Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af ICD-pacemaker med 3 elektroder (Biventrikulær ICD) Du er blevet anbefalet at få anlagt en pacemaker. Denne information fortæller om forløbet, samt om de forholdsregler du skal iagttage i de første dage og ugerne efter indgrebet. En pacemaker med 3 elektroder, der samtidig indeholder en ICD-funktion (se næste afsnit), kan hjælpe patienter med hjertesvigt, hvis de samtidig har nedsat ledningsevne i hjertets elektriske ledningssystem. Pacemakeren sørger for at dit venstre hjertekammer trækker sig mere hensigtsmæssigt sammen. Dette afhjælper ofte symptomer som åndenød og nedsat fysisk formåen. Derudover kan pacemakeren også øge levetiden hos personer med denne form for hjertesygdom. Hvad er en ICD? ICD står for Implanterbar Cardioverter Defibrillator. En ICD er en speciel pacemaker, som konstant overvåger hjerterytmen og behandler hjerterytmeforstyrrelser. ICD en kan både behandle langsomme hjerterytmeforstyrrelser, ligesom en almindelig pacemaker, og hurtige hjerterytmeforstyrrelser. De hurtige hjerterytmer bliver enten behandlet med hurtig pacing eller, hvis det ikke er effektivt, med afgivelse af et stød. At få et stød af en ICD føles som et meget hårdt slag i brystet, mens hurtig pacing enten ikke mærkes eller fornemmes som hjertebanken. I denne information kan du læse om forløbet på Gentofte Hospital og om de forholdsregler, der gælder i de første dage og uger efter indgrebet. Informationen giver dig også svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål, der opstår, når man skal have eller har fået en biventrikulær ICD. Hvis du får blodfortyndende medicin, Marcoumar eller Marevan, skal du læse i dit indkaldelsesbrev, om du skal holde pause med denne medicin inden indgrebet. Blodfortyndende medicin omfatter ikke Magnyl. Medicin mod sukkersyge Hvis du er i behandling med metformin (f.eks. Metformin, Orabet eller Glucophage) mod sukkersyge, skal du holde pause med din medicin i 2 døgn før selve indgrebet. Ring venligst til den afdeling, der er anført i dit indkaldelsesbrev, hvis du er i tvivl om noget. Før indgrebet Hvis du kommer hjemmefra, skal du starte med at gå til Prøvetagning i Opgang 0 for at få taget blodprøver og elektrokardiogram (EKG). Du kan se tid og sted i dit indkaldelsesbrev Husk at trække et nummer, når du kommer. Side 1 af 7
Herefter går du til Hjertemedicinsk afdeling, som beskrevet i brevet. Her bliver du modtaget af en sekretær eller en sygeplejerske. Husk at udfylde og medbringe det tilsendte skema om helbredsoplysninger, da vi skal bruge dine oplysninger til journalen. På hjerteafdelingen skal du tale med en læge, som skriver journal. Herefter vil en sygeplejerske give dig ydereligere information om din indlæggelse, operationen og forholdsregler i forbindelse med indgrebet. På dagen, hvor du skal have din ICD Du skal være fastende, dvs. du må ikke spise, tygge tyggegummi, sutte bolcher eller ryge fra kl. 24.00. Du må drikke vand indtil kl. 06.00 om morgenen. Du skal tage din sædvanlige morgenmedicin, dog ikke vanddrivende. Blodfortyndende medicin skal du kun tage, hvis det er aftalt med lægen i forbindelse med journaloptagelsen. Du skal tage et bad hjemmefra og fjerne eventuel neglelak. Du må ikke have ur eller smykker på til operationen, og vi anbefaler at du ikke medbringer det. På afdelingen Du får lagt en tynd plastickanyle i en blodåre i hånden/armen, som du kan få antibiotika og evt. væske eller smertestillende gennem. Du bliver tilbudt smertestillende tabletter (Paracetamol) og en beroligende pille inden du bliver kørt til Operations Klinikken Du får en indsprøjtning med Antibiotika, der forebygger infektion ca. 1 time før indgrebet. Selve ICD-implantationen foregår i Hjertemedicinsk Operations Klinik Du bliver hentet af afdelingens portør, når det er din tur. Pårørende skal vente i afdelingen, da der ikke er venteværelse i operationsklinikken. Selve indgrebet og ophold på Hjertemedicinsk Operations Klinik Du vil blive modtaget af en sygeplejerske, som tager sig af dig under hele indgrebet. Under indgrebet er du i lokalbedøvelse. Det kan spænde og føles ubehageligt, når lokal bedøvelsen bliver lagt, men derudover er indgrebet normalt ikke forbundet med smerter. Normalt lægges ICD en 5 cm nedenfor venstre kraveben. Er der specielle forhold, der gør sig gældende, kan ICD en placeres i højre side, men det skal aftales med operatøren inden indgrebet. Når lokalbedøvelsen virker, lægges et ca. 5 cm langt snit i huden under kravebenet. Herfra fører lægen to eller tre elektroder ned til hjertet via en blodåre. Den ene elektrode føres til højre hjertekammer. Den anden elektrode føres eventuelt til højre forkammer. Den sidste elektrode føres til ydersiden af venstre hjertekammer via en blodåre, der løber uden på hjertet. Placeringen af den sidste elektrode kan af og til være vanskelig og tidskrævende. I sjældne tilfælde er det så vanskeligt at placere denne elektrode, at det er nødvendigt at foretage et nyt forsøg på et senere tidspunkt. Når elektroderne er placeret, måler lægen og en bioanalytiker, hvor lidt strøm der skal til for at få hjertemusklen til at trække sig sammen. Herefter bliver elektroderne forbundet med ICD enheden, som lægges i en lille "lomme" under huden, lige over brystmusklen. Lægen syr derefter såret sammen. I de fleste tilfælde afprøver operatøren ICD ens stødfunktion, inden operationen bliver afsluttet. Det vil du blive informeret om inden selve indgrebet. Hvis stød-funktionen skal afprøves, Side 2 af 7
bliver du forinden lagt kort varigt i fuld bedøvelse af en anæstesilæge. Efter operationen får du en komprimerende forbinding på, for at undgå blødning i ICD-lommen. Forbindingen skal sidde på i mindst 3 timer. Hele indgrebet varer i de fleste tilfælde 1-2 timer, men kan vare op til 3-4 timer, hvis de anatomiske forhold i hjertet er vanskelige. Efterfølgende bliver du kørt tilbage til afdelingen. Tilbage på Hjerteafdelingen. Når du kommer tilbage til afdelingen, skal du have målt blodtryk og sygeplejersken ser til forbindingen. Du bliver tilbudt noget at spise og drikke. Det er sygeplejersken, der vurderer om du skal blive i sengen nogle timer, eller om du umiddelbart kan stå op. Sygeplejepersonalet skal hjælpe dig, første gang du skal ud af sengen. Personalet overvåger din hjerterytme med telemetri (trådløs overvågning af hjerterytmen). Sygeplejepersonalet sørger for, at du får smertestillende medicin, hvis du har smerter. Ofte spænder det i huden, men paracetamol kan som regel afhjælpe dette. Armen på ICD-siden må du bruge normalt, men din albue må ikke komme over skulderhøjde 4 uger. Det forhindrer, at elektroden i hjertet flytter sig. Hvis du får vanddrivende medicin, skal du tage morgendosis, når du kommer ud af sengen. Sygeplejepersonalet hjælper dig med den rette dosis. Hvis du er i blodfortyndende behandling skal du almindeligvis genoptage din blodfortyndende medicin om aften. Sygeplejepersonalet aftaler dosis i samråd med dig og lægen, der går aftenstuegang. Der kan være behov for, at du får taget et røntgenbillede af din brystkasse, for at sikre at der ikke opstår komplikationer efter indgrebet. Det foregår i så fald på røntgenafdelingen. Dagen efter indgrebet. Plejepersonalet tilser operationsstedet, og observerer for gennemblødning af plasteret samt evt. blodansamling i huden. I løbet af formiddagen skal ICD en kontrolleres i pacemakerklinikken (hjemkontrol). Her bliver ICD en kontrolleret ved hjælp af dataudstyr, som kan aflæse og programmere den udefra. I Pacemakerklinikken er der ansat specialuddannede bioanalytikere, som også besvarer spørgsmål om ICD en og om levevis. Pacemakerklinikken er det sted, hvor du fremover skal gå til kontrol. I forbindelse med at ICD en bliver programmeret, får du af en læge lavet en ultralydsskanning af hjertet for at kontrollere, at det trækker sig hensigtsmæssigt sammen. Til kontrollen får du også udleveret et ICD-kort, der indeholder oplysninger om ICD en. Du skal altid bære dit ICDkort på dig. Kortet er internationalt og bliver derfor genkendt i udlandet. Du skal vise det ved tandlægebesøg, hospitalsindlæggelser, hos fysioterapeut og ved sikkerhedskontrollen i lufthavne. Fungerer ICD en tilfredsstillende, kan du efter stuegang blive flyttet tilbage til dit lokalhospital eller blive udskrevet. Efter et døgn kan du selv fjerne plasteret, og du kan herefter tage brusebad. Såret er syet med selvopløsende tråd, så trådene skal ikke fjernes, medmindre du får anden besked. Armen på ICD-siden kan du bruge normalt, dog må din albue stadig ikke komme over skulderhøjde, og du skal Side 3 af 7
undgå yderstillinger. Du kan læse mere om forholdsregler under forholdsregler efter udskrivelsen. Efter udskrivelsen skal du fremover komme til kontrol i Pacemakerklinikken. Første besøg er efter 1-2 måneder. Tidspunktet bliver aftalt ved hjemkontrollen, inden du bliver udskrevet. Hvis du har ret til kørsel til kontrollerne, bliver dette også aftalt. I Pacemakerklinikken får du evt udleveret en telemonitoreringsboks, der skal stilles op ved siden af din seng. Denne boks kommunikerer trådløst med din ICD og med en central server via mobilnettet eller internettet. En gang imellem vil denne boks foretage et hurtigt tjek af, at alt virker, som det skal med ICDen. Er der noget galt, går en besked videre til Pacemakerklinkken, som ser beskeden førstkommende hverdag. Hvis der er grund til det, bliver du derefter kontaktet telefonisk. Boksen er indstillet til at lave en fuld kontrol af din ICD. Det bliver gjort med jævne mellemrum. Blåt mærke svarende til operationsstedet. Kræver som regel ingen behandling. Elektroden kan flytte sig. Dette vil ofte kræve, at elektroden lægges om ved et nyt indgreb. Hvis elektroden er lagt ved indstik i den store blodåre under kravebenet, kan der sive luft ind mellem lungehinderne, så dele af lungen falder sammen. For at afklare dette, vil der blive taget et røntgenbillede af dine lunger på røntgenafdelingen hvis elektroden er lagt i den pågældende blodåre. Hvis røntgen billedet viser, at der er sevet luft ind imellem lungehinderne fjernes dette ved 1-2 dages drænbehandling. Pacing af mellemgulvet. Nerverne til musklen i mellemgulvet løber på ydersiden af hjertet, og de kan af og til blive pacet af elektroden på bagsiden af hjertet. Hvis det sker, føles det som stød i mellemgulvet eller hikke. Ofte kræver dette omprogrammering af pacemakeren eller i sjældnere tilfælde omplacering af ledningen. Det kan kun lade sig gøre at aflæse ICD ens funktioner via boksen. Boksen kan ikke omprogrammere din ICD. Hvis der er grund til omprogrammering af ICD en, skal du møde op i Pacemakerklinikken. Formålet med de ambulante besøg er at kontrollere, om ICD en og elektroderne (elektroden) fungerer efter hensigten, samt at måle batteriets kapacitet. Din praktiserende læge får et brev efter hver ICD kontrol, så han/hun er orienteret om pacemakerens funktion. Komplikationer Det er så godt som ufarligt at få en biventrikulær ICD, og kun i sjældne tilfælde kommer der komplikationer. Eventuelle komplikationer kan være: Betændelse i såret. Betændelsen kan behandles med antibiotika, men det kan være nødvendigt at fjerne pacemakeren, og først lægge den tilbage, når infektionen er behandlet. Du skal derfor være opmærksom på rødme, hævelse eller ømhed omkring såret og temperaturforhøjelse. Dette kan opstå flere uger efter indgrebet Hvis du får mistanke om komplikationer og specielt betændelse, skal du henvende dig til: Pacemakerklinikken Telefon 39 77 33 30 Hverdage fra kl. 8.00-15.00 Udenfor dette tidsrum skal du kontakte akuttelefonen på 1813 eller egen læge. Side 4 af 7
En ICD er en højteknologisk enhed, hvor der over tid og i sjældne tilfælde kan opstå fejl. Mulighederne for fejl bliver overvåget meget grundigt, både af de ansvarlige overlæger på Hjertemedicinsk afdeling og af ICDproducenten. Hvis der mod forventning skulle opstå en væsentlig fejl ved din ICD, som gør, at lægerne og producenten overvejer, om den bør skiftes ud, bliver du straks kontaktet. Forholdsregler efter udskrivelsen For at undgå at elektroderne flytter sig, skal du i de første 4 uger efter udskrivelsen undgå yderstillinger i skulderleddet. Du skal derfor fortsat undgå, at albuen kommer over skulderhøjde. Du må f.eks. ikke cykle,svømme, støvsuge, lave armsving eller hænge i ribber. Du må heller ikke bære på tunge ting, svarende til vægten af f.eks. en kasse øl. Evt. smerter ved opreationssted kan oftest afhjælpes med paracetamol. Dog er det vigtigt, at du bruger begge arme så normalt som muligt for at undgå stiv skulder. Efter 4 uger må du genoptage din sædvanlige fysiske aktivitet. Første ICD-kontrol er, ca. 1 måned efter du har fået ICD en. Derefter er der rutinemæssige kontroller hver 6. måned. Du bør fremover undgå: at bære mobiltelefon i brystlommen på den side, hvor ICD en er sat ind. kortbølgebehandling tæt ved ICD en, som f.eks behandling af visse typer gigt- eller muskel smerter. ophold under højspændingsmaster kraftige magnetfelter, herunder undersøgelse i MR-scanner. Hvis en MR-scanning er afgørende i klarlægningen af alvorlige sygdomme, kan den dog i nogle tilfælde blive udført, selvom der er en risiko for, at det kan forhindre ICD en i at virke. Det vil i givet fald ske under særlig overvågning og efter aftale mellem de behandlende læger. Du må gerne: genoptage bilkørsel efter en uge, såfremt du ikke har haft hjertestop eller alvorlige hjerterytmeforstyrrelser som du er blevet dårlig af.. rejse med fly, bil og tog (hver opmærksom på forsikring ved udenlandsrejse). genoptage dykning når såret er helet, dog ikke dybere end 30 meter. bruge elværktøj, køkkenudstyr og mikrobølgeovn. bruge elektriske varmetæpper bruge fjernbetjening til radio og tv. genoptage dit sexliv. Specielle forhold ved at være ICDbærer I modsætning til en almindelig pacemaker kan behandling med en ICD mærkes. Overpacing kan føles som hjertebanken, mens stød oftest føles som et meget hårdt slag i brystet. Hvis du ikke har det godt, efter du har fået stød af ICD en, det vil sige, hvis du føler dig svimmel eller utilpas, skal du ringe 112. Falck eller brandvæsnet kører dig herefter til nærmeste akutklinik. Hvis du får mere end ét stød, skal du henvende dig til akut telefonen 1813 eller ringe 112, alt afhængigt af, hvordan du har det. Hvis du har det godt, efter du har fået et stød af ICD en, skal du kontakte Pacemakerklinikken, efter du har været i nærheden af din telemonitoreringsboks. Hvis det sker om aftenen eller om natten, ringer du blot den følgende dag. Hvad skal du gøre, hvis du tror, et stød er på vej Side 5 af 7
Du skal sætte eller lægge dig ned og vente på, at fornemmelsen går over, eller at stødet kommer. Kan andre få stød, hvis du får stød Nej, hvis nogen rører dig, når du får stød, vil de højst mærke en svag snurren. Din hjertetilstand i øvrigt Det er væsentligt, at din generelle hjertetilstand er velbehandlet. Hvis du mærker hjerterytmeforstyrrelse, eller hvis du fornemmer, at ICD en overpacer mere end normalt, skal du derfor henvende dig til Pacemakerklinikken. Du skal også henvende dig, hvis du f.eks. får flere brystsmerter eller bliver mere forpustet end normalt. Sport og fysisk aktivitet Når man har en hjertesygdom, er det vigtigt at være fysisk aktiv. Dette gælder derfor også, når du har en ICD. Sport på motionsplan kan normalt genoptages, 4 6 uger efter du har fået ICD en. Vi anbefaler dig, at du lægger ud med at opøve konditionen ved at bruge snakkegrænsen, dvs. at du motionerer til den grænse, hvor du akkurat samtidig kan tale. Når du har nået dit ønskede konditionsniveau, kan du igen dyrke din eventuelle sportsgren. Sportsaktiviteter, hvor der er risiko for slag eller spark på selve ICD en, bør du undgå, da det kan ødelægge elektroderne og løsne selve ICD en. Hvis du dyrker sport, hvor der er meget bevægelse af armene, som f.eks. ved svømning, gymnastik, håndbold og ketsjersport, anbefaler vi, at du taler med Pacemakerklinikken, inden du begynder. Sport på konkurrenceplan kan til tider ikke lade sig gøre, når man har en ICD. Hvis du udøver sport på dette niveau, bør du altid tale med Pacemakerklinikken om, hvordan du skal forholde dig, efter du har fået din ICD. Almindelig fysisk aktivitet som havearbejde, rengøring og cykling kan genoptages 4 6 uger efter operationen. Bilkørsel Der er retningslinjer for, hvornår du må føre bil, når du er ICD-bærer. Generelt er det sådan, at hvis du får en ICD som en forebyggende behandling, kan du fortsat føre bil. Hvis du derimod har været besvimet pga. hjerterytmeforstyrrelser, må du tidligst føre bil 3 mdr efter episoden. Hvis du har erhvervskørekort, kan du ikke beholde dette kørekort efter at have fået en ICD. Disse forholdsregler omkring bilkørsel skal betragtes som en uforpligtende information om, at der kan være tilfælde, hvor en ICD-bærer ikke kan genoptage bilkørsel. Lige præcis din situation bliver vurderet i forhold til retningslinjerne. Arbejde Stillesiddende arbejde kan genoptages, så snart du føler dig parat til det. Oftest kan du begynde, 1 uge efter du har fået ICD en. Hvis du har fysisk krævende arbejde, bør du vente 4 6 uger, inden du vender tilbage til jobbet, så elektroderne og ICD en kan nå at sætte sig fast. Hvis dit arbejde kræver, at du kommer op i højden, eksempelvis på et stillads, skal du tale med lægerne, inden du starter. Du er altid velkommen til at kontakte Pacemakerklinikken, hvis du er i tvivl om, hvornår du kan genoptage dit arbejde. Dit velbefindende i øvrigt Det er selvfølgelig en omvæltning af få en ICD. Dels er der den fysiske påmindelse om, at ICD en er der, dels kan ICD en minde én om, at ens hjerte har brug for hjælp. Side 6 af 7
De fleste opfatter en ICD som en sikkerhed, men nogle reagerer med tristhed, angst, vrede eller depression efter de har fået ICD en. Hvis du oplever nogle af de sidstnævnte reaktioner, bør du tale med din praktiserende læge om det. Hjertemedicinsk sengeafsnit 3 Opgang 4, 1. sal Telefon 39 77 35 06 Pacemakerklinikken Opgang 4 1.sal Telefon 39 77 33 30 Det kan være en god idé under alle omstændigheder at tage kontakt til Hjerteforeningens klub for ICD-bærere, Defibrillatorklubben. Der kan man tale med andre ICD-bærere og deltage i arrangementer. Udskiftning af ICD en Batteriet bliver ikke brugt op fra den ene dag til den anden. Når du er til kontrol, bliver batteriets levetid også kontrolleret. En ICD s batteri forventes at holde i mindst 5 år. Batteriet er en integreret del af ICD en. Derfor skiftes hele ICD en ved batteriskiftet. Normalt skiftes elektroderne dog ikke. På et tidspunkt kan det blive nødvendigt at vurdere om ICD en skal udskiftes. Denne beslutning tager bioanalytikeren sammen med dig. I særlige tilfælde kan beslutningen være, at batteriet ikke udskiftes. Dødsfald En ICD kan behandle hjertestop som følge af en rytmeforstyrrelse, men den forhindrer ikke død af andre årsager. Ved dødsfald skal ICD en fjernes af en læge. Spørgsmål Har du spørgsmål til indlæggelsen eller ICD-anlæggelsen, er du velkommen til at kontakte os. Venlig hilsen Hjertemedicinsk sengeafsnit 1 Opgang 4, stuen Telefon 39 77 33 27 Side 7 af 7