Institut for F ø d e v a r e s i k k e r h e d og To k s i k o l o g i

Årsberetning 1996/97 Institut for F ø d e v a r e s i k k e r h e d og To k s i k o l o g i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Veterinær- og Fødevaredirektoratet Danish Veterinary and Food Administration

F o r o r d.............................................................. 3 S t r u k t u r o g o p g a v e r.................................................... 4 U d va l g t e p r o j e k t e r i 1 9 9 6-9 7.............................................. 5 F l o w c y t o m e t r i - e n t e k n i k t i l s t u d i u m a f b a k t e r i e r.......................... 5 O r g a n i s k e o p l ø s n i n g s m i d l e r s p å v i r k n i n g a f h j e r n e n......................... 6 N ov e l F o o d s s k a l v u r d e r e s, f ø r d e f å r g r ø n t l y s............................ 7 G e n e t i s k m o d i f i c e r e d e m i k r o o r g a n i s m e r................................. 8 A n t i b i o t i k a r e s i s t e n s - e t p r o b l e m, so m k r æ v e r o v e rv å g n i n g................... 9 E s c h e r i c h i a c o l i O 1 5 7 - e n s y g d o m s f r e m k a l d e n d e b a k t e r i e................... 1 0 I n f o r m a t i on s s y s t e m o v e r n a t u r l i g e g i f t s t o f f e r i f ø d e v a r e p l a n t e r................ 1 1 N a t u r l i g t f o r e k o m m e n d e ø s t r o g e n e r i l e v n e d s m i d l e r........................ 1 2 N y s t r u k t u r f o r E U ' s v i d e n s k a b e l i g e k o m i t é e r............................ 1 3 A b e r r a n t c r y p t f o c i o g t a r m k r æ f t.................................... 1 4 K o s t s a m m e n s æ t n i n g o g m u l i g e f o r s t a d i e r t i l t y k t a r ms k r æ f t................... 1 5 P å f r a n s k v i s i t i O E C D............................................ 1 6 N y m e t o d e t i l u d p e g n i n g a f s k a d e l i g e e f f e k t e r i b y m i l j ø e t.................... 1 6 S u n d h e d s s k a d e l i g e p a r t i k l e r i f o r u r e n e t b y l u f t........................... 1 7 K o s t o g å r e f o r k a l k n i n g........................................... 1 8 S t e g e m u t a g e n e r - o m d a n n e l s e s p r o d u k t e r r e a g e r e r m e d D N A.................. 1 8 K l o r e r e d e f e d t s y r e r i f i s k.......................................... 1 9 I g a n g v æ r e n d e p r o j e k t e r................................................. 2 0 P u b l i k a t i on e r 1 9 9 6.................................................... 2 2 P u b l i k a t i on e r 1 9 9 7.................................................... 2 6 I n s t i t u t t e t s m e d a r b e j d e r e............................................... 3 0 Ve t e r i n æ r- og Fødevaredirektoratet, juni 1998 ISBN: 87-90599-04-7 I S S N 1 3 9 8-3 0 1 6 ( År s b e r e tn i n g I n s t i t u t f o r F ø d e v a r e s i k k e r h e d o g To k s i k o l o g i ) Re d a k ti o n s g r u p p e : P r e b e n O l s e n, To r b e n H a l l a s - M ø l l e r o g La r s D r a g s te d Fotos: Side 1, 8, 12 og 15: Peter Olsen L a y o u t / p r o d u k t i o n / t ryk: Datagraf Auning AS

P erioden for denne årsberetning, 1996 og 1997, rummer en række afgørende forandringer både i de ydre og indre forhold på instituttet, der vil få stor positiv betydning for dets virke i de kommende år. På forskningsområdet har instituttet i to-årsperioden specielt satset på at starte nye aktiviteter inden for fødevaremikrobiologien, østogenlignende stoffer i fødevarer og miljø, samt naturlige antioxidanter i fødevarer. Ved årsskiftet 1996/97 blev Instituttet for Toksikologi med den daværende Levnedsmiddelstyrelse flyttet fra Sundhedsministeriet til det nyoprettede Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Der blev ved sammenlægningen lagt megen vægt på, at det ikke var det gamle Landbrugsministerium, der fik udvidede beføjelser, men at der var tale om dannelse af et nyt ministerium med hovedvægten lagt på fødevarer. Levnedsmiddelstyrelsen blev sammensmeltet med det daværende Veterinærdirektorat til Veterinær- og Fødevaredirektoratet, og Instituttet for Toksikologi blev sammen med Instituttet for Levnedsmiddelkemi og Ernæring og Veterinærdirektoratets Laboratorium organisatorisk samlet under det nye direktorats vicedirektør for administration og forskning. Samtidig skiftede instituttet navn til Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi, forkortet IFT. Dette nye navn er mere alment forståeligt, dækker sprogligt både instituttets kemiske, mikrobiologiske og genteknologiske opgaver og gør det klart, at IFT har opgaver både i relation til fødevarer og til miljø. Internt lykkedes det i 1996 at få afsluttet den noget forsinkede og dermed forlængede ombygning og modernisering af instituttet, der tog sit udgangspunkt i en nødvendig fornyelse af ventilations- og kølesystemerne. Ved renoveringen samledes staldfaciliteterne i blok E, de mikrobiologiske laboratorier i blok F og in-vitro faciliteterne til biokemi og mutagenicitet i blok G. Dermed fik IFT moderne og rationelt indrettede forskningsfaciliteter med mulighed for smidig og praktisk arbejdstilrettelæggelse af de enkelte forskningsprojekter. Inden for alle IFT's forskningsområder er det i perioden lykkedes at supplere basismidlerne med eksterne forskningsmidler, dels nationale, dels EUmidler. Det har ført til udgivelse af 54 peer review artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter i 1996/97. Ialt otte af instituttets medarbejdere har i perioden afsluttet deres Ph.D.-studier. Inden for national og international sagsbehandling har to-årsperioden på det generelle plan været præget af ønsket om større åbenhed og gennemskuelighed i forbindelse med risikovurderingerne og dermed en større interesse for den formelle gennemførelse af risikoanalysen både på det kemiske, mikrobiologiske og genteknologiske område. Instituttets medarbejdere har deltaget i adskillige internationale møder om emnet. På det nationale plan har IFT's konkrete risikovurderingsindsats været kraftigst inden for mikrobiologi, genteknologi og kemiske bekæmpelsesmidler. Samtidig har adskillige medarbejdere inden for hele instituttets sagsområde udført et stort internationalt risikovurderingsarbejde både i EU-, FAO/WHO-, OECD-, Europaråds og Nordisk Ministerråds regi. IFT har således som sædvanlig en bred aktivitetsflade med mange interessante facetter, som er uddybet i det følgende. God læselyst! Ib Knudsen Institutchef 3

Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi - struktur og opgaver Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi er en del af Veterinær- og Fødevaredirektoratet. Instituttet foretager sundhedsmæssig risikovurdering af tilsætningsstoffer, forureninger, pesticider og naturligt forekommende giftige stoffer i levnedsmidler mikroorganismer i levnedsmidler mulige sundhedsmæssige risici ved genteknologisk ændrede organismer og deres produkter, herunder nye levnedsmidler (Novel Foods) kostens betydning for sundhed og sygdom Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi yder tillige Miljøstyrelsen toksikologisk rådgivning, herunder sundhedsmæssig risikovurdering af kemiske stoffer og produkter, herunder pesticider, kosmetik og husholdningskemikalier industrikemikalier og forureninger i luft, jord og spildevand forurening af drikkevand mulige sundhedsmæssige risici ved genteknologisk ændrede organismer og deres produkter, samt for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler Det videnskabelige udgangspunkt for instituttets rådgivningsvirksomhed er egen forskning og undersøgelsesvirksomhed vedrørende kemiske stoffer og naturligt forekommende stoffer i levnedsmidler, genetisk modificerede mikroorganismer og mikroorganismer i mad. En væsentlig del af forskningsvirksomheden omfatter udvikling og forbedring af toksikologiske og mikrobiologiske testmetoder. Instituttets forskning er især rettet mod udredning af kostfaktorers og kemiske stoffers betydning for udvikling af kræft, hjerte-kar-sygdomme og allergi Almen Toksikologi Afd. forst. Jens-Jørgen Larsen Organisationsplan for Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi Institutchef Ib Knudsen Biokemisk og Molekylær Toksikologi Afd. forst. John Chr. Larsen samt forstyrrelser i forplantningsevnen. Instituttet forestår tillige vurdering af den sundhedsmæssige risiko ved indhold af sygdomsfremkaldende bakterier i levnedsmidler og har tillige udviklet dyremodeller til vurdering af organiske opløsningsmidlers skade på centralnervesystemet. Senest har IFT igangsat forskning vedrørende stoffer med østrogenlignende effekt og deres virkning på forplantningsevnen, undersøgelse til belysning af samspil mellem kræftfremmende og kræfthæmmende faktorer i kosten, den sundhedsmæssige betydning ved anvendelse af genmodificerede mikroorganismer samt risikovurdering af nye bioproteiner inden for nye levnedsmidler (Novel Foods). Sekretariat og udredningsafdeling styrer og koordinerer instituttets rådgivningsarbejde. Sekretariatet er endvidere EU s koordinator for indsamling, registrering og sundhedsmæssig vurdering af planters eventuelle giftige indholdsstoffer samt af aromastoffer. Tillige forestår sekretariatet en række udrednings- og risikovurderingsopgaver for Miljøstyrelsen. Sekretariatet har ligeledes hidtil været vært for Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter s sekretariatsfunktionen. Denne opgave er ved omlægningen flyttet til Sundhedsstyrelsen. Afdelingen for Almen Toksikologi foretager sundhedsmæssig risikovurdering samt dyreeksperimentelle undersøgelser af kemiske stoffers og kostfaktorers sundhedsskadelige virkninger. Disse omfatter kræftudvikling, skader på nerve- og hjerte-kar-systemet, immunforsvaret og udvikling af allergi. Kemiske stoffer med østrogenlignende effekt i miljøet og i kosten undersøges for deres effekt på sædceller, hunlige kønsorganer samt på fostre og deres senere udvikling. Endvidere foretager afdelingen undersøgelser af Novel Foods, herunder nye bioproteiner. Sekretariat og udredningsafd. Mikrobiologisk Sikkerhed Afd. forst. Jørgen Schlundt Afdelingen for Biokemisk og Molekylær Toksikologi foretager undersøgelser i cellekulturer, isolerede organsystemer, vævsprøver og mikroorganismer til afsløring af kemiske stoffers, kostfaktorers og gensplejsede produkters mulige skadevirkninger. Endvidere undersøges stoffernes omsætning i kroppen og deres virkning på stofskiftet, både hos forsøgsdyr og i biomarkørundersøgelser hos mennesker. Samtidig udvikles in vitro systemer som alternativ til dyreforsøg. Der foretages også undersøgelser af sikkerhed i relation til brug af genteknologi i svampe, planter, dyr og cellekulturer. Undersøgelserne danner grundlag for Veterinær- og Fødevaredirektoratets og Miljøstyrelsens risikovurdering af genteknologisk ændrede organismer. Afdelingen forestår instituttets forskning Udvalgte projekter i 1996-97 Flowcytometri - en teknik til studium af bakterier vedrørende antioxidanter i relation til kræft og oxidative skader. Afdelingen for Mikrobiologisk Sikkerhed foretager sundhedsmæssig risikovurdering af mikroorganismers forekomst i levnedsmidler og deres betydning for udvikling af sygdom og resistensudvikling samt indflydelse på holdbarhed. Inden for levnedsmiddelbårne patogener udfører afdelingen forskning vedrørende virulens, mikrobiel økologi, typningsmetoder og mikrobiologisk epidemiologi. Desuden undersøges interaktioner mellem mikroorganismer med positiv effekt og patogener i levnedsmidler og i tarmen. Endelig undersøges gensplejsede og andre nye mikroorganismer og deres produkter for mulige skadelige effekter. Skematisk fremstilling af flowcytometri s virkemåde. Flowcytometri er en automatisk form for partikeltælling, der kombineret med flourescencemærkning kan differentiere mellem bakterier og foretage kvantitative hurtige tællinger. Mikroorganismer kan karakteriseres ved flourescensfarvning såvel uspecifikt med DNA-bindende fluorescerende stoffer som specifikt med fluorokrommærket antistof eller DNA-prober. Påvisning af bakterier i levnedsmidler har i meget stor udstrækning været baseret på opformering i mere eller mindre selektive substrater. Man ved nu fra dyreforsøg, at bakterier kan formere sig in vivo uden at være dyrkbare in vitro. Der er således tale om en population af bakterier, som ikke kan påvises med klassiske bakteriologiske metoder, men som alligevel kan vokse in vivo og være sygdomsfremkaldende. Den levende, men ikke dyrkbare population af bakterier, kaldet "VBNC", kan studeres nøjere ved flowcytometri. Bakterier med intakt membran kan adskilles fra dem med permeabel membran, som efter dette kriterium betragtes som døde. Flowcytometri er ligeledes et enestående redskab til karakterisering af bakterier under forskellige stressformer, f.eks. varierende grad af varmebehandling. De stressede bakterier kan således måles og karakteriseres nærmere ved hjælp af et flowcytometer, mens konventionelle bakteriologiske metoder intet ville vise. Modelstudier med listeria-bakterier har givet interessante resultater med fremførelse af nye teorier for dormante bakterier. Flowcytometri kan tillige anvendes til studium af vævsceller, og eksempelvis kan lymfocyter nu karakteriseres på grundlag af deres intracellulære komponenter, som ved ændring af lymfocyternes membranpermeabilitet kan mærkes med fluorokromer og identificeres ved hjælp af flowcytometri. Det indebærer, at kinetikken i cytotoksiske reaktioner kan måles. Endvidere muliggør flowcytometri tælling af sædceller med stor hastighed og præcision, ligesom døde og levende celler kan differentieres. Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi har med anskaffelse af et Coulter EPICS Expo flowcytometer åbnet for nye typer af analyser inden for såvel mikrobiologien som reproduktionsforskningen og den cellulære toksikologi. Cand. scient. Carl Henrik Brogren, Afdelingen for Mikrobiologisk Sikkerhed, arbejder på forbedring af analysemetoder til påvisning af sygdomsfremkaldende bakterier i levnedsmidler. 4 5

Almindelige fødevarer adskiller sig ikke nødvendigvis fra Novel Foods i udseendet, men nogle af indholdsstofferne i Novel Foods kan være anderledes eller være fremstillet ved en særlig proces. Novel Foods vil dog altid været underkastet en ernærings- og sundhedsmæssig vurdering, før de tilbydes forbrugeren. Organiske opløsningsmidlers påvirkning af hjernen Der er mistanke om årsagssammenhæng mellem menneskers udsættelse for visse organiske opløsningsmidler og udvikling af langvarige, alvorlige skader i hjernen, det såkaldte malersyndrom. Toluen og terpentin er under mistanke for sådan neurotoksicitet, og yderligere viden er nødvendig, så myndighederne bliver i stand til at beskytte befolkningen mod sundhedsrisiko ved hjælp af regler for mærkning og anvendelse af opløsningsmidler. Det er baggrunden for, at der på Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi blev iværksat en serie neurotoksicitetsundersøgelser i rotter som model for virkningen af opløsningsmidler i mennesker. Den omtalte Ph.D.-afhandling er et delprojekt heraf. I projektet blev opmærksomheden rettet mod regionale og synaptosomale (laboratorie-isoleret synapseregion) koncentrationer af noradrenalin (NA), Datablad for toluen. dopamin (DA) og 5-hydroxytryptamin (5-HT) i rottehjernen. Disse stoffer er vigtige signalstoffer, som i synapseregionen viderefører nerveimpulser fra en nervecelle til den næste. Signalstoffer er essentielle for nervesystemets funktion, og påvirkning af disse kan give vigtige oplysninger om ændret hjernefunktion. I undersøgelserne blev rotter dagligt eksponeret for op til 1500 ppm toluen eller 800 ppm terpentin i indåndingsluften gennem 6 måneder. Eksponeringen efterfulgtes af 4 måneder uden behandling. Herved blev det sikret, at iagttagne effekter er af kronisk karakter ved at være til stede i lang tid efter ophørt eksponering, hvilket er et vigtigt aspekt ved vurdering af organiske opløsningsmidlers neurotoksicitet. Toluen-eksponering øger eller formindsker koncentrationen af NA og DA i samme retning i tre af hjernens regioner, pons, thalamus og medulla oblongata. Et andet generelt mønster er øgede 5-HT koncentrationer i hjernens frontale cortex, hippocampus og pons. Terpentineksponering øger 5-HT koncentrationen i hjernens frontale cortex, hippocampus, hypothalamus, pons, thalamus og medulla oblongata samt i hele hjernen. Herudover reduceres udbyttet af synaptosomalt protein, hvilket kan fortolkes som et reduceret antal kontaktpunkter (synapser) mellem hjernens nerveceller. Dette modsvares af øgede synaptosomale koncentrationer af NA, DA og 5-HT. Disse resultater giver anledning til opstilling af følgende hypotese: De generelt toluen- og terpentin-forøgede 5-HT koncentrationer er del af en kompensatorisk mekanisme, som søger at overvinde en reduceret mulighed (reduceret antal synapser) for signaloverførsel i de dele af hjernen, som bruger 5-HT som signalstof. Ph.D.-afhandling af cand. scient. Henrik Rye Lam, Afdelingen for Biokemisk og Molekylær Toksikologi, med titlen: Neurotoxicity of toluene and aromatic white spirit. A study of rat brain neurochemistry. Afhandlingen blev forsvaret ved Roskilde Universitetscenter den 15. juni 1996. Novel Foods skal vurderes, før de får grønt lys I løbet af de kommende år vil et stort antal nye levnedsmidler (Novel Foods), herunder funktionelle levnedsmidler (Functional Foods), blive introduceret på det danske fødevaremarked. Novel Foods er levnedsmidler, der stammer fra gensplejsede planter, dyr eller mikroorganismer. Det kan også være levnedsmidler, der er syntetiske eller tilvirket ved en ny proces, samt levnedsmidler, der ikke før, eller kun i begrænset mængde, er spist i Europa. Eksempler er fedterstattere, bakterieproteiner, syntetiske kulhydrater og højtrykskonserverede fødevarer. I maj 1997 blev EU-direktivet om Novel Foods vedtaget, hvilket betyder, at alle nye levnedsmidler skal underkastes en sundhedshedsmæssig vurdering. Vurderingen vil tage udgangspunkt i de nye levnedsmidlers kemiske sammensætning, ernæringsmæssige betydning og toksikologiske egenskaber. For at belyse Novel Foods' eventuelle toksikologiske egenskaber vil det oftest være nødvendigt med dyreforsøg, som skal designes specielt til det enkelte Novel Foods-produkt. Hvis der foreligger erfaring fra human indtagelse, inddrages denne viden i den samlede vurdering. Målet med den igangværende forskning er at opstille en teststrategi og opnå erfaring med tolkning af resultater for de enkelte typer af nye levnedsmidler. Til det formål udvælges Novel Foods, der repræsenterer forskellige typer af makronæringsstoffer (fedt, kulhydrat og protein). For hver type af Novel Foods designes dyreforsøg, hvor der tages hensyn til det nye levnedsmiddels særlige iboende egenskaber. Resultaterne fra dyreforsøgene skal anvendes til at afklare samspillet mellem det nye levnedsmiddel og kostens øvrige komponenter samt indvirkningen på ernærings- og helbredstilstanden. På det grundlag vurderes det, om det nye levnedsmiddel er egnet til at indgå i human kost og i givet fald i hvilke mængder. Undersøgelserne af de forskellige typer af Novel Foods vil give den baggrundsviden, der er en forudsætning for, at man kan foretage en sundhedsmæssig vurdering med henblik på vejledning af forbrugere og industri. Dyrlæge, Ph.D. Anne-Marie Mølck og cand. scient. Morten Poulsen, Afdelingen for Almen Toksikologi, foretager toksikologiske undersøgelser og vurdering af Novel Foods. 6 7

Antibiotikaresistens - et problem, som kræver overvågning Genetisk modificerede mikroorganismer Risikovurdering af genetisk modificerede mikroorganismer i relation til menneskers sundhed omfatter en vurdering af mikroorganismernes evne til at overleve og kolonisere mave-tarm-kanalen og deres evne til at udveksle genetisk information med den tilstedeværende tarmflora. Da mave-tarm-kanalen under naturlige forhold indeholder milliarder af bakterier, er det vanskeligt at følge de genetisk modificerede bakterier. På Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi anvendes derfor gnotobiotiske rotter med en kendt mikroflora i tarmkanalen. Disse rotter er som følge heraf særligt anvendelige til undersøgelse af mikroorganismers samspil i mavetarmkanalen. Udgangspunktet for gnotobiotiske rotter er den kimfri rotte, som ikke har en påviselig mikroflora. I samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet er forskellige genetiske konstruktioner baseret på aktivering af gener, der medfører mikroorganismens død, blevet undersøgt i gnotobiotiske rotter. Konstruktionerne har haft til formål at sikre en biologisk indeslutning af en genetisk ændret bakterie, således at bakteriens overlevelse og/eller evne til at overføre genetisk materiale til andre bakterier begrænses. Undersøgelserne i forsøgsdyr har haft til formål at undersøge, om den biologiske indeslutning af udvalgte bakterier fungerer i mavetarmkanalen. Undersøgelserne har vist en reduceret overlevelse af konkurrerende Escherichia coli eller manglende plasmidoverførsel mellem E. coli, afhængigt af det anvendte indeslutningssystem. Anvendelse af gnotobiotiske rotter har ligeledes muliggjort undersøgelse af genoverførsel mellem stammer af Lactococcus lactis i mavetarmkanalen. Gener kodende for resistens over for antibiotika har typisk været anvendt som markører for genetiske ændringer. En alternativ markør i form af en såkaldt tavs mutation i et specifikt gen er blevet undersøgt i relation til plasmidoverførbarhed. Plasmidet pamß1 er blevet påvist at kunne overføres mellem Lactococcus lactis-stammer i gnotobiotiske rotter. Derimod kunne kunne plasmidet plpmp1 med den specielle mutation ikke overføres under tilsvarende forhold, og vil som følge heraf kunne være anvendelig som markør. Sidst, men ikke mindst, har brugen af kimfri rotte ført til en reduktion i det antal forsøgsdyr, som er nødvendigt for at opnå viden om genetisk modificerede mikroorganismers skæbne og effekt i pattedyrs mavetarmkanal. Ph.D-afhandling af cand. scient. Bodil Lund Jacobsen, Mikrobiologisk afdeling, med titlen: In vivo undersøgelser af genetisk modificerede mikroorganismer ved brug af kimfri rotte. Afhandlingen blev forsvaret på Roskilde Universitetscenter den 11. september 1996. Veterinær- og Fødevaredirektoratet overvåger levnedsmidler for forekomst af antibiotikaresistente bakterier. Det sker som led i et nationalt overvågningsprogram (DANMAP), der udføres i samarbejde mellem VFD, Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Seruminstitut. Formålet er løbende at følge forekomsten af resistente bakterier i dyr, levnedsmidler og mennesker. Programmet er baseret på overvågning af de patogene bakterier Salmonella, Campylobacter, Yersinia enterocolitica, Listeria monocytogenes, Staphylococcus aureus samt indikatorbakterierne E. coli, Enterococcus faecium og E. faecalis. Disse indikatorbakterier er kendetegnet ved at udgøre potentielle reservoirer for antibiotikaresistens. Endvidere er E. coli og enterokokker en naturlig del af den fækale flora hos mennesker og dyr og dermed også del af bakteriefloraen i levnedsmidler, der er fækalt forurende. For at sikre undersøgelse af levnedsmidler fra detailleddet fra alle egne af Danmark foretages prøveindsamlingen i samarbejde med de kommunale levnedsmiddelkontrolenheder. Bakterier fra oksekød, svinekød, fjerkræ, mælkeprodukter, fisk, frugt og grøntsager bliver testet for følsomhed over for en række antibiotika, som anvendes i den humane og veterinære klinik og som vækstfremmere. Resultater fra overvågningen bliver offentliggjort i rapportserien: Antibiotikaforbrug og overvågning af resistens hos bakterier fra produktionsdyr, levnedsmidler og mennesker i Danmark (DANMAP). Det første års overvågning viste, at de udpegede indikatorbakterier kunne isoleres fra rå fødevarer Bakterievækst med hæmningszoner forårsaget af antibiotika i tabletter. af animalsk oprindelse. Der blev påvist resistens i større eller mindre omfang over for alle de terapeutiske antibiotika og størstedelen af antibiotika anvendt som vækstfremmere. Den løbende opsamling af resistensdata i de kommende år vil gøre det muligt at overvåge resistensniveauer og følge resistensudviklingen i bakterier fra levnedsmidler over tid. Med afsæt i overvågningen er der igangsat forskellige forskningsaktiviteter, der er relateret til de aktuelle fund af antibiotikaresistens. Det drejer sig bl.a. om påvisning af vancomycinresistente enterokokker i fjerkræ, udvikling af en tabletdiffusionsmetode til resistensbestemmelse af Campylobacter og undersøgelse af overførsel af antibiotikaresistens mellem enterokokker. Cand. brom. Jeppe Boel og cand. scient. Ph.D. Sigrid Andersen samarbejder med Dansk Zoonosecenter om overvågning af antibiotikaresistens. 8

Informationssystem over naturlige giftstoffer i fødevareplanter Escherichia coli O157 - en sygdomsfremkaldende bakterie Verotoksin-producerende Escherichia coli O157:H7 og O157:H - (VTEC O157) er en levnedsmiddelbåren sygdomsfremkaldende bakterie. Internationalt er der i de senere år rapporteret om mange store sygdomsudbrud forårsaget af E. coli O157. De fleste udbrud kan sættes i forbindelse med indtagelse af levnedsmidler, der er forurenet med fækalier fra kvæg og andre drøvtyggere. Infektion medfører typisk blodig diarré, som i enkelte tilfælde kompliceres ved tilstødende akut nyresvigt, og dødsfald er rapporteret. I de senere år har Veterinær- og Fødevaredirektoratet og de kommunale levnedsmiddelkontrolenheder arbejdet intensivt med forskellige teknikker til påvisning af VTEC O157 i levnedsmidler. Der er således gennemført et samarbejdsprojekt mellem 10 laboratorier for at sammenligne forskellige metoders evne til at genfinde VTEC O157 i levnedsmiddelprøver. Resultaterne fra dette projektet er blevet anvendt til at udpege en velegnet påvisningsmetode, som efterfølgende er blevet indkørt af de kommunale levnedsmiddelkontrolenheder i løbet af foråret 1996. Med henblik på at undersøge hyppigheden af VTEC O157's forekomst i levnedsmidler og for at give levnedsmiddelkontrolenhederne rutine i isolationsteknikken for VTEC O157 blev der i efteråret 1996 gennemført en screeningsundersøgelse for VTEC O157 i ferske kølede kødprodukter. Ved analyser af 2112 prøver, fordelt på 1584 okse- og 528 svinekødsprøver, blev der fundet 4 prøver, der var forurenede med VTEC O157 (0,2 pct.). To stammer blev isoleret fra oksekød og 2 fra svinekød. Svin er ikke naturlig vært for VTEC O157, og den mest sandsynlige forklaring på det inficerede svinekød er krydssmitte i detailleddet fra andre kødtyper. Ved analyse af de to svinekødsprøver blev der påvist et kvægspecifikt protein, hvilket indikerer, at der har været en vis mængde oksekød i svinekødet. Screeningsundersøgelsen viser, at VTEC O157 kan isoleres fra levnedsmidler. Det betyder også, at der er en potentiel risiko for, at mennesker kan blive syge af bakterien. Derfor arbejdes der i de kommende år videre med at tilvejebringe data for bakteriens forekomst, ligesom levnedsmiddelkontrolsystemet til stadighed vil opretholde et analyseberedskab, så der ved eventuelle sygdomsudbrud kan udføres en effektiv opsporing af smittekilder. Cand. brom. Jeppe Boel og dyrlæge, Ph.D. Søren Åbo, begge Afdelingen for Mikrobiologisk Sikkerhed, samarbejder med levnedsmiddelkontrolenhederne om bekæmpelse af Escherichia coli O157. NETTOX blev på dansk initiativ startet i 1995 med det formål at udarbejde en model til brug for senere etablering af en database i internationalt regi over naturlige giftstoffer i fødevareplanter. Interessen for projektet var fra starten meget stor og fik tilslutning af 40 institutioner, heraf 5 fødevareindustrier, fra 15 europæiske lande. Projektet er gennemført med økonomiske støtte fra EU (AIR-programmet). Baggrunden for etablering af NETTOX var, at der ikke fandtes et informationssystem med kritisk evaluerede data over forekomst og toksikologiske forhold for biologisk aktive stoffer i spiseplanter. Kendskab til spiseplanters indhold af giftige indholdsstoffer er især af betydning ved genmanipulation med henblik på udvikling af nye plantesorter og fødevareprodukter. Herved kan spiseplanters indhold af giftstoffer forøges. Foruden at kunne bidrage til den sundhedsmæssige vurdering af genteknologisk modificerede spiseplanter og produkter heraf kan en database også benyttes ved vurdering af nye, eksotiske frugter, grøntsager og helsekostplanter og til sundhedsmæssige betragtninger over frugt, grøntsager og cerealiers betydning i kosten. I projektets forløb har der været afholdt møder med deltagelse af internationale samarbejdspartnere samt udveksling af medarbejdere til sikring af ensartet arbejdsgang og vurdering af kemiske og toksikologiske data. Endvidere har regelmæssig udsendelse af nyhedsbreve givet alle deltagere en løbende orientering om projektets faglige status. I forbindelse med projektet har der været afholdt et seminar om risikovurdering af naturlige gifte i fødevareplanter. Mødet fandt sted i 1997 med deltagere fra Europa, EU, WHO og fødevareindustrien. Til opbygning af en egentlig NETTOX-database over naturlige giftstoffer i fødevareplanter er der i projektet udarbejdet: en liste over 306 af de vigtigste spiseplanter i Europa en liste over naturligt forekommende giftstoffer en struktur for en fremtidig database systemer til kritisk evaluering af toksikologiske indholdsstoffers kemiske og toksikologiske forhold sammenstilling af oplysninger vedrørende indtagelse af de vigtigste europæiske spiseplanter vejledning i risikovurdering af giftige planteindholdsstoffer liste over planter prioriteret i relation til risiko og erhvervsinteresser Xanthotoxin er et naturligt forekommende giftstof i selleri. På grundlag af projekts resultater, der publiceres i foråret 1998, anbefales det, at der inden for en treårs periode med økonomisk støtte etableres en international NETTOX-database, som derefter skal være selvfinansierende. Lic. pharm. Jørn Gry har været projektleder af NETTOXmodelprojektet og cand. pharm. Inge Søborg faglig sekretær, begge fra Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi. 10 11

Frugt og grøntsager indeholder store mængder af stoffer, der kan medvirke til forebyggelse af både kræft- og hjertekarsygdomme. Nogle indholdsstoffer i frugt og grønt besidder tillige østrogenlignende aktivitet. Ny struktur for EU's videnskabelige komitéer Naturligt forekommende østrogener i levnedsmidler Det har igennem årtusinder været kendt og udnyttet, at bestemte planter og frugter indeholder stoffer med østrogen-lignende virkning, der kan påvirke fertiliteten hos mennesker. I det gamle Østen brugte man blandt andet granatæbler til at regulere fertiliteten hos kvinder og husdyr, og endnu i dag forebygger flere indianske stammer i Sydamerika graviditet ved anvendelse af forskellige frugter og planter. Det er dog først inden for de seneste 40-50 år, at man har fået et bedre kendskab til de såkaldte fyto(plante)østrogeners kemi og virkningsmekanismer. Fytoøstrogener træffes især blandt flavonoiderne og isoflavonoiderne, hvoraf sidstnævnte findes i stor mængde i soja. Fytoøstrogenerne har imidlertid ikke alene effekt på fertiliteten. Dyreforsøg og epidemiologiske undersøgelser bl.a. fra Asien tyder på, at flere isoflavonoider i soja yder en betydelig beskyttelse mod kræft, ligesom frekvensen af forskellige hormonrelaterede gener reduceres hos postmenopausale kvinder, som spiser meget soja. Endvidere er fytoøstrogener fornyligt blevet sat i forbindelse med en nedsat risiko for udvikling af hjertekarsygdomme. I den vestlige verden indtages væsentlige mængder fytoøstrogener. Der er dog ikke tale om nogle enkelte fytoøstrogener, men snarere et stort antal stoffer, der tilhører forskellige undergrupper inden for flavonoiderne. Flavonoiderne findes vidt udbredt i grøntsager og frugt, i modsætning til isoflavonoiderne, hvis udbredelse i planteverdenen er yderst begrænset, dog med undtagelse af soja. Ved Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi er indledt en række undersøgelser, hvis overordnede mål er at klarlægge de almindeligt forekommende østrogene plantestoffers virkningsmekanismer, herunder deres påvirkning af reproduktionsevnen hos forsøgsdyr og deres mulige forebyggende virkninger over for kræft og hjertekarsygdomme. Hvad angår flavonoiders østrogene aktivitet viser indledende reagensglasundersøgelser med gærceller, at ud af en stofgruppe på over 30 flavonoider besidder mere end to tredjedele østrogen aktivitet, og flere af stofferne er desuden lige så virksomme som isoflavonoiderne. Disse undersøgelser understøttes af resultater fra dyreforsøg, som viser en østrogen virkning for flere flavonoider. Cand. mag., Ph.D. Vibeke Breinholt, cand. pharm., Ph.D. Anne-Marie Vinggaard, dyrlæge Majken Christesen og cand. scient. Alireza Hossaini samarbejder om undersøgelse og vurdering af naturligt forekommende østrogene stoffer i kosten. I 1997 skete der store omvæltninger for de videnskabelige komitéer, som er oprettet af Europakommissionen. På baggrund af problemerne med BSE blev Kommissionen tvunget af Europaparlamentet til helt at omstrukturere systemet med videnskabelig rådgivning og kontrollen med levnedsmidler. Mens disse funktioner tidligere var placeret under de enkelte faggeneraldirektorater, er samtlige komitéer og levnedsmiddelkontrollen nu flyttet til generaldirektorat 24, som er generaldirektoratet for forbrugere. Med omstruktureringen blev der oprettet en Videnskabelig Styringskomité, og mandatet for otte videnskabelige komitéer blev fornyet. Mens Europakommissionen tidligere udpegede medlemmerne efter indstilling fra medlemslandene, er pladserne nu slået åbent op, således at alle interesserede kan søge medlemskab. Samtlige ansøgninger er derefter gennemgået af Kommissionen i samråd med Styringskomitéen og med observatører fra Europaparlamentet, og i november 1997 blev 131 personer udpeget til de otte komiteer. Institutchef, dyrlæge Ib Knudsen, som har været medlem af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) siden 1988, blev udpeget som medlem i den nyoprettede komité. Ib Knudsen blev også valgt til formand, hvilket medfører, at han tillige er blevet medlem af Styringskomitéen. Ligeledes er dyrlæge, Ph.D. Ole Ladefoged genvalgt til den Videnskabelige Komite for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø, og dyrlæge, Ph.D. Jørgen Schlundt er blevet valgt til medlem af Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden. Sidstnævnte komité er EU s Berleymont-bygning i Bruxelles - indpakket under asbestsanering. sammen med Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel nyoprettede til erstatning for den tidligere Videnskabelige Veterinære Komité. I perioden 1996-97 har Ib Knudsen deltaget i 10 møder i den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler og samt i en række møder i komitéens arbejdsgrupper om novel foods og om hygiejne. I sidstnævnte har Jørgen Schlundt også deltaget. Cand. pharm. Torben Hallas-Møller har som medlem deltaget i en række møder i arbejdsgrupperne om tilsætningsstoffer, forureninger, fødevareemballage og om indtagsvurderinger. Ole Ladefoged har deltaget i møder i komitéen for Toksicitet og Økotoksicitet. 12 13

Histologisk Hæmatoxylin/Eosin farvet længdesnit af et aberrant crypt focus (ACF) fra en rotte. I ACF ses tarmkrypternes celler forandrede og krypthøjden er øget. Omkring ACF'en findes krypter af normalt udseende. Kostsammensætning og mulige forstadier til tyktarmskræft Kosten antages at have en væsentlig betydning for udviklingen af kræft i tyk- og endetarm, og det er derfor af stor betydning at kunne undersøge forskellige kostkomponenter for deres evne til at hæmme eller fremme kræftudviklingen. For omkring ti år siden blev der lanceret en såkaldt aberrant crypt foci (ACF)-model i rotter, som karakteriserer de mikroskopisk forandrede områder i tyktarmens slimhinde. Disse foci repræsenterer muligvis meget tidlige stadier i udviklingen af tyk- og endetarmskræft, idet de udviser egenskaber, som er karakteristiske for tumorudviklingsprocessen. Da ACF hurtigt og let kan påvises, har testen påkaldt sig interesse med henblik på at få en model etableret, som på relativ kort tid kan vurdere kostkomponenters indflydelse på forekomsten af ACF og dermed muligvis risikoen for udviklingen af tyk- og endetarmstumorer. Baseret på den akkumulerede viden gennem en ti-års periode må det dog konstateres, at der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem forekomst af ACF og udvikling af tumorer i tyk- og endetarmen. Eksperimenter på IFT vedrørende kvantitering af ACF har ikke kunnet understøtte en hypotese om, at der eksisterer en direkte korrelation mellem antallet og størrelsen af ACF og efterfølgende udvikling af tumorer i forsøgsdyr. Aberrant crypt foci og tarmkræft I et Ph.D-projekt blev ACF nærmere undersøgt på cellulært niveau for at klarlægge, om nogle af ACF udviste karakteristika, som peger på større sandsynlighed for udvikling til tumorer. I dette arbejde blev bl.a. anvendt immunhistokemiske metoder. På basis af projektet kan det konkluderes, at ACF udviser cellulære og genetiske forandringer, der er karakteristiske for tumorudviklingsprocessen, og baseret på undersøgelsen synes alle ACF at have de samme iboende muligheder for at udvikle sig til tumorer. Forhold i tarmslimhindens nære omgivelser kan muligvis øve indflydelse på, om en sådan tumorudvikling finder sted. Ph.D.-afhandling af dyrlæge Inger Thorup, Patologisk Sektion, med titlen: Aberrant crypt foci in the colo-rectal mucosa as reliable markers of tumor development. With special reference to histomorphological and immunohistochemical characterization of aberrant crypt foci in rats. Afhandlingen blev forsvaret ved Roskilde Universitetscenter den 2. juni 1997. Tyktarmskræft er en af de hyppigste kræftformer hos mennesket, og hyppigheden synes i høj grad at være knyttet til kostens sammensætning. Mange af de forandringer, der ses i tarmslimhinden under udviklingen af kræft hos mennesker, ses også i dyremodeller. Formålet med Ph.D.-projektet var at teste, om en udvalgt intermediær biomarkør, aberrant crypt foci (ACF), kunne bruges i en korttidstest for screening af kostrelaterede modulatorer af tyktarmskræftudviklingen hos gnavere. ACF er morfologiske forandringer, som tidligt kan påvises i tyktarmen. Forskellige fodertyper med højt indhold af fedt, kostfiber, stivelse eller sukker blev undersøgt i ACFtesten i hanrotter, først de tyktarmskræftfremkaldende stoffer 1,2-dimethylhydrazindihydrochlorid (DMH- 2HCl) eller azoxymethan (AOM). Kostfiber, stivelse og sukker modulerede de DMH-2HCl- eller AOM-inducerede ACF. Undersøgelserne, der fortsatte til udviklingen af tumorer, viste ingen klar sammenhæng mellem mængden af ACF og tumorer og de fodertyper, der blev undersøgt. Stegemutagenerne IQ og PhIP inducerede ACF hos både mus og rotter, og hos rotter kunne mængden af ACF moduleres af et foder med et højt indhold af sukker. Selv om IQ og PhIP ikke er kendt for at give tyktarmskræft hos mus, blev der påvist ACF hos mus såvel efter kort som lang tids udsættelse for IQ eller PhIP. Forsøgene viste, at ACF induceres i gnavertyktarm af stoffer, der giver tyktarmskræft, og at forekomsten af inducerede ACF kan moduleres af forskellige kostkomponenter. Da der ikke blev fundet en klar sammenhæng mellem mængden af ACF og tumorer, kunne resultaterne angive, at ACF og tyktarmskræft repræsenterer to parallelle, uafhængige hændelser som en konsekvens af kræftinitieringen, således at ACF ikke i sig selv er forstadier til kræft. En alternativ forklaring kunne være, at det kun er visse ACF, der er forstadier til tyktarmskræft, og at det tidspunkt i tyktarmskræftprocessen, hvor ACF scores, ikke er det ideelle for at finde en sand sammenhæng mellem de preneoplastiske ACF og tyktarmstumorer. Ph.D.-afhandling af dyrlæge Eva Kristiansen, Patologisk sektion, med titlen: The Applicability of a Short-term Test for Detection of Modifying Effects of Dietary Factors in Rodent Colon Carcinogenesis. Afhandlingen blev forsvaret på Roskilde Universitetscenter den 16. december 1997. 14 15

På fransk visit i OECD En af forudsætningerne for, at de højt industrialiserede lande kan handle sammen på lige vilkår er, at de overholder samme krav til varernes sikkerhed og sundhed. Når det drejer sig om kemiske stoffer, er det derfor nødvendigt at vedtage detaljerede forskrifter for, hvilke metoder der skal bruges til analyser af kemiske stoffers virkning, både fysisk, kemisk, miljømæssigt og toksikologisk. OECD-landene har forpligtet sig til at acceptere resultater, der er baseret på disse forskrifter eller guidelines, der er anerkendt af alle medlemslande i enighed. Udarbejdelsen af guidelines foregår f.eks. på den måde, at et medlemsland foreslår et emne, eller at sekretariatet for Environmental Health and Safety Division mener, at tiden er moden for et bestemt forslag. Der udarbejdes et udkast til guideline, f.eks. om 'Acute Inhalation Toxicity'. Derpå sendes forslaget ud til kontaktpersonerne i alle medlemslandene, og der indhentes kommentarer, som enten indarbejdes i forslaget eller afvises. Efterhånden opnås der enighed om et revideret forslag, som derefter vedtages og publiceres i OECD's serie af guidelines. Ny metode til udpegning af skadelige effekter i bymiljøet Oxidativ skade på proteiner ses bl.a. i forbindelse med aldersbetinget degeneration af vævene, iskæmi og reperfusionsskader samt kræft. Prooxidanter i føden og i miljøet kan muligvis medvirke til at fremme oxidative skader i vævene, herunder skader på protein. Der har hidtil manglet følsomme undersøgelsesmetoder til at vurdere oxidative skader på proteiner fra blodet, f.eks. albumin og hæmoglobin. Da disse proteiner har en levetid på henholdsvis en og fire måneder, kunne de tjene som en slags reservoirer for skader over disse tidsperioder. Hermed kunne man opnå et mål for den gennemsnitlige belastning med prooxidanter fra miljøet. IFT valgte indledningsvis at udvikle metoder til at måle oxidative skader på aminosyrer med frie aminogrupper, der kan oxideres til carbonylgrupper, d.v.s. lysin, glutaminsyre og prolin. Det viste sig, at to omdannelsesprodukter 2-amino-adipinsemialdehyd (AAS) og 2-aminoglutamylsemialdehyd (GGS) kunne genfindes i proteinerne efter isolation fra blodet. De to produkters tilstedeværelse i blodets proteiner øges med alderen hos forsøgsdyr, og de forøges tillige betydeligt hos dyr, der har været udsat for visse prooxidante miljøkemikalier. Otto Meyer, der er sektionsleder ved Biologisk Sektion, Afdelingen for Almen Toksikologi, blev opfordret til at bistå OECD s Environmental Health and Safety Division i et halvt år, fordi der var opstået et efterslæb i arbejdet med guidelines. Det er vigtigt for OECD at overholde de planer, der er lagt, for stort set alle laboratorier laver deres undersøgelser med henvisning til OECD-guidelines, og i den kemiske industri er det OECD-guidelines, der anvendes mest. Fra marts til oktober 1996 tog Otto Meyer derfor orlov fra VFD, flyttede til Paris og arbejdede med guidelines for toksikologiske undersøgelser. Han medvirkede ved 12 guidelines, som enten var opdateringer eller helt nye guidelines. De seks af dem er nu stort set færdige. Desuden arrangerede han som OECD-repræsentant en konference i København om udarbejdelse af en guideline om Developmental neurotoxicity, som drejer sig om skader i fostertilstanden, som specielt manifesterer sig i de tidlige leveår. To uger efter konferencen forelå en rapport om resultaterne, som blev sendt til kommentering hos medlemslandene. Sektionsleder Otto Meyer tog i 1996 et halvt års orlov fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet for at arbejde for OECD i Paris. Desuden blev tilstedeværelsen af bityrosin undersøgt. Det er et fluorescerende produkt, der har været anset for at være et meget betydeligt omdannelsesprodukt under ældning. Produktet fandtes ikke i blodproteiner, selv med en yderst følsom metode. Derimod er det et fremtrædende omdannelsesprodukt ved ældning af fødevarer. I forbindelse med Regeringens Strategiske Miljøforskningsprogram har IFT deltaget i en række undersøgelser af trafikbelastningens betydning for oxidative skader i blodets proteiner hos chauffører, postbude og hos en referencegruppe af tilfældigt udvalgte personer fra Fyn. Her viste der sig en meget klar sammenhæng mellem AAS i albumin og udsættelse for tæt trafik. En mulig fortolkning er, at udstødningsgasser indeholder prooxidanter, der medvirker til at danne oxidative skader i blodet. Ph.D. afhandling af cand. pharm. Bahram Daneshwar, Biokemisk og Genetisk Sektion, med titlen Biomarkers for oxidative damage to proteins. Development of analytical methods and their application to biological samples. Afhandlingen blev forsvaret i Veterinær og Fødevaredirektoratet, Mørkhøj, den 28. august 1997. Sundhedsskadelige partikler i forurenet byluft I trafikforurenet byluft vurderes indholdet af finere partikler med en diameter på under 2,5 µm (2,5/1000 millimeter) som den største synder blandt forurenende stoffer, når det gælder sundhedsskadelig påvirkning af bybefolkningen. Sådan konkluderer rapporten Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik, udgivet af Miljøstyrelsen. Rapporten beskriver aktuelle koncentrationer af en række forurenende stoffer i luften i danske bymiljøer og sammenholder disse koncentrationer med viden om den sundhedsskadelige effekt af luftforurening. De sundhedsskadelige partikler stammer overvejende fra automobilers udstødningsgas, især dieseldrevne. Udenlandske befolkningsundersøgelser har på overbevisende måde vist en nøje sammenhæng mellem øget sygelighed og dødsfald blandt byboere, der er udsat for forhøjede koncentrationer af finere partikler. Især personer, der lider af luftvejs- og hjertekarsygdomme, anses for følsomme og med øget risiko for at få deres tilstand forværret. Der er endnu ikke fuld klarhed over den sundhedsskadelige virkningsmekanisme for de finere partikler. Dog mener man, at en afgørende faktor er deres evne til at trænge ud i lungernes yderste forgreninger, hvor partiklerne kan forblive i op til flere år. I Danmark foretages systematiske målinger af byluftens forurenende stoffer fra trafik, herunder det totale partikel-indhold. Indholdet af finere partikler er ikke målt rutinemæssigt, men foreløbige målinger peger stærkt i retning af, at partikelindholdet i Danmark er på et niveau, som svarer til, hvad der er fundet sundhedsskadeligt i udlandet. Når de danske resultater for byluftens indhold af finere partikler anvendes i beregningsmodeller, kan man skønsmæssigt udlede, at en reduktion på ca. en tredjedel af det aktuelle partikelniveau i danske byer vil betyde 300-400 færre dødsfald pr. år. Hertil kommer en nedsat påvirkning af et væsentligt antal personer, som i dag har en forringet sundhedstilstand og en øget sygelighed på grund af partikelforureningen. Til sammenligning omkommer ca. 550 personer ved trafikulykker om året i Danmark. Cand. pharm. Poul Bo Larsen og afdelingsforstander, cand. pharm. John Chr. Larsen, Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi, har i samarbejde med Afdeling for Atmosfærisk Miljø ved Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdet Miljøprojekt nr 352: Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen. 16 17

Kost og åreforkalkning Tværsnit af aorta fra en kanin ved svag forstørrelse, som viser udprægede atherosklerotiske forandringer af karrets inderste del. Ved stegning af kød, fisk og fjerkræ dannes en række kræftfremkaldende aromatiske aminer, kaldet stegemutagener. Stofferne dannes ud fra aminosyrer, kreatinin og kulhydrater, som naturligt findes i kødet. De vigtigste faktorer for dannelsen af stegemutagener er kødtypen, stegetemperaturen og stegetiden. Mængden af stegemutagener stiger med stegetemperaturen og stegetiden. Flere af de indtil nu ca. 20 kendte stegemutagener er blevet testet for deres kræftfremkaldende egenskaber i dyreforsøg, og alle har vist sig at medføre kræft i forskellige organer. Enzymer i organismen aktiverer stegemutagenerne til forbindelser, der kan reagere med arveanlæggene (DNA) og danne DNA-addukter. Sådanne DNAaddukter vil normalt blive fjernet af reparations-enzymer, men under denne reparation kan der ske fejl, som resulterer i en ændring i arveanlæggene med mulighed for udvikling af kræft. Formålet med forskningsprojektet var at undersøge den enzymatiske omsætning af stegemutagenerne og identificere de omsætningsprodukter, der er i stand til at reagere med arveanlæggene, og produkter afledt heraf. Atherosklerose, en sygelig forandring i arteriens inderste væglag, populært kaldt åreforkalkning, er en af de vigtigste årsager til tidlig død i den industrialiserede verden. Sygdommen er en direkte årsag til blodprop i hjertet og bidrager til en række andre sygdomme. Kostens rolle i udviklingen og forebyggelsen af åreforkalkning er et af forskningsområderne på Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi, og interessen samler sig især om kostens fedtstoffer, men også om naturlige antioxidanter i frugt og grøntsager. Undersøgelserne gennemføres i dyremodeller, som skal simulere human åreforkalkning. Åreforkalkning i dyremodellerne fremkaldes enten eksperimentelt, f.eks. gennem kostændring, eller opstår spontant; begge med fælles træk til sygdommen hos mennesker. På instituttet anvendes dyremodeller baseret på kaniner og genmodificerede, såkaldte transgene mus. I Ph.D.-afhandlingen foretages en evaluering og sammenligning af tre kaninmodeller (den kolesterolfodrede kanin, den homozygote Watanabe heritable hyperlipidemic (WHHL) kanin, og den heterozygote WHHL kanin). Desuden præsenteres resultater fra egne kost- og medicin-interventionsundersøgelser i disse modeller. Der gøres rede for årsager til anvendelse af dyr i atheroskleroseforskningen og for korrelationen mellem humane og dyreeksperimentelle parametre, samt for de krav, der må stilles til dyremodeller. Endelig diskuteres anvendeligheden af dyremodeller inden for dette forskningsområde. Ph.D.-afhandling af dyrlæge Alicja Mortensen, Biologisk Sektion, med titlen: The use of rabbits in atherosclerosis research. Diet and drug intervention in different rabbit models exposed to selected dietary fats and the calcium antagonist (-)-anipamil. Evaluation and comparison of rabbit models. Afhandlingen blev forsvaret på Roskilde Universitetscenter den 23. august 1996. Stegemutagener - omdannelsesprodukter reagerer med DNA To stegemutagener, PhIP og DiMeIQx, blev udvalgt til undersøgelserne, da de kvantitativt er de vigtigste. De aktiverede omsætningsprodukter af PhIP og DiMeIQx er blevet identificeret, ligesom deres addukter med DNA. Videre undersøgelser har vist, at DNAaddukterne af stegemutagenerne udskilles i urin og fæces. Fremtidig udvikling af målemetoder til at bestemme indholdet af DNA-addukter i humane urinprøver og sammenholde disse målinger med data fra kræftforsøg i dyr vil forbedre muligheden for at vurdere risikoen for kræft i mennesker eksponeret for stegemutagener. Analyse af DNA-addukter i urinprøver kan også medvirke til at identificere kostkomponenter, der kan reducere kræftrisikoen efter eksponering for stegemutagener. Ph.D.-afhandling af civilingeniør Henrik Frandsen, Biokemisk og genetisk sektion, med titlen: Food derived carcinogenic aminoimidazoazaarenes. Bioactivation and DNA adduct formation. Afhandlingen blev forsvaret på Roskilde Universitetscenter den 19. august 1996. Klorerede fedtsyrer i fisk Kemisk konstitutionsformel af en kloreret fedtsyre. Klorerede forbindelser i fisk er primært en konsekvens af menneskeskabt forurening. Nyere undersøgelser af fisk har vist, at langt hovedparten (90-99 pct.) af klorforbindelserne i fisk består af klor bundet til frie fedtsyrer og fedtmolekyler (triglycerider og phospholipider) - de såkaldte klorerede fedtsyrer, som ikke skal forveksles med PCB, DDT og dioxiner. Påvisning og kvantitering af klorerede fedtsyrer i fisk kræver en avanceret teknik, som er muliggjort med anvendelse af en HPLC-MS analysemetode. Klorerede fedtsyrer findes tilsyneladende i alle fisk, selv fra mindre forurenede vandområder, men indholdet af klorerede fedtsyrer er dog meget højere i fisk fanget i de mere forurenede farvande, f.eks. Østersøen. Denne høje koncentration af klorerede fedtsyrer i fede fisk har vakt bekymring og har foranlediget en række undersøgelser med det formål at bestemme stoffernes skadevirkning. Udsættes fiskeyngel og muslinger for høje koncentrationer af klorerede fedtsyrer, ses henholdsvis et lavere antal udklækkede æg og en forøget dødelighed. Forskellige dyreforsøg viser, at klorerede fedtsyrer optages gennem føden og ophobes i vævene, men der findes indtil videre kun få undersøgelser, som beskriver en toksisk virkning hos pattedyr og mennesker. I dyreforsøg med klorbleget mel, indeholdende klorerede fedtsyrer, blev der ved høje doser af klorerede fedtstoffer konstateret en forøget vægt af lever og nyrer. Et reproduktionsforsøg med rotter viste en lavere mælkeproduktion samt mindre og tilsyneladende færre unger hos rotter, som indtog store mængder klorbleget mel. Ud fra disse forsøg er det dog vanskeligt at vurdere, om virkningerne specifikt kan tilskrives de klorerede fedtsyrer. Et nyere dyreforsøg med fiskeoliefraktioner, primært indeholdende klorerede fedtsyrer, viste en tilsvarende forøgelse af levervægten og en forøgelse af aktiviteten af forskellige leverenzymer. Andre toksikologiske tests viste ingen målelige effekter, og der er heller ikke påvist nogen mutagen effekt af klorerede fedtsyrer (Ames-test). Det har kun været muligt at påvise de toksiske virkninger efter lang tids påvirkning eller med høje koncentrationer. Resultaterne fra disse undersøgelser tyder altså på, at klorerede fedtsyrer har en lav toksicitet. Der er behov for flere og bedre undersøgelser af de klorerede fedtsyrer i fede fisk, før det er muligt at foretage en endelig sundhedsmæssig vurdering, ikke mindst hvad angår mulige effekter på forplantningsevnen og et eventuelt samspil med indholdet af de persistente kloraromatiske forureninger, PCB, DDT og dioxiner. Afdelingsforstander, cand. pharm. John Chr. Larsen og civ. ing. Søren Lauridsen, Biokemisk og Molekylær Toksikologisk afdeling, foretager vurderinger af klorerede fedtsyrer i fisk. 18 19

Igangværende projekter 1998 Undersøgelse af probiotiske og/eller biokonserverende bakteriers indflydelse på tarmfloraen, herunder patogeners kolonisationsevne (Birgit Nørrung, Peter Saadbye og Jens Kirk Andersen) Induktion og detektion af levende, ikke dyrkbare former af relevante levnedsmiddelbårne patogene bakterier (Jørgen Schlundt, Niels Nielsen og Carl-Henrik Brogren). Undersøgelse for overførsel af gener, der koder for antibiotikaresistens i levnedsmidler og tarmkanal (Sigrid Andersen, Bodil Lund Jacobsen og Jeppe Boel). Overvågning af antibiotikaresistens hos bakterier i Danmark (Sigrid Andersen, Jebbe Boel og Bodil Lund Jacobsen, Jørgen Schlundt). Bestemmelse af genmodificerede mikroorganismer i levnedsmidler (Peter Saadbye). Bakteriers evne til kolonisering af in vitro og in vivo tarmmodeller, herunder anvendelse af kimfri rotter (Bodil Lund Jacobsen, Jørgen Schlundt). Værtsspecificitet hos Salmonella (Bodil Lund Jacobsen, Jørgen Schlundt). Udvikling af test til identifikation af patogene bakterier i levnedsmidler med særligt fokus på Listeria monocytogenes (Birgit Nørrung og Jeppe Boel). MACS immuno-magnetisk opkoncentrering af bakterier evalueret med pladespredning, immunoassay og flourescence-aktiveret flowcytometri (Carl-Henrik Brogren og ekstern samarbejdspartner). Etablering og validering af levnedsmiddelmikrobiologisk databank (Carl-Henrik Brogren, Niels Nielsen, Julie Hostrup-Pedersen). Salmonella zoonoser - Genetiske og immunologiske faktorer hos kyllinger af præventiv betydning (Carl-Henrik Brogren, Jeannette Møller og extern samarbejdspartner). Bakteriel subtybning ved mutationselektroforetiske analyser - PCR/DGGE og PCR/TTGE (Carl-Henrik Brogren og extern samarbejdspartner). Specifik PCR-detection af Campylobacter jejuni, Campylobacter coli og Campylobacter lari (Carl-Henrik Brogren). Interaktion mellem Listeria monocytogenes og Lactobacillus spp. i levnedsmidler (Birgit Nørrung, Jørgen Schlundt). Neurotoksicitet hos rotter induceret med alifatisk terpentin (Ole Ladefoged, Henrik Rye Lam, Grete Østergaard og ekstern samarbejdspartner). Neuro- og reprotoksikologi af phthalater i kombination med acetone (Ole Ladefoged, Grete Østergaard, Henrik Rye Lam og eksterne samarbejdspartnere). Transgene planter, Arabidopsis thaliana model (Folmer D. Eriksen, Jan Pedersen). Ekspression af indsatte markørgener i Arabidopsis thaliana planter under forskellige vækstforhold (Jan Pedersen, Folmer D. Eriksen). Litteraturgennemgang af visse kræfthæmmende stoffer (indoler, dithiolthioner og carotenoider), der findes i frugt og grøntsager (Lars Dragsted, Vibeke Breinholt og ekstern samarbejdspartner). Bestemmelse af PhIP metabolitter i human urin (Lars Dragsted, Henrik Frandsen). Metabolisme og udskillelse af PhIPdeoxyguanin i rotter (Henrik Frandsen, Lars Dragsted). Biomarkører for stegemutagener i mennesker (Henrik Frandsen). Undersøgelse af sundhedsmæssige virkninger af plantefenoler og carotenoider. FØTEK 2 samarbejdsprojekt (Lars Dragsted, Salka E. Nielsen, Eva Selzer Rasmussen, Mona-Lise Binderup, Vibeke Breinholt, Inger Thorup, Eva Kristiansen, Morten Poulsen, Anne-Marie Mølck, Preben Olsen, Ilona Kryspin Sørensen, Jørn Gry og eksterne samarbejdspartnere). Anvendelse af transgene dyr til vurdering af kræftfremkaldende stoffer (Ilona Kryspin Sørensen, Alicja Mortensen, Eva Kristiansen). AOM-doseringsmønstres indflydelse på udvikling af ACF i colon hos rotter fodret med forskellige typer foder (Inger Thorup, Eva Kristiansen, Otto Meyer). Mekanismestudier af letfordøjelige kulhydraters evne til at inducere AFC i rotter (Inger Thorup, Otto Meyer, Anne-Marie Mølck og Eva Kristiansen). Forebyggelse af kemisk induceret coloncancer hos rotter med vit. D, calcium og et non-steroid antiinflammatorisk lægemiddel (Otto Meyer, Anne-Marie Mølck, Eva Kristiansen og extern samarbejdspartner) Validering af adfærdstest, under International Programme on Chemical Safety (Grete Østergaard og ekstern samarbejdspartner). Bestemmelse af mutationer i onkogener ved anvendelse af PCR på vævsmateriale (Ilona Kryspin Sørensen, Inger Thorup). Synaptosommodel (Henrik Rye Lam). In vitro tests for akut toksicitet, lokalirritation og neurotoxicitet (Eva Selzer Rasmussen). Etablering af substantial equivalent - begrebet i vurderingen af novel foods (Jan Pedersen, Folmer D. Eriksen, Ilona Kryspin Sørensen, Bodil Lund Jacobsen, Jørgen Schlundt). Risikovurdering af fusariumtoksiner i korn (Inger Thorup og ekstern samarbejdspartner). Reproduktionsskader. Fastlæggelse af strategi og udarbejdelse af guidelines i OECD (Ernst Hansen, Grete Østergaard). Udarbejdelse af OECD-guidelines nr. 421 og 422 (Ernst Hansen). Baggrundsdokumentation for fastsættelse af grænseværdier i forbindelse med jordforureninger (Jens Erik Jelnes, Elsa Nielsen, Ole Ladefoged). Baggrundsdokumentation for fastsættelse af grænseværdier og B-værdier i udeluft (Elsa Nielsen, Jens Erik Jelnes, Ole Ladefoged). Database over kemisk definerede aromastoffer, EU-SCOOP-projekt SCF (Marianne Walther Bech-Nielsen, Jørn Gry, Ib Knudsen, Karin Nørby). Guidelines on thermal process flavours, Europarådet (Jørn Gry og eksterne samarbejdspartnere). Toksikologisk vurdering af source materials for flavours, Europarådet (Jørn Gry og eksterne samarbejdspartnere). Guidelines for flavours produced by plant tissue cultures, Europarådet (Jørn Gry og eksterne samarbejdspartnere). NETTOX, Europæisk netværk vedrørende naturlige, giftige planteindholdsstoffer. EU-AIR-projekt (Jørn Gry, Inge Søborg og eksterne samarbejdspartnere). Undersøgelse og risikovurdering af phenyl-hydraziner i champignon. Nordisk projekt (Jørn Gry, Henrik Frandsen og eksterne samarbejdspartnere). Risikovurdering af naturligt forekommende toksiske stoffer i levnedsmidler. Nordisk projekt (Jørn Gry og eksterne samarbejdspartnere). Kostens betydning for udvikling af allergi (Charlotte Madsen og ekstern samarbejdspartner). Udvikling af dyremodel til påvisning af madallergi (Kirsten Pilegaard, Charlotte Madsen). Fastsættelse af risikogrænseværdier for kemiske stoffer (Elsa Nielsen, Inge Mortensen, Ole Ladefoged). Udarbejdelse af EU-risikovurderinger for eksisterende stoffer (Jens Erik Jelnes, Elsa Nielsen, Ole Ladefoged). Udarbejdelse af EU-revurderinger for pesticider (Jens Erik Jelnes, Elsa Nielsen). Dyreeksperimentelle undersøgelser af bioprotein (Morten Poulsen, Anne-Marie Mølck). Sikkerhedsvurdering af inulin, et nyt levnedsmiddel, for Nordisk Råd (Ib Knudsen, Morten Poulsen, Anne-Marie Mølck og ekstern samarbejdspartner). Undersøgelse af udvalgte fructaners effekt på tarmmiljøet (Morten Poulsen, Ph.D.-projekt). Undersøgelse af udvalgte fructaners effekt på kemisk induceret forekomst af aberrant crypt foci (AFC) hos rotter (Anne-Marie Mølck, Morten Poulsen og Bodil L. Jacobsen). Toksikologisk testning af aromastof. In vivo studie i rotte (Inger Thorup, Jørn Gry, Ib Knudsen, John Chr. Larsen og Jens-Jørgen Larsen). Optimering af semisyntetisk foder til bl.a. novel foods-undersøgelser (Morten Poulsen, Otto Meyer og Anne-Marie Mølck). Udvikling, validering og implementering af metode til påvisning af apoptosis i celler (Inger Thorup, Ole Ladefoged, Ilona K. Sørensen og Vibeke Breinholt). Udvikling af biokemiske metoder til karakterisering af atheroscleroseudvikling. (Søren Lauridsen, Henrik Frandsen). Diagnostisering af intolerans over for farvestoffer og konserveringsstoffer i speciallægepraksis (Charlotte Madsen og ekstern samarbejdspartner). Udvikling af korttidstest til påvisning af kostfaktorers modificerende effekt på udvikling af tyktarmskræft (Eva Kristiansen) Vurdering af effekten af gennemførte miljøtiltag over for trafikken på luftens indhold af PAH og mutagener. Et samarbejdsprojekt (Mona-Lise Binderup, John Chr. Larsen, RISØ og MST). Mutagentestning af tjæreforurenet jord. Et samarbejdsprojekt under Det Strategiske Miljøforsknings Program, Dansk Center for Økotoksikologisk Forskning: (Mona- Lise Binderup, John Chr. Larsen og RISØ) Migration af mutagene stoffer fra narresutter og sutteflasker. Et samarbejdsprojekt (Mona-Lise Binderup, IFEF og MST) Undersøgelser af afsmitning af mutagene stoffer fra emballage til levnedsmidler. EU-financieret tværfagligt projekt (Mona- Lise Binderup, VFD og andre europæiske laboratorier). Mutagenicitet af udvalgte PAH (Mona- Lise Binderup og John Chr. Larsen). Genotoksiske og østrogene effekter af genbrugsemballage (Mona-Lise Binderup, Anne-Marie Vinggaard, John Chr. Larsen og IFEF). Afsmitning af østrogenlignende stoffer fra emballage (Anne-Marie Vinggaard, John Chr. Larsen, Mona-Lise Binderup, og IFEF) Udvikling af in vitro metoder til afsløring af østrogen, anti-androgen og Ah-receptormedieret effekt (Anne-Marie Vinggaard og Vibeke Breinholt). Udvikling af in vivo metoder til afsløring af hormonlignende stoffers reproduktionseffekter (Jens-Jørgen Larsen, Alireza Hossaini og Majken Christesen og Anne- Marie Vinggaard). Testning af udvalgte pesticider, plastindholdsstoffer og miljøforureninger for hormonlignende effekter (John Chr. Larsen, Jens-Jørgen Larsen, Anne-Marie Vinggaard, Alireza Hossaini og Majken Christesen). Kostens indhold af hormonlignende stoffers effekt på udvikling af atherosclerose i kaniner (Alicja Mortensen, Henrik Frandsen, Søren T. Lauridsen, Vibeke Breinholt og extern samarbejdspartner). Undersøgelse af Quercetin s og Probucol s effekt på udvikling af atherosclerose i kaniner (Preben Olsen, Alicja Mortensen, Henrik Frandsen, Søren T. Lauridsen) Flavonoiders modulering af atherosklerose hos mus (Preben Olsen, Alicja Mortensen, Søren Lauridsen, Henrik Frandsen). 20 21

Publikationer 1996 Artikler i internationale tidsskrifter Brockmann, E., B.L. Jacobsen, C. Hertel, W. Ludwig and K.H. Schleifer (1996) Monitoring of genetically modified Lactococcus Lactis in gnotobiotic and conventional rats by using antibiotic-resistance markers and specific probe or primer based methods, System. Appl. Microbiol. 19, 203-212. Caugant, D.A., F.E. Ashton, W.F. Bibb, P. Boerlin, W. Donachie, C. Low, A. Gilmour, J. Harvey and B. Nørrung (1996) Multilocus enzyme electrophoresis for characterization of Listeria mono-cytogenes isolates: results of an international comparative study, Int. J. Food Microbiology, 32, 301-311. Chiari, M., Campoleoni, A., Conti, P., Felli, C., Patrosso, M.C., Brogren, C.H. (1996) Electrophoretic separation of biopolymers in a matrix of polyacrylamide covalently linked to agarose, Electrophoresis, 17, 473-478. Dragsted, L.O., S.E. Nielsen, B.L. Heitmann, S. Grivas and H. Frandsen (1996) Immunological Methods for Dosimetry of Hetero-cyclic Amines, Arch. Toxicol. Suppl. 18, 259-274. George, S.E., M.J. Kohan, G.M. Nelseon and J. Schlundt (1996) Determination of Potential Health Effects in the Mouse Comparing Intranasal and Peroral Exposure to Pseudomonas aeruginosa and Escherichia coli, Microbial Ecology in Health and Disease, 9, 143-156. Jacobsen, B., J. Schlundt and G. Fischer (1996) The use of germfree rats for the study of fate and effect of genetically modified microorganisms, Microecology and Therapy, 24, 59-63. Jørgensen, K., G. Rasmussen and I. Thorup (1996) Ochratoxin A in Danish cereals 1986-1992 and daily intake by the Danish population, Food Add. Contam. 13, 95-104. Korbo, L., O. Ladefoged, H.R. Lam, G. Østergaard, M.J. West and P. Arlien- Søborg (1996) Neuronal Loss in Hippocampus in Rats Exposed to Toluene, NeuroToxicology, 17, 359-366. Kristiansen, E. (1996) The role of aberrant crypt foci induced by the two heterocyclic amines 2-amino-3-methylimidazo[4,5-f]- quinoline (IQ) and 2-amino-1-methyl-6- phenyl-imidazo[4,5-b]-pyridine (PhIP) in the development of colon cancer in mice, Cancer Letters, 110, 187-192. Kristiansen, E., O. Meyer and I. Thorup (1996) Refined carbohydrate enhancement of aberrant crypt foci (ACF) in rat colon induced by the food-borne carcinogen 2-amino-3-methyl-imidazo[4,5-f]quinoline (IQ), Cancer Letters, 105, 147-151. Lam, H.R., O. Ladefoged, G. Østergaard, S.P. Lund and L. Simonsen (1996) Four Weeks' inhalation Exposure of Rats to p-cymene Affects Regional and Synaptosomal Neurochemistry, Pharmacology & Toxicology, 79, 225-230. Lund, S.P., L. Simonsen, U. Hass, O. Ladefoged, H.R. Lam and G. Østergaard (1996) Dearomatized white spirit inhalation exposure causes long-lasting neurophysiological changes in rats, NeuroToxicology and Terotoxicology, 18, 67-76. Madsen, C., M.H. Claesson and C. Röpke (1996) Immunotoxicity of the pyrethroid insecticides deltamethrin and alfa-cypermethrin, Toxicology, 107, 219-227. Mortensen, A. & Frandsen, H. (1996) Reproductive performance and changes in blood lipids in breeding females and in growing Watanabe Heritable Hyperlipideamic and New Zealand White rabbits. Lab. Anim. 30, 252-259. Nielsen, T., H.E. Jørgensen, J.C. Larsen and M. Poulsen (1996) City air pollution of polycyclic aromatic hydrocarbons and other mutagens: occurrence sources and health effects, Sci. Total. Environ. 189/190, 41-49. Nyholm, S., H.J. Alexander, E. Lundanes, H. Frandsen, R. Andersson, S. Grivas, S. Nesnow and J.A. Holme (1996) Biotransformation of the cyclopenta-fused polycyclic aromatic hydrocarbon benz[j]aceanthrylene in isolated rat liver cells: identification of nine new metabolites, Carcinogenesis, 17, 1111-1120. Pilegaard, K. and O. Ladefoged (1996) Total number of Astrocytes in the Molecular Layer of the Dentate Gyrus of Rats at Different Ages, Analytical and Quantitative Cytology And Histology, 18, 279-285. Rasmussen, L.B., G. Andersson, J. Haraldsdóttir, E. Kristiansen, K. Molsted, P. Laurberg, K. Overvad, H. Perrild and L. Ovesen (1996) Iodine. Do we need an enrichment program in Denmark? Int. J. Food Sci. Nutr. 47, 377-381. Seibert, H., M. Balls, J.H. Fentem, V. Bianchi, R.H. Clothier, P.J. Dierickx, B. Ekwall, M.J. Garle, M.J. Gómez-Lechón, L. Gribaldo, M. Gülden, M. Liebsch, E. Rasmussen, R. Roguet, R. Shrivastava and E. Walum (1996) Acute Toxicity Testing In Vitro and the Classification and Labelling of Chemicals, ATLA, 24, 499-510. Steensgaard, A., G. Østergaard, C.V. Jensen, H.R. Lam, S. Topp, O. Ladefoged, P. Arlin-Søborg and O. Henriksen (1996) Effect on the Content of n-acetylaspartate, Total Creatinine, Choline Containing Compounds, and Lactate in the Hippocampus of Rats Exposed to Aromatic White Spirit for Three Weeks Measured by NMR Spectroscopy, NeuroToxicology, 17, 785-792. Sørensen, I.K., A. Mortensen, E. Kristiansen, C.v. Kreijl, R.H. Adamson and S.S. Thorgeirsson (1996) Short-term carcinogenicity testing of 2-amino-1-methyl-6- phenylimidazo[4,5-b]pyridine (PhIP) and 2-amino-3-methylimidazo[4,5-f]quinoline (IQ) in Eu-pim-1 transgenic mice, Carcinogenesis, 17, 2221-2227. Vinggaard, A.M., Jensen, T., Morgan, C.P., Cockcroft, S. and Hansen, H.S. (1996) Didecanoyl phosphatidylcholine is a superior substrate for assaying mammalian phospholipase D. Biochem.J., 319, 861-864. Østdal, H., B. Daneshvar and L. Skibsted (1996) Reduction of Ferrylmyoglobin by beta-lactoglobulin, Free Rad. Res. 24, 429-438. PhD-afhandlinger Frandsen, H. (1996) Food Derived Carcinogenic Amino-imidazoazaarenes. Bioactivation and DNA adduct formation. Ph.D.Thesis. National Food Agency of Denmark, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg, Denmark. Jacobsen, B.B.L. (1996) In vivo investigations of genetically modified microorganisms using germ-free rats. Ph.D. Thesis. National Food Agency of Denmark, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg, Denmark. Lam, H.R. (1996) Neurotoxicity of Toluene and Aromatic White Spirit. A study of rat brain neurochemistry. Ph.D. Thesis. National Food Agency of Denmark, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg, Denmark. Mortensen, A. (1996) The use of rabbits in atherosclerosis research. Diet and drug intervention in different rabbit models exposed to selected dietary fats and the calcium antagonist (-)-Anipamil. Evaluation and comparison of rabbit models. Ph.D. Thesis. National Food Agency of Denmark, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg, Denmark. Ostenfeldt, N. (1996) Mutational Spectra Introduced by PhIP and N-OH-PhIP at the gpt Locus of CHO Cells. Ph.D. Thesis. H. Lundbeck A/S and National Food Agency of Denmark, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg, Denmark. Konferencebidrag, abstracts og posters Breinholt, V., Christiansen, K., Jensen, B.L., Dragsted, L., og Larsen, J.C. (1996) Cytotoksiske, østrogene og antioxiderende virkninger af plantephenoler in vitro (abstract). Temadag "Naturlige Antioxidanter og Sundhed". Levnedsmiddelstyrelsen, København. Breinholt, V. and Christiansen, K. (1996) Commonly occurring dietary flavonoids exhibit oestrogenic and antioestrogenic properties. Structural requirements for activity (abstract) Cancer Chemoprevention: Molecular basis, Mechanisms and Trials. 9.-11. september, Heidelberg, Tyskland. Daneshvar, B., Frandsen, H., Dragsted, L.O., and Autrup, H. (1996) Gamma-glutamyl semialdehyde and 2-amino adipic semialdehyde: Biomarkers of oxidative damage to proteins (abstract) Temadag Naturlige Antioxidanter og Sundhed, Levnedsmiddelstyrelsen, København. Dragsted, L. (1996) Naturlige Antioxidanter og Sundhed (abstract) Temadag Naturlige Antioxidanter og Sundhed, Levnedsmiddelstyrelsen, København. Dragsted, L.O., Knuthsen, P., Nielsen, S.E., Strube, M., and Justesen, U. (1996) Polyphenols in Danish Foods and their possible health effects. (abstract). Symposium on Polyphenols and Anthocyanins as Food Colourants and Antioxidants, 15 November. Flair-Flow Europe. University of Vienna, Vienna, Austria, pp.1-10. Jacobsen, B.L. (1996) Transfer of genes coding for antibiotic resistance in the gastrointestinal tract. (Abstract). XXI International Congress on Microbial Ecology and Disease, 28-30 October. Microbial Ecology in Health and Disease, Paris, France, 9, i-xiv. Knudsen, I.(1996) Evaluation of chemically defined flavouring substances by the EU Scientific Committee for Food. The Toxicology Forum 1996 Annual European Meeting, March 25-28, Green College, Oxford, UK. pp. 524-304. Larsen, P.B. Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik. SMF Årsmøde, Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenters årsmøde, 11. september, København. Larsen, J.C. (1996) Oestrogen effects of environmental chemicals. Environmental chemicals with estrogenic effects. The Toxicology Forum, 1996 Annual European Meeting, March 25-28, Green College Oxford, UK. pp. 484-523. Lillemark, L., Petersen, J.H., Binderup, M.L., Jensen, L.K., Foverskov, A. and Jørgensen, V. (1996) Evaluation of Food Packaging by GC-IR-MS and the Salmonella/microsome test (Ames test) (poster). 4th Danish Symposium on Analytical Chemistry, 20.-21. august, København. Lillemark, L., Binderup, M.L., Petersen, J.H., Jensen, L.K., Jørgensen, V. and Foverskov, A. (1996) Safety testing of food contact materials using FTIR, GC-IR-MS and the Ames test. (Poster). International Symposium on Food Packaging Ensuring the Quality and Safety of Foods, 11-13 September, Budapest, Hungary. Madsen, C. og U. Edberg (1996) Maten och huden - förorsakar mat hudproblem? Nordiskt seminarium, 1-2 september 1995, Uppsala, Sverige. Nordisk Minsterråd, TemaNord:539, pp. 7-43. Nielsen, S.E. (1996) Optagelse, omsætning og udskillelse af flavonoider (abstract). Temadag Naturlige Antioxidanter og Sundhed, Levnedsmiddelstyrelsen, København. Schlundt, J. (1996) EHEC in the Nordic countries: Cases and on-going monitoring programmes. The Toxicology Forum 1996, Annual European Meeting, March 25-28, Green College, Oxford, UK. pp. 293-304. Schlundt, J. (1996) Mikrobiologisk risikovurdering i relation til miljø og levnedsmidler. Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenters årsmøde, 11. september, København. Sørensen, I.K., A. Mortensen, E. Kristiansen, C. van Kreijl, R.H. Adamson and S.S. Thorgeirsson (1996) Lymphoma induction by heterocyclic amines in Eu-pim-1 transgenic mice. Toxicology Letters Suppl. 1/88, 1-113. (Abstract). 35th European Congress of Toxcicology, Eurotox'96, 22-25 September. Alicante, Spain. 22 23

Publikationer 1996 (fortsat) Artikler i danske tidsskrifter Dragsted, L. O., B. Heitmann, V. Kegel, A. Schou og K. Kristiansen (1996) Biomonitering og risikovurdering af stegemutagener, Miljø og Sundhed, 2, 14-15. Espersen, R. og E.S. Rasmussen (1996) Alternative tests på vej, Dyrevennen, 1, 4. Knudsen, I. (1996) Risikovurderinger, Hvad er SMF's rolle? Miljø og Sundhed, 2, 4-5. Knudsen, I. (1996) Levnedsmiddeltoksikologiske udfordringer i det 21. århundrede, Miljø og Sundhed, 4, 8-10. Knudsen, I. (1996) Vintermødet i Toxicology Forum 1996, Miljø og Sundhed, 3, 2-20. Ladefoged, O., G. Østergaard og H.R. Lam (1996) Neurotoksikologi, Miljø og Sundhed, 2, 8-9. Ladefoged, O. (1996) Drikkevandskvalitet. Forslag til Rådets Direktiv om kvaliteten af drikkevand. Nye parameterværdier, Dansk Veterinærtidsskrift, 79, 584-591. Madsen, C. (1996) Allergi over for mad - hvornår og hvordan bliver man allergisk? Astma - Allergi, 5, 10-11. Mortensen, A. (1996) Anvendelse af forsøgsdyr i atherosklerose-forskning, Dansk Veterinærtidsskrift, 79, 759-765. Nielsen, E. (1996) Phthalater - hvad ved vi i dag? Miljø og Sundhed, 2, 16-17. Nielsen, N. (1996) Forekomst af termotolerante campylobacter i fjerkræprodukter fra detailleddet. Zoonose-Nyt 3(4), 8. Nørrung, B. (1996) Prionsygdomme. Zoonose-Nyt 3(4), 2-3. Nørrung, B. og B.L. Jacobsen (1996) Levnedsmiddelbårne virusinfektioner, Alimenta, 19, 14-19. Olsen, P. og T. Hallas-Møller (1996) Hvorfor stærk lakrids er usundt for børn, Ugeskr Læger, 50, 7262-7273. Pilegaard, K. (1996) Stereologiske metoder i toksikologien, Dansk Veterinærtidsskrift, 3, 79-83. Rasmussen, E.S. (1996) Brug af rekonstruerede humane vævsmodeller i toksikologiske og farmakologiske undersøgelser, Dansk Veterinærtidsskrift, 79,21, 943-948. Levnedsmiddelstyrelsens publikationer Aabo, S. (1996) Tre-års plan for bekæmpelse af salmonella, LST Nyt, 1, 15. Andersen, J.K. (1996) Vask de vilde bær, LST Nyt, 2, 24. Binderup, M.-L. og B. Fabech (1996) Europæiske regler om materialer, LST Nyt, 2, 17. Breinholt, V. (1996) Stoffer i planter har østrogen-virkning, LST Nyt, 2, 12-16. Institut for Toksikologi. (1996) Årsberetning, Institut for Toksikologi 1994-1995. Levnedsmiddelstyrelsen, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg. Knudsen, I. og J. Pedersen (1996) Vurdering af sikkerheden ved nye levnedsmidler, LST Nyt, 1, 12-14. Knudsen, I. og I. K. Sørensen (1996) Gensplejset mad med indbygget vaccine, LST Nyt, 2, 20. Larsen, J.-J. (1996) Ny forskning i hormonstoffer, LST Nyt, 1, 8-9. Larsen, J.C. (1996) Vurderinger af dioxiner, PCB og toxaphen, LST Nyt, 3, 8-10. Lauridsen, S. T. og J. C. Larsen (1996) Klorerede fedtsyrer i fisk, LST Nyt, 4, 24-25. Mejborn, H., M. Poulsen og S. Lauridsen (1996) Olestra - fremtidens fedt? LST Nyt, 1, 4-6. Meyer, O. (1996) På fransk visit i OECD, LST Nyt, 4, 27. Nørrung, B. (1996) BSE eller kogalskab, LST Nyt, 1, 16-17. Olsen, P. og T. Hallas-Møller (1996) Det er usundt for børn at spise stærk lakrids, LST Nyt, 4, 13. Søborg, I. og J. Gry (1996) Kost og kræft, LST Nyt, 3, 22-23. Andre publikationer og rapporter Andrade, I., E. Rosa, A. Walker, M. Rhodes and J. Gry (1996) Network on Toxicants: Nettox (A European Network to Compile and Evaluate Data on Natural Food Plant Toxicants to Assess the Risk to Human Health and to Identify Strategies to Minimize such Risk), News Letter, 2, 1-4. Binderup M.-L. (1996) 4-chloro-2-methylphenol: Assessment of mutagenic potential in histidine auxotrophs of Salmonella typhimurium (the Ames test). Report 8-3751-22. National Food Agency of Denmark, Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg, Denmark, pp. 2-33. Christensen, R., M.B. Hansen, J. Schramm, M.-L. Binderup and V. Jørgensen (1996) Mutagenic Activity of the Soluble Organic Fraction of Exhaust Gas Particulate from a Direct Injection Diesel Engine, SAE Technical Paper Series: pp. 79-88. Dragsted, L.O. (1996) Compounds in plants inducing detoxifying and antioxidative enzymes, in: J.T. Kumpulainen and J.T. Salonen (Eds.), Natural Antioxidants and Food Quality in Atherosclerosis and Cancer Prevention. Special Publication No 181, The Royal Society of Chemistry, Thomas Graham House, Science Park, Milton Road, Cambridge, UK, pp. 365-372. Knudsen I., (member of working group) (1996) Report on the risk of cancer among persons occupationally exposed to extremely low frequency magnetic fields. SEIIS Report No 2. The National Board of Health, 5th Department, 13 Amaliegade DK-1012 Copenhagen K, Denmark, Copenhagen, pp. 5-96. Knudsen, I., (member of working group) (1996) Biotechnology and Food Safety. Report of a Joint FAO/WHO Consultation. Rome, Italy, 30 September to 4 October 1996. FAO/WHO Rome, Italy. Gry, J., I. Søborg and I. Knudsen (1996) The Role of Databases: The Example of a Food Plant Database, in: Food Safety Evaluation. OECD Documents, OECD, Paris. pp. 118-129. Jacobsen, B.L. (1996) The Use of in vivo and in vitro Models in the Testing of Microorganisms, in: Food Safety Evaluation. OECD Documents, OECD. Paris, pp. 130-134. Jacobsen, B.L., Brockmann, E., Hertel, C., Ludwig, W. and Schleifer, K.H. (1996) Monitoring of Gene Transfer from Genetically Marked Lactococcous Lactis in the Gastrointestinal Tract of Gnotobiotic and Conventional Rats. In: Germfree Life and its Ramifications. K.Hamimoto et al.(eds) XII ISG Publishing Committee, Shiozawa, Japan, pp. 101-104. Jonas, D.A., E. Antignac, J.-M. Antoine, H.-G. Classen, A. Huggett, I. Knudsen, J. Mahler, T. Ockhuizen, M. Smith, M. Teuber, R. Walker and P. De Vogel (1996) The Safety Assessment of Novel Foods. Guidelines Prepared by ILSI Europe Novel Food Task Force, Food and Chemical Toxicology. 34, 931-940. Kärenlampi, S., J. Pedersen, F.D. Eriksen, I. Knudsen (Members of working group) (1996) Health Effects of Marker Genes in Genetically Engineered Food Plants. The Nordic Council of Ministers, Tema- Nord:530, pp. 7-66. Knudsen, I., T. Hallas-Møller og I. Thorup, E. Kristiansen (medlemmer af arbejdsgrupper) (1996) Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF). Femogtredivte serie. Europa-Kommissionen, pp. 1-50. Knudsen, I. (1996) Levnedsmiddeltoksikologiske udfordringer i det 21. århundrede, in: E. Dybing and A.L. Solbakken (Eds.), 25-Års Jubileum for Toksikologien ved Statens Institutt for Folkehelse 1971-1996. Sammendrag fra jubileumsseminaret og historiske tilbakeblikk, Statens Institutt for Folkehelse, Oslo, Norge, pp. 20-22. Knudsen, I. (1996) Plant molecular biology: novel foods and wholesomeness, in: G.R. Fenwick, C. Hedley, R.L. Richards and S. Khokhar (Eds.), Agri-Food Quality. An interdisciplinary Approach, The Royal Society of Chemistry, Cambridge CB4 4WF, UK. pp. 3-11. Ladefoged, O. (1996) Neurotoxicity testing og Organic Solvents in Laboratory Animals - Proceedings of Workshop in Copenhagen 8-9 June 1995. Nordic Council of Ministers, TemaNord:531, pp. 7-87. Larsen, J.C. (1996) Kemiske stoffer med østrogenlignende effekter i jordbruget - slam og pesticider. Dansk planteværnskonference. SP-rapport nr. 3, pp. 7-20. Landbrugs- og Fiskeriministeriet. Larsen, P.B. (1996) Environmental Health Criteria 187. White Spirit (Stoddard Solvent), No. 187, pp. 1-186. International Programme on Chemical Safety, WHO, Geneva, Switzerland. Larsen, J.-J. (1996) Captan (Addendum). In: Pesticide residues in food - 1995. Part II - Toxicological and environmental, Joint FAO/WHO meeting on pesticide residues. WHO/PCS/96.48, pp 33-42, International programme on chemical safety. WHO, Geneva, Switzerland. Larsen, J.-J. (1996) Folpet. In: Pesticide residues in food - 1995. Evaluations 1995, Part II - Toxicological and environmental, Joint FAO/WHO meeting on pesticide residues. WHO/PCS/96.48, pp 181-201, International programme on chemical safety. WHO, Geneva, Switzerland. Larsen, J.-J. (member of working group) (1996) Pesticide residues in food - 1995. Joint FAO/WHO Meeting on Pesticide Residues. FAO plant production and protection paper 133, FAO, Rome, Italy. Madsen, C. (member of working group) (1996) Report of the FAO Technical Consultation on Food Allergies, 13-14 November 1995. FAO, Rome, Italy, pp. 1. Madsen, C. (1996) Allergy to Food - The Significance of Route of Sensitization to Risk Assessment, in: G. Eisenbrand, H. Aulepp, A.D. Dayan, P.S. Elias, W. Grunow, J. Ring, J. Schalatter, W. Köhl and M. Baum (Eds.), Food Allergies and Intolerances. Deutsche Forschungsgemeinschaft, Bonn, pp. 75-80. Madsen, C. (1996) Parfume- og aromastoffer. Hvor findes de? in: Madsen, C. og U. Edberg (Eds.), Maten och huden - förorsakar mat hudproblem? Nordiska Ministerrådet, TemaNord:539, pp. 35-36. Madsen, C. og G.A. Pedersen (1996) Nikkelafgivelse fra elkogekander, in: C. Madsen og U. Edberg (Eds.), Maten och huden - förorsakar mat hudproblemer? Nordiska Ministerrådet, TemaNord:539, pp. 29-31. Mortensen A. (1996) Toxicological Evaluation of Trans Fatty Acids - Data from in vitro and in vivo Animal studies. In: Transfettsyrer og Helse - rapport fra Nordisk arbeidsseminar 11-12 desember 1995, Gøteborg. Nordisk Ministerråd, TemaNord: 555, pp. 51-62. Nielsen, E., P.B. Larsen, I. Mortensen, M. Poulsen, M. Strube og J.E. Jelnes (1996) B-værdier. Oversigt over samtlige B-værdier fastsat af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet, København. Nielsen, E., Larsen, P.B. (1996) Toxicological Evaluation and Limit Values for DEHP and Phthalates other than DEHP. Environmental Review, No. 6. Danish Environmental Protection Agency. Ministry of Environment and Energy of Denmark. Olsen, P. (1996) Ethyl Vanillin, In: Toxicological evaluation of certain food additives and contaminants in food, WHO Food Additive Series: 35. WHO, Geneva, Switzerland, pp. 141-149. Olsen, P. (1996) Ochratoxin A. In: Toxicological evaluation of certain food additives and contaminants in food. WHO Food Additive Series: 35. WHO, Geneva, Switzerland, pp. 363-371. Olsen, P. (1996) Canthaxanthin. In: Toxicological evaluation of certain food additives and contaminants in food. WHO Food Additive Series: 35. WHO, Geneva, Switzerland, pp. 155-169. Poulsen, M., Mølck,A.-M. (1996) Four Week Oral Feeding and Toxicity Study of Bioprotein in the Rat. Report. Institute of Toxicology. National Food Agency of Denmark, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg. Rasmussen E. S. (1996) In vitro Tests for ocular irritancy. The Second Nordic Network Meeting on Development of Test Guidelines, October, 8-9. NORD-UTTE, Nordic Co-ordination Group for Development of Test Guidelines. Finnish Institute of Occupational Health, Sannäs, Finland. Søborg, I., Andersson, C., and Gry, J. (1996) Furocoumarins in Plant Food - exposure, biological properties, risk assessment and recommendations. Nordic Council of Ministers, Tema- Nord:600, pp. 5-155. Toppari, J., J.C. Larsen, P. Christiansen, A. Giwercman, P. Grandjean, L.J. Guilette Jr, B. Jégou, T.K. Jensen, P. Jouannet, N. Keiding, H. Leffers, J.A. McLachlan, O. Meyer, J. Müller, E. Rajpert-De Meyts, T. Scheike, R. Sharpe, J. Sumpter and N.E. Skakkebæk (1996) Male Reproductive Health and Environmental Xenoestrogens, Environ. Health Perspect. Suppl. 4, 104, 741-803. Vang, O. and L. Dragsted (1996) Naturally Occurring Anti-tumourigens - III. Indoles. Nordic Council of Ministers, Tema-Nord: 535, pp. 1-155. Zinck, O. og T. Hallas-Møller (1996) E-nummerbogen. Tilsætningsstoffer i maden: virkninger og bivirkninger. Ny revideret udgave. Aschehoug Dansk Forlag A/S, København. 24 25

Publikationer 1997 Artikler i internationale tidsskrifter Alexander J., Reistad R., Frandsen H., Grivas S. (1997) Binding of 2-amino-1- methyl-6-phenylimidazo[4,5-b]pyridine (PhIP) to protein- and low molecular weights thiols and its role in ring hydroxylation. Mutation Research, 376, 7-12. Breinholt, J., S. Ludvigsen, B.R. Rassing, C.N. Rosendahl, S.E. Nielsen and C.E. Olsen (1997) Oxysporidinone: A Novel, Antifungal N-Methyl-4-hydroxy-2-pyridine from Fusarium oxysporum, J. Nat. Prod. 60, 33-35. Daneshvar B., Frandsen H., Dragsted L.O., Knudsen L.E., Autrup H. (1997) Analysis of Native Human Plasma Proteins and Haemoglobin for the Presence of Bityrosine by High-Performance Liquid Chromatography. Pharmacology & Toxicology, 81, 205-208. Daneshvar, B., H. Frandsen, H. Autrup and L.O. Dragsted (1997) Gama-Glutamyl semialdehyde and 2-amino-adipic semialdehyde: biomarkers of oxidative damage to proteins, Biomarkers, 2, 117-123. Dragsted, L.O. (1997) Natural antioxidants in chemoprevention, Arch. Toxicol., Suppl. 20, 209-226. Dragsted, L.O. (1997) Cancer Risk Assessment and the EPA Guidelines. Human and Ecological Risk Assessment, 3(4), 501-505. Dragsted, L.O., Strube, M., Leth, T. (1997) Dietary levels of plant phenols and other non-nutritive components: could they prevent cancer? European Journal of Cancer Prevention, 6, 522-528. Espersen, R.J., P. Olsen, G.M. Nicolaisen, B.L. Jensen and E.S. Rasmussen (1997) Assessment of Recovery from Ocular Irritancy Using a Human Tissue Equivalent Model. Toxicology in Vitro, 11, 81-88. Essers A.J.A., Alink G.M., Speijers G.J.A., Alexander J., Bouwmeister P.-J., van den Brandt P., Ciere S., Gry J., Herrman J., Kuiper H.A., Mortby E., Renwick A.G., Shrimpton D.H., Vainio H., Vittozzi L., Koeman J.H. (1997) Assessment on Food Plant Toxicants and Safety - a Risk Assessment for Regulation of Inherent Toxicants in Plant Food. J. Envir. Tox. Pharmacol., (In press). Frandsen H. (1997) Excretion of DNA adducts of 2-amino-1-methyl-6-phenylimidazo[4,5-b]pyridine and 2-amino- 3,4,8-trimetyl-imidazo[4,5-f]quinoxaline, PhIP-dG, PhIP-DNA and DiMeIQx-DNA from the rat. Carcinogenesis, 18(8), 1555-1560. Frimodt-Møller N., Espersen F., Jacobsen B., Schlundt J., Meyling A., Wegener H. (1997) Problems with Antibiotic Resistance in Spain and Their Relation to Antibiotic Use in Human Elsewhere. Clin. Infec. Diseases, 25, 939-941. Hansen H.S., Lauritzen L., Strand A.M., Vinggaard A.M., Frandsen Aa., Schousboe A. (1997) Characterization of Glutamate- Induced Formation of N-Acylphosphatidylethanolamine and N-Acylethanolamine in Cultured Neocortical Neurons. J. Neurochem. 69(2), 753-761. Knudsen I. (1997) Scientific Elements in the Safety Assessment of Novel Foods in an International Setting. Ernährung/Nutrition 21, 433-436. Kristiansen E. (1997) Splenic pigment deposition in C57BL mice - an agerelated phenomenom. Scand.J.Lab.Animal Sci. (In press). Kristiansen E., O. Meyer, I. Thorup (1997) The ability of two cooked food mutagens to induce aberrant crypt foci in mice, European Journal of Cancer Prevention, 6, 53-57. Kristiansen E., Mortensen A., Sørensen I.K. (1997) Effects of long-term feeding with 2-amino-1-methyl-6-phenylimidazo[4,5-b]pyridine (PhIP) in C57BL/ByA and Eµ-pim-1 mice. Cancer Lett. (In Press). Madsen C. (1997) Chemicals in food and allergy: fact and fiction. Environmental Toxicology and Pharmacology, 4, 115-120. Madsen C. (1997) Prevalence of food allergy and intolerance in Europe. Environmental Toxicology and Pharmacology, 4, 163-167. Mortensen A., H. Frandsen (1997) Blood lipids in young and adult Watanabe Heritable Hyperlipidemic (WHHL) and adult normolipidemic rabbits - strain and sex differences, Scand. J. Lab. Anim. Sci. 24, 47-53. Mølck A.-M., Friis C. (1997) The cytotoxic effect of paraquat to isolated renal proximal tubular segments from rabbits. Toxicology, 122, 123-132. Nielsen, S.E., M. Kall, U. Justesen, A. Schou, L.O. Dragsted (1997) Human absorption and excretion of flavonoids after broccoli consumption, Cancer Letters, 114, 173-174. Nielsen S.H., Magid E., Spannow J., Christensen S., Lam H.R., Petersen J.S. (1997) Renal function after myocardial infarction and cardiac arrest in rats: role of ANP-induced albuminuria? Acta Physiol Scand, 160, 301-310. Nordestgaard G.B., Agerholm-Larsen B., Mortensen A., Hansen F.B., Hansen F.J., Ibsen P. & Kjeldsen K. (1997): Intermediate density lipoprotein cholesterol as the best lipoprotein predictor of atherosclerosis severity in the Watanabe heritable hyperlipidemic rabbit. Atherosclerosis 132: 119-122. Pilegaard K., Kristiansen E., Meyer O.A., Gry J. (1997) Failure of the cultivated mushroom (Agaricus bisporus) to induce tumors in the A/J mouse lung tumor model. Cancer Lett. 120, 79-85. Starchev K., Sturm J., Weill G., Brogren C.-H. (1997) Brownian Motion and Electrophoretic Transport in Agarose Gels Studied by Epifluorescence Microscopy and Single Particle Tracking Analysis. J.Phys.Chem. B 101(29), 5659-5663. Sørensen, I.K., E. Kristiansen, A. Mortensen, H.v. Kranen, C.v. Kreijl, R. Fodde, S.S. Thorgeirsson (1997) Short-term carcinogenicity testing of a potent murine intestinal mutagen, 2-amino--1-methyl-6-phenylimidazo(4,5-b)pyridine (PhIP), in Apc 1638N transgenic mice, Carcinogenesis, 18, 777-781. Sørensen, I.K., E. Kristiansen, A. Mortensen, C. van Kreijl, R.H. Adamson, S.S. Thorgeirsson (1997) Lymphoma Induction by Heterocyclic Amines en Eu-pim-1 Transgenic Mice, in: J.P. Seiler and E. Vilanova (Eds.), Archives of Toxicology, suppl 19 and Applied Toxicology: Approaches Through Basic Science, Springer Verlag, Berlin, Heidelberg, Germany. Thorup, I. (1997) Histomorphological and immunohistochemical characterization of colonic aberrant crypt foci in rats: Relationships to growth factor expression, Carcinogenesis, 18, 465-472. Vinggaard A.M., Provost J.J., Exton J.H., Hansen H.S. (1997) Arf and RhoA Regulate Both the Cytosolic and the Membranebound Phospholipase D from Human Placenta. Cell.Signal. 9(2), 189-196. Wegener H.C., M. Madsen, N. Nielsen, F.M. Aarestrup (1997) Isolation of vancomycin resistant Enterococcus faecium from food, Int. J. Food Microbiol. 35, 57-66. Ph.D.-afhandlinger Thorup I. (1997) Aberrant crypt foci in the colo-rectal mucosa as reliable markers of tumor development. With special reference to histomorphological and immunohistochemical characterization of aberrant crypt foci in rats. Ph.D. Thesis. Institute of Food Safety and Toxicology, Danish Veterinary and Food Administration, Copenhagen, Denmark. Daneshvar, B. (1997) Biomarkers for oxidative damage to proteins. Development of analytical methods and their application to biological samlpes. Ph.D. Thesis. Institute of Food Safety and Toxicology, Danish Veterinary and Food Administration, Copenhagen, Denmark. Kristiansen, E. (1997) The applicability of a short-term test for detection of modifying effects of dietary factors in rodent colon carcinogenesis. Ph.D. Thesis. Institute of Food Safety and Toxicology, Danish Veterinary and Food Administration, Copenhagen, Denmark. Østergaard, G. (1997) Cognitive tests used for evaluation of neurotoxic effects of organic solvents in rats. Ph.D. Thesis. Roskilde University, Department of Life Sciences and Chemistry and Institute of Toxicology, National Food Agency of Denmark. Konferencebidrag, abstracts og posters Breinholt V., Hossaini A., Brouwer C., Larsen J. (1997) In vitro og in vivo estrogenic activity of dietary flavonoids. Importance of bioavailability and metabolism (Abstract). Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenters årsmøde 12. september, Eigtveds Pakhus, København. Breinholt V., Hossaini A., Brouwer C., Christiansen K., Larsen J.C. (1997) In Vitro and in vivo estrogenic activity of dietary flavonoids. Importance of bioavailability and metabolism (abstract). Symposium on Phytoestrogen Research Methods. Tucson, Arizona, USA. Breinholt V., Lauridsen S., Nielsen A., Dragsted L.O. (1997) Differential effects of dietary flavonoids on drug metabolizing and antioxidant enzymes in the female rat (Abstract). Micro-nutrients and Human Cancer Risk. Prospects for Prevention. Convention Center, 21.-24. maj, Århus. Breinholt V., Hossaini A., Brouwer C., Christiansen K., Nielsen A., Larsen J.C. (1997) In vitro og in vivo østrogen aktivitet af planteflavonoider. Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenters Årsmøde, 12. sept. København. Dragsted, L.O. (1997) Natural Antioxidants in Chemoprevention. In: Diversification in Toxicology - Man and Environment, 209-226. Seiler, J.P., Autrup, J.L. and Autrup, H. (eds) Proceedings of the 1997 EURO- TOX Congress, 25.-28. juni, Århus. Dragsted L.O., Nielsen S.E., Kall M., Young J. (1997) Polyphenolic antioxidants: biotransformation and human excretion. Proceedings of the COST916 workshop Bioactive Cell Wall Components, April 16-20, Aberdeen, Scotland. Jensen S.S., Larsen P.B., Fenger J. (1997) Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik - med særlig fokus på partikler. Trafikdage 25.-26. august, Aalborg Universitet. Lam H.R. (1997) Laboratory investigation of the long-term hazard of solvent exposure (abstract). Human & Experimental Toxicology, 16(7), 380. Larsen J.-J. (1997) Levnedsmiddelrelaterede stoffer med mulige hormonforstyrrende effekter (Abstract). Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenters årsmøde 12. september, Eigtveds Pakhus, København. Lillemark L., Binderup M.L., Møller B.P., Jørgensen V. (1997) Salmonella Spiral Assay: Manually Counting and Data Analysis. 7th International Conference on Environmental Mutagens, 7.-12. september, Toulouse, Frankrig. Madsen C., Groth M., Fagt S., Hansen L., Hartkopp H.B., Andersen N.L., Østerballe O. (1997) Nutrition, Asthma and Allergy. XVI International Congress of Allergology and Clinical Immunology, 14.-24. oktober, Mexico. Nielsen E., Larsen P.B. (1997) Tungmetaller i jord - en sundhedsmæssig risiko? Tungmetalforurenede grunde. 30. sept. ATV, Schäffergården, København. Olsen P., A. Mortensen, H. Frandsen, S.T. Lauridsen, J. Gluver, T.H. Nielsen, M. Bertram (1997) Age dependent development of athero-sclerosis and plasma lipids in ApoE LDLR double knock-out mice. 68th Meeting of the European Atherosclerosis Society Molecular Cell Biology and Atherogenesis, 7.-10. maj, Brügge, Belgien. Olsen P., Mortensen A., Frandsen H., Gluver J., Kjær V.J., Bertram M. (1997) Effect of cholesterol and soy oil on development of atherosclerosis in LDL receptor knock out (LDLR-/-) mice. 4th Annual Scandinavian Atherosclerosis Conference, 22.-25. maj, Krogerup Højskole, Humlebæk. Rasmussen E.S. (1997) In vitro metoder til identifikation af kemiske risikofaktorer. (Abstract) Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenters årsmøde 12. september, Eigtveds Pakhus, København. Sørensen I.K., Kristiansen E., Mortensen A., Kranen H.van, Kreijl C. van, Fodde R. and Thorgeirsson S.S. (1997) Use of Apc1638N transgenic mice in short-term carcinogenicity testing of a potent murine intestinal mutagen, 2-amino-1-methyl-6- phenylimidazo(4,5-b)pyridine (PhIP) - a collaborative study. Danish Cancer Society Annual Symposium 17.-20. august, København. 26 27

Publikationer 1997 (fortsat) Artikler i danske tidsskrifter Dragsted L.O. (1997) Toksikologiske aspekter af functional foods. Diætisten 29(5), 13-14. Granby K., Larsen P.B., Nielsen T., Skov H. (1997) Danskerne generes af ozonforurening. Ingeniøren, 32, 16. Gry J., G. Rasmussen (1997) Lakridselskere skal passe på. Tænk, 1, 14-15. Knudsen I. (1997) Om begrundet tvivl og forsigtighedsprincipper. Miljø og Sundhed, 5, 2-3. Knudsen I. (1997) SMF etablerer debatforum for miljø og sundhed. Miljø og Sundhed, 5, 11-12. Lam H.R., G. Østergaard, O. Ladefoged (1997) HjerneÅret 1997 - neurotoksikologi. Miljø og Sundhed, 5, 4-6. Larsen P.B., Jensen S.S., Fenger J. (1997) Sundhedsskader fra små partikler i blyluft. Aktuelt Miljø, 3, 12-16. Larsen P.B., Jensen S.S., Fenger J. (1997) Sundhedsskader fra små partikler i byluft. Miljø og Sundhed, 6, 7-12. Nielsen,T., Bjerre,B., Gissel-Nielsen,G., Helweg,C. og Binderup,M.L. (1997) Er kvælstofholdige tjære- og kreosotforbindelser det egentlige forureningsproblem? Det Strategiske Miljøforskningsprogram. Tema: Miljøfremmede stoffers skæbne. I: Miljøforskning 33, 55-64. Rasmussen E.S. (1997) Europa bruger flere forsøgsdyr. Dyrevennen, 3, 18. Levnedsmiddelstyrelsens/VFD s publikationer Aabo S. (1997) Salmonella i kokosmel. LKE Information, 3, 2. Andersen J.K. (1997) Shigella. LKE Information, 1, 4. Andersen J.K., Fabech B., Jacobsen B.L., Mejborn H., Rasmussen L. (1997) Biokonservering - mikrobielle, ernæringsmæssige og andre sundhedsmæssige aspekter. Levnedsmiddelstyrelsen, Publikation nr. 240. Binderup M.-L., Lillemark L., Petersen A., Petersen J.H. (1997) Sutteflasker og sutter under lup. LST Nyt, 2, 16-18. Dragsted L.O. (1997) Naturlige antioxidanter og funktionelle fødevarer. LST Nyt, 1, 7. Eriksen F.D. (1997) Kontrol af gensplejsede levnedsmidler. LST Nyt, 2, 18. Fabech B., E. Kristiansen, M. Myrup (1997) Chlor i bønnespirer. LKE Information, 3, 6. Fabech B., Licht D., Binderup M.-L. (1997) Materialer og levnedsmidler. LST Nyt, 2, 26. Hallas-Møller T. (1997) Stor reform af EU s videnskabelige komitéer. FødevareNyt, 4, 12-15. Madsen,C. (1997) Fødevare-allergi i europæiske lande. FødevareNyt 4, 6-7. Meyer O. (1997) Dyreforsøg kan ikke undværes. LST Nyt, 2, 20-21. Pedersen J. (1997) Godkendelse af den gensplejsede sojabønne. LST Nyt, 1, 16-17. Poulsen M. (1997) Fedterstattere som funktionelle fødevarer. LST Nyt, 1, 8-10. Saadbye P. (1997) Nye bakteriekulturer i mejeriprodukter. LST Nyt, 1, 11. Andre publikationer og rapporter Bach M. (1997) In vitro dyrkning af celler og rekonstruerede væv til brug i toksikologiske vurderinger, 3-11. Rapport over studieophold ved Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi. Bager F., Boel J., Andersen S., Sørensen T.L. (1997) Antibiotika-forbrug og overvågning af resistens hos bakterier fra produktionsdyr, levnedsmidler og mennesker i Danmark. DANMAP 1. Dansk Zoonosecenter, Statens Veterinære Serumlaboratorium, Bülowsvej København, pp. 2-50. Binderup M.L. (1997) Mutagentestning af Apotekets flaskesut varenummer 247999. Rapport til Bang og Tegner A/S, Borgmester Christiansens Gade 40, København. Instituttet for Toksikologi, Levnedsmiddelstyrelsen. Binderup M.L., L. Lillemark, A. Petersen, J.H. Petersen (1997) Screeningsundersøgelse af afsmitning fra sutter og sutteflasker. Rapport fra Miljøstyrelsen, Miljøog Energiministeriet, København. Boel J., Schlundt J. (1997) Prevention and Control of Enterohaemorrhagic Escherichia coli (EHEC) Infections. Report of a WHO Consultation 28 April-1 May 1997, Geneva, Switzerland. Brantom P.G., Rasmussen E.S. (1997) A Summary Report of the Colipa International Validation study on Alternatives to the Draize Rabbit Eye Irritation Test. Toxicology in Vitro, 11, 141-179. Breinholt, V. and Dragsted, L.O. (1997) Antitumourigenic dithiolethiones. Nordic Council of Ministers, TemaNord 1997:613. Daneshvar B. (1997) Biomarkers for Oxidative Damage in Proteins. The Danish Environmental Research Programme 1993-1996. Centre for Biochemical and Occupational Epidemiologi, Denmark. Dragsted L. (1997) Ændringer i næringsindhold ved forarbejdning, opbevaring og tilberedning. In: Menneskets Ernæring fra molekylærbiologi til sociologi, 42-64. A. Astrup, Garby L., Stender S. (eds.) Munksgaard, København. Dybing E., Audunson G.A., Hanberg A., Larsen J.C. (1997) Nordic Risk Assessment of Toxaphene Exposure. Department of Environmental Medicine, National Institute of Public Health, Oslo, Norway. Gry J. (1997) Esters of Aliphatic Acyclic Primary Alcohols with Aliphatic Linear Saturated Carboxylic Acids. The forty-nine meeting of the Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives. 16-26 June, International Programme on Chemical Safety, FAO, Rome, Italy (In press). Gry J. (1997) Evaluation of Certain Food Additives and Contaminants. The fortysixth report of the Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives. WHO Tecnical Report Series 868, 1-69. WHO, Geneva, Switzerland. Gry J. (1997) European Guidelines for Safety Evaluation of Flavourings Produced by Plant Tissue Culture. In: Plant Cell and Tissue Culture for the Production of Food Ingredients. Eds. T Fu, G Singh, and WR Curtis. ACS Symposium, San Francisco, USA (In press). Gry J. (1997) Food Plant Toxicants are Key Substances in the Concept of Substantial Equivalence. In: Report of the OECD Workshop on the Toxicological and Nutritional Testing of Novel Foods. March 1997, Aussois, France (In press). Hallas-Møller T. (member of working group) (1997) Proposal for Official Control of Materials Intended to Come into Contact with Foodstuffs. In: Current status of control, food safety aspects, documentation and analysis requirements. Nordic Council of Ministers, TemaNord:1997:510. Knudsen I. (1997) Novel foods: In: Nutrition in Europe. Nutrition Policy and Public Health in the European Community and Models for European Eating Habits on the Threshold of the 21st Century. D. Holdsworth, Head of the STOA Unit (ed), European Parliament, Directorate General for Research, STOA, Luxembourg, 120-127. Knudsen I. (member of working group) (1997). Biotechnology and food safety. Report of a Joint FAO/WHO Consultation, FAO food and nutrition paper 61. 30 September - 4 October 1996, Rome, Italy, Knudsen I., E. Poulsen, T. Hallas-Møller (member of working group) (1997) Report of the Scientific Committee for Food on: Adverse reactions to food and food ingredients. Opinion of the Scientific Committee for Food on: Mineral and synthetic hydrocarbons. (Expressed 1995). Food Science and Techniques. Reports of the Scientific Committee for Food (37th series) EEC, 1-39. Knudsen I., A. Schnipper (member of working group) (1997) Danish Profile on Management of Chemicals in Environment, Health and Food. Environmental Investigations No 1. Ministry of Environment and Energy, Denmark, Danish Environmental Protection Agency. Larsen J.C. (member of working group) (1997) Nordic Risk Assessment of Toxaphene Exposure. Nordic Council of Ministers, TemaNord (Food):540, pp. 7-70. Larsen J.C., Pascal, G. (1997) Applicability of the Acceptable Daily Intake (ADI) to Infants and Children. Summary of a Workshop. Organised by ILSI Europe. ILSI Europe Report Series, 3-16. Larsen J.C., J. Gry (member of working group) (1997) Evaluation of Certain Food Additives and Contaminants. Forty-sixth report of the FAO/WHO Expert Committee on Food Additives. WHO Tecnical Report Series 868, 1-69. WHO, Geneva, Switzerland. Larsen J.J. (1997) FERBAM. In: Pesticide residues in food - 1996. Evaluations Part II - Toxicological evaluations, Joint FAO/WHO Meeting on Pesticide Residues. WHO/PCS/97.1, pp. 133-140, International Programme on Chemical Safety, WHO, Geneva, Switzerland. Larsen J.J. (1997) ZIRAM. In: Pesticide residues in food - 1996. Evaluations Part II - Toxicological and environmental, Joint FAO/WHO Meeting on Pesticide Residues. WHO/PCS/97.1, pp. 217-237, International Programme on Chemical Safety, WHO, Geneva, Switzerland. Larsen J.J. (member of working group) (1997) Pesticide residues in food - 1996, Joint FAO/WHO Meeting on Pesticide Residues. FAO plant production and protection paper 140, FAO, Rome, Italy. Larsen P.B., Larsen J.C., Fenger J., Jensen S.S. (1997) Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik. Miljøprojekt nr. 352. Miljøstyrelsen, København. Meyer O. (1997) Revision of Two-generation Reproduction Study: New Parameters and End Points. In: Development of Ecotoxicity and Toxicity Testing of Chemicals - Proceeding of the 2nd Network Meeting. Nordic Council of Ministers, TemaNord: 524, 25-28. Nørrung B., Jacobsen B.L. (1997) Prevalence and significance of viruses in foodborne outbreaks in Denmark. In: Viruses in Food and Drinking Water. Food and waterborne viral infections in a Nordic perspective. Nordic Council of Ministers, TemaNord Food 541, pp. 7-56. Olsen P., Mølck A.-M., Burkal L., Poulsen M., Lauridsen S. (1997) Rapport om undersøgelse af Pulegon's virkning på rotter doseret peroralt i 28 dage. Instituttet for Toksikologi, Levnedsmiddelstyrelsen. Pedersen J. (1997) Hvad er gensplejsede fødevarer. I: Gensplejsede fødevarer og miljø, 3-5. Forbrugerstyrelsen, Statens Husholdningsråd. Rasmussen E.S. (1997) In vitro Tests for Ocular Irritancy, in: Development of Ecotoxicity and Toxicity Testing of Chemicals. Proceeding of the 2nd Network Meeting, Nordic Councils of Ministers, TemaNord: 524. pp. 84. Schlundt J. (member of working group) (1997) Risk Management and Food Safety. Report of a Joint FAO/WHO Consultation, pp. 3-28, 27-31 January. Rome, Italy. Schlundt J. (member of working group) (1997) Report from a Nordic Workshop on Escherichia coli 0157. Nordic Council of Ministers, TemaNord Food:539, pp. 5-30. Dragsted, l.o. & Daneshvar, B. (1997) The Danish Environmental Research Programme 1993-1996. Centre for Biochemical and Occupational Epidemmiologi, pp. 3, Appendix: Scientific milestones. 28 29

M e da rb e j de r e v ed I ns t it u t te t f or F ød e va r e si k ke rh ed og To k s i k o l o g i Sekretariatet og udredningsafdeling Ib Knudsen, cand.med.vet.,institutchef Birgit Alting,ass.,23/10 til 17/12-96 Jytte Andersen, ass.,til 30/9-96 Hilde Balling,cand.med., til 30/4-97 Marianne W. Bech-Nielsen,cand.pharm. Carina Gringer, kontorassistent,til 22/1-96 Jørn Gry, cand.pharm.,ph.d. Torben Hallas-Møller, cand.pharm. Jens Erik Jelnes,dr.scient.,fra 1/7-96 Poul Bo Larsen, cand.pharm. Inge Mortensen, cand.pharm.,til 29/2-96 Elsa Nielsen,cand.pharm.,Ph.D. Karin Nørby, cand.pharm. Annelise Olsen, overassistent,til 30/9-97 Anette Schnipper, cand.pharm.,ph.d., fra 1/8-96 Inge Søborg,cand.pharm. Lene Lynge Sørensen,ass.,5/8 til 14/10-96 Eva Ziegler, overassistent, orlov 16/9 til 6/12-96 Afd. for almen toksikologi Jens-Jørgen Larsen, cand.med.vet.,ph.d., afdelingsforstander Algot Andersen,dyreassistent Heidi Arps,dyreassistentelev, til 30/9-96 Margareta Bertram,laborant, overassistent Leif Burkal,staldmester, sektionsleder Majken Christesen,cand.med.vet., fra 1/8-96 Jane Hindkjær Christensen, overassistent, fra 1/6-96 Maja Danielsen,dyreassistent Ulla Susanne Dybdahl,laborant,fra 14/10-96 Winnie Engelborg,dyreassistentelev, 1/3-97 til 31/10-1999 Eva Ferdinandsen,dyreassistent, orlov 12/2 til 11/8-96 Eigil Frank,dyreassistent Ernst V. Hansen, cand.med.vet. Jytte Hansen,oprensningsassistent Bo Herbst,laborant Alireza Hossaini,cand.scient.,fra 1/9-96 Vibeke Kjær, lab.tekn. Eva Kristiansen,cand.med.vet., Ph.D.,orlov 9/4 til 22/4-96 Ole Ladefoged,cand.med.vet.,Ph.D. Merete Lykkegaard,laborant Charlotte Madsen,cand.med.vet. Otto Meyer, cand.med.vet.,sektionsleder, orlov 16/3 til 15/9-96 Alicja Mortensen,cand.med.vet.,Ph.D, orlov 17/6 til 3/12-96 Anne-Marie Mølck, cand.med.vet.,ph.d. Elise Nauntoft,dyreassistent, orlov 8/7-96 til 6/7-97 Helle F. Nielsen,dyreassistent,til 31/7-97 Karl AA.Kondrup Nielsen,laboratorieassistent Tine Holm Nielsen,laborant, orlov 17/6-97 til 13/8-98 Anette Juul Nielsen,dyreassistentelev, 1/6 til 31/8-96 Vibeke Nybo, overassistent Preben Olsen,cand.med.vet.,Ph.D., sektionsleder Connie A. Pedersen,oprensningsassistent Kirsten Pedersen,dyreassistent, 1/3 til 29/8-96 Kirsten Pilegaard,cand.med.vet.,Ph.D. Morten Poulsen, cand.scient. Heidi Rokkedahl,laborant Karen Roswall, laborant, overassistent Rikke Struve,dyreassistentelev, 1/12-96 til 30/7-98 Inger Thorup, cand.med.vet.,ph.d., orlov 26/8 til 20/9-96 Lillian Vile, dyreassistent,10/6-96 til 5/1-97 Grete Østergaard,cand.med.vet.,Ph.D., orlov 11/8-97 til 6/3-98 Kennet Rene Worm,dyreassistent, 8/12-97 til 7/4-98 Afd. for biokemisk og molekylær toksikologi John Chr. Larsen, cand.pharm., afdelingsforstander Lars Hansen Beder, cand.scient.,ph.d., til 1/9-97 Mona-Lise Binderup, cand.pharm. Vibeke Breinholt,cand.scient.,Ph.D. Katrin Christensen,laboratorietekn., fra 20/5-96,orlov 11/12-96 til 7/10-97 Bahram Daneshvar, cand.pharm.,ph.d., orlov 1/9-97 til 31/5-98 Lars Ove Dragsted,cand.scient.,Ph.D., sektionsleder Folmer D. Eriksen, cand.scient. Henrik Frandsen,cand.polyt., Ph.D. Joan E.Gluver, laborant, overass. Bo Lund Jensen,laborant,fuldmægtig, orlov 18/3 til 21/6-96 Lars Viborg Jørgensen, cand.scient. Vivian Jørgensen, laborant, overass. Vibeke Kegel, laborant, overass. Ilona Kryspin-Sørensen,cand.scient.,Ph.D., sektionsleder Henrik Rye Lam, cand.scient.,ph.d. Annette Landin, laborant, overass., orlov 18/3 til 16/6-96 Søren Tindgard Lauridsen,cand.scient. Heidi Letting,laborant Jonna Madsen,laborant, overassistent Gert Maarløv Nicolaisen, laboratorietekniker Alice Nielsen, overassistent Anita Nielsen,laborant,1/1-96 til 31/3-98 Salka Elbøl Nielsen, cand.scient. Lisbeth Sejer Nielsen,laborant, 1/11-96 til 31/7-97 Jan Pedersen,cand.agro. Birgitte Møller Plesning,laboratorietekn., 15/8-96 til 14/2-98 Eva S.Rasmussen, cand.pharm.,ph.d. Lonnie Sand,laborant Anni Schou, laboratorietekniker Vibeke Stenberg,laborant, overassistent Michael Strube,cand.scient., 21/10-96 til 31/7-97 Gitte W. Svendsen,cand.scient., 1/8-96 til 31/5-98 Anne-Marie Vinggaard,cand.pharm.,Ph.D., fra 1/9-96 Afd. for Mikrobiologisk Sikkerhed Jørgen Schlundt,cand.med.vet., Ph.D., afdelingsforstander Jens Kirk Andersen,cand.med.vet.,Ph.D. Sigrid Rita Andersen,cand.scient.,Ph.D., fra 1/4-96 Mansour Badaki,laborant, overassistent Linda Bergstrøm,laboratorietekniker, fra 1/6-96 Jeppe Boel, cand.brom.,fra 1/4-96 Carl-Henrik Brogren,cand.scient. Anette G.Christensen,laborant,fra 1/6-96 Grete Fischer, laborant,fuldmægtig Bodil B. Lund Jacobsen,cand.scient.,Ph.D. Susanne Jensen, laborant, overassistent Bodil Linghartz, overassistent Bodil Madsen,laborant Bent Mariager, cand.scient.,til 31/12-96 Niels Ladefoged Nielsen,cand.med.vet. Birgit Nørrung, cand.med.vet.,ph.d. Anh Vuong Pham,laborantelev, 2/1-97 til 31/3-98 Lonnie Sand,laborant Peter Saadbye,cand.polyt., Ph.D. Samgiss Zandi, laborant,6/1 til 15/3-97 Søren Aabo, cand.med.vet.,ph.d., orlov 1/10-97 til 30/4-98 Ole Hersom Aaslo,laborant,1/10 til 30/11-97 Gæsteophold Per Dalsgaard,datamatikelev, 5/2 til 15/4-96 Inger Drengsgaard, stud.scient., til 31/3-96 Martin Bach,stud.pharm., 1/5-97 til 31/3-98 Connie Brower, specialstud., Wageningen Univ.,Holland, 11/11-96 til 11/4-97 Hanh Cao, stud.brom.,18/9 til 29/12-97 Erling Christensen, laboratorietekn.-elev, 8/5 til 14/6-96 Susanne Emborg, laboratorietekn.-elev, 7/11 til 31/12-96 Anders Friberg, stud.scient.,til 31/3-96 Leni Hansen, datamatikelev, 5/2 til 15/4-96 Christina Hnida,stud.scient., 14/4-97 til 15/4-98 Ann Dorthe Jørgensen,laboratorietekn.-elev, 5/5 til 6/6-97 Bjarne Kjør, datamatikelev, 5/2 til 15/4-96 Jannie Lauritzen,laboratorietekn.-elev, 10/11 til 12/12-97 Magrethe Mogensen, laboratorietekn.-elev, 10/11 til 12/12-97 Almas Mirza, stud.polyt.,15/9 til 15/12-96 Stine Theis Møller, stud.brom.,17/2 til 18/7-97 Christina G. Nielsen, stud.brom.,til 31/3-96 Lena Nilsson,cand.scient.,1/9-97 til 31/3-98 Karina Schultze, s t u d. s c i e n t.,1/9-96 til 28/2-98 Marianne Westberg, laboratorietekn.-elev, 5/5 til 6/6-97 3 0

Ve t e r i n æ r- og Fødevare d i re k t o r a t e t Mørkhøj Bygade 19 DK-2860 Søborg Rolighedsvej 25 DK-1958 Fre d e r i k s b e r g