Natarbejde og brystkræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natarbejde og brystkræft"

Transkript

1 Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt er natarbejde? Hvad betyder varighed og frekvens? Hvad betyder pauser med natarbejde? Hvad betyder det, om man kan lide at arbejde om natten? Hvad betyder konkurrerende årsagsfaktorer? Hvilken rolle spiller natarbejdet for brystkræft på Sydvestjysk Sygehus? Side 2 Hvorfor tale om natarbejde og brystkræft? HYPPIGSTE KRÆFTFORM HOS KVINDER Ca nye tilfælde per år Hvorfor tale om natarbejde og brystkræft? ANDEN HYPPIGSTE KRÆFT DØDSÅRSAG HOS KVINDER Ca nye tilfælde per år Ca dør af sygdommen Faldende dødelighed Nu overhalet af lungekræft Side 3 Side 4 Talrige undersøgelser om mulig sammenhæng mellem brystkræft og forskellige miljøpåvirkninger mm. Talrige undersøgelser om mulig sammenhæng mellem brystkræft og forskellige miljøpåvirkninger mm. Før 2008: Alkohol, hormonindtagelse, hårfarver, kosmetik, kosmisk strålings, kostfaktorer, skifteholdsarbejde, socioøkonomiske status, tobak, mm. foruden de personlige faktorer: alder, alder ved første graviditet, andre brystsygdomme, etnicitet, genetik, hormoner, højde, paritet, mm Danske arbejdsmedicinere i review, 2008: Ingen epidemiologisk evidens for sammenhæng mellem skifteholdsarbejde og brystkræft (heller ikke prostatakræft eller andre kræftformer). videnskabelige beviser på basis af befolkningsundersøgelser Side 5 Side 6

2 WHO s Undersøgte flere kræftformers sammenhæng med natarbejde Konklusion: Langvarigt natarbejde, der forstyrrer den naturlige døgnrytme er Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker. Forskerne uenige!??? Døgnrytme Døgnrytmen reguleres af og regulerer forskellige processer Søvn /vågen cyklus, hjerte kar aktivitet, kropstemperatur, hormonel regulation, metaboliske funktioner og gen udtryk Kroppens indre ure Det overordnede ur kan reguleres af ydre påvirkninger ( zeitgeber ) Vigtigst er lys! Melatonin Er med til at regulere døgnrytmen Påvirkes stærkt af døgnrytmeforstyrrelser Påvirker udviklingen af kræft i flere faser (opståen, vækst, regulation, udbredelse) Billede fjernet af ophavsretslige grunde Side 7 8 Melatonin Billede fjernet af ophavsretslige grunde Forskellige reparationsmekanismer i forhold til kræft påvirkes af melatonin. Årsagen til at vi har brug for søvn??? WHO s IARC s ekspertgruppe konkluderede: Der er overbevisende mekanistisk og dyreeksperimentel evidens ( bevis ) for, at forstyrrelse af den naturlige døgnrytme påvirker melatonin (og andre faktorer, der har indflydelse på døgnrytmen) Svær forstyrrelse af døgnrytme > markant øget forekomst af kræft (dyr) Melatonin påvirker udviklingen af kræft Melatonin har en beskyttende effekt i forhold til brystkræft (hæmmer bl.a. virkning af østrogen) Døgnrytmeforstyrrelser > Melatonin > øger risikoen for brystkræft Teorien bekræftes af talrige biologiske og dyreeksperimentelle undersøgelser Derfor konklusionen: Skifteholdstjeneste, der involverer døgnrytmeforstyrrelser er sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker (Gruppe 2A). 9 Side 10 WHO s IARC s ekspertgruppe konkluderede: Der er overbevisende mekanistisk og dyreeksperimentel evidens ( bevis ) for, at forstyrrelse af den naturlige døgnrytme påvirker melatonin (og andre faktorer, der har indflydelse på døgnrytmen) Svær forstyrrelse af døgnrytme > markant øget forekomst af kræft (dyr) Melatonin påvirker udviklingen af kræft Melatonin har en beskyttende effekt i forhold til brystkræft (hæmmer bl.a. virkning af østrogen) Døgnrytmeforstyrrelser > Melatonin > øger risikoen for brystkræft Teorien bekræftes af talrige biologiske og dyreeksperimentelle undersøgelser Derfor konklusionen: Skifteholdstjeneste, der involverer døgnrytmeforstyrrelser er sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker(gruppe 2A). IARC s klassifikationssystem Gruppe Gruppe 1 Gruppe 2A Gruppe 2B Gruppe 3 Gruppe 4 Forklarende tekst Kræftfremkaldende for mennesker Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker Muligvis kræftfremkaldende for mennesker Uklassificerbare mht. til kræftfremkaldende effekt Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende for mennnesker Side 11 Side 12

3 IARC s klassifikationssystem Gruppe Forklarende tekst Gruppe 1 Gruppe 2A Gruppe 2B Gruppe 3 Gruppe 4 Kræftfremkaldende for mennesker Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker Muligvis kræftfremkaldende for mennesker Uklassificerbare mht. til kræftfremkaldende effekt Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende for mennnesker Side 13 Side 14 og andre faktorer Side 15 Side 16 Hvor farligt er natarbejde? Hvad betyder varighed og frekvens? Hvad betyder pauser med natarbejde? Hvad betyder det, om man kan lide at arbejde om natten? Hvad betyder konkurrerende årsagsfaktorer? Hvilken rolle spiller natarbejdet for brystkræft på Sydvestjysk Sygehus? Farlighed er et normativt begreb Fastlægges ud fra hvordan noget bør være eller bør gøres Heri indgår: Personlige præferencer, etiske og moralske overvejelser, godt/ondt, praktiske, politiske, økonomiske hensyn mm. Samfundet plejer at reagere med indgreb eller forebyggelsestiltag, når dødeligheden ved en handling, aktivitet eller påvirkning (fx fra miljø eller arbejdsmiljø) ligger i størrelsesordenen 1: I arbejdsmiljø accepterer man ofte en dødrisiko på 1: Side 17 Side 18

4 Handlinger eller tilstande forbundet med en dødsrisiko på 1: Køre i bil fra/til Varde daglig ½år Bo i Østdanmark (radon) Drikke en mere end 1 genstand per dag Hvad er risiko for brystkræft ved natarbejde? Procent Risikofaktor Niveau risikoøgning Natarbejde pr. 5 år 1 5 Correlations between permanent night shift work and/or recurring night work and the development of breast cancer. A systematic review Finnish Institute of Occupational Health Cochrane OSH Review Group University of Dresden Karolinska Institute Stockholm University of Milano på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen 19 Side 20 Natarbejde sammenlignet med andre risikofaktorer for brystkræft Risikofaktor Niveau Procent Aktuel brug risikoøgning Natarbejde pr. 5 år 1 5 Familiær disp Mor og søster 100 Paritet Ingen børn 30 BMI Fedme postmenopausal 30 Hormonbeh. Østrogener (p piller mv.) >20 Højde pr. 10 cm. 17 BMI Overvægt postmenopausal 15 pr. gnst. pr. dag over Alkohol 10 "anbefalet" Paritet "Forsinket" graviditet (per år) 3 Betydningen af varighed? ANTAL ÅR MED NATTEVAGTER NUVÆRENDE PRAKSIS Mindst 20 sammenhængende år Side 21 Side 22 Betydningen af antal og frekvens? ANTAL NATTEVAGTER NUVÆRENDE PRAKSIS Mindst 1 nattevagt per uge Betydningen af pauser med natarbejde og ophør efter. Usikker Ingen konkrete undersøgelser Melatonin østrogen hypotesen : Aftager formentlig med tiden, som virkningen af hormonbehandling 5 års pause nulstiller Brystkræft, der opstår, 5 år eller mere efter ophør med natarbejde anerkendes ikke Side 23 Side 24

5 Hvad betyder det, om man kan lide at arbejde om natten? Usikker? Ingen konkrete undersøgelser Personer, som ikke er generet af natarbejde stiller hurtigere deres indre ur om. - Betydningen af konkurrerende årsagsfaktorer Familiær disposition (BrCa gen) Hormonbehandling Stort alkoholforbrug Overvægt efter menopause Strålebehandling mod kræft Mand Side 25 Side 26 Hvor meget bidrager natarbejdet til brystkræftdødeligheden? I ALMENBEFOLKNINGEN Kvinder i arbejde (15 65 år): Procent med natarbejde 6,25% Relativ Risiko = 1,05 pr. 5 år Brystkræft, alle årsager (15 65 år): Nye tilfælde årligt: Antal dødsfald årligt: 342 Brystkræftdødsfald (15 65 år): Hos kvinder UDEN natarbejde: 321 MED natarbejde: 21 Forskel per = 0,6 ANSATTE PÅ HOSPITAL Antal kvinder i arbejde: Procent med natarbejde: 28% Relativ Risiko = 1,05 pr. 5 år Brystkræft, alle årsager (15 65 år): Nye tilfælde årligt: 113 Antal dødsfald årligt: 22 Brystkræftdødsfald (15 65 år): Hos kvinder UDEN natarbejde: 16 MED natarbejde: 6 Forskel per = 3,0 Hvor meget bidrager natarbejdet til brystkræftdødeligheden? (HVIS GENNEMSNITLIG NATARBEJDE) Antal kvinder Procent med natarbejde: 28% Brystkræft, alle årsager Nye tilfælde årligt: 4 Antal dødsfald årligt: 0,8 Brystkræftdødsfald Hos kvinder UDEN natarbejde: 0,6 MED natarbejde: 0,2 Forskel = 0,09 eller knap 1 per 10 år. (BASERET PÅ SYGEHUSETS TAL) Antal kvinder Procent med natarbejde: 5% Brystkræft, alle årsager Nye tilfælde årligt: 4 Antal dødsfald årligt: 0,8 Brystkræftdødsfald Hos kvinder UDEN natarbejde: 0,7 MED natarbejde: 0,04 Forskel = 0,015 eller 1 2 per 100 år. Side 27 Side 28 Sammenfatning Dyreforsøg og biomedicinske eksperimenter tyder på, at døgnrytmeforstyrrelser kan påvirke flere faser i udviklingen af kræft Eksperter (IARC) konkluderede i 2010, at natarbejde, der forstyrrer den naturlige døgnrytme sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker og kan øge risikoen for brystkræft, men ikke andre kræftformer En kritisk sammenfatning fra af de foreliggende befolkningsundersøgelser viser en usikker og beskeden øget relativ risiko på mellem 1% og 5% per 5 års natarbejde 2 promille af sygeligheden af brystkræft kan forklares af natarbejde På SVS vil der forventes 4 brystkræfttilfælde per år (alle årsager) Der vil kunne forventes mellem 1 og 10 dødsfald som følge af natarbejde og brystkræft i løbet af 100 år ( alt andet lige ) Tilsyneladende en svag faktor Samme antal og samme risiko i alle år Side 29 Vagtskemaer? Frivillighed? A og B mennesker? Gi det til personer med lav risiko? Dæmpet belysning? Filterbriller? Melatonin tilskud? Helbreds kontrol? Viden/forskning! Hvor stor er risikoen reelt? Er der en tærskel? Virker forslagene ovenfor? Virkningsmekanismer? Betydningen af metabolisk syndrom mv.? 30

Natarbejde og søvnhormon

Natarbejde og søvnhormon Natarbejde og søvnhormon Formålet med projektet var: At undersøge om personer, der arbejder om aftenen, natten, eller med skiftende vagter udskiller mindre 6-sulfatoxymelatonin i urin i forhold til arbejde

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes. Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde

HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes. Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde Cabin Attendants Union (CAU) Fagforening for Cabin Crew ansat i SAS Danmark, med ca. 1.500 medlemmer, heraf ca. 75 %

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER

15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES 15 årig pige henvender sig i konsultationen med sin mor. Moren er bekymret over, at datteren ikke har fået menstruation (menarche). Pigen er normalt udviklet. Hun dyrker en del sport. Er sund og

Læs mere

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

Det er livsfarligt at få for lidt søvn Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig

Læs mere

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16 Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit

Læs mere

Arbejdsmiljø og kræft

Arbejdsmiljø og kræft Arbejdsmiljø og kræft 1981 Etiologic fraction of cancer deaths in the Nordic countries Factor Number % of all deaths Men Women Men Women Tobacco smoking 8,430 4,070 26 14 Infections (human papilloma virus

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Lufthavnskonference. Anne Helene Garde 5. december 2017

Lufthavnskonference. Anne Helene Garde 5. december 2017 Lufthavnskonference Anne Helene Garde 5. december 2017 Denne præsentation Skiftearbejde/natarbejde Sygdomme Mulige mekanismer Anbefalinger og hvorfor Erhverv, hvor mange arbejder udenfor almindelig dagtid

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

SikkertNyt 04.2015. SikkertNyt. ...om arbejdstid

SikkertNyt 04.2015. SikkertNyt. ...om arbejdstid 04.2015...om arbejdstid SLAP AF Er du et af de mange medlemmer af Dansk Metal, der til tider har overarbejde, har tilkaldevagt eller tager ud i verden som rejsemontør? Så sørg for at følge reglerne om

Læs mere

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Fysiske rammer, plads og indretning for svært overvægtige personer 1 Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Hvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DI s Arbejdsmiljøkonference 2018

Hvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DI s Arbejdsmiljøkonference 2018 Hvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DIs Arbejdsmiljøkonference 2018 Denne præsentation Skiftearbejde/natarbejde Sygdomme Mulige mekanismer Anbefalinger og hvorfor Erhverv, hvor mange

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde

Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid Helene Garde Overblik Lidt historie Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering Menneskerettighedserklæringen http://alexkrofchak.blogspot.dk Date Event Regulering af

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer. DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Behandling for ufrivillig barnløshed

Behandling for ufrivillig barnløshed Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut

Læs mere

Arbejdsmedicinsk anamnese & undersøgelse:

Arbejdsmedicinsk anamnese & undersøgelse: Arbejdsmedicinsk anamnese & undersøgelse: Grundelementer i arbejdsmedicinsk journal som i andre specialer - Anamnese Obj. us. ( incl. parakliniske us. ) Specielt for den arbejdsmedicinske personundersøgelse:

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)

PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Tilmelding til kort helbredserklæring ægtefælle/samlever/børnedækning Præmieopkrævning

Tilmelding til kort helbredserklæring ægtefælle/samlever/børnedækning Præmieopkrævning Tilmelding til kort helbredserklæring ægtefælle/samlever/børnedækning Præmieopkrævning på medarbejders privatadresse Policenr. for ægtefælle/samlever: Medarbejder Policenr. for medarbejdere: Postnr. By

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Jeppe Michael Jensen Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du en bedre søvn Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Sådan får du en bedre søvn INDHOLD I DETTE

Læs mere

MIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017

MIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017 MIDT OM NATTEN Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017 MIDT OM NATTEN Anne Helene Garde (projektleder), Marie Aarrebo Jensen Åse Marie Hansen Jesper Kristiansen Kirsten Nabe-Nielsen

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

NATTERODERI Ny dansk forskning: Nattevagter koster liv og øger risikoen for Alzheimers Af Troels Kølln Torsdag den 20. april 2017

NATTERODERI Ny dansk forskning: Nattevagter koster liv og øger risikoen for Alzheimers Af Troels Kølln Torsdag den 20. april 2017 NATTERODERI Ny dansk forskning: Nattevagter koster liv og øger risikoen for Alzheimers Af Troels Kølln Torsdag den 20. april 2017 Del: Natarbejde fører til dødsfald, lyder konklusionen i et nyt, omfattende

Læs mere