Dansk Gasteknisk Center Årsberetning 2014
Hvem er vi? DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed inden for energi og miljø med fokus på gas og gasanvendelse. DGC udfører analyse, måleopgaver, laboratorieafprøvning, verifikation, feltmåling, undervisning og certificering for gasindustrien, energiselskaber, leverandører, myndigheder og andre energiaktører. DGC arbejder med alle former for gas, inklusive naturgas, bygas, biogas, forgasningsgas og brint, og med gas anvendt sammen med andre energiformer. DGC s laboratorium er akkrediteret under DANAK til måling og afprøvning af udstyr og anlæg til gasanvendelse samt til gasanalyse. Testcenter for Grønne Gasser tilbyder endvidere analyse og måling af bl.a. biogas, forgasningsgas og brint. DGC er Notified Body (bemyndiget organ) inden for gaskedler og andet gasudstyr og udfører også verifikation af CO 2 -emission fra kraftvarmeanlæg. DGC er et aktieselskab stiftet i 1988 og ejes af HMN Naturgas, DONG Energy, Energinet. dk, NGF Nature Energy og HOFOR. I 2014 havde DGC 30 medarbejdere og en omsætning på 32 mio. kr. Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B DK-2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 2016 9600 E-mail dgc@dgc.dk www.dgc.dk 2
10 Indhold 14 18 2 4 10 14 18 20 22 24 26 27 28 Hvem er vi? 2014 - et godt år Uvildig analyse af nordsøgas DGC passer på sikkerheden Mindre forurening fra gaskedler Internationalt Partnerskaber Navne Økonomi Ejere Kunder 3
2014 - et godt år 2014 har været et travlt og godt år for DGC. En af de store begivenheder var en vellykket international gasforskningskonference. Den internationale gasunion afholder IGRC hvert 4. år, og i 2014 havde DGC på vegne af Dansk Gas Forening fornøjelsen og æren af at være den bærende kraft i afviklingen af en flot konference i København. Præsentationer og debatter viste, at sikker forsyning af bæredygtig energi i dag er et globalt tema også i gasverdenen. Konferencens hovedbudskaber bekræftede, at gas anvendt sammen med vedvarende energi har et stort potentiale for at levere ren og sikker energi til verdens befolkning, og at gassystemet har en særlig rolle at spille, da store mængder energi kan gemmes heri, til brug når vedvarende energikilder ikke er tilstrækkelige. Konferencen cementerede også, at så stor en omlægning af vores energisystemer kræver en massiv udvikling og demonstration af både teknologier og kommercielle modeller. I Danmark står omlægning til et fossilfrit samfund højt på energidagsordenen. I forlængelse af Energiaftalen fra 2012 fremlagde Energistyrelsen i 2014 et sæt analyser af det danske energisystem med tilhørende scenarier, der hver især giver et bud på, hvordan og med hvilke omkostninger omlægning til grøn energi er mulig. Analyserne konkluder, at selvom energisystemet bliver mere elbaseret, vil der fortsat være behov for gas og for gasnettet. Gas er fx vigtig for transportsektoren, der skal omlægges til grøn energi, og de første kommuner viser allerede vejen med deres indkøb af busser, der kan køre på gas iblandet biogas, mens gasselskaberne har åbnet de første gastankstationer. Små, men vigtige skridt. I procesindustrien bliver gas også en vigtig energiform, og gas som reservekraft til vores vindbaserede elforsyning er nødvendig for 4
DGC-medarbejderne gør klar til den årlige sportsdag i Scion DTU i august 2014. Foto: Jean Schweitzer 5
forsyningssikkerheden. Udfordringen ligger nu i at gennemføre konverteringen på rette vis; at tage de næste skridt i den rigtige retning og med rette hastighed, så vi får størst mulig samfundsmæssig nytte af vores grønne investeringer og ikke får indført unødvendigt fordyrende tiltag undervejs eller ligefrem får sat vores sikre forsyning af energi over styr. Hos DGC er vi stærkt engageret i at implementere Energiaftalens initiativer. Vi har i løbet af året gennemført projektarbejde, målt i felten og på laboratoriet og deltaget i partnerskabsaktiviteter med fokus på at udvikle grønne gasbaserede løsninger og nye intelligente anvendelser af gas i samspil med el og varme. Her kan nævnes projekter, hvor vi analyserer og afprøver, hvordan gasnettet i praksis kan bruges til transport og lagring af grøn energi, som fx når brint dannet via elektrolyse af billig vindkraft, eller biogas, der er enzymatisk opgraderet til biometan, tilføres gasnettet til lagring og senere anvendelse efter behov. DGC er også en aktiv spiller i udvikling, test og afprøvning af hybridapparater, gasvarmepumper og anden ny teknologi, der kan anvende både el og gas til eksempelvis opvarmning af institutioner og boliger og derved bruge energiformerne optimalt. Vi har tillige afsluttet vores del af et stort demonstrationsprojekt, hvor bl.a. et dansk udviklet system, der leverer el og varme baseret på brint og brændselsceller, blev afprøvet i samarbejde med leverandører og ca. 30 hustande på Lolland. Brugerne var entusiastiske og tilfredse, og konklusionen var, at under de rette rammebetingeler kunne et markedsmodnet system af denne slags være et bud på, hvordan boliger uden for storbyer kan få leveret fossilfri og effektiv el og varme fremover. 6
2015 er nu godt i gang, og vi har høje forventninger til året og fremtiden. Nye gasser, nye anvendelser og løsninger baseret på fleksibelt forbrug og øget samspil mellem gas, el, varme og transportsektoren er temaet for mange af de opgaver, der står for døren i det nye år. Vi håber, at de følgende sider kan give et lille indtryk af, hvilken virksomhed DGC er, og hvilke opgaver vi løser for den danske og europæiske gas- og energisektor. Nye gasser, nye anvendelser baseret på fleksibelt forbrug og øget samspil mellem gas, el, varme er temaer for 2015. Thea Larsen, adm. direktør, DGC God læselyst! 7
DGC analyserer naturgas fra samtlige danske felter i Nordsøen. Gassen er bl.a. hentet op af DONG Energy s boreplatform Siri. Se side 10 8
Foto: Magnus Holm 9
Uvildig analyse af nordsøgas De danske gasproducerende felter i Nordsøen er omfattet af EU s CO 2 -kvoteregler. Det betyder, at de selskaber, der driver boreplatformene, har brug for løbende, uvildige analyser af gassen, og her kommer DGC ind i billedet. Vi analyserer ca. 200 stikprøver af nordsøgas årligt. Siden 2005 har det været lovpligtigt for energiproducenter at indberette CO 2 -udledninger til Energistyrelsen en gang om året. Selskaberne, som driver boreplatforme i Nordsøen er underlagt disse miljøregler, hvilket betyder, at de løbende skal holde øje med sammensætningen af den gas, de hiver op af undergrunden. Ud fra jævnlige gasanalyser, udført af en godkendt instans, kan operatørerne beregne deres CO 2 -emissioner på årsbasis. Som det eneste i Danmark er DGC s laboratorium godkendt af DANAK til analyse af naturgassens sammensætning og bestemmelse af de forbrændingstekniske egenskaber. Akkrediteringen er et kvalitetsstempel, som sikrer kunden en uvildig og troværdig ydelse. Operatørselskaberne sender sine gasprøver til DGC i gasflasker, fragtet som farligt gods. Selve analyseprocessen strækker sig over 3-4 timer. Gasprøven placeres i et varmeskab og sluttes til gaskromatografen, som måler gassens indhold af kulbrinter, kvælstof og CO 2. Herefter kan laboratoriet beregne egenskaber som brændværdier, wobbetal, CO 2 -emissionsfaktor og røggasmængde. Alle værdier sendes tilbage til kunden i en officiel, akkrediteret rapport. DGC analyserer gasprøver fra samtlige danske operatører i Nordsøen, heriblandt Mærsk Olie & Gas og DONG Energy. Laboratoriet har været godkendt til gasanalyse siden 2000. 10
DGC s laboratorium tilbyder akkrediteret analyse af naturgas. Laboratoriet er under løbende kontrol af det nationale akkrediteringsorgan DANAK. Projektleder Betina Jørgensen gør klar til at analysere gasprøven fra Nordsøen. Foto: Jean Schweitzer 11
Ny brandsimulator afprøves i Københavns Lufthavn. DGC gennemgik sikkerheden i simulatoren. Se side 14 12
Foto: Ernst Tobisch/CPH 13
DGC passer på sikkerheden Sikre brandslukningsøvelser Københavns Lufthavn har i oktober 2014 fået en ny og forbedret brandøvelsesplads, hvor lufthavnens brandmænd får deres daglige træning i brandslukning. Mens der tidligere blev brugt jet-fuel som brændselskilde, er øvelsespladsen nu baseret på den mere miljøvenlige flaskegas. Brandsimulatoren er bygget op som en kopi af et fly, og et stort antal gasbrændere er placeret i og omkring flyet. Ved hjælp af et avanceret styresystem kan operatøren bestemme, hvor stor branden skal være, og hvor i flyet den skal opstå. Før indvielsen af brandøvelsespladsen testede DGC sikkerheden ved at gennemgå simulatorens gasinstallation. DGC var sikkerhedsteknisk underleverandør for MOE Rådgivende Ingeniører, der havde ansvar for at opbygge øvelsespladsen. Forsvarligt grillede sticks Restaurantkæden Sticks n Sushi ønsker at bruge bygas til deres griller og vil sikre sig, at det kommer til foregå på en forsvarlig og lovlig måde i forhold til forbrænding, miljø og sundhed. Derfor har de henvendt sig til DGC. Sammen med en kok og en ejer fra Sticks n Sushi har DGC-medarbejdere foreløbig målt emissioner på en naturgasgrill og på en grill ombygget til bygas. Desuden blev grillernes (og kokkens) evne til lave mad afprøvet i DGC s laboratorium. Efter yderligere sikkerheds- og sundhedstests er det planen, at Sticks n Sushi i løbet af foråret 2015 får en grill til deres restauranter, som er godkendt til bygas med en tillægsgodkendelse, udstedt af DGC Notified Body. 14
Test af gasgrill i DGC s laboratorium. Foto: Jean Schweitzer 15
DGC har gennemført en analyse af NO x - emissionen fra gaskedler i danske boliger. Se side 18 16
Foto: Colourbox.com 17
Mindre forurening fra gaskedler Der er knap 400.000 gaskedler rundt om i de danske hjem, og DGC har gennemført en analyse af, hvor meget de påvirker miljøet. Analysen viser, at kedlerne udleder langt mindre NO x end for ti år siden. Danske boligejere bruger i stort omfang naturgas til opvarmning og produktion af deres varme vand. Derfor er det vigtigt, at gaskedlerne belaster miljøet så lidt som muligt. Udledning af NO x er en af de afgørende faktorer for nærmiljøet. I 2014 har DGC gennemført en analyse af NO x - emission fra gaskedler i danske boliger og emissionens udvikling over tid. Det glædelige resultat af undersøgelsen er, at kedlerne udleder væsentlig mindre (ca. 37 %) end for ti år siden. Det forventes desuden, at NO x -emissionen fortsat vil falde markant de kommende år, idet nye kedler, der installeres, har en meget lav NO x -emission. Udgangspunktet for undersøgelsen er gasselskabernes databaser med information om fx fabrikat, type og årligt gasforbrug. DGC har de sidste godt 25 år haft fokus på, at gaskedlerne er så energieffektive og miljørigtige som muligt. I 2004 var DGC med til at indføre en mærkningsordning, hvor forbrugerne kunne vælge en gaskedel ud fra kriterier som energiforbrug og udledning af NO x. Ordningen har haft den positive effekt, at kedeltyper med de højeste NO x -emissioner gradvist er fjernet fra markedet. DGC følger op på de positive resultater med en kortlægning af NO x -emission fra større gasfyrede kedelanlæg. De indledende resultater indikerer også lave NO x -emissioner og viser dermed naturgassens gode miljømæssige egenskaber som brændsel. 18
For 10 år siden udledte gaskedler i danske boliger 40 g/gj NO x. I dag udleder de 25 g/gj NO x, og nye kedler udleder kun 10 g/gj NO x. NO x -emissionen vil fortsat falde markant de kommende år, i takt med at flere boligejere installerer nye gaskedler. Foto: Colourbox.com 19
Danmark er med 0,1 % af det globale gasforbrug et lille gasland, så international Internationalt IGRC2014 I september 2014 mødtes godt 700 deltagere fra 46 lande i Tivoli Congress Center til den Internationale Gas Unions forskningskonference IGRC2014 arrangeret af DGC på vegne af Dansk Gas Forening. Med temaet Gas innovations inspiring clean energy havde konferencen fokus på teknisk innovation i alle dele af gaskæden fra udvinding til anvendelse. Konferencen var en stor succes og bekræftede, at gasbranchen globalt er inde i en positiv udvikling: Forbruget af naturgas øges i forhold til kul og olie, hvilket mange steder er den eneste mulighed for at reducere klima- og miljøbelastningen fra et forsat øget energiforbrug. IEA World Energy Outlook At naturgassens rolle globalt er tiltagende, blev bekræftet ved præsentationen af IEA (International Energy Agency) World Energy Outlook 2014 i Danmark. DGC var medarrangør af arrangementet, hvor IEA s cheføkonom Fatih Birol bl.a. redegjorde for, at der er rigeligt med gasressourcer globalt til den forventede 50 % øgning af gasproduktionen frem mod 2040. Dog vil gasforbruget i Europa udvikles langsommere, idet satsningen på vedvarende energi dominerer udviklingen her. CEN, HIPS og HYREADY Gas handles og transporteres over landegrænserne, og da gassammensætningen er Tv. Åbning af IGRC2014 i Tivoli Congress Center. Mf. Karsten V. Frederiksen, DGC, holdt indlæg på konferencen. 20 Fotos: Jean Schweitzer Th. Sejlads i kanalbåde til konferencemiddag.
orientering er nødvendig og sikrer et højt fagligt niveau i den danske gasbranche. afgørende for gassens egenskaber, er der behov for international standardisering på området. DGC deltager i flere samarbejder om at udvikle europæiske standarder for biogas og brint tilsat naturgasnettet, bl.a. CENarbejdet på biogasområdet, HIPS (Hydrogen In Pipeline Systems) og HYREADY. IEA s brintsamarbejde Som formand for IEA s brintsamarbejde har DGC engageret sig betydeligt i mulighederne for at udnytte brint som energibærer og lager for energi enten i dedikerede brintsystemer eller i kombination med naturgas. Et nyt fem-årigt arbejdsprogram for IEA s brintsamarbejde blev i 2014 godkendt af IEA, og der er solid dansk deltagelse i brintprogrammets samarbejdsprojekter om bl.a. produktion, infrastruktur, lagring og sikkerhed. Marcogaz og GERG DGC deltager aktivt i GERG (det europæiske gasforskningssamarbejde) og Marcogaz (det europæiske samarbejde om teknik og standardisering). I februar 2014 var DGC bl.a. medarrangør af en velbesøgt workshop om gassensorteknologi. Workshoppen havde fokus på sensorernes mulighed for at løse de udfordringer, som varierende gaskvalitet medfører. DGC har efterfølgende fået støtte fra EUDP til at udvikle gassensorer i samarbejde med DTU. 21
DGC har tradition for samarbejde - på tværs af energiarterne, med slutbrugere, Partnerskaber Brint og brændselsceller Siden stiftelsen af Partnerskabet for Brint og Brændselsceller har DGC deltaget i både projekt- og strategiarbejde, og den stadig øgede fokus på brint som energilager og systemintegrator har øget DGC s aktiviteter i partnerskabet. DGC s adm. direktør, Thea Larsen, sidder i partnerskabets bestyrelse. Gas til transport Gasanvendelse i tung transport er en del af regeringens energiplan, og der er afsat midler til opbygning af en ny infrastruktur. DGC er medlem af et partnerskab for gas til tung transport, der skal bistå Trafik- og Energistyrelsen med ekspertviden, så fordelingen af støttemidler kan ske optimalt. DGC deltager også i Dansk Netværk for Gas til Transport, der udveksler erfaringer ved en række arrangementer. Termisk forgasning Ved EUDP-tildelingen i juni 2014 fik DGC støtte til at etablere Partnerskab for Termisk Forgasning. Formålet er at koordinere, styrke og målrette den danske indsats inden for forskning, udvikling og demonstration, så termisk forgasning kan bruges optimalt i det fremtidige danske energisystem. Morten Tony Hansen fra FORCE Technology er valgt som den første formand for partnerskabet, hvor DGC varetager sekretariatsfunktionen. 22 Foto: Colourbox.com
brancherepræsentanter, universiteter, vidensinstitutioner og vores ejerselskaber. Smart energy Smart Energy Networks er i 2014 dannet som et partnerskab mellem energiselskaber, industri og vidensinstitutioner for at fremme udvikling og implementering af et dansk intelligent energisystem baseret på sammenhængende el, gas og varme. Partnerskabet skal muliggøre en optimal udnyttelse af ressourcerne via strategisk planlægning af forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter. Formand for Smart Energy Networks er Thea Larsen, DGC s adm. direktør. Grøn energi DGC er partner i Partnerskab for Grøn Energi, som drives af Dansk Fjernvarme, af CLEAN, som er en landsdækkende grøn klyngeorganisation med mere end 170 medlemmer og af Grøn Gas Erhvervsklynge, som arbejder med at udbrede bionaturgas, især i de vest- og midtjyske kommuner. Drift og teknik Alle danske gastransportselskaber deltager i Gasselskabernes samarbejde om drift og teknik, som består af tre faglige udvalg for hhv. gastransport, gasmåling og gasanvendelse samt en Teknisk Chefgruppe, som tager sig af spørgsmål om sikkerhed, miljø og forsyning. Svenskt Gastekniskt Center (nu Energiforsk) deltager i fagudvalgsarbejdet, og DGC varetager sekretariatsfunktionen for udvalgene. Tv. DGC er med til at udbrede viden og ekspertise om gas anvendt i transportsektoren. Th. Smart Energy Networks arbejder hen imod et intelligent energisystem i Danmark. Foto: DTU Elektro/Lars Bahl 23
Navne Forretningsområder Brint, biogas og anden VE-teknologi Niels Bjarne Rasmussen Gasnet-service Jan K. Jensen Certificering, sikkerhedsrådgivning og undervisning Torben Kvist Miljø og forbrænding Per G. Kristensen Kraftvarme, større kedelanlæg og industriel gasanvendelse Jan de Wit Boligopvarmning og mindre gasudstyr Karsten V. Frederiksen Laboratorium Leo van Gruijthuijsen Ledelse Thea Larsen Adm. direktør Jan K. Jensen Vicedirektør Chefgruppe Mette Johansen Økonomi- og administrationschef Torben Kvist Projektchef Per G. Kristensen Chef for forretningsudvikling Leo van Gruijthuijsen Laboratoriechef Kim L. Jacobsen IT-chef Bestyrelse (marts 2015) Susanne Juhl (formand) Adm. direktør, HMN Naturgas Peter A. Hodal (næstformand) Driftsdirektør, Energinet.dk Anders Vikkelsø Vice President, DONG Energy Ole Albæk Pedersen Adm. direktør, HMN Gassalg Ole Hvelplund Adm. direktør, NGF Nature Energy Morten Stanley Hansen Gaschef, HOFOR Lars Sprogøe Bentzen Markedsdirektør, DONG Energy Søren Stjernqvist Adm. direktør, Teknologisk Institut 24
Foto: Jean Schweitzer Fra venstre: Peter A. Hodal, næstformand Thea Larsen, adm. direktør Susanne Juhl, formand 25
Økonomi Beløb i mio. DKK 2013 2014 RESULTATOPGØRELSE Omsætning Kunderådgivningsprojekter Teknologisk Serviceprogram Omsætning i alt 18,2 11,4 29,6 19,8 11,8 31,6 Projekt- og rådgivningsomkostninger Bruttoresultat Drifts- og kapacitetsomkostninger Finansielle poster Resultat før skat Skat Årets resultat BALANCE Aktiver Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt -16,0 13,6-15,3 0,0-1,7 0,4-1,3 3,2 12,8 16,0-15,7 15,9-14,1 0,0 1,8-0,4 1,4 2,6 15,9 18,5 Passiver Egenkapital Kortfristet gæld 7,3 8,7 8,7 9,8 Passiver i alt 16,0 18,5 26
Ejere HMN Naturgas Gladsaxe Ringvej 11 DK-2860 Søborg Tlf. +45 3954 7000 www.naturgas.dk NGF Nature Energy Ørbækvej 260 DK-5220 Odense SØ Tlf. +45 6315 6415 www.natureenergy.dk DONG Energy Kraftværksvej 53 DK-7000 Fredericia Tlf. +45 9955 1111 www.dongenergy.dk HOFOR Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S Tlf. +45 3395 3395 www.hofor.dk Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf. +45 7010 2244 www.energinet.dk Design: DGC Tryk: VIBLA 27
Kunder i 2014 Agro Business Park Agrotech Ans Kraftvarmeværk Arla Taulov Autopro Sverige BioSynergi Proces Blue Point Pellets Blåhøj Energiselskab Bogense Forsyningsselskab CTR Danfoss Danish Malting Group Dansk Energi Service Dansk Gas Forening De Forenede Dampvaskerier DONG Energy DTU Energikonvertering E.ON EC POWER Energiforsk Energinet.dk Energistyrelsen Ferroli Force Technology Frederiks Varmeværk Frederikshavn Forsyning Furesø Spildevand Garderkasernen Høvelte Gastech-Energi GFE Krogenskær GREENHYDROGEN.DK Grønlands Elmyndighed H2 Logic Haldor Topsøe Hedensted Fjernvarme Hess Denmark Hjallerup Varmeværk HMN Gassalg HMN Naturgas HOFOR Horsens Vand Energi Imerys Talc Industrivarme IRD Jasson Svendsen Jetsmark Energiværk JPH Energi Kemp & Lauritzen Knud Jepsen Københavns Kommune Linkogas Lloyd s Register Lynggaard Biogas Løgstrup Varmeværk Max Weishaupt Miljøstyrelsen Morsø Ålborg Mærsk Olie og Gas Mølleåværket NGF Nature Energy Nibe Varmeværk Niels Møller Rasmussens Gartnerier Nissen Energi Tekník Nukissiorfitt HKT Nørre Nebel Fjernvarme Odense Renovation OL Bioenergy Pon Power SEAS-NVE Skovlund Varmeværk Sticks n Sushi Støvring Kraftvarmeværk Teknologisk Institut Thorsø Fjernvarmeværk Total SA Vaillant Group Vejle Fjernvarme Vejle Spildevand Viessmann Vinderup Varmeværk. Volvo Powertrain Corporation Vrå Varmeværk Aalborg Gasforsyning Aalborg Universitet København 28