1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

Transkript

1 1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

2 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er slag i minuttet. Hjerterytmen kan måles ved at føle pulsen ved håndleddet. Hjerterytmen stiger ved fysisk aktivitet og falder i hvile. En meget langsom hjerterytme i hvile er normal hos toptrænede idrætsfolk. SÅDAN FUNGERER HJERTET Hvert slag, hjertet slår, opstår som en elektrisk impuls i sinusknuden i hjertets højre forkammer. Den elektriske impuls får hjertets forkamre til at trække sig sammen. Impulsen ledes videre til AV-knuden atrioventrikulærknuden og det His ske bundt. Herfra ledes den elektriske impuls gennem hjertets højre og venstre ledningsbundt ud i hjertekamrene, som derved trækker sig sammen og pumper blodet rundt i kroppen. FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Ved rytmeforstyrrelser er den normale elektriske aktivitet i hjertet forstyrret. Rytmeforstyrrelser kan vise sig som ekstraslag, langsom hjerterytme eller hurtig hjerterytme TYPER AF HJERTERYTME FORSTYRRELSER Ekstraslag De fleste mennesker har oplevet, at hjertet slår et eller flere ekstraslag, der kan ledsages af en kort pause, som giver fornemmelsen af, at hjertet springer et slag over. Sandsynligheden for at opleve ekstraslag stiger med alderen. De kan fremkaldes af stress, mangel på søvn og indtagelse af stimulanser som for eksempel koffein og alkohol. Som hovedregel er få ekstraslag helt ufarlige. Har man mange ekstraslag, kan de være udtryk for en hjertesygdom, og man bør kontakte sin læge. Langsom hjerterytme En langsom puls kan skyldes sygdom i hjertets elektriske ledningssystem. Enten i sinusknuden en tilstand, der kaldes for syg sinusknude syndrom, eller i AV-knuden en tilstand, der kaldes for AV-blok.

3 Ved sygdom i ledningssystemet kan pulsen falde til under 40 slag i minuttet, og der kan forekomme pauser i hjerterytmen af sekunders varighed. Den langsomme hjerterytme vil typisk være ledsaget af et eller flere af følgende symptomer: træthed, åndenød, svimmelhed, sortnen for øjnene og besvimelse. Har man nogle af disse symptomer, bør man kontakte sin læge eller søge skadestue. Får man konstateret for langsom hjerterytme, vil lægen typisk vurdere situationen ved at overvåge hjerterytmen. Det sker enten under indlæggelse eller ved ambulant båndoptagelse af hjerterytmen. Tager man i forvejen rytmeregulerende medicin, vil man ofte blive bedt om at holde pause, så lægen kan vurdere, om der er brug for en pacemaker. En almindelig behandling ved langsom hjerterytme er implantation af en pacemaker. Forkammerflimren Se Hjerteforeningens folder om forkammerflimren. Hurtig hjerterytme Alle kan opleve tilfælde med kortvarig hjertebanken, uden at det skyldes sygdom. Hurtig hjerterytme er en tilstand, der opstår pludseligt og oftest i anfald. Nogle mærker hjertebanken, andre fornemmer en uro og sitren i brystet. Nogle oplever også en mathedsfornemmelse eller let åndenød, som kan være ledsaget af en angstfølelse. Søg læge eller skadestue, hvis den hurtige hjerterytme medfører symptomer, eller hvis der kommer gentagne anfald. Nogle mennesker har ikke brug for behandling efter et kortvarigt anfald af hurtig hjerterytme, mens andre kan behandles med medicin. Der kan være tale om forskellige medicinske behandlinger fra en enkelt dosis medicin til en længerevarende behandling med rytmemedicin. Lægen kan vælge at afbryde rytmeforstyrrelsen ved at give et elektrisk stød. Stød gives i fuld bedøvelse under indlæggelse på sygehuset. Ved tilbagevendende generende hurtig hjerterytme vil man overveje at fjerne rytmeforstyrrelsen med radiofrekvensablation (se næste side). Ved farlige, hurtige rytmeforstyrrelser, der fører til hjertestop, er den almindelige behandling medicin og implantation af en ICD-enhed. Se også Hjerteforeningens folder Hjertekammerflimren behandling med ICD. PACEMAKERBEHANDLING En langsom hjerterytme kan behandles ved at indoperere en pacemaker. Det er et indgreb, der foregår i lokalbedøvelse. Pacemakeren er en lille, batteridrevet enhed af avanceret elektronik, som observerer hjertets elektriske aktivitet. Pacemakerens forbindelse til hjertet er en eller to ledninger. Den ene ledning skrues fast i hjertets forkammer, hvor den når en impuls udebliver overtager sinusknudens funktion med at sende impulser, der får hjertet til at trække sig sammen. Den anden ledning skrues fast i hjertets hovedkammer, hvor den har samme opgave. Pacemakeren er som regel indstillet, så hjertet altid slår mindst slag i minuttet i hvile og kan øge pulsen ved fysisk aktivitet. Pacemakerens batteri har typisk en levetid på fem til otte år. Pacemakerpatienter går til kontrol en gang hvert år, hvor pacemakerens og batteriets status kontrolleres. Man får udleveret et pacemakerkort, som man altid bør bære på sig, da det indeholder en række oplysninger om pacemakeren.

4 DET KAN DU SELV GØRE Ved ekstraslag Undgå stress, få din søvn, begræns indtaget af koffein og alkohol og få undersøgt, om dit stofskifte er normalt Ved langsom puls og svimmelhed/besvimelse Søg læge eller skadestue Ved unormal puls Søg læge eller skadestue RADIOFREKVENSABLATION Hvis man har en hurtig hjerterytme, som ikke kan behandles medicinsk, eller hvis man er et yngre menneske, der i givet fald har udsigt til en meget langvarig medicinsk behandling, vil man overveje radiofrekvensablation. Behandlingen går ud på, at man ved hjælp af et særligt kateter, der føres til hjertet via blodårerne, brænder relevante punkter i hjertets væg. Der er tale om et indgreb med en god behandlingseffekt. BRUG HJERTEFORENINGENS RÅDGIVNINGSCENTRE I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan alle patienter og pårørende få individuel rådgivning. Her kan man tale med en hjertesygeplejerske om hjertesygdom, angst, medicin, symptomer mm. Du kan også få målt dit kolesteroltal, blodsukker og blodtryk og din puls. Du kan deltage i foredrag og motionskurser, møde andre, der er i samme situation, og meget mere. Som medlem får du en række tilbud til særlig medlemspris. Ring til rådgivningscentret og aftal en tid. Rådgivningscenter Aalborg, Vesterbro 81, 9000 Aalborg, Tlf , aalborg@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Århus, Jægergårdsgade 64-66, 8000 Århus C, Tlf , aarhus@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Esbjerg, Jyllandsgade 79 C, 6700 Esbjerg, Tlf , esbjerg@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Kolding, Sydbanegade 4, 6000 Kolding, Tlf , kolding@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Odense, Kongensgade 65, 5000 Odense C, Tlf , odense@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter København, Hauser Plads 20, 1127 København K, Tlf , kbh@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Næstved, Apotekerstræde 4 A, 4700 Næstved, Tlf , naestved@hjerteforeningen.dk

5 Hjertelinjen gratis telefonrådgivning Åben alle hverdage mellem kl. 9 og 15 samt onsdag, fredag og søndag mellem kl. 18 og 21. Tlf Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen det første år Ring til tlf HAUSER PLADS KØBENHAVN K TELEFON TELEFAX POST@HJERTEFORENINGEN.DK