Dansk Friskoleforening holder landsmøde lørdag - søndag den 24. og 25. april 2010 på Hotel Faaborg Fjord.



Relaterede dokumenter
Landsmøde Landsmødet er for alle medlemmer: forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer.

Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v.

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Sjette udgave af Dansk Skolesangbog er nu udkommet efter fire års arbejde.

Over institutionens aktiver og passiver ved stiftelsen udarbejdes status (åbningsstatus) pr. I. august 1993.

Tilsynsplan Ørestad Friskole

Julehilen fra Friskolernes Kontor

Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag. til

NOTAT undervisning i hjemmet

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunale internationale grundskoler. Lovforslag nr. L 58 Folketinget

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Lov om kommunale internationale grundskoler

Til Dansk Friskoleforenings medlemsskoler. Faaborg den Skolemeddelelse nr. 5

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Dags dato har man herfra tilskrevet Kommunens forvaltninger således:

Forslag. Til lovforslag nr. L 218 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. april til

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

Fredagsbrev d uge 37.

Til Dansk Friskoleforenings medlemsskoler. 19. februar Skolemeddelelse nr. 1, 2014

2009/1 LSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag.

Hjælp til syge medarbejdere

Kender du nogen? Vi har brug for din ekspertice! Der er nedsat fire udvalg: Kommunikationsudvalg,

Vejledning om udformning af vedtægt

Information til sygemeldte

Vallekilde-Hørve Friskole.

Kursus for nye efterskoleledere

Velfærdsministeriet Holmens Kanal København K. 1. april Århus Kommune. Ansøgning om dispensation fra statslige regler

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 21. juni 2010 Nr. 4/2010

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster

Til folkeskoler, kommuner og amter

Klima300. Grundtvigsk Forum, Efterskoleforeningen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Vejledning. - om sygdom

Ny Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol. Beslutningsprotokol

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Til Dansk Friskoleforenings medlemsskoler

Vedtægter for den selvejende institution BAGSVÆRD FRISKOLE (HANNA SKOLEN) Hjemsted

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K. Aarhus Kommune

Onsdag den 26. april 2017 kl

Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.

VEJLEDNING OM SYGDOM

Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej Silkeborg. Vedr. Silkeborg Kommunes forespørgsel vedr. selvejende institutioner.

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Hjemmesidevejledning

Vedtægter for Vokslev Friskole Godkendt af Undervisningsministeriet den 10. september 1996

12. marts Sagsnr Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder

Vejledning om aktivering

Allerød Kommune høring af ældrerådet

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005

Dagsorden. 3. Nyt fra udvalgene (herunder fælleskredsmødet og afholdte og fremtidige arrangementer)

OK-2018 information vedr. konfliktvarsler

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Kursus for nye forstandere og viceforstandere på efterskoler

LOV nr 563 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2019

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Vedtægter for Skole og Forældre

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen

Høring om ændring af ferieloven (udbetaling af uhævede feriepenge)

Skolemeddelelse nr. 1, 2013

Kommenteret høringsnotat

Forældrerepræsentanters valgperiode er 4 år, gældende fra konstitueringsperiodens start. Medarbejder- og elevrepræsentanters valgperiode er 1 år.

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Nordfyns kommune

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Oprettelse af en fri grundskole

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven

Bekendtgørelse om ferie

SÆRLIGT TILRETTELAGTE FORLØB - JURA

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN.

Orientering om Lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner m.v.

NÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.

Vedtægt for forældrebestyrelser i Dagtilbud

Bilag A. Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune. Kapitel 1. Generelt om valgene m.v.

Styrelsesvedtægt. Daginstitutioner i Assens Kommune

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Ministeriet for Børn og Undervisning November Høringsnotat

Transkript:

206/1 19.02.10 Skolemeddelelse friskoler.dk Nr. 1/2010 INDHOLD Landsmøde 2010 - tilmelding nu! Diverse nyheder Administrative nyheder: 1. Om udbud af undervisning på bhkl. - 7. kl. 2. Satsregulering for tjenesterejser m.v. 3. Reklamationsfrist ved handelskøb 4. Kandidatopstilling til hovedstyrelsen 5. Temadag om arbejdsmiljø 6. Frokostmåltid i daginstitutioner m.v. 7. Oprykning eller nedrykning af elever i forhold til»skolealder«8. Procentregulering af løn pr. 1. april 2010 9. De kommende ændringer i tilsynsregler 10. Ændring i bekendtgørelse om sygedagpenge 11. Ny bekendtgørelse om indhentelse af børneattest 12. Regnskabsanalyse 2008 Dansk Friskoleforening holder landsmøde lørdag - søndag den 24. og 25. april 2010 på Hotel Faaborg Fjord. Fredag den 5. marts er der tilmeldingsfrist til landsmødet. Prisen for at deltage i hele landsmødet er 855 kr. pr. person. Hertil kommer udgift til overnatning på Hotel Faaborg Fjord eller Faaborg Vandrerhjem, som kan bestilles via Friskolernes Kontor. Det er naturligvis gratis at deltage i generalforsamlingen lørdag den 24. april. Program for landsmødet Lørdag den 24. april 10.30 Ankomst og kaffe 11.00 Fællessang og velkomst v. formand Ebbe Lilliendal 11.15 Foredrag ved Jørgen Gleerup»Fællesskaber, skole og demokrati«12.30 Frokost 14.00 Generalforsamling med oplæg fra Undervisnings minister Bertel Haarder 19.00 Middag 21.00 Koncert med Marie Carmen Koppel 22.30 Dansemusik Søndag den 25. april 08.00 Morgenmad 09.00 Carl Quist Møller med band fortælling og musik! 10.30 Foredrag v. Henrik Jensen»Det ordentlige menneske«11.45 Tak for i år! 12.00 Sandwich og afrejse Vær med til at vise flaget! Landsmødet er for alle skolens ansatte, forældre og skolekredsmedlemmer. Vi mødes for at udveksle erfaringer, danne netværk og diskutere friskolernes liv og rolle. Der er tradition for en landsmøde-weekend med input til hjerne og hjerte og muligheden for at gå hjem opfyldt af energi! Gør jeres til, at landsmødet bliver et synligt vindue både udadtil og indadtil ved at lade skolen være repræsenteret. Ring til Friskolernes Kontor, hvis du har spørgsmål eller ønsker tilmelding - på 6261 3013. Vel mødt i Faaborg! 13. Ny udgave af Dansk Skolesangbog 14. Manglende anvendelse af»ny Løn«Det sker Side 1

Barometret Alle kneb gælder, når man vil undgå nye skoleinitiativer»undervisningsminister Bertel Haarder har fremsat forslag til ændring af folkeskoleloven, som skal udsætte tidspunktet for, hvornår en kommune skal melde skolelukninger ud til byens borgere. I dag skal det ske inden 1/ 12 året før nedlæggelsen, og det foreslås, at denne deadline rykkes til 1/ 3 samme år, som nedlæggelsen effektueres til august. Den officielle begrundelse for lovforslaget er, at man ønsker en mindre bureaukratisk og»mere fleksibel bestemmelse omkring folkeskolenedlæggelser for kommunens ansatte«. Kommunalbestyrelserne og de kommunale ledere skal have større frihed til selv at beslutte, hvordan opgaven skal løses. Videre begrundes forslaget konkret med, at man ønsker at modvirke bortsivning af elever fra en folkeskole, som 1/ 12 er besluttet lukket til den efterfølgende august. Eller mere præcist: Fra statens side vil man give forvaltningerne friere hænder på bekostning af forældre og elever, som efterhånden er prisgivet det kommunale bureaukrati«. Grønt flag Grøn Skole - et undervisningsprogram for bæredygtig undervisning Målet er at bidrage til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om natur og miljø. Grønt Flag Grøn Skole tilbyder Danmarks største ressource for miljøundervisning og undervisning for bæredygtig udvikling Undervisningsmaterialer og undervisningsforløb Ideer til afgangsprøver, eksaminer og øvrige evalueringer Kurser og workshops Nationale netværk for lærere Kontakt til mere end 30.000 skoler i hele verden Nyhedsbreve og nyhedsmail med ideer og inspiration Se mere på www.groentflag.dk (Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening og Ebbe Lilliendal, landsformand for Dansk Friskoleforening, Jyllands-Posten, 9. februar 2010) Flot skulderklap til friskolelærer»undervisningsministeriet har udnævnt Thomas Visby, Vester Skerninge Friskole, til månedens klimalærer. Thomas Visby, der er lærer og viceleder på Vester Skerninge Friskole, er udnævnt til månedens klimalærer af Undervisningsministeriet. Thomas Visby er primus motor i et omfattende klimaprojekt, der går under titlen»tror du på fremtiden«i friskolens overbygningsklasser på 72 elever. - Vi indså allerede sidste år, at topmødet i København kunne blive en skelsættende historisk begivenhed. Derfor valgte vi at oprette klimafagstimer i hele skoleåret, siger Thomas Visby. Bag projektet ligger et meget stærkt og engageret team på fem lærere, heriblandt Thomas Visby. Lærere og elever deltager i et internationalt Comenius-Projekt om bæredygtighed og var desuden værter for et stort lokalt klimatopmøde«. (Inger Hager, Fyns Amts Avis, 16. februar 2010) Skal de voksne også ha en historie? Fortælleteater for voksne. Fortællegruppen Børneliv tilbyder fortælleteater, narrativ inspiration og oplæg til debat for forældre, lærere, pædagoger og andre, der omgås børn. Fortællegruppen Børneliv har udviklet en særlig fortælleform, som gennem ord og musik får lytteren til at huske sin egen barndom og giver inspiration til at fortælle for hinanden og børn. Vælg mellem to forestillinger eller et arrangement, som er særligt skåret til en pædagogisk dag, et kursus, seminar eller lignende. Fortællegruppen børneliv består af Jens Peter Madsen, fortæller og seminarielektor og Erling Hjernø, fortæller og musiker. Se mere på www.boerneliv.net Side 2

ADMINISTRATIVE NYHEDER 1. Om udbud af undervisning på bhkl. - 7. kl. Undervisningsministeren har fremsat et ændringsforslag til friskoleloven, som blandt andet skal lovliggøre internationale skolers oprettelse af filialer. Internationale skoler skal fortsat godkendes af Undervisningsministeriet, og undervisningen kan foregå på engelsk, tysk eller fransk for børn af forældre, der opholder sig midlertidigt i landet. Filialer skal have mindst 32 elever. Lovændringen omhandler også såkaldte klassetrinskrav, som skal omdefinere, hvornår en skole lever op til at omfatte bhkl. 7. klasse. Som bekendt lukkede Undervisningsministeriet i efteråret 2008 en vestjysk skole, fordi den ikke havde elever på et enkelt klassetrin. Begrundelsen var, at en fri grundskole efter ministeriets nyeste opfattelse skulle have undervisningsaktivitet på hvert klassetrin. Dette synspunkt er i lovforslaget blødt op, så en skole nu skal have gennemsnitligt 3 elever pr. årgang i henholdsvis en yngste gruppe, en midtergruppe og en ældstegruppe. Skoler, som 2 år i træk ikke havde eleverne fordelt som fastsat i lovforslaget, skulle uden mulighed for omgørelse miste retten til at være fri grundskole ved udløbet af det andet skoleår. Under første behandlingen i Folketinget varslede Bertel Haarder, at han var indstillet på at justere lovforslaget, da de indkomne høringssvar havde været stærkt kritiske. Efterfølgende har der været ført drøftelser med minister og ministerium med det mål at få lempet på konsekvenserne for de skoler, som uden egen skyld får problemer med klassetrinskravet. Hertil kommer, at de eksisterende skoler med kostafdeling formentlig vil blive tildelt en dispensation fra udbudsbestemmelsen i lighed med den, der bl.a. gælder for ældre skoler i landzone med forudgående dispensation fra elevtalskravet på 32 elever. Da der p.t. ikke foreligger noget officielt om ændringer til lovforslaget, vil vi henvise interesserede til at følge med på vores hjemmeside. Foreningen er dybt involveret i drøftelserne og håber, at der kan findes et brugeligt kompromis. 2. Satsregulering for tjenesterejser m.v. Med virkning fra 1. januar er taksterne for befordringsgodtgørelse næsten uændret som følger: a. Almindelig godkendt kørsel: 1,90 kr. pr. km. b. Bemyndiget (og pålagt) kørsel indtil 20.000 km. i et finansår: 3,56 kr. pr. km. c. Kørsel ud over 20.000 km. i et finansår: 1,90 kr. pr. km. Hvad angår time- og dagpenge under tjenesterejser gælder: Tjenesterejser med overnatning/over 24 timers varighed: Rimelige udgifter refunderes mod dokumentation eller afregnes med 390 kr. pr. døgn/16,25 kr. pr. time. Hvis skolen betaler for alle måltider: Pr. døgn: 97,50 kr. Ved rejser i udlandet er dagpengebeløbet til de fleste lande 455 kr. pr. døgn/18,96 kr. pr. time. Hvis skolen betaler for måltider, er satsen 113,75 kr. pr. døgn. Yderligere oplysninger fås på Friskolernes Kontor eller via Personalestyrelsens cirkulære om satsregulering pr. 18. december 2009. Højeste dagpengesats, som efter nærmere regler ofte skal udbetales ved de første 3 ledighedsdage, er pr. 1. januar 752 kr. pr. dag. 3. Reklamationsfrist ved handelskøb De fleste er formentlig opmærksomme på købelovens regler om 2 års reklamationsfrist, der gør det muligt at kræve reparation, omlevering, afslag i pris eller ophævelse af købet, hvis varen ved leveringen havde mangler, som først viser sig senere. Det er køber, der skal dokumentere, at manglen var til stede ved leveringen, men inden for de første 6 måneder gælder den regel, at en opdukket mangel også regnes at have eksisteret ved leveringen. Det er imidlertid de færreste, der er opmærksomme på, at denne reklamationsret kun er automatisk gældende, når en forbruger køber en vare af en erhvervsdrivende ved et såkaldt forbrugerkøb. Når en friskole køber en vare af en erhvervsdrivende, er der tale om et såkaldt handelskøb, idet to erhvervsdrivende handler med hinanden. Ved handelskøb kan reklamationsfristen fraviges, og reklamation skal foretages umiddelbart ved levering. Vi er blevet opmærksomme på, at friskoler har købt varer med en kort reklamationsfrist og dermed er blevet frataget de almindelige reklamationsmuligheder. Årsagen er som regel, at leverandøren selv har en kortere reklamationsfrist hos sin grossist. Skolerne bør altså insistere på 2 års reklamationsfrist, medmindre sælgeren yder en garanti, der giver køberen bedre beskyttelse end den lovpligtige reklamationsret. 4. Kandidatopstilling til hovedstyrelsen Hovedstyrelsen har besluttet, at fristen for opstilling af kandidater til hovedstyrelsen i år er den 19. marts. Med denne skolemeddelelse er medsendt et skema Side 3

til anmeldelse af kandidat, men det kan i øvrigt downloades fra foreningens hjemmeside. De opstillede kandidater vil i april blive præsenteret på hjemmesiden, hvorfor skemaet har plads til en kort præsentation af kandidaterne. Vi skal opfordre til, at skolerne nøje overvejer opstilling af kandidater. I 2010 er fire pladser på valg for en 3-årig periode. Bemærk i øvrigt de udsendte indbydelser til landsmødet i 2010, der holdes på Hotel Faaborg Fjord den 24. og 25. april. Med den ændrede struktur er det væsentligt med fremmøde fra så mange skoler som muligt. 5. Temadag om arbejdsmiljø Dansk Friskoleforening og 5 andre foreninger er i år gået sammen med Frie Skolers Lærerforening om den såkaldte temadag om arbejdsmiljø. Indbydelsen gælder i første række personer med stillingsforpligtelser i forhold til arbejdsmiljøloven. Altså ledere, sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter. I år er emnet»det sociale kapitel og livsfasernes betydning for skolens personalepolitik«, og temadagene holdes den 10. og 11. marts på Hornstrup Centeret og den 23. marts på Hotel Scandic i Roskilde. Der er udsendt skriftlige indbydelser til skolerne, men tilmelding kan fortsat finde sted, da der endnu er ledige pladser. Tilmeldingen sker via FSL s hjemmeside. 6. Frokostmåltid i daginstitutioner m.v. Folketinget har den 30. november 2009 vedtaget en ændring af dagtilbudsloven, hvorefter kommunerne fik mulighed for at udsætte gennemførelsen af det sunde frokostmulighed til 1. januar 2011. For de kommuner, der var parat til at overholde den oprindelige frist den 1. januar 2010, indeholdt loven hjemmel til en tidligere gennemførelse. Som det nok er de fleste bekendt, indgik regeringen og støttepartier den 27. januar et forlig om fleksibilitet i ordningen. Kommunalbestyrelsen har fra 1. januar 2011 fortsat pligt til at tilbyde det sunde frokostmåltid i daginstitutionerne (herunder privatinstitutioner), men det nye vil blive, at de enkelte institutioners forældrebestyrelser kan fravælge det kommunale tilbud. Kommunen skal som minimum give forældrebestyrelserne mulighed for at fravælge det kommunale frokosttilbud hvert andet år og ikke hyppigere end én gang årligt. En etableret frokostordning kan ikke forlanges indstillet med mindre end et halvt års varsel. Lovændringen foreligger endnu ikke. 7. Oprykning eller nedrykning af elever i forhold til»skolealder«som følge af en konkret sag har Dansk Friskoleforening haft drøftelser med Undervisningsministeriet om reglerne for oprykning og nedrykning af elever. Der foreligger i dag ingen præcise angivelser af, hvordan friskolerne skal forholde sig til denne problematik, hvorfor ministeriet ved lejlighed agter at udmelde dette og ved denne lejlighed inddrage blandt andet Dansk Friskoleforening. Vi vil her forsøge at gengive ministeriets opfattelse af gældende retstilstand. Det er ministeriets opfattelse, at der må gælde samme regler for gentagelse af undervisning på samme klassetrin som i folkeskolen. I henhold til folkeskolelovens 12 skal elever undervises på det klassetrin, der svarer til deres skolealder, men skolens leder kan dog i samråd med forældrene beslutte at rykke en elev en klasse op eller lade eleven undervise på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste. Klassetrinindplaceringen kan ske i forbindelse med et skoleårs start eller i løbet af skoleåret. Beslutningen om at indplacere en elev på et lavere klassetrin kan ske, hvis en elev er kommet så meget bagud, at det vil være til elevens bedste, men det må ikke være den almindelige reaktion på, at en elev er kommet fagligt bagud.»nedrykning«af en elev må ikke være et alternativ til specialundervisning, men skal i bredere forstand tjene elevens bedste. Behov for specialundervisning er således ikke i sig selv en brugbar begrundelse for at lade en elev undervise på samme klassetrin flere år i træk. En beslutning om at ændre klassetrin får en særlig vinkel i 9. klasse, fordi reglerne for ophør af undervisningspligten kommer ind i biledet. I henhold til folkeskolelovens 34 ophører undervisningspligten sædvanligvis den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at grundskoleforløbet er gennemført, når 9. klasse er afsluttet, da undervisningspligten hermed må betragtes som opfyldt. Undervisningsministeriet fastholder derfor som absolut hovedprincip, at beslutning om at gentage undervisningen på et klassetrin må træffes senest ved afslutningen af 8. klasse. Hvis det 9. skoleår undtagelsesvis skal betragtes som»ikke gennemført«, vil det efter ministeriets opfattelse indebære, at eleven har påbegyndt det 9. skoleår, men at dette har fået et forløb afbrudt af langvarigt eller hyppigt fravær p.g.a. sygdom, særlige forhold i familien m.v. Kun i sjældne tilfælde vil en elev således kunne gentage 9. klasse. Side 4

8. Procentregulering af løn pr. 1. april 2010 Den 1. april 2010 stiger procentreguleringen af løn på det statslige område fra 29,6544 til 31,0660. Stigningen var egentlig forventet til næsten det dobbelte, idet der ved de seneste aftaleforhandlinger var aftalt en stigning på 2,40% af den samlede faste løn pr. 31. marts 2008. Den negative lønudvikling på det private arbejdsmarked fra efterår 2008 til efterår 2009 er imidlertid beregnet til en negativ regulering på 1,14%, som er modregnet i lønstigningen efter en aftalt teknik. Den ændrede procentregulering medfører, at vi med denne Skolemeddelelse udsender en ny løntabel med virkning fra 1. april 2010. 9. De kommende ændringer i tilsynsregler På Friskolernes Kontor har vi i de seneste uger modtaget en række henvendelser fra skoler, som ønsker at overgå til selvevaluering pr. 1. august 2010 og derfor ikke ønsker at vælge tilsynsførende ved forårets generalforsamlinger. Ved lovændring pr. 26. juni 2009 blev tilsynsbestemmelserne ændret med virkning fra 1. august 2010, så det lokale tilsyn herefter kan varetages af en certificeret tilsynsførende eller ved selvevaluering efter en model godkendt af Undervisningsministeren. Hvad angår det certificerede tilsyn fremgår det af lovens ikrafttrædelsesbestemmelse, at skolerne indtil den 1. august 2012 fortsat kan vælge tilsynsførende, der ikke er certificeret, mens der ikke tilsvarende er fastsat bestemmelser for godkendelse af selvevalueringsmodellerne. Det fremgår imidlertid af loven, at begge former for tilsyn skal iværksættes efter bestemmelser fastsat af Undervisningsministeren, og denne formulering indebærer, at der skal udarbejdes nærmere bestemmelser i bekendtgørelsesform. Før disse bekendtgørelser foreligger kan der ikke igangsættes uddannelse med henblik på certificering eller udarbejdes selvevalueringsmodeller. Skolestyrelsen har bekendtgørelserne under udarbejdelse, og vi er indkaldt til drøftelse om udformningen den 25. februar. Realistisk set vil der ikke kunne foreligge godkendte evalueringsmodeller fra næste skoleårs begyndelse, og skolernes bestyrelser og forældrekredse vil således ikke have noget konkret grundlag for at vælge tilsynsmodel i foråret 2010. Bekendtgørelserne forventes dog udstedt inden sommerferien. De skoler, der overvejer at anvende selvevalueringsmodellen, bør nok forberede sig på denne øvelse i det kommende skoleår og ved nyvalg af tilsynsførende gennemføre valg for et år. Skoler, der fortsat ønsker tilsyn ved en eller flere tilsynsførende, kan fortsat vælge tilsynsførende for højst 4 år ad gangen. Dansk Friskoleforening forventer at udbyde både certificeringskurser og kurser i selvevaluering, men det bliver ikke tidligere end næste skoleår. 10. Ændring i bekendtgørelse om sygedagpenge Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 14. december 2009 udstedt ændringer til bekendtgørelse om sygedagpenge. Ændringerne er trådt i kraft den 4. januar 2010. Bekendtgørelsen fastsætter de overordnede retningslinier for den lovpligtige sygefraværssamtale: Indkaldelsen skal ske med rimeligt varsel. Der er ikke bestemte formkrav til indkaldelsen. På baggrund af samtalen skal arbejdsgiveren inden 4 uger fra 1. sygedag afgive oplysninger til lønmodtagerens kommune om følgende: 1. Dato for afholdt sygefraværssamtale (undtagelsesvis pr. telefon). 2. Om sygdommen forventes at vare mere end 8 uger. 3. Ved forventet varighed over 8 uger skal det oplyses, om den sygemeldte kan genoptage arbejdet delvis i løbet af sygeforløbet. Bekendtgørelsen fastslår, at personer med udenlandsk opholdskommune i denne sammenhæng skal regnes for at have ophold i den kommune, hvor hovedbeskæftigelsen udføres. Hvis der ikke entydigt kan udpeges en»handlekommune«, skal sygefraværet behandles i den kommune, som den sygemeldte ud fra en samlet vurdering af geografiske og økonomiske forhold har stærkest tilknytning til. 11. Ny bekendtgørelse om indhentelse af børneattest Undervisningsministeriet har den 6. januar 2010 udstedt en ny bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse skoler og visse frivillige foreninger. Bekendtgørelsen præciserer, hvilke foreninger m.v. der er omfattet af bestemmelserne, men for friskolerne er der ingen ændringer. Skolerne skal fortsat indhente børneattest via Det Centrale Kriminalregister for personer, der udfører arbejde på skolen af mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. Når tilknytningen har haft en varighed af over 3 måneder, skal der inden for tre uger indhentes en børneattest, selv om pågældende i perioden kun måtte have vikarieret i tre tilfælde af en uges varighed. Ved genbeskæftigelse skal skolen ikke indhente fornyet attest, men undlader skolen forsætligt at overholde reglerne kan den straffes med bøde og i Side 5

øvrigt pålægges strafansvar efter straffeloven. 12. Regnskabsanalyse 2008 Regnskabsanalysen for 2008 foreligger nu og udsendes til skolerne i et eksemplar. Analysen kan i øvrigt downloades fra foreningens hjemmeside. Som sædvanlig får skolerne oplyst under hvilket nummer de kan identificere sig selv på en række af graferne. En del skoler har som følge af den beskedne fremskrivning af statstilskud behov for en nærmere analyse af skolens udgiftsmønster sammenlignet med andre friskoler. Regnskabsanalysen er meget velegnet til dette formål, og vi kan anbefale, at analysen indgår i skolens budgetdrøftelser. 13. Ny udgave af Dansk Skolesangbog Skolesangbogen udkommer i en ny 6. udgave i forbindelse med generalforsamlingen den 24. 25. april. Sangbogen er nu færdigredigeret og bliver i disse dage oversendt til trykkeriet. Som det har været tilfældet ved tidligere udgivelser af nye udgaver, bliver der tale om en markant ændret sangbog med respekt for den overordnede linie, der altid har kendetegnet denne udgivelse. Friskolernes Kontor ligger inde med et mindre restoplag af 5. udgave, som gør det muligt i en kortere overgangsperiode at forny klassesæt m.v. af den gamle udgave. Vi modtager med mellemrum forespørgsler på sangbøger af 4. udgave, men disse har været udsolgt i mange år og vil ikke blive genoptrykt. 14. Manglende anvendelse af»ny Løn«Undervisningsministeriet har den 17. februar udsendt breve til 24 efterskoler, friskoler og private grundskoler med forespørgsel om tilsyneladende manglende opfyldelse af kravet om 2,7% udmøntning af Ny Løn. Ministeriet oplyser, at sanktioner er under overvejelse for de skoler, der ikke snarest kan dokumentere opfyldelse af udmøntningskravet. Af de 24 skoler er de 8 skoler i Dansk Friskoleforening, og skolerne må henvende sig til Friskolernes Kontor, hvis de har brug for rådgivning. Venlig hilsen Cecil Christensen kontorleder Side 6

Det sker REGIONSMØDER - MED VALG! Region Nordjylland Onsdag den 17. marts kl. 18.00-21.00 på Haubro-Søttrup Friskole. Foredrag ved Johannes Andersen»Friskolen i et uoverskueligt samfund«. Region Midtjylland Tirsdag den 9. marts kl. 19.00 på Lemming Friskole. Region Sydjylland Torsdag den 25. marts på Rødding Højskole kl. 15.30-20.30. Foredrag ved John Engelbrecht»Et mentalt kurbad med humor som åndens solskin. Mere arbejdsglæde og livsglæde«. Region Fyn Mandag den 22. marts kl. 15.00 på Hjemly Fri- og Idrætsefterskole Foredrag ved Finn Thorbjørn Hansen»Gi os dannelsen tilbage«. Region Sjælland Torsdag den 8. april kl. 16.00 på Landsgrav Friskole. Tema:»Inspiration til morgensang«ved Signe Walsøe og Karin Halling Nielsen. Region Hovedstaden Mandag den 12. april kl. 16.00-18.30 på Bordings Friskole. Foredrag ved Hans Lassen»Integrationen er en megasucces!!«. KURSER Pedelkursus Torsdag/fredag den 4. og 5. marts på Brogården i Strib. Rummelighed - Temadag Fyn Onsdag den 10. marts på Tommerup Efterskole. Arbejdsmiljøuddannelse Mandag - onsdag den 15. - 17. marts OG Torsdag - fredag den 15. - 16. april - på Hadsten Højskole. Rummelighed - Temadag Jylland Onsdag den 24. marts på Idrætsskolerne Ikast. Læsevejleder - Modul 3 Tirsdag den 13. - 15. april på Thaisen Hus. Philosophical Practice with Children Mandag den 19. april på Liselund. Se mere på www.friskoler.dk Alle skolens forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer er medlemmer af Dansk Friskoleforening. Foreningen blev stiftet 1886 og har i dag 254 medlemsskoler og cirka 31.000 elever. Du kan abonnere på Skolemeddelelser på www.friskoler.dk Foreningens skolepolitiske sekretariat er Friskolernes Kontor i Fåborg. Cecil Christensen Kontorleder Ole Mikkelsen Konsulent Ole Pedersen Konsulent Morten Møller Konsulent Maren Skotte Informationskonsulent Anne Simonsen Overassistent Rita Christoffersen Bogholder Birte Gam-Jensen Kursussekretær Friskolernes kontor Prices Havevej 11 5600 Fåborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Side 7