ROBERT REINHOLD Had & Huse
2014 by Robert Reinhold and DRAMA. 1. Denne bog er fuldt beskyttet af dansk lov om ophavsret, og teaterstykket i den må ikke opføres (eller overføres til andre medier, fx radio eller tv) uden forud indhentet tilladelse. 2. Denne bog - eller dele af den - må ikke reproduceres i fotokopi eller afskrift. Undtaget herfra er alene korte citater til brug ved anmeldelser eller omtale af stykket. 3. Offentlig opførelse af stykket kan kun ske efter forud indhentet tilladelse hertil og mod betaling af opførelsesafgift til rettighedshaverne. Forfatterens navn skal nævnes i program, plakat og andre omtaler af stykket. 4. Som offentlig opførelse regnes enhver fremvisning af stykket med andre tilstedeværende i rummet end de medvirkende - uanset formålet og uanset om der opkræves entré eller ej. 5. Opførelsesrettighederne tilhører forfatteren repræsenteret af Nordiska Aps, Åbenrå 5, 4. sal, 1124 Kbh K. Tlf. 3311 6883, info@nordiska.dk Omslag, sats og tilrettelæggelse: Tekst & Design. Trykt hos Hottryk, Rødekro. ISBN 978-87-7865-953-8 DRAMA Jernbanegade 5 6230 Rødekro Tlf. 7025 1141. www.dramashop.dk
Personerne Margrethe, 62 år. Elin, 65 år. Frederik, 45 år. Anne, 30 år. Handlingen udspiller sig på Margrethe og Elins forfaldne husmandssted på landet. 3
1. MARGRETHE - (taler ophidset med sig selv, imens hun vasker blod af hænderne) Hvem var den første der forvekslede forkælelse med kærlighed? Hvem var den første der fik den vanvittige idé at pakke virkeligheden ind i vat, så de skrøbelige kan føle sig stærke og den stærke sig tilovers? Det kan kun have været en mand. Hun er nøjagtig lige så forkælet og spoleret som sin mor. (Mod loftet) Og det var dig der spolerede hende, Cresten! Din store kraftidiot! Hun kan jo ingenting. Ikke engang føde. Lå bare dér og skreg over sit sprukne underliv og prøvede at skrige sig fra det hele. Tiggende om piller og blokader og hvad ved jeg. Men det fik vi hurtigt sat en stopper for. Mage til vrøvl at lægge øre til. Men dukkebarnet kom da på bedre tanker. Har man engang haft fornøjelsen, må man også tage følgerne. Men det fandt hun da også ud af til sidst. Elin ind. ELIN - Hvor er hun dog smuk. Og som hun dog ligner Frederik. Jeg ville give min halve arm for at opleve det igen. Mærkeligt som alting forandrer sig når et lille nyt menneske kommer til verden. Tiden står stille og lydene er som pakket ind i vat. Lyset forandrer sig. Bliver ligesom klarere. Hun så lige igennem mig, den lille. Nå, men nu skal vi bare have hende ovenpå igen. Så er alt som det skal være. MARGRETHE - Hvem skal ovenpå? ELIN - Anne. Du må da indrømme at det var en hård fødsel. MARGRETHE - En fødsel er en fødsel. Denne her var vel ikke hårdere end andre. ELIN - Og graviditeten var jo heller ikke nem. Hun fik jo fuldstændig spoleret sit stakkels humør. Hun svingede jo frem og tilbage, som et af de der der svinger frem og tilbage. 5
MARGRETHE - Et pendul. ELIN - Ja. Og så har vi slet ikke snakket om kvalmen endnu. MARGRETHE - Hun var gravid. Det er jo ikke en sygdom. Endnu. ELIN - Nå, det er jeg nu ikke helt enig med dig i. Men sig mig, hvor blev jordemoderen egentlig af? MARGRETHE - Jeg smed hende ud. ELIN - Smed du hende ud?! MARGRETHE - Hun havde for travlt med at sidde ned. ELIN - Sidde ned?! MARGRETHE - Ja. Sidde ned. ELIN - Det gør man da ikke. Man smider da ikke en jordemoder ud under en fødsel, fordi hun sidder ned. Hvad nu hvis der var sket noget? Hvad hvis nu der var sket det? MARGRETHE - Det gik fint uden hende. Hun sad alligevel bare og gloede. ELIN - Jamen, herregud. Hun ventede jo bare på at fødslen skulle gå i gang. MARGRETHE - Hun ventede på kaffe gjorde hun. Gratis kaffe. Fuldstændig ligeglad med både veer og fostervand. Bare kaffen var varm og gratis. Imens kunne jeg så flyve og fare og lave hendes arbejde. ELIN - Ja, nu var det altså mig der lavede kaffen, hvis du vil høre min mening. MARGRETHE - Mærkværdigt kvindemenneske. Sad bare dér og gloede. Hun sad bedst et andet sted. 6