Nr. 3 September 2005 DBI Røgalarmer i nye boliger Satser på beboernes brandsikkerhed DBI set fra oven Betonelementer klarer nye krav Brandudviklingen i de nordiske lande Regn lægger dæmper på brande Fandt årsag til bilbrande Tyve sættes under pres Sikring & Sikkerhed 2005
Nr. 3-3. årgang September 2005 Udkommer 4 gange årligt: Illustrationer fra den nye folder Oplag: Ca. 7.000 eksemplarer Ansvarshavende: Peter Johansen, pj@dift.dk Redaktør: Ole B. Kristensen, obk@dift.dk Fotos: DBI, Hans Strømsvik m.fl. Annoncer: Dina Bodnia, dba@techmedia.dk Telefon 43 24 26 07 Produktion og layout: TechMedia A/S Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Jernholmen 12 2650 Hvidovre Telefon 36 34 90 00 Fax 36 34 90 01 E-mail: dift@dift.dk www.brandteknisk-institut.dk Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er : videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN 1603-0893 DBI Forsiden Der ville være plads til fem fodboldbaner på DBI s grund på Avedøre Holme ved København. Men hvad ligger der så? Læs på side 10. (Foto: Hans Strømsvik, Aerophoto) Kontaktperson: Anders Frost- Jensen, afj@dift.dk Røgalarmer i nye boliger Folder informerer om de nye krav om røgalarmanlæg Siden december 2004 har der været krav om, at alle nybyggede boliger skal forsynes med røgalarmanlæg. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at installere almindelige batteridrevne røgalarmer. Ifølge de nye bestemmelser, der er udsendt som tillæg til bygningsreglementerne (Småhusreglementet og BR 95), fremgår det, at anlægget skal være tilsluttet boligens elforsyning og samtidig være forsynet med backup-batterier. Til information for bygherrer, installatører og beboere har Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) udarbejdet folderen Røgalarmer og røgalarmanlæg i boligen, som orienterer om de nye bestemmelser. Informationsfolderen, som desuden indeholder almene råd om placering og brug af røgalarmer, henvender sig også til beboere i eksisterende boliger, hvor man ønsker at sikre sig bedre mod brand. - Med røgalarmer er det vigtigt, at man kan stole på, at de altid virker - i modsat fald har man en falsk tryghed. Derfor er det en god ide med eltilsluttede røgalarmanlæg, som ikke udelukkende er afhængige af batterier. Hvis man samtidig sørger for at vedligeholde sit anlæg, opnår man en god sikring mod at indebrænde, siger Henrik Bygbjerg, leder af DBI s rådgivning. Folderen er udarbejdet med støtte fra TrygFonden og Tekniq/ Installatørernes Organisation. Ved hjælp af støtten har det blandt andet været muligt at fordele et antal foldere til de kommunale hovedbiblioteker. Byggefirmaer, redningsberedskaber, forsikringsselskaber og andre, som ønsker at videreformidle information om røgalarmer kan købe informationsfolderen hos DBI. Kontakt forlaget på telefon 36 34 90 00 eller bestil via hjemmesiden www.brandtekniskinstitut.dk. 2
Sikring & Sikkerhed 2005 Nær ved 100 udstillere på sikringsmessen i Odense, hvor der bydes på et spændende workshop-program. Fagmessen Sikring & Sikkerhed afvikles i år for femte gang. Messen finder sted i Odense Congress Center i dagene 4.-6. oktober 2005. På udstillingsarealet finder man knap 100 udstillere, som viser et bredt udsnit af, hvad der findes inden for indbrudssikring, brandsikring, alarmsystemer, vagtservice, personsikkerhed, IT-sikkerhed, rådgivning samt andre relevante kontrol- og sikkerhedsydelser og systemer. Sideløbende med udstillingen arrangeres et spændende workshop-arrangement, hvortil messekomitéen har sammensat et program med en række fremtrædende indlægsholdere og paneldeltagere. ventive Råd, NUSA, Sikkerhedsbranchen, Sikringsgruppen og Willis Security Management. Sikring & Sikkerhed 2005 er en lukket messe for erhvervsledere og fagfolk. Odense Congress Center finder man på Ørbækvej 350 i Odense SØ. DBI præsenterer nyheder DBI er med på Sikring & Sikkerhed 2005 og træffes på stand nr. C 3701. Billetter til messen kan rekvireres ved henvendelse til DBI. Blandt de nyheder, som præsenteres på messen, er DBI s program for sikringsuddannelser og det nye Brand & SikringsCenter Herudover vil edb-værktøjet DBI Risikokontrol blive præsenteret. Det brugervenlige program, som er beregnet til registrering og styring af brand-, sikrings- og arbejdsmiljøforhold i bygninger og anlæg, gør det enkelt og effektivt at dokumentere og planlægge virksomhedens risikoforhold i ét og samme system. DBI tilbyder sine medlemmer et særligt messearrangement den 4. oktober, som omfatter transport, frokost og foredrag mv. Se nærmere på DBI s hjemmeside eller kontakt Marianne Johnsen på telefon 36 34 90 00. Tilmelding kan også ske på www.brandteknisk-institut.dk/ Medlemskab.asp. Odense Congress Center Messen arrangeres i samarbejde med: ASIS International, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), Dansk Brandsikrings Forening, Dansk Forening for Passiv Brandsikring, Dansk Låsesmede Forening, Forsikring & Pension, IT- Brancheforeningen, Kommunale Beredskabschefer, Kriminalpræ- Messens åbningstider: 04.10 kl. 09.00-17.00 05.10 kl. 09.00-17.00 06.10 kl. 09.00-16.00 Yderligere oplysninger om messen kan fås på www.sikringsikkerhed.dk eller telefon 65 56 02 83. Vind biografbilletter Besøgende på DBI s stand får mulighed for at vinde billetter til den danske spændingsfilm Fluerne på væggen. En del af filmen, som havde premiere midt i august, er optaget i DBI s ejendom, Sikkerhedens Hus, der er forvandlet til rådhus i filmens fiktive Ravnskov Kommune. Der er tale om en kommunalpolitisk gyser, som har fået anmelderne til at drage paralleller til Brixtofte og Farum. I filmens væsentlige roller ses Trine Dyrholm, Lars Brygmann og Kurt Ravn. 4
Sikring & Sikkerheds workshop-program i korte træk: Tirsdag den 4. oktober 2005 Kl. 10.00-12.00 Stor paneldebat om sikkerhed og tryghed i samfundet - med TV 2-journalist Niels Brinch som ordstyrer Kl. 13.00-13.45 Fremtidens vægtere Kl. 14.30-15.15 Fælles certificeringsordning for sikrings- og sikkerhedsmarkedet Onsdag den 5. oktober 2005 Kl. 10.00-10.45 Biometri i forbindelse med sikring og sikkerhed Kl. 11.00-11.45 Grundlæggende brandsikring/funktionsbaserede brandkrav/driftsmæssige og tekniske forskrifter Kl. 13.00-13.45 Passiv Brandsikring gennemføring af installationer Kl. 14.30-15.15 Sikring af glas i byggeri Torsdag den 6. oktober 2005 Kl. 10.00-10.45 Ledelse, præmiestigninger og skadeforebyggelse Kl. 11.00-11.45 Sikring af personale mod kriminelle handlinger Kl. 13.00-13.45 Terrorsikring af infrastruktur Kl. 14.00-16.00 Terrorbomberne i Madrid (NYT!) Se det komplette workshopprogram på www.sikring-sikkerhed.dk, hvor det også er mulighed for at bestille adgangskort m.m. Kontaktperson: Karsten Radant, kra@dift.dk 5
Satser på beboernes brandsikkerhed Nydannet boligselskab slår et slag for brandsikring er: g Klassisk beboelseskompleks på Rugvænget i Ballerup. En af de mange boligafdelinger under Domea. Ni ud af ti dødsbrande i Danmark finder sted i en bolig. Samtidig er brand den ulykkestype, som kræver langt de fleste menneskeliv i hjemmet. Sidste år omkom 86 personer i Danmark, heraf de 81 i boliger. Blandt de forskellige boligkategorier rammes lejligheder relativt hyppigere af dødsbrande end enfamiliehuse. Men danske boliger rammes også af et stort antal brande, hvor uerstattelige minder og materielle værdier går tabt. Ifølge forsikringsselskaberne anmeldes der hvert år omkring 20.000 skader på indbo, som skyldes brand. På baggrund af de dystre tal har landets fjerdestørste boligadministrator, det nyetablerede boligselskab Domea, besluttet at gøre en ekstra indsats for at skabe større brandsikkerhed for sine beboere. I starten af september lød startskuddet for det spændende initiativ, som er det hidtil første af den art, der er set her i landet. Beboerne skal være trygge - Vi har som en af vore væsentlige målsætninger, at beboerne skal Konsulent Preben Christensen, Domea. bo godt og trygt. Derfor har vi blandt andet besluttet at arbejde aktivt for, at beboerne skal have større tryghed og sikkerhed på det brandmæssige område, fortæller konsulent i Domea Preben Christensen. Planerne blev præsenteret af Domeas administrerende direktør Jørn Ravn ved et seminar, hvor selskabet samtidig havde inviteret en række brandtekniske eksperter til at give deres bud på forholdene omkring brandsikkerheden i Domeas adm. direktør, Jørn Ravn. danske boliger. Arrangementet blev gennemført i forbindelse med et åbent hus-arrangement den 8. september 2005 på Domeas hovedkontor i København. Her præsenterede boligselskabet sig for første gang for offentligheden, og ikke mindst de fremmødte repræsentanter for pressen viste stor interesse for boligselskabets tanker og planer omkring brandsikkerhed. Seminaret følges nu op af en række konkrete tiltag, som vil blive sat i værk i løbet af den kommende tid. Kontante råd - Som noget af det første sørger vi for, at beboerne bliver gjort opmærksomme på betydningen af brandsikkerhed. Det sker blandt andet gennem vores beboermagasin, som går ud til samtlige vore 31.000 lejemål. Det første nummer, hvor vi har brandsikkerhed med som tema, er netop sendt ud, og i næste nummer senere på året følger vi op med flere kontante råd om, hvordan beboerne kan være med til at skabe sig en mere brandsikker hverdag, oplyser Preben Christensen. I løbet af det næste års tid vil beboerne i selskabets afdelinger blive indkaldt til lokale informationsmøder, hvor Domeas medar- 6
bejdere vil fortælle om brandsikkerhed, og hvor beboerne får mulighed for at købe røgalarmer til en favorabel pris. Samtidig er det også meningen, at Domeas ejendomsfunktionærer mere direkte skal bidrage til brandsikkerheden i de enkelte ejendomme lokalt. - Beboerne har primært ansvaret for brandsikkerheden inden for deres egne fire vægge. Men når det gælder bygningernes drift og vedligeholdelse, er det ikke mindst vore inspektører og øvrige funktionærer, som har indflydelse på forholdene og skal sikre, at alt er i orden. De skal for eksempel sørge for, at hverken de udendørs eller indendørs forhold indbyder til, at der sker ildspåsættelse. Desuden Fra Domeas hovedkontor i Borgergade i København. skal de holde øje med, at de bygningsmæssige brandforhold er i orden, og at der træffes forholdsregler mod brand, når håndværkere arbejder med varmt arbejde på boligselskabets bygninger, forklarer Preben Christensen. Manualer for brandsikkerhed Domea arbejder sammen med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) om at skabe bedre brandsikkerhedsforhold for såvel beboerne som for selskabets ejendomme. DBI bidrager blandt an- Vi viser vejen... - Sikkerhedsbelysning - Nødstrømsanlæg - Ex materiel Rekvirer katalogmateriale på www.safeexit.dk SafeExIT A/S Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf.: +45 4345 5010 Fax.: 4345 5011 7
Kontaktperson: Ole B. Kristensen, obk@dift.dk det med informationsformidling og står for at gennemføre kurser for ejendomsfunktionærer. P.t. er DBI i gang med at udarbejde brandsikkerhedsmanualer til brug for ejendomsinspektørernes arbejde med bygningernes brandsikkerhed. - Langt de fleste danske boligejendomme har en god og tilfredsstillende brandsikkerhedsstandard, og folk i almindelighed har ingen grund til at være nervøse for at brænde inde, siger Henrik Bygbjerg, som er leder af DBI s rådgivning. - Det betyder dog ikke, at man skal være ligeglad - statistikkerne viser jo, at der sker mange ulykker og skader. Men det er i langt de fleste tilfælde skader, som skyldes menneskelige handlinger det være sig tilsigtede eller utilsigtede. Og her er holdningsbearbejdning, regler og kontrol de rigtige værktøjer til at skabe større tryghed og sikkerhed for beboerne. Derfor er der ingen tvivl om, at det et nyttigt og vigtigt initiativ, som Domea med sine aktiviteter og planer har sat i gang, lyder vurderingen fra Henrik Bygbjerg. FAKTA om Domea Der indgår 157 lokale boligselskaber i Domea, som er dannet gennem en fusion af de tre tidligere administrationsselskaber Danmarks Boligselskab, Boligselskabet BSB og Dansk Boligselskab. Selskabet har p.t. 31.000 lejemål, fordelt på 120 af landets kommuner, og bygger 8-900 nye boliger om året. Domeas boliger omfatter etageboliger, tæt/lav rækkehuse og parcelhuse. Ud over almindelige familieboliger indeholder selskabets byggerier: ungdomsboliger, ældreboliger, handicapboliger, seniorbofællesskaber samt plejeboliger og kommunale servicefaciliteter. Domea har 13 regions- og lokalkontorer spredt over hele landet og et nyindrettet hovedkontor i Borgergade 4, København. Et intelligent center for brand- og sikringsteknik Brand & SikringsCenteret er navnet på et avanceret demonstrations- og kursusbyggeri hos DBI. Centeret udbygges løbende. Det kræver ikke kun teknologisk viden at etablere et intelligent hus. Gennem det meste af sommeren har håndværkere og DBImedarbejdere slidt med de praktiske gøremål for at få førsteudgaven af det spændende demonstrations- og undervisningscenter gjort klar. Projektet, der hidtil er gået under betegnelsen det intelligente hus, har nu fået sit endelige navn: Brand & SikringsCenteret. - Navnevalget skyldes dog ikke, at huset ikke er intelligent, lyder det fra Bo Nygaard Sørensen, DBI, som sammen med andre kolleger har knoklet med at få projektet på plads. - Men vi vil gerne signalere, at dette først og fremmest handler om sikring og brandsikring. Et center, hvor man på ét samlet sted kan se, prøve og få undervisning i det forskellige udstyr uanset, om det går under betegnelsen intelligent eller ej. Det handler ikke kun om, at meget af udstyret kan styres elektronisk, og at det kan samarbejde med andet teknisk bygningsudstyr i integrerede systemer. Det handler først og fremmest om, at man lærer at anvende systemerne intelligent, så man udnytter deres muligheder på en optimal og sikker måde, forklarer Bo Nygaard Sørensen. Faciliteter kan lejes Brand & SikringsCenteret vil, ud over af DBI, kunne benyttes af andre virksomheder i sikringsbranchen til afholdelse af kurser, demonstrationer og lignende. Centeret er under fortsat udbygning, og det sker i samarbejde med leverandører, som er interesserede i at være repræsenterede med deres udstyr og løsninger inden for brand og sikring. Da centeret bliver et sted, hvor mange virksomheders sikringsansvarlige vil få deres gang, er der allerede mange leverandører, som har ønsket at være med. I forskellige områder af bygningen er der opbygget afsnit Brand & SikringsCenteret er indrettet i en tidligere lagerbygning hos DBI på Jernholmen i Hvidovre. 8
Brand & SikringsCenteret er opdelt i fire afsnit - hver med en el-ø i loftet til udtræk af kabler mv. og til placering af div. udstyr. Billedet, som er taget under opbygningen, viser kursusafsnittet, som bl.a. omfatter fire testrum med diverse følere, sensorer, tågeanlæg osv. med produktions-, lager-, kontor- og detailhandelsmiljøer. Hvert af disse områder forsynes med de forskellige typer udstyr, som er relevante for de pågældende miljøer. Desuden er der opbygget demonstrations- og undervisningsafsnit, ligesom der også etableres sikringsforanstaltninger i forbindelse med bygningens ydre rammer og omgivelser. I undervisningsafsnittet er der installeret en række styringscentraler, som kan benyttes af kursisterne, når de skal træne i at håndtere, regulere og integrere udstyret i centerets forskellige områder. I udbygget form vil Brand- og Sikringscenteret omfatte alle rele- vante former for udstyr og funktionaliteter inden for områderne: brand- og eksplosionssikring, sikring mod indbrud, hærværk, vold/overfald, terror og andre former for kriminalitet samt kontrol og overvågning i øvrigt. Kontaktpersoner: Bo Nygaard Sørensen, bns@dift.dk Jens Sandager, jsa@dift.dk 9
DBI set fra oven Hvad gemmer der sig bag Sikkerhedens Hus? En solskinsdag midt på sommeren fløj luftfotografen en tur hen over DBI på Avedøre Holme. Det resulterede blandt andet i det her viste billede, som giver et godt overblik over Sikkerhedens Hus og det øvrige DBI-kompleks på Jernholmen 12 i Hvidovre. Den 4-etages administrationsbygning og resten af bygningsstriben parallelt med vejen nederst i billedet indeholder kontorer, bibliotek, kantine samt mødeog undervisningslokaler. Den store bygning bagved, med ventilationskanaler og skorstensanlæg, huser brandlaboratoriets ovnhaller og laboratorier med tilhørende værksteds-, teknik- og kontrolrum. Den 3.000 m 2 store bygning indeholder desuden gasprøvningslaboratorium, brandhal, undersøgelsesværksted og kontorer for laboratoriernes medarbejdere. Bygningen til højre herfor (med de store glas-/portpartier) inde- holder Brand & SikringsCenteret, som man kan læse mere om på de foregående sider. I denne bygning finder man desuden en forsøgshal og en demonstrationshal. Endelig ses til venstre i billedet to (næsten ens) lagerhaller. I alt råder DBI over et etageareal på ca. 7.500 m 2, mens det samlede grundareal udgør over 32.000 m 2 svarende til næsten fem fodboldbaner. Danmarks største erhvervsområde Avedøre Holme, der ligger umiddelbart syd for København, er det største, samlede erhvervs- og industriområde i Danmark. Flankeret af bygningsværker som Avedøreværket og Danmarks største kontorhus er det et område, som markerer sig i den sydlige del af Hovedstadsområdet. Den nu over 400 ha store, inddæmmede halvø, bestod indtil begyndelsen af 1960 erne blot af nogle spredte småøer, hvor der gik kvæg og græssede om sommeren. Selv om området i dag er præget af grå beton, er der, som billedet viser, stadig græs og andet grønt omkring DBI. Om det er disse omgivelser, der har lokket to campingvogne (yderst til venstre) ind på området, skal ikke kunne siges. DBI er ikke alene om adressen Jernholmen 12, hvor hovedbygningen, Sikkerhedens Hus, blandt andet huser BST Foreningen/Arbejdsmiljørådgiverne, NUSA og SikkerhedsBranchen. Bygningen var i øvrigt en af de første, som opførtes på området, og det var herfra den legendariske entreprenørkoncern Kampsax styrede det omfattende inddæmnings- og byggemodningsprojekt. Ud over hovedafdelingen på Avedøre Holme har DBI adresser i Fredericia og Århus men så langt nåede den flyvende fotograf ikke denne julidag 2005. 10
Betonelementer med isolering klarer nye krav Prøvning viser, at isolerede betonhuldækelementer kan anvendes som BS-etageadskillelse 120. Floors and roofs. EN 1365-2 er den europæiske version af DS 1051.1 Brandprøvning. Bygningsdeles modstandsevne mod brand. EN 1365-2 anses for i brandteknisk henseende at være mere krævende end DS 1051.1. Ved at udføre prøvningen efter EN 1365-2 kan resultatet endvidere anvendes i hele Europa. Isolerede huldækelementer klar til brandprøvningen Kontaktperson: Anders Drustrup, adr@dift.dk Fra 1. maj 2005 har Erhvervs- og Byggestyrelsen krævet, at der skal anvendes vandrette BS-bygningsdele 120, hvor gulv i øverste etage er mellem 12 m og 22 m over terræn, såfremt de vandrette bygningsdele er nødvendige for bygningens overordnede stabilitet under brand. Derfor er der opstået et påtrængende behov for etageadskillelser med dokumenterede egenskaber som BS-bygningsdel 120. Dette problem har nu fundet en tilfredsstillende løsning gennem et samarbejde mellem Rockwool A/S og Dansk Brand- og sikringsteknisk Instut (DBI). En nyligt udført prøvning hos DBI har vist, at betonhuldækelementer isoleret på undersiden med Conlit-plader fra Rockwool har den nødvendige brandmodstandsevne ved en belastning svarende til kategorien tungere erhverv i mindst 60 minutter. Yderligere viste prøvningen, at isolerede huldækelementer også kan anvendes med belastning svarende til kategorien kontor og let erhverv som BSetageadskillelse 120. Prøvningen, der er bestilt af Rockwool, er udført efter den europæiske prøvningsstandard EN 1365-2 Fire resistance tests for loadbearing elements Part 2: Prøvningsforløbet Prøvelegemet var opbygget af to sammenstøbte huldækelementer med fugearmering og endeudstøbninger. Undersiden af elementerne var isoleret med 30 mm Conlit 150 fra Rockwool. Prøvelegemet havde simpelt understøttede ender, en vederlagsdybde på 65 mm og en spændvidde på 6,0 meter. Belastningen blev påført med tre linielaster ( jævnt fordelt). Prøvelegemet blev i prøvningens første time belastet således, at forskydningsspændingen i elementerne ved vederlagene var 85 % af den deklarerede regningsmæssige forskydningsbæreevne. I prøvningens anden time blev belastningen reduceret til 66 % af elementernes deklarerede regningsmæssige forskydningsbæreevne. Under hele prøvningen var momentet midt på elementerne 100 % af elementernes deklarerede regningsmæssige momentbæreevne. Prøvelegemet løftes af ovnen efter prøvningen. Conlit-pladerne på undersiden er stadig på plads. 12
Resultater Ved at anvende den beskrevne belastning er både forskydnings- og momentbæreevnen eftervist for de isolerede betonhuldækelementer. Under og efter prøvningen blev der ikke konstateret revnedannelse eller anden beskadigelse af elementerne. Der var ingen nedfald af isoleringsplader. Prøvningen viste, at de Conlitisolerede huldækelementer repræsenterer løsningsmodeller for anvendelsen af elementerne til såvel kategorien tungere erhverv i op til 60 minutter som til BS-etageadskillelse 120 i kategorien kontor og let erhverv. Gennem den brandprøvede isoleringsløsning har Rockwool A/S ydet et værdifuldt bidrag til at skabe tillid til de brandtekniske egenskaber for de omhandlede etageadskillelser. Sikring af kulturværdier Hvordan sikrer vi de historiske og kulturelle værdier, som findes i private og offentlige samlinger og kulturinstitutioner? Det er emnet for en temadag, som afholdes hos Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI) i Hvidovre den 24. oktober 2005. Temadagen, som henvender sig til arkiver, biblioteker, museer og andre kulturinstitutioner, følger op på en temadag, som DBI arrangerede sidste år, hvor det især var brandsikring, som var i fokus. Blandt de emner, der vil blive belyst, vil være mekanisk, elektronisk og menneskelig sikring. Herunder vil være praktiske demonstrationer af sikringsteknik i DBI s nyetablerede Brand & Sikrings- Center. Tilmelding og nærmere Universitetsbiblioteket oplysninger: www.brandteknisk-instut.dk eller tlf. 36 34 i Fiolstræde i 90 00. København. 13
Brandudviklingen i de nordiske lande Ifølge norsk undersøgelse har Danmark flere registrerede brandskader end andre nordiske lande En sammenligning af nordiske forsikringsopgørelser viser, at Danmark ligger højt på brandskadebarometeret. Danmark ligger tilsyneladende i den tunge ende, når man sammenligner antallet af brandulykker med tilsvarende ulykker i Finland, Norge og Sverige. Det fremgår af en norsk forskningsrapport, udsendt af Norges Branntekniske Laboratorium og Norges Byggforskningsinstitutt. Rapporten er resultatet af første del af et projekt, som har til formål at undersøge forskellene i brandskadeomfanget i de nordiske lande. En opgave som ikke er helt ligetil i betragtning af de nationale forskelle i registreringsmetoder og opgørelsesprincipper. Man har dog forsøgt at gøre de indsamlede data så sammenlignelige som muligt, selv om der ikke på alle undersøgte områder har kunnet gennemføres helt ligeværdige sammenligninger mellem landene. Målt på antallet af udrykninger til brande viser undersøgelsen, at Danmark lå højest i 2003 med 3,4 brandudrykninger pr. 1.000 indbyggere. De tilsvarende udrykningstal var i Sverige 3,3, Norge 3,0 og Finland 2,7. Året før lå tallene generelt en smule lavere med Danmark og Sverige med den højeste udrykningsfrekvens. (Opgørelsen tager ikke højde for forskelle i nedbørsforhold, som har en vis indflydelse på antallet af brandudrykninger.) Ser man på dødsbrandene, er det Finland, som topper med 1,7 omkomne pr. år pr. 100.000 indbyggere. Danmark følger efter med 1,5, mens Sverige med 1,4 og Norge med 1,3 havde den laveste branddødelighed i opgørelsesperioden 1999-2003. Mange dødsbrande i danske boliger Andelen af omkomne i boliger varierer noget fra land til land. Danmark ligger højest med en boligandel på 87 procent, mens Sverige med 70 procent har den laveste andel af branddødsfald i boliger. Ifølge den norske undersøgelse, som især retter sig mod bygninger og boliger, opstår der betydeligt flere bygningsbrande i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Opgørelsen, som bygger på registrerede forsikringsskader, viser, at der indtræffer i størrelsesordenen 500 750 skader pr. 100.000 indbyggere i danske bygninger. De opgjorte tal er korrigeret for dobbeltanmeldelser af bygnings- og indboskader. I Norge og Sverige er der registreret knap halvt så mange og i Finland endnu færre forsikringsskader som følge af brand. Når det gælder størrelsen af erstatningsudbetalinger efter brand må Danmark se sig overgået af Norge. Her udbetalte forsikringsselskaberne i 2002 mere end 800 norske kroner pr. indbygger, mens forsikringskollegerne i Danmark, Sverige og Finland kunne nøjes med at udbetale henholdsvis 600, 360 og 260 norske kroner pr. indbygger. De ovennævnte tal for forsikringsskader er cirkaværdier, baseret på rapportens grafiske fremstillinger. Rapporten, der bærer titlen Brannskadeutviklingen i Norge sammenlignet med andre nordiske land, er udsendt som led i forskningsprojektet Brannrisiko i Norden. Projektleder er Bodil A. Mostue, Norges Branntekniske Laboratorium, Trondheim. Fra dansk side har DBI, Beredskabsstyrelsen, Forsikring & Pension samt Tryg bidraget med oplysninger til projektet. Rapporten er udgivet af SIN- TEF/Norges Byggforskningsinstitutt og har nr. NBL A05127. Den kan downloades fra www.nbl.sintef.no I projektets anden del vil der blive set nærmere på faktorer, der kan forklare de registrerede forskelle i brandhyppighed og skadesomfang mellem de nordiske lande. Den analyse skal det blive interessant at studere. Pas på, når kaffen er klar I forbindelse med nogle selvantændte høbrande i Sydvestjylland talte Jydske Vestkystens journalist med David Westerman fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. DBI-ingeniøren forklarede til avisen, at varmeudviklingen skyldes bakterieudvikling, og at processen bliver hjulpet på vej, hvis høet er lidt for fugtigt. David Westeman kan tilføjende oplyse, at hvis en høstak lugter af dårlige æbler eller friskbagt rugbrød, så er processen ved at være i gang men lugter den af brændte kaffebønner, så er den ved at være varm. 14
Regn lægger dæmper på brande Et vådt 2004 betød et rekordlavt antal brande DBI Der var hele 2.500 færre brande i 2004 i forhold til året før. Antallet af udrykninger til brande faldt fra 18.443 i 2003 til 15.927 i 2004, og det er det laveste antal i de 16 år, Beredskabsstyrelsen har opgjort. Sammenligningen er dog ikke helt retfærdig, hvis man ikke samtidig sammenligner vejrforholdene. Gennem en årrække er det nemlig blevet dokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem mængden af nedbør og antallet af brandudrykninger. For de pågældende år viser det sig da også, at 2003 var et temmelig tørt år, mens regnmålerne var fyldt godt op i 2004. Noget tyder på, at den forhøjede nedbør ikke er et isoleret dansk fænomen. Sammenligninger med de øvrige nordiske lande viser nemlig næsten identiske markante fald i antallet af brandudrykninger i Finland, Norge og Sverige. Nu kunne det se ud som om der alligevel er tale om et reelt fald i den danske brandfrekvens, idet Beredskabsstyrelsen har ud- arbejdet en interessant tendenskurve, baseret på 16 års brande og nedbør, som viser, at brandaktiviteten alt andet lige lå lavt i 2004. Men alt andet er desværre ikke lige og kaster man et blik på DMI s nedbørsstatistik for dette år, vil man se, at specielt august var ekstrem våd. Selv om vejret også har en betydning for brandrisikoen i bygninger, er det især natur- og høstbrande, som påvirkes af nedbørsforholdene, og derfor er det selvfølgelig ikke ligegyldigt, om nedbøren falder i april eller i høstmåneden. Flere blinde alarmer Mens antallet af de reelle brande faldt, steg antallet af blinde alarmer med 500, nemlig fra 9.074 i 2003 til 9.554 i 2004. Det kan man også læse i beretningen. Beredskabsstyrelsens statistikker bliver bedre og bedre. Tendenskurver og nordiske sammenligninger er eksempler på fremskridt, som gør tallene mere brugbare. Og der kommer flere og flere kommuner med i Redningsberedskabets Udrykningsstatistik (RUS) og det elektroniske ODIN-databasesystem. Disse indberetninger, som for 2004 dækker omkring tre fjerdedele af befolkningen, bliver nu landsdækkende. På baggrund af disse data har Beredskabsstyrelsen blandt andet opstillet statistikker og grafiske fremstillinger for boligbrande, opdelt på brandsteder, årsager mv. Det må forventes, at man herfra vil kunne uddrage mere sikre oplysninger om, hvor der er behov for brandforebyggelse i boliger i fremtiden. Til det formål vil der være mange ønsker til de op- og sammenstillinger af de indberettede tal, som Beredskabsstyrelsen vælger at publicere. Men RUS bliver ikke bygget på én dag. Redningsberedskabets statistiske beretning kan ses på www.brs.dk Motorcykelberedskab I forbindelse med udstillingen på beredskabschefernes nylige årsmøde i Frederikshavn kunne deltagerne stille op i en konkurrence, hvor man kunne udfordre DBI s administrerende direktør Peter Johansen på motorcykelsimulator. Peter Johansen, der er inkarneret motorcyklist, måtte se sig slået af blandt andre Thomas Mølgård, RUKO, Michael Petersen, Vestlollands Beredskab og Lars M. Damkjær, Gram Beredskab, som besatte de tre første pladser i nævnte rækkefølge. Blandt præmierne var gode kursustilbud og billetter til filmen Fluerne på væggen, hvor Peter Johansens kontor og Sikkerhedens Hus spiller en væsentlig rolle. På billedet får en af deltagerne instruktion af Bo G. Jørgensen, DBI. 15
Herbergslignende ejendomme med brandrisiko Brandmyndighed skærper kontrollen Hotel West et forladt hotel i København. Lukket af brandvæsenet. Et stigende antal hoteller og beboelsesejendomme har gennem de senere år fået en herbergsagtig karakter, som har vist sig at give problemer med brandsikkerheden. Ofte er der tale om ældre hoteller eller ejendomme, som indrettes med klubværelser, der blandt andet fungerer som boliger for asylansøgere og socialt vanskeligt stillede personer. Problemet, der både ses herhjemme og i andre europæiske lande, blev omtalt i en artikel i sidste nummer af Brand & Sikring (nr. 2/2005). Siden har medierne kunnet berette om flere episoder med brand og brandrisiko, som bekræfter den kedelige udvikling. I den seneste tid er det især tre brande i Paris, som har påkaldt sig opmærksomhed. I det følgende skal omtales tre andre tilfælde, som alle fandt sted inden for tre døgn i august. I den tyske hovedstad Berlin udbrød der natten til den 9. august brand i en lejekaserne, som fortrinsvis husede indvandrere fra Østeuropa. Branden, der var den næstværste i byen siden 2. verdenskrig, kostede 8 mennesker fra Polen og Kosovo livet. Yderligere 15 beboere blev indlagt med alvorlige brandskader. Branden, som menes at være påsat, startede tilsyneladende i en barnevogn, der var parkeret i trappeopgangen. Det fik konsekvenser for redningsarbejdet, at brandfolkene havde vanskeligt ved at gøre sig forståelige over for de udenlandske beboere. Reddet i sidste øjeblik Et par dage senere udbrændte en hotelbygning på den danske side af Østersøen. Natten til den 12. august udbrød der en voldsom brand i det tidligere Eggerts Hotel i Rødby på Lolland. Værelserne i bygningen var blevet omdannet til klubværelser, men på grund af en igangværende renovering var kun et par af værelserne beboet. Det var ydermere heldigt, at der på brandnatten kun var en enkelt person en 34-årig mand hjemme. Han blev i sidste øjeblik reddet ned fra taget, efter at han på dramatisk vis var flygtet ud gennem et vindue. Alt tyder på, at den voldsomt udviklende brand er startet i et rum under trappen. Blot få timer før branden startede i Rødby, havde Københavns Brandvæsen taget konsekvensen af en hotelejers sløseri med brandsikkerheden. Efter et kontroltilsyn blev Hotel West på Vesterbro lukket på stedet og ejeren anmeldt til politiet. Der var tale om så alvorlige fejl og mangler, at det kunne have kostet adskillige menneskeliv, vurderede en talsmand for Københavns Brandvæsen. Manglende og ikke-fungerende branddøre kunne i en brandsituation have gjort det umuligt for beboerne at redde sig ud via flugtvejene. Ifølge det oplyste havde hotellet 27 fast tilmeldte beboere, herunder nogle folkepensionister samt socialt dårligt stillede borgere og polakker med arbejde i hovedstadsområdet. Ikke første gang Ejeren var tidligere blevet anmeldt for lignende forseelser og havde ifølge brandvæsenet ikke vist vilje til at bringe forholdene i orden. Den københavnske brandmyndigheds reaktion skal blandt andet ses i lyset af den tragiske brand, som kort før jul sidste år kostede tre asylansøgere livet på Hotel Continent på Nørrebro. Med lukningen af Hotel West har Københavns Brandvæsen markeret, at man ikke vil tolerere sløseri med brandsikkerheden. 16
Fandt årsag til bilbrande Som det er fremgået af pressen, har Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) siden forsommeren undersøgt en lille håndfuld biler af mærket Peugeot 307, som er brudt i brand. Heldigvis fandt DBI s brandundersøgere hurtigt frem til fejlen, så Peugeot Danmark kunne iværksætte en aktion til at fore- bygge yderligere brande. Der var tale om en utæthed, som betød, at der kunne trænge fugt ind i en stikforbindelse ved pumpen til servostyringen eller ABS-bremsen. Fejlen kunne opstå i en komponent, som ifølge Peugeot kun er anvendt i Peugeot 307 ere i perioden 2001 til medio 2003. Modeller fra denne periode blev i første omgang indkaldt til sikkerhedscheck, hvor biler med muligt tegn på fejl ville blive repareret. I løbet af dette efterår vil alle de øvrige ca. 22.000 biler blive indkaldt til en endelig og varig reparation. Midt i august brændte en Peugeot 307, som allerede havde været indkaldt og gennemgået det særlige sikkerhedscheck. Også denne bil blev underlagt en uvildig hasteundersøgelse hos DBI, og den viste, at brandårsagen var den samme som ved de tidligere brande. Peugeot-importøren har beklaget hændelsen, som skyldes en menneskelig fejl i forbindelse med de 22.000 kontrolcheck. Samtidig slår man fast, at risikoen for brand er meget lille, men at man er velkommen til at bede sin Peugeot-forhandler om at få bilen checket en ekstra gang, hvis man føler sig usikker. Se også www.peugeot.dk 17
Tv-overvågning skal overvåges SikkerhedsBranchen satser på certificering Kasper Skov- Mikkelsen (t.v.) får overrakt ISO 9001- certifikatet af Peter Nygaard, Dansk standard. Tv-overvågning også kaldet ITV er et begreb, som mange hidtil har betragtet med skepsis. Ikke mindst offentligheden og politikerne har været betænkelige ved en større udbredelse af denne teknik. Står det til SikkerhedsBranchen, som organiserer ITV-virksomhederne, er det en holdning, som skal ændres. Og ifølge SikkerhedsBranchens direktør, Kasper Skov-Mikkelsen, er det allerede ved at ske, blandt andet takket være en ny certificeringsordning, som branchen har etableret i samarbejde med Dansk Standard. Midt på sommeren fik de første otte ITV-virksomheder certifikat på, at de lever op til den nye standard, som bygger på ISO 9001-systemet. Forinden har medarbejdere på de otte virksomheder været igennem et uddannelsesforløb og bestået de tilhørende eksamener, ligesom de har fået udført de krævede interne og eksterne audits. - Med ordningen ønsker vi at skille fårene fra bukkene. Hidtil har tv-overvågning været et område stort set uden regler, hvor hvem som helst kunne sælge og installere hvad som helst - uden at kunderne vidste, hvad de købte, lyder det fra Kasper Skov-Mikkelsen. Der er tale om en helt speciel ordning, som branchen har strikket sammen i samarbejde med Dansk Standard. Ordningen indebærer, at SikkerhedsBranchen, på medlemmernes vegne, står for de interne audits og det meste af papirarbejdet. - Dermed sparer den enkelte ITV-virksomhed en masse penge og besvær, hvilket i praksis medfører, at selv mindre virksomheder kan få råd til at bliver certificeret, forklarer Kasper Skov-Mikkelsen. Han vurderer samtidig, at certificeringsordningen er med til at styrke brancheforeningens profil generelt. Nyskabelse Certificeringsdirektør Peter Nygaard, Dansk Standard, har fulgt etableringen af den nye brancheordning med stor interesse: - Det har været spændene at samarbejde med SikkerhedsBranchen om projektet. Der er tale om en nyskabelse inden for branchebaseret certificering, og det er mit håb, at ordningen vil kunne danne skole for tilsvarende ordninger inden for andre brancher, siger han. SikkerhedsBranchen har da heller ikke tænkt sig at stoppe her. - Vi har allerede et nyt hold ITVinstallatører på vej, og så arbejder vi p.t. med planer om certificering af vagtfirmaer og af installatører af indbrudsalarmer (AIA-anlæg). Inden år 2010 er det planen, at der skal være opbygget certificeringsordninger for alle dele af vores branche, lyder det fra Kasper Skov-Mikkelsen. Røde brandbiler i alle størrelse var repræsenteret i Hannover. Den røde hane i Hannover Rød lak og blå blink dominerede på verdens største brand- og sikringsmesse Interschutz 2005. Messen, der fandt sted midt i juni måned, samlede omkring 1.300 udstillere på det store messeområde i Hannover. Interschutz, også kaldet Der Rote Hahn, afholdes hvert femte år og var i 2005-udgaven lagt sammen med politimessen Interpolice 2005. En rundgang på messen afslørede, at kineserne også stormer frem på dette område. Med omkring 50 udstillingsstande havde det asiatiske land flere stande end fx nabolandet Frankrig. Kinesisk Loncin-motorcykel monteret med dansk Firexpress slukningsudstyr. 18
Tyvene sættes under pres med nye forsikringsvilkår Fladskærme og projektorer går som varmt brød på det sorte marked Bo Balschmidt. Men nu skal det være sværere for indbrudstyvene at stjæle bl.a. dyrt it-udstyr i de danske virksomheder. I forbindelse med nytegninger og omtegninger af erhvervsforsikringer har forsikringsselskaberne fra den 1. juli stillet krav om, at it-udstyr, der har en værdi af over 150.000 kr., skal sikres bedre i virksomheden. Sidste år blev der begået over 25.000 indbrud i danske virksomheder, hvilket kostede de danske forsikringsselskaber over 400 mio. kr. i erstatningsudgifter. Der har været en tendens til, at tyvene i stigende grad går efter it-relateret udstyr, der i dag udgør over 50 pct. af de erstatninger, som forsikringsselskaberne betaler til virksomhederne. Derfor har vi i forbindelse med en revidering af de eksisterende sikringsniveauer som forsikringsselskaberne benytter, når de risikovurderer butikker, lagre og andre virksomheder valgt at tage konsekvensen og også indregne virksomhedens eget it-udstyr, forklarer teknisk chef i Forsikring & Pension Bo Balschmidt. Maksimale reaktionstider skal stresse tyven I forbindelse med de reviderede sikringsniveauer stiller forsikringsselskaberne krav om, at virksomheder på alle sikringsniveauer bortset fra det laveste har installeret et indbrudsalarmanlæg. Hvis alarmen aktiveres, skal der afhængigt af sikringsniveau reageres inden for en maksimal reaktionstid. Kravet er rettet mod virksomheden, der dog kan vælge at overlade ansvaret til et vagtfirma. På F&P s hjemmeside www.forsikringenshus.dk kan man se, hvilke vagtfirmaer der kan tilbyde en bestemt reaktionstid inden for landets postdistrikter. Kravene om maksimale reaktionstider som altså er den tid, fra kontrolcentralen modtager alarmen, til vagtfirmaet indfinder sig på virksomheden vil uden tvivl få en stor præventiv effekt. Vores krav vil gøre den vagtudrykning, der allerede eksisterer i dag, mere effektiv, vurderer Bo Balschmidt. Der stjæles for næsten en halv milliard kroner om året i danske virksomheder. Forsikringsselskaberne vil bl.a. have IT-udstyret sikret bedre. En nødvendig tilpasning Bo Balschmidt mener også, at registreringen af vagtfirmaer på nettet betyder, at sikringsmarkedet i Danmark vil blive mere gennemskueligt for de kunder, der efterspørger vagtfirmaernes tjenester. Og samtidig vil man få en større udnyttelse af vagtfirmaernes potentiale som lovens forlængede arm. Vi kan se på statistikkerne, at vores hidtidige sikringstiltag har båret frugt, og den udvikling, ønsker vi, skal fortsætte. Indbrudskriminaliteten mod virksomhederne er blevet mere organiseret, og tyvene arbejder hurtigere og mere målrettet end tidligere. Derfor er vi nødt til at tilpasse vores indsats mod indbrudstyverier i virksomhederne, så forebyggelsen bliver endnu bedre, siger Bo Balschmidt. Tjek vagtfirmaernes udrykningstider Forsikringsselskaberne har indført nye sikringsniveauer for virksomheder. De indebærer, at en vagt skal kunne være fremme et bestemt antal minutter efter, at en automatisk indbrudsalarm er blevet aktiveret. Forsikringsselskaberne er allerede begyndt at indføre de nye krav ved nytegning af forsikringer. Efter 1. juli 2006 indføres de nye regler, efterhånden som policerne skal fornys. Afhængig af det sikringsniveau, man er underlagt, kræves fremover udrykningstider på henholdsvis 20, 25, 30 og 35 minutter. Som en særlig service har Forsikring & Pension oprettet en facilitet på sin hjemmeside, hvor man kan finde de vagtfirmaer i ens område, som kan honorere de gældende krav til udrykningstider. Klik ind på www.forsikringenshus.dk, vælg Sikring, Tyveri og Vagtfirmaer, og indtast herefter dit postnummer og ønsket udrykningstid. Så får man en liste over de vagtfirmaer, som kan levere ydelsen. 20
Stråtækning og brandsikring i Holland Hollandsk tækketeknik er brandforebyggende men det kan betyde risiko for andre problemer. Brandmæssigt er den væsentligste forskel på hollandske og danske stråtag, at hollændere tækker direkte på et fast pladeundertag, som det ses øverst i baggrunden af dette billede. I Danmark tækker man på lægter, som kan giver et hulrum, hvilket ikke er optimalt fra et brandmæssigt synspunkt. Spørgsmålet er dog, om stråtag kan holde i længden uden ventilation nedefra. DBI s Anders Bach Vestergaard, som ses på stilladset til venstre i billedet, har sammen med en kollega været i Holland for at studere stråtage, tækning og brandsikring. Det kan man læse mere om i næste nummer af Brand & Sikring. Kontaktperson: Anders Bach Vestergaard, abv@dift.dk Nye glastyper og brand Nye glastyper med særlige brandegenskaber. Det er emnet for et gå hjem-møde, som DBI afholder den 16. november 2005 kl. 14 17. Se hvordan de nye strålingsreducerende glastyper reagerer, når de udsættes for brand. Arrangementet finder sted hos DBI, Jernholmen 12 i Hvidovre. Tilmelding og nærmere oplysninger: www.brandtekniskinstut.dk eller tlf. 36 34 90 00. Leverandørregister for brand- og sikringsområderne Da vi for halvandet år siden begyndte at optage annoncer i Brand & Sikring, skete det på baggrund af henvendelser fra læsere og potentielle annoncører. Det viste sig, at det var en rigtig beslutning, idet interessen langt har oversteget vore forventninger. Yderligere har der nu vist sig interesse for, at bladet etablerer et leverandørregister, som dækker brand- og sikringsområderne. Baggrunden er et ønske om, at de mange brand-/sikrings- og sikkerhedsansvarlige, som modtager Brand & Sikring, får et værktøj, som gør det nemt at finde frem til markedets leverandører. Derfor har vi besluttet at lancere et leverandørregister, som første gang vil blive bragt i det kommende nummer af Brand & Sikring. Herefter vil registeret blive ajourført to gange om året og udsendt med bladets juni- og decemberudgaver. Næste nummer af Brand & Sikring (nr. 4) udkommer den 1. december 2005. Leverandører af brand- og sikringsmateriel, som ønsker nærmere oplysninger om optagelse i det nye register, kan kontakte Dina Bodnia, Techmedia, på telefon 43 24 26 07. Hun kan også kontaktes via mail på dbo@techmedia.dk. 21
www.sikkerhedenshus.dk Sikkerhedens Hus, som huser seks organisationer inden for sikring og sikkerhed, har fået en fælles internet-portal. På web-adressen, som er www.sikkerhedenshus.dk, kan man se, hvem der bor i Sikkerhedens Hus og samtidig klikke sig videre til de enkelte organisationers hjemmeside. Sikkerhedens Hus, der er en del af DBI-komplekset på Avedøre Holme i Hvidovre, omfatter p.t. følgende organisationer: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), SikkerhedsBranchen, Arbejdsmiljørådgiverne/BST Foreningen, Dansk Forening for Passiv Brandsikring, NUSA, og Brancheforeningen for Personligt Arbejdsmiljø. Kurser i brand og sikring DBI s kursusafdeling har et rigt udbud af kurser på brand- og sikringsområdet på programmet i efterårs- og vintermånederne. Brand På brandområdet afvikles bl.a. følgende kurser: Brandteknisk basiskursus, Bygningsreglementets brandkrav, Brandsikring af bygninger, Brandteknisk dimensionering, Brandventilation, Brandtætning af gennemføringer og Brandsimulering i praksis. Hertil kommer en række kurser i brandsikring af bygninger, ventilationsanlæg og ældre bygninger samt kurser vedrørende eksplosionsfarlige områder og brandfarlige væsker. Inden for automatiske brandsikringsanlæg afholdes kurser i projektering af brandalarm- og sprinkleranlæg samt kurser vedrørende drift og vedligehold af brandalarm-, sprinkler og branddørlukningsanlæg. Endelig skal det nævnes, at den brandtekniske CFPA-diplomuddannelse starter op i begyndelsen af 2006. Sikring Et helt nyt 5-dages alment sikringskursus henvender sig til alle medarbejdere, som arbejder med eller har ansvar for sikringsspørgsmål på deres arbejdsplads. Kur- set, der har fået den europæiske CFPA-godkendelse, afsluttes med en diplomprøve. Det første kursus afvikles i slutningen af november. De mere omfattende CFPA-diplomkurser Strategisk Sikringsleder og SikringsIntegrator starter i henholdsvis marts og april måned. Den 24. oktober er der temadag om sikring af kulturværdier. Temadagen, der finder sted hos DBI i Hvidovre, henvender sig til personer, som arbejder med sikring af arkiver, biblioteker, museer og lignende kulturinstitutioner. En samlet oversigt med nærmere detaljer om de enkelte kurser kan ses på www.brandtekniskinstitut.dk. DBI søger brandtekniske rådgivere i Jylland Vi udvider DBI s lokalkontoret i Århus og søger to brandingeniører, som ønsker at være med til at løse Danmarks mest spændende brandtekniske opgaver. Du vil blive tilknyttet rådgivningsafdelingen og kommer til at arbejde sammen med gode kolleger i Hvidovre og Fredericia i et inspirerende fagligt miljø. Arbejdsområdet er brandteknisk rådgivning, primært på det bygningsmæssige område. Kundegruppen er fortrinsvis rådgivende ingeniører, arkitekter, myndigheder, produktionsvirksomheder og entreprenørfirmaer. Jobbet indebærer også deltagelse i DBI s forsknings- og udviklingsaktiviteter. Hertil kommer deltagelse i planlægning og udvikling af kurser samt gennemførelse af undervisning. Kvalifikationer mv. Vi forestiller os, at du har en Master i brandsikkerhed eller har erfaring med brand- og byggeteknisk sagsbehandling. Desuden bør du have en bred teoretisk og praktisk baggrund inden for byggeri, kunne arbejde selvstændigt og have gode samarbejdsevner. Vi kan bl.a. tilbyde efter- og videreuddannelse efter behov, attraktiv løn, pensionsordning samt i øvrigt gode personalemæssige forhold Læs mere om stillingen på www.brandteknisk-institut.dk, hvor du også kan læse mere om DBI. Du er desuden velkommen til at kontakte afdelingschef Ib Bertelsen eller funktionsleder Henrik Bygbjerg for nærmere oplysninger. Telefon 36 34 90 00. Kortfattet ansøgning, vedlagt CV og relevant dokumentation, sendes til Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Jernholmen 12, 2650 Hvidovre, mærket Brandteknisk rådgiver, så den er os i hænde senest den 26. september 2005. 22
Nyt om navne Markedskonsulenter Bo G. Jørgensen, 57 år, er ansat som markedskonsulent i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Her skal han stå for salg af en række DBIydelser med vægt på kurser inden for sikringsområdet. Bo har blandt andet arbejdet for Falck og Dansikring og har opnået et indgående kendskab til sikringsog sikkerhedsmarkedet. Senest har han arbejdet med salg, markedsføring og kursusudvikling for NUSA A/S. 25 år med skadeundersøgelser Den 15. september 2005 har inspektør Torben G. Sørensen været ansat i DBI i 25 år. Med sin baggrund som elektriker og elinstallatør var det fra starten brandstedsundersøgelser, som blev hans primære opgave i Dansk Brandværns-Komité og siden DBI. Brandundersøgelsesfunktionen var dengang en relativ nystartet aktivitet, og Torben Sørensen har i de forløbne år været med til at opbygge den omfattende ekspertise inden for skadeundersøgelser, som DBI besidder i dag. Jubilæet markeres, efter Torben Sørensens ønske, rent internt i DBI. Lars Møller Petersen, 43 år, er ansat som markedskonsulent hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), hvor han skal arbejde med salg af en række af DBI s produkter inden for brand og sikring. Lars har en bred erfaring på sikringsområdet og har blandt andet arbejdet med salg og rådgivning for sikringsvirksomhederne Rosengrens, Sagio og Howeni. Master i Brandsikkerhed Tre af DBI s brandtekniske rådgivere har i løbet af foråret og sommeren afsluttet og bestået uddannelsen Master i Brandsikkerhed ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Det drejer sig om: Lars Vædele Roed, Anders Frost Jensen og Svend Voss. Red liv og værdier med brandsikring det er aldrig for sent... Ring tlf. 86 22 56 44 BRAND Besøg os på STAND 3009 d. 4. - 6. Oktober 2005 Brandsikring af alt - også transportbånd, porte/døre, vinduer o.s.v. WWW.JSA-BRAND.DK 23