ifm. genhusning LTU Rådighedsbeløbet på 0,962 mio. kr. er alene afsat i 2015. Beløbet flyttes til 2016 grundet tidsplanforskydninger. Der er endnu ikke meddelt anlægsbevilling til projektet. Arealoptimering Trongårdsskolen 10. klassers (4 spor) permanente placering Der er afsat en anlægssum på 4,0 mio. kr. med fuld budgetplacering i 2015. Frigivelse af rådighedsbeløb har fundet sted. Grundet tidsplanforsinkelser skubbes 3,0 mio. kr. fra 2015 til 2016. Korr. budget i 2015 bliver derefter 1,0 mio. kr. LTU midlertidige aktiviteter (fitness og værested) skoleåret 2015-16 på Fuglsanggårdskolen Der er afsat en anlægssum på 0,70 mio. kr. med fuld budgetplacering i 2015. Frigivelse af rådighedsbeløb har fundet sted. Grundet tidsplanforsinkelser skubbes 0,50 mio. kr. fra 2015 til 2016. Korr. budget i 2015 bliver derefter 0,20 mio. kr. Aktivitetsområde: BØRN Etablering af idrætsdaginstitutioner (2 x 100 børn) Lyngby Idrætsby Som udløber af forskydninger fra 2015 til 2016 under 2. anslået regnskab 2015 er der følgeudgifter for forsinkelserne i et overslagsår mere, idet 1,725 mio. kr. rykkes fra 2016 til 2017 i stedet. Korr. vil budgettet i 2017 herefter udgøre 6,0 mio. kr. og 30,845 mio. kr. i 2018. Budgettet for 2015 er fortsat 3,70 mio. kr. Hermed udgør den samlede anlægssum 40,545 mio. kr., hvoraf 3,70 mio. kr. er frigivet. Aktivitetsområde: IDRÆT Lyngby Idrætsby. Breddeidrætsfaciliteter Der er afsat en anlægssum på 48,598 mio. kr., hvoraf budget 2015 (sidste budgetår) udgør ca. 9,721 mio. kr. Frigivelse af rådighedsbeløb har fundet sted. Grundet tidsplanforsinkelser skubbes 0,50 mio. kr. fra 2015 til 2016. Korr. budget i 2015 bliver derefter 9,221 mio. kr. og 0,50 mio. kr. i 2016. Bagsværd Rostadion Opgradering træningsfaciliteter Der er afsat en anlægssum på 2,60 mio. kr. med fuld budgetplacering i 2015. Frigivelse af rådighedsbeløb har fundet sted. Grundet tidsplanforsinkelser skubbes hele budgettet fra 2015 til 2016. Lyngby Idrætsby Færdiggørelse af stadion Anlægssummen på 0,587 mio. kr. er alene afsat med budget i 2015. Frigivelse af rådighedsbeløb har fundet sted. Beløbet flyttes fuldt ud til 2016 grundet tidsplanforskydninger. Aktivitetsområde: TRÆNING OG OMSORG Bredebo. Montering Der er afsat en anlægssum på 7,729 mio. kr. med 2015 som sidste budgetår. Grundet verserende voldgiftssag, når man ikke en afklaring i indeværende år. Derfor skubbes 2,0 mio. kr. til 2016. Tilbage står derefter et budget i 2015 på 0,402 mio. kr.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 57 Bilag 1 - Side -57 af 68 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Etablering 40 omsorgsboliger Der er afsat en anlægssum på 81,451 mio. kr., hvoraf alt er frigivet. Der tidsforskydes 30,0 mio. kr. fra 2015 til 2016, fordi man afventer byggetilladelse. Korrigeret budget 2015 derefter udgør 14,0 mio. kr. og 67,451 mio. kr. i 2016. Man påregner fortsat, at indflytning af beboere finder sted efter planen primo august 2016. Omsorgsboliger Helhedsplan Der er afsat en anlægssum på 1,879 mio. kr. Alt er frigivet. Grundet tidsplanforsinkelser flyttes 0,30 mio. kr. fra 2015 til 2016, som nyt sidste budgetår. Efter periodiseringen har fundet sted vil 2015 udgøre 85.601 kr. Aktivitetsområde: HANDICAPPEDE Slotsvænget Øvrige administrationsarealer Der er afsat en anlægssum på 9,514 mio. kr., hvoraf alt er frigivet. Der verserer en voldgiftssag, som medfører forsinkelser med opgavens afslutning. Der er ikke meldt dato ud på, hvornår en kendelse kan forventes. På dette sene tidspunkt af kalenderåret forventes derfor ingen afklaring i sagen inden regnskabsårets udgang. Som konsekvens heraf flyttes uforbrugt budget på 1,848 mio. kr. til 2016. Slotsvænget 32 boliger Der er afsat en anlægssum på 56,846 mio. kr., hvoraf alt er frigivet. Der vil ikke være flere udgifter på byggesagen i år, idet man afventer afgørelse i voldgiftssag. Restkorrigeret budget på 1,330 mio. kr. periodiseres derfor til 2016. Slotsvænget Servicearealer Der er afsat en anlægssum på 3,884 mio. kr., hvoraf alt er frigivet. Som konsekvens af verserende voldgiftssag, flyttes årets uforbrugte budget til 2016. Kvindekrisecenter Flytning til Borrebakken Der er afsat en anlægssum på 4,952 mio. kr. Frigivelse af rådighedsbeløb har fundet sted. Grundet tidsplanforsinkelser skubbes 2,0 mio. kr. fra 2015 til 2016. Korr. budget i 2015 bliver derefter ca. 2,952 mio. kr. Aktivitetsområde: SUNDHED Etablering én tandplejeklinik Lindegårdsskolen Der er afsat en anlægssum på 26,048 mio. kr. Tidsplanforskydninger betyder, at årets budget på 4,516 mio. kr. flyttes til 2016. Herefter vil 2016 udgøre 22,872 mio. kr.2017 er uændret med 3,176 mio. kr., idet det fastholdes, at 2017 er sidste projektår. Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE Kanalvejsgrunden Byrumsforskønnelse Der er afsat 16,140 mio. kr. i rådighedsbeløb (15-niveau) til opgaven med stiføring ved lokalbanen, rekreativt område ved fæstningskanalen ( Kanalvejsparken ) og P-oplysningssystem til P-ring. Frigivelse har fundet sted. Som følge af bl.a. udestående løsning for stiføring periodiseres budget 2015 til 2016 med 1,0 mio. kr. Samlet skubbes 3,109 mio. kr. (2016-priser) fra 2016 til senere. 2019 og 2020 tilføres hhv. 2,060 mio. kr. og 2,048 mio. kr. Således vil 2016 herefter udgøre 1,50 mio. kr. 2017 vil være uændret med 4,607 mio. kr. og 2018 ligeså med 4,101 mio. kr. 2019 vil udgøre 4,109 mio. kr. og 2020 vil udgøre 2,048 mio. kr. Anlægssum udgør 16,367 mio. kr. (16-niveau).

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 58 Bilag 1 - Side -58 af 68 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Grøn plejeplan, udbedring af efterslæb, udskiftning af træer Der er afsat en anlægssum på 3,0 mio. kr. (15-priser). Året budget på 1,0 mio. kr. udskydes til 2016, idet der afventes politisk stillingtagen til indhold og herunder prioritering. Ydermere giver den snarlige vintersæson begrænsninger ift. nogle aktiviteters gennemførelse i slutningen af kalenderåret. Korr. vil 2016 udgøre 2,015 mio. kr. og 1,015 mio. kr. i 2017. Aktivitetsområde: TRAFIKANLÆG Støjhandlingsplan Facadeisolering Der er afsat en anlægssum på 0,974 mio. kr. Alt er frigivet. Tidsplanforskydninger medfører, at 0,30 mio. kr. flyttes fra 2015 til 2016. Hermed vil 2015 efterfølgende udgøre 0,456 mio. kr. Støjhandlingsplan Støjskærme/støjvolde Der er afsat en anlægssum på 6,910 mio. kr. Alt er frigivet. Projektet er forsinket. Der er planlagt projektering af støjskærme på Kongevejen og udbud forventes primo 2016 afhængig af borgerhøring m.v. Budgettet i 2015 nedjusteres med 6,0 mio. kr. som overføres til 2016 som følge heraf. Korrigeret vil 2015 herefter udgøre 0,855 mio. kr. Cykelkælder ved Lyngby Station Anlægssummen udgør netto 4,40 mio. kr., hvoraf alt er frigivet. I beløbsrammen indgår 40% medfinansiering fra staten. Projektet er p.t. uafklaret mht. fremadrettet økonomi, da der har vist sig fordyrelser. Der forventes ikke yderligere forbrug under opgaven i år. Årets restkorrigerede udgiftsbudget på 0,30 mio. kr. føres derfor til 2016. Tilsvarende afpasses indtægtssiden med en forskydning af -0,120 mio. kr. fra 2016 til 2017, idet afregning med staten sker forskudt af det pågældende regnskabsår. Korrigeret vil 2015 derefter udgøre 0,417 mio. kr. og 6,770 mio. kr. i 2016. 2017 er uændret med 0,150 mio. kr. Indtægtssiden vil korrigeret udgøre -0,167 mio. kr. i 2016, -2,710 mio. kr. i 2017 og -60.000 kr. i 2018. Supercykelstier - Allerødruten Anlægssummen udgør netto 5,384 mio. kr., hvoraf alt er frigivet. I beløbsrammen indgår 50% medfinansiering fra staten. Som følge af forsinkelser i projektets Etape 2, nedjusteres udgiftsniveauet i 2015 med 1,0 mio. kr. I stedet får det effekt på projektets budgetlagte slutforløb, som tilføjes 1,0 mio. kr. i 2018. Samtidig afstemmes indtægtssiden parallelt via en nedjustering på 0,50 mio. kr. af refusionsbeløbet i 2016. I stedet placeres forventet indtægt på -0,50 mio. kr. i 2019. Korrigeret vil udgiftsbudgettet udgøre 3,618 mio. kr. i 2015, 3,0 mio. kr. i 2016 og 3,150 mio. kr. i 2017 samt 1,0 mio. kr. i 2018. Korrigeret vil indtægtsbudgettet udgøre -1,809 mio. kr. i 2016, uforandrede -1,50 mio. kr. i 2017 og -1,575 mio. kr. i 2018 samt -0,50 mio. kr. i 2019. Kommunal andel Fællesudgifter. Supercykelstisekretariat Anlægssummen udgør 0,312 mio. kr. Alt er frigivet. I sammenhæng til tidsforskydninger (nuværende og forudgående) under de egentlige supercykelstiprojekter og, fordi budgetsummen på forhånd har været samlet i ét beløb under ét budgetår, tilbagestår et periodiseringsbehov. Derfor flyttes 0,175 mio. kr. fra 2015 til 2016. Korrigeret vil 2015 herefter udgøre 99.194 kr. Skoleveje. Skiltning ved institutioner Der er afsat en anlægssum på 0,839 mio. kr. Alt er frigivet. Der periodiseres 0,440 mio. kr. fra 2015 til 2016, som følge af forsinkelser med et LAR-projekt, som har indflydelse på nærværende anlægsprojekts aktiviteter ved Fuglevad/Skovbrynet. Korrigeret vil 2015 udgøre 0,101 mio. kr. Slidlag Retablering af veje 2015 Der er afsat en anlægssum på 13,314 mio. kr. Alt er frigivet. 2,70 mio. kr. skubbes til 2016 (det nye projekt for slidlagsarbejder i 2016) bl.a. som følge af DSBs varslinger af risiko for togbusser på dele af det berørte område. I samme sum indgår et båndlagt beløb til imødegåelse af parkeringsudfordringer, som endnu ikke afklaret til fulde.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 59 Bilag 1 - Side -59 af 68 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Udskiftning til LED Trafiksignaler Der er afsat en anlægssum på 9,0 mio. kr. i 2015. Der pågår afdækning ved signalleverandør for prioritering af udskiftninger. Derudover afventes ansættelse af vejingeniører. Beløbet tidsforskydes til 2016. Rampeanlæg v/ Rævehøjvej Afledt byudvikling DHG Der er afsat en anlægssum på 46,0 mio. kr. Som følge af tidsforskydninger flyttes rådighedsbeløbet på 0,50 mio. kr. fra 2015 til 2016. Herefter vil 2016 udgøre 4,0 mio. kr. Budgetbeløb i perioden 2017-2019 er uberørte og udgør hhv. 19,0 mio. kr. og 2 x 11,50 mio. kr. Forlængelse venstresvingsbane Afledt byudvikling DHG Der er afsat en anlægssum på 0,863 mio. kr. Som følge af tidsforskydninger flyttes rådighedsbeløbet fra 2015 til 2016. Optimering signalanlæg Afledt byudvikling DHG Der er afsat en anlægssum på 0,978 mio. kr. Som følge af tidsforskydninger flyttes rådighedsbeløbet fra 2015 til 2016. Lukning østlig vejadgang ml. Kornagervej og Klampenborgvej Afledt byudvikling DHG Der er afsat en anlægssum på 0,460 mio. kr. Som følge af tidsforskydninger flyttes rådighedsbeløbet fra 2015 til 2016. Ombygning vigepligtreguleret kryds v/ Klampenborgvej/Hjortekærsvej Afledt byudvikling DHG Der er afsat en anlægssum på 4,025 mio. kr. Som følge af tidsforskydninger flyttes rådighedsbeløbet fra 2015 til 2016. Optimering tilkørsel Lundtofte Afledt byudvikling DHG Der er afsat en anlægssum på 14,375 mio. kr. Som følge af tidsforskydninger flyttes rådighedsbeløbet på 0,50 mio. kr. fra 2015 til 2016. Herefter vil 2016 udgøre 3,969 mio. kr. Budgetbeløb i perioden 2017-2019 er uberørte og udgør 3,469 mio. kr. pr. år. Aktivitetsområde: PULJEBELØB Byudvikling Virum, Sorgenfri og Lyngby Der er afsat en anlægssum på 9,081 mio. kr. Som følge af forsinkelser i tidsplanen bliver indledende aktiviteter placeret i 2016. Samtidig ændres slutår fra 2017 til 2018. Det får den konsekvens, at 0,50 mio. kr. fragår 2015. Samtidig halveres budgetbeløbet i 2016 med ca. 2,068 mio. kr. I 2017 fragår ca. 1,575 mio. kr. Det samlede resultat bliver herefter, at der tilbagestår et korrigeret budgetbeløb på 2,50 mio. kr. i 2016, 2,568 mio. kr. i 2017 og 4,142 mio. kr. i 2018. Bemærkninger vedr. øvrige ændringer Ordinær anlægsportefølje: Aktivitetsområde: PULJEBELØB Pulje Byudvikling-Lysmaster-Rostadion Efter specifik udlodning til respektivt oprindeligt tiltænkte projekter, tilbagestår en resterende anlægssum på 1,039 mio. kr. fordelt med 0,138 mio. kr. i 2015 og 0,901 mio. kr. i 2016. Beløbet for 2015 tilbageføres kassen, idet der dog samtidig tilgodeses en bevilling på et tilsvarende beløb under projekt Baunehøj 118 boliger, serviceareal. Se begrundelsen herfor i nedenstående for Baunehøj. Beløbet i 2016 forbliver p.t. under puljen for Byudvikling-Lysmaster-Rostadion, idet der planlægges anbefalinger for kompenserende foranstalninger, som vil fremgå på et senere tidspunkt. Baunehøj. 118 boliger Serviceareal

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 60 Bilag 1 - Side -60 af 68 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN P.t. pågår afsluttende udredninger forud for separat aflæggelse af anlægsregnskab. Et foreløbigt resultat på baggrund af forbrug til dato peger i retning af et underskud i størrelsesordenen ca. 0,60 mio. kr. Beløbet udspringer af oparbejdet overskridelse fra Regnskab 2012. Men henvisning til bemærkninger under Pulje for Byudvikling-Lysmaster-Rostadion, anbefales projekt Baunehøj, 118 boliger Serviceareal tilgodeset med ekstra ca. 0,138 mio. kr. i 2015. Der gives ved samme lejlighed anlægsbevilling på det ekstra beløb. Supplerende informationer Ordinær anlægsportefølje: Projekt Udvikling af kulturelle faciliteter (Kulturhuset) anses for ophørt. Restbeløbet (1,495 mio. kr.) forventes p.t. at tilgå kassen ifm. aflæggelse af regnskab 2015. KØB M.M. OG SALG AF EJENDOMME Bemærkninger vedr. tidsforskydninger - Køb m.m. og salg af ejendomme: Der tidsforskydes salgskrav på 15,90 mio. kr. (2 ejendomme) fra 2015 til 2016 og 26,0 mio. kr. fra 2015 til 2017 (1 grundsalg). Derudover skubbes salgskrav på 20,0 mio. kr. fra 2017 til 2018 (5 salgsemner) vedr. afhændelse af ejendomme, som del af arealoptimeringsforløbet Liv i Lundtofte. Ydermere periodiseres under Kommunale ejendomme (køb af ejendomme m.m.) 4,20 mio. kr. i alt fra 2015 til 2016. Justeringerne omhandler udgiftssiden af arealoptimeringsprojektet Liv i Lundtofte, etablering af fælles driftsplads og renovering af kælderlokaler på musikskolen (Hummeltofteskolen). Forsinkelse vedr. musikskolen (Hummeltofteskolen) skyldes, at der endnu ikke er givet byggetilladelse, samt at der pågår afdækning af omfang af miljøsanering. Der gennemføres periodiseringer (0-løsning) på Kanalvej Pakket sum, KMB 19.12.13 med forskydning på samlet 11,941 mio. kr., som fragår 2015 og 1,850 som fragår 2017. I stedet tilføres 4,790 mio. kr. til 2016 og 9,002 mio. kr. til 2019. Hjemfaldsmidler - Aflysning af tilbagekøbsrettigheder fra boligorganisationer Af pulje på 1,50 mio. kr. til aflønning af personale til opgaven i 2015 tidsforskydes 0,839 mio. kr. fra 2015 til 2016. Puljen til eksterne salgsfremmende omkostninger (udgiftssiden af Salg af div. ejendomme) Der periodiseres 0,50 mio. kr. fra 2015 til 2018. Bemærkninger vedr. øvrige ændringer Køb m.m. og salg af ejendomme: Hjemfaldsmidler - Aflysning af tilbagekøbsrettigheder fra boligorganisationer Af pulje på 1,5 mio. kr. til aflønning af personale til opgaven i 2015 flyttes 0,661 mio. kr. til administration (drift). Beløbet vedrører skønnet lønforbrug i 2015. Anlægsbevillingen nedskrives tilsvarende. Salg af Nordstrandsvej 101, Nykøbing Sjælland Til udligning af mellemværende fra 2AR15 anvendes restprovenu på netto ca. 0,681 mio. kr. til finansiering af det salgskrav, man med udvalgssag 25.6.15 (sag nr. 16) inddrog som del af arealoptimeringsprojektet Liv i Lundtofte. Der tilbagestår en ufinansieret rest på 68.756 kr. som forbliver kassefinansieret. Anlægsbevillinger ajourføres tillige. Alle kommunens grunde på Nordstrandsvej er nu solgt og endeligt afregnet. Projektet er hermed tilendebragt. Eksterne salgsfremmende omkostninger Der sker mindre tværgående afbalanceringer på allerede afviklet forbrug ifm. salg af ejendomme.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 61 Bilag 1 - Side -61 af 68 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Supplerende informationer Ejendomssalg: Frikøb af tilbagekøbsdeklarationer 2015 Grundet store årlige udsving er det ikke hensigtsmæssigt forudgående at budgetlægge posten for frikøb af tilbagekøbsdeklarationer. Grundejere kan med kort varsel benytte sig af frikøbsret, hvorfor man ikke på forhånd har solide parametre, at danne et budget ud fra. Derfor foretages justeringen bagudrettet. Normalt reguleres området i form af nettobevillinger, hvor indtægter overstiger udgifterne. Pr. 18.10.15 er der imidlertid realiseret en nettomerudgift på 0,364 mio. kr., grundet det faktum, at dele af indtægterne (finansieringsgrundlaget) er ført på forudgående regnskabsår. Det er formodningen, at der løber flere indtægter på inden regnskabsårets udgang (der løber en del indtægter ind i slutningen af et regnskabsår), som kan dække merforbruget ind isoleret set for dette regnskabsår. Tekniske bevillingsjusteringer Den samlede anlægsramme: Der henvises til bilag for bevillingsjusteringer lagt på sagen for 3. anslået regnskab 2015 I bilaget for bevillingsjusteringer indgår Dyrehavegård jf. lukket sag i KMB 3.6.15 med i alt ca. 2,948 mio. kr. Den tekniske frigivelse omhandler alene budgetdele vedr. planlægning samt salgsforberedelse og forhandling overført fra midlertidig placering under drift til endelig placering under anlæg i 2015.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -62 af 68

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -63 af 68 RENTER OG FINANSIERING BEMÆRKNINGER

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 64 Bilag 1 - Side -64 af 68 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: RENTER OG FINANSIERING RENTER OG FINANSIERING AFVIGELSER 1.000 kr. netto 2015 2016 2017 2018 2019 Renter af likvide aktiver -3.000 Renter af kortfristede tilgodehavender 2.800 Renter af langfristet gæld 200 Renter i alt 0 0 0 0 0 Tilskud og udligning -563 Momsudligning -4.130 Skatter 9.570 2.000 2.000 2.000 2.000 Finansiering i alt 4.877 2.000 2.000 2.000 2.000 Renter og finansiering i alt 4.877 2.000 2.000 2.000 2.000 + = merudgift/mindreindtægt RENTER Renter af likvide aktiver Der forventes en merindtægt på renter af likvide aktiver grundet en større forrentning end forventet af kapitalplejeaftalerne. Renter af kortfristede tilgodehavender Merudgiften skyldes dels renter i forbindelse med tilbagebetalinger af ejendomsskatter i forbindelse med nedsættelse af vurderinger. Renter af langfristet gæld Der forventes en merudgift på kommunens lån vedr. almene boliger. FINANSIERING Tilskud/udligning Inden for tilskud og udligninger er der tale om en mindre afvigelse i forhold til den forventede midtvejsregulering. Momsudligning En gennemgang af bogføringer med henblik på indhentelse af moms fra positivlisten har medført, at kommunen henter ca. 3,250 mio. kr. yderligere hjem i momsrefusion. Den øvrige afvigelse vedrører blot en generel mindreudgift til tilbagebetaling af købsmoms ud fra forventet forbrug. Skatter Merudgiften skyldes, at SKAT har foretaget nedsættelser af ejendomsvurderingerne af en lang række ejendomme. En række af disse er blevet behandlet i 2014, og konsekvenserne heraf er indregnet i regnskab 2014. Der resterer dog stadigvæk en stor del sager, og konsekvenserne heraf vil indgå i de anslåede regnskaber i takt med behandlingen af de enkelte sager. Det skønnes p.t., at reguleringen vil have en varig virkning på ca. 2 mio. kr.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -65 af 68 BALANCEFORSKYDNINGER BEMÆRKNINGER

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering 66 Bilag 1 - Side -66 af 68 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: BALANCEFORSKYDNINGER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER 1.000 kr. netto 2015 2016 2017 2018 2019 Forskydning i langfristede tilgodehavender -26.140 Byggelån (forskydning) 32.500-32.500 Afdrag på lån 830 Låneoptagelse 120 Balanceforskydninger i alt 7.310-32.500 0 0 0 + = merudgift/mindreindtægt Forskydninger i langfristede tilgodehavender Indskud i Letbanen Mindreudgift på 0,140 mio. kr. som alene vedrører prisfremskrivningen af indskuddet. Indskud i Landsbyggefonden Mindreudgiften skyldes, at det tidligere afsatte beløb til indskud i forbindelse med opførelse af kollegieboliger mm. på 26 mio. kr. annulleres indtil der foreligger et konkret projekt. Udgiften er finansieret af salg af grund på tilsvarende beløb under ejendomssalg. Dette beløb er tillige i dette anslåede regnskab annulleret. Forskydninger i byggelån Som en konsekvens af forskydningen af anlægsprojektet Etablering af 40 omsorgsboliger sker der tillige en forskydning af låneoptagelsen til projektet. Afdrag på lån/lånoptagelse Merudgifterne skyldes alene mindre reguleringer.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 1 - Side -67 af 68 LIKVIDITETSAFRAPPORTERING

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet 68 vurdering Bilag 1 - Side -68 af 68 Likviditetsbudget 2015 I Oprindeligt budget 2015 Beløb i mio.kr. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Budgetteret (primo 260,9) 451,4 423,7 356,6 297,4 245,8 190,1 374,7 304,3 268,0 230,0 214,9 173,7 II Faktisk Beløb i mio.kr. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Faktisk (primo 391,9) 529,3 498,2 709,2 451,9 446,2 385,3 575,6 539,6 517,3 Gennemsnit i måneden (faktisk) 693,6 669,6 654,0 823,5 587,8 581,4 716,4 670,0 663,1 Gennemsnit senest 12 mdr. 561,9 575,5 590,4 616,5 628,5 642,6 648,1 648,2 649,8 Likvide aktiver ultimo måneden og månedens gennemsnit (faktisk) 900 850 800 750 700 650 600 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0-50 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Gennemsnit (faktisk) Gennemsnit senest 365 dage - kassekreditreglen Budgetteret Faktisk Kassebeholdningen ligger ultimo juni væsentligt over det budgetterede niveau. Dette skal dels ses i lyset af en større primobeholdning 2015 på 131 mio. kr., og dels en konsekvens af bevægelser i 2015 på ca. 118 mio. kr. Forskellen mellem den budgetterede og faktiske beholdning var i juni 2015 på 249 mio. kr. Den større primobeholdning på 131 mio. kr. forklarer størstedelen af den samlede positive difference i likvidbeholdningen. Resten af forskellen forklares ved forhold, som er indtruffet i løbet af året 2015. I september udgjorde denne 118 mio. kr. De væsentligste årsager hertil er bl.a. det p.t. lave anlægsforbrug, frikøb af hjemfaldspligtsklausulerne, tidlig indgået indtægt for salg af Gyrithe Lemchesvej. Derudover har SKAT senest "tilbagerykket" tidligere ændring af datoen for afregning af A-skatten (45 mio. kr.). Ændringen af denner indregnet i budget 2016-19.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for Økonomi og Personale Den 28. oktober 2015 j.nr. 20151010142 Bilag til ØK-mødet den 5. november 2015 vedr. 3. anslået regnskab 2015 Oversigt over afvigelserne i 3. anslået regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse excl. Overførsler til 2016 1.000 kr. Afvigelse korrigeret for undtagne områder *) Sparekrav fra 2. anslået Sum af udfordring i 2015 BUU Skoler -8.044-2.994 Dagtilbud -2.700-2.700 Klubber 0 0 Udsatte børn 2.165 2.165 Afvigelser -8.579-3.529-3.529 - undtagelser 0 Afvigelse efter korrektion -3.529 4.400 871 KFU -168 0 0 0 0 SSU Omsorg 2.362 2.362 Sundhed -4.000-4.000 Handicappede 3.713 3.713 Afvigelser 2.075 2.075 2.075 Undtagelser: Sundhed - aktivitetsbestemt medfin. 4.000 - hospice -200 Undtagelser i alt 3.800 0 0 Afvigelse efter korrektion 5.875 4.100 9.975 TMU Trafik -5.900 0 0 Undtagelse 0 Afvigelse efter korrektion 0 0 0 ØK Administration 458 583 Puljer -9.034-6.247 Kommunale ejendomme -6.320 180 Afvigelser -14.896-5.484-5.484 0 Undtagelser: 0 Afvigelse efter korrektion -5.484 0-5.484 EBU Erhverv og beskæftigelse 0 0 0 Undtagelser: 0 Afvigelse efter korrektion 0 0 0 Totalt Afvigelser totalt -27.468-6.938 0 Afvigelse efter korrektion -3.138 8.500 5.362 *) Ovenstående opgørelse er udarbejdet i forhold til den model for modgående initiativer, der blev godkendt i foråret 2014.

Punkt nr. 1-3. anslået regnskab 2015 - overordnet vurdering Bilag 3 - Side -1 af 1 JUSTERING AF ANLÆGSBEVILLINGER Bevillingsjusteringer til politisk behandling som led i 3. anslået regnskab pr. 30.09.2015 (tekniske bevillingsjusteringer) Bevillingsansvarssted (profitcenter) Bevillingsposition Art (6 cifre) Funktionsområde Kapitalmiddel Bevillingsprogram Anlægsbevilling Bemærkning 6021000000 499000 032201-3-000 20024 0060210038-1.380 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6021000000 492610 032201-3-000 20024 0060210038-183.223 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6032000000 492620 003231-3-000 30054 0060320061-3.380 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6032000000 499000 032218-3-000 30054 0060320038-144 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6032000000 499000 032218-3-000 30054 0060320052-870 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6032000000 492610 003231-3-000 30054 0060320007-12.141 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6032000000 492610 003231-3-000 30054 0060320061 1.902 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6032000000 492610 032218-3-000 30054 0060320038-10.032 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6032000000 492610 032218-3-000 30054 0060320051-2.665 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6032000000 492630 003231-3-000 30054 0060320007-6.550 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6041000000 499000 002518-3-003 40074 0060410021 8.753 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6042000000 492610 053842-3-000 40084 0060420010-37.924 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6062000000 499000 022822-3-003 70124 0060620075-2.180 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6062000000 492610 022822-3-001 70124 0060620089-10.471 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6082000000 499000 064550-3-000 90214 0060820004-1.250 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6089300000 492620 002511-3-015 90235 0060893001-2.550 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6089500000 499000 002203-3-000 90235 0060895004-3.814 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6089500000 492670 002203-3-000 90235 0060895004-33.105 10 % afgift ved konsulentforbrug pr. 30/09-15 6041000000 459000 002518-3-003 40074 0060410001 137.500 Baunehøj - delvis afhjælpn. underskudsdækning_3ar15 6089000000 499000 002205-3-080 90235 0060890011-661.000 Konvert.t.drift-løn tilbagekøbsklausuler boligsels.3ar15 6089100000 498100 002513-3-015 90235 0060891001-3.632 Central puljefinan.ekst.salgsfrem.omk._3ar15 6089100000 459000 002513-3-010 90235 006089103-1.260 Central puljefinan.ext.salgsfrem.omk., 006089103_3AR15 6089100000 459000 002513-3-015 90235 0060891036 2.342 Central puljefinan.ext.salgsfrem.omk.,ulselejrskole3ar15 6089300000 459000 002511-3-015 90235 0060893001 2.550 Cen.puljefin.ext.salgsf.omk,Lundt.v2287Østergaard3AR15 6089100000 459000 002513-3-015 90235 0060891013-18.284 Sluttilpasning_salgsfrem.omk.Nordst.vej_3AR15 6089100000 799000 002513-3-015 90235 0060891013-662.960 Sluttilpasn_indtægt_realis.salg_Nordstr.vej_3AR15 6089500000 492670 002201-3-000 90235 0060895007 2.947.980 Tekn_frigiv3AR15_rul_drift_t_anl_busin.case_OmrA mm

LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 2 - Proces for budgetudmøntning KOMMUNE 2016-19 Bilag 1 - Side -1 af 9 Center for Økonomi og Personale Koncernstyring Journalnr. : 20150710030 Dato... : 29.10.2015 Skrevet af : DOR/RRM N O T A T om Opfølgning på Budgetaftalen 2016-19 Indledning: Budget 2016-2019 blev vedtaget af et flertal af Kommunalbestyrelsen den 5. oktober 2015 med baggrund i budgetaftalen af 22. september 2015. Budgetaftalen med tilhørende noter er vedlagt som bilag af noterne fremgår en række nærmere retningslinjer for udmøntningen. I tilknytning hertil er der nedenfor oplistet en opfølgnings- og procesplan for de konkrete initiativer under de enkelte fagudvalg herunder henholdsvis politiske og administrative punkter, samt hvornår der forventes forelagt sager for de respektive politiske udvalg. Planen drøftes i Økonomiudvalgsmødet den 5. november. Planen vil herefter blive oversendt til fagudvalgsbehandling den 1. 3. december 2015, hvor også en række udmøntningssager ventes behandlet. Børne- og Ungdomsudvalget Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Aktivitetsområde Uddannelse og pædagogik Ændret skoledistrikt - struktur -0,75-3,30-6,53-9,23 Rammebesparelse på ungdomsskole/ungdomsklubber-/andre klubber - ny - -2,00-2,00-2,00 Understøttende undervisning - tilpasning -0,60-1,45-1,45-1,45 Reduktion af timetal i folkeskolen i f.h.t. lovgivningen -0,30-0,80-0,80-0,80 Ekstra indsats i forhold til udsatte børn 0,50 0,50 ad Ændret skoledistrikt struktur: Ministeriet for Børn og Undervisning har ved brev af 7. oktober 2015 godkendt ændret skoledistrikt for en 2- årig periode (skoleårene 2016-17 og 2017-18) under givne forudsætninger. Herefter og efter en evaluering vil der kunne tages stilling til, om forsøget skal fortsætte. Børne og Ungdomsudvalget drøfter 29. oktober 2015 forslag til objektive kriterier for fordelingen af elever, der efterfølgende kan danne grundlag for en efterfølgende høring af skolebestyrelserne jf. ministeriets betingelser for gennemførelse af forsøget. Efter høring af skolebestyrelserne går sagen tilbage til fagudvalget. ad Rammebesparelse på ungdomsskole/ungdomsklubber/andre klubber: Børne og Ungdomsudvalget drøfter 29. oktober 2015 sag om scenarier for den fremtidige klubstruktur m.v. På den baggrund forelægges udvalget en sag 3. december 2015 om udmøntningen af besparelsen. Side 1 af 9

Punkt nr. 2 - Proces for budgetudmøntning 2016-19 Bilag 1 - Side -2 af 9 ad Understøttende undervisning tilpasning: Der forelægges 3. december 2015 sag om alternativ organisering og tilrettelæggelse af den understøttende undervisning og dermed udmøntningen af besparelsen. ad Reduktion af timetallet i folkeskolen i f.h.t. lovgivning: Der forelægges 3. december 2015 sag om bortfald af de ekstra lektioner, der tidligere er givet til sprogundervisning, herunder evt. mulighed for at lade sprogundervisningen fortsætte ved at omlægge den understøttende undervisning. ad Ekstra indsats i forhold til udsatte børn: Forvaltningen er i gang med at implementere Borås modellen, som forelægges for udvalget d 3. december 2015. På den baggrund har forvaltningen opslået sagsbehandlerstillinger, og i den forbindelse indgår kvalifikationer og kompetence til den ekstra indsats til udsatte børn. Øvrige aftalepunkter: Der henvises til aftaleteksten, idet der planlægges forelagt særskilte sager på følgende pkt: Projekt Synlig læring fortsætter og derudover sættes der fokus på undervisningen i de teknisk naturvidenskabelige fag via konkrete samarbejdsprojekter med f.eks. virksomheder og DTU der forelægges sag herom på udvalgets møde i februar 2016 Ny model for styring af administrationen af sociale børnesager der forelægges sag herom og opfølgning på sammenhængen mellem sager og ressourcer på udvalgets møde i januar 16. Samling og samdrift af kommunens folke- og skolebiblioteker der forelægges sag for Børneog Ungdomsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget i 2016 Herudover fremgår det mere generelt, at der ved implementeringen af folkeskolereformen, samt gennemførelsen af ny klubstruktur, sikres mest mulig tid til børnenes fritid. Endvidere sigtes der mod at skabe det fornødne antal fuldtidsstillinger for pædagoger og medhjælpere, så kvaliteten i det daglige arbejde kan fastholdes. Endelig fremgår det, at der i det kommende skoleår, udover de i budgetaftalen omtalte initiativer og ændringer, ikke igangsættes nye tværgående udviklings- og omstruktureringsprojekter, der ikke direkte relaterer til fag-fagligheden på skolerne Kultur- og Fritidsudvalget Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Aktivitetsområde Fritid og kultur Fokusering af publikumsbetjeningen, herunder etablering af fælles servicepunkt, samt øget selvbetjening på Stadsbiblioteket -0,75-1,50-1,50-1,50 Folkeoplysning - evt. bortfald af PEA-tilskud -0,79-0,79-0,79-0,79 Mikrobibliotek i Lundtofte indgår i Liv i Lundtofte -0,10-0,05 - - Unesco - Parforce 0,10 0,10 0,10 0,10 Side 2 af 9

Punkt nr. 2 - Proces for budgetudmøntning 2016-19 Bilag 1 - Side -3 af 9 ad Fokusering af publikumsbetjeningen, herunder etablering af fælles servicepunkt, samt øget selvbetjening på Statsbiblioteket: Der forelægges 2.december 2015 sag om hovedlinier samt tidsplan for udmøntningen af besparelsen herunder servicetilgang, arrangementsprogram og selvbetjening. ad Folkeoplysning - evt. bortfald af PEA-tilskud. Der forelægges en første sag 2. december 2015 om tilpasning af budgetrammen, og således at Folkeoplysningsudvalget inddrages i en dialog om udmøntningen. ad Mikrobibliotek i Lundtofte indgår i Liv i Lundtofte: Driftsmidlerne på 0,1 mio.kr. årligt til mikrobiblioteket i Lundtofte udgår indtil medio 2017. Administrativ udmøntning. ad Unesco Parforce: Der er afsat 0,1 mio.kr. som kommunens bidrag til den fælles driftsledelse af det videre projekt. Initiativet overflyttes i forbindelse med 1. anslået regnskab 2016 fra Kultur- og Fritidsudvalget til Teknik- og Miljøudvalget. Der forelægges en statussag for Teknik- og Miljøudvalget, når de nærmere rammer for projektet er kendt forventeligt i foråret 2016 Øvrige aftalepunkter: Der henvises til aftaleteksten, idet der planlægges forelagt sag om samling og samdrift af kommunens folke- og skolebiblioteker for Børne- og Ungdomsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget i 2016 Endvidere fremgår det, at der ved udløb og genforhandling af aftaler med kulturelle foreninger o.l. gennemføres en analyse af tilskudsgrundlag, lokaleforbrug, medlemstal og en sammenligning til andre tilsvarende aktiviteter. Ved indgåelse af nye aftaler lægges der vægt på øget samarbejde mellem foreninger, borgere og forvaltningsområder, ligesom samspil med, og understøttelse af turist- og erhvervsområdet vil vægte. Social- og Sundhedsudvalget Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Aktivitetsområde Sundhed og omsorg Ændrede visitationskriterier til hjemmehjælp/pleje -1,00-2,00-3,00-5,00 Akuttilbuddet - omlægning -0,75-1,50-1,50-1,50 Kommunale ordninger på sundhedsområdet - -0,15-0,15-0,15-0,15 Hjerneskadede - særlige tilbud 0,82 0,82 0,82 0,82 Magneten 0,10 0,10 0,10 0,10 Stadscaféen 0,30 0,30 0,30 0,30 Træningsområdet - øget behov 2,35 2,35 2,35 2,35 Ældrepulje 17-19 -3,20-9,70-9,70-9,70 Side 3 af 9

Punkt nr. 2 - Proces for budgetudmøntning 2016-19 Bilag 1 - Side -4 af 9 ad Ændrede visitationskriterier til hjemmepleje/pleje: Der fremlægges sag 2. december 2015 med forslag til tilpasset serviceniveau og tilhørende kvalitetsstandarder, så hjælpen reduceres og rettes mod de svageste borgere. Alle borgere vil fortsat i henhold til Serviceloven blive visiteret ud fra en konkret individuel vurdering. ad Akuttilbuddet omlægning: Akuttilbuddet under socialpsykiatrien omlægges fra 1. Juli 2016. Der forelægges sag 2. december om indretningen af det fremtidige akuttilbud. ad Kommunale ordninger på sundhedsområdet tilpasning: Der forelægges 2. december 2015 sag med forslag til prioritering og konkret udmøntning af den lavere ramme. ad Hjerneskadede særlige tilbud: Nye nationale retningslinier for erhvervet hjerneskade stiller nye krav til kommunernes kompetencer og ansvar på hjerneskadeområdet. De bevilgede midler anvendes til køb af specialiserede tilbud, neuropsykologisk konsulentbistand og andre ydelser til hjerneskadede. Administrativ udmøntning. ad Magneten: Der er afsat midler til ekstra ressourcer til drift af opgangsbofællesskabet på Caroline Amalievej og Seniorhuset, idet disse ikke blev afsat ved etableringen. Administrativ udmøntning. ad Stadscaféen: Målgruppen på Stadscafeen har ændret sig, og midlerne er afsat til at sikre det tilstrækkelige antal personaleressourcer til opretholdelse af tilbuddet med de eksisterende åbningstider. Administrativ udmøntning. ad Træningsområdet øget behov: Der har gennem de senere år været et stigende pres på kommunens træningsenhed, som udfordrer de økonomiske rammer og ventelisterne til træning jf. tidligere forelagt sag for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget. De afsatte midler skal anvendes til at imødekomme det stigende behov. Administrativ udmøntning. Ad Ældrepulje 2017-19: Tiltag forudsat finansieret af Ældremilliarden i 2016 og frem bortfalder, dog fastholdes, at de to sidste køkkener på Træningscenter Møllebo og Plejecenter Baunehøj ombygges. Det betyder, at initiativerne: kørsel til uvisiterede tilbud, tilbud om hovedrengøring, styrket faglighed på plejehjem, aktivitetstilbud på Møllebo, lægedækning, uvisiterede tilbud og bedre overgange alle bortfalder pr. 1. januar 2016. Dette håndteres administrativt. I forbindelse med 2. behandlingen af budgetforslaget blev det besluttet at afsætte 0,5 mio.kr. til at fortsætte Epitalet i en reduceret udgave for de nuværende brugere I 2016. Tilbud om en telemedicinsk løsning til borgere med KOL fortsætter dermed fra 1. januar 2016 og året ud i en reduceret form indenfor en ramme på 0,5 mio.kr. Midlerne prioriteres først og fremmest til, at de nuværende inkluderede borgere kan bibeholde måleudstyr, medicinkasse og skærmtek- Side 4 af 9

Punkt nr. 2 - Proces for budgetudmøntning 2016-19 Bilag 1 - Side -5 af 9 nologi samt mulighed for kontakt med sygeplejersker på Vagtcentralen i dagtimerne. Der forelægges sag 28. Oktober 2015 med konkret model for videreførelse af Epitalet i 2016. Øvrige aftalepunkter Det fremgår endvidere at fokus på kommunens handicappolitik øges. Handleplanen på handicapområdet monitoreres derfor løbende i Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at foretage løbende justeringer, hvis behovet taler for det. Teknik- og Miljøudvalget ad Unesco Parforce: Der er afsat 0,1 mio.kr. som kommunens bidrag til den fælles driftsledelse af det videre projekt. Initiativet overflyttes i forbindelse med 1. anslået regnskab fra Kultur- og Fritidsudvalget til Teknik- og Miljøudvalget. Der forelægges en statussag for Teknik- og Miljøudvalget, når de nærmere rammer for projektet er kendt forventeligt i foråret 2016 Øvrige aftalepunkter Der henvises til aftaleteksten, idet der planlægges forelagt sag om fordele og ulemper ved at udskille vej og park som et selvstændigt kommunalt ejet selskab (evt. som en del af Lyngby- Taarbæk Forsyning) for udvalget i april 2016 Økonomiudvalget Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Aktivitetsområde Administration Velfærdsteknologi - reduktion af pulje -0,50-0,50-0,50-0,50 Venskabsbysamarbejde - reduktion -0,15-0,15-0,15-0,15 Sundhedsordning - bortfald og i stedet etableres en -0,83-1,10-1,10-1,10 Forebyggende indsats for medarbejdere 0,35 0,35 0,35 0,35 Borgerrådgiverfunktion - bortfald -0,54-0,72-0,72-0,72 Effektivisering af annoncering -0,10-0,10-0,10-0,10 Optimering af den administrative stab - -3,75-3,75-3,75 (ledelse og medarbejdere) ad Velfærdsteknologi reduktion af pulje: Administrativ udmøntning. ad Venskabsbysamarbejde reduktion: Den tilbageværende ramme på ca. 80.000 kr. årligt prioriteres til særlige aktiviteter, herunder især samarbejdet med Sermersoq Kommune i Grønland. Der forelægges sag med prioritering af de tilbageværende midler 10. december 2015 ad Sundhedsordning bortfald og i stedet etableres en forebyggende indsats for medarbejdere: Den nuværende sundhedsordning bortfalder pr. 1. april 2016. Der forelægges sag i februar 2016 om udmøntning af den nye pulje målrettet til forebyggende indsats, sundhedstjek, kurser m.v. for særlige grupper af medarbejdere herunder mulighederne for brugerbetaling. Side 5 af 9

Punkt nr. 2 - Proces for budgetudmøntning 2016-19 Bilag 1 - Side -6 af 9 ad Borgerrådgiverfunktion bortfald: Borgerrådgiverfunktionen bortfalder pr. 1. april 2016. Borgerrådgiveren har været ansat under Kommunalbestyrelsen, og Økonomiudvalget inddrages i forbindelse med afviklingen. ad Effektivisering af annoncer: Administrativ udmøntning. ad Optimering af den administrative stab (ledelse og medarbejdere): Der indlægges en rammebesparelse fra og med 2017. Processen for udmøntningen drøftes i den administrative MED-organisation omkring jul 2015. Økonomiudvalget orienteres om udmøntning af rammer og proces i starten af 2016. Administrativ udmøntning. Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Aktivitetsområde Puljebeløb/tværgående Rammebesparelse svarende til 3/4 pris- og lønskøn i 2018 og 2019 - - -9,97-18,84 Tværgående borgerforløb samt gennemgang af mellemkommunal refusion - -3,00-4,00-5,00 Klimainvesteringspulje -0,25-0,50-0,75-1,00 Pulje hvis der ikke kommer penge til ældre (via finansloven/kommuneaftalen) 2,00 2,00 1,00 1,00 ad Rammebesparelse svarende til ¾ pris- og lønskøn i 2018 og 2019: Rammerne indlægges i budgetterne for 2018 og 2019 og udmeldes til enheder og institutioner i forbindelse med budgetudmeldingen forud for de pågældende år. Administrativ udmøntning. ad Tværgående borgerforløb samt gennemgang af mellemkommunal refusion: Der er igangsat et projekt med tværgående borgerforløb. Der forelægges sag med status for projektet i 1. kvartal 2016. Fordelingen af de forventede økonomiske gevinster forventes at indgå i det administrative budgetforslag for 2017. Derudover iværksættes der et projekt med digital indtægtsoptimering. Der er allerede forelagt sag herom d. 1. oktober 2015. De forventede økonomiske gevinster indgår i det administrative budgetforslag for 2017. ad Klimainvesteringer: Administrativ udmøntning. ad Pulje hvis der ikke kommer penge til ældre (via finanslov/kommuneaftalen): Udmøntningen af den reserverede pulje afventer vedtagelsen af finansloven og udmøntningen af omprioriteringspuljen for 2016. Der forelægges sag om anvendelsen af puljen i januar 2016, når finansloven er vedtaget. Side 6 af 9

Punkt nr. 2 - Proces for budgetudmøntning 2016-19 Bilag 1 - Side -7 af 9 Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Aktivitetsområde Kommunale ejendomme Udtræden af kommunalt lejemål (nettoeffekt) - -3,50-7,00-7,00 Grundsikring forter - yderligere 0,5 mio. kr. findes på vedligeholdelsesbudgettet 0,50 Bueskytter - etablering af toiletforhold 0,16 0,06 0,06 0,06 ad Udtræden af kommunalt lejemål: Kommunen forventer at udtræde af lejemål i 2017. Det forventes, at der 10. december 2015 kan forelægges en sag med aftale om udtræden af lejemål. ad Grundsikring forter yderligere 0,5 mio. kr. findes på vedligeholdelsesbudgettet: Der forelægges sag 10. december 2015 med forslag til prioritering af de i alt 1 mio.kr. Ad Bueskytter etablering af toiletforhold: Der forelægges sag i 1. kvartal 2016 med oplæg til frigivelse af anlægsmidler, idet den efterfølgende drift i øvrigt udmøntes administrativt. Anlæg Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Anlæg Varmtvandsbassin (12 mio. kr. i 2015, likviditetsforbedring primo 2016) - - - - Slidlag (anlægsreduktion) -2,00-2,00-2,00-2,00 Almene boliger/skoler (halvering af pulje) -15,00 - - - Salgspulje 16,00 10,00-58,00 - Reduktion af uudmøntet anlæg (anlægsniveau på 100 mio. kr. i 2018 og 2019) - - -45,47-27,07 Anlægsforskydninger mm. -15,00-5,00 20,00 - Renovering af rådhus - arealoptimering 50,00 50,00 Sparet husleje (drift) - - -5,0-10,0 IT - WAN og Licenser 9,65 0,89 0,62 1,84 LAR-projekt Stadion 4,00 Renovering af sorteringsanlæg mv. (biblioteket) 4,00 Arealkøb cykelstier 0,20 ad Varmtvandsbassin: Projektet bortfalder. Administrativ udmøntning. ad Slidlag (anlægsreduktion): Udmøntning og prioritering af den lavere ramme til slidlag vil indgå i den årlige sag om frigivelse af rammen til slidlag. Der forelægges sag herom i februar 2016 Side 7 af 9

Punkt nr. 2 - Proces for budgetudmøntning 2016-19 Bilag 1 - Side -8 af 9 ad Almene boliger/skoler (halvering af pulje): Halvdelen af puljen bortfalder endvidere flyttes den resterende del af puljen, jf. vedtaget ændringsforslag i forbindelse med 2. Behandlingen, fra anlæg til balanceforskydninger, idet det nu tilbageværende beløb forudsættes anvendt til indskud til almene ungdomsboliger. Administrativ udmøntning, idet der i øvrigt i 1. Halvår 2016 ventes forelagt sag om anvendelse af det tilbageværende beløb. ad Salgspulje: Den uudmøntede salgspulje på henholdsvis 16 og 10 mio.kr. i 2016 og 2017 udgår. I stedet indlægges der en salgspulje på 58 mio.kr. i 2018 med forventning om et dertil svarende areal-, grund- og/eller ejendomssalg. Der forelægges i løbet af 2016 sag vedrørende status for salgsindsatsen samt oplæg til udmøntning af salgspuljen i 2018. I øvrigt administrativ udmøntning. ad Reduktion af uudmøntet anlæg: Administrativ udmøntning ad Anlægsforskydninger mm.: Efter indgåelse af budgetaftalen er det i forbindelse med 2. behandlingen besluttet yderligere at forskyde 7,5 mio.kr. fra 2016 til 2017 i forhold til idrætsdaginstitutioner samt 5 mio.kr. fra 2016 til 2017 i forhold til Lyngby Idrætsby Institutioner. Anlægsændringer påvirker ikke de politiske prioriteringer, idet der er tale om ændringer, der bringer budgettet i balance med den forventede fremdrift i de konkrete anlægsprojekter. De samlede anlægsforskydninger i budgettet håndteres i øvrigt administrativt. ad Renovering af rådhus arealoptimering og sparet husleje: Der er forelagt sag om arealoptimering og genopretning af Lyngby Råhus d. 1. oktober 2015. Forvaltningen er anmodet om at arbejde videre med mulighederne for en faseopdeling af renoveringen samt at belyse en række øvrige spørgsmål. Der forelægges ny sag 10. december 2015. ad IT WAN og Licenser: Puljen dækker dels nødvendig forbedring af aktivt IT-udstyr på kommunens institutioner til at modtage signaler fra, og tilkobling til, fibernettet og dels forbedring af kommunens ITplatform samt licenser. Der forelægges sag om den nærmere udmøntning 10. december 2015. ad LAR-projekt Stadion: Der forelægges sag med byggeprojekt og frigivelse af anlægsmidler i foråret 2016 ad Renovering af sorteringsanlæg mv. (biblioteket): Rammen omhandler dels en renovering og udskiftning af bibliotekets sorteringsanlæg og dels etablering af et samlet fysisk servicepunkt samt anlæg i forbindelse med indførelse af øget selvbetjening, jf. i øvrigt punkt under Kultur- og Fritidsudvalget. Der forelægges sag om projekt og frigivelse af anlægsbevilling i 2016. ad Arealkøb cykelstier: Der afsættes 0,2 mio.kr. i 2016 til nødvendigt arealkøb i forbindelse med anlæg af cykelstier. Der forventes forelagt sag om frigivelse i 1. halvår 2016 Side 8 af 9

Punkt nr. 2 - Proces for budgetudmøntning 2016-19 Bilag 1 - Side -9 af 9 Øvrige aftalepunkter: Der henvises til aftaleteksten, idet der planlægges forelagt særskilte sager på følgende punkter: Muligheden for at tilbyde unge frivillige ledere i kommunen bolig der forelægges sag herom på udvalgets møde i februar 2016 Muligheden for genhusning i eksisterende/kommende ungdomsboliger i forbindelse med nedlæggelse af Spejderkollegiet der forelægges herom på udvalgets møde i februar 2016 Side 9 af 9

Punkt nr. 3 - Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre - efter høringsrunde Bilag 1 - Side -1 af 4 Journal nr.: 20150710196 Dato: 03-08-2015 REGLER FOR OPBEVARING OG ADMINISTRATION AF VÆRDIER TILHØRENDE ANDRE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE August 2015 Principper for Økonomistyring Kapitel 16, bilag 16.5

Punkt nr. 3 - Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre - efter høringsrunde Bilag 1 - Side -2 af 4 1. Generelt Socialstyrelsen har udarbejdet et informationsmateriale om betaling, administration og opbevaring m.v. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Informationsmaterialet er tænkt om støtte til personalet, når de i det daglige møder de praktiske og retlige problemer, som opstår for personer, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke selv er i stand til at administrere deres egne midler. Lyngby-Taarbæk kommune har brugt informationsmaterialet som inspiration til fastsættelse af interne retningslinjer på området. 2 2. Administrationsaftale Beboere på institutioner for fysisk og psykisk handicappede, der ikke selv kan administrere deres penge, har mulighed for at indgå en aftale med lederen af institutionen om administration af lommepenge m.v. Af administrationsaftalen skal det fremgå, hvor meget lederen skal administrere for beboeren, eks. opbevaring af hævekort og pinkode, hæve penge i banken til lommepenge, betale regninger via Netbank, foretage indkøb m.v. Administrationsaftalen skal underskrives af beboeren eller dennes værge samt lederen af institutionen. 3. Digital post fra det offentlige Der er vedtaget en lov om offentlig digital post. Loven betyder, at al post fra det offentlige vil blive udsendt som digital post. Hvis beboeren ikke har adgang til computer i eget hjem, har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, eller har sproglige barrierer, kan beboeren afgive en erklæring og blive fritaget for at modtage posten digitalt fra det offentlige. 4. Anvendelse af NemID NemID er strengt personligt, og beboeren må ikke oplyse koden til andre. Hvis beboeren skal have hjælp til at varetage opgaver, hvor NemID skal anvendes, er der følgende muligheder for personalet: at personalet anvender et andet NemID udstedt til medarbejderen, en erhvervsløsning der etableres gennem borgerens pengeinstitut. Begge løsninger kræver en fuldmagt fra beboeren eller dennes værge. 5. Netbank Bestilling af NemID, kan foretages gennem beboerens pengeinstitut samtidig med at der oprettes en adgang til netbank. Spørg efter fuldmagtsblanket i borgerens pengeinstitut. For at personalet kan anvende borgerens netbank, skal personalet anvende NemID. Se afsnit 3. Personalet kan med netbank betale regninger for borgeren, tilmelde regninger til Betalingsservice samt flytte penge fra borgerens NemKonto til øvrige konti, fuldmagten giver adgang til. 6. Betalingsservice Alle faste betalinger skal i videst mulig omfang tilmeldes betalingsservice.

Punkt nr. 3 - Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre - efter høringsrunde Bilag 1 - Side -3 af 4 3 Beboeren skal kontrollere betalingsoversigten og kontoudskrift for at sikre, at de betalinger som gennemføres er korrekte. Hvis beboeren ikke er i stand til selv alt kontrollere betalingsoversigten og kontoudskrift, skal personalet i samarbejde med beboeren sikre, at de gennemførte betalinger er korrekte. Udført kontrol dokumenteres med dato og underskrift. Dokumentationen skal opbevares i minimum 3 år. 7. Opbevaring af hævekort Et hævekort er et personligt kort med tilhørende pinkode. Hvis administrationsaftalen indebærer, at der skal hæves lommepenge fra beboerens konto, skal lederen, eller én af lederen udpeget personale, have fuldmagt til at hæve på kontoen. Spørg efter fuldmagtsblanketter til formålet i borgerens pengeinstitut. Samtidig skal pengeinstituttet udstede et hævekort til fuldmagtshaveren. Hævekort skal opbevares forsvarligt i et aflåst pengeskab. Kun lederen og én af lederen udpeget person, har adgang til pengeskabet. Pinkode til hævekortet skal opbevares forsvarligt i et aflåst pengeskab, dog adskilt fra hævekortet. Der skal på institutionen foreligge en oversigt over, hvilke personer der har adgang til pengeskabet. Ved personaleskift, skal oversigten ajourføres. Af sikkerhedsmæssige grunde, har lederen ikke eller kun i begrænset omfang, adgang til bankkonti såsom budget- og opsparingskonti. Adgangen skal fremgå af administrationsaftalen. Lederen kan til enhver tid indsætte penge på beboerens konti, samt ændre fast overførsel fra NemKonto til de konti hvortil lederen har adgang jf. den indgåede administrationsaftale. 8. Opbevaring af beboernes midler Beboernes midler til lommepenge skal opbevares i en pengekasse tilhørende hver enkelt beboer. Pengekasserne skal opbevares forsvarligt i et aflåst skab, enten et fælles sted, eller hos den enkelte beboer. 9. Bilag De bilag der skal anvendes, skal indeholde følgende: Fortløbende bilagsnummer Bemærkning om anvendelse Beløb Dato og underskrift Der kan med f.eks. anvendes indkøbte blå udgiftsbilag og røde indtægtsbilag.

Punkt nr. 3 - Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre - efter høringsrunde Bilag 1 - Side -4 af 4 10. Lommepenge Hver gang der skal hæves lommepenge i banken, udarbejdes der et fortløbende nummereret udgiftsbilag på det lommepengebeløb der skal hæves i banken. Udgiftsbilaget underskrives af den medarbejder der modtager pengene i banken. 11. Regnskab Der skal udarbejdes regnskab for hver enkelt beboer der bliver administreret. Regnskabet skal gælde for både NemKonto og pengekasse. Regnskabet udarbejdes på et regnskabsskema for henholdsvis NemKonto og pengekasse. Ved udbetaling af lommepenge fra NemKontoen, skal det påføres på regnskabsskemaet, at pengene er udbetalt fra NemKonto og lagt i pengekassen. Transaktionen underskrives af den medarbejder der har hævet pengene i banken eller lederen. Øvrig udbetaling fra NemKonto samt udbetaling fra pengekassen udarbejdes der et fortløbende nummereret udgiftsbilag. Af bilaget skal det fremgå, hvad penge skal bruges til. Beboeren underskriver udgiftsbilaget. Hvis beboeren ikke er i stand til at underskrive selv, skal den medarbejder der få udbetalt pengene, underskrive bilaget. Beløbet påføres regnskabsskemaet i kolonnen Hævet. Ved betaling af regning fra NemKonto Efterfølgende skal kvittering for køb hæftes på udgiftsbilaget. Hvis der er penge tilbage udarbejdes der et fortløbende nummereret indtægtsbilag, hvoraf det fremgår at beløbet vedrører overskud ved køb. Beløbet påføres regnskabsskema i kolonnen Indsat. Husk hele tiden at korrigere saldo, for hver gang der sker bevægelser på Nem- Kontoen eller i pengekassen (hævet / indsat). 12. Månedsskift Hver måned hæves der nye penge til lommepenge fra NemKontoen. Overskydende lommepenge fra forrige måned indsættes NemKontoen. Transaktionen underskrives af den medarbejder der har indsat pengene på NemKontoen. Der udarbejdes et indtægtsbilag, der underskrives af den medarbejder der skal sætte de overskydende lommepenge ind på NemKontoen. 13. Ledelseskontrol Minimum hver 3. måned skal der foretages kontrol af beboernes midler. Lederen skal kontrollere at saldi på samtlige konti i banken samt den kontante beholdning i pengekassen, stemmer overens med regnskabsskemaet. Lederen skal stikprøvevis kontrollere udgifts- og indtægtsbilag til regnskabsskemaet. Lederen skal på regnskabsskemaet notere, at kontrollen er foretaget, samt påføre dato samt underskrift som dokumentation for kontrollen. 4

Punkt nr. 3 - Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre - efter høringsrunde Bilag 2 - Side -1 af 1 Administrationsaftale indgået mellem Navn: Cpr.nr.: og Opholdsstedets navn: Da jeg ikke selv er i stand til at administrere mine penge, er jeg indforstået med at (kryds af), mit hævekort til min NemKonto opbevares et sikkert sted på opholdsstedet, angiv hvor: at min pinkode til hævekortet opbevares et sikkert sted på opholdsstedet, dog ikke sammen med hævekortet lederen af opholdsstedet, eller en af lederen udpeget person på opholdsstedet, har fuldmagt til at hæve på min NemKonto, med et hævekort udstedt af banken lederen af opholdsstedet har fuldmagt til min Netbank via en Erhvervsaftale med banken (NemID), og har adgang til at betale regninger og tilmelde regningerne til Betalingsservice lederen af opholdsstedet har adgang til at disponere over andre konti end min NemKonto (påfør konti) min pengekasse med lommepenge opbevares et sikkert sted udenfor min bolig Min tilladelse gives under forudsætning af, at der bliver udarbejdet et regnskab over min pengekasse samt NemKonto og evt. andre konti i banken. Bilag som dokumentation for regnskabet skal opbevares i minimum 3 år. Mit hævekort og andre værdier må kun udleveres til mig, eller til min værge. Aftalen er indgået den / - 20 Beboer Leder

Punkt nr. 3 - Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre - efter høringsrunde Bilag 3 - Side -1 af 2 Administration af beboermidler for: Beboer: Cpr.nr.: Side: Dato Bilagsnummer NemKonto Pengekasse Kontonr.: Hævet Indsat Saldo Hævet Indsat Saldo Underskrift

Punkt nr. 3 - Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre - efter høringsrunde Bilag 3 - Side -2 af 2 Administration af beboermidler for: Beboer: Cpr.nr.: Side: Dato Bilagsnummer Budgetkonto Opspringskonto Kontonr.: Kontonr.: Hævet Indsat Saldo Hævet Indsat Saldo Underskrift

Punkt nr. 3 - Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre - efter høringsrunde Bilag 4 - Side -1 af 1 SENIORRÅDET I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE HØRINGSSVAR 15.09.2015 Kommunen har bedt Seniorrådet om et høringssvar vedrørende regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre. Seniorrådet tager det udmeldte til efterretning. Vi har tiltro til, at Leder og Personale sammen med de pårørende har fundet frem til det, de finder bedst og ansvarlig for den enkelte borger. Såfremt der ikke er en forsikring, vil vi finde det rimeligt, at der bliver lavet sådan en på området. Vi vil her gøre opmærksom på, at høringsfristen generelt er for lille. På Seniorrådets vegne Lone Schou-Hansen

Punkt nr. 3 - Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre - efter høringsrunde Bilag 5 - Side -1 af 1 Regler for opbevaring og administration af værdier tilhørende andre Ion Meyer Ion Meyer til: list 05-10-2015 11:56 Curt Købsted, Arne Christensen, Paula Jakobsen, paula Cc: jakobsen, dresling, finrr, Hanne Agersnap, msol, Lone Nygaard Jensen, Zehra Olcay Kære Lise Strømberg Det er positivt at der er udarbejdet retningslinjer for administration og opbevaring af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er vigtigt at retssikkerheden er sikret, og at personale og ledelse har de nødvendige retningslinjer for at sikre de pågældende beboeres værdier, så de kan anvende dem efter ønske og aftale. Handicaprådet har ikke kommentarer til det fremsendte materiale, idet det bemærkes, at - lederen har det overordnede ansvar for værdier tilhørende andre og ansvar for løbende kontrol, - Socialstyrelsens informationsmateriale er bekendt for medarbejderne, - forvaltningen følger proceduren ved opbevaring og administration af værdier tilhørende andre. Når der foretages evaluering eller hvis der er behov for ny vurdering ser Handicaprådet gerne på sagen igen. Med venlig hilsen Ion Meyer Formand Handicaprådet i Lyngby-Taarbæk Kommune 30 14 19 21 / 28 75 38 04 Mail: ion.privat@gmail.com

Punkt nr. 4 - KAB - Fortunen - låneoptagelse til klimaprojekt Bilag 1 - Side -1 af 2

Punkt nr. 4 - KAB - Fortunen - låneoptagelse til klimaprojekt Bilag 1 - Side -2 af 2

Punkt nr. 4 - KAB - Fortunen - låneoptagelse til klimaprojekt Bilag 2 - Side -1 af 1

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 1 - Side -1 af 2 Økonomiudvalget 13-11-2014 Sag nr. 6 6. LUKKET SAG. Ostenfeld Kollegiet - Ansøgning om 100 % kommunegaranti Sagsfremstilling PKS (Polyteknisk KollegieSelskab) har den 12. juni 2014 på vegne den selvejende institution Professor Ostenfeld Kollegiet (POK) forespurgt om, hvorvidt kommunen vil være indstillet på at fjerne den tilbagekøbsklausul, der hviler på POK eller subsidært at udskyde denne med 10 år, så den først gælder i 2050 (bilag). Tilbagekøbsklausulen består i, at kommunen i 2040 er berettiget til at købe ejendommen - grund og bygninger - tilbage for den oprindelige pris på 500.000 kr., der blev betalt for grunden. Baggrunden for forespørgslen er, at det fra statsligt regi er besluttet, at de statslån, der i sin tid blev givet til opførelse af kollegier, nu skal indfries. Staten ydede således for 45 år siden lån ved opførelsen af POK og restgælden på 7,1 mio. kr., som skal refinansieres, er af POK tænkt optaget som et fastforrentet 30-årigt realkreditlån. Tilbagekøbsklausulen er imidlertid en hindring for optagelse af et sådant realkreditlån. I brev af 27. juni 2014 oplyste forvaltningen PKS om, at POK i overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem Københavns Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune har mulighed for at frikøbe sig, jf. i øvrigt foretaget beregning af frikøbsvederlaget. Efterfølgende har PKS den 21. august 2014 på vegne POK forespurgt om, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil være indstillet at give en 100 % kommunegaranti for det realkreditlån, som POK er nødt til at optage som følge af statens opsigelse af det oprindelige statslån (bilag). Det er forvaltningens opfattelse, at den konkrete sag kan sammenlignes med den situation, andre private ejendomsejere i kommunen befinder sig i. I disse tilfælde stiller kommunen efter praksis ikke garanti i forbindelse med låneoptagelse. Imidlertid gælder efter almenboliglovens 98 b, at en selvejende ungdomsboliginstitution ligesom almene boligorganisationer kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om frikøb af ejendommen, hvis der er tinglyst en Side 17 af 54

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 1 - Side -2 af 2 tilbagekøbsklausul for kommunen. En sådan aftale vil i givet fald indebære en lempelse i forhold til private ejendomsejere. Der er således åbnet mulighed for at indgå aftale med Ostenfeld Kollegiet svarende til den aftale, som er ved at blive indgået med de almene boligorganisationer efter almenboliglovens 98 a. Såfremt det ønskes, kan der fastsættes et frikøbsvederlag for kollegiet, der omregnet niveaumæssigt svarer til det, som forventes aftalt med de almene boligorganisationer. Derimod ville en imødekommelse af det fremsatte ønske om at fastsætte frikøbsvederlaget til 0 kr. være i strid med ligebehandlingsprincippet. Såfremt nævnte 98 b ønskes bragt i anvendelse vender forvaltningen tilbage med konkret forslag herom. Økonomiske konsekvenser Opgaven løses inden for rammen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at det drøftes, hvorvidt Ostenfeld Kollegiet tilbydes en aftale på samme måde, som der forventeligt indgås aftale med de almene boligorganisationer. Økonomiudvalget den 13. november 2014 Godkendt, at arbejde videre med muligheden for en evt. aftale på lige fod med de almene boligorganisationer. Fraværende: Anne Jeremiassen og Henrik Brade Johansen. I stedet for Jan Kaspersen deltog Jens Timmermann. Bilagsfortegnelse 1. LUKKET BILAG PKS Skrivelse af 21-08-2014 verdr tilbagekøbsklausul 2. LUKKET BILAG PKS Skrivelse af 12-06-2014 vedr tilbagekøbsklausul med deklaration 3. LUKKET BILAG Skrivelse til PKS af 27-06-2014 med bilag Side 18 af 54

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 2 - Side -1 af 7

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 2 - Side -2 af 7

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 2 - Side -3 af 7

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 2 - Side -4 af 7

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 2 - Side -5 af 7

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 2 - Side -6 af 7

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 2 - Side -7 af 7

LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet KOMMUNE - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 3 - Side -1 af 1 Center for Kultur og Jura Jura Journalnr. : 20150110100 Dato... : 20.10.2015 Skrevet af : JAC /45973161 N O T A T om Ostenfeld Kollegiet - telefonsamtale med Kristian Smestad, PKS Kristian Smestad, PKS er den 14. oktober 2015 telefonisk orienteret om, at Københavns Kommune har valgt ikke behandle en konkret sag om en rabatordning for Ostenfeld Kollegiet, svarende til den de almene boligorganisationer har indgået til trods for at almenboligloven åbner mulighed for dette. Til gengæld har forvaltningen i KBH fremlagt og fået godkendt en generel sag, hvorefter alle med en tilbagekøbsdeklaration kan få foretaget en omvurdering, så længe SKAT suspension af omvurderinger er gældende. Ostenfeld Kollegiet er således omfattet af denne generelle ordning. Sagen blev drøftet, og der var enighed om, at en omvurdering af ejendommen ikke ses at være i Ostenfeld Kollegiets interesse, da en nedsættelse af ejendomsvurderingen aldrig vil komme ned på noget, der blot nærmer sig den rabat, de almene boligorganisationer har fået. En nedsættelse af ejendomsvurderingen vil samtidig blive lagt til grund af realkreditinstitutterne ved senere låneoptagelse, hvilket vil have en begrænsende effekt for lånemulighederne. Kollegiet vil således ikke have finansiel mulighed for både at låne til at indfri statslånet på 7,1 mio. kr. og samtidig afholde et frikøbsvederlag. På den baggrund ønskede Kristian Smestad at få gennemført en politisk behandling af den anmodning om at få stillet kommunegaranti, så Ostenfeld Kollegiet kan få indfriet og refinansieret statslånet på 7,1 mio. kr. Endelig tilkendegav Smestad sin ærgrelse over, at Københavns Kommune ikke vil åbne mulighed for en rabatordning svarende til den de almene boligorganisationer har fået. Ostenfeld Kolegiet ville være i stand til at finansiere dette og vil i fremtiden stå bedre, idet der bl.a. ikke vil skulle søges om kommunegaranti, ligesom ejendomsvurderingen givet ville stige. Det blev aftalt, at Ostrenfeld Kollegiets anmodning om få stillet kommunegaranti bliver forelagt til politisk behandling. Side 1 af 1

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 4 - Side -1 af 2

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 4 - Side -2 af 2

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 5 - Side -1 af 6

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 5 - Side -2 af 6

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 5 - Side -3 af 6

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 5 - Side -4 af 6

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 5 - Side -5 af 6

Punkt nr. 5 - Ostenfeld Kollegiet - anmodning om godkendelse af ny prioritetsrækkefølge Bilag 5 - Side -6 af 6

Punkt nr. 6 - Købmand Sophus Lunds og Hustrus Stiftelse - Forlængelse af gravsted Bilag 1 - Side -1 af 4

Punkt nr. 6 - Købmand Sophus Lunds og Hustrus Stiftelse - Forlængelse af gravsted Bilag 1 - Side -2 af 4

Punkt nr. 6 - Købmand Sophus Lunds og Hustrus Stiftelse - Forlængelse af gravsted Bilag 1 - Side -3 af 4

Punkt nr. 6 - Købmand Sophus Lunds og Hustrus Stiftelse - Forlængelse af gravsted Bilag 1 - Side -4 af 4

LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 10 - Borgerrettet KOMMUNE kommunikation og annoncering Bilag 1 - Side -1 af 4 Center for Politik og Strategi Kommunikation Journalnr. : Dato... : 21.10.2015 Skrevet af : SIK /45973486 N O T A T om Digitale infostandere og/eller infoskærme I forbindelse med udmøntningen af hjemfaldsmidlerne blev det besluttet at investere 0,5 mio. kr. til at opsætte af digitale infostandere med en på besparelse på 0,05 mio. kr. på annoncer i Det Grønne Område. Der er forskellige muligheder for brug af digitale infostandere eller skærme: 1. Udendørs digitale infostandere 2. Indendørs digitale infoskærme 3. Eksisterende reklamestandere i bybilledet 1. Udendørs digitale infostandere Digitale infostandere giver mulighed for at kommunikere med mange mennesker om aktuelle offentlige kampagner og større arrangementer indenfor kommunens kultur-, sport- og musikliv. Temaer som normalt ikke berøres i særlig grad i den kommunale annonce i Det grønne område. De generelle informationer fra annoncen egner sig ikke til kommunikation på infostandere. Nogle kommuner bruger desuden infostandere som en strategisk del af deres brandingstrategi fx bruger Esbjerg dem strategisk til at brande sig selv som EnergiMetropol. På de udendørs infostandere er fokus på grafik og kortfattede tekster. Desuden er der mulighed for at tilkøbe funktioner, som kan vise trafik- eller beredskabsmeddelelser. Skærmene er dynamiske med skiftende billeder. Infostandere er cirka på størrelse med de standere, der står ved flere buslæskure, men kan også fås større. Eksempler på digitale infostandere Placering Udendørs digitale infostandere kan placeres strategiske steder i kommunen som fx ved større indfaldsveje eller kryds alt efter hvad plan- og færdselslove tillader, og under hensyntagen til trafiksikkerheden. Opsætning kræver desuden fuldmagt fra ejer. Desuden skal infostanderne placeres steder, hvor de ikke konkurrerer med for meget andet visuelt i bybilledet som fx Side 1 af 4

Punkt nr. 10 - Borgerrettet kommunikation og annoncering Bilag 1 - Side -2 af 4 butiksfacader, skilte, udendørs servering, menneskevrimmel så man lægger mærke til budskabet, selvom man er på farten. I Lyngby-Taarbæk kunne digitale infostandere fx etableres på større veje som Klampenborgvej, Strandvejen, Bagsværdvej, Kongevejen og Firskovvej. En placering kræver myndighedsgodkendelse, og man skal her være opmærksomhed på, at Lyngby-Taarbæk kommune generelt har en meget striks skiltepolitik. Økonomi De udendørs infostandere er dyre at etablere og drifte. En 55 tommer udendørs infostandere koster cirka 60.000 kr. Herudover kommer omkostninger til grafisk design, opsætning og drift. Dette beløb kan ikke fastsættes før antal standere, ønsker til software og placering er besluttet. Men det vurderes, at omkostningerne forløber sig til cirka 120.000 kr. For 500.000 kan der således cirka etableres 3-5 standere. Hertil kommer ressourcer til drift af skærmene. En række kommuner tilbyder, at andre fx foreninger eller kommercielle aktører kan bruge standerne gratis eller mod betaling. Aarhus Kommune giver mulighed for at lade andre tilkøbe annoncer på standeren. Det vil sige kommercielle aktører, som ikke er kommunalt ejet eller kommunalt støttet www.infostanderaarhus.dk. Morsø Kommune giver som en del af deres brandingstrategi andre mulighed for gratis at bruge standeren til at informere om arrangementer: www.morsoe.dk/om-kommunen/digital-infostander. Begge muligheder forudsætter klare retningslinjer for, hvad der må annonceres for på standeren både i forhold til formål, gældende lovgivninger og Politik og retningslinjer for reklamefinansiering i Lyngby-Taarbæk (Kommunalbestyrelsen, 2006). Desuden vil det kræve ressourcer i kommunen at stå for kontakt til annoncører, indgå aftaler, modtage betaling mv. 2. Digitale infoskærme i offentlige bygninger Flere kommuner har placeret infoskærme indendørs i kommunale institutioner. Infoskærme er et kommunikativt supplement til andre kommunikationskanaler som fx hjemmesiden. Skærmene er dermed mere velegnede til information fra LTK, i stil med den kommunale annonce, end de digitale infostandere ville være, omend de ses af knap så mange borgere som infostandere på vejen ville blive. Indendørs digitale infoskærme kan placeres strategiske steder i offentlige bygninger, hvor mange borgere færdes og eventuelt enten i forvejen søger efter viden eller venter fx biblioteker, borgerservice, jobcenter og idrætshaller. Skærmen er dynamisk med skiftende skærmbilleder. De kan på samme tid fx vise annoncer for kulturelle arrangementer, igangværende kampagner, nyheder fra hjemmesiden og nyheder fra den enkelte institution. Side 2 af 4

Punkt nr. 10 - Borgerrettet kommunikation og annoncering Bilag 1 - Side -3 af 4 Eksempler på infoskærme For at fange de forbipasserendes interesse, benytter flere kommuner desuden RSS feeds fra TV2 eller DR der giver mulighed for at streame korte nyheder i bånd, fx nederst på skærmen. Infoskærmene fås i forskellige størrelser, og bruges til at formidle kampagner og informationer enten som stilbilleder eller som små tekstede film. Umiddelbart vil lyden være slukket, da det forstyrrer men der er mulighed for lyd, hvis der er behov for det. Redaktion Infoskærmene skal kunne redigeres centralt fra forvaltningen, men også lokalt, da skærmene skal kunne formidle både almen kommunikationsstrategisk information og information fra lokationen fx tilmelding til svømmeskolen. Økonomi Udgifter per skærm er cirka 25.000 kr. (jo flere skærme des billigere per skærm). Eventuelt er der mulighed for nogle steder i kommunen at genanvende skærme, der allerede er sat op. Herudover kommer omkostninger til grafisk design, opsætning og drift. Dette beløb afhænger af antal skærme, ønsker til software og placering. Det vurderes at der for 500.000 kr. kan investeres i 10-15 skærme. Hertil kommer ressourcer til daglig drift. 3. Eksisterende reklamestandere i bybilledet Der findes en bred palette af andre mulige kommunikationskanaler til kommunikation af kampagner og arrangementer. Igen skal de i hvert enkelt tilfælde udvælges ud fra en konkret kommunikationsstrategisk vurdering af egnede kommunikationskanaler set i sammenhæng med budget, budskab og målgruppe. Nedenfor nogle eksempler: Buslæskure Buslæskurene i Lyngby-Taarbæk bliver set af både borgere, der cykler/kører/går forbi, og af de der venter ved bussen. Der er mulighed for at opsætte plakater på strategiske pladser i kommunen. Denne kanal blev bl.a. benyttet i forbindelse med kampagnen www.ltk.dk altid åben, da vi overgik til den nye hjemmeside. JCDeacux drifter og råder over buslæskurene i Lyngby-Taarbæk. Priser til annoncering afhænger af, hvor længe plakaterne skal hænge, hvor mange steder plakaterne skal Side 3 af 4

Punkt nr. 10 - Borgerrettet kommunikation og annoncering Bilag 1 - Side -4 af 4 vises, og om vi selv vil bestemme, hvor de skal hænge. Eksempelvis koster 10 strategisk placeret plakater i 4 uger: cirka 73.500,00 kr. Digitale infoskærme i busser og toge Der er også mulighed for at benytte de digitale infoskærme i togene, hvor mange borgere venter og derfor ser/læser nyheder og reklame på skærmen. Denne kommunikationskanal er omkostningstung. 20-30 sekunders reklame i bånd hver 20. minut i 2 uger koster 680.000 kr. De digitale infostandere på perroner bliver brugt til trafikinformation og reklamer fra DSB s kundeklub. Sammenfatning På baggrund af ovenstående anbefales det at investere i indendørs digitale infoskærme i kommunale offentligt tilgængelige bygninger fx biblioteker, borgerservice, jobcenter og idrætshaller. De indendørs digitale infoskærme giver en bred mulighed for både at bringe almene kommunale nyheder, annonceringer og tilbud om arrangementer samt mere målrettede nyheder fra den enkelte lokation. Side 4 af 4

LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 10 - Borgerrettet KOMMUNE kommunikation og annoncering Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Politik og Strategi Kommunikation Journalnr. : Dato... : 22.10.2015 Skrevet af : SIK /45973486 N O T A T om Hjemmesiden www.ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside blev lanceret i maj 2013 og er en af de primære kommunikations- og videnskanaler for Lyngby-Taarbæks borgere, virksomheder og samarbejdspartnere. Hjemmesiden giver borgeren mulighed for at søge viden og dermed betjene sig selv døgnet rundt både via de digitale selvbetjeningsløsninger og den mere almene information om Lyngby-Taarbæk og kommunens ydelser. Siden har i gennemsnit cirka 1.750 besøg om dagen. Www.ltk.dk skal: Understøtte kommunens kanalstrategi fra 2011, som sigter på at få flere borgere til at betjene sig selv digitalt fremfor at kontakte kommunen per brev, e-mail, telefon eller personligt opmøde. at betjene sig selv skal her forstås bredt, som både: 1. selve de digitale selvbetjeningsløsninger fx den digitale pladsanvisning, hvor du kan opskrive dit barn. 2. alle andre informationer på hjemmesiden, som gør at borgeren kan betjene sig selv frem for at kontakte kommunen fx oversigt over vuggestuer og børnehuse i kommunen, deres åbningstider, værdigrundlag etc. Understøtte brandingen af Lyngby-Taarbæk som et godt sted af bo, og Lyngby- Taarbæk Kommune som en kvalificeret samarbejdspartner og udbyder af serviceydelser. Platform til formidling af nyheder, lovpligtig annonceringer, arrangementer og eventuel dialog. De digitale muligheder ændrer sig løbende og derfor skal hjemmesiden også løbende tilpasses, så den matcher både afsenders og modtagers behov og digitale vaner. Følgende udviklingsinitiativer er pt. prioriteret: 1. Søgeværktøjet forbedres, og strukturen på mellemsiderne gøres mere logisk og læservenlig Som borger skal det være nemmere at finde det, du søger efter både hvis du søger via søgefeltet, og hvis leder går via menustrukturen. 2. Selvbetjeningsløsningerne kommer mere i front Ud fra en vurdering af bl.a. behov og aktualitet fremhæves digitale selvbetjeningsløsninger på fx forsiden eller indholdssiderne. Det skal være nemmere og mere intuitivt Side 1 af 2

Punkt nr. 10 - Borgerrettet kommunikation og annoncering Bilag 2 - Side -2 af 2 for brugerne at benytte selvbetjeningsløsningerne - ligegyldigt om de benytter pc, tablet eller mobil. 3. Liv på siden Der skabes mere visuel og indholdsmæssig liv på især forsiden ved fx at kampagnefeltet skifter mellem de aktuelle kampagner med et par sekunders mellemrum. 4. Kontaktinformation forbedres Borgerne skal nemmere kunne se, hvem de skal kontakte, hvis de har behov for yderligere information. Økonomi Forbedring af hjemmesiden løses inden for rammerne. Side 2 af 2

LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 10 - Borgerrettet KOMMUNE kommunikation og annoncering Bilag 3 - Side -1 af 7 Center for Politik og Strategi Kommunikation Journalnr. : Dato... : 22.10.2015 Skrevet af : SIK /45973486 N O T A T om Sociale medier De sociale medier har revolutioneret medie- og reklamebilledet. Lidt fakta om danskernes brug af sociale medier januar 2015 kilde: Gallup og Astridhaug.dk 2 timer om dagen bruger danskerne ifølge egne udsagn på nettet. De 15-29-årige bruger over 3 ½ time om dagen på nettet. Facebook er det foretrukne sociale medie med 3,5 mio. månedlige brugere (73%). Snapchat har 890.000 månedlige brugere (18%) Instagram har 770.000 månedlige brugere (16%) Twitter har 570.000 månedlige brugere (12%). LinkedIn har 1, 8 mio. danske profiler Fordele ved sociale medier Modsat massekommunikerende medier som aviser, giver de sociale medier mulighed for i højere grad at målrette annonceringen til fx geografisk område, alder, køn, interesser mv. Desuden giver de sociale medier mulighed for at engagere og gå i dialog med modtageren af informationen modtagerne er derved selv med til at få reklamerne til at leve ved at like, kommentere eller dele dem. Udfordringer ved sociale medier Omvendt kan det også være ressourcekrævende at styre dialogen på de sociale medier, og de forudsætter hyppig aktivitet. Økonomiudvalget har derfor besluttet ikke at etablere en facebookside for Lyngby-Taarbæk Kommune 11.12.2014. Sociale medier i LTK Lyngby-Taarbæk Kommune bruger LinkedIn. Desuden benytter forskellige institutioner og borgerrettede tilbud Youtube, Instagram (primært biblioteket) samt åbne eller lukkede grupper/sider på Facebook. Retningslinjer For at sikre at Lyngby-Taarbæk Kommune også fremstår som en seriøs organisation, samarbejdspartner og velfærdsudbyder på de sociale medier, er der udarbejdet retningslinjer for brug af sociale medier. Retningslinjernes overordnede formål er: Styrkelse af den kommunikationsstrategiske brug af medierne Kriterier for hvad der må postes på siderne Råd om, hvordan man bruger og agerer på sociale medier Rammer for grafisk identitet Håndtering af kriser og kritiske sager. Side 1 af 7

Punkt nr. 10 - Borgerrettet kommunikation og annoncering Bilag 3 - Side -2 af 7 Til orientering vedhæftes Retningslinjer for sociale medier og Indholdstrategi for LinkedIn. Begge dokumenter bliver løbende opdateret, så de følger med udviklingen på de sociale medier og kommunens behov. Retningslinjer for brug af sociale medier målrettet medarbejdere i LTK Flere og flere kommuner er til stede på sociale medier som fx Facebook, LinkedIn og Instagram. De sociale medier er et godt supplement til andre kommunikationskanaler og giver gode muligheder for at skabe interesse, fællesskab, gå i dialog og engagere målgrupper. I Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker vi at fremstå som en åben og professionel organisation og samarbejdspartner. Dette skal også give sig til udtryk på de sociale medier. For at sikre både kommunens omdømme og medarbejdere er det nødvendigt med retningslinjer for brug af sociale medier, og gode råd til hvordan du som medarbejder gebærder dig på de sociale medier. Retningslinjerne er besluttet af direktionen, og skal følges af alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. Inden I opretter en ny side/profil At få succes på de sociale medier kræver opmærksomhed, vedholdenhed, tid, styring, planlægning og ikke mindst jævnlige opdateringer. Inden I opretter en ny profil på et socialt medie, skal I derfor have klarhed over: Hvad formålet med tilstedeværelsen er? Hvem målgruppen er? Hvordan I vil få målgruppen til at bruge profilen? Hvordan I vil sikre aktualitet, styre dialog og håndtere negative eller stødende kommentarer? Hvem der har ansvar for at poste på siden, overvåge debat og fremskaffe svar på brugerspørgsmål? Hvor mange ressourcer og timer skal afsættes til opgaven? Vær desuden opmærksom på, at sociale medier kan være en god idé til institutioner eller større og længere borgerinddragende projekter. Men det er ikke anbefalesværdigt at oprette nye sider til enkeltstående arrangementer eller høringer, da det kræver et for stort engagement at få det nødvendige antal følgere. Overblik over profiler Alle kommunale profiler, sider og grupper skal meldes til Center for Politik og Strategi så der er et samlet overblik over, hvilke sider kommunen er afsender på. Underet os også, hvis en profil slettes. Side 2 af 7

Punkt nr. 10 - Borgerrettet kommunikation og annoncering Bilag 3 - Side -3 af 7 Huskeliste i arbejdet med sociale medier 1. Skab aktivitet Flere af de sociale medier er bygget op af algoritmer. Algoritmen afgør, i hvor mange følgers nyhedsstrøm en nyhed vises. Alle nyheder vises ikke hos alle følgere. Algoritmerne ændres løbende men bl.a. har antallet af likes, kommentarer og delinger en stor betydning. Det er derfor vigtigt at skabe indhold, som giver likes osv. Målinger viser, at facebookbrugerne især liker historier og billeder, der relevant for modtageren og vækker følelser og viser overskud. Gode historier og billeder kan fx have indhold, der er: Aktuelt Vigtigt og har betydning for brugernes hverdag Sjovt eller overraskende Godt at vide Noget at være stolt af fx uddeling af priser Arrangementer 2. Læg en indholdsstrategi Når man har oprettet en profil/side på et socialt medie, skal der løbende lægges indhold på og svares på beskeder helst inden 48 timer. En uopdateret side på et socialt medie er et lige så dårligt visitkort som en uopdateret hjemmeside. Er siden ikke længere relevant, skal den slettes. 3. Hvordan skriver vi som LTK-repræsentanter på sociale medier? Sproget er tilpasset mediet I overensstemmelse med fakta Venligt Kort og præcist Positivt Aldrig politisk 4. Spilleregler for debatten og tonen på siden - og hvornår I må et slette eller skjule et indlæg Opstil spilleregler for takt og tone på siden. Det giver jer mulighed for at skjule/slette indlæg, hvis tonen fx bliver diskriminerende, chikanerende eller strider mod lovgivning (Hvis I skjuler en kommentar uden at slette den, er kommentaren stadig synlig for den person, der har skrevet den, og vedkommendes venner). Se fx spilleregler på Furesø og Aabenraas kommuners Facebooksider Kontakt gerne Kommunikation i Center for Politik og Strategi for sparring. Husk altid at tage et skærmdump og journaliser, inden I skjuler/sletter indlæg. Overvej nøje inden I sletter et indlæg, så det ikke kan opfattes som begrænsning af ytringsfrihed. Kontakt din centerchef og også meget gerne Kommunikation i Center for Politik og Strategi, inden det sker. Så kan vi sammen finde ud af, om det er nødvendigt og hensigtsmæssigt. 5. Ikke sagsbehandling Side 3 af 7

Punkt nr. 10 - Borgerrettet kommunikation og annoncering Bilag 3 - Side -4 af 7 Der må ikke under nogen omstændigheder ske sagsbehandling på de sociale medier. Gå derfor ikke i dialog med borgere, der ønsker at diskutere personsager henvis i stedet borgeren til den rette kanal og slet/skjul eventuelt indlæg, hvis der personfølsomme oplysninger i. Tag skærmdump og journaliser inden sletning. 6. Hvornår skal der journaliseres? Indlæg med en karakter af klage eller sagsbehandling skal altid journaliseres henvis borgeren til rette kanal fx et direkte telefonnummer eller e-mailadresse på den relevante person/organisation i enheden. Det samme skal indlæg, som der er behov for at skjuler/sletter på grund af lovgivning og spilleregler. Generelle indlæg og spørgsmål behøver ikke at blive journaliseret. 7. Lukkede grupper Lukkede grupper kan være en god idé til vidensdeling. Vær opmærksom på, at ligesom på de åbne profiler er det hverken digitalt sikkert eller tilladt at poste personlige eller fortrolige oplysninger i lukkede fora. 8. Grafisk identitet og brug af billeder Vi er én organisation Tilhørsforholdet til Lyngby-Taarbæk Kommune skal tydeligt fremgå af alle kommunens profiler på de sociale medier enten med kommunens logo på forsiden eller under fanen Om. Billeder Billeder er ideelle til at fortælle historier og skabe engagement. Men: Tænk jer om, inden I poster billeder, da de deles hurtigt. Som det er nu, har Facebook desuden rettigheden til at bruge eller videregive billeder uden at kreditere eller informere jer. Skaf altid samtykke til brug af portrætterende billeder på Facebook. Hvis billederne er situationsbilleder, må de under visse omstændigheder godt vises uden samtykke. Læs retningsliner på: www.datatilsynet.dk/borger/internettet/billeder-paa-internettet Husk at tjekke om billedet har copyright. 9. Ophavsret Respekter ophavsrettigheder - angiv kilder og link til dem. 10. Hvad synes siden godt om? Overvej nøje, hvad jeres side skal synes godt om det er vigtigt, at det ikke er af politisk eller reklamerende karakter. 11. Hvem er afsender? Hvis du som medarbejder poster nye opslag på de kommunale sociale medier skal det altid være fra den kommunale profil og ikke din egen præcis ligesom du ikke sender arbejdsmail fra din private mail. Husk at du skriver på kommunens vegne. Nogle vælger dog at skrive fornavn i deres posteringer for at gøre det mere i øjenhøjde. Side 4 af 7

Punkt nr. 10 - Borgerrettet kommunikation og annoncering Bilag 3 - Side -5 af 7 Du er som medarbejder selvfølgelig velkommen til at dele og like opslag fra de kommunale profiler, men vær opmærksom på din rolle som kommunal medarbejder. Og vær eksplicit om, hvorvidt du udtaler dig som privatperson eller ansat i LTK. 12. Sådan opretter du en særlig medarbejderprofil Man må normalt ikke have to profiler på Facebook men som embedsmand er det nu gjort muligt. Du bør oprette en ekstra embedsmandprofil, hvis du som medarbejder fx styrer kommunale sider, grupper eller har behov for løbende at tale med borgere over de sociale medier det kan være du fx er dagplejer, lærer eller styrer en netværksgruppe for borgere. I sådanne tilfælde vil det ofte ikke være hensigtsmæssigt, at du bruger din private da det så ikke er tydeligt, at du udtaler dig som repræsentant for Lyngby-Taarbæk Kommune. a. Gå ind på Facebook.com og tryk opret en side for kendis, band eller virksomhed b. Tryk derefter på kunstner, band eller offentlige personer c. Log in og du har nu mulighed for at oprette en profil som fx lærer eller embedsmand. Husk at slette profilen, når den ikke længere er relevant. Hvordan agerer du som kommunal medarbejder på de sociale medier? Hav omtanke, vær velfunderet, faglig og husk din tavshedspligt. Vær altid bevidst og tydelig om, hvornår du udtrykker dig som repræsentant for kommunen, og hvornår du er privatperson. Når du færdes og kommunikerer på kommunens platforme er det altid som repræsentant for kommunen. Udtal dig aldrig på en måde, som kan opfattes politisk, injurierende eller racistisk. Hav samme loyalitet over for Lyngby-Taarbæk Kommune, kollegaer, ledere og politikere som i andre kommunale arbejdsopgaver. Kommentér ikke på din arbejdsplads eller Lyngby-Taarbæk Kommunes vegne, medmindre du er officiel talsperson eller har indhentet tilladelse til det. På de sociale medier gælder samme regler som i pressesammenhæng se Retningslinjer for pressearbejder i LTK på LyNET. Vær bevidst om, hvem du er venner med på dine private profiler, tag fx en snak med leder og kollegaer - kan I fx være venner med klienter, må en lærer eller pædagog fx være venner med de børn vedkommende underviser? Vær opmærksom på dine privatlivsindstillinger. Der er flere tilfælde af, at medarbejdere tjekker ind på deres arbejdsplads med åbne profiler og deres kommentarer derved bliver synlige for alle, der besøger den pågældende side læs mere på. www.dr.dk/nyheder/viden/tech/guide-saadan-sikrer-du-dit-privatliv-paa-facebook I tilfælde af krise eller shitstorm (hadekampagne) Du skal straks kontakte Kommunikation i Center for Politik og Strategi, hvis en krise eller shitstorm er ved at opstå. Gå aldrig selv i dialog med en kritisk afsender, før du har snakket med din leder samt eventuelt Kommunikation. Svar skal være venlige og faglige. Husk at tage skærmdumps, hvis du på et tidspunkt har behov for dokumentation. Gode råd og vejledning Du er altid velkommen til at kontakte Kommunikation i Center for Politik og Strategi, hvis du ønsker gode råd og sparring. Side 5 af 7

Punkt nr. 10 - Borgerrettet kommunikation og annoncering Bilag 3 - Side -6 af 7 Støder du på negativ omtale af kommunens ydelser på de sociale medier må du også meget gerne lave et skærmdump eller sende et link til den interne e-mailgruppe Center for Politik og Strategi Kommunikation. Indholdsstrategi for Lyngby-Taarbæk Kommunes profilside på LinkedIn Denne indholdsstrategi sætter rammerne for, hvordan vi strategisk arbejder med LinkedIn i Lyngby-Taarbæk Kommune LinkedIn er et socialt medie, ligesom fx Facebook. Men hvor du på Facebook primært deler personligt indhold, er LinkedIn et professionelt, fagligt netværk og en cv-database - hvor du kan se kompetencer og cv'er, få ny viden, faglige input og vedligeholde kontaktoplysninger på dit faglige netværk. Målgrupperne for Lyngby-Taarbæk Kommunes profilside på LinkedIn er primært: Nuværende og potentielt fremtidige medarbejdere Nuværende og potentielt fremtidige samarbejdspartnere, herunder andre offentlige organisationer og erhvervslivet Målet med Lyngby-Taarbæk Kommunes profilside på LinkedIn er: Rekruttering - branding af Lyngby-Taarbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads (Employer branding) Branding af Lyngby-Taarbæk Kommune som attraktiv en samarbejdspartner for andre offentlige instanser og erhvervslivet. Indholdsstrategi for siden På siden profileres Lyngby-Taarbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads og samarbejdspartner via præsentationstekst og løbende statusopdateringer. For eksempel: Tværgående samarbejder med fx uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv Succesfulde projekter/initiativer/resultater Nye tiltag overfor medarbejdere/ledere Stillingsannoncer, primært leder- og specialiststillinger. Det vurderes i hvert tilfælde, om informationen/stillingen skal på LinkedIn ud fra bl.a. behov, branding, hvor mange andre fx stillinger, der er relevante at lægge på samt nyhedens evne til at genere likes og dermed aktivitet på siden. Statusopdateringer bliver via en speciel LinkedIn-algoritme vist hos de LinkedIn-brugere, som følger kommunens LinkedIn profil - hvis de vælger at like, dele eller kommentere status- Side 6 af 7

Punkt nr. 10 - Borgerrettet kommunikation og annoncering Bilag 3 - Side -7 af 7 opdateringen, spreder statusopdateringerne sig som ringe i vandet i de personlige LinkedInnetværk - jo flere der liker, deler og kommenterer, jo flere ser nyheden, og jo flere modtager kommunens næste update. Forankret i kommunikation, Center for Politik og Strategi Ansvaret for Lyngby-Taarbæk Kommunes profil på LinkedIn ligger i Center for Politik og Strategi. Webmaster Conny Præstkjær Christophersen og kommunikationskonsulent Signe Ortved Krølner er administratorer på profilen. Administratorerne har ansvar for, at der sker en løbende aktivitet på profilen. De står for at opdatere og udvikle LinkedIn-profilen, herunder udvælge og poste nyheder og stillingsannoncer. Profilen spiller tæt sammen med kommunens hjemmeside. Administratorerne samarbejder løbende med kommunens HR- og erhvervskonsulenter om relevante nyheder til siden. PR for LinkedIn-profilen Det er vigtigt, at nuværende medarbejdere og ledere er ambassadører for siden og sidens statusopdateringer, da de, når de liker, deler eller kommenterer statusopdateringer på profilen, deler dem med deres professionelle netværk og øger visningen af updates. Desuden er medarbejderprofiler på LinkedIn med til at brande kommunen som en samarbejdspartner med kvalificerede medarbejdere. Analyse og udvikling LinkedIn har forskellige gratis analyseværktøjer, der gør, at administratorerne kan se, hvem der følger profilen, hvor mange der får vist vores statusopdaring på deres egen nyhedsside, og hvor mange der fx åbner, liker eller deler opdateringerne. Det gør, at vi kan udvikle, tilpasse og forbedre siden løbende. Side 7 af 7

Punkt nr. 10 - Borgerrettet kommunikation og annoncering Bilag 4 - Side -1 af 2 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Politik og Strategi Kommunikation Journalnr. : Dato... : 23.10.2015 Skrevet af : SIK /45973486 N O T A T om Den kommunale annonce i Det Grønne Område Den kommunale annonce har hidtil været bragt i DGOs weekendudgave én gang om måneden, 11 måneder om året (undtagen juli). Annoncen har primært været benyttet til tre formål: 1. Information og branding 2. Budskaber som har en bred målgruppe fx landsdækkende kampagner, arrangementer, sundhedstilbud og andre kommunale tilbud, arrangementskalender for biblioteket og Sophienholm og information til foreninger. 3. Budskaber til borgere, som ikke er digitale. Der er ikke foretaget en decideret måling på annoncens læserprofil, antal læsere og effekt, men i forbindelse med aktiviteter, arrangementer og borgermøder er der flere, især fra den ældre målgruppe, der fortæller, at de kender til arrangementet efter at have læst annoncen i DGO. De lovpligtige offentliggørelser af høringer og afgørelser bliver bragt på hjemmesiden. Økonomi Den kommunale annonce er pt. på mellem 1-3 sider alt efter mængden af indhold. I 2014 var udgifterne til annoncen på 229.321 kr. eksklusiv moms, i 2013 på 262.833 kr. I forbindelse med hjemfaldsmidler blev det besluttet at skære 0,05 mio. kr. i det årlige annoncebudget dvs. til 179.321 kr. årligt (for i stedet at investere 0,5 mio. kr. til opsætning af infostandere). I forbindelse med Budget 2016-19 er det blevet besluttet at skære yderligere 100.000 kr. i annoncebudgettet. Det betyder, at annoncebudgettet fra 2016 årligt er på 79.321 kr. Hvilket svarer til lidt under 10 halvsides annoncer årligt. Annoncen fremover Den markante reducering af annoncen betyder, at der skal etableres nyt grafisk design og principper for hvad, der bringes i annoncen: Side 1 af 2

Punkt nr. 10 - Borgerrettet kommunikation og annoncering Bilag 4 - Side -2 af 2 1. I forbindelse med hver sag skal det nøjere vurderes, om annoncen er den rette kommunikationskanal i forhold til målgruppe og budskab, eller om målet nås bedre eller lige så godt via andre kanaler. 2. Primært korte annoncehenvisninger til yderligere omtale på hjemmesiden. 3. Længere annoncer er kun relevante, hvis målgruppen vurderes ikke at være digital. 4. Ekstraordinære informationer om fx valg eller budgethøringer. 5. Tilpasning af det grafiske design. Side 2 af 2

LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse KOMMUNE 2015 Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Økonomi og Personale Personalejura og Arbejdsmiljø Dato... : 02.10.2015 N O T A T til brug i forbindelse med Ligestillingsredegørelse 2015 Lyngby-Taarbæk Kommunes vision for arbejdet med ligestilling er, at kommunen får en mangfoldig personalesammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Dette betyder bl.a., at der ønskes en bedre kønsmæssig balance indenfor det, der betegnes som traditionelle mande- og kvindefag. Hvis man ser på kønsfordelingen blandt de ansatte i kommunen generelt, så er 27 % af de ansatte mænd, mens 73 % er kvinder 1. Til sammenligning er kønsfordelingen på landsplan i gennemsnit 24 % mænd og 76 % kvinder i kommunerne. Der er ikke sket nogen nævneværdig ændring af disse tal siden 2009. Umiddelbart viser tallene, at man i Lyngby-Taarbæk Kommune overordnet set er lykkedes med at rette lidt op på det kønsopdelte arbejdsmarked, dog med den tilføjelse, at kønsfordelingen overordnet ikke har ændret sig de seneste 6 år. Et kig på Lyngby-Taarbæk kommunes medarbejdersammensætning på nogle traditionelt kønsdifferentierede områder viser, at medarbejdersammensætningen på disse områder generelt ligger på niveau med landsgennemsnittet eller lidt over (dvs., at det underrepræsenterede køn udgør en større andel af gruppen total). Kvinder - LTK Kvinder - DK Overenskomstområde - fuldtidsstillinger 2015 2013 2011 2009 2015 2013 2011 2009 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 78 % 78 % 77 % 77 % 83 % 83 % 77 % 84 % Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 78 % 77 % 76 % 74 % 78 % 77 % 76 % 79 % Social- og sundhedspersonale, Kl 85 % 83 % 82 % 83 % 92 % 92 % 82 % 94 % Syge- og sundhedspersonale - basis, KL 92 % 91 % 94 % 98 % 95 % 95 % 94 % 98 % Specialarbejdere mv., Kl 12 % 13 % 12 % 8 % 13 % 14 % 12 % 12 % Teknisk Service 10 % 13 % 10 % 12 % 12 % 11 % 10 % 13 % Mænd - LTK Mænd - DK Overenskomstområde - fuldtidsstillinger 2015 2013 2011 2009 2015 2013 2011 2009 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 22 % 22 % 23 % 23 % 17 % 17 % 17 % 16 % Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 22 % 23 % 24 % 26 % 22 % 23 % 23 % 21 % Social- og sundhedspersonale, Kl 15 % 17 % 18 % 17 % 8 % 8 % 7 % 6 % Syge- og sundhedspersonale - basis, KL 8 % 9 % 6 % 2 % 5 % 5 % 5 % 2 % Specialarbejdere mv., Kl 88 % 87 % 88 % 92 % 87 % 86 % 87 % 88 % Teknisk Service 90 % 87 % 90 % 88 % 88 % 89 % 88 % 87 % 1 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Data er trukket på fuldtidsstillinger fordelt på overenskomstområder, april 2015, april 2013, april 2011 og april 2009. Bemærk at institutioner med ekstern administration ikke indgår. Side 1 af 3

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 1 - Side -2 af 3 På de typisk mandsdominerede områder som teknisk service samt specialarbejderområdet er den positive udvikling siden 2009 afløst af et lille fald i kvindernes andel, således at kvindernes andel nu ligger under landsgennemsnittet. Områderne udgør 5,5 % af alle fuldtidsstillinger i kommunen svarende til ca. 208 fuldtidsstillinger. Indenfor omsorgssektoren udgør mændene generelt en større andel af medarbejdergruppen i Lyngby-Taarbæk Kommune end landsgennemsnittet, dog er der sket et mindre fald siden 2009. Kønsfordelingen på dagtilbud, SFO og klubområdet viser, at andelen af fuldtidsstillinger besat med mandlige pædagoger har været rimelig konstant siden 2009 og højere end landsgennemsnittet i hele perioden. I Lyngby-Taarbæk Kommune er godt hver 5. fuldtidsstilling besat med en mand. For pædagogmedhjælperne er andelen af mænd faldet og ligger nu på niveau med landsgennemsnittet. På landsplan har niveauet været nogenlunde stabilt siden 2009. 20,3 % af kommunens fuldtidsstillinger findes på området (pædagoger 13,4 % og pædagogmedhjælpere 6,9 %) svarende til i alt ca. 781 fuldtidsstillinger. På social- og sundhedsområdet udgør mændene en relativ større andel i Lyngby-Taarbæk Kommune set i forhold til landsgennemsnittet. Social- og sundhedspersonalet dækker i kommunen 880 fuldtidsstillinger (22,9 % af kommunens fuldtidsstillinger). Set i dette lys er det særligt positiv, at 15 % af fuldtidsstillingerne er besat af mænd. Til sammenligning er det i gennemsnit 8 % på landsplan. Dog viser tallene også, at mændenes andel er faldet en smule de seneste 2 år. Syge- og sundhedspersonalet dækker 234 fuldtidsstillinger (6,1 % af kommunens ansatte), og her er andelen af fuldtidsstillinger besat af mænd 8 %. Efter en stigning i perioden 2009-2013, så er andelen i 2015 nogenlunde på niveau med 2013. Lønniveau kr./md. Overenskomstområde Gns. Mænd Kvinder Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 33.905 34.230 33.818 Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 24.891 23.778 25.247 Social- og sundhedspersonale, KL 29.317 28.790 29.413 Syge- og sundhedspersonale - basis, KL 37.137 36.780 37.158 Specialarbejdere mv., KL 36.196 36.468 34.278 Teknisk Service 30.839 30.867 30.588 Hvis der ses på lønniveauet på de udvalgte områder som helhed, så skiller pædagogområdet sig ud, idet det på de andre området, er det dominerende køn, der har den højeste gennemsnitsløn 2. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at antallet af mænd indenfor gruppen af syge- og sundhedspersonale (18 fuldtidsstilliner), antallet af kvinder indenfor specialarbejdere mv. (8 2 KRL. I lønniveauet er indeholdt grundløn, centrale og lokale tillæg, genetillæg, særlig feriegodtgørelse samt pensionsbidrag/beregnet pensionsbidrag for tjenestemænd. Data er trukket på fuldtidsstillinger (inkl. overenskomstansatte, tjenestemænd, elever og fleksjob, ekskl. ekstraordinært ansatte) fordelt på overenskomstområder, april 2015. Side 2 af 3

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 1 - Side -3 af 3 fuldtidsstillinger) samt teknisk service (12 fuldtidsstillinger) er lavt, hvilket betyder, at der er en forholdsvis større risiko for forvridning af gennemsnitslønnen herunder lokale løndele. Endvidere er de lokale løndele på områderne overvejende reguleret af lokale forhåndsaftaler. Det betyder, at en række lokale løndele tildeles ud fra objektive kriterier, f.eks. anciennitet og relevant uddannelse. Indenfor teknisk Service kan det f.eks. være et svendebrev og håndsværksmæssig erfaring. På pædagogmedhjælperområdet er mændenes gennemsnitsløn lavere end kvindernes. En højere gennemsnitsalder blandt de kvindelige pædagogmedhjælpere indikerer, at forskellen kan forklares ved erfaring/anciennitet. Gennemsnitsalderen for kvinder er ca. 10 år højere 3. Hvis vi ser på gennemsnitslønnen for pædagoger, så er gennemsnitslønnen for en mandlig pædagog i Lyngby-Taarbæk Kommune lidt højere end for en kvindelig pædagog. Det er ikke nogen nævneværdig forskel på kønnenes gennemsnitsalder, hvilket indikerer, at forskellen ikke kan forklares ved erfaring/anciennitet 4. Forskning om mænd i omsorgsarbejde viser, at mænd har en tilbøjelighed til at specialisere sig samt søge mod lederstillinger, og at der derfor vil være en tendens til intern kønsopdeling på området 5. Der er da også en stor del af de mandlige pædagoger, der arbejder på skolefritids- og klubområdet (med de større børn), hvor der bl.a. udbetales arbejdstidstillæg. Samme mønster ses på kønsfordelingen blandt kommunens ledere med en pædagogisk baggrund. I Lyngby-Taarbæk Kommune er 29 % af den samlede gruppe af ansatte med en eller anden grad af ledelsesbeføjelser mænd. Mændene er således svagt overrepræsenteret set ift. kønsfordelingen i kommunen, hvor de udgør 27 %. Hvis man ser på kommunerne generelt, så er 35 % af den samlede gruppe ansatte med ledelsesbeføjelser mænd, mens de kun udgør 24 %, når man ser på den generelle kønsfordeling. Lyngby-Taarbæk Kommune har således en bedre kønsmæssig balance i lederkredsen end en dansk gennemsnitskommune 6. Opsummerende viser tallene, at kønsfordelingen i Lyngby-Taarbæk Kommune enten er på niveau eller bedre end landsgennemsnittet på de udvalgte områder, der traditionelt er kønsdifferentierede. Det samme gælder for gruppen af ansatte med ledelsesbeføjelser. Der er ikke noget, der indikerer, at der er ulige adgang til lønmidler på områderne. Konklusionen er derfor, at der ikke umiddelbart er behov for at iværksætte ekstraordinære indsatser i forbindelse med kommunens ligestillingsarbejde. 3 KRL. Gennemsnitsalderen er 27 år for mændene og 36 år for kvinderne. Data er trukket på overenskomstområde Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter, april 2015. 4 KRL. Gennemsnitsalderen er 41 år for mændene og 44 år for kvinderne. Data er trukket på overenskomstområde Pæd. pers., daginst./klub/skolefr., april 2015. 5. Nielsen, Steen Baagøe (red.), Nordiske mænd til omsorgsarbejde, Roskilde Universitet, februar 2011: 55 og Mænd i omsorgssektoren, http://forside.kvinfo.dk/tema/maend-i-omsorgssektoren 6 KRL. Data er trukket på ansatte og stillinger, april 2015. Side 3 af 3

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -1 af 16 Lyngby-Taarbaek Kommune

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -2 af 16 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Ligestillingsredegørelsen omfatter udelukkende ligestilling af kvinder og mænd. Formål Formålet med ligestillingsredegørelserne er at gøre status for ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling, både inden for personaleområdet og kerneopgaverne. Ligestillingsredegørelse 2015 på det kommunale og regionale område beskriver perioden 1. november 2013 til 31. oktober 2015. Opbygning af indberetningsskemaet Indberetningen indeholder i alt 20 spørgsmål, heraf 10 spørgsmål vedrørende personaleområdet og 10 spørgsmål vedrørende regionens kerneydelser (borgerrettede ydelser). Indenfor hvert af de 2 hovedområder er spørgsmålene opdelt i 3 kategorier: Politikker Handlinger Forventede resultater Derudover indeholder indberetningsskemaet et afsnit med tabeller med fakta om kønsfordelingen i kommunen og/eller regionen blandt henholdsvis ledere og personale fordelt på stillingskategorier. Data i disse tabeller er leveret af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Tallene er fra februar 2015, de senest tilgængelige tal, og er opgjort på årsværk. Til sidst i indberetningsskemaet er der afsat plads til, at kommunen og/eller regionen i fritekst mere uddybende kan beskrive arbejdet med ligestilling. Det kan fx være kommunens/regionens egen analyse af de sidste 2 års arbejde, eventuelle barrierer og/eller beskrivelse af, hvad der fremadrettet vil blive arbejdet med. 2

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -3 af 16 Politikker på personaleområdet 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet? Ja Nej 2. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet? Ja, vi har målsætninger Nej, vi har ikke målsætninger Ja, vi har måltal Nej, vi har ikke måltal 2.a. Angiv venligst målsætninger/måltal for ligestilling i forhold til medarbejdernes kønssammensætning: At medarbejdersammensætningen i Lyngby-Taarbæk kommune er mangfoldig og så vidt muligt afspejler det omgivende samfund, hvilket betyder, at der på områder, som traditionelt er kønsopdelte, sikres en bedre kønsmæssig balance, og at medarbejdersammensætningen afspejler befolkningens sammensætning. 2.b. Angiv venligst målsætninger/måltal for ligestilling i forhold til ledernes kønssammensætning: Det tilstræbes, at ledelsen på alle niveauer afspejler den kommunale arbejdsplads og er i kønsmæssig balance 2.c. Angiv venligst målsætninger/måltal for ligestilling i forhold til andre relevante områder end spørgsmål 2.a og 2.b: 3

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -4 af 16 4

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -5 af 16 Handlinger på personaleområdet 3. Har I taget initiativ til at fremme ligestillingen af kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering af personale? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 3.a. Beskriv venligst jeres initiativer til at fremme ligestillingen af kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering af personale: Rekruttering og nedsættelse af ansættelsesudvalg sker bl.a. efter retningslinjerne i Lyngby- Taarbæk kommunes Personalepolitik: "Retningslinjer for ligebehandling" og "Retningslinjer for ansættelsesprocedurer" (se ltk.dk/personalepolitik) 4. Har I taget initiativ til at fremme ligestillingen af kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering til lederstillinger? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 4.a. Beskriv venligst jeres initiativer til at fremme ligestillingen af kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering til lederstillinger: Samme som beskrevet under rekruttering af personale. 5

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -6 af 16 5. Bruger I kønsopdelte data på personaleområdet for at få viden om kønsforskelle i forhold til løn, tillæg, sygefravær og orlovsordninger? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 5.a. Beskriv venligst eksempler på hvordan I bruger kønsopdelte data på personaleområdet: Ved årlig udarbejdelse af "Løn og Personale i tal", som danner baggrund for drøftelse i MEDsystemet. 6. Inddrager I kønsaspektet i forbindelse med bevilling og/eller tildeling af kursus- og uddannelsestilbud? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 7. Inddrager I kønsaspektet i forbindelse med udarbejdelse af interne evalueringer og medarbejderundersøgelser? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 6

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -7 af 16 8. Formidler I information om ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet, fx på møder, i nyhedsbreve, på intranet eller lignende? Det kan omhandle fordeling af mænds og kvinders brug af barselsorlov, oplevelse af sammenhængen mellem fritids- og arbejdsliv i kommunen m.m. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 7

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -8 af 16 Fakta på personaleområdet 9. Antal mænd og kvinder fordelt på stillingskategorier Ledere K (årsværk) M (årsværk) Total K (pct.) M (pct.) K (pct.) alle M (pct.) alle Topchefer 2 2 4 50 50 27 73 Chefer 14 17 31 45 55 46 54 Ledere 144,39 47,77 192,16 75 25 69 31 I alt 160,39 66,77 227,16 71 29 65 35 Note: Data er trukket (februar 2015) fra Kommunernes og regionernes løndatakontor. Note: I tabellen over ledere skal kolonne 6 og 7 (angivet alle ), forstås som fordelingen af hhv. mænd og kvinder for alle kommuner.. Ansatte K (årsværk) M (årsværk) Total K (pct.) M (pct.) Akademikere 108,31 54,83 163,14 66 34 Lærere m.fl. 390,35 204,86 595,21 66 34 Kontor/EDB 214,76 77,29 292,05 74 26 Pædagoger 685,19 216,9 902,09 76 24 Sundhedspersonale 26,68 2,11 28,78 93 7 SOSU/plejepersonale 1225,11 210,6 1435,71 85 15 Øvrige 168,56 285,23 453,79 37 63 I alt 2818,95 1051,82 3870,77 73 27 Note: Data er trukket (februar 2015) fra Kommunernes og regionernes løndatakontor. 8

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -9 af 16 Forventede resultater på personaleområdet 10. Hvilke resultater forventer I af jeres arbejde med ligestilling på personaleområdet? Sæt op til tre krydser ved de primære forventede resultater. Flere talenter i spil Mere kvalitet i opgaveløsningen Bedre arbejdsmiljø Øget innovation Større effektivitet kommunen Et bredere rekrutteringsgrundlag Mere ligestilling Andet (angiv venligst hvad) Ingen resultater 9

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -10 af 16 Politikker for ligestilling i kerneydelser (borgerrettede ydelser) 11. Har I en politik og/eller målsætninger for ligestilling af kvinder og mænd på nogle af de følgende områder? Sæt gerne flere kryds. Politik Målsætninger Hverken politik eller målsætninger Beskæftigelse og integration Børn og unge Uddannelse, herunder folkeskole Kultur, fritid og turisme Social Ældreområdet Teknik og miljø Administration og digitalisering 10

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -11 af 16 Handlinger for ligestilling i kerneydelser 12. Medtænker I kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende? På den måde kan det identificeres, om særlige forhold gør sig gældende for henholdsvis kvinder og mænd, drenge og piger. Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 12.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I medtænker kønsaspektet i forbindelse med analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser eller lignende. I Center for Arbejdsmarked sker udvikling af tilbud med afsæt i målgruppen, hvor køn kan være et parameter på lige fod med andre parametre som uddannelse, helbreds- eller misbrugsproblemer mv. I Center for Sundhed og Omsorg har en faldanalyse haft særskilt fokus på kønsopdelingen, hvilket efterfølgende dannede baggrund for udarbejdelse af en særlig handleplan for kvinder. 13. Medtager I overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i jeres vurdering af kommunikationsmaterialer, fx kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer, så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 11

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -12 af 16 13.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I medtænker kønsaspektet i forbindelse med udarbejdelse af kommunikationsmaterialer. I alle stillingsopslag i Lyngby-Taarbæk fremgår flg. tekst: "Lyngby-Taarbæk kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalifi-cerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund". I Center for Arbejdsmarked kan tilbud være målrettet en bestemt gruppe f.eks. kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Dette vil have indflydelse på, hvilke emner der bliver nævnt i f.eks. en pjece - fokus på familie, børn, ægtefælle mv. I Center for Sundhed og Omsorg vil målrettede tilbud til f.eks. mænd også fremgå af informationsmaterialet. Der har på ældreområdet været etableret særlige aktivitetstilbud til hjemmeboende, ældre mænd samt arbejdet målrettet på områdecentrene med tilbud til mænd som f.eks. billard, madgrupper mv. 14. Medtager I overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering), når der fordeles midler til aktiviteter i jeres kommune, fx i forbindelse med fordeling af tilskud og udmøntning af puljer? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 15. Medtager I overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) på andre områder end de nævnte i spørgsmål 12-14? Ja Nej 16. Gives medarbejdere og ledere indsigt i og viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser, fx ved at have nedskrevne procedurer og værktøjer eller ved at tilbyde temadage og kurser herom? Ja Nej 12

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -13 af 16 Kønssammensætning i råd, nævn og udvalg 17. Anfør råd, nævn og udvalg i henhold til ligestillingslovens paragraf 10a, stk. 1 nedsat i perioden 1. september 2013 til 31. august 2015. Navn Antal kvinder Antal mænd Ønsker du at anføre flere råd, nævn eller udvalg? Ja Nej 18. Har kommunalbestyrelsen besluttet at lade pladser være ubesatte i råd, nævn og udvalg i perioden 1. september 2013 til 31. august 2015 i henhold til ligestillingslovens paragraf 10a, stk. 3? Ja Nej 13

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -14 af 16 14

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -15 af 16 Forventede resultater i forhold til kerneydelser 19. Hvilke resultater forventer I af arbejdet med ligestillingsvurdering af initiativer i forhold til jeres kerneydelser? Sæt op til tre kryds ved de primære forventede resultater. Mere målrettede og borgernære kerneydelser Større brugertilfredshed Højere oplevet kvalitet i kerneydelserne Øget innovation Øget effektivitet Et bedre oplyst beslutningsgrundlag Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne Andet Ingen resultater 15

Punkt nr. 11 - Ligestillingsredegørelse 2015 Bilag 2 - Side -16 af 16 Afslutning 20. Det er her muligt at tilføje en afsluttende fritekst på op til 5000 tegn. Ligestillingsredegørelsen er indberettet af Lyngby-Taarbaek Kommune 16

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 1 - Side -1 af 5

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 1 - Side -2 af 5

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 1 - Side -3 af 5

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 1 - Side -4 af 5

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 1 - Side -5 af 5

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 2 - Side -1 af 8

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 2 - Side -2 af 8

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 2 - Side -3 af 8

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 2 - Side -4 af 8

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 2 - Side -5 af 8

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 2 - Side -6 af 8

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 2 - Side -7 af 8

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 2 - Side -8 af 8

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 3 - Side -1 af 1

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 4 - Side -1 af 2

Punkt nr. 12 - Baadfarten Bilag 4 - Side -2 af 2

Punkt nr. 14 - Takster 2016 for dag- og botilbud på det specialiserede socialområde Bilag 1 - Side -1 af 1 Takster 2016 for dag- og botilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune A B Antal pladser Dagstakst Dagstakst 5.10.2015 Tilbud under KKR-aftale Slotsvænget botilbud 108 32 2.374 2.381 Slotsvænget Støttepakke 85 7 821 823 Slotsvænget Flyverteam 103 9 295 296 Chr. X's Allé botilbud 108 50 2.645 2.653 Kvindekrisecenter 109 12 1.759 1.764 Nettet Danmarksvej bofællesskab 107 10 718 720 Nettet Hjortholmsvej bofællesskab 107 4 1.192 1.196 Tilbud uden for KKR-aftale Caroline Amalie bofællesskab 107 8 687 687 Seniorhuset bofællesskab 107 10 771 771 Åbrinken bofællesskab 107 12 645 645 Magneten Støttecenter 104 50 142 142 Magneten Stadscafé 103 10 456 456 Nettet Hjorten dagtilbud 104 36 241 241 Nettet beskæftigelsestilbud 103 8 103 103 Bostøtte timepris 390 390

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -1 af 41 Til Lyngby-Taarbæk Kommune Dokumenttype Spildevandstillæg Dato Oktober, 2015 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds Jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1. LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN 2014-2018 TILLÆG NR. 1, DYREHAVEGÅRDS JORDER OG TRACÉET LANGS HELSINGØRMOTORVEJEN

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -2 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-1 Revision 3 Dato 14-10-2015 Udarbejdet af THXS, ASBP, MJK Kontrolleret af MJK Godkendt af THXS Beskrivelse Spildevandsplantillæg for Dyrehavegårds Jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen Ref. Dyrehavegård spildevandsplantillæg - SYD

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -3 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-2 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. LOVGRUNDLAG 5 2.1 Miljøbeskyttelsesloven 5 2.2 Vandrammedirektivet og miljømålsloven 6 2.3 Tilslutning af private byggemodninger til Lyngby-Taarbæk Forsynings kloaksystem 6 3. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 7 3.1 Vandplan 7 3.2 Kommuneplan og lokalplaner 7 3.3 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 7 3.4 Vandforsyningsplan 8 3.5 Vandløbsregulativer 9 3.6 Betalingsvedtægt 9 3.7 Klimatilpasningsplan 9 3.8 Samlet vurdering af forholdet til anden planlægning 10 4. STATUS OG PLANLAGTE TILTAG 11 4.1 Opland A 14 4.2 Opland B og C 14 4.3 Opland D 15 4.4 Andre planlagte tiltag 16 4.5 Berørte arealer og erhvervelse af rettigheder 16 5. SPILDEVANDS- OG AFLASTNINGSMÆNGDER 19 5.1 Særbidrag og udledning af spildevand. 20 5.2 Afledning af spildevand til renseanlæg 20 5.2.1 Mølleåværket 20 5.2.2 Lynetten/ BIOFOS 20 6. RECIPIENTER 21 6.1.1 Afledning af regnvand 21 6.1.2 Afledning af spildevand 21 6.2 Mølleåen 22 6.3 Øresund 23 7. TIDS- OG INVESTERINGSPLAN 24 BILAG Bilag 1 Standard Tal til beregning af mængder Bilag 2 Oplandsskema - Plan Bilag 3 Udløbsskema Status og Plan Bilag 4 Renseanlægsskema Bilag 5 Kortbilag over kloakoplande Bilag 6 Notat vedr. nedsivning fra filtrationsledninger

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -4 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-3 1. INDLEDNING Nærværende tillæg til spildevandsplan fastlægger rammerne for hvorledes spildevand og overfladevand fra de kommende erhvervs- og boligområder i Lyngby-Taarbæk Kommune på Dyrehavegårds jorder og i Tracéet langs Helsingørmotorvejen skal håndteres og afledes. De planlagte tiltag for Dyrehavegårds jorder og Traceet langs Helsingørmotorvejen vil indgå sammen med de andre planlagte tiltag, der allerede ligger i den vedtagne spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune. Baggrunden for projektet med byudvikling på Dyrehavegårds jorder og i Tracéet langs Helsingørmotorvejen er nærmere beskrevet i forslag til kommuneplantillæg 14/2013 for Traceet langs Helsingørmotorvejen og det vedtagne kommuneplantillæg 11A/2013, omhandlende Dyrehavegårds Jorder. Nærværende tillæg til spildevandsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune 2014-2018 er udarbejdet på baggrund af disse. Der er tale om to delområder på Dyrehavegårds Jorder, 6.2.93 (A) og 6.2.94 (B), samt 5 delområder i Tracéet, som er nummereret 1.7.92, 1.7.93, 1.7.94 1.7.95 og 5.1.42. Beliggenheden af delområderne fremgår af figur 1. Figur 1 Kommuneplanrammer i forslag til kommuneplantillæg 14/2013 og kommuneplantillæg 10/2013, som håndteres i nærværende spildevandsplantillæg.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -5 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-4 For område 6.2.93 (A) forventes vejadgang fra Rævehøjvej. For område 6.2.94 (B) forventes vejadgang fra Klampenborgvej. Yderligere forventes etableret en cykelsti mellem Rævehøjvej og Klampenborgvej via områderne 6.2.93 (A) og 6.2.94 (B). Yderligere skal det bemærkes, at den kommende letbane har linjeføring igennem Tracéet. Der forventes desuden etableret et antal Letbanestationer i Tracéet. Tillægget er behandlet af Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse d. xx/yy 2015 og har været i offentlig høring i 8 uger fra d. xx/yy 2015. Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse for den offentlige høring som kan læses her (link til whitepaper). Spildevandsplantillægget beskriver hvilke konsekvenser etableringen af de beskrevne byområder har for regn- og spildevandshåndtering fra områderne. Spildevandsplantillægget belyser endvidere de miljømæssige konsekvenser for regn- og spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for Lyngby Taarbæk Forsyning A/S.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -6 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-5 2. LOVGRUNDLAG 2.1 Miljøbeskyttelsesloven Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplaner fremgår af miljøbeskyttelsesloven. Det fremgår bl.a. af lovens formålsparagraf 1, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. 1, stk. 2. Med denne lov tilsigtes særligt: at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer at fremme anvendelse af renere teknologi at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering Af lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af 32, at Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om: eksisterende og planlagte kloakeringsoplande og renseforanstaltninger oplande, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis oplande, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse eksisterende oplande uden for kloakeringsoplande, hvor der sker nedsivning, og planlagte oplande uden for kloakeringsoplande, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg eksisterende oplande uden for kloakeringsoplande, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte oplande uden for kloakeringsoplande, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsoplande efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter stk. 1. Stk. 3. Spildevandsplanen må ikke stride imod kommuneplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 5. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere be-

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -7 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-6 stemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. 2.2 Vandrammedirektivet og miljømålsloven Vandrammedirektivet er et EU-direktiv fra 2000, der blev ratificeret i Danmark i 2003. Direktivets målsætning er at fastlægge rammer for beskyttelse af vandoplande og at opnå en næsten uberørt tilstand. I Danmark er Vandrammedirektivet implementeret i miljømålsloven, hvori der stilles krav om at staten udarbejder vandplaner for hvert vandistrikt i Danmark. Kommunerne skal udarbejde vandhandleplaner for de indsatser, der er krævet i vandplanen. 2.3 Tilslutning af private byggemodninger til Lyngby-Taarbæk Forsynings kloaksystem Miljøstyrelsens gældende vejledning nr. 3 af 2001 Betalingsregler for spildevandsanlæg afsnit 7.3 handler om offentlig overtagelse af privat spildevandsanlæg, især afsnit 7.3.1 vedr. nye byggemodninger, der står: 7.3.1 Nye private spildevandsanlæg Udførelse af private byggemodninger, herunder etablering af private spildevandsanlæg, kræver kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis det ved tilladelsen til etableringen af det private spildevandsanlæg er meningen, at et sådant privat udført kloakanlæg efter udførelsen skal overtages af kommunen, betragtes tilslutning og overtagelse som ét hele. Forinden anlægget udføres, skal der være truffet aftale mellem kommunalbestyrelsen og den, der lader anlægget udføre, om den økonomiske afregning, der skal finde sted ved kommunens overtagelse af anlægget - herunder aftale om tilslutningsbidrag og eventuel godtgørelse for anlæggets værdi. Siden vejlednings udformning i 2001, er kloakkerne i Lyngby-Taarbæk Kommune blevet udskilt i et separat forsyningsselskab; Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. Det er i dag således Lyngby- Taarbæk Forsyning A/S der skal godkende og overtage anlægget. Jævnfør Lyngby-Taarbæk Forsynings betalingsvedtægt 2014 fremgår det vedrørende overtagelse af privat spildevandsanlæg udført som privat at: Udførelse af privat byggemodning kræver forudgående aftale med Forsyningen. Forsyningen kan overtage private spildevandsanlæg udført som privat byggemodning, når Forsyningen og bygherren, forud for anlæggets etablering, aftaler: - at Forsyningen skal overtage anlægget, - de tekniske krav til anlægget, som er en betingelse for, at Forsyningen vil overtage anlægget, - vilkårene for den økonomiske godtgørelse for anlægget og afregningen af tilslutningsbidrag, - at Forsyningen skal godkende spildevandsprojektet, inden projektet gennemføres, og - at Forsyningen skal godkende anlægget efter udførelsen, inden Forsyningen overtager anlægget. Efter overtagelsen af spildevandsanlægget betaler de berørte ejendomme vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -8 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-7 3. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 3.1 Vandplan Miljømålsloven fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Miljømålsloven implementerer EU s Vandrammedirektiv og dele af Habitatdirektivet i den danske lovgivning. På den baggrund er gennemført en statslig vandplanlægning, som bl.a. udmøntes i statslige vandplaner for hovedvandoplande. Lyngby-Taarbæk Kommune er omfattet af vandplan for hovedvandopland 2.3 for Øresund. Lyngby-Taarbæk Kommune har desuden i samarbejde med Lyngby Forsyning A/S udarbejdet den kommunale vandhandleplan 2010-2015, der forventes vedtaget i oktober 2015. Vandhandleplanen tager afsæt i de statslige vandplaner. En gennemførelse af dette tillæg vurderes at være i overensstemmelse med vandplanen. 3.2 Kommuneplan og lokalplaner Kommuneplanen for Lyngby blev vedtaget den 19. december 2013 og offentliggjort den 30. januar 2014. Kommuneplanen er det overordnede grundlag for kommunens udbygning og arealanvendelse, herunder lokalplaner og sektorplaner såsom spildevandsplaner. Spildevandsplanen er afhængig af kommuneplanen i forhold til de elementer i kommuneplanen, som har indvirkning på kloakering og rensning af spildevand. F.eks. placering og omfanget af nybyggeri, byfortætning, omdannelse af erhvervsområder og ændring af arealanvendelsen i forskellige områder samt kommuneplanens fokus på den rekreative anvendelse af de eksisterende grønne områder. Kommuneplanen kan læses her. De to kommuneplantillæg, som er baggrunden for nærværende spildevandsplanstillæg, fastlægger rammerne for etableringen at et nyt byområde i Lyngby-Taarbæk, med blandet erhvervs- og bolig byggeri. Oplandet er i dag ubebyggede arealer. Kommuneplantillæg 14/2013 for tracéet langs Helsingørmotorvejen er endnu under behandling, mens kommuneplantillæg 11A/2013, omhandlende Dyrehavegårds Jorder, er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der er endnu ikke udarbejdet lokalplaner for oplandene. Disse forventes udarbejdet i til vedtagelse medio 2016. 3.3 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Lyngby-Taarbæk Kommune har den 8. oktober 2015 vedtaget Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Indsatsplanen skal sikre beskyttelse af grundvandet, hvor det vurderes sårbart. En central problemstilling er at undersøge og afhjælpe jord- og grundvandsforurening fra de mange potentielle forureningskilder, der er at finde i byområder, fx fra virksomheder, benzinstationer, olietanke, trafik mm. Her har kommunen og Region Hovedstaden centrale roller.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -9 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-8 I samspil med eksisterende lovgivning sikrer indsatsplanen endvidere, at nye forureninger forebygges, gennem målrettede tilsyn på virksomheder, og sikring af at byudvikling og etablering af nye anlæg sker i henhold til retningslinjer, som ikke forringer grundvandsressourcen. Borgerne inddrages ved kampagner mod brug af grundvandstruende stoffer, som fx pesticider i haverne. Herudover har planen fokus på nedbringelse af forbruget af vejsalt i kommunen, da salt indholdet i indvindingsboringerne ser ud til at stige. Indsatsplanen har bl.a. indvirkning på spildevandsplanen i form af fastlæggelse af hvor meget vand, der bør og kan nedsives. Den vedtagne indsatsplan kan ses her. Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Lyngby-Taarbæk Kommune har indvirkning på spildevandsplanens bestemmelse for maksimalt tilladeligt befæstede arealer, hvilket har indflydelse på grundvandsdannelsen, og for beskyttelse af grundvandet mod forurenende stoffer. De fire nye områder i nærværende tillæg er alle beliggende i OSD område (område med særlige drikkevandsinteresser), og det er således statens og Lyngby-Taarbæk Kommunes interesse at grundvandet i områderne sikres bedst muligt ved etableringen af de nye områder. Regnvandshåndteringen udlægges derfor i vides muligt omfang ved at nedsive afledt regnvand lokalt ved brug af BAT (Best Available Technnology), som i dette tilfælde forventes at være lokal anvendelse af regnvandet. I forbindelse med nedsivning af regnvand, skal der i området være ekstra opmærksomhed på nedsivning af salt vej om vinteren, i forbindelse med glatførebekæmpelse. Lyngby-Taarbæk Kommune vil som en indsats i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse udarbejde en handleplan for anvendelse af glatførebekæmpelsesmidler med henblik på at nedbringe risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Indtil en samlet vurdering er på plads, vil det være kommunens udgangspunkt, at der i nye tilladelser stilles krav om, at der anvendes et alternativ til stensalt (natriumklorid), hvor regnvandet nedsives. Der kan være situationer, hvor stensalt kan være det mest hensigtsmæssige middel at anvende. Der skal i de situationer foretages en konkret vurdering af påvirkningen af grundvandet og eventuelle recipienter. Det skal i denne vurdering sikres, at baggrundsværdien for klorid i grundvandet ikke stiger. 3.4 Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan 1995-2010 for Lyngby-Taarbæk Kommune omhandler det fortløbende arbejde med at sikre vandforsyning og beskyttelse af grundvandsressourcen, ligesom den opridser målsætninger for arbejdet. Planen er under revision. Dette spildevandstillæg og projekter, der udføres på baggrund af dette tillæg og spildevandsplan 2014-2018, skal gennemføres i respekt for vandforsyningsplanen. Tillæg 1-2015 til vandforsyningsplan 1995-2010 som beskriver vandforsyningsforhold for Dyrehavegårds Jorde samt Traceet langs Helsingørmotorvejen er under udarbejdelse. Tillægget forventes endeligt i december 2015.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -10 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-9 3.5 Vandløbsregulativer Vandløbsregulativet for Mølleåen er det eneste vandløbsregulativ i Lyngby-Taarbæk Kommune, der er relevant for spildevandstillægget. Projekter udført på baggrund af dette spildevandstillæg skal være i overensstemmelse med regulativet. Et nyt regulativ er ved at blive udarbejdet. 3.6 Betalingsvedtægt Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har udarbejdet betalings-vedtægten i henhold til betalingslovens regler, jf. lovens 3, stk. 2. Betalingsvedtægten er endvidere udarbejdet i henhold til bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, spildevandsbekendtgørelsen, vandsektorloven og øvrig relevant lovgivning på spildevandsoplandet. Vedtægten er godkendt af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Betalingsvedtægten er gældende for de ejendomme, der i henhold til Lyngby-Taarbæk Kommunes spildevandsplan er eller bliver tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg, eller på anden måde er tilknyttet Forsyningens spildevandsanlæg, jf. kapitel 3 og 4 i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Betalingsvedtægten gælder ligeledes for eksisterende og kommende spildevandsanlæg som i henhold til kommunens spildevandsplan leverer spildevand til Forsyningens spildevandsanlæg, samt boliger eller erhvervsvirksomheder uden for Forsyningens forsyningsoplande, som tilsluttes Forsyningens spildevandsanlæg efter gensidig aftale. Vedtægten omhandler: Kloakforsyningens budget og regnskab Kloakforsynings indtægter Private spildevandsanlæg Aflæsning af målere Betalingsvedtægten vedligeholdes af Forsyningen og kan læses her. 3.7 Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. maj 2014, jf. Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplanen tager udgangspunkt i IPCC s A2 scenarie, der beskriver udviklingen i udslip af drivhusgasser og partikler de næste 100 år. Lyngby-Taarbæk Kommuns har vedtaget følgende retningslinjer for klimatilpasning i kommuneplanen: 1. Klimatilpasning skal indarbejdes i den fysiske planlægning i hele kommunen med særlig fokus på de områder, der er udpeget i risikokortlægningen i klimatilpasningsplanen. 2. Regnvandet skal ses som en ressource, der så vidt muligt skal indgå i det naturlige kredsløb frem for bortledning i fælles kloak. 3. Ved planlægningen af nye byområder skal der udarbejdes en plan for nyttiggørelse og håndtering af regnvand. 4. Ved nybyggeri og tilbygning skal der indtænkes lokal afledning af regnvand. 5. Ved større klimatilpasningsprojekter skal integration af klimatilpasning for tilstødende arealer overvejes. 6. Nybyggeri og tilbygning skal enten placeres i et niveau ift. terræn, sådan at de undgår oversvømmelser eller indrettes sådan, at vandet holdes ude.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -11 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-10 7. Kulturmæssige værdier skal så vidt muligt sikres mod oversvømmelser. 8. Regnvandet skal i skybrudssituationer ledes hen hvor det gør mindst skade ud fra en afvejning af risiko og omkostninger. 9. Grønne friarealer og vandområder kan udpeges som oversvømmelsesområder ved ekstrem regn. 10. Klimatilpasning må gerne være synlig og skal i så fald have en æstetisk udformning, som understøtter stedets by- eller naturmæssige sammenhæng. 11. Klimatilpasning bør understøtte rekreative værdier samt kommunens blå og grønne struktur. 12. I forbindelse med klimatilpasning skal følgende virkemidler overvejes anvendt: A. Afvanding ved afstrømning på overfladen B. Nedsivning til grundvandet gennem grønne arealer, vådområder, kanaler, permeable belægninger, faskiner og beplantninger C. Etablering af bassiner og lignende til forsinkelse af regnvandet D. Etablering af skybrudsveje E. Etablering af grønne tage F. Krav om minimum sokkelhøjde G. Terrænregulering For mere information om klimatilpasningsplanen se her. Klimatilpasningsplanens har som sådan ikke nogen direkte indvirkning på spildevandsplantillægget. Dog anvendes målsætningerne i klimatilpasningsplanen til at udforme en forsyningsløsning for håndtering af regnvandet. 3.8 Samlet vurdering af forholdet til anden planlægning Spildevandsplantillægget er i høj grad defineret af den anden planlægning, der har indflydelse på Dyrehavegårds jorder og Traceet langs Helsingørmotorvejen. Især har vandplaner, indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse samt kommuneplanen direkte indvirkning på udformningen af løsningen, og har dannet grundlaget for hvorledes tillægget er udformet.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -12 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-11 4. STATUS OG PLANLAGTE TILTAG Dyrehavegårds jorder og traceet er i dag ubebyggede. En del af Dyrehavegårds jorder er bortforpagtet og anvendes som landbrug med afgræsningsarealer mv. Traceet mellem DTU området og Helsingørmotorvejen er ubebygget Spildevandsplantillægget fastsætter rammerne for i alt fire oplande, benævnt opland A, B, C og D, jf. Figur 3. Disse oplande er afgrænset på baggrund af kommuneplantillæggene 14/2013 og 11A/2013, der som nævnt fastlægger rammerne for nye områder til blandede formål, som fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1 Skøn over anvendelse og forbrug for udbygning på Dyrehavegårds jorder og tracéet langs den vestlige side af motorvejen, jf., kommuneplantillæg 11A/2013 og 14/2013. Opland Etagemeter [m 2 ] Anvendelse [-] Anvendelse af etagemeter [m 2 ] 6.2.93 (A) 75.000 50 % kontor 37.500 6.2.94 (B) 33.000 50 % laboratorier 37.500 35.000 P-hus 35.000 80-100 % Bolig, evt. rækkehusbebyggelse 26.400-33.000 20-0 % Erhverv 0-6.600 5.1.42 (D) 0 Rampe, rideanlæg, fritidsformål, bassin 1.7.95 (D) 90.000 60-100 % Etagebolig 54.000-90.000 40-0 % Erhverv 36.000-0 20.000 P-hus 20.000 1.7.94 (D) 40.000 Kontorhotel/laboratorier 40.000 10.000 P-hus 0 1.7.93 (D) 35.000 Etagebolig/kollegie 35.000 1.7.92 (C) 20.000 5.000 P-hus 5.000 Pladskrævende detailhandel, incl. lagerhal 20.000 5.000 P-hus 5.000 Foruden ovennævnte 4 oplande forventes det, at der etableres 4-5 letbanestationer i tracéet langs Helsingør Motorvejen (maksimalt 5 stationer). De fire oplande (A, B, C og D) udlægges med nærværende spildevandsplantillæg som separatkloakerede oplande. Placering af kloakkerne på figurerne er vejledende, men placeres inden for de nævnte matrikler. Lyngby-Taarbæk Forsyning etablerer separate kloakledninger for regnvand og for spildevand. Der vil dog være mulighed for at udtræde af kloakforsyningen for overfladevand, ved etablering af lokal afledning af regnvandet på lokal grund (LAR) for opland A, B og C, mens opland D udlægges med afledning til eksisterende system såfremt der ikke kan etableres LAR løsninger uden nedsivning af regnvand. Kloakering af de 4 oplande fremgår af nedenstående Figur 3 og er efterfølgende beskrevet.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -13 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-12 Figur 2 Oversigt over planlagte kloakoplande og eksisterende kloakledninger samt berørte udløb

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -14 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-13 Figur 3 Planlagte tiltag til de fire oplande A, B, C og D og eksisterende udløb. Placering af kloakledninger er vejledende. Befæstede arealer, oplandsstørrelser mv. fremgår af Tabel 2.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -15 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-14 Tabel 2 Oplandsstørrelser og befæstelsesgrader Opland Areal Bef. Grad Red. areal Tilknyttet udløb for regnvand [ha] [-] [ha] [-] Opland A 16,5 0,1 1,65 Nedsives Opland B 10,6 0,5 5,30 Nedsives med overløb til Ly R30 Opland C 10,2 0,3 4,14 Nedsives med overløb til Ly R30 Opland D 8,8 0,5 4,40 Lu R7 Område A, B og C er alle beliggende i et OSD område, der er sårbart overfor saltpåvirkning af grundvandet. I forbindelse med nedsivning af regnvand, skal der derfor være ekstra opmærksomhed på nedsivning af salt vej om vinteren, i forbindelse med glatførebekæmpelse. Lyngby-Taarbæk Kommune vil som en indsats i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse udarbejde en handleplan for anvendelse af glatførebekæmpelsesmidler med henblik på at nedbringe risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Indtil en samlet vurdering er på plads, vil det være kommunens udgangspunkt, at der i nye tilladelser stilles krav om, at der anvendes et alternativ til stensalt (natriumklorid), hvor regnvandet nedsives. Der kan være situationer, hvor stensalt kan være det mest hensigtsmæssige middel at anvende. Der skal i de situationer foretages en konkret vurdering af påvirkningen af grundvandet og eventuelle recipienter. Det skal i denne vurdering sikres, at baggrundsværdien for klorid i grundvandet ikke stiger. Der er i nærværende tillæg taget udgangspunkt i at der ikke vil ske en påvirkning af grundvandsressourcen, grundet anvendelsen af salt til vinterglatførebekæmpelse. Herudover tillades det ikke at der afledes vand fra tage med zink eller kobber overflader, såfremt dette ikke renses inden tilledningen til nedsivningsanlæg. 4.1 Opland A Oplandet forventes bebygget med Novozymes nye Campus opland. Oplandet udlægges med almindeligt separatsystem med en afløbskoefficient φ=0,1 der ikke må overskrides. Der føres spildevandsstik til oplandet fra det eksisterende spildevandssystem nord for oplandet til opland A. Det planlægges at føre ledningen hen over en privat grund.. Regnvand, som afledes i overensstemmelse med afvandingsretten, kan håndteres ved etablering af et nedsivningsbassin nordøst for oplandet. Nedsivningsbassinet skal kunne rumme 2.600 m 3 vand, og ventes at skulle udlægges over ca. 2600 m 2, alt afhængig af bassinets dybde. Bassinet etableres som et tørt bassin med filtermuld beplantet med lave græsser, således at regnvand fra bebyggelse mv. renses, inden det nedsives. 4.2 Opland B og C Opland B forventes bebygget med rækkehuse og erhverv. Oplandet udlægges delvis med filtrationssystem, delvis med almindeligt separatsystem, med en afløbskoefficient φ=0,5 der ikke må overskrides.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -16 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-15 Oplandet forsynes med spildevandsstik fra den eksisterende spildevandsledning i Klampenborgvej. Den eksisterende ledning opdimensioneres eventuelt. Der forventes etableret et nedsivningsbassin i opland B. Nedsivningsbassinet skal kunne rumme 2.700 m 3 regnvand, og ventes at skulle udlægges over ca. 2700 m 2, alt afhængig af bassinets dybde. Opland C forventes bebygget med en blanding af pladskrævende detailhandel med stor lagerkapacitet. Oplandet udlægges med almindeligt separatsystem med en afløbskoefficient φ=0,3 der ikke må overskrides. Oplandet forsynes med spildevandsstik fra Lundtoftegårdsvej, hvor den eksisterende fælleskloak opdimensioneres hvis nødvendigt. Ledningen ligger hen over en privat grund. Der forventes etableret et nedsivningsbassin i opland C. Nedsivningsbassinet skal kunne rumme 1.900 m 2 regnvand, og ventes at skulle udlægges over ca. 1900 m 2, alt afhængig af bassinets dybde. Spildevandsudledningen fra de to oplande fortsætter i en eksisterende fælles kloakledning, der kan aflaste til Mølleåen ved forsinkelsesbassinet Stades Krog. Stades Krog aflaster ca. 104.000 m 3 /år, under regn fordelt på 18 aflastninger/år. I den sammenhæng vurderes det, at der fra de nye oplande B og C vil tilledes ca. 1300 m 3 vand under aflastning/år til Mølleåen. Det vurderes at nedsivningsevnen i opland B og C er forholdsvis god. Forsyningsbassiner vil anlægges som nedsivningsbassiner med nødoverløb, der kan aflede med 10 l/s fra hvert bassin til Ermelundsledningen, der har udløb i Gentofte Kommune via udløb Ly R30. Nedsivningsbassinerne etableres begge som et tørt bassin med filtermuld beplantet med lave græsser, således at regnvand fra bebyggelse mv. renses, inden det nedsives. Regnvand fra de to oplande har nødoverløb til Ermelundsledningen med forbindelse til Gentofte Kommunes kloaksystem, som afleder til Biofos (Renseanlæg Lynetten). På sigt skal det undersøges, om vandet herfra kan ledes til Fæstningskanalen, som i skrivende stund er på planlægningsniveau. 4.3 Opland D Opland D forventes bebygget med blandet bolig og erhverv.. Oplandet udlægges med almindeligt separatsystem med en afløbskoefficient φ=0,5 der ikke må overskrides. Spildevandstilslutningen i oplandet sker til det eksisterende spildevandssystem beliggende i den vestlige side af Lundtoftegårdsvej. Nye spildevandsstikledninger føres på tværs under Lundtoftegårdsvej i takt med byudviklingen i oplandet. Den eksisterende spildevandsledning langs vestsiden af Lundtoftegårdsvej bliver i samme takt opdimensioneret, så der er kapacitet til de øgede spildevandsmængder. Spildevandsledningen har direkte forbindelse til den afskærende kloakledning, der afleder til Mølleåværket uden aflastninger undervejs. På grund af tilbagestuvning fra den afskærende ledning, kan forsinkelsesbassinet Arnes Mark med overløbsmulighed dog blive påvirket. I opland D etableres regnvandsbassinet som et vådt forsinkelsesbassin uden nedsivning. Bassinet skal rense og forsinke vandet inden udledning til Mølleåen. Bassinet drosles til en afledning på 10 l/s til eksisterende regnvandskloak til udløb Lu R7. Bassinet skal kunne rumme 600 m 3 regnvand, og ventes at skulle udlægges over ca. 600 m 2, alt afhængig af bassinets dybde, herudover etableres der 1.500 m 3 volumen i filtrationsrørledninger langs traceet. Såfremt Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S skal håndtere regnvandet fra opland D bliver deloplandene i opland D forsynet med en ny regnvands stikledning fra vest i takt med byudviklingen.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -17 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-16 Stikledninger sluttes på den eksisterende filtrationsledning under cykelstien på øst siden af Lundtoftegårdsvej. Dimensionen af filtrationsledningen skal forøges på hele strækningen mod den nordlige del af oplandet, hvor der evt. skal placeres et forsinkelsesbassin for regnvandet. Der skal betales tilslutningsbidrag for regnvandet. Bassinarealet skal udstykkes og ejes af LTK. Bassinet etableres af LTF. Evt. myndighedskrav om saltning skal stilles over for grundejeren inden udledning fra grunden. Opland D er beliggende i et opland, der er påvirket af jordforurening, og der etableres ikke nedsivningsbassin, som det er planlagt i de tre øvrige oplande. Den eksisterende filtrationsledning i opland D opdimensioneres til en Ø600 filtrationsledning. Hvor opland D er påvirket af jordforurening fra Hempelgrunden vest for opland D etableres ledningen dog som en tæt ledning uden nedsivning. Såfremt det viser sig at der kan nedsives på området uden at eksisterende forureninger spredes, kan der etableres nedsivning fra det planlagte bassin. 4.4 Andre planlagte tiltag For at overholde indsatskravene i vandplanen, har Lyngby-Taarbæk Kommune og Forsyning i fællesskab udarbejdet en plan for at genetablere dele Fæstningskanalen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Genetableringen af Fæstningskanalen vil sammen med de tre projekter: Agervang, Ermelundsbassinet og etableringen af forrensningsbassinet til Stades Krog samlet set stå for en reduktion i belastningen af Mølleåen fra Stades Krog. De planlagte projekter er beskrevet i Spildevandsplan 2014-2018. Aflastningen til Mølleåen via Lu R7, vil på kort sigt øges. Det er i spildevandsplanen planlagt at udløbet fra Lu R7 skal nedlægges, som en del af projektet Bassiner langs Mølleåen. Herudover er aflastningen fra Lu R7 betinget af kapaciteten i den afskærende ledning der løber til Mølleåværket. I takt med at de resterende tiltag i spildevandsplanen for Lyngby-Taarbæk gennemføres, vil aflastning fra Lu R7 formindskes, indtil bygværket nedlægges. Herudover vil de andre planlagte tiltag i spildevandsplanen, som omhandler frasepareringen af afledt regnvand fra fællessystemet indirekte have indflydelse på aflastningen af fællesvand fra overløbsbygværket Lu R7 ved Arnes Mark, idet dette leder vand videre til den afskærende ledning til Mølleåværket, som modtager fællesvand fra stort set al fælleskloak i Lyngby-Taarbæk Kommune. Således må det forventes at projekterne Fæstningskanalen, Agervang, Ermelundsbassinet, Sorgenfrigårdskvarteret, LAR i Virumparken, Virumoplandet og Ålebækken, Ørholm, Hjortekær mv., samlet set stå for en reduktion i belastningen af Mølleåen fra Lu R7. 4.5 Berørte arealer og erhvervelse af rettigheder Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg (miljøbeskyttelseslovens 58, stk. 1). Ved ekspropriationen kan kommunalbestyrelsen erhverve ejendomsret til arealer og endeligt eller midlertidigt pålægge indskrænkninger i ejerens rådighed, eller erhverve ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme (miljøbeskyttelseslovens 58, stk. 3, nr. 1 og 2). Nærværende spildevandsplantillæg kommer i berøring med flere private arealer. Dels skal der etableres bassiner i områder, der i dag ikke er ejet af Lyngby-Taarbæk Forsyning, dels skal der

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -18 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-17 etableres ledninger over private grunde, ligesom der skal opdimensioneres og tilkobles eksisterende kloakledninger på private områder. De matrikler der berøres af nye ledningsanlæg og bassiner fremgår af Tabel 3. Der skal indgås aftale med Lyngby-Taabæk Kommune om placering af bassiner og ledninger på matr. nr 51, 14b, 10hx, 10hv og 50b omkring etablering af bassin til område D, på matriklerne: 11ch, 11ø, 11r, 12aa, 12p, 12 pq, 15a, 15cf og 15dp for bassinet til område A, og for matriklerne: 11a, 11cc, 11ce, 17a, 17g, 7000ca og 8b for bassinerne til område B og C. Endvidere skal der indgås aftale med ejere af matrikel nr. 11 by Kgs. Lyngby By, Lundtofte. og matrikel 11 bk og 11 bp kgs. Lyngby by, Kgs. Lyngby om etablering af henholdsvis ny kloak og opdimensionering af eksisterende kloak på grundene. Tabel 3 Matrikler der kan blive berørt af spildevandsplantillægget. Ejerlavs navn Ejerlavskode Matrikelnr Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 8b Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 17a Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 10as Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 11cd Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 11cc Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 10ar Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 7000ca Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 11a Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 7000az Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 11bp Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 11bk Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 15a Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 205g Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 205h Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 11ce Lundtofte By, Lundtofte 11951 51 Lundtofte By, Lundtofte 11951 11a Lundtofte By, Lundtofte 11951 7000k Lundtofte By, Lundtofte 11951 12a Lundtofte By, Lundtofte 11951 14b Lundtofte By, Lundtofte 11951 14ph Lundtofte By, Lundtofte 11951 10hx Lundtofte By, Lundtofte 11951 10hv Lundtofte By, Lundtofte 11951 50b Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 11ch Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 11ø Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 15cf Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 12pq Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 12aa Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 15dp Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 7000cm

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -19 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-18 Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 206f Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 11r Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 12p Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 206d Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 7000af Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 206e

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -20 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-19 5. SPILDEVANDS- OG AFLASTNINGSMÆNGDER Nedenstående tabel viser de estimerede årlige spildevandsmængder for oplandene. Tabel 4 Oversigt over estimerede spildevandsmængder og antal PE per opland Etagemeter Opland Anvendelse [-] Max forbrug i m³ Antal PE [m 2 ] 6.2.93 (A) 75.000 50 % kontor 10.500 200 50 % laboratorier (Butik m. fødevarer) 15.375 300 35.000 P-hus - 6.2.94 (B) 33.000 80-100 % Bolig, evt. rækkehusbebyggelse 650 34.980 20-0 % Erhverv - 0 5.1.42 (D) 0 Rampe, rideanlæg ), fritidsformål, bassin 200 5 1.7.95 (D) 90.000 60-100 % Bolig (etage) 75.600 1400 40-0 % Erhverv - 0 20.000 P-hus - 0 1.7.94 (D) 40.000 DTU (uni., Scion) (oplyst af DTU Scion) 12.000 220 10.000 P-hus - 1.7.93 (Delvist 35.000 Kampsax (kollegie) (etagebolig) 29.400 550 D + C) 5.000 P-hus - 1.7.92 (C) 20.000 Pladskrævende detailhandel, incl. lagerhal 5.600 5.000 P-hus - 100 Samlet vandforbrug 182.155 3425 Oplands- og udløbsskemaer fremgår af Bilag 4 og 5. Spildevandsmængder og renseanlægsskemaer fremgår af Bilag 6. Sammenlagt vil de kommuneplanlagte aktiviteter for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen medføre en forøgelse i afledning af regnvand til Mølleåen og videre ud i Øresund på ca. 18.500 m 3 vand/år, hvoraf de 17.200 m 3 hidrører fra afledt separat regnvand fra Lu R7, og 1.300 m 3 hidrører en øget aflastning af overløbsvand fra Stades Krog ved udløbet Ly R16. Hertil kommer en merbelasting fra Arnes Mark på 765 m 3 /år. Samlet set vil de 3 nye udledninger, samt de allerede planlagte tiltag for nedbringelse af aflastningerne ved Stades Krog medføre en samlet reduktion i belastningen på ca. 725 kg BI5/år, 420 kg TOT-N/år og 135 kg TOT-P/år, samt en fjernelse af aflastningerne fra overløbsbygværket ved Arnes Mark. Detaljeret opgørelse af belastningerne fremgår af bilag 3.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -21 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-20 5.1 Særbidrag og udledning af spildevand. Udledningen af spildevand til Lyngby-Taarbæk Forsynings kloakledninger skal til enhver tid overholde betalingsvedtægten herfor. Særlig forurenende spildevand fra f.eks. laboratorier skal således renses inden bortledning, eller bortskaffes på anden vis. 5.2 Afledning af spildevand til renseanlæg 5.2.1 Mølleåværket Spildevandet fra oplandene ledes til Mølleåværket. Den samlede belastning er vurderet til 400-600 m 3 /dag, med et maks på 25-30 l/sek. Den øgede tilførsel af spildevand til renseanlægget vil i princippet kunne give anledning til en øget aflastning på omkring 0,1-0,2 % fra renseanlægget. Med en forudsætning om samme forureningsmæssige sammensætning som gældende for den nuværende til tilførsel af spildevand til Mølleåværket, vil den ekstra spildevandsmængde give en belastning svarende til ca. 3000 PE. Mølleåværket udledte i 2014 ca. 112.000 PE, og den gennemsnitlige belastning i 2015 ligger i skrivende stund på ca. 115.000 PE. Mølleåværket har i dag en udledningstilladelse på 125.000 PE, og anlægget er således i stand til at modtage det ekstra spildevand. 5.2.2 Lynetten/ BIOFOS De to bassiner fra område B og C etableres med et nødoverløb på 10 l/s hver til Ermelundsledningen, som leder regnvand til Gentofte Kommune. I Gentofte Kommune overgår ledningen til fælleskloak med afledning til Lynetten Renseanlæg (som udleder til Øresund). Da tilslutningen etableres som nødoverløb forventes denne ikke at få nogen indvirkning på Ermelundsledningen og Lynetten Renseanlæg.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -22 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-21 6. RECIPIENTER En recipient er et vandopland, der modtager regn- eller spildevand fra et afløbssystem eller fra enkelt udledere. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der to store recipientsystemer: Mølleå-systemet, der omfatter Mølleåen, Furesø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø Øresund, som Mølleåen munder ud i. Afledt regnvand fra de planlagte tiltag afvandes dels via nedsivning fra opland A, B og C, dels ved afledning af regnvand fra opland D til Mølleåen. Herudover vil der fra opland B og C afledes spildevand via fælleskloakledningen, der via et overløbsbygværk har tilløb til forsinkelsesbassinet Stades Krog. Fra Stades Krog kan overløbsvand aflastes til Mølleåen via Ly R16. Spildevand fra opland A og D vil løbe til den afskærende ledning mod Nord. I regnvejrssituationer kan der ske tilbagestuvning fra den afskærende kloak. Tillbagestuvningen vil kunne påvirke et forsinkelsesbassin Arnes mark, der aflaster via Lu R7. Bassinet vil forventelig aflaste mere i regnvejrssituationer, grundet en øget spildevandstilstrømning i den afskærende ledning. 6.1.1 Afledning af regnvand Det planlægges at aflede overfladevand til Mølleåen, der således vil modtage en øget mængde overfladevand. For at reducere påvirkningen etableres nye forsinkelsesbassiner, som har til formål at forbedre vandkvaliteten af det vand, der afledes. For Mølleåens vedkommende vil der være tale om en helt ubetydelig forøgelse af vandføringen (< 1 ). Selv fordelt på nogle enkelte hændelser gennem året, vil der ikke ske nogen mærkbar hydraulisk påvirkning. De eventuelt ledsagende indholdsstoffer, vil desuden ligge på niveau med (eller under) de allerede gældende i Mølleåen. Den samlede påvirkning af regnvandsafledningen til henholdsvis Mølleåen og Øresund vurderes at være uden betydning. Planen vurderes samlet set ikke at være i konflikt med vandplanen for hovedvandopland 2.3 for Øresund. 6.1.2 Afledning af spildevand Spildevandet fra de fire nye oplandsområder ledes til Mølleåværket, hvor det giver anledning til en ca. 0,1 % forøgelse i aflastningen fra renseanlægget. Spildevandet fra område A og D ledes direkte nordpå til rensningsanlægget. Overløbsbygværket Lu R7 (Arnes Mark), er koblet til samme spildevandsledning, som leder spildevandet nord mod den afskærende leding. En forøgelse af spildevandsstrømmen, vil formodentlig bevirke at der sker en øget aflastning fra dette overløbsbygværk. Det har i nærværende tillæg ikke været muligt at foretage en hydraulisk beregning af aflastningens størrelse, pga. beregningsmæssige komplikationer. I stedet for er der foretaget en konservativ betragtning på aflastninger fra Lu R7 (Arnes Mark). Overløbet aflaster ca. 15 timer om året. Dette ganges med det dimensionsgivende spildevandsflow fra område A, og D, idet det antages at der under aflastningerne fra Arnes Mark vil forekomme den værst tænkelige spildevandstilledning til kloaksystemet. Dette vil give anledning til en øget årlig aflastning på 765 m 3 /år fordelt på 19 aflastninger, hvilket svarer til en forøgelse på ca. 5 % i forhold til den nuværende aflastning på 15.500 m 3 /år. Dette svarer til en forøgelse af afledt stof til Mølleåen på 8 kg total kvælstof, 2 kg total fosfor og 19 kg organisk stof (BOD).

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -23 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-22 En 5 % ekstra vandtilførsel, repræsenterer en ubetydelige højere tilførsel af organisk stof og næringssalte, idet beregninger viser at aflastningen fra Lu R7 øges fra ca. 15.500 m 3 /år til ca. 16.461 m 3 /år. Det er i Lyngby-Taarbæk Spildevandsplan 2014-2018 planlagt at nedlægge overløbsbygværket ved Arnes Mark. Hertil kommer de planlagte tiltag for fjernelse af regnvand fra fælleskloakkerne i Lyngby-Taarbæk Kommune, som alle vil bidrage til at belastningen af den afskærende ledning til Mølleåværket vil sænkes løbende i spildevandsplanens planperiode. Dette vil medvirke til at overløbene ved Arnes Mark løbende reduceres, indtil overløbsbygværket endeligt lukkes. Spildevandet fra område B og C ledes mod syd til den eksisterende fælleskloak med overløb til forsinkelsesbassinet Stades Krog. Fra Stades Krog kan overløbsvand aflastes til Mølleåen via LyR 16. I forhold til den nuværende aflastning vil der på baggrund af 18 årlige overløbshændelser kunne forventes en øget aflastning på ca. 1 %. En 1 % ekstra vandtilførsel, repræsenterer en ubetydelige højere tilførsel af organisk stof og næringssalte, idet beregninger viser at aflastningen fra Stades Krog øges fra ca. 104.000 m 3 /år til ca. 105.300 m 3 /år. Dette svarer til en forøgelse af afledt stof til Mølleåen på 13 kg total kvælstof, 3 kg total fosfor og 156 kg organisk stof (COD). Denne ændring skal dog ses i lyset af at der i planperioden endvidere etableres en række forbedringer for Stades Krog overløbsbygværket, der svarer til en samlet reduktion i aflastningen til Mølleåen fra Stades Krog. I forhold til Øresund hvortil Mølleåen udmunder og Mølleåværket sender sit rensede spildevand, vil der samlet set fra planen ikke være nogen væsentlig merpåvirkning. Nedenfor er de enkelte recipienter beskrevet. 6.2 Mølleåen Mølleåen er det eneste offentlige vandløb i Lyngby-Taarbæk Kommune, der modtager regnvandsbetingede udledninger. Mølleåen ligger på grænsen mellem Rudersdal, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommune. Alle 3 kommuner fungerer som vandløbsmyndighed for hver deres strækning. Lyngby-Taarbæk Kommune varetager driften af Mølleåen efter aftale med nabokommunerne. Åen har høj kulturhistorisk og rekreativ værdi, såvel som væsentlig økologisk betydning. Der findes ni gamle møller med tilhørende stemmeværker og sluseanlæg, der anvendes til at justere vandstanden i åen. Mølleåen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Desuden er hele Mølleåen fredet, og en del af åen er opstrøms og nedstrøms et Natura 2000-opland. Der er i dag 31 udløb til Mølleåen fra kloaksystemet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Af disse er 13 regnvandsudløb, og 18 er overløb fra fælleskloakerede oplande. Mølleåen har i dag en tilstand af moderat økologisk potentiale.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -24 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-23 6.3 Øresund Øresund har et oplandsareal på ca. 800 km 2 og strækker sig fra nordkysten af Nordsjælland, videre sydpå til Nivå Bugt og oplandet omkring København samt frem til sydspidsen af Amager ved Dragør. Derudover indgår øerne Hesselø og Saltholm. Oplandet dækker større eller mindre oplande i 17 kommuner, og der bor ca. 900.000 indbyggere. I oplandet findes 216 km vandløb og 35 søer større end 5 ha. Oplandets vigtigste kystvande er Kattegat og Øresund. Lyngby-Taarbæk Kommune udleder renset spildevand til Øresund fra Mølleåværket via en udløbsledning, der løber 400 m ud i Øresund og ligger i en dybde på 6 m. Herudover er der udledning af både separat regnvand og af opblandet regn- og spildevand fra fælleskloak fra oplande i Taarbæk. Mølleåen har også udløb til Øresund. Der er i dag 12 udløb til Øresund fra kloaksystemet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Af disse er 1 udledning af renset spildevand fra Mølleåværket, 3 udløb er separate regnvandsudløb, og 8 udløb er overløb fra fælleskloakerede oplande.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -25 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-24 7. TIDS- OG INVESTERINGSPLAN Opland A, B og C kan udlægges henholdsvis som separatkloakerede eller som spildevandskloakerede, såfremt grundejerne selv ønsker at håndtere regnvandet på egen grund. Opland D udlægges som separatkloakeret, idet nedsivning på grunden ikke er muligt (kan der etableres LAR løsninger uden nedsivning er dette dog stadig tilladt). Der er i nærværende tillæg til spildevandsplanen lagt op til at de 4 oplande skal separatkloakeres, dog kan der udtrædes for overfladevand, såfremt dette meldes til Lyngby-Taarbæk Kommune og Forsyning, inden at afløbssystemet for regnvand etableres af forsyningen. For område 6.2.93 (Opland A) forventes lokalplaner samt myndighedstilladelser til byggeriet at ligge klar medio 2016, og første del af byggeriet igangsat medio 2016. Område 6.2.94 (Opland B) forventes udbudt i løbet af 2016. Planerne for området forventes at ligge klar ultimo 2016/primo 2017. Det nye kommuneplantillæg for Tracéet (Opland D) forventes i høring sommeren 2015 og området forventes udbudt i perioden 2015 til 2018. For en del af område 1.7.92 (Opland D) forventes planerne for området at ligge klar primo 2016. For område 1.7.94 (Opland C) forventes lokalplanerne samt myndighedstilladelser at ligge klar medio 2016. Tabel 5 Anlægsoverslag og forventet tilslutningsbidrag for de 4 oplande, såfremt der etableres både spildevand- og separatkloak, henholdsvis kun spildevandskloak af Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. Priser er ekskl. moms. Opland Anlægsestimat [mio. kr.] Regnvandskloak Spildevandskloak Sum Tilslutningsbidrag [mio. kr.] Anlægsestimat [mio. kr.] Tilslutningsbidrag [mio. kr.] Anlægsestimat [mio. kr.] Tilslutningsbidrag [mio. kr.] A 3,3 3,7 3,6 5,6 6,9 9,3 B 3,0 2,4 0,4 3,6 3,4 6,0 C 6,5 2,3 3,0 3,4 9,5 5,7 D 7,8 2,0 0,7 3,0 8,5 5,0 Sum 20,6 10,4 7,7 15,6 28,3 26,0 Anlægsoverslaget er foretaget på overordnet niveau og behæftet med en hvis usikkerhed, nedsivningsevnen i området er estimeret til 7 x 10-7 m/s, og en nærmere kortlægning af denne er nødvendigt for at kunne fastlægge en mere detaljeret anlægsøkonomi. Der forventes en øget omkostning til drift af pumpestationer på 40.000 kr/år for Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. Nedenstående tabel viser tids- og investeringsplanen for nærværende tillæg. Tabel 6 Tids- og investeringsplan for Lyngby-Taarbæk Forsyning ved etablering af separatkloak Opland 2015 8. 2016 9. 2017 10. 2018 A 11. 6,9 B 3,4 C 9,5 D 8,5 Sum 16,4 3,4 8,5

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -26 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-25 Såfremt der ønskes udtræden for overfladevand for de enkelte oplande, skal dette meldes Lyngby-Taarbæk Kommune og Forsyning mindst 1 år før regnvandssystemet etableres for det pågældende opland. For opland A, vil kloakeringen fastlægges endeligt mellem bygherre og Lyngby- Taarbæk Kommune og Forsyning.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -27 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-26 BILAG 1 STANDARD TAL TIL BEREGNING AF MÆNGDER

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -28 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 1-27 Tabel 7 Anvendte standardtal til beregninger Type Mængde/koncentration Enhed Antal PE/bolig 2,5 PE M3/PE 55 m 3 BOD koncentration - fælles overløbsvand 0,025 kg/m 3 COD koncentration - fælles overløbsvand 0,12 kg/m 3 TOT-N koncentration - fælles overløbsvand 0,01 kg/m 3 TOT-P koncentration - fælles overløbsvand 0,0025 kg/m 3 BOD koncentration - separatkloak 0,006 kg/m 3 COD koncentration - separatkloak 0,04 kg/m 3 TOT-N koncentration - separatkloak 0,002 kg/m 3 TOT-P koncentration - separatkloak 0,0005 kg/m 3 Årlig nedbør der ledes til separatkloakeret (initaltab på 390 mm/år 0,6 mm fratrukket) Reduktion i filtrationsledninger 94 % Pris for etablering af regnvandsbassin 1000 kr/m 3 Pris for etablering af regnvandsledning v/rørsprægning 4800 kr/lbm Pris for etablering af kloakledning i vej 7500 kr/lbm Pris for etablering af pumpestation 400.000 Kr/stk Pris for etablering af kloakledning i jord/græs 3800 Kr/lbm Pris for etablering af trykledning i jord/græs 500 Kr/lbm Pris for etablering af trykledning i vej 1500 Kr/lbm Pris for krydsning af motorvej 300.000 Kr/krydsning Pris for rørsprægning af kloakledning 3.000 Kr/lbm

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -29 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 2-1 BILAG 2 OPLANDSSKEMA - PLAN

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -30 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 2-2 Opland C Opland D Tabel 8 Skema for planlagte oplande Opland Renseanlæg Udløb Status Plan Areal Bef. Grad Red. areal Spildevandsmængde Antal PE [ha] [-] [ha] [m 3 ] [-] Opland Mølleåværket Nedsives Ikke kloakeret Separatkloakeret 16,5 0,1 1,65 25.875 500 A Opland B Mølleåværket Nedsives/ nødoverløb til Ly R30 Ikke kloakeret Separatkloakeret 10,6 0,5 5,30 34.980 650 Mølleåværket Nedsives/ nødoverløb til Ly R30 Ikke kloakeret Separatkloakeret Mølleåværket Lu R7 Ikke kloakeret Separatkloakeret 10,2 0,3 4,14 35.000 100 8,8 0,5 4,40 87.600 2.175

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -31 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 3-1 BILAG 3 UDLØBSSKEMA STATUS OG PLAN

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -32 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 3-2 Stofkoncentrationer Standardkoncentrationer fremgår af bilag 1. Tabel 9 Udløbsskema for status Separat Fælles Udløbsnavn Recipient Type Oplandsareal befæstet areal Oplandsareal befæstet areal m3 / år BOD/år N/år P/år Antal aflastninger Bassin Volumen [ha] [ha] [ha] [ha] [kg] [kg] [kg] [stk] [m 3 ] Lu R7 Mølleåen FB 63 37 15.500 388 155 39 19 90 Lu R7 Mølleåen SE 37 9 60.000 360 120 30 134 0 Nedsivning SE 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Anden SE/FB Ly R30 kommune 102 46 2 1 180.960 1.719 362 90 134 0 LY R16 Mølleåen FB 244 109 103.000 2.575 1.030 258 18 3.000 Ly R15 Mølleåen FB 4 2 2.937 73 29 7 15 0 Sum 362.397 5.115 1.696 424 Tabel 10 Udløbsskema for plan Separat Fælles Udløbsnavn Recipient Type Oplandsareal befæstet areal Oplandsareal befæstet areal m3 / år BOD/år N/år P/år Antal aflastninger Bassin Volumen [ha] [ha] [ha] [ha] [kg] [kg] [kg] [stk] [m 3 ] Lu R7 Mølleåen SE 71,8 41,40 77.152 460 176 42 134,0 2.100 Lu R7 Mølleåen FB 37 9 16.265 407 163 41 19 90 Nedsivning SE 37,3 11,08 0 0 43.228 182 52 9 0,0 7.200 Anden SE/FB Ly R30 kommune 102 46 2 1 180.960 1.719 362 90 134,0 0 LY R16 Mølleåen FB 20,8 9,4342 244 109 51.126 895 307 51 13,0 2.400 Ly R15 Mølleåen FB 0 0 130 3 1 0 0,5 Nyt udløb fra fæstningskanalen Mølleåen SE 123.396 518 148 25 134,0 14.00 0 Sum 476.128 4.115 1.189 254

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -33 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 3-3 Heraf andrager oplandene med følgende mængder i plan: Separat Fælles Udløbsnavn Recipient Type Oplandsareal befæstet areal Oplandsareal befæstet areal m3 / år BOD/år N/år P/år Antal aflastninger Bassin Volumen [ha] [ha] [ha] [ha] [kg] [kg] [kg] [stk] [m 3 ] Opland D Mølleåen SE 8,8 4,4 0 0 17.160 72 21 3 134 2.100 Opland B+C Nedsivning SE 20,8 9,4 0 0 36.582 154 44 7-4.600 Opland A Nedsivning SE 16,5 1,7 0 0 6.435 27 8 1-2.600 Sum SE 46,1 15,4 0 0 60.177 253 72 12 9.300

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -34 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 4-1 BILAG 4 RENSEANLÆGSSKEMA

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -35 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 4-2 Der er i 2012 målt nedenstående årsmiddel koncentrationer fra Mølleåværkets (renseanlæg i Lyngby-Taarbæk Kommune) udløb: Tabel 11 Koncentrationer af stof i renset spildevand fra Mølleåværket. Parameter Koncentration [g/m 3 ] Bidrag, fra opland: A B C D Mængde 25.875 m 3 34.980 m 3 35.000 m 3 87.600 m 3 COD 38 983 kg 1.329 kg 1.330 kg 3.329 kg BI5/BOD 9 233 kg 315 kg 315 kg 788 kg TOTN 8,4 217 kg 294 kg 294 kg 736 kg TOTP 1,0 26 kg 35 kg 35 kg 88 kg Disse koncentrationer anvendes til at beregne det øgede belastning fra Mølleåværket ved udførelse af nærværende tillæg, hvor den årlige spildevandsbelastning øges med 181.955 m 3 /år, jf. ovenstående tabel. Udledningen fra Mølleåværket har fra 2008 til 2013 været: Tabel 12 Aflastede mængder fra Mølleåværket. Mængder 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Nedbør mm/år 717 671 772 690 690 550 Modtaget Spildevand t. m3/år 10.453 9.879 10.396 11.631 10.031 9.164 Udledt Tot-N [ton] 86 78 77 98 76 57 Udledt Tot-P [ton] 12 7,9 9,6 11 9,2 5 Udledt BOD [ton] 110 66 83 100 120 67 Udledt COD [ton] 390 360 420 440 450 339 Udledt suspenderet stof [ton] 220 120 170 180 120 91

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -36 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 5-3 BILAG 5 KORTBILAG OVER KLOAKOPLANDE

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -37 af 41 Signaturforklaring Eksisterende udløb Eksisterende kloakledninger Andre ledninger Fælleskloak Regnvandsledninger Spildevandsledninger Arealer, indenfor hvilke, der kan placeres af regnvandsbassiner Areal udlagt til nedsivningsbassin Areal udlagt til forsinkelsesbassin Spildevandsplanoplande Opland A Opland B Opland C Opland D Kort T.01.01 Målestok 1:5000 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN 2014-2018 TILLÆG NR. 1, DYREHAVEGÅRDS JORDER OG TRACÉET LANGS HELSINGØRMOTORVEJEN Center for Miljø og Plan Natur og Miljø Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby Hannemanns Alle 53 DK 2300 København S Revision: 2 Dato: 12/10 2015 Af: THXS Kontrol: THXS Sag: 1100017744 Fil: Dyrehavegård_13-8-2015.wor Tlf: +45 51 61 10 00 www.ramboll.dk

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -38 af 41 Tillæg nr. 1, Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen 6-1 BILAG 6 NOTAT VEDR. NEDSIVNING FRA FILTRATIONSLEDNINGER

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -39 af 41

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -40 af 41

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 1 - Side -41 af 41

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -1 af 46 Til Lyngby-Taarbæk Kommune Dokumenttype Miljørapport Dato Oktober 2015 MILJØRAPPORT MILJØVURDERING AF TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 1014 2018 FOR DYREHAVE- GÅRDS JORDER OG TRACÉET LANGS HELSINGØRMOTORVEJEN

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -2 af 46 MILJØRAPPORT MILJØVURDERING AF TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 1014 2018 FOR DYREHAVEGÅRDS JORDER OG TRACÉET LANGS HELSINGØRMOTORVEJEN Revision 3F Dato 20-10-2015 Udarbejdet af KAIT, MCO, JNU, KRKR Kontrolleret af SSB, THXS, MJK, JAKK Godkendt af KAIT Beskrivelse Miljørapport. Miljøvurdering af tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014 2018 for Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen. Ref. 1100017744 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -3 af 46 MILJØRAPPORT. MILJØVURDERING AF TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 1014 2018 FOR DYREHAVEGÅRDS JORDER OG TRACÉET LANGS HELSINGØRMOTORVEJEN INDHOLD 1. Ikke-teknisk Resumé 1 1.1 Indledning 1 1.2 Tillæg nr. 1 til spildevandsplan 2014-2018 1 1.3 Alternativt tillæg nr. 1 2 1.4 Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 1.5 Metode for miljøvurdering 3 1.6 Forhold til anden planlægning 3 1.7 Alternativer 4 1.8 Påvirkning af spildevand 4 1.9 Påvirkning af grundvand 4 1.10 Påvirkning af overfladevand 5 1.11 Påvirkning af Natura 2000-område ved Mølleåen 5 1.12 Afværgeforanstaltninger 6 1.13 Overvågningsprogram 6 1.14 Eventuelle mangler 6 2. Tillæg nr. 1 til spildevandsplan 2014-2018 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Planlagte tiltag 7 2.3 Opland A 10 2.4 Opland B og C 10 2.5 Opland D 11 2.6 Andre planlagte tiltag 12 2.7 Berørte arealer og erhvervelse af rettigheder 12 2.8 Spildevands- og aflastningsmængder 14 2.9 Afledning af spildevand til renseanlæg 15 2.10 Alternativt tillæg nr. 1 Nordforslaget 16 3. Forhold til anden planlægning 18 3.1 Vandplan 18 3.2 Vandhandleplan 18 3.3 Kommuneplan og lokalplaner 18 3.4 Spildevandsplan 19 3.5 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 19 3.6 Vandforsyningsplan 20 3.7 Vandløbsregulativ for Mølleåen 20 3.8 Klimatilpasningsplan 20 3.9 Samlet vurdering af forholdet til anden planlægning 21 4. Alternativer 22 5. Miljøvurdering 23 5.1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer 23 5.2 Metode for miljøstatus og miljøvurdering 23 5.3 Spildevand 24 5.4 Grundvand 27 5.5 Overfladevand 29 5.6 Natura 2000 væsentlighedsvurdering 33 6. Afværgeforanstaltninger 39 7. Overvågningsprogram 40 8. Eventuelle mangler 41

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -4 af 46

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -5 af 46 1 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ 1.1 Indledning Lyngby-Taarbæk Kommune har i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S udarbejdet tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillægget dækker Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen. Tillægget er udarbejdet i medfør af 32 i bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse /11/. 1.2 Tillæg nr. 1 til spildevandsplan 2014-2018 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2018 fastlægger rammerne for, hvorledes spildevand og nedbørsafstrømning fra de kommende erhvervs- og boligområder i Lyngby-Taarbæk Kommune på Dyrehavegårds Jorder og i Tracéet langs Helsingørmotorvejen skal håndteres og afledes. Området er i dag ubebygget. Tillægget til spildevandsplanen fastsætter rammerne for fire oplande. Oplandene vil være separatkloakerede, så regn- og spildevand adskilles. Lyngby-Taarbæk Forsyning etablerer derfor separate kloakledninger for regnvand og spildevand, og det vil være muligt at udtræde af kloakforsyningen for overfladevand ved etablering af lokal afledning af regnvandet (LAR) i oplandene. To oplande udlægges med afledning af spildevand til det eksisterende fælleskloakerede system. Tabel 1-1 nedenfor viser de planlagte tiltag fordelt på de fire oplande. Kolonnen til højre viser et alternativ til spildevandstillægget. Det såkaldte Nordforslag. Tabel 1-1 Planlagte tiltag for nedbør og husspildevand fordelt på oplande samt alternativet Nordforslaget. Opland Anvendelse Nedbør fra befæstede arealer A Novozymes nye Campus Lokal nedsivning via (kontor, laboratorier, P- nyt regnvandsbassin. hus). B Bolig, evt. rækkehusbebyggelse, Lokal nedsivning via erhverv. nyt regnvandsbassin med nødoverløb til Ermelundsledningen, der har udløb til Gentofte Kommunes kloakker. Afledning af spildevand Oprindelig plan Alternativet Nordforslaget Ledes via spildevandsledning til ren- Som oprindelig plan. seanlægget i Lundtofte, Mølleåværket. Spildevandet kobles direkte til den afskærende kloakledning. På grund af tilbagestuvning fra den afskærende ledning kan afløbet fra et eksisterende bygværk blive påvirket. Det kan give anledning til øget aflastning af overløbsvand fra bygværket Arnes Mark Tilsluttes eksisterende kloak med afled- nordpå via nyt spilde- Spildevandet ledes ning til Mølleåværket. vandstik. Det vil være Ved Stades Krog er nødvendigt at pumpe der mulighed for spildevandet. Det kobles til det eksisterende overløb til Mølleåen. spildevandssystem ved område A og ledes sammen med spildevandet herfra til Mølleåværket. Som ved

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -6 af 46 2 Opland Anvendelse Nedbør fra befæstede arealer C Pladskrævende detailhandel Lokal nedsivning via inkl. lagerhal, P- nyt regnvandsbassin hus. med nødoverløb til Ermelundsledningen, der har udløb til Gentofte Kommunes kloakker. D Etagebolig, kollegier, Ledes via de eksisterende erhverv, P-hus, kontorhotel/laboratorier, filtrationsled- fritidsformål, ninger i Lundtoftevandsbassin. bassin. gårdsvej til nyt regnninger Filtrationsledningerne opdimensioneres. Reduceret afløb fra regnvandsbassinet ledes via det eksisterende udløb til Mølleåen. Afledning af spildevand Oprindelig plan Alternativet Nordforslaget område A kan tilledningen af det ekstra spildevand give anledning til øget aflastning fra bygværet Arnes Mark Føres til opdimensioneret fælleskloak nordpå og tilsluttes det Spildevandet ledes med afledning til Mølleåværket. Ved Stavandssystem i Lund- eksisterende spildedes Krog er der mulighed for overløb til Det vil være nødventoftegårdsvej. Mølleåen. digt at pumpe spildevandet. Som ved område A og B kan tilledningen af det ekstra spildevand give anledning til øget aflastning af overløbsvand ved bygværket Arnes Mark Spildevandet fra bebyggelsen i det syd- Som oprindelig plan. vestlige hjørne af området vil blive sendt direkte til Mølleåværket via de eksisterende spildevandsledninger, der opdimensioneres på delstrækninger.. Spildevandet kobles direkte til den afskærende kloakledning. På grund af tilbagestuvning fra den afskærende ledning kan afløbet fra et eksisterende bygværk blive påvirket. Det kan give anledning til øget aflastning af overløbsvand fra bygværket Arnes Mark. 1.3 Alternativt forslag til tillæg (Nordforslaget) For spildevandet fra delområde B og C er beskrevet to muligheder. Som et alternativ til at lede spildevandet via fællessystemet med mulighed for aflastning ved Stades Krog, indgår muligheden for i stedet at sende spildevandet til eksisterende spildevandsledning nord for de to områder. Det betyder, at den eksisterende spildevandsledning skal opdimensioneres, og at udløbet ved Arnes

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -7 af 46 3 Mark (Lu R7) potentielt vil aflede ca. 200 m 3 /år ekstra. Til gengæld vil den øgede aflastning ved overløbet ved Stades Krog (Ly R16) på 1.300 m 3 /år forårsaget af dette forslag ikke forekomme. 1.4 Lov om miljøvurdering af planer og programmer Tillæg nr. 1 til Spildevandplan 2014-2018 for Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen er miljøvurderet, da de planlagte tiltag er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Tillægget er en del af kommunens planlægning, og fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af loven. Endvidere fastlægger spildevandtillægget rammer for fremtidige anlægstilladelser for en række planlagte tiltag. Lyngby-Taarbæk Kommune har gennemført en screening for at afgøre, om planen potentielt kan medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, og der på den baggrund skal gennemføres en miljøvurdering. Den screening fungerer samtidig som en afgrænsning af, hvilke miljøfaktorer der skal behandles i miljøvurderingen (kaldet scoping ). Resultatet af screeningen og scopingen er, at Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker, at det skal undersøges nærmere, hvilken påvirkning tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2018 har på grundvand, overfladevand og spildevand. Disse forhold vurderes derfor i denne miljørapport. Miljøfaktorer, der ikke vurderes at blive væsentligt påvirket af planen, behandles ikke yderligere. Screeningen har været i myndighedshøring fra den 31.juli 2015 til den 21. august 2015 hos Naturstyrelsen, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Rudersdal Kommune, Lyngby-Taarbæk Forsyning, Nordvand, Forsyningen Allerød Rudersdal, Biofoss (Lynetten), Vejdirektoratet og Letbanen. Myndighedshøringen har resulteret i et høringssvar fra Rudersdal Kommune vedr. aflastning til Mølleåen ved Stades Krog, forholdet til vandplanen og påvirkning af Natura 2000-område. Alle de nævnte emner behandles naturligvis i denne miljørapport. 1.5 Metode for miljøvurdering Miljøvurderingen behandler de potentielle påvirkninger, som forventes ved realisering af tillæg nr. 1 til spildevandsplan 2014-2018. Det beskrives, om der er tale om en positiv eller negativ påvirkning, og graden af påvirkning kategoriseres i det omfang, at det er muligt, som enten ingen, mindre eller væsentlig. 1.6 Forhold til anden planlægning Følgende planer er af relevans for tillæg nr. 1 til spildevandsplan 2014-2018 for Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen: Statens vandplan 2009-2015 for hovedvandopland 2.3 for Øresund. Lyngby-Taarbæk Kommunes vandhandleplan 2015-2016, udkast 2015 Lyngby-Taarbæk Kommuneplan 2013. Kommuneplantillæg 11A/2013 for Dyrehavegårds jorder. Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Lyngby-Taarbæk Kommunes Spildevandsplan 2014-2018 Lyngby-Taarbæk Kommunes Vandforsyningsplan 1995-2010. Lyngby-Taarbæk Kommunes forslag til tillæg 1-2015 til vandforsyningsplan 1995-2010. Beskriver vandforsyningsforhold for Dyrehavegårds Jorder samt Tracéet langs Helsingørmotorvejen. Vandløbsregulativ for Mølleåen Lyngby-Taarbæk Kommunes Klimatilpasningsplan 2014. Tillægget til spildevandsplanen er i høj grad defineret af anden planlægning, der har indflydelse på Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen. Især har vandplaner, indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse, spildevandsplanen samt kommuneplanen direkte indvirkning på udformningen af de løsninger tillægget indeholder, og har dannet grundlaget for hvorledes tillægget er udformet. Tillægget til spildevandsplanen vurderes at være i overensstemmelse med den gældende planlægning.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -8 af 46 4 1.7 Alternativer Miljøvurderingen vurderes i forhold til 0-alternativet, der betegner en situation, hvor Lyngby- Taarbæk Kommune og Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S ikke gennemfører tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2018, og der dermed ikke gives mulighed for efterfølgende at udbygge det pågældende område. Som nævnt ovenfor behandles alternativet Nordforslaget også i denne miljøvurdering. 1.8 Påvirkning af Mølleåværket Tillægget giver anledning til en yderligere spildevandsproduktion, der svarer til ca. 3.400 personers belastning pr. år. Spildevandet ledes til Mølleåværket, der har en kapacitet på 125.000 personækvivalenter (PE 1 ) pr år. Renseanlægget modtog i 2014 ca. 112.000 PE, og den gennemsnitlige tilførsel for hele 2015 kunne i juni 2015 beregnes til 115.000 PE. Rensningsanlægget kan derfor rense det ekstra spildevand. Vælges den alternative løsning, vil belastningen af Mølleåværket være ens med belastningen beskrevet i nærværende miljørapport. 1.9 Påvirkning af grundvand Der er planlagt separat-kloakering og nedsivning for alle fire oplandsområder, og mere end 80 % af den nedbør, der falder på befæstede arealer i de fire oplande, vil blive nedsivet. Det vil især være salt fra glatførebekæmpelse, der vil kunne påvirke grundvandet. Det er i tillægget forudsat, at der ikke nedsives vand fra arealer der saltes, såfremt det vurderes, at grundvandet kan påvirkes. De fire nye områder i nærværende tillæg er alle beliggende i OSD område (område med særlige drikkevandsinteresser), og det er således statens og Lyngby-Taarbæk Kommunes interesse at grundvandet i områderne sikres bedst muligt ved etableringen af de nye områder. Regnvandshåndteringen udlægges derfor i videst muligt omfang ved at nedsive afledt regnvand lokalt ved brug af BAT (Best Available Technnology), som i dette tilfælde forventes at være lokal anvendelse af regnvandet, med nedsivning/rensning gennem filtermuld. I forbindelse med nedsivning af regnvand, skal der i området være ekstra opmærksomhed på nedsivning af salt vejvand om vinteren, i forbindelse med glatførebekæmpelse. Lyngby-Taarbæk Kommune vil som en del af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse udarbejde en handleplan for anvendelse af glatførebekæmpelsesmidler med henblik på at nedbringe risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Indtil en samlet vurdering er på plads, vil det være kommunens udgangspunkt, at der i nye tilladelser stilles krav om, at der anvendes et alternativ til stensalt (natriumklorid), hvor regnvandet nedsives. Der kan være situationer, hvor stensalt kan være det mest hensigtsmæssige middel at anvende. Der skal i de situationer foretages en konkret vurdering af påvirkningen af grundvandet og eventuelle recipienter. Det skal i denne vurdering sikres, at baggrundsværdien for klorid i grundvandet ikke stiger. Denne vurdering vil Lyngby-Taarbæk Kommune foretage i forbindelse med, at kommunen meddeler nedsivningstilladelsen til de løsninger, der ønskes for de pågældende områder. På samme måde vil Lyngby-Taarbæk Kommune i forbindelse med udstedelsen af nedsivningstilladelser vurdere, hvorvidt forureningskilder inden for oplandene vil give anledning til krav om for-rensning eller lignende for at forebygge forurening af grundvandet med sprøjtegifte og olieforurening, samt med afledt vand eventuelle fra zink- og kobbertage. Da grundvandsspejlet generelt ligger dybt i områderne ved nedsivningsbassinerne, vurderes ændringer i grundvandsspejlet pga. nedsivning ikke at udgøre en risiko for spredning af forurening fra de nærliggende forurenede lokaliteter. Det vurderes samlet set, at der ikke vil være en påvirkning på grundvandet, når de tiltag, som er angivet i tillægget til spildevandsplanen, implementeres. Dette gælder for både spildevandstillæggets hovedforslag samt for alternativet Nordforslaget. 1 1 peronækvivalent (PE) svarer til 21,9 kg organisk stof/år, 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -9 af 46 5 1.10 Påvirkning af overfladevand For Mølleåens vedkommende vil der være tale om en helt ubetydelig forøgelse af vandføringen (< 1 ) som følge af den planlagte afledning af nedbør. Selv fordelt på nogle enkelte regnhændelser gennem året vil der ikke ske nogen mærkbar hydraulisk påvirkning. De stoffer vandet kan indeholde fra overfladeafstrømningen af nedbør, vil desuden ligge på niveau med eller under de allerede forekommende koncentrationsniveauer i Mølleåen. Den samlede påvirkning af regnvandsafledningen til henholdsvis Mølleå og Øresund vurderes at være uden betydning. Spildevandet fra de fire oplandsområder ledes til Mølleåværket, hvor det rensede spildevand giver anledning til en ca. 2 % øget udledning direkte til Øresund. Spildevandet fra område A og D ledes nordpå til eksisterende spildevandsledninger. Spildevandet tilsluttes direkte på den afskærende kloak. På grund af tilbagestuvning fra den afskærende kloak i regnvejr, kan afløbet fra bygværket Arnes Mark blive påvirket. Det kan give anledning til en øget aflastning af overløbsvand fra bygværket. Det forventes, at Arnes Mark vil aflaste 765 m 3 mere overløbsvand pr. år grundet den øgede tilførsel af spildevand. Spildevandet fra område B og C ledes sydover til fælles kloakledning med mulighed for overløb til Mølleåen ved Stades Krog Bassinet. Her vil den ekstra tilførsel af spildevand give anledning til en øget aflastning af overløbsvand på 1300 m 3 pr. år. Alternativt kan spildevandet fra delområde B og C ledes nordpå til den eksisterende spildevandsledning som opdimensioneres. Ledes spildevandet fra område B og C nordpå, vil det give anledning til, at en øget aflastning fra overløbsbygværket ved Arnes Mark på 961 m 3 /år, mens den øgede aflastning ved Stades Krog vil falde bort.. I forhold til den nuværende aflastning fra Stades Krog vil der på baggrund af 18 årlige overløbshændelser isoleret set kunne forventes en øget belastning af næringsstoffer og organisk stof til Mølleåen på under 1 % ved fuld udbygning af område B og C. Vælges alternativet vil der ikke aflastes fra Stades Krog fra områderne i nærværende spildevandsplan, mens der vil kunne ske en lille relativ forøgelse af overløbet til Mølleå nord for projektområdet. For alle planlagte tiltag i Spildevandsplan 2014-2018 som helhed, vil der være tale om en nettoreduktion af aflastningen af næringsstoffer (N og P) og organisk stof (BOD) fra Stades Krog til Mølleå på omkring 50 %, når effekten af allerede planlagte tiltag er indtrådt. I forhold til Øresund, hvor Mølleå udmunder, og Mølleåværket sender sit rensede spildevand, vil der samlet set ikke være nogen væsentlig merpåvirkning af vandmiljøet som følge af planen, der således samlet set ikke vurderes at være i konflikt med vandplanen for hovedvandopland 2.3 for Øresund. Dette gælder ligeledes for alternativet. 1.11 Påvirkning af Natura 2000-område ved Mølleåen Det vurderes, at spildevandshåndtering fra Dyrehavegårds jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-område N144 eller de naturtyper og arter jf. afsnit 5.6.2, som området er udpeget for at beskytte hverken direkte eller indirekte. Hverken ændring i vandføringen eller yderligere stoftilførsel vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af N144. Den samlede vurdering er derfor, at der ikke vil være krav om udarbejdelse af en egentlig konsekvensvurdering jf. habitatdirektivets artikel 6(3), og habitatbekendtgørelsen 7 stk. 2. Det vurderes at tilledning af alt spildevand til renseanlægget i Lundtofte, med tilhørende forøget aflastning af overløbsvand fra Arnes Mark, som en alternativ løsning, ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget jf. vurderingen i forhold til vandplanen (afsnit 1.10).

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -10 af 46 6 1.12 Afværgeforanstaltninger Som følge af, at tillægget til spildevandsplanen resulterer i ingen eller en ubetydelig påvirkning af grundvand, overfladevand og spildevand, er det ikke nødvendigt at anvende afværgeforanstaltninger for at begrænse miljøpåvirkningerne yderligere. 1.13 Overvågningsprogram Lyngby-Taarbæk Kommune vil i nedsivningstilladelserne til oplandene stille krav om, at indhold af forurenede stoffer i nedsivningsbassinernes filtermuld løbende skal overvåges. Såfremt forureningsniveauet bliver for højt til, at bassinerne kan sikre en tilstrækkelig rensning af vandet, skal mulden udskiftes. I Lyngby-Taarbæk Kommune findes allerede igangværende overvågningsprogrammer, som kontrollerer den samlede effekt og påvirkning af Spildevandsplan 2014-2018. 1.14 Eventuelle mangler Der er ikke identificeret mangler, som har betydning for miljøvurderingens konklusioner.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -11 af 46 7 2. TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2018 2.1 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S udarbejdet tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2018, Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen. Tillægget til spildevandsplanen er udarbejdet i medfør af 32 i bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010). Tillægget til spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen og forudsætninger fastsat efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. 2.2 Planlagte tiltag Mellem DTU-området og Helsingørmotorvejen ligger Tracéet langs Helsingørmotorvejen, og Dyrehavegårds jorder ligger øst for Helsingørmotorvejen. Områderne er ubebyggede. En del af Dyrehavegårds Jorder er bortforpagtet, og arealerne anvendes til afgræsningsarealer mv. Spildevandsplantillægget fastsætter rammerne for i alt fire oplande, benævnt opland A, B, C og D, jf. Figur 2-1. Disse oplande er afgrænset på baggrund af kommuneplantillæggene 14/2013 og 11A/2013, der fastlægger rammerne for nye områder til blandede formål, som fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2-1 Skøn over anvendelse og forbrug for udbygning på Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen, jf., kommuneplantillæg 11A/2013 og 14/2013. Opland Etage-meter [m 2 ] Anvendelse [-] Anvendelse af etagemeter 6.2.93 (A) 75.000 50 % kontor 37.500 [m 2 ] 50 % laboratorier 37.500 35.000 P-hus 35.000 6.2.94 (B) 33.000 80-100 % Bolig, evt. rækkehusbebyggelse 26.400-33.000 20-0 % Erhverv 0-6.600 5.1.42 (D) 0 Rampe, rideanlæg, fritidsformål, bassin 1.7.95 (D) 90.000 60-100 % Etagebolig 54.000-90.000 0 40 % Erhverv 0-36.000 20.000 P-hus 20.000 1.7.94 (D) 40.000 Kontorhotel/laboratorier 40.000 10.000 P-hus 0 1.7.93 (D) 35.000 Etagebolig/kollegie 35.000 5.000 P-hus 5.000 1.7.92 (C) 20.000 Pladskrævende detailhandel, incl. lagerhal 20.000 5.000 P-hus 5.000 Foruden ovennævnte 4 oplande forventes det, at der etableres 4-5 letbanestationer i tracéet langs Helsingør Motorvejen. De fire oplande (A, B, C og D) udlægges med spildevandsplantillægget som separatkloakerede oplande. Placering af kloakkerne fremgår af Figur 2-2. Figur 2-2 er vejledende, men placeres inden for de nævnte matrikler. Lyngby-Taarbæk Forsyning etablerer separate kloakledninger for regnvand og for spildevand. Der vil dog være mulighed for at udtræde af kloakforsyningen for regnvandsafledning, ved etablering af lokal afledning af regnvandet på lokal grund (LAR). Kloakering af de 4 oplande fremgår af nedenstående Figur 2-1 og er efterfølgende beskrevet.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -12 af 46 8 Figur 2-1 Oversigt over planlagte kloakoplande og eksisterende kloakledninger samt berørte udløb.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -13 af 46 9 Figur 2-2 Planlagte tiltag til de fire oplande A, B, C og D og eksisterende udløb.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -14 af 46 10 Befæstede arealer, oplandsstørrelser mv. fremgår af Tabel 2-2. Tabel 2-2 Oplandsstørrelser og befæstelsesgrader Opland Areal Bef. Grad Red. areal [ha] [-] [ha] Opland A 16,5 0,1 1,65 Opland B 10,6 0,5 5,30 Opland C 10,2 0,3 4,14 Opland D 8,8 0,5 4,40 Alle områderne er beliggende i et OSD område, der er sårbart overfor saltpåvirkning af grundvandet. Lyngby-Taarbæk Kommune vil som en indsats i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse udarbejde en handleplan for anvendelse af glatførebekæmpelsesmidler med henblik på at nedbringe risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Indtil en samlet vurdering er på plads, vil det være kommunens udgangspunkt, at der i nye tilladelser stilles krav om, at der anvendes et alternativ til stensalt (natriumklorid), hvor regnvandet nedsives. Der kan være situationer, hvor stensalt kan være det mest hensigtsmæssige middel at anvende. Der skal i de situationer foretages en konkret vurdering af påvirkningen af grundvandet og eventuelle recipienter. Det skal i denne vurdering sikres, at baggrundsværdien for klorid i grundvandet ikke stiger. Der er i tillæg 1 til Spildevandsplan 2014-2018 taget udgangspunkt i, at der ikke vil ske en påvirkning af grundvandsressourcen som følge an anvendelsen af salt til glatførebekæmpelse. Herudover tillades det ikke, at der afledes vand fra eventuelle tage med zink- eller kobberoverflader, såfremt dette ikke renses inden tilledningen til nedsivningsanlæg. 2.3 Opland A Oplandet forventes bebygget med Novozymes nye Campus. Oplandet udlægges med almindeligt separatsystem med en afløbskoefficient φ=0,1 der ikke må overskrides. Der føres spildevandsstik til oplandet fra det eksisterende spildevandssystem nord for oplandet til opland A. Det planlægges at føre ledningen hen over en privat grund. Regnvand, som afledes i overensstemmelse med afvandingsretten, kan håndteres ved etablering af et nedsivningsbassin nordøst for oplandet. Nedsivningsbassinet skal kunne rumme 2.600 m 3 vand, og ventes at skulle udlægges over ca. 2.600 m 2, alt afhængig af bassinets dybde. Bassinet etableres som et tørt bassin med filtermuld beplantet med lave græsser, således at regnvand fra bebyggelse mv. renses, inden det nedsives. 2.4 Opland B og C Opland B forventes bebygget med rækkehuse og erhverv. Oplandet udlægges delvis med filtrationssystem, delvis med almindeligt separatsystem, med en afløbskoefficient φ=0,5 der ikke må overskrides. Oplandet forsynes med spildevandsstik fra den eksisterende spildevandsledning i Klampenborgvej. Den eksisterende ledning opdimensioneres eventuelt. Der forventes etableret et nedsivningsbassin i opland B. Nedsivningsbassinet skal kunne rumme 2.700 m 3 regnvand, og ventes at skulle udlægges over ca. 2700 m 2, alt afhængig af bassinets dybde. Opland C forventes bebygget med en blanding af pladskrævende detailhandel med stor lagerkapacitet. Oplandet udlægges med almindeligt separatsystem med en afløbskoefficient φ=0,3 der ikke må overskrides. Oplandet forsynes med spildevandsstik fra Lundtoftegårdsvej, hvor den eksisterende fælleskloak opdimensioneres hvis nødvendigt. Ledningen ligger hen over en privat grund. Der forventes etab-

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -15 af 46 11 leret et nedsivningsbassin i opland C. Nedsivningsbassinet skal kunne rumme 1.900 m 2 regnvand, og ventes at skulle udlægges over ca. 1.900 m 2, alt afhængig af bassinets dybde. Spildevandsudledningen fra de to oplande fortsætter i en eksisterende fælles kloakledning, der kan aflaste til Mølleåen ved forsinkelsesbassinet Stades Krog. Stades Krog aflaster ca. 104.000 m 3 /år, under regn fordelt på 18 aflastninger/år. I den sammenhæng vurderes det, at den tilførte spildevandsmængde fra de nye oplande B og C vil give anledning til, at der årligt aflastes yderligere ca. 1.300 m 3 overløbsvand fra Stades Krog til Mølleåen ved fuld udbygning af områderne. Det vurderes at nedsivningsevnen i opland B og C er forholdsvis god. Regnvandsbassinerne anlægges som nedsivningsbassiner med nødoverløb, der kan aflede med 10 l/s fra hvert bassin til Ermelundsledningen, der har udløb i Gentofte Kommune via udløb Ly R30. Nedsivningsbassinerne etableres begge som et tørre bassiner med filtermuld beplantet med lave græsser, således at regnvand fra bebyggelse mv. renses, inden det nedsives. Regnvand fra de to oplande har nødoverløb til Ermelundsledningen med forbindelse til Gentofte Kommunes kloaksystem, som afleder til Biofos (Renseanlæg Lynetten). På sigt skal det undersøges, om vandet herfra kan ledes til Fæstningskanalen, som i skrivende stund er på planlægningsniveau. 2.5 Opland D Opland D forventes bebygget med blandet bolig og erhverv. Oplandet udlægges med almindeligt separatsystem med en afløbskoefficient φ=0,5 der ikke må overskrides. Spildevandstilslutningen i oplandet sker til det eksisterende spildevandssystem beliggende i den vestlige side af Lundtoftegårdsvej. Nye spildevandsstikledninger føres på tværs under Lundtoftegårdsvej i takt med byudviklingen i oplandet. Den eksisterende spildevandsledning langs vestsiden af Lundtoftegårdsvej bliver i samme takt opdimensioneret, så der er kapacitet til de øgede spildevandsmængder. Spildevandsledningen har direkte forbindelse til den afskærende kloakledning, der afleder til Mølleåværket uden aflastninger undervejs. På grund af tilbagestuvning fra den afskærende ledning, kan forsinkelsesbassinet Arnes Mark med overløbsmulighed dog blive påvirket. I opland D etableres regnvandsbassinet som et vådt forsinkelsesbassin uden nedsivning. Bassinet skal rense og forsinke vandet inden udledning til Mølleåen. Bassinet drosles til en afledning på 10 l/s til eksisterende regnvandskloak til udløb Lu R7. Bassinet skal kunne rumme 600 m 3 regnvand, og ventes at skulle udlægges over ca. 600 m 2, alt afhængig af bassinets dybde, herudover etableres der 1.500 m 3 volumen i filtrationsrørledninger langs traceet. Såfremt Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S skal håndtere regnvandet fra opland D bliver deloplandene i opland D forsynet med en ny regnvands stikledning fra vest i takt med byudviklingen. Stikledninger sluttes på den eksisterende filtrationsledning under cykelstien på øst siden af Lundtoftegårdsvej. Dimensionen af filtrationsledningen skal forøges på hele strækningen mod den nordlige del af oplandet, hvor der evt. skal placeres et forsinkelsesbassin for regnvandet. Bassinarealet skal udstykkes og ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune. Bassinet etableres af Lyngby-Taarbæk Forsyning. Evt. myndighedskrav om saltning skal stilles over for grundejeren inden udledning fra grunden. Opland D er beliggende i et opland, der er påvirket af jordforurening, og der etableres ikke nedsivningsbassin, som det er planlagt i de tre øvrige oplande. Den eksisterende filtrationsledning i opland D opdimensioneres til en Ø600 filtrationsledning. Hvor opland D er påvirket af jordforurening fra Hempelgrunden vest for opland D etableres ledningen dog som en tæt ledning uden nedsivning. Såfremt det viser sig at der kan nedsives på området uden at eksisterende forureninger spredes, kan der etableres nedsivning fra det planlagte bassin.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -16 af 46 12 2.6 Andre planlagte tiltag For at overholde indsatskravene i vandplanen, har Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby- Taarbæk Forsyning i fællesskab udarbejdet en plan for at genetablere dele Fæstningskanalen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Genetableringen af Fæstningskanalen vil sammen med de tre projekter: Agervang, Ermelundsbassinet og etableringen af forrensningsbassinet til Stades Krog samlet set stå for en reduktion i belastningen af Mølleåen fra Stades Krog. De planlagte projekter er beskrevet i Spildevandsplan 2014-2018. Aflastningen til Mølleåen via Lu R7, vil på kort sigt øges. Det er i spildevandsplanen planlagt at bygværket Arnes Mark med udledning via Lu R7 skal nedlægges, som en del af projektet Bassiner langs Mølleåen. Herudover er aflastningen fra Lu R7 betinget af kapaciteten i den afskærende ledning, der løber til Mølleåværket. I takt med at de resterende tiltag i spildevandsplanen for Lyngby-Taarbæk gennemføres, vil aflastningen fra Arnes Mark via Lu R7 formindskes, indtil bygværket nedlægges. Herudover vil de andre planlagte tiltag i spildevandsplanen, som omhandler frasepareringen af afledt regnvand fra fællessystemet indirekte have indflydelse på aflastningen af fællesvand fra overløbsbygværket ved Arnes Mark, idet dette leder vand videre til den afskærende ledning til Mølleåværket, som modtager fællesvand fra stort set al fælleskloak i Lyngby-Taarbæk Kommune. Således må det forventes at projekterne Fæstningskanalen, Agervang, Ermelundsbassinet, Sorgenfrigårdskavrteret, LAR i Virumparken, Virumoplandet og Ålebækken, Ørholm, Hjortekær, Slotsvænget mv., samlet set stå for en reduktion i belastningen af Mølleåen fra bygværket Arnes Mark via Lu R7. 2.7 Berørte arealer og erhvervelse af rettigheder Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg (miljøbeskyttelseslovens 58, stk. 1). Ved ekspropriationen kan kommunalbestyrelsen erhverve ejendomsret til arealer og endeligt eller midlertidigt pålægge indskrænkninger i ejerens rådighed, eller erhverve ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme (miljøbeskyttelseslovens 58, stk. 3, nr. 1 og 2). Nærværende spildevandsplantillæg kommer i berøring med flere private arealer. Dels skal der etableres bassiner i områder, der i dag ikke er ejet af Lyngby-Taarbæk Forsyning, dels skal der etableres ledninger over private grunde, ligesom der skal opdimensioneres og tilkobles eksisterende kloakledninger på private områder. De matrikler der berøres af nye ledningsanlæg og bassiner fremgår af Tabel 2-3. Der skal indgås aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune om placering af bassiner og ledninger på matr. nr 51, 14b, 10hx, 10hv og 50b omkring etablering af bassin til område D, på matriklerne: 11ch, 11ø, 11r, 12aa, 12p, 12 pq, 15a, 15cf og 15dp for bassinet til område A, og for matriklerne: 11a, 11cc, 11ce, 17a, 17g, 7000ca og 8b for bassinerne til område B og C. Endvidere skal der indgås aftale med ejere af matrikel nr. 11 by Kgs. Lyngby By, Lundtofte. og matrikel 11 bk og 11 bp kgs. Lyngby by, Kgs. Lyngby om etablering af henholdsvis ny kloak og opdimensionering af eksisterende kloak på grundene. Tabel 2-3 Matrikler der kan blive berørt af spildevandsplantillægget. Ejerlavs navn Ejerlavskode Matrikelnr Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 8b Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 17a Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 10as Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 11cd Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 11cc

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -17 af 46 13 Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 10ar Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 7000ca Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 11a Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 7000az Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 11bp Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 11bk Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 15a Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 205g Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 205h Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10752 11ce Lundtofte By, Lundtofte 11951 51 Lundtofte By, Lundtofte 11951 11a Lundtofte By, Lundtofte 11951 7000k Lundtofte By, Lundtofte 11951 12a Lundtofte By, Lundtofte 11951 14b Lundtofte By, Lundtofte 11951 14ph Lundtofte By, Lundtofte 11951 10hx Lundtofte By, Lundtofte 11951 10hv Lundtofte By, Lundtofte 11951 50b Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 11ch Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 11ø Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 15cf Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 12pq Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 12aa Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 15dp Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 7000cm Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 206f Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 11r Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 12p Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 206d Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 7000af Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11952 206e

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -18 af 46 14 2.8 Spildevands- og aflastningsmængder Nedenstående tabel viser de estimerede årlige spildevandsmængder for de berørte oplande på baggrund af den forventede arealanvendelse. Tabel 2-4 Oversigt over estimerede spildevandsmængder og antal PE per opland Opland Etagemeter [m 2 ] Anvendelse [-] Max vandforbrug i m³(svarende til spildevandsmængden) Antal 6.2.93 (A) 75.000 50 % kontor 10.500 200 6.2.94 (B) 33.000 50 % laboratorier /Butik m. fødevarer 15.375 300 35.000 P-hus - 80-100 % Bolig, evt. rækkehusbebyggelse 34.980 20-0 % Erhverv - 0 5.1.42 (D) 0 Rampe, rideanlæg, fritidsformål, bassin 200 5 1.7.95 (D) 90.000 60-100 % Bolig (etage) 75.600 1.400 40-0 % Erhverv - 0 20.000 P-hus - 0 1.7.94 (D) 40.000 DTU (uni., Scion) (oplyst af DTU Scion) 12.000 220 1.7.93 (Delvist D + C) 10.000 P-hus - 35.000 Kampsax (kollegie) (etagebolig) 29.400 550 5.000 P-hus - 1.7.92 (C) 20.000 Pladskrævende detailhandel, incl. lagerhal 5.600 100 Samlet vandforbrug 5.000 P-hus - PE 650 182.155 3.425 Sammenlagt vil de planlagte byudviklingsprojekter for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen medføre en forøgelse i afledning af regnvand til Mølleåen og videre ud i Øresund på ca. 18.500 m 3 vand/år, hvoraf de 17.200 m 3 hidrører fra afledt separat regnvand fra Lu R7, og 1.300 m 3 hidrører en øget aflastning af overløbsvand fra Stades Krog ved udløbet Ly R16. Hertil kommer en merbelasting fra Arnes Mark på 765 m 3 /år. Samlet set vil de 3 nye udledninger, samt de allerede planlagte tiltag for nedbringelse af aflastningerne ved Stades Krog medføre en samlet reduktion i belastningen på ca. 1000 kg BI5/år, 507 kg TOT-N/år og 289 kg TOT-P/år. 2.8.1 Afledning af spildevand Spildevandet fra de fire nye oplandsområder ledes til Mølleåværket, hvor det giver anledning til en ca. 0,1 % forøgelse i aflastningen fra renseanlægget. Spildevandet fra område A og D ledes direkte nordpå til rensningsanlægget. Overløbsbygværket Lu R7 (Arnes Mark), er koblet til samme spildevandsledning, som leder spildevandet nord mod den afskærende leding. En forøgelse af spildevandsstrømmen, vil formodentlig bevirke at der sker en øget aflastning fra dette overløbsbygværk. Det har i tillæget ikke været muligt at foretage en hydraulisk beregning af aflastningens størrelse, pga. beregningsmæssige komplikationer. I stedet for er der foretaget en konservativ betragtning på aflastninger fra Lu R7 (Arnes Mark). Overløbet aflaster ca. 15 timer om året. Dette ganges med det dimensionsgivende spildevandsflow fra område A, og D, idet det antages at der under aflastningerne fra Arnes Mark vil forekomme den værst tænkelige spildevandstilledning til kloaksystemet.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -19 af 46 15 Dette vil give anledning til en øget årlig aflastning på 765 m 3 /år fordelt på 19 aflastninger, hvilket svarer til en forøgelse på ca. 5 % i forhold til den nuværende aflastning på 15.500 m 3 /år. Dette svarer til en forøgelse af afledt stof til Mølleåen på 8 kg total kvælstof, 2 kg total fosfor og 19 kg organisk stof (BOD). En 5 % ekstra vandtilførsel, repræsenterer en ubetydelige højere tilførsel af organisk stof og næringssalte, idet beregninger viser at aflastningen fra Lu R7 øges fra ca. 15.500 m 3 /år til ca. 16.265 m 3 /år. Det er i Lyngby-Taarbæk Spildevandsplan 2014-2018 planlagt at nedlægge overløbsbygværket ved Arnes Mark. Hertil kommer de planlagte tiltag for fjernelse af regnvand fra fælleskloakkerne i Lyngby-Taarbæk Kommune, som alle vil bidrage til at belastningen af den afskærende ledning til Mølleåværket vil sænkes løbende i spildevandsplanens planperiode. Dette vil medvirke til at overløbene ved Arnes Mark løbende reduceres, indtil overløbsbygværket endeligt lukkes. Spildevandet fra område B og C ledes mod syd til den eksisterende fælleskloak med overløb til forsinkelsesbassinet Stades Krog. Fra Stades Krog kan overløbsvand aflastes til Mølleåen via LyR 16. I forhold til den nuværende aflastning vil der på baggrund af 18 årlige overløbshændelser kunne forventes en øget aflastning på ca. 1 %. En 1 % ekstra vandtilførsel, repræsenterer en ubetydelige højere tilførsel af organisk stof og næringssalte, idet beregninger viser at aflastningen fra Stades Krog øges fra ca. 104.000 m 3 /år til ca. 105.300 m 3 /år. Dette svarer til en forøgelse af afledt stof til Mølleåen på 13 kg total kvælstof, 3 kg total fosfor og 156 kg organisk stof (COD). Denne ændring skal dog ses i lyset af at der i planperioden endvidere etableres en række forbedringer for Stades Krog overløbsbygværket, der svarer til en samlet reduktion i aflastningen til Mølleåen fra Stades Krog. 2.9 Afledning af spildevand til renseanlæg 2.9.1 Mølleåværket Spildevandet fra oplandene ledes til Mølleåværket. Den samlede belastning er vurderet til 400-600 m 3 /dag, med et maks. på 25-30 l/sek. Den øgede tilførsel af spildevand til renseanlægget vil i princippet kunne give anledning til en øget aflastning på omkring 0,1-0,2 % fra renseanlægget. Med en forudsætning om samme forureningsmæssige sammensætning som gældende for den nuværende til tilførsel af spildevand til Mølleåværket, vil den ekstra spildevandsmængde give en belastning svarende til ca. 3.400 PE. Mølleåværket udledte i 2014 ca. 112.000 PE, og den gennemsnitlige belastning i 2015 ligger i juni 2015 på ca. 115.000 PE. Mølleåværket har i dag en udledningstilladelse til behandling af 125.000 PE, og anlægget er således i stand til at modtage det ekstra spildevand. 2.9.2 Lynetten/ BIOFOS De to bassiner fra område B og C etableres med et nødoverløb på 10 l/s hver til Ermelundsledningen, som leder regnvand til Gentofte Kommune. I Gentofte Kommune overgår ledningen til fælleskloak med afledning til Lynetten Renseanlæg (som udleder til Øresund). Da tilslutningen etableres som nødoverløb forventes denne ikke at få nogen indvirkning på Ermelundsledningen og Lynetten Renseanlæg.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -20 af 46 16 2.10 Alternativt tillæg nr. 1 Nordforslaget Lyngby-Taarbæk Forsyning og Lyngby-Taarbæk Kommune har udarbejdet et alternativt tillæg til spildevandsplanen for Dyrehavegårds Jorde og Tracéet langs Helsingørmotorvejen, kaldet Nordforslaget. Figur 2-3 Oversigt over Nordløsningen. Håndteringen af regnvand er identisk i de to forslag. Spildevandet fra område B og C pumpes dog mod nord mod område A og D, i stedet for at gravitere syd mod det eksisterende fælleskloaksystem. Overløbsbygværket Arnes Mark ved Lu R7), er koblet til samme spildevandsledning, som leder spildevandet nord mod den afskærende leding. En forøgelse af spildevandsstrømmen, vil formodentlig bevirke at der sker en øget aflastning fra dette overløbsbygværk. Det har ikke været muligt at foretage en hydraulisk beregning af aflastningens størrelse, pga. beregningsmæssige komplikationer.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -21 af 46 17 I stedet for er der foretaget en konservativ betragtning på aflastninger fra Arnes Mark. Overløbet aflaster ca. 15 timer om året. Dette ganges med det dimensionsgivende spildevandsflow fra område A, B, C og D, idet det antages at der under aflastningerne fra Arnes Mark vil forekomme den værst tænkelige spildevandstilledning til kloaksystemet. Dette vil give anledning til en samlet øget årlig aflastning på 961 m 3 /år fra alle fire områder. Disse overløb er fordelt på 19 aflastninger, og t svarer til en forøgelse på ca. 6 % i forhold til den nuværende aflastning på 15.500 m 3 /år. Dette svarer til en forøgelse af afledt stof til Mølleåen på 10 kg total kvælstof, 2 kg total fosfor og 24 kg organisk stof (BOD). Denne ændring skal dog ses i lyset af at der i planperioden endvidere etableres en række forbedringer for afløbssystemet i Lyngby-Taarbæk Kommune, som vil have en positiv indflydelse på overløbene fra Arnes Mark via Lu R7. Det er i spildevandsplanen planlagt at overløbet fra Arnes Mark skal nedlægges som en del af projektet for Bassiner langs Mølleåen. Herudover vil gennemførelsen af projekt Fæstningskanalen mv. medføre at der skabes mere plads i den afskærende ledning under regn, hvilket vil sænke aflastningen fra overløbsbygværket til Mølleåen. I forhold til Øresund hvortil Mølleåen udmunder og Mølleåværket sender sit rensede spildevand, vil der samlet set fra planen ikke være nogen væsentlig merpåvirkning. I alternativet Nordforslaget, sendes alt spildevand mod nord, hvilket betyder, at udløbet ved Arnes Mark (Lu R7) vil aflede ca. 200 m 3 /år ekstra i forhold til den oprindelige Nord/Syd - løsning. Til gengæld vil der ikke afledes mere vand mod det sydlige fællessystem, og der vil derfor ikke blive afledt mere vand ved overløbet fra Stades Krog. Det er i spildevandsplan 2014-2018 planlagt at bygværket Arnes Mark skal nedlægges, som en del af projektet Bassiner langs Mølleåen. Herudover er aflastningen fra Arnes Mark via Lu R7 betinget af kapaciteten i den afskærende ledning der løber til Mølleåværket. I takt med at de resterende tiltag i Spildevandsplan 2014-2018 for Lyngby-Taarbæk gennemføres, vil aflastning fra Arnes Mark, via Lu R7 formindskes, indtil bygværket nedlægges. Herudover vil de andre planlagte tiltag i spildevandsplanen, som omhandler frasepareringen af afledt regnvand fra fællessystemet indirekte have indflydelse på aflastningen af fællesvand fra overløbsbygværket Arnes Mark, idet dette leder vand videre til den afskærende ledning til Mølleåværket, som modtager fællesvand fra stort set al fælleskloak i Lyngby-Taarbæk Kommune. Således må det forventes at projekterne Fæstningskanalen, Agervang, Ermelundsbassinet, Sorgenfrigård kvarteret, LAR i Virumparken, Virumoplandet og Ålebækken, Ørholm, Hjortekær mv., samlet set stå for en reduktion i belastningen af Mølleåen fra Arnes Mark via Lu R7. I alternativet vil den samlede belastning på Mølleåværket være identisk med belastningen fra det stillede forslag, hvor dele af spildevandstrømmen graviteres mod syd.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -22 af 46 18 3. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING I de følgende afsnit beskrives overordnet, hvordan tillæg til Spildevandsplan 2014-2018 forholder sig til anden relevant planlægning. Der fokuseres på sammenhængen mellem anden relevant planlægning og spildevandstillægget for derved at sikre, at tillægget er i overensstemmelse med gældende planlægning, herunder fastsatte miljømål. 3.1 Vandplan Miljømålsloven fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Miljømålsloven implementerer EU s Vandrammedirektiv og dele af Habitatdirektivet i den danske lovgivning. På den baggrund er gennemført en statslig vandplanlægning, som bl.a. udmøntes i statslige vandplaner for hver af landets 23 hovedvandoplande. For næste planperiode (2015-2021) er der udarbejdet nye vandplaner (Vandområdeplaner) der foreligger som forslag. I disse er de 23 opblande fastholdt, men nu fordelt i fire regionsområder, hvortil Lyngby-Taarbæk kommune hører til Vandområdedistrikt Sjælland. I vandplanerne er fastsat konkrete miljømål for de enkelte naturlige forekomster af overfladevand samt for grundvandet. Endvidere er angivet en indsats for opnåelse målene, hvilket for Lyngby-Taarbæk vedkommende i sær er udmøntet i en indsats for de regnbetingede spildevandsoverløb. Lyngby-Taarbæk Kommune er omfattet af vandplan for Hovedvandopland 2.3 for Øresund. I vandplanen er der udpeget 6 udløb, hvor der skal ske en indsats med henblik på at reducere udledningen til bl.a. Mølleå-systemet fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Af disse er der krav om at 2/5 skal udføres i indeværende planperiode, mens de øvrige 3/5 udskydes til næste periode- 3.2 Vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune har i samarbejde med Lyngby Forsyning A/S udarbejdet den kommunale vandhandleplan 2010-2015, der vedtages i oktober 2015. Vandhandleplanen tager afsæt i de statslige vandplaner. Der er i vandhandleplanen fastsat specifikke krav til Mølleåen i form af en indsats over for seks regnbetingede overløb fra spildevandsbassiner til Mølleå. Disse fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 3-1. Indsatskrav i forhold til regnvandsbetingede overløb til Mølleåsystemet Udløbs nummer Lokalitet Bemærkninger Fr R Ly R10 Frederiksdal Slotsvænget Pumpestationen er renoveret og der er ikke længere behov for udbygning. Udført. En række forbedringer knyttet til Sorgenfrigård syd, udføres dog først i 2015-2016. Ly R12 Sorgenfri Slot Bassiner langs Mølleåen - udføres senest 2019. Ly R15 Ly R16 Stades Krog/ Åstræde Stades krog En del af nedenstående projekt Genåbning af Fæstningskanalen Genåbning af Fæstningskanalen udføres inden 2022. Ly R8 Birkestien Bassiner langs Mølleåen - udføres senest 2019 3.3 Kommuneplan og lokalplaner Kommuneplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune blev vedtaget den 19. december 2013 og offentliggjort den 30. januar 2014. Kommuneplanen er det overordnede grundlag for kommunens udbygning og arealanvendelse, herunder lokalplaner og sektorplaner såsom spildevandsplaner.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -23 af 46 19 Spildevandsplanen er afhængig af kommuneplanen i forhold til de elementer i kommuneplanen, som har indvirkning på kloakering og rensning af spildevand. F.eks. placering og omfang af nybyggeri, byfortætning, omdannelse af erhvervsområder og ændring af arealanvendelsen i forskellige områder samt kommuneplanens fokus på den rekreative anvendelse af de eksisterende grønne områder. Der er siden udarbejdet to kommuneplantillæg, som er baggrunden for nærværende spildevandsplanstillæg. De fastlægger rammerne for etableringen at et nyt byområde i Lyngby- Taarbæk, med blandet erhvervs- og bolig byggeri. Oplandet er i dag ubebyggede arealer. Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen er endnu under behandling, mens kommuneplantillæg 11A/2013 omhandlende Dyrehavegårds Jorder, er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der er endnu ikke udarbejdet lokalplaner for oplandene. For område A og C forventes lokalplaner vedtaget medio 2016. 3.4 Spildevandsplan Lyngby-Taarbæk Kommune har i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S udarbejdet Spildevandsplan 2014-2018, der er en sektorplan for afledning, rensning og anden bortskaffelse af spildevand. Spildevandsplanen er udarbejdet i medfør af 32 i bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010). Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen og forudsætninger fastsat efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Spildevandsplanen er i overensstemmelse med de rammer som kommuneplanen har afsat. Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2018 skal ses som del af den samlede spildevandsplan 2014-2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune. Med Spildevandsplanen 2014-2018 fastlægges fem overordnende målsætninger med tilknyttede strategier, som skal beskrive, hvordan målene skal opnås i relation til de forventede udfordringer med klimaændringer og opfyldelse af vandplanen. Derudover fastlægger spildevandsplanen en række konkrete tiltag, som fastlægger de planlægningsmæssige rammer for kommende detailprojekter, der skal sikre, at målsætningerne med deres tilhørende strategier udføres i enten planperioden 2014-2018 eller perspektivperioden 2018-2022. Spildevandsplanens planlagte tiltag, med betydning for nærværende miljørapport er følgende: Genetablering af gadekæret i Bondebyen mm. Fæstningskanalen Etablering af en vandfyldt kanal i den gamle Fæstningskanal Ermelundsbassinet Agervang Sorgenfrigårdskvarteret Nord og Syd Stades Krog forrensebassin Etablering af regnvandsbassin i Virumparken samt fraseparering af vejvand Hjortekær/Dybendal fraseparering af vejvand og regnvandsbassiner Ålebækken bassiner og fraseparering af vejvand i oplandene Ørholm Bassiner langs Mølleåen 3.5 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Lyngby-Taarbæk Kommune har den 8. oktober 2015 vedtaget Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Indsatsplanen skal sikre beskyttelse af grundvandet, hvor det vurderes sårbart. En central problemstilling er at undersøge og afhjælpe jord- og grundvandsforurening fra de mange potentielle forureningskilder, der er at finde i byområder, fx fra virksomheder, benzinstationer, olietanke, trafik mm. Her har kommunen og Region Hovedstaden centrale roller.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -24 af 46 20 I samspil med eksisterende lovgivning sikrer indsatsplanen endvidere, at nye forureninger forebygges, gennem målrettede tilsyn på virksomheder, og sikring af at byudvikling og etablering af nye anlæg sker i henhold til retningslinjer, som ikke forringer grundvandsressourcen. Borgerne inddrages ved kampagner mod brug af grundvandstruende stoffer, som fx pesticider i haverne. Herudover har planen fokus på nedbringelse af forbruget af vejsalt i kommunen, da salt indholdet i indvindingsboringerne ser ud til at stige. Indsatsplanen har bl.a. indvirkning på spildevandsplanen i form af fastlæggelse af hvor meget vand, der bør og kan nedsives. Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Lyngby-Taarbæk Kommune har indvirkning på spildevandsplanens bestemmelse for maksimalt tilladeligt befæstede arealer, hvilket har indflydelse på grundvandsdannelsen, og for beskyttelse af grundvandet mod forurenende stoffer. De fire nye områder i nærværende tillæg er alle beliggende i OSD område (område med særlige drikkevandsinteresser), og det er således statens og Lyngby-Taarbæk Kommunes interesse at grundvandet i områderne sikres bedst muligt ved etableringen af de nye områder. Regnvandshåndteringen udlægges derfor i vides muligt omfang ved at nedsive afledt regnvand lokalt ved brug af BAT (Best Available Technnology), som i dette tilfælde forventes at være lokal anvendelse af regnvandet. I forbindelse med nedsivning af regnvand, skal der i området være ekstra opmærksomhed på nedsivning af salt vej om vinteren, i forbindelse med glatførebekæmpelse. Lyngby-Taarbæk Kommune vil som en indsats i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse udarbejde en handleplan for anvendelse af glatførebekæmpelsesmidler med henblik på at nedbringe risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Indtil en samlet vurdering er på plads, vil det være kommunens udgangspunkt, at der i nye tilladelser stilles krav om, at der anvendes et alternativ til stensalt (natriumklorid), hvor regnvandet nedsives. Der kan være situationer, hvor stensalt kan være det mest hensigtsmæssige middel at anvende. Der skal i de situationer foretages en konkret vurdering af påvirkningen af grundvandet og eventuelle recipienter. Det skal i denne vurdering sikres, at baggrundsværdien for klorid i grundvandet ikke stiger. 3.6 Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan 1995-2010 for Lyngby-Taarbæk Kommune omhandler det fortløbende arbejde med at sikre vandforsyning og beskyttelse af grundvandsressourcen, ligesom den opridser målsætninger for arbejdet. Planen er under revision. Dette spildevandstillæg, og projekter, der udføres på baggrund af dette tillæg og spildevandsplan 2014-2018, skal gennemføres i respekt for vandforsyningsplanen. Tillæg 1-2015 til vandforsyningsplan 1995-2010 som beskriver vandforsyningsforhold for Dyrehavegårds Jorder samt Traceet langs Helsingørmotorvejen er under udarbejdelse. Tillægget forventes endeligt i december 2015. 3.7 Vandløbsregulativ for Mølleåen Vandløbsregulativet for Mølleåen er det eneste vandløbsregulativ i Lyngby-Taarbæk Kommune, der er relevant i forbindelse med spildevandstillægget. Projekter udført på baggrund af dette spildevandstillæg skal være i overensstemmelse med regulativet. Et nyt regulativ er ved at blive udarbejdet. 3.8 Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. maj 2014, jf. Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplanen tager udgangspunkt i IPCC s A2 scenarie, der beskriver udviklingen i udslip af drivhusgasser og partikler de næste 100 år. Lyngby-Taarbæk Kommuns har vedtaget følgende retningslinjer for klimatilpasning i kommuneplanen:

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -25 af 46 21 1. Klimatilpasning skal indarbejdes i den fysiske planlægning i hele kommunen med særlig fokus på de områder, der er udpeget i risikokortlægningen i klimatilpasningsplanen. 2. Regnvandet skal ses som en ressource, der så vidt muligt skal indgå i det naturlige kredsløb frem for bortledning i fælles kloak. 3. Ved planlægningen af nye byområder skal der udarbejdes en plan for nyttiggørelse og håndtering af regnvand. 4. Ved nybyggeri og tilbygning skal der indtænkes lokal afledning af regnvand. 5. Ved større klimatilpasningsprojekter skal integration af klimatilpasning for tilstødende arealer overvejes. 6. Nybyggeri og tilbygning skal enten placeres i et niveau ift. terræn, sådan at de undgår oversvømmelser eller indrettes sådan, at vandet holdes ude. 7. Kulturmæssige værdier skal så vidt muligt sikres mod oversvømmelser. 8. Regnvandet skal i skybrudssituationer ledes hen hvor det gør mindst skade ud fra en afvejning af risiko og omkostninger. 9. Grønne friarealer og vandområder kan udpeges som oversvømmelsesområder ved ekstrem regn. 10. Klimatilpasning må gerne være synlig og skal i så fald have en æstetisk udformning, som understøtter stedets by- eller naturmæssige sammenhæng. 11. Klimatilpasning bør understøtte rekreative værdier samt kommunens blå og grønne struktur. 12. I forbindelse med klimatilpasning skal følgende virkemidler overvejes anvendt: A. Afvanding ved afstrømning på overfladen B. Nedsivning til grundvandet gennem grønne arealer, vådområder, kanaler, permeable belægninger, faskiner og beplantninger C. Etablering af bassiner og lignende til forsinkelse af regnvandet D. Etablering af skybrudsveje E. Etablering af grønne tage F. Krav om minimum sokkelhøjde G. Terrænregulering Klimatilpasningsplanens har som sådan ikke nogen direkte indvirkning på spildevandsplantillægget. Dog anvendes målsætningerne i klimatilpasningsplanen til at udforme en forsyningsløsning for håndtering af regnvandet. 3.9 Samlet vurdering af forholdet til anden planlægning Spildevandsplantillægget er i høj grad defineret af den anden planlægning, der har indflydelse på Dyrehavegårds jorder og Traceet langs Helsingørmotorvejen. Især har vandplaner, indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse samt kommuneplanen direkte indvirkning på udformningen af løsningen, og har dannet grundlaget for hvorledes tillægget er udformet.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -26 af 46 22 4. ALTERNATIVER I miljørapporten skal indgå relevante alternativer, herunder det såkaldte 0-alternativ, der anvendes som sammenligningsgrundlag i vurderingerne af den potentielle miljøpåvirkning. 0-alternativet betegner en situation, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S ikke gennemfører tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2018 for Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen, hvilket betyder, at der dermed ikke fastsættes tiltag til håndtering af spildevand og nedbør for området. Det vil medføre, at Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen ikke kan udvikles, som planlagt i hhv. kommuneplantillæg nr. 11A/2013 for Dyrehavegårds Jorder samt forslag til 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen, der har været i høring fra 3. juli 2015 til 11. september 2015. Den miljømæssige konsekvens af ikke at vedtage tillægget til spildevandsplanen er en mindre miljømæssig påvirkning, og samlet vil realisering af tiltag i den samlede spildevandsplan svare til de miljøpåvirkninger, der er beskrevet i miljørapporten til Spildevandsplan 2014-2018. I denne miljøvurdering vurderes også det såkaldte Nordforslag, hvor alt spildevand ledes via en ny spildevandsledning fra planområdet til renseanlægget Mølleåværket i Lundtofte.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -27 af 46 23 5. MILJØVURDERING 5.1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013, skal der foretages en miljøvurdering, når en myndighed tilvejebringer følgende planer og programmer, eller foretager ændringer deri, da disse planer og programmer antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet: 3, stk. 1, nr. 1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. nr. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. nr. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, når myndigheden vurderer, at planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Tillæg til Spildevandsplanen 2014-2018 er omfattet af lovens 3, stk. 1, nr. 3, hvilket uddybes herunder. 1. Tillægget omfatter infrastrukturprojekter under lovens bilag 4, punkt 10 g, dæmninger og andre anlæg til opstuvning og varig oplagring af vand. 2. Spildevandtillægget fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser for en række planlagte tiltag. I overensstemmelse med lovbekendtgørelsen har Lyngby-Taarbæk Kommune derfor gennemført en screening for at afgøre, om tillægget potentielt kan medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger. På baggrund af screeningen har Lyngby-Taarbæk Kommune vurderet, at miljørapporten for tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014 2018 skal omhandle følgende miljøfaktorer, som potentielt kan blive væsentligt påvirket af planen: Grundvand Overfladevand Spildevand Screeningen har fra den 31.juli 2015 til den 21. august 2015 været i myndighedshøring hos Naturstyrelsen, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Rudersdal Kommune, Lyngby-Taarbæk Forsyning, Nordvand, Forsyningen Allerød Rudersdal, Biofoss (Lynetten), Vejdirektoratet og Letbanen. Myndighedshøringen har resulteret i et høringssvar fra Rudersdal Kommune vedr. aflastning til Mølleåen v. Stades Krog, forholdet til vandplanen og påvirkning af Natura 2000-område. Screeningen fungerer samtidig som afgrænsning af, hvilke miljøfaktorer der skal behandles i miljøvurderingen(afgrænsningen er en såkaldt scoping ). Grundvand, overfladevand, spildevand og Natura 2000 vurderes derfor i denne miljørapport. 5.2 Metode for miljøstatus og miljøvurdering Miljørapporten omfatter en kortlægning af miljøstatus med tilhørende relevante miljømål og en vurdering af spildevandsplanens potentielle påvirkninger på de udvalgte miljøfaktorer. De udvalgte miljøfaktorer er opdelt i særskilte kapitler omhandlede Spildevand, Grundvand, Overfladevand og Natura 2000. Under hver miljøfaktor behandles miljøstatus, relevante miljømål og miljøvurdering. Afværgeforanstaltninger og evt. anbefalinger til de enkelte miljøfaktorer beskrives i Kapitel 6.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -28 af 46 24 5.2.1 Miljøstatus og miljømål Beskrivelsen af miljøstatus er begrænset til kun at omfatte de konkrete arealer, som vurderes at kunne blive påvirket af planen. Beskrivelsen tager udgangspunkt i eksisterende registreringer og udpegninger fra Danmarks Miljøportal (Arealinformation) /1/ og gældende relevant planlægning. 5.2.2 Miljøvurdering Med udgangspunkt i de identificerede beskyttelsesinteresser behandler miljøvurderingen de potentielle påvirkninger, som forventes ved realisering af tillæg 1 til spildevandsplan 2014-2018 for Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen. Det beskrives, om der er tale om en positiv eller negativ påvirkning, og graden af påvirkning kategoriseres i det omfang, at det er muligt, som enten Ingen Mindre Væsentlig Ingen/ubetydelig Mindre Væsentlig Der vil ikke være nogen virkning på miljøet, eller påvirkningen vil være ubetydelig. Strukturer eller funktioner i området vil delvist blive berørt, men der vil ikke være nogen virkning uden for det berørte område, og virkningen vil være af kort til mellemlang varighed, uden væsentlig virkninger på miljøet. Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, og virkningen vil også have betydning uden for projektområdet. Indvirkningerne Detaljering for miljøvurderingen svarer til detaljeringsgraden af tillægget til spildevandsplanen, og derfor er der være tale om en miljøvurdering af overordnet karakter. vil være langsigtede og omfattende. 5.2.3 Afværgeforanstaltninger Hvis en påvirkning vurderes som værende væsentlig og negativ, vurderes det, om og hvordan de negative konsekvenser kan afbødes eller reduceres ved hjælp af afværgeforanstaltninger. 5.2.4 Overvågning For de påvirkninger, der er negative og væsentlige, skal der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen, jf. 7, stk. 2 med henvisning til lovens bilag 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer /2/. Overvågning kan bygge på allerede fungerende overvågningsprogrammer og metoder i Lyngby-Taarbæk Kommune. 5.3 Spildevand I dette afsnit behandles spildevand fra husholdning og industri samt styret afledning af nedbør til recipient. De estimerede fremtidige spildevandsmængder for de områder, der er dækket af tillæg nr. 1 til spildevandsplanen er opgjort i Tabel 2-4 5.3.1 Eksisterende forhold Dyrehavegårds jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen er i dag ubebyggede. En del af Dyrehavegårds jorder bliver i dag bortforpagtet, og anvendes som afgræsningsarealer m.v. Der forgår i dag en lille afledning af nedbør fra opland D til Mølleå. Regnvandet udledes via udløb Lu R7, se Figur 2-1.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -29 af 46 25 Tabel 5-1. Eksisterende udledning af regnvand og regnopspædet spildevand til Mølleå via Lu R7, fra separat og fælleskloakerede oplande, som ikke er omfattet af dette tillæg Regnblandet spildevand Regnvand Udledt nedbør (m 3 /år) BOD kg/år Kvælstof kg/år Fosfor kg/år 15.550 388 155 39 60.000 360 120 30 5.3.2 Vurdering af påvirkning Nedenstående tabel viser, hvordan spildevand såvel som nedbør på de befæstede områder håndteres i tillæg 1 til Spildevandsplan 2014-2018. Tabel 5-2 Planlagte tiltag for nedbør og husspildevand fordelt på oplande samt alternativet Nordforslaget. Opland Anvendelse Nedbør fra befæstede arealer A Novozymes nye Campus Lokal nedsivning via (kontor, laboratorier, P- nyt regnvandsbassin. hus). B Bolig, evt. rækkehusbebyggelse, Lokal nedsivning via erhverv. nyt regnvandsbassin med nødoverløb til Ermelundsledningen, der har udløb til Gentofte Kommunes kloakker. C Pladskrævende detailhandel Lokal nedsivning via inkl. lagerhal, P- nyt regnvandsbassin Afledning af spildevand Oprindelig plan Alternativet Nordforslaget Ledes via spildevandsledning til ren- Som oprindelig plan. seanlægget i Lundtofte, Mølleåværket. Spildevandet kobles direkte til den afskærende kloakledning. På grund af tilbagestuvning fra den afskærende ledning kan afløbet fra et eksisterende bygværk blive påvirket. Det kan give anledning til øget aflastning af overløbsvand fra bygværket Arnes Mark Tilsluttes eksisterende kloak med afled- nordpå via nyt spilde- Spildevandet ledes ning til Mølleåværket. vandstik. Det vil være Ved Stades Krog er nødvendigt at pumpe der mulighed for spildevandet. Det kobles til det eksisterende overløb til Mølleåen. spildevandssystem ved område A og ledes sammen med spildevandet herfra til Mølleåværket. Som ved område A kan tilledningen af det ekstra spildevand give anledning til øget aflastning fra bygværet Arnes Mark Føres til opdimensioneret fælleskloak nordpå og tilsluttes Spildevandet ledes det

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -30 af 46 26 Opland Anvendelse Nedbør fra befæstede arealer hus. med nødoverløb til Ermelundsledningen, der har udløb til Gentofte Kommunes kloakker. D Etagebolig, kollegier, Ledes via de eksisterende erhverv, P-hus, kontorhotel/laboratorier, filtrationsled- fritidsformål, ninger i Lundtoftevandsbassin. bassin. gårdsvej til nyt regnninger Filtrationsledningerne opdimensioneres. Reduceret afløb fra regnvandsbassinet ledes via det eksisterende udløb til Mølleåen. Afledning af spildevand Oprindelig plan Alternativet Nordforslaget med afledning til Mølleåværket. Ved Stavandssystem i Lund- eksisterende spildedes Krog er der mulighed for overløb til Det vil være nødventoftegårdsvej. Mølleåen. digt at pumpe spildevandet. Som ved område A og B kan tilledningen af det ekstra spildevand give anledning til øget aflastning af overløbsvand ved bygværket Arnes Mark Spildevandet fra bebyggelsen i det syd- Som oprindelig plan. vestlige hjørne af området vil blive sendt direkte til Mølleåværket via de eksisterende spildevandsledninger, der opdimensioneres på delstrækninger.. Spildevandet kobles direkte til den afskærende kloakledning. På grund af tilbagestuvning fra den afskærende ledning kan afløbet fra et eksisterende bygværk blive påvirket. Det kan give anledning til øget aflastning af overløbsvand fra bygværket Arnes Mark. Af Tabel 2-4 Oversigt over estimerede spildevandsmængder og antal PE per opland fremgår det, at tillæg 1 til spildevandsplanen omfatter i alt ca. 3.425 PE. Spildevandet fra oplandene ledes til Mølleåværket, der har en tilladelse til årligt at modtage 125.000 PE. Renseanlægget modtog i 2014 ca. 112.000 PE, og den gennemsnitlige tilførsel af spildevand i 2015 lå i juni 2015 på ca. 115.000 PE. Anlægget er således i stand til at modtage det ekstra spildevand inden for den gældende tilladelse. Den videre aflastning af det rensede spildevand til Øresund er behandlet under afsnittet om overfladevand (se afsnit 5.5). Tilsvarende er både nedsivning og afstrømning af regnvand behandlet i nedenstående afsnit. I afsnittet om overfladevand er desuden overløb af regnvandsopspædet spildevand fra projektet til Mølleå beskrevet. Den alternative nordløsning vil indebære samme mængde spildevand til Mølleåværket som den oprindelige nord/syd-løsning. Dette gælder også mængden af separat afledt regnvand.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -31 af 46 27 5.4 Grundvand 5.4.1 Eksisterende forhold Området, som tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2018 for Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen beskriver, ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Opland A, B og C ligger inden for indvindingsopland til Ermelunden Kildeplads og opland D ligger inden for indvindingsopland til henholdsvis Dybendal Vandværk og Ermelunden Kildeplads med undtagelse af et lille område i midten af oplandet, som er uden for indvindingsoplandene. Arealerne som er udlagt til nedsivningsbassiner, ligger alle inden for indvindingsoplandet til Ermelunden Kildeplads. Mod nord i område D er desuden angivet etablering af et forsinkelsesbassin, men der vil ikke ske nedsivning til grundvandet fra dette, jf. Figur 5-1. Den geologiske opbygning i området udgøres af terrænnære lag bestående af ler og i den sydlige del også med indslag af mindre sandlag. Herefter følger et regionalt sandlag (Sand 2), som har en mægtighed på mellem 10 og 40 m og helt mod syd tynder ud til ca. 5 m. Mellem Sand 2 magasinet og det magasin, der anvendes til drikkevand (Sand 3 og kalken det primære magasin) findes igen et lerlag med varierende mægtighed. Der hvor det nordligste nedsivningsbassin er placeret, er de samlede beskyttende lerlag over det primære magasin mellem 5 og 15 m. De to sydligste bassiner har beskyttende lerlag over det primære magasin på 15 til 20 m. Vandspejlet i Sand 2 ligger generelt dybt mellem 15 og 25 m u.t. og er i det meste af området det førstkommende grundvandsspejl. Grundvandspotentialet i det primære magasin ligger generelt dybere end vandspejlet i Sand 2 og der er overordnet set nedadrettet gradient i området. Ca. 20 m vest for det østligste af de sydlige nedsivningsbassiner i område B findes en mindre kortlagt forurenet lokalitet med fund af flygtige oliestoffer (V2 lok.nr. 173-00117), og 300 m nord for findes den kortlagte lokalitet (V2 173-00102) med fund af tjærestoffer. Ca. 650 m nordvest for det nordlige nedsivningsbassin findes en række kortlagte lokaliteter, hvor der er fundet flygtige oliestoffer og klorerede opløsningsmidler.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -32 af 46 28 Figur 5-1. Placering af bassiner, indvindingsoplande og forurenede lokaliteter. 5.4.2 Vurdering af påvirkning Der er planlagt separat-kloakering og nedsivning for alle fire oplandsområder. Tillægget til spildevandsplanen opererer med, at hovedparten af den nedbør, der falder på de befæstede arealer i de fire oplandsområder, vil blive nedsivet (> 80 % af den del, der løber til regnvandsledning). Da der er tale om boliger og tertiære erhverv, vil det især være salt fra glatførebekæmpelse, der vil kunne kontaminere grundvandet. Det er i spildevandsplantillægget forudsat, at der ikke nedsives vand fra arealer der saltes, såfremt det vurderes at grundvandet vil tage skade heraf. Indtil en samlet vurdering er på plads heraf, vil det være kommunens udgangspunkt, at der i nye tilladelser stilles krav om, at der anvendes et alternativ til stensalt (natriumklorid), hvor regnvandet nedsives.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -33 af 46 29 Endvidere vil sprøjtegifte og olieforurening kunne forekomme på de befæstede arealer, ligesom afledt vand fra eventuelle zink- og kobbertage ville kunne være årsag til kontaminering af grundvandet. I forbindelse med udstedelsen af nedsivningstilladelserne vil det for de enkelte områder blive vurderet, hvorvidt ovenstående forureningskilder vil give anledning til krav om forrensning, eller lignende, før at der kan gives nedsivningstilladelse. Som nævnt er der kun 5-10 m beskyttende lerlag, på arealet hvor det nordlige nedsivningsbassin er placeret. Dette sætter særlige krav til kvaliteten af de vand som nedsives, og derfor er der i tillægget til spildevandsplanen beskrevet tiltag, som skal forhindre at der nedsives vand, der kan skade grundvandsressourcen. Det er i spildevandsplantillægget angivet at: I forbindelse med nedsivning af regnvand, skal der derfor være ekstra opmærksomhed på nedsivning af salt vej om vinteren, i forbindelse med glatførebekæmpelse. Lyngby-Taarbæk Kommune vil som en indsats i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse udarbejde en handleplan for anvendelse af glatførebekæmpelsesmidler med henblik på at nedbringe risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Indtil en samlet vurdering er på plads, vil det være kommunens udgangspunkt, at der i nye tilladelser stilles krav om, at der anvendes et alternativ til stensalt (natriumklorid), hvor regnvandet nedsives. Der kan være situationer, hvor stensalt kan være det mest hensigtsmæssige middel at anvende. Der skal i de situationer foretages en konkret vurdering af påvirkningen af grundvandet og eventuelle recipienter. Det skal i denne vurdering sikres, at baggrundsværdien for klorid i grundvandet ikke stiger. Der er i nærværende tillæg taget udgangspunkt i at der ikke vil ske en påvirkning af grundvandsressourcen, grundet anvendelsen af salt til vinterglatførebekæmpelse. Herudover tillades det ikke at der afledes vand fra tage med zink eller kobber overflader, såfremt dette ikke renses inden tilledningen til nedsivningsanlæg.. Herudover tillades det ikke at der afledes vand fra tage med zink eller kobber overflader, såfremt dette ikke renses inden tilledningen til nedsivningsanlæg. De to sydligste bassiner har beskyttende lerlag over grundvandsmagasinet på 15 til 20 m. Også her vil de samme tiltag til beskyttelse af grundvandet som beskrevet i tillægget blive implementeret. Da grundvandsspejlet generelt i områderne ved nedsivningsbassinerne ligger dybt, vurderes ændringer i grundvandsspejlet pga. nedsivning ikke at udgøre en risiko for spredning af forurening fra de nærliggende forurenede lokaliteter. 5.4.3 Samlet vurdering Det vurderes, at der ikke vil være en virkning på grundvandet, når de tiltag, som er angivet i tillægget til spildevandsplanens afsnit 4 implementeres. 5.4.4 Vurdering af påvirkning ved valg af nordforslaget Der er ingen ændringer i påvirkningen af grundvand ved valg af nordforslaget, da omfanget af nedsivning er det samme ved begge løsningsforslag. 5.5 Overfladevand Ved overfladevand forstås søer, vandløb eller hav. I det følgende gennemgås miljøstatus og miljømål for de potentielt påvirkede recipienter Mølleå og Øresund. 5.5.1 Eksisterende forhold Mølleå Mølleå er et ca. 30 kilometer langt vandløb, der udspringer i Bastrup Sø mellem Ganløse og Lynge, og løber ud i Øresund mellem Taarbæk og Skodsborg. På sin vej løber Mølleå gennem Farum

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -34 af 46 30 Sø, Furesø og Lyngby Sø. Det samlede fald er 29 m, som gennem tiderne har været udnyttet som vandkraft til mølledrift. På grund af de mange opstemninger og relativ stillestående mølledamme er Mølleå i statens Vandplan for Hovedvandopland 2.3 Øresund udpeget som stærkt modificeret vandløb. Målsætningen er godt økologisk potentiale med en moderat faunaklasse (Faunaklasse 4), hvilket ikke er opfyldt på nuværende tidspunkt. I vandplanen er Mølleå på stækningen fra Lyngby Sø til Brede bestemt til at besidde et moderat økologisk potentiale (Faunaklasse 3). Den primære årsag til Mølleås ringe tilstand er de forhøjede næringssaltkoncentrationer. Det er især fosforudledningen fra de fælleskloakerede overløb, der er årsag til den dårlige tilstand, se Tabel 5-3. Vandet får på grund af sit relative stille løb, samt passage gennem søer og mølledamme, en så lang opholdstid, at der kan ske en opblomstring af mikroalger og trådalger i vandet. Udover uklart vand, som hindrer en opvækst af bundplanter, vil algerne kunne bevirke dårlige iltforhold, som skader vandløbsorganismerne. Det er i vandplanen angivet at: For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden om den nødvendige indsats for at opnå målopfyldelse. Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode. Opfyldelsen af Mølleåens målsætning er derfor udsat indtil 2021 for Mølleåens øvre del fra Lyngby Sø ned mod Brede, som er den del af Mølleåen som Stades Krog aflaster til. Vandføringen i Mølleås nedre løb efter Lyngby Sø udgør samlet set over 12,5 mio. m 3 vand årligt, se. Dette svarer til en gennemsnitlig strømhastighed på ca. 400 l/sek. Tabel 5-3 Vand- og fosfortilførsel til Mølleås nedre løb efter Lyngby Sø. Data opsummeret fra udløbsopgørelsen i Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 2.3. Øresund /5/. Kilde Vandtilførsel (x 1000 m 3 /år) Fosfor tilførsel kg/år Lyngby Sø 11.440 225 Regnvand fra separatkloakeret udløb 550 265 Regnopspædet spildevand fra fælleskloakerede overløb 522 1.269 Total 12.512 1.759 Den nuværende spildevandsudledning fra Lyngby-Taarbæk Kommune til Mølleås fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 5-4. Nuværende spildevandsudledning og stofbelastning (BOD, N og P) fra Lyngby-Taarbæk Kommune til Mølleå ifølge Spildevandplanen 2014-2018 /10/. Vandtilførsel fra kloaksystem (m 3 /år) BOD kg/år Kvælstof Kg/år Fosfor kg/år Total 287.697 9.251 1.615 399 Øresund Øresund er i statens Vandplan for Hovedvandopland 2.3 Øresund målsat til at skulle have god økologisk tilstand, hvilket bl.a. vil sige, at ålegræssets dybdegrænse skal gå ud til en vanddybde på 8,1 m /5/. På baggrund af ålegræssets nuværende dybdeudbredelse i kombination med en høj uønsket opvækst af fytoplankton og trådalger samt forekomst af for høje koncentrationer af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, vurderes den nuværende økologiske tilstand i Øresund som ringe. Til delvis målopfyldelse er stillet et krav om bl.a. at reducere kvælstofudledningen fra oplandet med 0,2 kg N/ha/år, inden vandplanernes planperiode udløber i 2015 /5/.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -35 af 46 31 5.5.2 Vurdering af påvirkning I det efterfølgende beskrives effekterne af tiltagene i planen, der overordnet vurderes at kunne medføre en påvirkning af overfladevand i form af: Ændring i vandkvaliteten af vand, der udledes til recipient hhv. Mølleå og Øresund Ændring i de udledte vandmængder til recipient hhv. Mølleå og Øresund Ændring af vandkvaliteten i berørte recipienter hhv. Mølleå og Øresund Ændringerne skyldes både udledningen af nedbør på befæstede arealer og spildevand. Påvirkningen fra spildevandstillægget vurderes sluttelig i sammenhæng med den øvrige spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk. Påvirkning af Mølleå Hovedparten af nedbøren på de nye befæstede arealer vil blive nedsivet enten direkte fra opsamlingsbassiner eller fra filtrationsledninger. Disse LAR-løsninger skal årligt kunne håndtere op til 45.000 m 3 vand. Den resterende nedbør på befæstede områder vil med nogen forsinkelse blive ledt til Mølleå. Det drejer sig om ca. 17.000 m 3 ekstra afledt nedbør årligt. Det separatkloakerede spildevand vil blive ledt til Mølleåværket enten nordpå til eksisterende spildevandsledning. Denne ledning modtager også vand fra overløbsbygværket fra Arnes Mark, der leder fællesvand til Mølleå ved LU R7 eller via Stades Krog (Lu R16). Ved Stades Krog vil spildevandet kunne bidrage med en mindre overløbsmængde på skønnet 1.300 m 3 /år. Dette vil medføre en lille forøgelse af det nuværende overløb fra Stades Krog på mellem 0,5 og 1 % (vand, organisk stof samt N og P). For det spildevand der fra delområde A og D ledes til spildevandsledningen langs Lundtoftegårdsvej, vil der kunne forventes en aflastning ved LU R7 til Mølleå på 765 m 3 /år. Den direkte belastning til Mølleå ved denne løsning forventes øget med årligt 72 kg BOD, 24 kg Tot-N og 7 kg Tot-P årligt, se Tabel 5-5. Hvis alternativet Nordløsningen i stedet anvendes, ledes spildevandet fra delområde B og C også nordpå, hvorved det potentielle større overløb til Stades Krog kunne undgås. Derimod vil der i værste fald kunne ske en meraflastning til Mølleå Via LU R7 på ca. 200 m 3 regnvandsopspædet spildevand til Mølleå pr. år. Den direkte belastning til Mølleå ved denne alternative løsning forventes øget med årligt 44 kg BOD, 13 kg Tot-N og 4 kg Tot-P årligt, se Tabel 5-5. Tabel 5-5. Forventet worst case merudledning til Mølleå fra udbygningen af Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen samt samlet belastning af BOD, N og P. Mølleå Nord-syd løsning Alternativ ren nord løsning Afledt regnvand (m 3 /år) Regnopspædet spildevand (m 3 /år) Samlet vandtilførsel (m 3 /år) BOD kg/år Kvælstof kg/år Fosfor kg/år 4.717 2.065 6.782 71,9 24,3 6,6 4.717 961 5.678 43,8 13,2 3,8 Den øgede udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor til Mølleå vil være ubetydelig; ikke kun i forhold til den samlede belastning til Mølleå nedstrøms Lyngby Sø, se Tabel 5-3, men også i forhold til den nuværende spildevandsudledning fra Lyngby-Taarbæk Kommune, se Tabel 5-4. I forhold til denne opgørelse vil tilførslen af BOD, N og P øges med betydelig under 1 %. Hydraulisk set vil Mølleå få øget sin vandtilførsel med omkring 6.000 m 3 vand pr år. Denne vandmængde svarer til en øget vandføring på under 1 i forhold til den nuværende vandføring i nedre del af Mølleå. Samlet set vil en så begrænset påvirkning ikke have nogen betydning for Mølleåens vandkvalitet. I forbindelse med gennemførelsen af den samlede spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune vil aflastningen af rengopspædet spildevand til Mølleå fra Stades Krog blive reduceret med over 100.000 m 3 /år. Dette vil indebære en fuld tilstrækkelig kapacitet i de tilknyttede kloakledninger til at aflede spildevandet fra nærværende projekt. Der vil derfor ikke være noget overløb

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -36 af 46 32 herfra ved Stades Krog. Det beregnede overløb på 1.300 m 3 vand årligt fra projektet vil således ikke være aktuelt i forbindelse med implementeringen af spildevandsplanen. Spildevandsplanen opererer desuden med en sløjfning af overløbsbygværket ved Lu R7, hvilket betyder at der heller ikke herfra vil være nogen forventet fremtidig belastning af spildevand til Mølleå. I det lys vil begge de skitserede spildevandsløsninger ikke indebære nogen øget belastning af Mølleå. Den foretrukne løsning må dog bero på tidsplanen for, hvornår de forskellige berørte dele af spildevandsplanen forventes gennemført. Påvirkning af Øresund På grund af vandløbets selvrensende virkning vil spildevandet til Mølleå have reduceret sit indhold af organisk stof og næringsstoffer ved udmundingen i Øresund. Skønsmæssigt vil kun halvdelen af de udledte fosfor- og kvælstofmængder til Mølleå fra området kunne genfindes ved udmundingen til Øresund. På grund af en yderligere fortynding her vil der i praksis ikke være nogen effekt på forholdene i Øresund som følge af tillægget til spildevandsplanen. Den største påvirkning i Øresund vil stamme fra det vand, der ledes i rørledning via Mølleåværket ud i Øresund nogle 100 meter fra land ud for udmundingen af Mølleå. I tabellen nedenfor er vist de mængder, der efter rensning vil blive udledt til Øresund. Tabel 5-6. Mængder af stof i det rensede spildevand fra Mølleåværket fordelt på de fire oplande. Parameter Bidrag, fra opland A B C D Vandmængde 25.875 m 3 34.980 m 3 35.000 m 3 87.600 m 3 BOD 233 kg 315 kg 315 kg 788 kg Tot. N 217 kg 294 kg 294 kg 736 kg Tot. P 26 kg 35 kg 35 kg 88 kg Den største belastning vil således stamme fra det spildevand der ledes via kloak til Mølleåværket, hvorfra det ledes renset til Øresund (Tabel 5-7). Tabel 5-7. Aflastningen af renset spildevand fra Mølleåværket til Øresund fra planområdet i sammenligning med de eksisterende forhold. Øresund Området Dyrehavegårds Jorder og Traceet langs Helsingørmotorvejen Vandtilførsel (m 3 /år) BOD kg/år Kvælstof kg/år Fosfor kg/år 183.455 1.651 1.541 183 Nuværende samlet (ca.) 10.000.000 90.000 80.000 9.000 Procentvis stigning 1,8 1,8 2,0 2,0 Påvirkningen af Øresund i form af renset spildevand vil medføre en mindre stigning på omkring 2 % i forhold til den nuværende udledning fra Mølleåværket med hensyn til mængden af BOD, N og P. 5.5.3 Udledning fra planområdet set i sammenhæng med spildevandsplan og vandplan Spildevandsplan 2014-2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune opererer med en reduktion af belastningen med organisk stof (BOD) og næringsstoffer (N og P) til Mølleå på omkring 50 % af den nuværende udledning fra kommunen, mens tillæg nr. 1 til spildevandsplanen repræsenterer en øget belastning på under 1 % af den eksisterende belastning. I forhold til vandplanen lever spildevandsplanen samlet set op til de udstukne rammer. Vandplanens målsætning om godt økologisk potentiale i den nedre del af Mølleå efter Lyngby Sø vil dog formodentlig kræve en yderligere indsats mht. til begrænsning af kloakoverløbene til Mølleåsystemet. I forhold til de konkrete indsatsmål for første planperiode vurderes vandplanen at være overholdt.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -37 af 46 33 De generelle bestræbelser for at separere regnvand og spildevand medfører, at der udledes færre næringsstoffer og mindre organisk stof til Mølleå. Dette betyder på den anden side, at der sendes mere spildevand til rensningsanlægget, og i forlængelses heraf at der udledes flere forurenende stoffer via det rensede spildevand til Øresund. Samtidig betyder mindre regnvandsopspædet spildevand til rensningsanlægget en betydelig mere effektiv rensning. Dette i kombination med at der ledes mindre opspædet spildevand direkte til Mølleåen betyder, at den øgede aflastning fra Mølleåværket til Øresund i store træk opvejes af den reducerede forurening fra Mølleå til Øresund. Vandplanens overordnede målsætning om at der fra oplandet til Øresund skal reduceres med 0,2 kg N/ha/år, kan imidlertid kun opnås i forhold til den reducerede belastning til Mølleå. Hvis den øgede belastning fra Mølleåværket til Øresund tages med i betragtning, kan målet formelt ikke opfyldes i denne planperiode alene inden for rammerne af spildevandsplanen. Der er således ikke set på andre tiltag i Øresundsoplandet der har betydning for kvælstofudledningen til Øresund. Eksempelvis er der endnu ikke leveret resultater for hvor meget mere effektiv rensningen fra Mølleåværket vil blive som følge af de mindre modtagne regnvandsmængder. I kombination med at rensningen på Mølleåværket i øvrigt gøres mere effektiv, bl.a. vha. membranfiltrering, forventes en betydelig nettoreduktion af udledningen af især næringsstoffer til Øresund. 5.5.4 Samlet vurdering For Mølleås vedkommende vil udledningerne fra tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2018 medføre en helt ubetydelig forøgelse af vandføringen (< 1 ). Selv fordelt på nogle enkelte hændelser gennem året vil der ikke ske nogen mærkbar hydraulisk påvirkning. De eventuelt ledsagende indholdsstoffer fra afledningen af nedbør vil desuden ligge på niveau med eller under de allerede gældende koncentrationsniveauer i Mølleå. Den samlede påvirkning af regnvandsafledningen til henholdsvis Mølleå og Øresund vurderes at være uden betydning. Spildevandet fra de fire oplandsområder ledes til Mølleåværket, hvor det giver anledning til en ca. 2 % forøgelse af aflastningen herfra til Øresund. Der er to forslag til afledning af spildevandet, nemlig en såkaldt Nord/Syd løsning og en ren Nord-løsning. I Nord-Syd løsningen ledes spildevandet fra område A og D ledes nordpå til den afskærende kloak og videre til rensningsanlægget, mens spildevandet fra område B og C ledes sydover til fælles kloakledning med mulighed for overløb til Mølleå ved Stades Krog Bassinet. I forhold til den nuværende aflastning fra Lyngby-Taarbæk Kommune til Mølleå vil der på baggrund af denne løsning kunne forventes en øget aflastning på under 1 %. I Nord-løsningen ledes også spildevandet fra område B og C nordpå til den eksisterende spildevandsledning. Herved undgås overløbet ved Stades Krog, mens overløbsmængden i forbindelse med tilslutningen til den afskærende kloak øges. Sammenlagt vil det betyde en øget belastning på ca. ½ % i forhold til den eksisterende. I forhold til den samlede spildevandsplan vil der dog være tale om en betydelig nettoreduktion i belastningen af Mølleå. Samtidig betyder afskæringen af regnvandet til Stades Krog på over 100.000 m 3 /år at kapaciteten i spildevandsledningen bliver fuldt tilstrækkelig til at undgå overløb til Mølleå fra de nedstrøms liggende overløbsbygværker. Dette betyder at en belastning af spildevand til Mølleå fra nærværende projekt helt vil kunne undgås ved gennemførelsen af spildevandsplanen. Hvilke af de to forslag der vil være at foretrække i forhold til Mølleå, må bero på tidhorisonterne for gennemførelsen af spildevandsplanens forskellige dele. I forhold til Øresund hvortil Mølleå udmunder, og Mølleåværket sender sit rensede spildevand, vil der samlet set ikke være nogen væsentlig merpåvirkning af vandmiljøet som følge af planen, der således samlet set ikke vurderes at være i konflikt med vandplanen for hovedvandopland 2.3 for Øresund. 5.6 Natura 2000 væsentlighedsvurdering I forbindelse med spildevandshåndtering fra Dyrehavegårds Jorder fra Tracéet langs Helsingørmotorvejen som beskrevet i Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2018 afledes vand til Mølleåen som er del af et udpeget Natura 2000-område N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -38 af 46 34 Natura 2000-området består af den nedre Mølleådal fra Brede og til Rådvad (H191) samt Jægersborg Dyrehave og den sidste del af Mølleåen indtil udløbet i Øresund ved Strandvejen (H245). Da området potentielt kan blive påvirket af tillægget til spildevandsplanen, skal der udføres en væsentlighedsvurdering med henblik på at vurdere, om de naturtyper og arter som området er udpeget for kan blive påvirket væsentligt. Såfremt det ikke kan afvises på det eksisterende grundlag, at tillægget til spildevandsplanen kan skade Natura 2000-området væsentligt, skal der udarbejdes en egentlig konsekvensvurdering, hvor der redegøres mere detaljeret for påvirkningen. Figur 5-2 Del af Natura 2000-område N144 Nedre Målleådal og Jægersborg Dyrehave samt kortlagte naturtyper og forekomst af sump vindelsnegl 5.6.1 Natura 2000 lovgivning Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særlig værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne er udpeget jf. EU s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. For hvert Natura 2000-område er der givet en liste, det såkaldte udpegningsgrundlag, med naturtyper, arter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Det overordnede mål for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der indgår i områdernes udpegningsgrundlag. Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet angiver en række kriterier, som skal være opfyldt for, at en naturtype eller art kan siges at have gunstig bevaringsstatus. For at nå det mål, er der for hvert Natura 2000-område udarbejdet en Natura 2000-plan, der sætter rammerne for, hvordan der skal arbejdes for at sikre gunstig bevaringsstatus. Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er implementeret i dansk lovgivning via habitatbekendtgørelsen (BEK nr 408 af 01/05/2007). Habitatdirektivets ordlyd (artikel 6) er som udgangspunkt meget restriktiv og angiver, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer mv., som kan beskadige eller ødelægge naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget. Før der kan gives tilladelse til en plan eller et projekt, der berører et Natura 2000-område, skal der således foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området væsentligt. Habitatdirektivets hovedprincipper for administration af Natura 2000-områderne består af:

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -39 af 46 35 Krav om væsentlighedsvurdering (jf. artikel 6 stk. 3) af planer og projekter med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Krav om konsekvensvurdering (jf. artikel 6 stk. 3), hvis væsentlighedsvurderingen viser, at en plan eller projekt kan have en væsentlig påvirkning. Planer og projekter, der ikke kan afvises at ville skade et Natura 2000-område, kan ikke vedtages eller tillades. I særlige tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen (jf. artikel 6 stk., 4). Fravigelse af beskyttelsen kræver, at der er tale om et projekt, der er af bydende samfundsøkonomisk interesse, at der ikke findes alternative løsninger, og at der iværksættes kompenserende foranstaltninger. 5.6.2 Eksisterende naturforhold Natura 2000-område nr. 144 er udpeget for at beskytte bl.a. den nedre del af Mølleåen samt de omgivende arealer med sumpskov og kildevæld. På lange strækninger omgives Mølleåen af elleog askeskov, som er en prioriteret naturtype. Kildevæld er ligeledes en prioriteret naturtype og findes spredt langs Mølleåen, men er per definition grundvandsfødt og dermed ikke afhængig af vandløbets hydrologi. Derudover er nedre Mølleådal udpeget som levested for arten sump vindelsnegl. Tabel 5-8 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 144 (Habitatområderne H191 og H245). Naturtyper og arter Kode Navn Naturtyper 3130 Søbred med småurter 3140 Kransnålalge-sø 3150 Næringsrig sø 3260 Vandløb 6210 Kalkoverdrev 6230* Surt overdrev 6410 Tidvis våd eng 7140 Hængesæk 7220* Kildevæld 9110 Bøg på mor 9130 Bøg på muld 9160 Ege-blandskov 91E0* Elle- og askeskov Arter 1016 Sump vindelsnegl 1166 Stor vandsalamander 1936 Stellas mosskorpion Naturtyper og arter markeret med stjerne (*) er prioriterede naturtyper. Naturtyper og arter markeret med fed findes i og omkring Mølleåen og er relevante i denne væsentlighedsvurdering. Som det fremgår af Tabel 5-8 er vandløbet som naturtype beskyttet ligesom naturtyperne tidvis våd eng, kildevæld og elle- og askeskov på de omkringliggende arealer. Især tidvis våd eng og elle- og askeskov er delvist påvirkelig af vandløbets hydrologi, idet der ved høj vandstand kan være oversvømmelse ind på disse arealer. Sumpvindelsnegl lever på høje urter i tidvis våd eng samt langs vandløb. Udbredelse og tilstand for disse naturtyper samt art er beskrevet nedenfor. Generelt nævnes det i den nyeste basisanalyse for området (2016-2019), at uhensigtsmæssig hydrologi ikke er en problemstilling i dette Natura 2000-område. Vandløb (3260) Vandløb som naturtype behandles ikke i naturplan eller basisanalyse, men der henvises til vandplanen for området. Som det fremgår af afsnit 5.5.1 er Mølleåen et stærkt modificeret vandløb på

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -40 af 46 36 grund af den historiske anvendelse af vandløbet ved flere mølleværker mv. Vandløbet er i naturplanerne vurderet at være i ugunstig tilstand, og spildevandsafledning er en primær trussel. Tidvis våd eng (6410) Naturtypen tidvis våd eng findes langs Mølleå både i habitatområde H191 og H245. Arealerne med tidvis våd eng langs nedre Mølleådal er i basisanalyse 2016-2019 vurderet at være i moderat tilstand. Arealer med tidvis våd eng i Jægerborg Dyrehave har for overvejende god tilstand. Den primære trussel mod naturtypen er tilgroning med høje urter og vedplanter. Kildevæld (7220) Naturtypen kildevæk findes i små arealer langs Mølleåen både i habitatområde H191 og H245. En del af kildevældene ligger i skov og har tidligere været anvendt som helbredende kilder. Arealer med kildevæld er i basisanalyse 2016-2019 vurderet at være i ringe tilstand. Den primære trussel mod naturtypen er tilgroning med høje urter og vedplanter. Naturtypen kildevæld er meget sårbar overfor forstyrrelse af især vandstanden. Det er en prioriteret naturtype, hvilket betyder at der er særligt skrappe restriktioner for påvirkning. Elle- og askeskov (91E0) Naturtypen elle- og askeskov findes på våd bund langs med Mølleåen i både habitatområde H191 og H245. Skovene er i Jærgersborg Dyrehave stærkt påvirket af græsning fra hjorte og krondyr. Cirka halvdelen af områdets arealer med elle- og askeskov er med god naturtilstand, mens den anden halvdel er med høj naturtilstand. Naturtypen elle- og askeskov er en prioriteret naturtype, hvilket betyder at der er særligt skrappe restriktioner for påvirkning. Sump vindelsnegl (1016) Arten er fundet et enkelt sted i Natura 2000-området, nærmere bestemt ved Krudtmølleengen, der ligger lige opstrøms Raadvad. Her blev der ved NOVANA-undersøgelser i 2006 blev fundet 2-10 dyr i starsump. 5.6.3 Væsentlighedsvurdering Ved gennemførelse af tillæg 1 til Spildevandsplan 2014-2018 kan følgende belastninger forventes at have en potentiel påvirkning i Natura 2000-området: Ændret vandføring i Mølleåen der kan resulterer i ændret vandstand i omgivende arealer. Forringet vandkvalitet i Mølleåen forårsaget af en øget udledning af spildevand med et indhold af kvælstof, fosfor og organisk stof. De planlagte aktiviteter for Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen vil som nævnt i afsnit 5.3 medføre en forøget afledning af nedsivet regnvand samt forøget tilførsel af seperatkloakeret spildevand i overløbssituationer. Ved kraftig regn, hvor kapaciteten af forsinkelsesbassiner og LAR-løsninger overskrides, vil der sive en mængde regnvand ud i Mølleåen svarende til en årlig tilførsel på i gennemsnit 2.000 m 3. Ved Stades Krog vil der kunne forekomme overløb med spildevand til Mølleåen i situationer med kraftig regn. Det forøgede overløb skønnes til 1.300 m 3 /år svarende til mellem 0,5 og 1 % (vand, organisk stof samt N og P). Hydraulisk set vil Mølleå få øget sin vandtilførsel med omkring 3.000 m 3 vand pr år. Denne vandmængde svarer til en øget vandføring på under 1 i forhold til den nuværende vandføring i nedre del af Mølleå. Nedenfor vurderes den potentielle påvirkning af udpegede naturtyper og art i forhold til de potentielle belastninger. Ændring i vandføring Mølleåen er karakteriseret ved en relativ begrænset vandføring på grund af primært vandindvindingen i oplandet. Desuden er gennemløbet forsinket pga. flere opstemningsværker og et ringe fald. Vandløb som naturtype kræver en vis vandføring, der udøver forstyrrelse på bund og brinker, så en karakteristisk flora og fauna kan indfinde sig. En øget vandføring vurderes derfor ikke for at være problematisk for vandløbet som naturtype, og en forøgelse på under 1 er så lille, at den ikke vil medføre ændringer i naturtypen.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -41 af 46 37 I situationer med ekstremregn, hvor regnvand ledes til Mølleåen, vil vandstanden midlertidigt kunne stige væsentligt i vandløbet og påvirke de tilstødende arealer. De omkringliggende naturtyper tidvis våd eng og elle- og askeskov er begge afhængige af en høj vandstand og tilpasset den dynamik, der er i vandstanden langs et naturligt vandløb. Midlertidig oversvømmelse vil derfor ikke være en væsentlig påvirkning af disse naturtyper. Sumpvindelsnegl er ligeledes tilpasset svingninger i vandstand, og vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af mulig oversvømmelse ved ekstremregn. Naturtypen kildevæld er karakteriseret ved et konstant højt vandspejl på grund af fremsivende grundvand, og er sårbar overfor større udsving i vandstand forårsaget af oversvømmelse fra nedbørsafstrømning. Det vurderes, at kildevældene langs nedre Mølleå ligger i så stor afstand, at de ikke vil blive påvirket ved eventuel kortvarig oversvømmelse langs vandløbet. Ændring i vandkvalitet Øget udledning af næringsholdigt spildevand og nedbør til Mølleåen kan have en potentiel påvirkning i situationer med oversvømmelse af vandløbets omkringliggende arealer, hvor næringsstofferne vil bundfælde og bidrage til den samlede næringsstofpulje. I vandløbet selv vil næringsstofferne normalt ledes videre til recipienten (Øresund) under forudsætning af en vis vandstrøm. De omkringliggende naturtyper tidvis våd eng og elle- og askeskov er begge næringsrige naturtyper, og ikke sårbare for en mindre forøgelse af næringsstofbelastningen, som den der forventes når tillægget til spildevandsplanen ses isoleret fra den øvrige spildevandsplan. Sump vindelsnegl lever på høje urter som f.eks. starer, der vokser på næringsrige våd bund, og vurderes således heller ikke at blive påvirket væsentligt af en evt. mindre forøgelse i næringsstofniveauet. Kildevæld vurderes derfor ikke at blive påvirket ved eventuel oversvømmelse. 5.6.4 Kumulative påvirkninger Jævnfør habitatdirektivet skal vurderingen også omfatte mulige kumulative effekter, eksempelvis i forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede vedtagne planer, som endnu ikke er realiserede, og fra planer og projekter som foreligger i forslag. Kumulative effekter ses typisk som en forstærket påvirkning af en given miljøkomponent (fx øget forstyrrelse af artsgrupper), men det kan også være mere komplekse effekter ved, at samspillet af forskellige påvirkninger giver anledning til helt nye påvirkninger. Vandkvaliteten og vandføringen i Mølleåen er et resultat af utallige påvirkninger på hele vandløbets forløb fra udspring til det løber ind i Natura 2000-området Nedre mølleådal og Jægerborg Dyrehave. Vandløbet løber dog også igennem et andet Natura 2000 område, nr. 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Vandløbet lever af samme grund ikke op til vandplanens målsætning om god tilstand, og planlagte projekter i Lyngby-Taarbæk Kommunes Spildevandsplan 2014-2018 bidrager til at mindske påvirkningen af de naturlige vandløb. Af større projekter som kan have kumulative effekter på vandløbets tilstand og påvirkninger i Natura 2000-området kan nævnes: Genetablering af gadekæret i Bondebyen mm. Fæstningskanalen Etablering af en vandfyldt kanal i den gamle Fæstningskanal Ermelundsbassinet Agervang Sorgenfrigårdskvarteret Nord og Syd Stades Krog forrensebassin Etablering af regnvandsbassin i Virumparken samt fraseparering af vejvand Hjortekær/Dybendal fraseparering af vejvand og regnvandsbassiner Ålebækken bassiner og fraseparering af vejvand i oplandene Ørholm Bassiner langs Mølleåen Det vurderes, at der ikke foreligger projekter eller planer, der sammenholdt med spildevandshåndtering fra Dyrehavegårds jorder og Traceét langs Helsingørmotorvejen vil føre til kumulative

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -42 af 46 38 påvirkninger, der kan skade naturtyper og arter, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. 5.6.5 Samlet væsentlighedsvurdering Det vurderes, at spildevandshåndtering fra Dyrehavegårds jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-område N144 eller de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte hverken direkte eller indirekte. På denne baggrund vurderes det således, at der ikke vil være krav om udarbejdelse af en egentlig konsekvensvurdering jf. habitatdirektivets artikel 6(3). 5.6.6 Vurdering af påvirkning ved valg af nordforslaget Valg af Nordforslaget, hvor alt spildevand ledes via en ny spildevandsledning fra planområdet til renseanlægget Mølleåværket i Lundtofte, vil ikke medføre ændring i vurdering af påvirkning på Natura 2000-området som beskrevet ovenfor.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -43 af 46 39 6. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Som følge af, at tillægget til spildevandsplanen resulterer i ingen eller en ubetydelig påvirkning af grundvand, overfladevand og spildevand, vurderes det ikke nødvendigt at indarbejde afværgeforanstaltninger, for at begrænse miljøpåvirkningerne yderligere.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -44 af 46 40 7. OVERVÅGNINGSPROGRAM I forbindelse med miljøvurderinger af planer og programmer skal der tages beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at udarbejde et overvågningsprogram, der tager udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner og de forventede positive og negative væsentlige indvirkninger på miljøet. Lyngby-Taarbæk Kommune vil i nedsivningstilladelserne til oplandene stille krav om, at indhold af forurenede stoffer i nedsivningsbassinernes filtermuld løbende skal overvåges. Såfremt forureningsniveauet bliver for højt til, at bassinerne kan sikre en tilstrækkelig rensning af vandet, skal mulden udskiftes. I Lyngby-Taarbæk Kommune findes allerede igangværende overvågningsprogrammer, som kontrollerer den samlede effekt og påvirkning af Spildevandsplan 2014-2018, til trods for, at der ikke er identificeret væsentlige miljøpåvirkninger ved en vedtagelse og realisering af de anlægsprojekter, spildevandstillægget giver mulighed for. Herudover anbefales det, at udføre et måleprogram på udvalgte store udledningspunkter. Formålet vil være at validere de teoretiske forudsætninger, der er anvendt i forbindelse med planens masseberegninger.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -45 af 46 41 8. EVENTUELLE MANGLER Miljøvurderingen er baseret på de forudsætninger og antagelser, der er indeholdt i spildevandsplanen og spildevandstillæget. Der forekommer en usikkerhed i beregningen af de spildevandsmængder, som planen opererer med. Beregningerne er baseret på teoretiske nøgletal både mht. de afledte mængder og indhold. Disse er kun i meget begrænset omfang valideret vha. målinger af de faktiske forhold. Der er dog ikke identificeret mangler, som har betydning for miljøvurderingens konklusioner.

Punkt nr. 15 - Spildevandsplan 2014-2018 - tillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen Bilag 2 - Side -46 af 46 42 REFERENCER /1/Danmarks Miljøportal, Arealinformation. /2/Miljøministeriet, Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013). /3/Miljøministeriet, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 951 af 03/07/2013. /4/Miljøministeriet, Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), LBK nr. 932 af 24/09/2009. /5/Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland. /6/Lyngby-Taarbæk Kommune, Forslag til Kommunal vandhandleplan 2010-2015. /7/Lyngby-Taarbæk Kommune, Forslag til Klimatilpasningsplan 2013. /8/Lyngby-Taarbæk Kommune, Kommuneplan 2013. /9/ Udledningstilladelse for Mølleåværket A/S, 20-12-2013. /10/ Lyngby-Taarbæk Kommune. Spildevandsplan 2014-2018. /11/ Miljøministeriet, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr 879 af 26/06/2010.

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 1 - Side -1 af 11 Lyngby-Taarbæk Kommune Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby arealerejendomme@ltk.dk Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk 11. juni 2014 Tilladelse til etablering af midlertidig p-plads på det fredede fortidsminde Fæstningskanalen/Lyngby (fred.nr. 3030:176) Kulturstyrelsen giver hermed tilladelse til etablering af midlertidig p-plads ved Firskovvej 3, 2800 Kgs. Lyngby (Cirkuspladsen) på det fredede fortidsminde Fæstningskanalen. Der gælder følgende vilkår for tilladelsen: - Anlægsarbejdet skal foretages under største hensyntagen til det fredede fortidsminde således at trykskader og lignende undgås. - Fæstningskanalens profil må ingen steder ændres eller gennembrydes. - Evt. skader på fortidsmindet foranlediget af etablering og/eller brug af parkeringsarealet skal udbedres på Lyngby-Taarbæk Kommunes regning. - Arealet skal være retableret senest 31. januar 2017, hvis ikke andet er blevet aftalt med Kulturstyrelsen. - Kulturstyrelsen skal orienteres når arbejdet iværksættes og er afsluttet. Kulturarvsstyrelsens afgørelse er truffet i henhold til museumslovens 29 j, stk. 1, jf. 29 e, stk. 1. Dispensationen gælder for et år fra dags dato og gives i medfør af museumslovens 29 j og Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1028 af 21. oktober 2004, 11 nr. 55, som giver Kulturarvsstyrelsen mulighed for at tillade arkæologiske undersøgelser af fredede fortidsminder. Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har 15. april 2014 ansøgt om tilladelse til etablering af midlertidig p-plads ved Firskovvej 3, 2800 Kgs. Lyngby (Cirkuspladsen) på det fredede fortidsminde Fæstningskanalen, der er beskyttet af museumslovens 29 e (fredningsnr. 3030:176). Fredningen medfører, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af fortidsmindet uden Kulturstyrelsens har givet tilladelse til dette efter museumslovens 29 j, jf. 29 e. CVR-nr: 11 87 69 27 Sagsnr.: 2014-7.23.02-0045

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 1 Side - Side 2-2 af 11 Det igangværende anlægsarbejde ved Kanalvej har medført, at et større parkeringsareal i det centrale Lyngby for en tid er mistet, og der er behov for et midlertidigt alternativ. Fæstningskanalen udgør en del af Københavns Befæstning og blev udført i 1886-87 som tilledningsanlæg for at kunne etablere oversvømmelse af områderne foran fæstningens nordfront. Anlægget blev sammen med store dele af det øvrige fæstningsanlæg nedlagt som del af forsvaret i 1920. Den aktuelle del af kanalen blev tildækket omkring 1950. MARKERING AF PARKERINGSAREALET VED FIRSKOVVEJ/KLAMPENBORGVEJ Projektet Den midlertidige parkeringsplads til ca. 100 biler etableres ved at udlægge fiberdug/geotekstil på eksisterende græs og oven på placere et lag stabilgrus i 10-30 cm tykkelse. Udlægningen vil følge terrænets naturlige form, dog kompenseret for mindre ujævnheder og lunker. Det samlede areal udgør ca. 2.300 m 2, hvoraf dog kun godt 1/3 direkte berører det fredede fortidsminde (jf. kort). Omkring pladsen opsættes et lavt fodhegn i træ. P-pladsen skal anvendes frem til udgangen af 2016. Den midlertidige p-plads fjernes herefter ved at stabilgruset forsigtigt bortgraves og fjernes fiberdugen fjernes. Det blotlagte areal eftersås med græsfrø. Baggrund for afgørelsen Kulturstyrelsen vurderer, at etablering af en midlertidig parkering på den aktuelle del af det fredede fortidsminde, hvor overfladen i dag udgøres af recent opfyldsmateriale, ikke vil være til skade. Kulturstyrelsen har endvidere henset til, at Kanalvejs-projektet har foranlediget en omfattende parkeringsknaphed i Lyngbys handelscentrum. Klagevejledning For klagevejledning, se bilag. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb.

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 1 Side - Side 3-3 af 11 I henhold til museumslovens 29 k bortfalder en tilladelse, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. Med venlig hilsen Thomas Roland Konsulent/arkæolog KOPI ER SENDT TIL Kroppedal Museum, kontakt@kroppedal.dk Fredningsnævnet for København, kobenhavn@fredningsnaevn.dk Fæstningskanalens Venner, v. Hans Nielsen, hans@nielsen.mail.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Botanisk Forening, perh@snm.ku.dk Dansk Ornitologisk Forening, dof@dof.dk

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 1 Side - Side 4-4 af 11 Klagevejledning til afgørelse af 11. juni 2014 vedr. Fæstningskanalen, midlertidig p-plads Kulturstyrelsens afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, landsdækkende foreninger, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser og lokale foreninger og lignende med væsentlig interesse i afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. museumslovens 29 u og 29 v. Din klage bedes sendt til Kulturstyrelsen, så vidt muligt elektronisk til: postfor@kulturarv.dk. Fastholder Kulturstyrelsen sin afgørelse, videresender styrelsen klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse med styrelsens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Kulturstyrelsen. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i parthøring. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal sag anlægges inden 6 måneder fra meddelelsen af afgørelsen, jf. museumslovens 29 x.

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 1 - Side -5 af 11

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 1 - Side -6 af 11

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 1 - Side -7 af 11

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 1 - Side -8 af 11

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 1 - Side -9 af 11

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 1 - Side -10 af 11

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 1 - Side -11 af 11

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 2 - Side -1 af 10 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 16. februar 2015 J.nr.: NMK-522-00239 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om midlertidige parkeringspladser på Cirkuspladsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Københavns dispensation fra fredningen af Ermelundskilen af 3. september 2014 til indretning af en midlertidig parkeringsplads på ejendommen matr.nr. 12a og 700f, Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby (Cirkuspladsen). Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 2 - Side -2 af 10 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby- Taarbæk. Foreningen har gjort gældende, at der - uanset der er inddraget et stort antal parkeringspladser i forbindelse med byggerierne på arealet nord for Kanalvej - ikke er behov for at etablere de ansøgte 100 midlertidige parkeringspladser på Cirkuspladsen. En dispensation til det ansøgte findes endvidere at være i strid med flere af fredningsbestemmelserne og forringe oplevelsen af den grønne landskabskile set fra Firskovvej. Sagens oplysninger Den i sagen omhandlede ejendom er omfattet af Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2002 om fredning af den grønne landskabskile mellem Ermelunden og Lyngby Sø. Fredningen har til formål at bevare fæstningskanalen som fortidsminde med mulighed for, at den kan genskabes som en tør eller vandfyldt kanal. Den grønne landskabskile fra Ermelunden til Lyngby Sø bevares ubrudt og dens funktion som lev e- sted og spredningskorridor for det vilde plante- og dyreliv bevares og forbedres. Landskabskilens rekreative funktioner bevares og forbedres. Ifølge 2 skal de fredede arealer bevares i deres nuværende tilstand, medmindre en tilstandsændring er tilladt i de følgende bestemmelser eller tillades ved en dispensation. Der må ifølge 4 ikke foretages terrænændringer. Af 5 fremgår bl.a. at der ikke må anlægges nye veje og parkeringspladser, jf. dog 4, 2. afsnit, hvorefter anlæg i forbindelse med udvidelse af motorveje og jenbaner kan etableres uden fred ningsnævnets kendelse. Cirkuspladsen ved Firskovvej kan benyttes som hidtil. Kommunen har den 11. april 2014 ansøgt om dispensation fra fredningsafgørelsen til at etablere en midlertidig parkeringsplads med plads til ca. 100 biler mellem Cirkuspladsen og Firskovvej på ejendommen matr.nr. 12a og 700f Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby. Fredningsnævnet har meddelt dispensation til det ansøgte i overensstemmelse med kommunens ansøgning herom. Parkeringspladsen skal fjernes med udgangen af 2016, og området skal retableres - ligeledes som angivet i kommunens ansøgning. Fredningsnævnet har samtidig meddelt Danica Pension dispensation fra fredningen til at etablere en skurby, oplagsplads for byggematerialer samt ca. 160 midlertidige P-pladser i Kanalparken i forbindelse med virksomhedens opførelse af byggeri nord for Kanalvej. Afgørelsen er ligeledes påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks naturfredningsforening, Lyngby-Taarbæk og behandles under NMK-522-00241. 2

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 2 - Side -3 af 10 Kommunen har i ansøgningen anført, at der i forbindelse med det igangværende omfattende boligog kontorbyggeri på den nordlige del af Kanalvej er inddraget/vil blive inddraget op mod 450 parkeringspladser, som tidligere lå på arealet. Når byggeriet er færdigt, forventelig med udgangen af 2016, vil der være 800 nye parkeringspladser under bygningerne. På grund af det store pres på Lyngby Bymidte er der behov for midlertidige aflastningsparkeringspladser i gåafstand fra bymidten. COWI har på samme baggrund den 23. marts 2014 på vegne af Danica Pension ansøgt fredningsnævnet om dispensation til etablering af ca. 160 midlertidige parkeringspladser på det grønne park a- real (Kanalparken), der ligger syd for Kanalvej. Fredningsnævnet har den 3. september 2014 meddelt dispensation til det ansøgte. Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening, Lyngby-Taarbæk og behandles af nævnet under NMK-522-00241. De midlertidige parkeringspladser på Cirkuspladsen etableres ved at udlægge fiberdug/geotekstil på græsset og placere et lag stabilt grus - nogenlunde i tykkelse 30 cm - ovenpå. Udlægningen vil følge terrænnets naturlige form, idet der dog kompenseres for mindre ujævnheder. Det samlede areal udgør ca. 2.300 m 2. Når byggeriet på Kanalvej er færdigt, og parkeringspladserne under bygningerne er etableret, vil den midlertidige parkeringsplads blive fjernet, hvorefter det blotlagte areal eftersås med græs. Kommunen har vurderet, at det i byggeperioden er nødvendigt at etablere yderligere 100 midlertidige aflastningsparkeringspladser ved Cirkuspladsen for at Lyngby Bymidte kan fungere. I forhold til fredningens formål vil det ansøgte ikke forringe mulighederne for, at Fæstningskanalen kan genskabes. Den grønne landskabskile bliver ikke brudt, med den bliver indskrænket til grusb e- lægning og parkerede biler i stedet for det nuværende åbne grønne græsareal. Landsskabskilen vurderes at kunne retableres i fuldt omfang - også som spredningskorridor for det vilde plante- og dyreliv. Kilens rekreative funktion bliver ikke væsentligt berørt, og de eksisterende stier henover området bevares. Arealets funktion som cirkusplads vurderes ikke at blive forringet ved den midlertidige parkeringsplads - om nødvendigt kan parkeringspladsen blive inddraget. Kommunen har bemærket, at dele af den midlertidige parkeringsplads er placeret oven på den ti l- dækkede fæstningskanal, der er udpeget som fortidsminde og beskyttet efter museumsloven. Kommunen forventer at kunne opnås tilladelse fra Kulturstyrelsen, der også skal tage stilling, om det ansøgte kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18. Friluftsrådet har overfor fredningsnævnet tilkendegivet, at man kan tilslutte sig det ansøgte, når det præciseres, at det drejer sig om 100 parkeringspladser mellem Cirkuspladsen og Kanalvej, og at stedet skal retableres senest ultimo 2016. Danmarks Naturfredningsforening finder ikke, at der bør meddeles dispensation til det ansøgte. 3

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 2 - Side -4 af 10 Da der ikke er fremlagt nogen dokumentation for parkeringsbehovet, har foreningen foretaget en registrering af antallet af ledige parkeringspladser i Lyngby Storcenter og Kulturhuset på 3 nærmere angivne dage omkring påske 2014 baseret på det digitale parkeringsanvisningssystems oplysninger om ledige parkeringspladser de nævnte steder. Registreringen dokumenterer, at der ikke på noget tidspunkt har manglet parkeringspladser end ikke på de tidspunkter, hvor parkeringsbehovet er størst. På det tidspunkt i uge 15, hvor parkeringsbehovet var størst, var det 359 ledige parkeringspladser under Lyngby Storcenter og Kulturhuset. Når de sidste 150 af de op mod 450 parkeringspladser ved Kanalvej nedlægges, vil der ifølge registreringerne fortsat være ca. 200 ledige pladser under Lyngby Storcenter og Kulturhuset. Hertil kommer, at der tæt på Lyngby Storcenter er 300 ledige parkeringspladser mellem BRF-kredits bygninger og Nærumbanen fra fredag kl. 17.00 til mandag morgen, som vil kunne benyttes på de tidspunkter, hvor parkeringsbehovet er størst, idet der på hverdage aldrig er mangel på parkeringspladser under storcentret og Kulturhuset. Forlængelsen af butikkernes åbningstid har endvidere medført, at der generelt er ledige parkeringspladser, når behovet er størst. Foreningen finder herudover, at en dispensation til det ansøgte vil være i strid med flere af fredningsbestemmelserne og blandt andet medføre en voldsom forringelse af den grønne landskabskile set fra Firskovvej. Kommunen har i anledning af bemærkningerne fra Danmarks Naturfredningsforening overfor fredningsnævnet anført, at det ikke har været muligt at indgå en aftale med BRF-kredit om benyttelse af kreditforeningens private parkeringsplads i weekenderne. Kommunen har fra Lyngby Storcenter modtaget data for belægningsprocen ten af parkeringsanlægget, som viser, at der i spidsbelastningsperioderne lørdage typisk er en udnyttelse på omkring 75 % svarende til en ledig kapacitet på ca. 300 p-pladser. I løbet af efteråret vil der yderligere forsvinde 150 p-pladser, når resten af grunden nord for Kanalvej skal bebygges, og det forventes, at der kommer op mod 300 yderligere byggehåndværkere med tilhørende privat- og firmabiler, som vil øge behovet for parkeringspladser i nærområdet. Kommunen forventer, at der også vil blive arbejdet på byggepladsen om lørdagen indtil kl. 14, hvorfor der i spidsbelastningen lørdag vil være et meget stort pres på parkeringspladserne i området. Op til f.eks. jul og i særlige uger ses der belægningsprocenter på 83-97 %. Ved disse belægningsprocenter vil der være brug for andre parkeringsmuligheder i nærområdet. Det er kommunens vurdering, at manglende parkeringspladser i bymidten er et problem, og der planlægges derfor etableret parkeringsanlæg andre steder i bymidten, som dog tidligst kan stå klar om 2-3 år. Kommunen mener derfor fortsat, at det er nødvendigt med de ansøgte yderligere ca. 100 midlertid i- ge aflastningsparkeringspladser på Cirkuspladsen nær Firskovvej og finder ikke, at det medfører en voldsom forringelse af den grønne landskabskile set fra Firskovvej, sådan som det er anført af Danmarks Naturfredningsforening. Kommunen har ved udformningen af den midlertidig parkeringsplads på Cirkuspladsen tilstræbt at tage hensyn til områdets landskabelige værdier ved at give parkeringspladsen en langstrakt form på det laveste sted i terrænet og i forlængelse af de kolonihaver, der ligger langs Ermelundsstien, så 4

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 2 - Side -5 af 10 landskabskilen set fra Klampenborgvej bliver forstyrret mindst muligt. Udsigten til landskabskilen fra Firskovvej bliver kun i begrænset omfang påvirket af de parkerede biler. Det forventes, at parkeringspladsen hovedsagelig vil blive anvendt i weekenderne som aflastning. Fredningsnævnet finder ikke, at det ansøgte strider mod fredningens formål om blandt andet at bevare den grønne landskabskile fra Ermelunden til Lyngby-Sø. Der er lagt vægt på, at parkeringspladsen er midlertidig, og at området skal retableres efter fristens udløb. Der er endvidere lagt vægt på kommunens oplysninger om parkeringsbehovet i Lyngby Bymidte. Danmarks Naturfredningsforening har i klagen anført, at der fortsat ikke ses at være fremlagt nogen dokumentation for parkeringsbehovet og har henvist til den tidligere overfor fredningsnævnet fre m- lagte registrering af ledige parkeringspladser i Lyngby Storcenter og Kulturhuset, som efter foreningens opfattelse peger på, at der ikke er mangel på parkeringspladser i området på det tidspunkt (lørdage), hvor parkeringsbehovet er størst. Hertil kommer, at der tæt på Lyngby Storcenter er 300 ledige parkeringspladser mellem BRFkredit og Nærumbanen fra fredag kl. 17.00 til mandag morgen, som vil kunne benyttes på det te tidspunkt i ugen, hvor parkeringsbehovet er størst, idet der på hverdage aldrig er mangel på parkeringspladser under Lyngby Storcenter og Kulturhuset. Foreningen har endvidere anført, at kommunen i 2010 - i forbindelse med indførelse af betalt parkering på kommunale parkeringspladser - udarbejdede et notat, hvoraf det fremgår, at "belægningen på de private betalingspladser (Lyngby Storcenter, Magasin/Fog og Kulturhuset) er samlet på 30-40 % på hverdage og op til ca. 70 % på lørdage. Der er således mange uudnyttede pladser." Kommunen indførte betalt parkering på kommunens parkeringspladser for at opnå en bedre fordeling af parkeringen og for at mindske kørsel efter ledige parkeringspladser. Kommunalbestyrelsen har netop besluttet at ophæve betalt parkering på kommunale parkeringspladser pr. 1. januar 2015, selv om det vil øge trafikproblemerne i det centrale Lyngby på et tidspunkt, hvor byggeriet ved Kanal vej giver en række trafikale problemer. Foreningen finder, at det er naturligt, at der kan opstå mangel på parkeringspladser i bycentre på dage med et ekstraordinært stort parkeringsbehov. Forlængelsen af butikkernes åbningstider har medført, at der generelt er ledige parkeringspladser på de tidspunkter, hvor der tidligere var mangel på parkeringspladser, og borgerne har langt bedre muligheder for at handle uden for det tidspunkt, hvor parkeringsbehovet er størst. Parkeringsproblemet for de ekstra byggehåndværkere på lørdage kan løses ved, at bygherren kræver, at parkeringen uden for bymidten på lørdage foregår f.eks. på DTU, og at håndværkerne bliver transporteret til byggepladsen af bygherren. Foreningen finder således, at etablering af parkeringspladser på Cirkuspladsen alene tilgodeser parkeringsbehovet på ganske få dage om året i ganske få timer på bekostning af den smukke udsigt over Ermelundskilen fra Firskovvej på alle årets dage. 5

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 2 - Side -6 af 10 Foreningen finder på den baggrund ikke, at der bør meddeles dispensation fra fredningen til at inddrage Cirkuspladsen til midlertidig parkering. Kommunen har i anledning af klagen henvist til de tidligere fremkomne bemærkninger og har præciseret, at man har ansøgt om at etablere midlertidige parkeringspladser, fordi den store bygge- og anlægsaktivitet i centrum af Lyngby har fjernet/vil fjerne ca. 450 parkeringspladser i en periode, mens byggearbejdet pågår. Kommunen lægger overordnet vægt på, at der er tale om en midlertidig parkeringsplads, som efter to år kan retableres, så arealet ser ud som i dag. Det ansøgte areal anvendes i dag til cirkusplads, som angivet i fredningen. Cirkusaktiviteterne kan fortsætte i den midlertidige periode, da et stort græsareal ikke berøres. Den midlertidige parkering s- plads forhindrer ikke, at Fæstningskanalen genskabes. Landskabskilen brydes ikke, men indskrænkes i en periode. For at bevare kilens rekreative funktion bibeholdes de nuværende stier over parkering s- pladsen. Danmarks Naturfredningsforening har i klagen fremsendt parkeringsdata for dagene omkring påske. Kommunen finder ikke, at dagene lige før og i påsken er repræsentative. Kommunen henholder sig i stedet til COWIs parkeringsdata fra februar til maj 2014. Kommunen har allerede uddybet begrundelsen for behovet for midlertidige parkeringspladser. Opsummerende skal COWIs målte 300 ledige pladser ved spidsbelastning sammenholdes med, at der forsvinder yderligere 150 p-pladser i forbindelse med Danica Pensions byggeri, og at der kommer op mod 300 ekstra byggehåndværkere med tilhørende privat- og firmabiler. Det forventes, at der også arbejdes på byggepladsen om lørdagen indtil kl. 14. Få ledige p-pladser giver søgning, som kan forårsage trafikale udfordringer i bymidten. Kommunen vil gerne imødegå trængselsproblematikken som led i opretholdelse af trafiksikkerheden. Kommunen har undersøgt muligheden for at parkere ved BRF kredit, som Danmarks Naturfredning s- forening nævner. Men det har ikke været muligt at indgå en aftale. Kommunen får mange henvendelser om manglende parkeringspladser. De kommende år etableres 800 pladser i den nye parkeringskælder ved Kanalvej som erstatning for de ca. 450, der tidligere var på det samme areal, og flere andre p-anlæg er i planlægningsfasen. Samlet er det kommunens vurdering, at de midlertidige parkeringspladser på ingen måde vil forringe området, idet der er tale om midlertidig spidsbelastningsparkering på et græsareal, som efterfølgende nemt vil kunne retableres. Danmarks Naturfredningsforening er i anledning af kommunens udtalelse og den vedlagte rapport Parkering i Lyngby Storcenter udarbejdet af COWI fremkommet med yderligere bemærkninger til sagen. Det fremgår heraf, at der er 1.200 parkeringspladser i kælderen under Lyngby Storcenter, at 6

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 2 - Side -7 af 10 belægningen generelt er højst om lørdagen mellem kl. 9 og 16, at af de 8 timer med højst belægning ligger kun 2 om fredagen (begge 54 % af belægningen i gennemsnit), at kapaciteten sjældent bliver udnyttet (få lørdage er undtagelsen), og at den gennemsnitlige belægning om lørdagen ikke overstiger 900 parkanter. Undersøgelsen i COWI-rapporten er foretaget, efter at byggeriet ved Kanalvej er påbegyndt, og dermed efter at de første 250 parkeringspladser på Kanalvejsparkeringen var nedlagt, og efter at en del af de øvrige 150 parkeringspladser på Kanalparkeringen blev anvendt til parkering af arbejderne på byggepladsen. Ifølge COWI-rapportens side 4 er den højeste belægningsprocent i kælderen un der Lyngby Storcenter i perioden 12/2 til 25/5 2014 på mandage 43 %, på tirsdage 43 %, på onsdage 48 %, på torsdage 48 %, på fredage 54 %, på lørdage 75 % og på søndage 46 %. Foreningen finder på den baggrund ikke, at der er belæg for kommunens påstand om, at byggeriet ved Kanalvej har medført et stort parkeringspres på Lyngby Bymidte, og at der er behov for at etablere yderligere ca. 100 midlertidige parkeringspladser på Cirkuspladsen. De allerede etablerede parkeringspladser under det nye byggeri vil fra marts 2015 kunne anvendes som parkeringsplads for arbejderne på byggeriet og dermed frigive parkeringspladser til de øvrige parkanter. Desuden er der på lørdage og søndage 300 ledige befæstede parkeringspladser på BRF - kredits ejendom, der ligger mindre end 100 meter fra byggepladsen. Disse ledige parkeringspladser kunne lånes/lejes ved at tilbyde BRF kompensation herfor. En parkeringsplads på Cirkuspladsen vil desuden skabe alvorlige trafikproblemer på de tidspunkter, hvor behovet for parkeringspladser er størst, fordi tilkørselsforholdene vil medføre trafikkaos, idet tilkørslen er så tæt ved Klampenborgvej, at den vil være spærret af bilister, der kommer fra Firsko v- vej og skal ud på Klampenborgvej. Parkeringspladserne på Cirkuspladsen vil både være skæmmende i Ermelundskilen og i strid med flere af fredningsbestemmelserne. Det er kun på enkelte lørdage, at alle p-pladserne i Lyngby Storcenter er optaget, og dette var helt normalt, indtil lukkeloven blev ophævet og åbningstiderne kraftigt udvidet. Danmarks Naturfredningsforening finder derfor ikke, at bør meddeles dispensation til etablering af de ansøgte ca. 100 midlertidige parkeringspladser på Cirkuspladsen. Der er på baggrund af kommunens erfaringer i forbindelse med julehandlen i 2014 (hvor ha lvdelen af de oprindelige p-pladser på Kanalvej var inddraget) fortsat kommunens opfattelse, at der er behov for de ansøgte midlertidige p-pladser. Det er kommunens vurdering, at der i de store parkeringsuger, f. eks. udsalg og julehandel fortsat vil være problemer med parkeringskapaciteten, indtil de permanente p-anlæg (f.eks under Microsoft byggeriet) bliver etableret. Danmarks Naturfredningsforening har hertil bl.a. anført, at der - sammen med de 150-200 midlertidige parkeringspladser, som der er ansøgt om tilladelse til at etablere i Kanalparken (NMK-522-7

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 2 - Side -8 af 10 00241) - i alt er ansøgt om tilladelse til at etablere 250-300 midlertidige parkeringspladser i den periode, hvor der bygges på Kanalvej. Foreningen har fulgt parkeringsforholdene i det centrale Lyngby i december 2014 og har konstateret, at selv om ingen af disse 250-300 da var etableret, kunne foreningen ikke på parkeringshenvisningssystemet konstatere, at alle parkeringspladser i det centrale Lyngby på noget tidspunkt var besat. I Lyngby Storcenter har foreningen konstateret, at alle parkeringspladser var besat midt på dagen en række dage i december, men parkeringshenvisningssystemet har altid anvist ledige pladser andre steder i det centrale Lyngby. Der har heller ikke i den lokale presse været nogen omtale af parkerings- eller trafikproblemer i Lyngby. Foreningen har endvidere anført, at man på et møde med COWI og DANICA fik oplyst, at parkeringskælderen under Microsoft bygningen kunne anvendes til parkering fra marts 2015 til arbejderne på byggeriet og fra efteråret 2015 af alle, herunder Storcentrets kunder. Foreningen finder ikke, at det forhold, at der er fuld belægning på parkeringspladserne i de store handelsuger, kan føre til en dispensation fra fredningen til at anlægge midlertidige parkeringspladser i Kanalparken. Foreningen finder på den baggrund ikke, at der er belæg for kommunens påstand om, at byggeriet ved Kanalvej har medført et stort parkeringspres på Lyngby Bymidte, og at der er behov for midlert i- dige parkeringspladser i gåafstand fra bymidten, og at det er nødvendigt for at Lyngby Bymidte kan fungere, at der etableres yderligere ca. 100 midlertidige parkeringspladser på Cirkuspladsen. Parkeringspladserne på Cirkuspladsen vil både være skæmmende i Ermelundskilen og i strid med flere fredningsbestemmelser. Det er kun på enkelte lørdage, og i de store handelsuger, at alle p- pladserne i Lyngby Storcenter er optaget, og dette var helt normalt, indtil lukkeloven blev ophævet og åbningstiderne kraftigt udvidet. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Ifølge naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, kan der meddeles dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. Videregående afvigelser fra en fredning eller hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger. De i sagen omhandlede ejendomme er omfattet af Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2002 om fredning af den grønne landskabskile mellem Ermelunden og Lyngby Sø. Fredningen har til formål at bevare fæstningskanalen som fortidsminde med mulighed for, at den kan genskabes som en tør eller vandfyldt kanal. Den grønne landskabskile fra Ermelunden til Lyngby Sø bevares ubrudt og dens funktion som levested og spredningskorridor for det vilde plante- og dyreliv bevares og forbedres. Landskabskilens rekreative funktioner bevares og forbedres. 8

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 2 - Side -9 af 10 Ifølge 2 skal de fredede arealer bevares i deres nuværende tilstand, medmindre en tilstandsændring er tilladt i de følgende bestemmelser eller tillades ved en dispensation. Der må ifølge 4 ikke foretages terrænændringer. Af 5 fremgår bl.a. at der ikke må anlægges nye veje og parkeringspladser, jf. dog 4, 2. afsnit hvorefter anlæg i forbindelse med udvidelse af motorveje og jenbaner kan etableres uden fredning s- nævnets kendelse. Ved afgørelsen af, om der bør meddeles dispensation til det ansøgte, skal der foretages en samlet vurdering af projektet set i forhold til de interesser, der varetages med fredningen. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke - uanset det i klagen anførte - grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at manglende parkeringspladser i bymidten er et problem - ikke mindst på de store handelsdage - og at der er behov for yderligere parkeringspladser i og med der er nedlagt/vil blive nedlagt op mod 450 p-pladser i forbindelse med det igangværende og det nye kommende byggeri på nordsiden af Kanalvej. De ansøgte p-pladser skal også kunne rumme de mange håndværkere, der er beskæftiget ved byggerierne. Nævnet har herved også lagt vægt på, at de ansøgte p-pladser efter det oplyste endvidere skal medvirke til at imødegå trafikale problemer på grund af søgning efter ledige p-pladser. Natur- og Miljøklagenævnet finder endvidere, at der er tale om et begrænset indgreb i en begrænset periode, mens byggearbejderne nord for Kanalvej pågår, og som ikke findes at berøre kilens rekreative eller landskabelige værdi i nævneværdig grad. Når også henses til, at arealet efterfølgende vil blive retableret i fuldt omfang, findes der at burde meddeles dispensation til det ansøgte. Herefter stadfæstes Fredningsnævnets for Købehavns afgørelse af 3. september 2014. Line Theil Elikofer Ankechef / Lisbeth Toft-Petersen fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Danmarks Naturfredningsforening, Lyngby-Taarbæk, hans@nielsen.mail.dk Lyngby-Taarbæk Kommune, miljplan@ltk.dk og amha@ltk.dk j.nr. 20140330032 Fredningsnævnet for København, kobenhavn@fredningsnaevn.dk FRS nr. 20/2014 9

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 2 - Side -10 af 10 10

Punkt nr. 16 - Firskovvej 1 (ved cirkuspladsen). Etablering af midlertidig parkeringsplads til 100 biler i forbindelse med byggearbejder i området Bilag 3 - Side -1 af 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Cirkuspladsen v. Firskovvej Forslag til midlertidig P-plads tiíl ca. 100 biler Kort & Matrikelstyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Målforhold 1:1000 Dato 8/4-2014

Punkt nr. 17 - Gebyr for rottebekæmpelse 2016 Bilag 1 - Side -1 af 1 Budget og beregning af gebyr for rottebekæmpelse 2016 Omkostninger RotteWeb (program til håndtering af rottesager) Timer Budget (kr.) 45.500 Administration (herunder tilsyn, håndhævelse, kontraktopfølgning, udbud, udførelse af projekter i handlingsplan mv.) 900 timer/år á 550 kr. 495.000 Administration (herunder borgerhenvendelser, journalisering mv.) 640 timer/år á 340 kr. 217.600 Kontrakt med bekæmpelsesfirma 540.000 Kurser, konsulentydelser mv. 42.000 Vedligeholdelse af rottespærrer (CAE) 318.000 Forventede udgifter 1.658.100 Over/underdækning Regulering i 2016 (251.901) Totale omkostninger Kr. 1.910.001 Promille 0,027 Gebyr ved ejendomsværdi på 1 mio. kr. Kr. 27

Punkt nr. 18 - Eventuelle omprioriteringer indenfor udvalgets område Bilag 1 - Side -1 af 1 Samlede ændrede prioriteringer inden for Social- og Sundhedsudvalgets område: Fokus på de svageste, frivillighed og kvalitet. Aktivitet, mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2016-2019 Prioriteringer a. Fuld demenshandleplan 0,500 0,500 0,000 0,000 1,000 b. Ledsagelse for handicappede på ferie, 5 0,160 0,160 0,160 0,160 0,640 dage c. Flere aktiviteter integreret i plejen, 0,100 0,150 0,150 0,150 0,550 plejecentre d. Øgede ressourcer til Frivillighedscentret 0,200 0,200 0,200 0,200 0,800 e. Samarbejdsprojekt med Ældresagen 0,120 0,120 0,120 0,120 0,480 Selvtræning din styrke f. Økologisk mad til hjemmeboende (30% 0,350 0,350 0,350 0,350 1,400 økologi) g. Kvalitetsudvikling 0,075 0,400 0,400 0,400 1,275 I alt 1,505 1,880 1,380 1,380 6,145 Finansiering a. Reduktion i driftstilskud, 0,200 0,200 0,200 0,200 0,800 Rustenborghuset b. Fremrykning af puljemidler til ældreområdet 0,200 0,200-0,200-0,200 0,000 fra budgetaftalen fra 2018 og 2019 c. Omlægning frivillighed, nedlæggelse af 0,250 0,500 0,500 0,500 1,750 stilling på ældreområdet d. Besparelse udbud af madservice 0,350 0,350 0,350 0,350 1,400 e. Tilpasning terapeuter plejecentre 0,400 0,600 0,600 0,600 2,200 I alt 1,400 1,850 1,450 1,450 6,150

Punkt nr. 18 - Eventuelle omprioriteringer indenfor udvalgets område Bilag 2 - Side -1 af 1 SENIORRÅDET I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE HØRINGSSVAR 03.10.2015 Kommunen har bedt Seniorrådet om et høringssvar vedrørende ændrede prioriteringer inden for Social- og Sundhedsudvalgets område. Seniorrådet tilslutter sig følgende prioriteringspunkter: a. Fuld demenshandleplan b. Ledsagelse for handicappede på ferie, 5 dage c. Flere aktiviteter integreret i plejen, plejecentre d. Øgede ressourcer til Frivillighedscentret g. Kvalitetsudvikling Men hensyn til punkt e. Samarbejdsprojekt med Ældresagen Selvtræning din styrke mener Seniorrådet, at der skal være mere fokus på borgere med slidgigt. f. Økologisk mad til hjemmeboende (30 % økologi). Det er vores holdning, at økologi til ældre er en god idé, men vi synes ikke, at det skal være på bekostning af borgerrådgiveren. Hvad angår finansiering punkt a. Reduktion i driftstilskud til Rustenborghuset, håber Seniorrådet ikke, at det går ud over husets aktiviteter. Før vi kan tage stilling til punkt e. Tilpasning terapeuter på plejecentre, vil vi gerne vide, hvilke af de aktiviteter, som terapeuterne udfører, vil blive ramt af besparelsen. På Seniorrådets vegne Lone Schou-Hansen

Punkt nr. 18 - Eventuelle omprioriteringer indenfor udvalgets område Bilag 3 - Side -1 af 1 Kgs. Lyngby, den 30. oktober 2015 Udtalelse fra RustenborgHuset vedr. omprioriteringer indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område. Den 29. oktober er vi af Edda Heinskou blevet orienteret om, at man i Social- og Sundhedsudvalget drøfter en reduktion på 200.000 kr. af RustenborgHusets (RH) årlige driftstilskud. Den eventuelle reduktion skal sammenholdes med, at der for RH i 2016 bortfalder et årligt ekstratilskud på 199.215 kr. Et tilskud der er betinget af en konkret medarbejders ansættelse på særlige vilkår. Det ekstraordinære tilskud bortfalder, når pågældende medarbejder går på pension; og det sker efter aftale med medarbejderen senest til juni 2016. Sammenlagt vil det betyde en årlig reduktion på 399.215 kr. Svarende til 19 % reduktion. Vi vurderer, at det vil have flg. konsekvenser: 1) Nedskæring i medarbejdertimer i køkkenet, hvilket indebærer minus lun ret. Det vil især ramme de svageste medlemmer, der ikke selv laver varm mad - især de såkaldte morgenhygge-hold omfattende ca. 60 medlemmer. 2) Opsigelse af nuværende fleksjob-medarbejder. 3) Opsigelse af nuværende 15-timer ansat ung iraker, der assisterer i køkken-café området (pågældende er pt. på dagpenge). De nævnte medarbejderfunktioner er driftsopgaver, der ikke kan varetages af frivillige. Vi har i forvejen 40 frivillige seniorer. At vi havde et ekstraordinært stort mindreforbrug i 2014 (der blev overført til indeværende år) skal ses l lyset af, at vi fik tilladelse til at hensætte ressourcer til påtænkt indkøb af nyt digitalt medlems- og betalingssystem i 2015, som led i en igangværende effektiviseringsproces. Sammenhængen mellem RH s aktiviteter og kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats: Det, vi ser som RH s styrke, er, at de ressourcesvage og de ressourcestærke pensionister færdes side om side i huset. Det løfter energien, giver livsværdi for begge grupper og der skabes netværk på tværs. Vi ser også, at medlemmerne går hos os i mange år, at de fortsætter på mindre krævende motionshold, når ressourcerne ikke rækker til de mere udfordrende aktiviteter. Forebyggelse begynder, inden man er blevet for svag og isoleret. På RustenborgHusets vegne Dorthe Minna Hansen Centerleder RustenborgHuset Samvær & Aktiviteter for Seniorer i Lyngby

LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 18 - Eventuelle KOMMUNE omprioriteringer indenfor udvalgets område Bilag 4 - Side -1 af 2 Center for Sundhed og Omsorg Områdecenter Bredebo Journalnr. : Dato... : 03.11.2015 Skrevet af : EMI /45976101 N O T A T om bemærkninger fra ekstraordinært MED-møde Bredebo/Baunehøj Baggrund for indkaldelse til ekstraordinært MED-møde Bredebo/Baunehøj. Ved en gennemgang af de samlede prioriteringer for Social- og Sundhedsudvalgets område under overskriften Fokus på de svageste borgere, frivillighed og kvalitet, er følgende kommentarer til beslutningen om tilpasning af terapeutnormeringen på plejehjemmene defineret fra det lokale MED på Bredebo/Baunehøj. Tilpasningen sker ved en reduktion på budgettet til kvalitetsløftet på tværs af kommunens plejehjem på 0,6 mio. kr. Dette sker i tidsmæssig sammenhæng med nedlæggelse af en udviklingsstilling rettet mod samme fokus - kvalitetsudvikling på plejehjem. Det oprindeligt tildelte budget til kvalitetsløft er nu reduceret fra 1,9 mio. kr. til 0,8 mio kr. hvilket betyder, at der med ovenstående beslutninger er 2,5 fuldtidsstilling tilbage til kvalitetsløft på tværs af kommunens plejehjem. I det oprindelige forslag lå, at der skulle etableres faste strukturer omkring eksisterende og fremtidige aktiviteter på plejehjemmene og målet var, at der på alle afdelinger skulle - arbejdes dagligt med at skabe trivsel i mad-situationer - skabes særlige aktivitetstilbud for særlige målgrupper - etableres aktiviteter med indhold af sanseoplevelser - wellnes-oplevelser - brug af IT m.m. - og der skulle i alle aktiviteter tænkes frivillige medarbejdere ind, det være sig børn/unge/voksne og ældre og der skulle igangsættes en indsats i forhold til at rekruttere flere frivillige medarbejdere. I en nyligt fremlagt status på hele kvalitetsindsatsen er målopfyldelse for disse indsatser beskrevet og evalueret meget positivt. Terapeuterne har beskrevet og kvalitetssikret de forskellige aktiviteter og gjort et stort arbejde ift. at udbrede kendskabet til aktiviteterne i form af opslag, aktivitetsmapper samt at de har sikret faglighed i aktiviteterne. Terapeuterne har deltaget i møder, faglig sparring med plejepersonalet og været synlige på afdelingerne. De har været initiativtager til mange aktiviteter, som så er blevet drevet af aktivitetsmedarbejdere på afdelingerne. Blandt andet motion har haft høj prioritet. Terapeuterne har været og er en stor del af arbejdet med rekruttering af frivillige og står nu for som tovholdere på frivillighed på plejehjem, at skulle etablere aktiviteter ved frivillig drift. Konsekvenser ved, at terapeuterne reduceres svarende til 0,6 mio. kr.: Færre aktiviteter på plejehjemmene Mindre tilstedeværelse af terapeuter ved arrangementer Mindre synlighed af terapeuter på afdelingerne Side 1 af 2

Punkt nr. 18 - Eventuelle omprioriteringer indenfor udvalgets område Bilag 4 - Side -2 af 2 Færre arrangementer/aktiviteter med deltagelse af terapeuter Færre hænder til planlægning/afvikling af aktiviteter/arrangementer Mindre gennemsigtighed i aktiviteter på plejehjem Mindre faglighed indarbejdet i aktiviteterne Færre tovholdere på hele den frivillige indsats Mindre stordriftsfordele på terapeutdelen Der er bred enighed i MED-udvalget om, at der mangler logik i, at reducere i antallet af terapeuter samtidig med, at man ønsker flere aktiviteter for beboerne. Der stilles spørgsmålstegn ved vigtigheden af, at prioritere den økologiske mad for hjemmeboende borgere, som mange af de ældre borgere måske ikke interesserer sig for? Det er en høj pris at betale for mad til udeboende borgere på bekostning af aktiviteter til plejehjemsbeboerne. Flere medlemmer kommenterer Kvalitetsløft og demenshandleplan hænger meget fint sammen og det giver derfor ingen menig at beskære det ene sted på bekostning af det andet. Elisabeth Millang Side 2 af 2

Punkt nr. 18 - Eventuelle omprioriteringer indenfor udvalgets område Bilag 5 - Side -1 af 1 Skrevet af: kes Referat Af mødet Lokalt - MED for Virumgård og Solgården Data om mødet Dato: 2.november 2015 Tid: kl. 11.00 11.45 Sted: Virumgård, B1 Mødedeltagere: Anya Lund Andersen/ALA/LTK Charlotte Hjerk Bankler/CHAHB/LTK Gitte Buch Olsen/Virumgaard/LTK Helen Kjærulff/Virumgaard/LTK Henriette Sarroe/Virumgaard/LTK Jannie Basse/Virumgaard/LTK Kirsten Espenhein/KES/LTK Rikke Wellendorph Jacobsen/RWJ/LTK Gæster: Referent: KES Ordstyrer: Afbud fra: Hanne Find Dagsorden 1. Dagsorden Socialudvalgets ændrede prioriteringer i Budget 2016 2. Mål/delmål KE informerede SSU`s prioriteringer for budget 2016 samt finansieringsforslag. Prioriteringerne behandles i ØK torsdag d.5. november og til godkendelse i KMB d. 12. november 2015. Lokalt MED ønsker, at forslag vedr. økologisk mad til hjemmeboende, det uddybes evt. ved CenterMED i morgen d. 3. november. 3.

Punkt nr. 18 - Eventuelle omprioriteringer indenfor udvalgets område Bilag 6 - Side -1 af 3 Skrevet af: Camnb REFERAT Til ekstraordinært møde i CenterMED for Sundhed og Omsorg Data om mødet Dato: 03.11.15 Tid: 10.00-11.00 (formøde 09.00-10.00) Sted: Toftebæksvej 12, Lokale C på 1. sal Mødedeltagere: Edda Heinskou Susanne Hansen Tina Bardrum Helen Kjærulff Marianne Thomasen Marianne Pedersen Lone Saxbjørn Britta Markussen Jannie Hagbo Rikke Wellendorph Jacobsen Karen Falkenberg Line Bruun- Jensen Grete Jepsen Jette Juul Sørensen Charlotte Vogter Gæster: Referent: Camilla Nakel Burrild Ordstyrer: Edda Heinskou Afbud fra: Jette Juul Sørensen Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Omprioritering af budget Bilag vedhæftet referat: Bilag fra terapeuter Bilag om tids- og procesplan for CSO i forbindelse med budget Bilag om tids- og procesplan for HovedMED i forbindelse med budget Mål/delmål Baggrund Social- og Sundhedsudvalget har i går den 28. oktober behandlet sag vedr. eventuelle omprioriteringer inden for udvalgets område. Udvalget besluttede at anbefale vedhæftede omprioriteringer som ændringer til budget 2016-2019. Denne tilbagemelding tilgår Økonomiudvalget torsdag i næste uge og Kommunalbestyrelsen den 12. november. CenterMED skal på den baggrund drøftet udvalgets prioriteringer. Om-prioriteringerne vil endvidere blive drøftet i plejecentrenes LokalMED. Formål CenterMED drøfter omprioriteringerne. Referat Edda gennemgik indholdet i selve bilaget. Tilpasning af terapeuter på plejecentrene

Punkt nr. 18 - Eventuelle omprioriteringer indenfor udvalgets område Bilag 6 - Side -2 af 3 Skrevet af: Camnb FTR for terapeuterne fremlagde et notat, som skal med til referat, hvor terapeuterne på plejecentrene gør indsigelse mpd tilpasning af af terapeuter på plejecentre. Notatet er vedlagt referatet og vil blive sendt med videre til Økonomiudvalget Flere aktiviteter integreret i plejen FTR for FOA fremførte bemærkning om, at det kan være svært med prioritering af flere aktiviteter integreret i plejen med den grundnormering, der er i dag. FTR fra FOA havde endvidere svært ved at se, hvordan hendes kollegaer skal kunne sætte flere aktiviteter i gang. Hun udtrykker, at der lige nu en meget lav normering på vores plejecentre. Pr. 1. januar vil alle FOA-ansatte skulle have flere fridage i hverdagen, da de begynder de nye rul med hver 3. weekend. Derfor ser hun, at man vil være færre på arbejde til at løfte opgaverne og dermed er det svært at se, hvordan man skal finde tid til at løfte flere opgaver. Ledelsessiden påpegede, at implementeringen af weekendvagter hver 3. weekend, som har sammenhæng til effektiviseringsindsats vedr. reducerede vikarudgifter, i sig selv ikke indebærer et ændret serviceniveau, men en omlægning i vagtplaner og prioriteringer. Ledelsessiden orienterede endvidere om, at man flere steder på både plejehjem og i hjemmepleje er i gang med at ansætte yderligere fast personale, som en del af denne omlægningsproces, hvor vikarudgifterne skal reduceres. Der er dog plejehjem, der samtidig har et merforbrug, som ledelsen har ansvar for at afvikle, hvorfor det kan være nødvendigt med ledelsesmæssige prioriteringer, der kan have betydning for bemandingen. Demenshandleplan Medarbejdersiden anbefaler fortsat den lille model for kompetenceudvikling i forbindelse med handleplan for demens i lyset af den nuværende økonomiske situation. Økologi CenterMED undres over, at økologi prioriteres i den nuværende økonomiske situation. Det er heller ikke medarbejdersidens oplevelse at borgere i hjemmeplejen har et specielt ønske om, at deres mad skal være hverken helt eller delvis økologisk. Det er i hvert fald ikke det, de fortæller hjemmeplejen, heller ikke når borgerne får hjælp til at lave en indkøbsseddel til intervare. 3. Eventuelt

Punkt nr. 18 - Eventuelle omprioriteringer indenfor udvalgets område Bilag 6 - Side -3 af 3 Skrevet af: Camnb

Punkt nr. 18 - Eventuelle omprioriteringer indenfor udvalgets område Bilag 7 - Side -1 af 1 Lyngby d. 30.10.15 Terapeuter på plejecentres indsigelse mod den forslåede finansiering af de ændrede prioriteringer inden for Social- og Sundhedsudvalgets område: Fokus på de svageste, frivillighed og kvalitet: Terapeuternes nuværende arbejdsopgaver: Vurderinger, mål og plan Aktiviteter herunder skabe og bevare overblik, skabe nye aktiviteter, kvalitetssikre, skabe ensartethed på tværs. Samt være Tovholder på Virksomhedsplan om aktivitet, Frivilligkoordinator Hjælpemidler; Bestilling af nye, tilpasse samt pædagogisk formidling til kollegaer Genoptræning 140, sundhedsloven Tværfagligt samarbejde: Sikre at tværfaglige møder afholdes, herunder brug af Hverdagsrehabiliteringshjulet, samt at inspirere og vejlede kollegaer samt koordinere aktiviteter Konsekvenser: Afskedigelse af 1-2 kollegaer Mindre tid = nedprioritering af kerneopgaveløsning = serviceforringelse til beboere på plejecentre. Fagligt i forhold til kollegaer/at arbejde med paradigmeskifte: Det vil både være svært at være tilstede til de tværfaglige møder, hvor arbejdet med at understøtte borgers livskvalitet/behov for aktiviteter (paradigmeskifte) bliver drøftet, ligesom at det vil være svært at være synlig i afdelingerne, hvor en stor del af den daglige ad hoc drøftelse foregår. Kvalitetssikre aktiviteter: Mindre tid til at kvalitetssikre aktiviteter, give sparring til aktivitetsindhold og planlægge/afvikle aktiviteter = dårligere kvalitet. Mindre tilstedeværelse på plejecentre giver ringere forudsætning for at sikre ensartethed på tværs af kommunens plejecentre. FOTT-ansvarlig ergoterapeut (Vurdering af synkebesvær) får fremover væsentlig forringet mulighed eller slet ingen mulighed for at lave opgaveløsning på tværs eller deltage i udviklingsarbejde (forebyggelse af lungebetændelse/dårlig ernæringstilstand = indlæggelse) Det er besluttet at prioritere den faglige udvikling på Demensområdet. Her ville terapeuterne på plejecentrene kunne være en væsentlig medspiller i at sikre den høje faglighed og understøtte de indsatser som demenskontaktpersonerne igangsætter for den demente, før de flytter på plejehjem. At skære i terapeuters timer på plejecentre vil umuliggøre denne opgave. Udarbejdet af Line Bruun Jensen og Jannie Ditte Jacobsen, d. 30.10.15 på vegne af ergoterapeuter og fysioterapeuter, ansat på plejecentrene.

Punkt nr. 18 - Eventuelle omprioriteringer indenfor udvalgets område Bilag 8 - Side -1 af 1 Bilag omprioriteringer 04-11-2015 Præcisering fra Forvaltningen og Ældresagen vedr. "Selvtræning - din styrke" På baggrund af en artikel i Det Grønne Område om sagen vedr. omprioriteringer inden for Social- og Sundhedsudvalgets område skal det vedr. samarbejdsprojektet mellem Lyngby- Taarbæk Kommune og ÆldreSagen "Selvtræningen - Din styrke" af Forvaltningen og ÆldreSagen præciseres, at de ressourcer, der fra kommunal side er afsat fra projektet, ikke er midler, der tilføres ÆldreSagen, men midler der finansierer den kommunale andel i samarbejdsprojektet. Hvad angår kommunalt tilskud til ÆldreSagen, yder Lyngby-Taarbæk Kommune et tilskud til Ældresagen på 135.000 kr. årligt til driftsudgifter såsom husleje, varme, telefon, kontorhold m.m.

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 1 - Side -1 af 14 Handleplan for demensområdet 2015-2018???? Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Lyngby-Taarbæk Bilag 1 - Side -2 af 14 Kommune ønsker med afsæt i et stærkt borgerperspektiv at være på forkant med de bedst mulige løsninger inden for demensområdet. På den baggrund igangsatte Social- og Sundhedsudvalget i september 2014 en bredere drøftelse af demensområdet med henblik på at beslutte konkrete indsatser målrettet borgere med demens og deres pårørende i en handleplan til kommunens ældrestrategi. Handleplanen er resultatet af en længere proces, hvor politikere, medarbejdere, borgere med demens og deres pårørende har drøftet erfaringer og ønsker. Der er også indhentet viden og erfaringer fra andre kommuner og relevante organisationer. Alle har bidraget til at formulere behov inden for demensområdet. Handleplanen er et tillæg til Lyngby- Taarbæk Kommunes ældrestrategi. Ældrestrategien omfatter forskellige indsatser på ældreområdet, der understøtter et godt og aktivt liv. Hvad, der er et godt liv for den enkelte, vil være meget forskelligt. Det gælder også for mennesker med en demenssygdom. Typen af demens, og hvordan den kommer til udtryk, medvirker også til denne forskel. Indsatserne i handleplanen skal bidrage til at skabe et sammenhængende forløb fra den første tid i hjemmet til den sidste tid på plejecenteret. Hvilket skal bidrage til tryghed for borgere med demens og deres pårørende i alle faser af sygdommen. Handleplanens målgruppe er borgere med en demenssygdom og deres pårørende samt ledere og medarbejdere på ældreområdet. Indsatser Indsatserne begynder fra den tidlige fase af sygdommens opståen til den sidste tid af borgerens liv. Indsatserne er inddelt i tværgående indsatser og fem fortløbende faser. Mere end 100 forskellige sygdomme kan føre til demens, som er en tilstand, hvor de mentale færdigheder er svækket af sygdom. Demens rammer primært ældre, men også yngre mennesker kan blive ramt. Tabet af mentale færdigheder påvirker livssituationen for såvel personen med demens som for de pårørende, ligesom omsorg og pleje af mennesker med demens kræver særlige kompetencer hos plejepersonalet. Handleplan for demensområdet 2015-2018 2 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Borgere Bilag 1 - Side -3 af med 14 demens eller demenslignende symptomer Lyngby-Taarbæk Kommune 49 50-59 60-69 70-79 80-89 90+ Kvinder Mænd Alder Lige nu lever cirka 90.000 danskere med en demenssygdom. På grund af den højere levealder er antallet af demente stigende i Danmark. I Lyngby-Taarbæk Kommune ligger andelen af borgere over 65 år over landsgennemsnittet. Kommunen forventes derfor ikke at opleve en lige så markant stigning i gruppen af ældre borgere, og dermed heller ikke så høj en stigning i antallet af borgere med demens, som i resten af landet. Et estimat fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at der i 2015 er 1.171 borgere med demens i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunens demensteam har pr. 1. maj 2015 kontakt med ca. 640 borgere med demens eller demenslignende symptomer, hvoraf ca. 70 % er udredt for en demenssygdom. I alt 01 06 27 105 283 219 641 Formålet med handleplanen er at bidrage til størst mulig livskvalitet og tryghed for borgere med demens og deres pårørende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Tilbud og pleje til borgere med demens skal samtidig tilrettelægges på en sådan måde, at den enkelte borgers ressourcer, behov og ønsker tilgodeses. Handleplan for demensområdet 2015-2018 3 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 1 - Side -4 af 14 Tværgående Indsatser Samarbejde med og informationer til borgere og pårørende Mål: At borgere med demens og deres pårørende oplever nem adgang til relevante informationer om demens At modvirke psykisk udbrændthed, isolation og ensomhed blandt de pårørende til demente At de pårørende anerkendes som en vigtig ressource og oplever at blive understøttet i rollen som pårørende, også når borgeren kommer på plejehjem. Organisering af demensområdet Mål: At øge livskvaliteten for borgere med demens, ved at organisere ressourcerne på demensområdet med afsæt i den personcentrerede omsorgsmodel. Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Mål: At ledere og medarbejdere har relevante kompetencer, så de mestrer de forskellige demensfaglige problemstillinger og leverer omsorg og pleje, der lever op til det politisk besluttede. Indsatser i de fem faser 1 2 3 4 5 Den tidlige fase ved sygdommens opståen i hjemmet Tiden i hjemmet i takt med sygdommens udvikling Overgangen til plejehjem Tiden på plejehjemmet Den sidste tid Mål: Tidlig kvalificeret indsats, så borgere med demens og deres pårørende længst muligt kan opretholde deres fysiske og psykiske ressourcer til håndtering af hverdagen i hjemmet. Mål: At tilbyde aktiviteter og optimal støtte til borgere og deres pårørende, så de fortsat kan håndtere deres hverdag i hjemmet. Mål: At overgangen til plejehjem bliver så forudsigelig og tryg som muligt for både borgere og pårørende. Mål: At borgere oplever plejehjemmet som deres hjem. Mål: At skabe et trygt miljø, så borgere og deres pårørende oplever en værdig afsked.!? Handleplan for demensområdet 2015-2018 4 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 1 - Side -5 af 14 Samarbejde med og informationer til borgere og pårørende TVÆRGÅENDE INDSATSER Mål: At borgere med demens og deres pårørende oplever nem adgang til relevante informationer om demens. At modvirke psykisk udbrændthed, isolation og ensomhed blandt de pårørende til demente. At de pårørende anerkendes som en vigtig ressource og oplever at blive understøttet i rollen som pårørende, også når borgeren kommer på plejehjem. Nuværende tilbud Pusterummet et netværk for pårørende til borgere med demens drevet af frivillige. Onsdagscafé for borgere med demens og deres pårørende drevet af frivillige. Oplysningspjece om demens på kommunens hjemmeside. Oplysningsmøde om demens på Stadsbiblioteket hvert andet år. Vejledning/rådgivning i hjemmet af demensteamet efter behov. Pårørendegruppe for ægtefæller til hjemmeboende borgere med demens ledet af demensteamet. Fremadrettede indsatser Hjemmeside og pjece opdateres med relevant information til borgere med demens og deres pårørende i 1. kvartal 2016. Der afholdes en årlig demensdag for borgere og deres pårørende med det formål at dele erfaringer og viden og for at nedbryde tabuer om sygdommen, første gang i 2. kvartal 2016. Der afholdes et årligt oplysningsmøde om demens på Stadsbiblioteket fra 2016. Der afholdes temamøder for pårørende på plejehjemmene med fagligt indhold to gange årligt, første gang 2. kvartal 2015. Temadagene tilrettelægges ud fra pårørendes ønsker og i overensstemmelse med værdigrundlaget fra den personcentrerede omsorgsmodel. De allerede eksisterende netværkscaféer for pårørende markedsføres yderligere inden udgangen af 2015 i samarbejde med frivillige pårørende for at skabe netværkscaféer i flere områder i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der tages i dialog med repræsentanter for pårørende initiativ til yderligere indsatser, der understøtter de pårørendes ressourcer. Handleplan for demensområdet 2015-2018 5 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 1 - Side -6 af 14 Organisering af demensområdet TVÆRGÅENDE INDSATSER Mål: At øge livskvaliteten for borgere med demens, ved at organisere ressourcerne på demensområdet med afsæt i den personcentrerede omsorgsmodel. Nuværende tilbud Demensindsatsen er i dag bl.a. organiseret om et demensteam bestående af fire demenskoordinatorer. Demensteamet følger den enkelte borger og dennes netværk fra første kontakt og til borgeren dør. Fremadrettede indsatser Et fælles demensgrundlag med afsæt i den personcentrerede omsorgsmodel besluttes politisk inden udgangen af 1. kvartal 2016. Der ansættes yderligere én demenskoordinator fra 1. januar 2016. Demensteamet organiseres som en task force gruppe. Task Forcen er et støttekorps, som i perioder kan vejlede, rådgive og støtte medarbejderne i forhold til svære adfærdsforstyrrelser hos borgere med demens. Der uddannes et demensressourceteam bestående af medarbejdere i hjemmeplejen med særlige kompetencer inden for demens inden udgangen af 2016. Demensressourceteamet skal fortrinsvis varetage omsorgsarbejdet i hjem, hvor borgerne har en demenssygdom. Der uddannes særlige ressourcepersoner af medarbejdere på alle plejehjemsafdelinger for borgere med demens inden udgangen af 2016. Ressourcepersonerne får kompetencer til at rådgive deres kolleger med dagligdagens spørgsmål i demensarbejdet og i udarbejdelse af pædagogiske handleplaner. Den nuværende organisering af plejeboliger, herunder antallet af boliger i somatiske afdelinger og afdelinger for borgere med demens, evalueres i 1. halvår 2016. Arbejdsstruktur, arbejdstidstilrettelæggelse og opgaver på plejehjemmene evalueres i første halvår af 2016, herunder mulighederne for mere gennemgående personale og en fleksibel vagtplan, der i endnu højere grad er tilpasset borgernes døgnrytme og behov. Handleplan for demensområdet 2015-2018 6 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 1 - Side -7 af 14 Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere TVÆRGÅENDE INDSATSER Mål: At ledere og medarbejdere har relevante kompetencer, så de mestrer de forskellige demensfaglige problemstillinger og leverer omsorg og pleje, der lever op til det politisk besluttede. Nuværende tilbud Alle nye medarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjem får AMU kurset på 5 dage Omsorg for personer med demens specielt tilrettelagt efter Lyngby-Taarbæk Kommunes behov. Fremadrettede indsatser Det nuværende basiskursus for nye medarbejdere (AMU) tilpasses det politisk besluttede demensgrundlag og overbygningen vedrørende den personcentrede omsorgsmodel. En gruppe af medarbejdere i hjemmeplejen skal inden udgangen af 2016 kompetenceudvikles inden for regler for magtanvendelse, neuropsykologi, personcentret omsorgsforståelse og pædagogiske handleplaner, demenspædagogik og borgerens livshistorie. Samtlige medarbejdere på plejehjemmenes afdelinger for borgere med demens skal fra 2015-2017 kompetenceudvikles inden for regler for magtanvendelse, neuropsykologi, personcentret omsorgsforståelse og pædagogiske handleplaner, demenspædagogik og borgerens livshistorie. Medarbejderne i Visitationen skal kompetenceudvikles, så de inden udgangen af 2016 har den nødvendige demensfaglige viden til at visitere kvalificeret på baggrund af borgernes funktion og adfærd. Ledere, demensteam og sygeplejersker, der har ansvar for borgere med demens, skal inden udgangen af 2017 efteruddannes på diplomniveau i tre moduler om demens med det formål at understøtte den nye organisering. Der udarbejdes introduktionsprogrammer for alle nye medarbejdere inden udgangen af 2015, som afspejler det fælles demensgrundlag. Konceptet for medarbejderudviklingssamtaler udvikles med fokus på demensomsorg og de personcentrerede omsorgsprincipper i 1. halvår 2016. Terapeuter, der arbejder med borgere med demens på kommunens træningsog plejecentre, skal have relevant demensfaglig kompetenceudvikling inden udgangen af 2017. Handleplan for demensområdet 2015-2018 7 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 1 - Side -8 af 14 Fremtidig organisering TVÆRGÅENDE INDSATSER Fremtidig organisering hjemmepleje LEDERE OG SYGEPLEJERSKER Fremtidig organisering plejehjem LEDERE OG SYGEPLEJERSKER Ledere og sygeplejersker skal understøtte demensindsatsen og den nye organisering. Task Forcen/Demensteamet er et støttekorps, som vejleder i forhold til svære adfærdsforstyrrelser hos borgere med demens. TASK FORCE/DEMENSTEAM TASK FORCE/DEMENSTEAM Ressourcepersoner skal hjælpe deres kolleger med dagligdagens udfordringer i demensarbejdet. DEMENS RESSOURCETEAM RESSOURCEPERSONER Demensressourceteamet skal varetage omsorgsarbejdet i hjem, hvor borgeren har en demenssygdom, ud fra den personcentrerede model. BASISPERSONALE BASISPERSONALE Basispersonale skal varetage pleje og omsorg med udgangspunkt i den personcentrerede omsorgsmodel. Handleplan for demensområdet 2015-2018 8 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 1 - Side -9 af 14 Den personcentrerede omsorgsmodel Personcentreret pleje og omsorg styrkes og videreudvikles i den fremtidige demensindsats. Personcentreret pleje og omsorg indebærer, at det er mennesket med demens, mere end demenssygdommen, der sættes i centrum, og at plejen tager udgangspunkt i personens egen oplevelse af virkeligheden. Ideerne bag personcentreret pleje og omsorg er udviklet af den engelske psykologiprofessor Tom Kitwood. Personcentreret pleje og omsorg sigter mod at forstå adfærd og eventuelle symptomer ud fra personens perspektiv og dermed gøre pleje og plejemiljø personligt og individuelt. Plejen og omsorgen er blandt andet baseret på viden om personens livshistorie, vaner, værdier, behov, ønsker og præferencer. Handleplan for demensområdet 2015-2018 9 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 1 - Side -10 af 14 1 Den tidlige fase ved sygdommens opståen i hjemmet INDSATSER I DE FEM FASER Nuværende tilbud Demensteamet støtter og rådgiver borgere med demens og deres pårørende/netværk. Rådgivningen tager afsæt i den enkeltes værdinormer, livshistorie og aktuelle situation. Samtaler afholdes kontinuerligt gennem hele sygdomsforløbet. Samværsgrupper på Demenscenter Borrebakken. Dagtilbuddet Hovedsagen til yngre borgere (30-67 år), der lever med en demenssygdom eller er senhjerneskadet. Mulighed for op til seks timers aflastning i hjemmet pr. måned for samboende pårørende. Mulighed for aflastningsplads til borgere med demens en uge hver fjerde uge. Kurset Hverdagen med demens for mennesker, der lever med en demenssygdom, og deres pårørende. Tilbud om lån af gps. Fremadrettede indsatser Inden udgangen af 2016 ønskes et samarbejde med de lokale foreninger, som kan tilbyde eksempelvis løb, cykling eller svømning. Mål: Tidlig kvalificeret indsats, så borgere med demens og deres pårørende længst muligt kan opretholde deres fysiske og psykiske ressourcer til håndtering af hverdagen i hjemmet.!? Handleplan for demensområdet 2015-2018 10 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 1 - Side -11 af 14 2 Tiden i hjemmet i takt med sygdommens udvikling INDSATSER I DE FEM FASER Nuværende tilbud Demensteamet støtter borgere og pårørende i at udarbejde livshistorie og udfylde værdiskema. Mulighed for hjemmepleje efter gældende visitationsregler. Fremadrettede indsatser Der etableres to motionshold, eksempelvis gå/vandrings-grupper, der fungerer ved, at gruppen samler hinanden op i hjemmene og sætter hinanden af igen. De to motionshold er etableret inden udgangen af 1. kvartal 2016. Der tilbydes udflugter for hjemmeboende borgere med demens og pårørende to gange årligt, første gang i 2. kvartal 2016. Kommunens aflastningstilbud evalueres inden udgangen af 4. kvartal 2015 med henblik på eventuelle justeringer. Nye, relevante velfærdsteknologiske hjælpemidler inddrages i hverdagen. Oplæg inden udgangen af 2. kvartal 2017. Mål: At tilbyde aktiviteter og støtte til borgere og deres pårørende for at være med til at sikre livskvalitet og hjælp til hverdagen i hjemmet. Handleplan for demensområdet 2015-2018 11 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 1 - Side -12 af 14 3 Overgangen til plejehjem INDSATSER I DE FEM FASER Nuværende tilbud Demensteamet rådgiver og støtter borgere med demens og deres pårørende i at træffe beslutningen om det rette tidspunkt at flytte på plejehjem. Kommunens boligrådgivere vejleder om praktiske forhold vedrørende en kommende plejehjemsbolig. Tilbud om besøg i hjemmet af en medarbejder fra plejehjem før indflytning, så medarbejderen får et kendskab til borgerens liv, livshistorie og de fysiske rammer for borgerens liv. Fremadrettede indsatser Borgere med demens og deres pårørende tilbydes at besøge plejehjemmene sammen med en demenskoordinator fra 1. januar 2016. Boligrådgivernes kendskab til de enkelte plejehjem, og hvad de kan tilbyde borgere med en demenssygdom, øges i første halvår af 2016. Mål: At overgangen til plejehjem bliver så forudsigelig og tryg som muligt for både borgere og pårørende. Handleplan for demensområdet 2015-2018 12 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 1 - Side -13 af 14 4 Tiden på plejehjemmet INDSATSER I DE FEM FASER Nuværende tilbud Indflytningssamtale med fokus på en gensidig forventningsafstemning mellem plejehjem og borgere samt deres pårørende. Opfølgende samtale ca. 4 uger efter indflytningen. Plejehjemmene arbejder med hjemlighed i fællesarealerne via aktiv borgerinddragelse. Igangsættelse af aktiviteter, demensgrupper, sansehaver, musikterapi, reminiscenslokaler, kasser og aktiviteter, erindringsdans samt sæl og dukker til en til en aktivitet. Der er på kommunens plejecentre 160 boliger til borgere med demens og yderligere 12 boliger til borgere med demens, der har særlige behov. Der er særlige kvalitetsstandarder målrettet boliger til borgere med demens Fremadrettede indsatser Den enkelte beboer tilbydes flere forskellige meningsskabende aktiviteter tilpasset borgere med demens fra 1. januar 2016. Der anlægges udemiljøer tilpasset borgere med demens på alle plejehjem inden udgangen af 2017. Borgere med demens og deres pårørende tilbydes fra 1. januar 2016 en ekstra bred seng for at imødekommende et eventuelt ønske om fysisk nærvær. Besøgshunde eller lignende kæledyr indføres på alle plejehjem inden udgangen af 2016. Der indføres fra 2. halvår 2016 en ændret visitation til demensboliger med et større fokus på, hvor den enkelte borger med demens vil føle sig mest hjemme og tryg. Borgernes adfærd og livshistorie vægtes højt i visitationen. Mål: At borgere oplever plejehjemmet som deres hjem. Handleplan for demensområdet 2015-2018 13 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 1 - Side -14 af 14 5 Den sidste tid INDSATSER I DE FEM FASER Nuværende tilbud Palliativ pleje, så borgeren kan forblive på plejehjemmet i den sidste tid. Pårørende har mulighed for at overnatte i den udstrækning, der er behov for det. Fremadrettede indsatser Der udarbejdes inden udgangen af 2015 en vejledning til, hvordan medarbejderne skal håndtere den svære samtale om døden. Plejehjemmets personale tilbyder fra 1. januar 2016 en udflytningssamtale til pårørende ca. en måned efter dødsfald. Mål: At skabe et trygt miljø, så borgere og deres pårørende oplever en værdig afsked. Handleplan for demensområdet 2015-2018 14 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 2 - Side Bilag -13 af 6Estimeret udgifter til indsatserne i handleplan for demens Bilag 3: Estimeret udgifter til indsatserne i handleplan for demens 1. Udgifter i 2015 Udgifterne til implementering af handleplanen for demensområdet er i 2015 estimeret til at udgøre 828.675 kr. i éngangsmidler. 1.1. Éngangsmidler Indsats Estimeret udgifter /budget Bemærkninger Tværgående indsats: Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere 828.675 kr. Bredebo og Baunehøj plejecenter: - 2 DCM målinger: 54.000 kr. - Kickoff dag: 21.000 kr. - Temadage: 272.000 kr. - Supervision ledere og sygepl.: 13.325 kr. - Supervision medarbejdere: 34.000 kr. - Pårørendemøde: 3.150 kr. - Frikøb af medarbejdere (77 medarbejdere á 4 dage á 1.400 kr.): 431.200 kr. Total: 828.675 kr. For en uddybning se bilag 2. 1.2. Driftsmidler Handleplanen indeholder ikke indsatser, der kræver driftsmidler afsat fra 2015. 1.3. Finansieringsforslag Hvis mindreforbruget fra ældremia. til Kørsel til visiterede aktivitetstilbud og Øget fokus på kvalitet og effekt overføres til demensområdet, vil budgettet for øget fokus på demens i 2015 blive på i alt 1.039.747 kr. Det betyder, at udgifterne i forbindelse med implementering af handleplanen i 2015 kan afholdes inden for rammen. Forslag til revideret ansøgning forelægges udvalget ved mødet den 23. september. 1

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 2 - Side Bilag -23 af 6Estimeret udgifter til indsatserne i handleplan for demens 2. Udgifter i 2016 og frem Udgifterne til implementering af handleplanen for demensområdet er i 2016 estimeret til at udgøre 1.707.375 kr. i éngangsmidler og 735.000 kr. i varige driftsmidler. 2.1. Éngangsmidler Indsats Estimeret udgifter/budget Bemærkninger Fase 4: Tiden på plejehjemmet: - Anlæggelse af udemiljø Virumgård Fase 4: Tiden på plejehjemmet: - Anlæggelse af udemiljø Solgården Fase 4: Tiden på plejehjemmet: - Indkøb af 4 brede senge Tværgående indsats: Samarbejdet med og informationer til borgere og pårørende - Markedsføring og etablering af netværk for pårørende Tværgående indsats: Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere 120.000 kr. Primært hegn og afskærmning. 60.000 kr. Primært hegn og afskærmning. 66.000 kr. Der blev indhentet to tilbud hos Cobi rehab og KR senge. Sidstnævnte var billigst, og det er dem, der er taget udgangspunkt i. 15.000 kr. Annoncering og tryk. 1.446.375 kr. Bredebo og Baunehøj plejecentre (jan.-juni): - Supervision ledere og sygepl.: 13.325 kr. - Supervision medarbejdere: 34.000 kr. - Pårørendemøder: 3.150 kr. - Introduktionskurser for nyt plejepersonale og andet personale: 51.000 kr. - Opfølgnings- og forankringsdage: 68.000 kr. - Temadage Ressourcepersoner: 34.000 kr. - 3 modulfag i Social Diplom uddannelse vedr. demens (4 assisterende områdeledere og 8 sygeplejersker): 300.000 kr. 2

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 2 - Side Bilag -33 af 6Estimeret udgifter til indsatserne i handleplan for demens - Frikøb af medarbejdere: Introduktionskurser (30 medarbejdere á 1 dag á 1.400 kr.): 42.000 kr. Opfølgningsdag basismedarbejdere (77 medarbejdere a 1 dag a 1.400 kr.): 107.800 kr. Ressourcepersoner (12 medarbejder á 2 dage á 1.400 kr.): 33.600 kr. I alt: 686.875 kr. Taskforce - Temadage Taskforce: 51.000 kr. - 3 modulfag i Social Diplom uddannelse med vedr. demens (2 demenskoordinatorer): 50.000 kr. I alt: 101.000 kr. Hjemmeplejen (sommer-efterår): - Temadage 136.000 kr. - Supervision ledere/sygepl.: 8.500 kr. - Supervision medarbejdere: 17.000 kr. - 3 modulfag i Social Diplom uddannelse med vedr. demens (4 assisterende områdeledere og 4 sygeplejersker): 200.000 kr. - Frikøb af medarbejdere (30 medarbejdere á 4 dage á 1.400 kr.: 168.000 kr.) I alt: 529.500 kr. Virumgård/Solgården plejecenter (4. kvartal) - 4 DCM målinger: 108.000 kr. - Kickoff dag: 21.000 kr. I alt: 129.000 kr. Total: 1.446.375 kr. For en uddybning se bilag 2. 3

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 2 - Side Bilag -43 af 6Estimeret udgifter til indsatserne i handleplan for demens I alt 1.707.375 kr. 2.2. Varige driftsmidler Indsats Estimeret udgifter/budget Bemærkninger Fase 2: Tiden i hjemmet 200.000 kr. Det estimerede beløb svarer til en 20 timers stilling - To motionshold/gå-grupper for en basis/aktivitetsmedarbejder. Fase 2: Tiden i hjemmet 50.000 kr. Estimeret ud fra tidlige afholdte busture. - To årlige udflugter Netværk for pårørende 5.000 kr. Forplejning og materiale. Tværgående indsats: Samarbejdet med og informationer til borgere og pårørende - Årlig demensdag for borgere Tværgående indsats: Organisering - Ansættelse af yderligere en demenskoordinator Tværgående indsats: Samarbejdet med og informationer til borgere og pårørende - Oplysningsmøde biblioteket I alt 735.000 25.000 kr. Lokale, forplejning og oplægsholder. 450.000 kr. Udgiften svarer til nuværende demenskoordinatorers lønsum. 5.000 kr. Udgiften svarer til den nuværende udgift for at afholde arrangementet på biblioteket. 2.3. Finansieringsforslag Finansiering af indsatserne for 2016-2017 overgår til budgetforhandlingerne. 4

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 2 - Side Bilag -53 af 6Estimeret udgifter til indsatserne i handleplan for demens 3. Udgifter i 2017 og frem Udgifterne til implementering af handleplanen for demensområdet er i 2017 estimeret til at udgøre 1.649.550 kr. i éngangsmidler og 75.200 kr. i varige driftsmidler. 3.1. Éngangsmidler Indsats Estimeret udgift/budget Bemærkninger Fase 4: Tiden på plejehjemmet - Anlæggelse af udemiljø Baunehøj Tværgående indsats: Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere 150.000 kr. Stisystem, levende hegn, belysning. 1.499.550 kr. Virumgård/Solgården plejecenter (jan.-juni): - Temadage: 272.000 kr. - Supervision ledere og sygepl.: 26.650 kr. - Supervision medarbejdere: 68.000 kr. - Pårørendemøde: 6.300 kr. - Introduktionskurser for nyt plejepersonale og andetpersonale: 51.000 kr. - Opfølgnings- og forankringsdage: 68.000 kr. - Temadage Ressourcepersoner: 34.000 kr. - 3 modulfag i Social Diplom uddannelse med vedr. demens (4 assisterende områdeledere og 8 sygepl.): 300.000 kr. - Frikøb af medarbejdere: Basismedarbejdere: 77 medarbejdere á 5 dage á 1.400 kr.): 539.000 Ressourcepersoner: 12 medarbejder x 2 dage x 1.400 kr.): 33.600 kr. I alt: 1.398.550 kr. Taskforce - Temadage Taskforce: 51.000 kr. - 3 modulfag i Social Diplom uddannelse 5

Punkt nr. 19 - Handleplan for demensområdet 2015-2018 Bilag 2 - Side Bilag -63 af 6Estimeret udgifter til indsatserne i handleplan for demens med vedr. demens (2 demenskoordinatorer): 50.000 kr. I alt: 101.000 kr. I alt 1.649.550 kr. Total: 1.499.550 kr. For en uddybning se bilag 2. 3.2. Varige driftsmidler Indsats Estimeret udgift/budget Bemærkninger Tværgående indsats: Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Funktionstillæg til sygeplejersker i hjemmeplejen med ansvar for ressourcepersonerne i hjemmeplejegrupperne I alt 75.200 kr. Tillæg til 8 sygeplejersker á 8100 kr. i 2006 niveau, svarende til 9.400 kr. årligt (samme niveau som sygeplejerskerne på plejecentrene får i dag i afdelinger med borgere med demens) 75.200 kr. 4. Finansieringsforslag Finansiering af indsatserne for 2016-2017 overgår til budgetforhandlingerne. 5. Opsummering på udgifter til implementering af handleplan 2015 2016 2017 og frem Engangsmidler 828.675 kr. 1.707.375 kr. 1.649.550 kr. Varige driftsmidler 0 kr. 735.000 kr. kr. 810.200 kr. I alt 828.675 kr. 2.424.375 2.459.750 kr. 6

Punkt nr. 20 - Epitalet i 2016 Bilag 1 - Side -1 af 2 Telefon: +4530171616 E-mail: phanareth@gmail.com Dato: 27.09.2015 Att: Økonomiudvalget i Lyngby-Taarbæk kommune Vedrørende: Partsindlæg fra Epital Sundheds læger som supplement til forvaltningens sagsfremstilling vedrørende Epitalet, MAT og SAP funktionen Af Søren Vingtoft og Klaus Phanareth I det følgende vil vi beskrive vores opfattelse af hovedresultaterne af Epitalets samarbejde med LTK igennem de sidste tre år samt de strategiske muligheder, som vi vurderer, at LTK vil kunne realisere i løbet af få år. LTK s forvaltning har foretaget en vurdering af Epitalets arbejde bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse med blot 20 borgeres besvarelser samt ved nogle dataudtræk fra KØS (Kommunernes ØkonomiSystem), der er uigennemskuelige. En valid vurdering af Epitalets resultater gennem 3 års udviklingsarbejde må nødvendigvis basere sig på dels en helhedsforståelse af det tankesæt der har været styrende, samt den afledte vifte af resultater, som epitalet har opnået i samarbejde med LTK og med kommunens deltagende borgere. Dette skal økonomiudvalget være opmærksom på ved vurderingen af Epitalet. Epitalet har i samarbejde med LTK vist en konkret udformning af fremtidens borgernære sundhedsvæsen, der virker ved at kombinere Epitalets vagtcentral, MAT og SAP med en både virtuel og fysisk speciallægeservice. Vores samarbejde med LTK har vist en konkret udformning af fremtidens borgernære sundhedsvæsen, der sikrer hurtig reaktion på behandlingskrævende tilstande hos ældre borgere med kroniske tilstande, sikrer en kompetent 24/7 tilgængelighed og som integrerer og koordinerer kommunens forskellige sundhedsfunktioner ind i dette nye set-up. Vi vil gå så vidt at sige, at dette er hovedårsagen til at indlæggelseskurven for kommunen er knækket i løbet af 2014 - og vi har kun set toppen af isbjerget. I det følgende fremhæves vores hovedresultater for Epitalet, MAT og SAP. EPITAL-funktionen på Møllebo vagtcentral har vist: Epitalets behandlingsmodel styrker det borgernære sundhedsvæsen strategisk, hvorved en proaktiv behandling af kroniker- og ældrepopulationen flytter sundhedsvæsenet væk fra hospitalerne ud til borgerne. Patienterne gøres så at sige til borgere igen. Epitalet har forebygget 80% af det forventede antal indlæggelser der ville være forekommet uden Epitalet. I gennemsnit opdager Epitalet en akut tilstandsforværring ca. hver anden dag i LTK, med en population på kun 65 borgere. Epitalet formår straks at igangsætte en behandling som skaber tryghed for borgeren og sikrer, at denne kan forblive i eget hjem under supervision og overvågning af de sundhedsprofessionelle. Epitalet er integreret i den eksisterende kommunale organisering. At de mange nye aktiviteter der skal udføres, har givet et betydeligt kompetanceløft og motivation blandt LTK s sundhedsprofessionelle

Punkt nr. 20 - Epitalet i 2016 Bilag 1 - Side -2 af 2 At borgeren har fået mulighed for en mobilitet og rejseaktivitet, som ikke er set før Borgeren kan tage sin læge og medicin under armen og også med på rejsen. At styrke empowerment, gennem at engagere og delagtiggøre borgeren i at være en del af sin egen behandling og monitorering af sygdom. Et påvist fald i antallet af henvendelser over tid, har dokumenteret borgernes tiltagende mestringsevne. At LTK fremstår som et fyrtårn i sin vision for et nyt borgernært sundhedssystem. Dette har Norge fået øje på, og har i samarbejde med Epitalet etableret en pilotafprøvning af Epitalmodellen i Norge i tre norske regioner med en finansiering på i alt 25 millioner kroner. At Novo Nordisk og Steno Diabetes Centeret ønsker et samarbejde med Epitalet og LTK om udvikling af Epital-prototyper inden for diabetes. MAT og SAP Epitalets læger har, med erfaring fra Frederiksberg Hospitals udgående akut team (>10.000 hjemmebesøg over 10 år), skabt den nødvendige videns overførelse til LTK, der har været en absolut forudsætning for etableringen af MAT og SAP. Epitalets læger har således uddannet og certificeret de relevante medarbejdere i LTK samt: Udarbejdet instrukser, registrerings- prøvesvar- og prøvesvarsskemaer Udført løbende kompetanceudvikling, herunder faste møder med MAT/SAP personalet Har i perioden juni 2014-juni 2015 understøttet 1286 MAT besøg, der har medført: o 105 hospitalsindlæggelser (ofte livsreddende) o 104 overflytninger til SAP o o 297 vellykkede behandlingsforløb ude hos borgerne genereret en estimeret besparelse, alene på undgåede/afværgede sygehusindlæggelser fra MAT og SAP, svarende til et beløb på 5.614.000 kr. Været afgørende for skabelsen af den succes, som beskrives forvaltningens sagsfremstilling af MAT SAP (sag nr 11 og 12). Vi vurderer at vores samlede indsats i LTK har været meget vellykket og perspektivrig. Vi har oplevet et særdeles velfungerende samarbejde, særligt med kommunens sygeplejersker i vagtcentralen, MAT og SAP, og vi ser et kæmpe stort ubrugt potentiale, der med Epitalet som forankring, på relativt kort tid, vil kunne udvikle det kommunale, borgernære sundhedsvæsen til et helt nyt niveau, der vil kunne reducere behovet for hospitalsvæsenets ressourcer drastisk og dermed sparer kommunen for indlæggelsesbetalingerne. Endvidere ser vi et stort og voksende engagement hos vores borgere som tydeligvis bevæger sig fra at være modtagende patienter til at blive oplyste borgere med et tilfredsstillende medansvar for den gode behandling. Vi har stor forståelse for den meget vanskelige økonomiske situation kommunen står i og er selvfølgelig indstillet på, om nødvendigt, at blive reduceret i vores økonomi, for at sikre fortsættelsen af Epitalet. Det for sund fornuft, både ud fra kommunens økonomi men absolut også ud fra en borgertilfredshed i kommunen, at bevare Danmarks mest visionære e-sundheds projekt, og dermed sikre alle de opbyggede kompetencer, samarbejdsflader og den re-organisering som nu begynder at vise sit potentiale. Vi uddyber og dokumenterer selvfølgelig gerne ovenstående, og såfremt der er ønske om et møde står vi til rådighed

Punkt nr. 20 - Epitalet i 2016 Bilag 2 - Side -1 af 1 Fra: Til: <ole@stangegaard.eu> <sps@ltk.dk>, <metth@ltk.dk>, <mnjo@ltk.dk>, <dorlc@ltk.dk>, <janka@ltk.dk>, <hrj@ltk.dk>, <spr@ltk.dk>, <annej@ltk.dk>, <borgmester@ltk.dk> "Lilly Dahl" <lillymdahl@gmail.com> Cc: Dato: 04-11-2015 18:55 Emne: Økonomiudvalgets møde 5. oktober, sag nr. 20, Epitalet i 2016 Til Økonomiudvalgets medlemmer Siden jeg sidst henvendte mig til økonomiudvalgets medlemmer (30. september 2015), har vi dannet en brugergruppe på ca. 50 af Epitalets brugere (EBG). Det er på denne gruppes vegne jeg igen henvender mig. Jeg er for sent blevet opmærksom på, at udvalget mødes i morgen (5. november) og har derfor ikke kunnet nå at anmode om foretræde for udvalget. Derfor denne skriftlige henvendelse. Siden det ultimo september stod os klart, at det Epital, vi betragter som vor livline, stod overfor en væsentlig indskrænkning, har vi været i kontakt med Danske Regioner, Region Hovedstaden og Lungeforeningen samt gennemført en omfattende tilfredshedsundersøgelse blandt Epitalets ca. 60 brugere. På denne baggrund kan det fastslås, at Epitalets brugere er overordentligt tilfredse med Epitalets nuværende funktionalitet En indskrænkning som den foreslåede vil være uforståelig og fremkalde utilfredshed. Ikke mindst fordi Epitalet brugere ikke er blevet hørt af LTK Det alternative system Telecare Nord (TN) er ud fra et patientsynspunkt og rent fagligt væsentlig ringere end Epitalet Omkostningerne og ressourceforbrug ved udfasning af Epitalet (herunder skrotning af udstyr) og indkøring af Telecare Nord foreligger ikke oplyst, ligesom vilkår for anvendelse af TN tilsyneladende er ukendt for LTK LTK har anmodet om at blive pilotkommune, men har åbenbart ikke forsøgt at foreslå det velfungerende Epital som kandidat til regionalt telemedicinsk system. Hvad indebærer dette og hvorfor være pilotkunde, når man har et indkørt system? Det har ikke hverken fra kommune eller region - kunnet oplyses hvorfor og hvordan TN er valgt. Herunder om der har fundet en udbudsforretning eller tilsvarende sted Den foreslåede neddrosling af Epitalet nu vil for altid fjerne den ellers evidente mulighed for at kandidere som det nationalt foretrukne telemedicinske system Det omdømme som innovativ telemedicinsk pioner LTK og Epitalet har opnået hos dansk erhvervsliv og udenlandske sundheds- og forskningsinstitutter går tabt Punkterne ovenfor rummer så tilpas mange uoplyste og uafklarede forhold, at udvalget bør søge disse udredt, inden Epitalets fremtid besluttes. Indtil da er det af stor betydning ikke mindst for os KOL-ramte borgere at Epitalet videreføres i uændret form. Med venlig hilsen Ole Stangegaard, Virum

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 1 - Side -1 af 11 24-09-2015 Program Velkommen Præsentation Video om Mariehjemmene Introduktion Fonden Mariehjmmene 19. juni 2012 Selvejet i Danmark Fonden Mariehjemmene Historien Omsætning De forskellige hjem Værdier, visioner, strategi Hovedkontorets organisation og opgaver Huskeseddel 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 1 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 2 1

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 1 - Side -2 af 11 24-09-2015 Selvejet i Danmark Ca. 10 % af velfærdsområdet Introduktion Største organisationer: OK-Fonden, Danske Diakonhjem, Fonden Mariehjemmene Mariehjmmene Medlem af brancheorganisationen 19. juni 2012 Selveje Danmark under Dansk Erhverv Historien Introduktion Fonden Mariehjmmene 19. juni 2012 Rose Marie Rørdam Holm Mariehjemmenes stifter 1909-1989 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 3 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 4 2

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 1 - Side -3 af 11 24-09-2015 Hvor meget og hvor mange? 17 selvejende institutioner (Mariehjem) 12 almene ældreboliginstitutioner Introduktion Fonden Mariehjmmene 19. juni 2012 278 mio. kr. i omsætning (2014) (heraf 148 mio. kr. i plejeboliger) 461 boliger (heraf 261 plejeboliger) Ca. 900 ansatte 471 fuldtidsansatte (2014) 110 bestyrelsesmedlemmer Fondens balance: 66,9 mio. kr. (2014) Fondens egenkapital: 19,7 mio. kr. (2014) Målgrupper 6 Mariehjem for ældre mennesker med plejebehov (3 friplejehjem) 2 for mennesker med sindslidelser Introduktion Fonden Mariehjmmene 19. juni 2012 2 for mennesker med sindslidelser og misbrug (1 friplejehjem) 1 for unge sårbare mennesker 1 for mennesker med udviklingshæmning 1 for mennesker med multiple handicap (friplejehjem) 1 for mennesker med erhvervet hjerneskade 1 for unge mennesker med erhvervet hjerneskade 1 for mennesker med autisme/udviklingshæmning/synshandicap 1 for prostituerede kvinder med misbrug 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 5 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 6 3

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 1 - Side -4 af 11 24-09-2015 Geografi 12 Mariehjem i Region Hovedstaden 3 i Region Sjælland 1 i Region Nordjylland 1 i Region Syddanmark Introduktion Fonden Mariehjmmene 19. juni 2012 Mission På et privat, non-profit, uafhængigt og humanitært grundlag Introduktion Fonden Mariehjmmene 19. juni 2012 Samarbejder vi med offentlige myndigheder og andre samarbejdsparter Tilbyder vi boliger, pleje, omsorg og socialpædagogisk bistand til mennesker med behov herfor 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 7 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 8 4

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 1 - Side -5 af 11 24-09-2015 Værdigrundlag Privat, selvejende, non-profit Uafhængig af religiøse Introduktion eller politiske foreninger og bevægelser Fonden Mariehjmmene Hjemlige forhold med 19. fokus juni på 2012 beboernes behov Troværdig og økonomisk veldrevet Godt arbejdsmiljø ------------------------------------------------------------ = En særlig virksomhedskultur Strategi 2013-2017 Visioner: Førende leverandør af velfærdsydelser Introduktion Fonden Mariehjmmene 19. juni 2012 Aktiv deltager i civilsamfundet/lokalsamfundet Tre fokusområder: Udvikle kvaliteten i arbejdet Udvikle ledelsesarbejdet Udvikle bestyrelsesarbejdet 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 9 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 10 5

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 1 - Side -6 af 11 24-09-2015 Strategi 2020 2 nye sociale botilbud 2 nye plejehjem Udvide de nuværende Mariehjem 2 nye Mariehjem blandt eksisterende tilbud Indgå administrationsaftaler med andre organisationer Øge salget af konsulentydelser internt og eksternt Hovedkontorets funktioner - at yde faglig og organisatorisk sparring, støtte til planlægning af aktiviteter Introduktion - at varetage løn- & personaleadministration - at udføre bogføring Fonden og økonomistyring Mariehjmmene - at sikre udvikling og vedligeholdelse af IT og stille central server med 19. juni 2012 programmel til rådighed - at yde kursusvirksomhed - at stille ekspertise til rådighed ved udvikling og etablering af nye botilbud - at være sekretariat for Mariehjemmene - at fungere som ejendomsadministrator - at servicere vedrørende drift og vedligehold af bygninger 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 11 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 12 6

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 1 - Side -7 af 11 24-09-2015 Mariehjemmenes opbygning De enkelte Mariehjem er etableret som Selvejende Institutioner Mariehjemmene har derfor Introduktion deres egen bestyrelse og daglige ledelse Mariehjemmene har deres eget økonomiske kredsløb Der er mellem Fonden Fonden Mariehjemmene Mariehjmmene og det enkelte Mariehjem indgået en skriftlig samarbejdsaftale omkring de funktioner (arbejdsopgaver) der 19. juni 2012 skal løses, og hvad prisen er herfor Opbygningen af Mariehjemmene beror på selvstændige enheder, med vandtætte skotter mellem de enkelte Mariehjem og Fonden Mariehjemmene. Driftsformer 1) Driftsoverenskomst med kommune/region Det betyder at Mariehjemmet er omfattet af kommunens/regionens budget og bemandingsregler Mariehjemmet handlefrihed f.s.a. angår økonomi og personale er yderst begrænset, og man er et spil i det politiske system Introduktion Fonden Mariehjmmene 19. juni 2012 Økonomien er ikke påvirket af belægningsprocenten Overskud tilbageføres til kommune/region Underskud skal ind i kommende års budget 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 13 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 14 7

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 1 - Side -8 af 11 24-09-2015 Driftsformer 2) Det frie marked Mariehjemmet udarbejder selv Introduktion sit budget og personalenormering Man har alle landets kommuner/regioner som potentielle kunder Økonomien er påvirket Fonden af belægningsprocenten Mariehjmmene Mariehjemmet skal selv ud 19. og sælge juni pladser, 2012 og det gør ondt i økonomien, hvis der er ledige pladser Overskud forbliver i Mariehjemmet Underskud tærer på Mariehjemmets kapitalkonto Driftsformer 3) Friplejeboligleverandør Mariehjemmet udarbejder selv sit budget og personalenormering Man har alle landets kommuner/regioner som potentielle kunder Økonomien er påvirket af belægningsprocenten Økonomien er takstafhængig, 3 takster Introduktion Fonden Mariehjmmene 19. juni 2012 Mariehjemmet skal selv ud og sælge pladser, og det gør ondt i økonomien, hvis der er ledige pladser Overskud forbliver i Mariehjemmet Underskud tærer på Mariehjemmets kapitalkonto 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 15 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 16 8

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 1 - Side -9 af 11 24-09-2015 Fondens bestyrelse (9 medlemmer) Jesper Maarbjerg, formand Britta Bech, næstformand, Inge og Sofie Marie, formand Erik Schlichting, Line Marie, formand Lene Hald, Caroline Marie, formand Kai-Ole Gustav, Dorthe Mariehjemmet, formand Kirsten Schaumburg, Ellen Mariehjemmet, forstander Introduktion Fonden Mariehjmmene 19. juni 2012 Lilly Kristoffersen, Ellen Mariehjemmet, formand Paul Lacoppidan, Selma Marie, formand Sølva Andersen, Åse Marie, medarbejder Bestyrelse Direktør Udviklingsdirektør Stabsfunktioner IT Regnskabschef Løn Økonomi Boliger Ejendomsingeniør 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 17 Konsulenter 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 18 9

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 1 - Side -10 af 11 24-09-2015 Fondens økonomiske grundlag Indtægter - interne Introduktion Fonden Mariehjmmene 19. juni 2012 Kontingent og administrationsaftale Husleje ved udlejning af egne ejendomme Ejendomsadministration Kursusvirksomhed Formuepleje (renteindtægter) Byggesagshonorar Indtægter - eksterne Administration af Ejerforeningen Onsgårdsvej 35 Indtægter andet Gaver og legater HUSK! Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev, som udkommer hver anden onsdag, kl. 9.00, i lige uger. Introduktion Fonden Mariehjmmene 19. juni 2012 Og gå ind på Facebook og like Fonden Mariehjemmene, så får du nyt fra Mariehjemmene endnu hurtigere! 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 19 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 20 10

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 1 - Side -11 af 11 24-09-2015 Kontakt: fonden@mariehjem.dk www.mariehjem.dk 39 62 23 33 Tak! 22. september 2015 Introduktion til Mariehjemmene 21 11

LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 21 - Fremtidig KOMMUNE drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 2 - Side -1 af 6 Center for Kultur og Jura (Jura) Center for Sundhed og Omsorg Journalnr. : 20150710190 Dato... : 0x.0x.2015 Skrevet af : JAC N O T A T om S/I Områdecenter Lystoftebakken modeller for fremtidig ejerstruktur 1. Indledning S/I Områdecenter Lystoftebakkens (Lystoftebakken) bestyrelse opsagde i brev til kommunen af 8. juli 2015 driftsoverenskomsten med 12 måneders varsel. Opsigelsen indebærer, at kommunen med virkning fra 1. august 2016 ikke længere har en driftsoverenskomst med Lystoftebakken. På den baggrund skal der snarest muligt findes en løsning for den fortsatte drift af Lystoftebakken. Nedenfor beskrives kort forskellige faktuelle forhold omkring Lystoftebakken, herunder forhold vedrørende boligsammensætningen mv., ligesom der skitseres forskellige fremtidige mulige drifts- og ejermodeller. 2. Faktuelle forhold omkring Lystoftebakken Lystoftebakken - Caroline Amalievej 130-138 - blev taget i brug i slutningen af 1970erne. Institutionen bestod oprindeligt af 53 plejeboliger og 70 beskyttede boliger. På daværende tidspunkt indgik Lyngby-Taarbæk Kommune i lighed med en lang række andre kommuner aftale om at etablere plejeboliger i samarbejde med en selvejende institution. Primært for at undgå deponering. Lions Club var fra starten af projektet den drivende kraft i bestyrelsen bag Lystoftebakken. Kommunen har gennem årene haft visitationsretten til samtlige plejeboliger og beskyttede boliger på Lystoftebakken. Grunden var oprindeligt kommunalt ejet og blev i 1978 solgt til Ensomme Gamle Værn (EGV) med en tilbagekøbsdeklaration, hvorefter kommunen er berettiget til at købe grunden tilbage i 2040 til den sum, som grunden blev solgt til i 1978 (ca. 3,3 mio. kr.) 1. Bygningerne på Lystoftebakken blev opført af EGV, der siden opførelsen har lejet disse ud til den selvejende institution, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Kommunen har i alle årene som en del af driftsoverenskomsten betalt den leje, som Lystoftebakken skulle erlægge til EGV. Lyngby-Taarbæk Kommune har ret til at overtage ejendommen, såfremt det mellem EGV og kommunen indgåede samarbejde vedrørende ejendommes anvendelse til ældrecenter ophører efter fælles aftale parterne imellem eller som følge af væsentlige ændringer i den lovgivning, 1 Skal ske med mindst 5 års forudgående varsel. Side 1 af 6

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 2 - Side -2 af 6 der ligger til grund for samarbejdet. Endvidere har kommunen ret til at overtage ejendommen, såfremt en af parterne ønsker at bringe samarbejdet til ophør, og dette ikke i væsentlig grad skyldes kommunens egne forhold. Efter vilkårsbestemmelser i deklarationen herom, skønner forvaltningen, at tilbagekøbssummen i givet fald vil være under ca. 4 mio. kr. I starten af 1990erne blev det som følge af mangel på plejeboligpladser besluttet at ombygge 7 beskyttede boliger til 14 mindre plejeboliger. I 2004 der fra boligministeriets side givet dispensation, således at plejeboligerne på Lystoftebakken blev kategoriseret som tidssvarende, idet der alene manglende få cm i venderadierne på badeværelserne for, at boligernes indretning levede op til de daværende krav. I 2014 besluttede kommunalbestyrelsen som en del af budget 2015-2018 at nedlægge de samme 14 plejeboliger pr. 1. januar 2015 og efterfølgende ved en mindre ombygning omdanne dem til 7 tidssvarende beskyttede boliger. Efter gældende regler kan der imidlertid ikke opføres nye beskyttede boliger, uanset at de 14 plejeboliger oprindeligt er opført som beskyttede boliger og siden omdannet til plejeboliger. En ombygning vil blive sidestillet med nyopførelse, som sker efter almenboligloven som ældreboliger og forudsætter etablering af et boligselskab. Idet afklaring af muligheder for ombygning ikke umiddelbart kunne tilvejebringes, besluttede kommunalbestyrelsen den 4. september 2014, at der i stedet blev lukket 8 plejeboliger på Lystoftebakken i 2015 samt yderligere 1 plejebolig i 2016, samt at de sidste 5-6 utidssvarende plejeboliger fastholdes for nuværende. Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere, at forvaltningen forhandler videre med EGV samt Lystoftebakken med henblik på at finde en aftale, der muliggør en lovmedholdelig ombygning af alle de 14 boliger til 7 ældreboliger. Som konsekvens af den planlagte ændring i boligsammensætningen skete der en ajourføring og præcisering af Lystoftebakkens driftsoverenskomst, som blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 30. oktober 2014. Den nye driftsoverenskomst omfatter 56 plejeboliger oprettet i henhold til servicelovens 108 beregnet til længerevarende ophold for beboere med varigt stort behov for personlig hjælp og pleje. Der gives kommunen option på at råde over yderligere 14 plejeboliger efter evt. ombygning, hvor de 14 boliger efter planen ombygges til 7. Herudover stilles 63 beskyttede boliger til rådighed for kommunal anvisning. Efterfølgende har der i foråret 2015 været drøftelser mellem Lions og kommunen om den fremtidige drift af Lystoftebakken. På et møde afholdt mellem Lystoftebakken og kommunen den 1. juli 2015 oplyste bestyrelsesformanden for Lystoftebakken, at de af Lions valgte bestyrelsesmedlemmer på et kommende bestyrelsesmøde i Lystoftebakken ville beslutte, at driftsoverenskomsten med kommunen skulle opsiges. Side 2 af 6

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 2 - Side -3 af 6 Denne beslutning blev effektueret på et møde i Lystoftebakkens bestyrelse den 7. juli 2015, og i brev af 8. juli 2015 blev det meddelt kommunen, at driftsoverenskomsten var opsagt med 12 måneders varsel i henhold til pkt. 22 i driftsoverenskomsten. Opsigelsen indebærer, at kommunen med virkning fra 1. august 2016 ikke længere har en driftsoverenskomst med Lystoftebakken. 3. Mulige fremtidige drifts- og ejermodeller Selvejende institution Lystoftebakken kan fortsætte som selvejende institution. En selvejende institution adskiller sig fra en kommunal institution på en række punkter, herunder bl.a. ved at den selvejende institution er en frivillig organisation, der som selvstændig juridisk enhed har egen bestyrelse og kan baseres på specifikke værdier f.eks. religiøse, pædagogiske m.v. i overensstemmelse med driftsoverenskomsten, jf. også tabel 1, hvor en række væsentlige forskelle på kommunale og selvejende institutioner er oplistet. Lovgrundlag Aftalegrundlag Ledelse Ansatte Opløsning er omfattet af sektorlovgivningen på området som f.eks. Serviceloven Kommunalpolitiske bestemmelser, der beskriver rettigheder/ydelser Daglig ledelse af institutioner refererer til den kommunale forvaltning Alle er offentligt ansatte i kommunen Tabel 1. Forskelle på kommunale og selvejende institutioner. Område Kommunale institutioner Selvejende institutioner Værdigrundlag Lovbestemte rettigheder/ydelser Værdier kan være religiøse, pædagogiske mv. i overensstemmelse med driftsoverenskomsten Opgaveløsning er omfattet af sektorlovgivningen på området som f.eks. Serviceloven. Er reguleret af institutionens konkrete vedtægt. Kan være reguleret af fondslovgivningen, hvis institutionen er oprettet som en fond. a. Aftale beskrevet i en driftsoverenskomst b. Aftale gennem en partenerskabsaftale/samarbejdsaftale Ledelse er opdelt i strategisk overordnet ledelse: bestyrelse samt den daglige ledelse: typisk en leder/forstander, der refererer til bestyrelsen Alle er privat ansatte i den frivillige organisation, herunder den daglige ledelse Regnskab/budget Kommunalt regnskab/budget, som godkendes af forvaltningen Selvstændigt budget/regnskab skal godkendes af kommunen Tilsyn/kontrol Kommunen fører tilsyn/kontrol Kommunen eller en anden offentlig instans kan føre tilsyn/kontrol Kilde. Lystoftebakken kan drives videre som selvejende institution, herunder med uændret driftsoverenskomst, hvis der findes nye bestyrelsesmedlemmer som erstatning for de tre Lions udpegede. En sådan udpegning forudsætter dog en vedtægtsændring, idet der i henhold til vedtægten skal udpeges tre medlemmer af Lions, hvilket ikke kan opretholdes efter opsigelsen. Side 3 af 6

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 2 - Side -4 af 6 En ændring af vedtægten kræver i henhold til 10 tilslutning fra et flertal af bestyrelsens medlemmer, og kræver desuden kommunens godkendelse. Det er forvaltningens vurdering, at det er den til enhver tid siddende bestyrelse, der kan træffe beslutningen. Dette ses at give de resterende tre medlemmer i bestyrelsen beføjelse til at træffe beslutningen, såfremt de tre Lions udpegede medlemmer efter opsigelsen af driftsoverenskomsten ikke længere ønsker at deltage i Lystoftebakkens bestyrelsesmøder. Det vil endvidere være muligt at indgå aftale med en ny aktør som erstatning for Lions. Det vil som udpegningen af nye bestyrelsesmedlemmer kræve en vedtægtsændring. Da det er kommunen, der afholder alle udgifter forbundet med driften af Lystoftebakken må det antages, at bestyrelsen i Lystoftebakken accepterer en mulig ny aktør og de dertil knyttede bestyrelsesmedlemmer, som kommunen måtte ønske at pege på. Kommunal overtagelse Kommunen kan overtage Lystoftebakken og drive den videre som kommunal institution. Kommunen har i forvejen visitationsretten til samtlige boliger på Lystoftebakken, hvorfor der på dette punkt ikke vil komme ændringer. Da kommunen i kraft af den nuværende overenskomst betaler de omkostninger, der er forbundet med driften, ses der ej heller på dette punkt komme ændringer. Bygningerne og grunden ejes som ovenfor anført af EGV, og der vil i givet fald skulle indgås en lejeaftale med EGV. Lejebetalingen ligger allerede fast i den aftale, som er indgået med EGV-fonden. Der er tale om en lidet gunstig aftale for kommunen. På den baggrund kører der for tiden en sideløbende sag, hvor kommunen i henhold til deklaration herom arbejder på at kunne overtage bygningerne snarest muligt, jf. afsnit nederst i notatet. Det er vurderingen, at en kommunal overtagelse af Lystoftebakken, hvor kommunen tillige overtager lejeaftalen med EGV-fonden, ikke er at sidestille med, at kommunen indgår et nyt lejemål. Dette skyldes, at kommunen allerede kan betragtes som lejer i kraft af den eksisterende driftsoverenskomst, hvor Lystoftebakkens regnskab behandles i det kommunale budget og regnskab, som var det kommunens eget plejehjem. Kommunen vil således ikke skulle deponere et beløb for leje af bygningerne jf. reglerne om deponering, idet dette forhold - i forbindelse med indgåelse af den oprindelige driftsoverenskomst - forudsættes varetaget i overensstemmelse med de gældende regler på daværende tidspunkt. Udlicitering Efter en overgang til kommunal institution har kommunen ud over muligheden for selv at stå for driften mulighed for at udlicitere driften af både plejeboligerne og de beskyttede boliger. En udlicitering indebærer, at kommunen fortsat har visitationsretten til samtlige boliger tillige med tilsynsansvaret, mens det egentlige driftsansvar overdrages til 3. mand. Kommunens omkostninger til driften af plejeboligerne og de beskyttede boliger vil være et resultat af udbudsprocessen. Side 4 af 6

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 2 - Side -5 af 6 Friplejeboliger Lystoftebakken kan omdannes til friplejeboliger. Friplejeboliger skal ikke drives i en bestemt selskabsform. Det betyder, at virksomheder, fonde, selvejende institutioner mv. og enkeltpersoner kan blive certificeret til at levere service og udleje friplejeboliger uden at have en driftsoverenskomst med beliggenhedskommunen. Afhængig af selskabsformen kan friplejeboligformen være en profit-generende institution. Målgruppen for friplejeboliger er identisk med de borgere, der bliver visiteret til plejeboliger mv. Borgerne skal bruge deres ret til frit valg af (fri)plejebolig for at kunne flytte ind i en friplejebolig. Kommunerne har typisk ikke anvisningsret til friplejeboliger. Der er dog med en lovændring fra april 2015 åbnet op for, at kommuner og leverandører af friplejeboliger kan aftale, at kommunen får anvisningsret til én eller flere af boligerne i bebyggelsen. En leverandør, der indgår aftale med kommunen om anvisningsret til boligerne, skal benytte den i lovgivningen fastsatte afregningsmodel for hele bebyggelsen. Anvendelsen af afregningsmodellen er en forudsætning for, at der kan indgås aftale med kommunen om priser for pladserne. Friplejeboliger kan etableres med eller uden offentlig støtte. Der er fastsat en kvote for den årlige nybygning af friplejeboliger med støtte. Kommunerne skal i henhold til lovændringen fra april 2015 afregne friplejeboligleverandører efter takster, der er beregnet på baggrund af kommunens egne omkostninger til tilsvarende tilbud. Kommunen og leverandøren kan frivilligt aftale en eller flere takster for friplejeboligen. Afregningstaksten for friplejeboligen vil således afspejle det lokale udgiftsniveau og den lokale udvikling i omkostninger. Det skaber mere ens vilkår for at drive friplejeboliger og kommunale plejeboliger. Med mindre at kommunen kan opnå en aftale med leverandøren af friplejeboliger om en anvisningsret til boligerne, kan kommunen ikke medregne boliger som en del af sin samlede plejeboligkapacitet. Det kan alt andet lige udfordre kommunens overholdelse af plejeboliggarantien, hvis Lystoftebakken overgår til at være friplejeboliger. Nedlæggelse af Lystoftebakken og evt. etablering af nye plejeboliger Det vil være en mulighed at undlade at indgå en ny aftale og dermed nedlægge Lystoftebakken som institution. En nedlæggelse kan ske i henhold til vedtægtens 10, og kræver at et flertal af bestyrelsen går ind for nedlæggelsen, som tillige skal godkendes af kommunen. I praksis vil det medføre, at kommunen kommer til at mangle anvisningen til både de 56/63 plejeboligpladser og de 63 beskyttede boliger. Problemstillingen vil næppe være så stor set i forhold til de beskyttede boliger, idet det i de seneste år har vist at blive stedse vanskeligere at få anvist beboere til denne type boliger. Side 5 af 6

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 2 - Side -6 af 6 For så vidt angår plejeboligpladserne vil kommunens udfordringer med at tilvejebringe det fornødne antal plejeboliger blive udfordret, herunder i forhold til at overholde plejeboliggarantien. På indeværende tidspunkt betyder den demografiske sammensætning i kommunen, at der er behov for mindst det antal plejeboliger, som kommunen aktuelt kan anvise til. Det er derfor forvaltningens vurdering, at en nedlæggelse af Lystoftebakken som institution vil kræve, at kommunen bygger et nyt plejehjem andetsteds i kommunen. Se notat herom fra Center for Miljø og Plan (bilag). 4. Verserende overvejelser om kommunens eventuelle overtagelse af Lystoftebakkens bygninger På indeværende tidspunkt er der forhandlinger med EGV om kommunens overtagelse af bygningerne på Lystoftebakken i henhold til den deklaration, der er tinglyst på ejendommen herom. Det er kommunens opfattelse, at man er berettiget til at overtage ejendommen her og nu for en reduceret pris, idet kommunen gennem årene er den der har afholdt udgifterne til driften på Lystoftebakken, herunder afvikling af den prioritetsgæld, som var på ejendommen. EGV på sin side får hvert år et meget stort beløb udbetalt uden egentlig modydelse. Frem til 2040, hvor ejendommen falder tilbage til kommunen, drejer det sig om i alt ca. 50 mio. kr. På den baggrund er EGV naturligvis ikke er interesseret i at skulle afhænde ejendommen til kommunen for et beløb svarende til ca. 4 mio. kr. eller derunder afhængig af beregningsmodel. Det forventes afholdt nyt møde om sagen, når EGV har fået afklaret hos Socialministeriet om det er deres regelsæt efter serviceloven, som gælder i forbindelse med håndteringen af ombygninger i Lystoftebakken, eller om Boligministeriets regler om almene boliger finder anvendelse. Efter forvaltningens opfattelse skal Boligministeriets regler finde anvendelse. Side 6 af 6

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 3 - Side -1 af 10 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Plan og Erhverv Sagsnr. : Dato : 20-10-2015 Skrevet af : HJO N O T A T Bilag til notat fra Center for Kultur og Jura (Jura) og Center for Sundhed og Omsorg - om Områdecenter Lystoftebakken vedrørende placeringsmuligheder for evt. nyt plejehjem Center for Miljø og Plan kan ikke umiddelbart pege på et areal, hvor der kan opføres et nyt plejehjem, da der ikke er udlagt et areal hertil i kommuneplanen. Byplanudvalget og efterfølgende kommunalbestyrelsen skal således tage stilling til ændring af kommuneplanen, der muliggør et nyt arealudlæg til plejeboliger. Overvejelser om den fremtidige anvendelse af rammeområde 5.2.31 Områdecenter Lystoftebakken bør også indgå, som en del af sagen. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at gå videre med etablering af et nyt plejehjem, skal dette ses i sammenhæng med den allerede igangværende byudvikling, samt kommunalbestyrelsens planer for kommende byudvikling i kommuneplanstrategien GRØNT LYS+. På baggrund af en evt. beslutning om at bygge et nyt plejehjem, vil forvaltningen igangsætte en planlægningsproces. Etablering af et nyt plejehjem vil formodentlig medføre en væsentlig ændring af det bestående miljø. Der skal således udarbejdes tillæg til kommuneplanen samt lokalplan, før nybyggeri kan påbegyndes. I nogle tilfælde skal der også afholdes forhøring. Afhængig af valgt lokalisering vil planprocessen vare minimum ca. ½ - 1 år. Mulige placeringer af et nyt plejehjem Plan og Erhverv kan umiddelbart pege på 2 kommunale ejendomme, hvor det kan overvejes at arbejde videre med placering af et nyt plejehjem. På Lyngbygårdsvej 2-4 eller på arealet ved Trongårdsskolen. Andre kommunale ejendomme kan evt. også komme i spil, alt efter tidsperspektivet. Der kan umiddelbart peges på 2 udviklingsområder i Lyngby bydel samt 4 mulige bynære placeringer. I øjeblikket foregår der planlægning for byudvikling i Tracéet langs Helsingørmotorvejen (se kort side 9). I samme område ligger Lundtofte/Maglebjerg. Dette område er i kommuneplanstrategi 2015 udpeget som et areal, hvor kommunen i de kommende år vil overveje, om der skal ske en udvikling og forandring af de aktuelle anvendelser. Områderne ligger dog ikke umiddelbart bynært, men indpasning af plejeboliger i områderne kan evt. overvejes nærmere alligevel. Bynære overvejelser En række bynære, kommunalt ejede lokaliteter bringes løbende i spil i forskellige udviklingssammenhænge, og det er pt. uafklaret, om nogle af dem vil kunne være relevante til plejeboliger, men Plan og Erhverv kan pege på 4 mulige bynære placeringer jf. GRØNT LYS+ (Se kort på næste side). Måske vil plejeboliger kunne integreres i Gasværksvejprojektet (nr. 38). eller i Side 1 af 10

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 3 - Side -2 af 10 et kommende projekt for parkeringspladsen på Kastanievej (nr. 35) eller på Nørgaardsvej ( nr. 5). En anden mulig placering kunne være Lyngby Idrætsby eller i Bondebyen, på Baunegårdens arealer, der bliver ledige efter etablering af ny driftsplads. Hvis der ikke kan findes velegnede kommunale ejendomme til formålet, kan det overvejes at købe en velbeliggende privat ejendom. Disse muligheder er ikke overvejet i dette notat. Lyngbygårdsvej Plan og Erhverv peger på, at der evt. kan arbejdes videre med en placering af et bynært plejehjem på Lyngbygårdsvej 4 og/eller 2. Begge ejendomme er i kommuneplanen udlagt til offentlige formål. Grundene ligger op til parken mellem Lyngbygårdsvej og Nærumbanen. Lyngbygårdsvej 4 har et grundareal på ca. 4.000 m², mens Lyngbygårdsvej er på ca. 1.500 m². På begge ejendomme står der midlertidige pavilloner, der pt. anvendes til børneinstition. Arealerne er let skrånende mod syd, hvor de grænser op til Ermelundsstien og Nærumbanen Side 2 af 10

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 3 - Side -3 af 10 samt Lyngby Lokalstation. Øst for området er der etableret et seniorboligfællesskab med omkring 20 boliger. Kommunen ejer Lyngbygårdsvej 2 og 4, men arealerne er omfattet af såkaldte Københavnerdeklarationer. Heri er ejendommene udlagt til grønt areal, hvorfor processen også må forventes at skulle indbefatte en økonomisk aftale med Københavns Kommune. Lyngbygårdsvej 2 4 Lyngbygårdsvej 2 og 4. Areal ved Trongårdsskolen Plan og Erhverv peger desuden på, at der evt. kan arbejdes videre med hovedidéerne i 2 forslag til et nyt plejehjem ved Trongårdsskolen fra den arkitektkonkurrence, der blev afholdt i 2012. I kommuneplanen er rammeområde 6.2.30 Trongårdsskolen udlagt til offentlige formål, offentlig service (se kort på side 8). 6.2.30 Trongårdsskolen er udpeget som stationsnært kerneområde/øvrigt stationsnært område sammen med 1.6.90 Lyngby Uddannelsescenter og 6.2.90 Trongårdens uddannelsesområde. Planlægning for disse områder forudsætter et kommuneplantillæg. De omkringliggende arealer er omfattet af Kommuneplantillæg 11A for Dyrehavegårds jorde (se kort på side 10). Baggrunden for arkitektkonkurrencen i 2012 Kommunalbestyrelsen besluttede i august 2010 at der skulle opføres et nyt plejecenter med 40-50 plejeboliger. I januar 2011 besluttede Kommunalbestyrelsen, at de nye plejeboliger skulle placeres på areal umiddelbart vest for Trongårdsskolen. Området blev blandt andet valgt fordi det også rummer mulighed for at kunne udbygge antallet af plejeboliger med 30-40, hvis behovet skulle opstå. Der blev udarbejdet 2 parallelopdrag, svarende til en arkitektkonkurrence, afholdt borgermøder og interviews af naboer om forslaget. Visionen for det nye plejecenter var dels at skabe moderne boliger, dels at skabe en interaktion på tværs af generationer i nærmiljøet, der både består af parcelhusejere, børn på Tron- Side 3 af 10

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 3 - Side -4 af 10 gårdsskolen og elever på Lyngby Gymnasium m.fl. I forslaget flyttes den eksisterende institution (Tronen) til en ny placering ved Trongårdsskolen. Illustration fra arkitektkonkurrencen i 2012. Nyt plejehjem tegnet af arkitektfirmaet Bertelsen & Scheving. Set fra sydvest mod nordøst. I forgrunden ses den eksisterende sti, der forbinder Trongårdsskolen med Lundtoftegårdsvej. Den store, grønne landskabskile svarer til gældende kommuneplanramme, der udlægger arealet til rekreativt område med mulighed for landbrug og hestehold samt områder til rekreativ anvendelse. Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelse af budget 2013-2016, at man i stedet ville opføre omsorgsboliger i et bynært område. I sommeren 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen, at der skulle opføres 40 omsorgsboliger på arealet ved den tidligere statsskole på Buddingevej 50. Det blev samtidig besluttet, at der kunne opføres 1.000 m² nybyggeri på grunden. For at kunne realisere projektet blev Lokalplan 251 for omsorgsboliger på Buddingevej 50 udarbejdet. Parallelt med lokalplanen blev der udarbejdet et tilhørende kommuneplantillæg nr. 2/2013. Kommuneplantillægget muliggjorde blandt andet en bebyggelsesprocent på max. 70, et etageantal på max. 4½ samt en præcisering af, at området også kan anvendes til boliger. Illustration fra arkitektkonkurrencen i 2012. Nyt plejehjem tegnet af arkitektfirmaet Cobe. Set fra øst mod vest ved den eksisterende sti, der forbinder Trongårdsskolen med Lundtoftegårdsvej. Side 4 af 10

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 3 - Side -5 af 10 Beskrivelse af områderne uddrag fra GRØNT LYS+ Maglebjerg/Nøjsomhedsvej Der kan blive tale om et nyt udviklingsområde. Erhvervsområdet er i Kommuneplan 2013 udpeget som såkaldt øvrigt stationsområde placeret mellem 600 og 1200 m fra en letbanestation. Det er derfor naturligt at revurdere områdets udviklingsmuligheder. Der er tale om et ældre erhvervsområde, hvor flere ejendomme gennem de senere år har stået tomme. Området er omkranset af Nymøllevej, Lundtofte Landsby og Lundtofte idrætsområde og tennisbaner, børneinstitutioner og åben-lav boligbebyggelse mod vest. Det kan overvejes at revurdere områdets afgrænsning og anvendelse, hvor dele af området eventuelt kan overgå til boliganvendelse herunder studieboliger. Erhvervsområdet Maglebjergvej/Nøjsomhedsvej. Baunegården, Nørregade 9 og 14 Kommunalbestyrelsen har planer om at flytte kommunens gartnerfunktion fra dette område i Bondebyen til ny lokalitet på Kongevejen 79-85. Området er omfattet af Lokalplan 199 for Bondebyen, som i øjeblikket er under revision. Der skal ses på mulighederne for at omdanne ejendommene på en måde, som respekterer både det omgivende følsomme bondebymiljø, nærheden til den fredede Mølleådal, eksisterende bevaringsværdige bygninger og eventuel beplantning. Nørregade 14. Nørregade 9 ses helt i baggrunden. Side 5 af 10

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 3 - Side -6 af 10 Stadion Baunegården Øverst ses Lyngby Idrætsby, nederst i billedet ses Baunegården, Nørregade 9 og 14. Lyngby Idrætsby Området er omfattet af lokalplanerne 243, 245 og 247, der tilsammen dækker det bebyggede område syd for boldbanerne samt Badeparken. Lokalplanerne giver ud over idrætsfaciliteter mulighed for ny bebyggelse i udvalgte områder til kontorerhverv samt offentlig service, herunder etablering af daginstitutioner og uddannelsessinstitutioner for børn og unge, tæt-lav boliger og etageboliger. Området er i Kommuneplan 2013 udpeget til et såkaldt øvrigt stationsnært område. Nørgaardsvej Firskovvej og dele af Nørgaardsvej. Erhvervsarealerne langs Firskovvej og på Nørgaardsvej 24-26 og 40 rummer udviklingsmuligheder. Nørgaardsvej 24 26 og 40 er i dag henholdsvis et vaskeri og en trælast. Det har i flere år været intentionen, at der kan ske en udvikling af disse erhvervsområder. Det er desuden tanken at flytte kommunens vejplads fra Firskovvej til ny lokalitet (Kongevejen 79 83). Der skal være dialog om udviklingsmulighederne, og alle arealer på Firskovvej og de nævnte ejendomme på Nørgaardsvej bør inddrages, så det kan vurderes, om områderne bør planlægges som ét samlet hele. Det overvejes desuden, om der skal ske en forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej for at aflaste Kgs. Lyngby centrum trafikalt. En forlængelse af Firskovvej kan være afgørende, hvis kommunen vil byudvikle Kgs. Lyngby, som det er intentionen. Luftfoto. Nørgaardsvej og Firskovvej. Side 6 af 10

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 3 - Side -7 af 10 P-plads Kastanievej Til venstre ses parkeringspladsen på Kastanievej. P-pladsen på Kastanjevej Anlæg af letbanen vil betyde en letbanestation i den nordlige del af Jernbanepladsen. Der vil derfor i de kommende år blive behov for at analysere konsekvenserne af letbanestationens placering sammenholdt med de udviklingsmuligheder, der i øvrigt er på Jernbanepladsen og på den offentlige parkeringsplads på hjørnet af Kastanievej / Nordre Torvevej. Der bør arbejdes med at skabe et sammenhængende parkeringsbælte, hvor der er parkering både på og under terræn samt eventuelt i p-hus. Side 7 af 10

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 3 - Side -8 af 10 Bilag Oversigt over arealer, der er omfattet af Københavner deklaration. Lyngbygårdsvej 2-4 er i deklarationen udlagt til grønt areal. 6.2.30 Arealet ved Trongårdsskolen, er beliggende vest for Trongårdsskolen. Området er beliggende indenfor kommuneplanens rammeområde 6.2.30, der udlægger arealet til offentlige service. Side 8 af 10

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 3 - Side -9 af 10 KOMMUNEPLANTILLÆG nr. 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Oversigt over rammeområder Side 9 af 10

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 3 - Side -10 af 10 KOMMUNEPLANTILLÆG nr. 11A/2013 for Dyrehavegårds Jorde Rammeområde 6.2.93 Byområde på Dyrehavegårds Jorder udlagt til blandet bolig og erhverv. Rammeområde 6.2.94Trongårdens byområde udlagt til blandet bolig og erhverv. Rammeområde 6.2.43 Dyrehavegårds jorder udlagt til rekreativt område med en blanding af åbne arealer med mulighed for landbrug og hestehold samt områder til rekreativ anvendelse. Side 10 af 10

Punkt nr. 21 - Fremtidig drifts- og ejermodel for Plejecenter Lystoftebakken Bilag 4 - Side -1 af 1 Ekstra ordinært MED-MØDE på Lystoftebakken den 9/10 2015 Udtalelse fra lokal- MED til notatet om modeller for fremtidig ejerstruktur Generelt er opfattelsen, at det er svært at tage stilling til den fremtidige ejerstruktur ud fra foreliggende notat. Der er mange hvis er indbygget i notatet. Følgende blev kommenteret: Blandt medarbejderne er der både en positiv stemning for scenariet vedrørende at fortsætte som selvejende institution, men samtidigt også en vis bekymring i forhold til hvilken ideologi og hvilket værdigrundlag der kan tilbydes, at Lystoftebakken i så fald skal drives videre under, og hvad den fremtidige tilknytning til kommunen vil blive? Scenariet vedrørende friplejeboliger virker umiddelbart ikke tillokkende på baggrund af en usikkerhed om, hvilken konsekvens det vil få for driften af Lystoftebakken, i forhold til hvilken selskabsform det ender med at kunne blive. Scenariet om at blive en kommunal institution vil være naturligt, da der allerede er en udbredt opfattelse af, at vi kører tæt parløb med kommunen i forhold til visioner, mål og retning. Scenariet vedrørende en udlicitering synes uigennemskuelig, i forhold til, hvad konsekvens det vil få i forhold til den fortsatte drift. Kan vi risikere, at det ikke er et bæredygtigt selskab, som overtager og situationen ender med, at Lystoftebakken må lukke? Ingen ønsker Lystoftebakken nedlagt medmindre det betyder, at Lystoftebakken fortsætter i nyetablerede plejeboliger. Hvis det ikke er muligt at bevare de beskyttede boliger, som giver Lystoftebakken et særligt liv, så er ønsket, at hele Lystoftebakken bliver omdannet til plejehjem. Fra lokal-med lyder det iøvrigt, at bygningerne ikke opfattes tidssvarende i forhold til resten af kommunens plejecentre. Der er også kommet mange tilbagemeldinger fra de pårørende, som giver udtryk for det samme. Lystoftebakken trænger i den grad til en renovering. I forhold til resten af kommunens plejecentre, kører Lystoftebakken desuden med et udslidt og forældet It-hardware, hvilket besværliggør den daglige drift og virker hæmmende for, at medarbejderne kan leve op til dokumentationskravene. Det samme gør sig gældende for Lystoftebakkens kaldeanlæg. Der må ofte bruges ekstra mandskabsressourcer, fordi kaldesystemet går ned. MP/okt. 2015