Østby Havn ved Roskilde Fjord.

Rekvirent: Foreningen Østby Havn Rådgiver: Seacon aps. Vesterbrogade 17 1620 København V Projektleder / forfatter: Anders Højgård Petersen Kvalitetssikring: Hans Ohrt Dokument nr.: 1010-1-1-L001 Rev. 1 Udgivet: 29. juni 2011

ii

Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING... 1 2 BAGGRUND... 2 3 PROJEKTBESKRIVELSE... 3 3.1 PLACERING... 3 3.2 PLANLAGTE FACILITETER PÅ LAND... 3 3.3 HAVNEN... 6 3.3.1 Istandsættelse af eksisterende mole... 6 3.3.2 Etablering af læmole... 7 3.3.3 Uddybning... 9 3.1 HAVNENS KAPACITET... 11 3.1 TIDSPLAN... 11 4 OMRÅDEBESKRIVELSE... 12 4.1 FORVALTNINGSMÆSSIG STATUS... 12 4.1.1 Internationale naturbeskyttelsesområder.... 12 4.1.2 Naturbeskyttelsesloven... 13 4.2 NATURTYPER OG LANDSKAB... 13 4.1 HAVBUNDENS PLANTE OG DYRELIV... 16 4.1 FUGLELIVET... 16 4.1.1 Ynglende fugle... 16 4.1.2 Rastende og fouragerende fugle... 18 4.1 STRENGT BESKYTTEDE ARTER... 19 5 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN... 21 5.1 UDDYBNING... 21 5.1.1 Forstyrrelse af bundlevende organismer.... 21 5.1.2 Opmudring (sedimentspild)... 21 5.2 FORURENENDE STOFFER... 23 5.2.1 Prøvetagning og analyse... 23 5.2.2 Resultater.... 23 5.2.3 Konsekvensvurdering... 27 5.3 FORSTYRRELSE AF FUGLELIVET... 27 5.3.1 Støj... 27 5.3.2 Udbygning af højen.... 28 5.4 SÆRLIGT BESKYTTEDE ARTER... 28 5.4.1 Bilag IV-arter.... 28 5.4.2 Andre arter... 28 6 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN... 28 6.1 NATURTYPER OG ARTER PÅ HAVBUNDEN... 28 6.2 FORSTYRRELSE AF FUGLELIVET... 29 6.2.1 Sejlads... 29 6.2.2 Færdsel på land... 30 6.3 PÅVIRKNING AF KYSTLINJEN... 31 6.4 ANDRE FORHOLD I DRIFTSFASEN... 32 6.4.1 På virkning af naturen på land... 32 6.4.2 Særligt beskyttede arter.... 33 6.4.3 Naturfredningerne... 33 6.4.4 Strandbeskyttelseslinjen... 33 6.4.5 Jordforurening... 33 7 KONKLUSION... 34 8 REFERENCER... 35 iii

Liste over bilag: Bilag 1. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området Bilag 2. Sedimentanalyser Bilag 3. Opgørelse af bådpladser i Roskilde Fjord Alle kort er gengivet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen Copyright Kort & Matrikelstyrelsen iv

1 SAMMENFATNING Foreningen Østby Havn planlægger etablering af et rekreativt område herunder en lystbådehavn på en nedlagt skalleværksgrund i Østby ved Roskilde Fjord. På grund af bestemmelserne for forvaltning af internationale naturbeskyttelsesområder kan projektet dog kun gennemføres, hvis det ikke medfører nogen negative påvirkninger af det nærliggende Natura 2000-område, set i lyset af områdets bevaringsmålsætninger. På denne baggrund gennemføres i denne miljøredegørelse en vurdering af projektets påvirkninger af miljøet med hovedvægten på plante- og dyrelivet i Natura 2000-området. For de potentielle miljøpåvirkninger under anlægsarbejdet konkluderes det at: Uddybningen af havnen vil medføre en kortvarig påvirkning af bundlevende planter og dyr i umiddelbare nærområde, men det vil være uden nævneværdig betydning for naturtyper og fugle i Natura 2000-området. Sedimentanalyser viste tegn på en svag lokal forurening af havnesedimentet med cadmium og kulbrinter (oliestoffer). Det vurderes dog ikke at udgøre et problem i forhold til de planlagte projektaktiviteter. En beskeden kortvarig forstyrrelsen af fuglelivet under anlægsarbejdet i Østby Havn er uundgåelig, men det vil ikke få nævneværdig betydning for fuglelivet i området. Undervandsstøj i forbindelse med nedramning af spuns vil kortvarigt kunne forstyrre nogle få marsvin. Dette vil dog være uden betydning for artens bevaringstilstand. For de potentielle miljøpåvirkninger i forbindelse med driftsfasen konkluderes det at: Uddybning af havnen og etablering af en læmole vil helt lokalt medføre forandringer af fjordbundens dyre- og planteliv, men det vil være uden betydning for det nærliggende Natura 2000-område. Sejlads med tilknytning til Østby Havn vil kunne bidrage til den samlede forstyrrelse af fuglelivet i Roskilde Fjord. Det vurderes dog, at en eventuel forøgelse af forstyrrelsen, på grund af dens omfang og karakter, ikke vil få indflydelse på fuglearternes bevaringsstatus. Færdsel på land med tilknytning til havnen forventes ikke at påvirke fuglearter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Et forøget slid på de beskyttede strandenge i nærheden kan ikke udelukkes, men vurderes at være uden betydning for naturtypernes bevaringsstatus. Etablering af en læmole vil højst medføre langsomme og beskedne ændringer af den nærliggende kystlinje. En begrænset aflejring af materiale syd for molen kan dog ikke udelukkes. De fremtidige aktiviteter i Østby Havn vil ikke medføre nogen negativ påvirkning af arter opført på Habitatdirekrtivets Bilag IV. Planerne for Østby Havn vil ikke være i strid med fredningen af de omkringliggende områder, men vil kræve dispensation i forhold til Strandbeskyttelseslinjen. Samlet set vurderes det, at etableringen af Østby Havn som lystbådehavn vil kunne gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet og uden at få indflydelse på bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området. 1

2 BAGGRUND Med udgangspunkt i en tidligere industrigrund Skalleværket med et tilhørende moleanlæg planlægger foreningen Østby Havn at etablere et rekreativt område ved Roskilde Fjord. Grunden er beliggende syd for Østby Hammer på Hornsherreds østkyst. Foreningen er stiftet af en gruppe lokale borgere. Moleanlægget blev tidligere benyttet i forbindelse med indvinding af skaller i Roskilde Fjord og efterfølgende udskibning. Området husede også et industrielt anlæg til behandling af skallerne. Bygninger og produktionsanlæg er nu fjernet, men ellers har området ligget efterladt siden produktionen blev indstillet omkring år 2000. Planerne omfatter en istandsættelse og udbygning af moleanlægget med henblik på etablering af en mindre lystbådehavn. På land planlægges udover en generel oprydning og forskønnelse tillige opførelse af klubhus- depot- og toiletfaciliteter mv. samt etablering faciliteter til parkering, oplægning af både, grill, legeplads mv. Endelig planlægges en ophalingsplads for kano- og kajaksejlere og en naturlejrplads. Projektet ligger indholdsmæssigt tæt op ad tiltag beskrevet i en tidligere regionplan, hvor stedet var udpeget som såkaldt grønt og blåt støttepunkt i forbindelse med planerne om etablering af en fjordsti. Kystdirektoratet skal give tilladelse til de dele af projektet, som omfatter den eksisterende mole og søterritoriet i øvrigt, mens Frederikssund Kommune er ansvarlig planmyndighed for området på land. Endelig skal Naturstyrelsen (Roskilde) give den nødvendige dispensation i forhold til strandbeskyttelseslinjen. Projektet er allerede drøftet med disse myndigheder. Frederikssund Kommune har indvilget i at koordinere sagsbehandlingen. Projektområdet ligger umiddelbart op ad et Natura 2000-område (Roskilde Fjord). På grund af projektets karakter betyder det, at der i henhold til bestemmelserne for forvaltning af internationale naturbeskyttelsesområder (Habitatbekendtgørelsen, Miljøministeriet 2007) skal foretages en konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området, inden myndighederne træffer afgørelse. Vurderingen skal redegøre for de potentielle påvirkninger af plante- og dyrelivet set i lyset af områdets bevaringsmålsætninger. Hvis disse vurderinger viser at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse til dette. Der skal endvidere foretages en vurdering af om projektet kan skade arter som er opført i Habitatdirektivets Bilag IV, som er underlagt streng beskyttelse i hele deres udbredelsesområde. Projektområdet ligger desuden indenfor strandbeskyttelseslinjen og tæt opad et vildreservat, flere lokale naturfredninger samt arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Lystbådehavne er nævnt i Bilag II i EU's direktiv om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet). I dansk lovgivning betyder det, at der skal udarbejdes en formel redegørelse for et projekts indvirkning på miljøet (VVM-redegørelse) ved ansøgning om tilladelse til at etablere en lystbådehavn, såfremt den formodes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet (Transport- og Energiministeriet 2005). I forhold til Østby Havn betyder det, at Kystdirektoratet skal foretage en såkaldt VVM-screening af projektet for at afgøre om der skal gennemføres VVM. For anlægget på land er det Frederikssund Kommune som afgør, om der skal gennemføres VVM. Foreningen Østby Havn har på denne baggrund anmodet Seacon om at foretage en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Resultatet af denne vurdering rapporteres i nærværende miljøredegørelse, der omfatter projektet både på søterritoriet og på land. Hovedvægten ligger på en vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-området, men andre relevante aspekter berøres også. 2

3 PROJEKTBESKRIVELSE 3.1 Placering Projektområdet er beliggende på Matr.nr. 34M, Østby, ved østkysten af Hornsherred ud mod Roskilde Fjord (se Figur 1). Området omfatter den forladte skalleværksgrund med tilhørende mole. Figur 1. Placering af projektområdet Østby Havn (markeret med rødt). 3.2 Planlagte faciliteter på land Området søges omdannet til et rekreativt område, som vil appellere til mange slags brugere. En situationsplan over den planlagte indretning af området på land er vist på Figur 2. I det følgende henviser tal i parentes til elementerne på situationsplanen. Når man kommer ind på området fra Hammervej, vil man komme ind på en gæsteparkeringsplads (9) som er afskåret fra resten af området med en bom. Dette er for at forhindre unødig motortrafik i området. Gående og cyklende har uhindret adgang. Inde på området vil der langs grundens nordlige skel blive opført en servicebygning på 200 m 2 (1) med bl.a. værksted, garage, miljøstation, masteskur, vægterstue og offentlige toiletter. Mod øst ud mod den eksisterende mole vil der blive opført et klubhus (2) med et grundplan på 80m 2. Forslag til udformning af de to bygninger er vist på Figur 3. Klubhusets tænkes opført i to etager med en arkitektur inspireret af en gammeldags skibsbro. 3

Forklaring 1. Servicebygning 2. Klubhus 3. Shelters og teltplads 4. Højen 5. Grillpladser 6. Naturlegeplads 7. P-plads og vinteroplægning af både 8. P-plads 9. P-plads 10. Slæbested 11. Slæbested (joller, kano, kajak) 12. Søsætningsplads og mastekran 13. Læmole 14. Hovedmole (eksisterende) 15. Gæstekaj 16. Mulighed for strand 17. Molehoved Figur 2. Situationsplan over det planlagte rekreative område Østby Havn. 4

Centralt i området vil der blive etableret to nyreformede pladser med læbeplantning omkring (7). Pladserne skal i vinterhalvåret bruges til oplægning af både og i sommerhalvåret til langtidsparkering. Syd for disse pladser etableres en naturlegeplads (6). Øst for legepladsen vil der blive etableret shelters og bålplads med primitive campingmuligheder (3). Højen (4), som er en eksisterende bevokset bunke af skallemel vil blive udbygget med ca. 1/3 mod nord med materiale fra uddybning af havnen. Denne del af højen vil, som den eksisterende del, blive naturligt bevokset med græs og urter eller eventuelt tilsået med græs. Der vil blive etableret en trappe op til en udsigtspost med rækværk på toppen af højen. På den store eksisterende mole vil der blive etableret 3 læpladser med grill til offentlig brug (5). Langs den nyetablerede azobé-spuns ved molekanten vil der blive opsat udtag til vand og el. Der vil blive etableret slæbesteder inderst ved molens nordlige kant (10) og i det planlagte havnebassins sydvestlige hjørne (11). Det sidste vil især være for joller, kanoer og kajakker. Ved molen inderst i havnebassinet vil der blive opsat en mastekran. I forbindelse med mastekranen vil molen blive forstærket, så den kan modstå trykket fra en lastvogn med kran, der søsætter både. Endelig foreslås muligheden for etablering af en lille badestrand på sydsiden af en planlagt læmole. Dette aspekt indgår dog ikke i vurderingerne i denne miljøredegørelse. Figur 3. Forslag til udformning af bygningerne på havneområdet. Øverst: Klubhus. Nederst Servicebygning. Denne bygning er planlagt med grundplan på 10 20 m og en højde på ca. 6 m. 5

3.3 Havnen 3.3.1 Istandsættelse af eksisterende mole Det eksisterende moleanlæg består af en 76 m lang og 36 m bred mole bygget ud i fjorden samt en kaj vinkelret på denne gående ca. 40 m mod syd ved roden af denne mole (Figur 2 og Figur 4). Den eksisterende mole består af fyldmaterialer, sandsynligvis fra den oprindelige uddybning af skallehavnen. På søsiden er molen og den inderste kaj afgrænset af en almindelig spunsvæg af jern. Jernspunsen er imidlertid i meget dårlig forfatning. Flere steder er den rustet igennem og fyldmateriale er vasket ud. For at udbedre moleanlægget, vil der blive etableret en helt ny spunsvæg udenpå den gamle. Den vil blive opbygget af den hårde træsort azobé-træ ( jerntræ ). Denne type spuns kaldes også for københavner-spuns. Spunsen etableres, ved at tykke planker rammes lodret ned i havbunden side om side, så de danner en tæt væg. Nedramningen vil ske med materiel stående på selve molen. Rundt lags molen etableres på toppen af spunsen en forhøjet kant ligeledes af azobé-træ. Et eksempel på en tilsvarende azobé-spuns under er vist på Figur 5. Efter etablering af spunsen vil udvasket fyldmaterie blive erstattet. Figur 4. Det eksisterende moleanlæg ved Østby Havn. 6

Figur 5. Mullerup Havn. Eksempel på azobéspuns under nedramning (øverst) og den færdige spuns (nederst). 3.3.2 Etablering af læmole For at sikre det fornødne læ i det fremtidige havnebassin etableres en ny læmole, som vil afgrænse bassinet mod syd og øst som vist på situationsplanen (Figur 2). Den øst-vest-gående del er ca. 100 m lang. Den starter langs den eksisterende kyst og går derfra ca. 65 m ud i fjorden. Fra dette punkt bygges molen videre vinkelret mod nord, ca. 45 m. Molen udføres i natursten i størrelsen 0,1 0,5 m. Der afsluttes med stabilgrus og et tyndt jordlag, hvor der sås græs. Molen vil være 6 m bred ved vandoverfladen og ca. 4 m bred ved toppen omkring 1 m over vandoverfladen. Siderne vil have en hældning på ca. 45º. En læmole svarende til den planlagte er vist på Figur 6. Den inderste del af læmolen vil blive opbygget direkte på kysten og på fjordbunden. På grund af den større vanddybde længere ude nedrammes eller nedpresses hér en stålspuns, som afgrænser molen og forhindrer udskridning af fyldmateriale. Nedramningsdybden vil afhænge af vanddybden og bundforholdende. Spunsen ind mod havnebassinet vil slutte lidt under vandoverfladen. 7

Figur 6. Læmole i Kikhavn. Den svarer i udseende og opbygning nøje til den planlagte læmole i Østby Havn Den ydre spuns vil eventuelt gå lidt op over vandoverfladen. På spunsen monteres tværgående afstivninger, som forbindes med stålstropper, for at forhindre at spunsen sætter sig. Rummet imellem de to spunsvægge fyldes med uddybningsmateriale til ca. 0,5 m under spunsens overkant. se profiltegning Figur 7. Oven på denne konstruktion opbygges selve stenmolen. Indfyldningen i ydermolen vil ske med gravemateriel fra en pram inde i havnebassinet. Opbygning af stenmolen forventes at ske direkte fra land indefra og udefter, således at de anbragte sten successivt bruges som underlag for transport af den næste sten. For enden af molen opbygges et rundt molehoved ved, at en rotunde af stolper anbringes på havbunden og fyldes med sten (Figur 8). Figur 7. Profiltegning af den planlagte ydermole 8

Figur 8. Anbringelse af en rotunde, svarende til det planlagte molehoved ved Østby Havn 3.3.3 Uddybning Den aktuelle dybde i det planlagte havnebassin målt i december 2010 er vist på Figur 9. I den nordlige del op mod den eksisterende mole er dybden generelt over 3 m. Herfra skråner bunden opad mod syd. 15-20 m syd for molen skråner bunden flere steder særligt stejlt op til ca. 1 meters dybde, hvorefter den flader ud igen. Dybdeprofiler på tværs af bassinet er vist på Figur 10. Figur 9. Planlagt uddybning af Østby Havn. Eksisterende dybder angivet med blåt. De røde linjer viser dybderne hvortil havnen skal uddybes. De fire tværsnit henviser til dybdeprofilerne i Figur 10. 9

Dybde (m) 0-0,5-1 -1,5-2 -2,5-3 -3,5-4 -4,5-5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Afstand fra eksisterende mole (m) Uddybning til Dybde snit 2 Dybde (m) 0-0,5-1 -1,5-2 -2,5-3 -3,5-4 -4,5-5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Afstand fra eksisterende mole (m) Uddybning til Dybde snit 4 Dybde (m) 0-0,5-1 -1,5-2 -2,5-3 -3,5-4 -4,5-5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Afstand fra eksisterende mole (m) Uddybning til Dybde snit 7 Dybde(m) 0-0,5-1 -1,5-2 -2,5-3 -3,5-4 -4,5-5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Afstand fra eksisterende mole (m) Uddybning til Dybde snit 13 Figur 10. Aktuel og planlagt dybdeprofil langs udvalgte tværsnit i Østby Havn (hhv. blå og rød). Placeringen af tværsnittene er vist på Figur 9. I den dybe del skal den planlagte dybde betragtes som en minimumsdybde. Det planlægges ikke at opfylde områder dybere end 3 m. Ifølge Den Danske Havnelods blev havnen vedligeholdt ned til en dybde på 3,5 m. Dybdeforholdene hen mod molen afspejler således uddybningen af skallehavnen, mens dybdeforholdene mod syd ovenfor skråningen sandsynligvis er tæt på de naturlige. Det er planen at uddybe havnen ned til 3 m på stykket fra den eksisterende mole og 25 m mod syd (Figur 9). Herfra skal bunden skråne op til 2 meters dybde ca. 35 m fra molen og videre op til 1 m i den modsatte side af havnebassinet ved den nye læmole. Det planlagte uddybningsprofil er vist sammen med de aktuelle dybdeprofiler på Figur 10. Områder dybere end 3 m efterlades som udgangspunkt urørte og vil heller ikke blive opfyldt systematisk til 3 m. Samlet set kræver uddybningen opgravning af op til 2500 m 3 bundmateriale. Langt den største mængde skal opgraves i den sydlige del af det planlagte havnebassin. Det må antages, at der 10

her overvejende er tale om uberørt naturligt materiale. I den dybere del skal der opgraves en begrænset mængde bundmateriale, som er aflejret under havnens i kommercielle drift eller efter driftens ophør. Endelig skal der opgraves nogle lokale forhøjninger langs de eksisterende kajanlæg. De er opstået ved at materiel er vasket ud gennem huller i den eksisterende spuns. Dette materiale stammer sandsynligvis fra den oprindelige uddybning af havnen. Det forventes, at uddybningen vil finde sted efter etableringen af den planlagte læmole. Den vil sandsynligvis blive foretaget med en almindelig gravemaskine fra en pram og eventuelt delvist fra den eksisterende mole. Omkring 1/3 af det opgravede materiale vil blive indfyldt imellem spunsvæggene på den planlagte ydermole, som beskrevet ovenfor. Det vil enten ske direkte eller via en pram. Det resterende materiale vil blive deponeret midlertidigt på den eksisterende mole, eventuelt bag en afskærmning til sikring af, at materialet ikke flyder ud i havnen igen. Overskudsvand fra materialet vil blive ledt direkte tilbage i havnebassinet. Efter at materialet er drænet og tørret i tilstrækkelig grad vil det blive flyttet over i forlængelse af den nordlige side af den eksisterede høj af skallemel. 3.1 Havnens kapacitet Bassinet i den udbyggede havn vil være ca. 100 44 m. Der vil blive indrettet pladser til større både langs hovedmolen i bassinets nordlige del og pladser til mindre både langs den sydlige mole (Figur 2). I alt vil der være faste pladser til ca. 50 både. Derudover vil der være gæstekaj for enden af hovedmolen. Bådene tilknyttet havnen forventes hovedsageligt at være kølbåde (sejlbåde) og ikke planende motorbåde op til 36 fod samt en del mindre joller. 3.1 Tidsplan Der foreligger ikke nogen fast tidsplan for gennemførelse af projektet. Aktiviteterne forventes dog indledt i efteråret 2011 eller foråret 2012 afhængig af de nødvendige myndighedstilladelser og Frederikssund Kommunens lokalplanarbejde. Anlægs- og etableringsfasens varighed for det samlede projekt skønnes til tre år, men er afhængig af bl.a. finansieringen og den frivillige indsats af foreningens medlemmer. Af samme grund er rækkefølge, tidspunkt og varighed for anlæg og etablering af de enkelte fysiske faciliteter heller ikke fastlagt. Det ligger dog fast, at den lange sydlige del af den ny læmole samt spunsvæggene til den østlige del etableres inden uddybningen af havnen påbegyndes. Etablering af den sydlige del forventes at kunne tage flere måneder, mens nedramning af spunsvæggene kun vil tage nogle få dage. Etablering af azobé-spunsen omkring den eksisterende mole forventes at vare én eller nogle få uger. Det samme gælder uddybningen af havnen. 11

4 OMRÅDEBESKRIVELSE 4.1 Forvaltningsmæssig status 4.1.1 Internationale naturbeskyttelsesområder. Hele Roskilde Fjord og en række tilgrænsende landområder er udpeget som Natura 2000- område nr. 136. I dette indgår formelt Fuglebeskyttelsesområdet F105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø og Habitatområdet H120 Roskilde Fjord samt områderne F107 Jægerspris Nordskov og H199 Kongens lyng. Østby Havn ligger umiddelbart op ad de to førstnævnte områder. Områderne er for en stor dels vedkommende sammenfaldende og er det også hér. Afgrænsningen af Natura 2000 området i forhold til projektområdet er vist på Figur 11 og Figur 12. Figur 11. Natura 2000-området og lokale naturfredninger omkring Østby Havn. Udpegningsgrundlaget for områderne er gengivet i Bilag 1, dvs. de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. En samlet beskrivelse af området findes i Basisanalysen af området (Frederiksborg og Roskilde Amter 2007). Der er udarbejdet forslag til Natura 200- plan for området for perioden 2009-2015 (By- og Landskabestyrelsen 2009). Naturplanen beskriver en række generelle og specifikke bevaringsmålsætninger for området. Naturplanen opridser også områdets nuværende naturtilstand og eksisterende trusler mod områdets naturværdier samt hvilke tiltag, der påtænkes for at opfylde de opstillede bevaringsmålsætninger. 12

Forhold i Natura 2000-området af direkte relevans for projektet i Østby Havn beskrives senere i dette kapitel. Figur 12. Afgrænsning af Natura 2000-området (gul markering) umiddelbart omkring projektområdet ved Østby Havn (råd markering). 4.1.2 Naturbeskyttelsesloven Det meste af Roskilde Fjord er udpeget som vildtreservat (Miljøministeriet 2010). Det gælder hele fjorden syd for broen ved Frederikssund samt et mindre område nord herfor. Reservatet er generelt afgrænset af kystlinjen men omfatter tillige Fjordens øer og Holme. Landområdet hele vejen rundt om projektområdet er omfattet af en lokal naturfredning (Figur 11). Det samme gælder Øst Skov længere sydpå samt Jyllinge Holme og Eskildsø ude i Fjorden tæt på projektområdet. Omkring projektområdet ligger også en række arealer på land udpeget som beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, såkladte 3-områder. De gennemgås senere i kapitlet i forbindelse med beskrivelsen af naturtyperne omkring projektområdet. Hel projektområdet er desuden omfattet af strandbeskyttelseslinjen i henhold til Naturbeksyttelseslovens 15. Strandbeskyttelslinjen går i princippet 300 m ind i land langs alle vore kyster udenfor eksisterende byområder. De vigtigste formelle begrænsninger i ovenstående områder i forhold til projektet vil blive gennemgår i kapitlerne om projektets potentielle miljøpåvirkninger. 4.2 Naturtyper og Landskab Roskilde Fjord er et stort lavvandet brakvandsområde, med mange bugter og vige. Projektområdet ligger i et landskab typisk for Roskilde Fjord. Kystlinjen er meget bugtet. Kysten og det bagvedliggende landområde er relativ fladt. Områderne er domineret af opdyrkede arealer, men langs kysten er der en del strandeng. Omkring 0,5 km syd for projektområdet ligger en lille skov 13

Østskov. Der er kun spredt bebyggelse i området. Lige nord for den nedlagte skallehavn ligger i forvejen en lille bådhavn. Fjorden umiddelbar omkring projektområdet er også lavvandet. Netop på dette sted findes dog netop dybder på op til 4-6 m i en smal rende, der strækker sig mod både syd og nord. Vest for denne rende under 1 km fra havnen findes de karakteristiske småøer Jyllinge Holme. Udbredelsen af beskyttede naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området, et vist på Figur 13 for arealerne omkring projektområdet..de viste udbredelser er baseret på myndighedernes kortlægning som de fremgår af basisanalysen for området (Frederiksborg og Roskilde Amter 2007). Som det fremgår, er bl.a. arealet umiddelbart syd for projektområde udpeget som naturtype 1330 Strandeng. På søsiden er arealerne rundt om projektområdet udpeget som naturtype 1160 Større lavvandede bugter og vige. Denne naturtype er vidt udbredt i Fjorden og er opgjort til et samlet areal på omkring 9.700 ha. Figur 13. Beskyttede naturtype i henhold til Habitatdirektivet i Roskilde Fjord omkring Østby Havn (projektområdet markeret med rødt). Som nævnt er en del arealer omkring Østby Havn også udpeget som 3-områder (Figur 14). Som det fremgår, er disse 3-områder i høj grad sammenfaldende med de beskyttede naturtyper i henhold til Habitatdirektivet (Figur 13). Langs kysten syd for havnen er der en meget smal forstrand. Bag denne findes en strandeng som grænser næsten op til projektområdet. Engen strækker sig i et smallere bælte flere km sydpå. Tæt på projektområdet er der flere steder en typisk strandengsvegetation, men der er også rørskov flere steder. Nogle steder er strandengen meget fugtig med små kanaler der jævnligt er oversvømmet, som loer i tidevandsområder. Ind mod land afgrænses strandengen et karakteristisk (og beskyttet) jorddige. Diget beskytter de bagvedliggende marker som er drænede og afvandes via en pumpestation ved diget. I disse landbrugsarealer er der ikke udpeget beskyttede naturtyper, men de indgår i Natura 2000-området bl.a. af hensyn til gæs og sangsvaner, som benytter arealerne i træktiden og om vinteren. 14

Figur 14. 3-områder med beskyttede naturtyper omkring Østby Havn. Projektområdet er markeret med rødt. Et luftfoto af selve projektområdet er vist på Figur 15 Figur 15. Projektområdet set mod mod vest ude fra Fjorden. Forrest ses den eksisterende mole og bagved den gamle skalleværksgrund. Bag havnebassinet ses højen af gammelt skallemel. Den beskyttede strandeng strækker sig langs kysten mod venstre og bagved ses det inddigede landbrugsareal, som også indgår i Natura 2000-området. 15

4.1 Havbundens plante og dyreliv Roskilde Fjord er et brakvandsområde, hvor en blød sandet eller mudret havbund dominerer arealmæssigt. Der er dog også indslag af skalgrus. Fjordbundens plante og dyreliv afspejler disse forhold. Bundfaunaen er en typisk ret artsfattig fjordfauna, domineret af gravende orme og muslinger samt små snegle, som lever oven på havbunden. Derudover udgør blåmuslingen (Mytilus edulis) en vigtig organisme. I områder med ålegræs findes desuden mange små krebsdyr tilknyttet vegetationen. Der er ikke udført undersøgelser af bundfaunaen i projektområdet, men en visuel inspektion af bunden i og lige omkring området viste en jævn ret ensartet grå sandet og/eller mudret havbund, med et indslag af skaller. Der blev observeret talrige karakteristisk ekskrementhobe fra sandorm (Arenicola marina), som dermed synes at være talrig. Der blev ikke observeret blåmuslinger af betydning i området. Der findes i fjorden bundvegetation både i form af makroalger (tangplanter) og blomsterplanter. Blandt makroalgerne findes eksempelvis den flerårige brunalge blæretang og en række énårige trådformede alger. Blandt blomsterplanterne er (Zostera marina) også kaldet bændeltang. Arten udgør et meget vigtigt element i fjordens i fjordens økosystem bl.a. som levested for småfisk og andre smådyr og som føde for mange af fjordens vandfugle ikke mindst knopsvanen. Derudover stabiliserer ålegræsset bunden. Ålegræsset udgør således også et vigtigt element i fjordens to mest udbredte beskyttede naturtyper, lavvandede bugter og vige samt sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand. Ålegræssets udbredelse i fjorden i forhold til dybden varierer. Således findes der i den nordlige del ålegræs med en god dækning ud til 3 4 meters dybde, mens der i den sydlige del kun er en rimelig dækning ud til 1 2 meters dybde (Frederiksborg og Roskilde Amter 2007). Ålegræssets i fjorden kortlægges ikke systematisk og udbredelsen omkring projektområdet er derfor ikke velbeskrevet. En kortlægning af ålegræsset foretaget i 1999 på basis af flyfoto (Hedeselskabet 1999) antyder, at der findes ålegræs i et ret smalt bælte langs kysten ud for projektområdet (Figur 16). En visuel inspektion af bunden i april 2011 viser imidlertid, at der ikke er ålegræs i eller umiddelbart ud for Østby Havn. Lokale kan imidlertid bekræfte, at der ikke langt nord og syd for projektområdet ofte findes ålegræs. At ålegræsset kun findes i et ret smalt bælte hænger fint sammen med den ret hurtigt tiltagende dybde ud for kysten på dette sted. Besigtigelsen af bunden viste, at bundvegetationen i projektområdet var yderst sparsom og alene bestod af brune trådalger voksende på skaller og småsten. 4.1 Fuglelivet 4.1.1 Ynglende fugle Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle, især på grund af de mange små øer og holme. I fjorden yngler hvert år 10.000-20.000 par fugle fordelt på 25-30 arter (By og Landskabsstyrelsen 2009). På udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området findes som yngle fugle arterne fjordterne, havterne, dværgterne og klyde, som alle er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. 16

Figur 16. Ålegræs. Kortlægning af ålegræs i Roskilde Fjord omkring projektområdet baseret på luftfotografering i 1999 (Hedeselskabet 1999). Signaturerne viser dækningsgraden på bunden i %. Der er et meget godt kendskab til fjordens fugleliv i kraft af mange års overvågning (se eksempelvis Orbicon 2007, 2008 og 2009a og Basisanalysen for Natura 2000-området). Vigtige yngleområder i nærheden af Østby Havn er vist på Figur 17. De vigtigste lokaliteter er Lilleø og Eskildsø. På en skala med ringe, medium og høj blev stedernes værdi som ynglelokaliteter blev i 2008 vurderet til høj (Orbicon 2008), især pga. arterne fjordterne, havterne, dværgterne og klyde, som indgår i Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Nærmere projektområdet ligger Jyllinge Holme. De talrigeste ynglefugle her er sølvmåger, stormmåger, knopsvaner og ederfugle, men der yngler også bl.a. grågås, strandskade, toppet skallesluger og svartbag (Orbicon 2008). Holmenes værdi, som yngleområde er vurderet som medium. Der blev i 2008 eksempelvis ikke observeret ynglende terner på nogen af disse holme, hvilket der tidligere har været. En tilbagegangen af terner og flere andre fuglearter på holmene tilskrives bl.a. øget højvande og forekomsten af rotter Det dog heller ikke ukendt at terner optræder ustabilt og kan skifte yngleområde fra år til år. Holmene bør derfor stadig betragtes som potentielle yngleområder for disse arter. Landområderne omkring projektområdet yngler en række almindeligt forekommende fugle tilknyttet rørskov, enge, marker og skov, men er ikke kendt som betydningsfulde ynglelokaliteter for fugle. Det bør nævnes, at digesvaler i en årrække har ynglet i huller i den nordvendte side af den beskrevne høj af skallemel på selve projektområdet. 17

Figur 17. Vigtige ynglelokaliteter i Roskilde Fjord omkring Østby Havn. Værdien at lokaliteterne er fra Orbicon 2008. Den stiplede linje viser en zone på 300 m omkring lokaliteterne, der er anbefalet som forstyrrelsesfri zone i perioden 15. marts 15. juli af hensyn til klyde, fjordterne og havterne (for dværgterne 200 m). Det skal bemærkes, at disse arter de senere har kun er fundet på lokaliteterne af høj værdi. 4.1.2 Rastende og fouragerende fugle Roskilde Fjord er også hjemsted for et meget stort antal rastende og fouragerende, dvs. fødesøgende vandfugle, hovedsageligt trækkende eller overvintrende. Om efteråret kan der typisk være 37.000 60.000 fugle og om vinteren 45.000 90.000. På udpegningsgrundlaget for natura 2000-området optræder som trækfugle følgende arter: Sangsvane, havørn, knopsvane, grågås, troldand, hvinand, stor skallesluger og blishøne. Den stedlige fordeling af rastende og fouragerende fugle i fjorden varierer væsentlig mere end den gør for ynglefuglene. Store koncentrationer af fugle kan findes mange steder i fjorden, men fordelingen afhænger meget af vind og vejrforhold herunder vinterens karakter. Der er dog for de forskellige nogle mere eller mindre karakteristiske mønstre. Blandt de talrige arter i nærhe- 18

den af projektområdet er troldænder syd for Eskildsø, knopsvaner omkring Eskildsø samt sangsvaner i et stort område i hele fjordens bredde. Endelig skal det nævnes, at havørnen om vinteren søger føde omkring Eskildsø og i meget af fjordens sydligste del. Oplysningerne er baseret på mange års overvågning sammenstillet i bl.a. Orbicon 2009 og Vejdirektoratet 2010 I juli og august måned fælder knopsvanerne deres svingfjer, og er i en periode på 5-7 uger ude af stand til at flyve. I denne periode opholder flere tusinde knopsvaner sig i fjorden, typisk i store flokke i lavvandede områder rig på bundvegetation især ålegræs. De vigtigste områder for fældende svaner i fjorden er Ægholm Flade nord for Bognæs, området omkring Eskildsø (navnlig syd for), omkring øen Elleore i den sydlige del af fjorden samt Kølhom længere nordpå (Figur 18) (bl.a. Orbicon 2009b). Området omkring Jyllinge Holme benyttes også i et vist omfang (Vejdirektoretet 2010). Nogle af de rastende og fouragerende fuglearter kan også forekomme i selve projektområdet. Området er dog i den sammenhæng meget lille og ligger tæt på land, hvor der ofte færdes mennesker. Isoleret set er området derfor uden betydning for fjordens store antal rastende fugle. 4.1 Strengt beskyttede arter Der observeres af og til marsvin i Roskilde Fjord. Der er oftest tale om enkelte dyr eller små flokke i den yderste del af fjorden. Der er dog også observeret marsvin i den inderste del af fjorden. Marsvinet forekommer imidlertid ikke talrigt i fjorden, og der er intet, som tyder på at Roskilde Fjord er vigtigt for bestanden af marsvin i de danske farvande (Teilman m.fl. 2008). Marsvinet er opført på Habitat direktivets Bilag IV over arter som kræver streng beskyttelse i hele deres udbredelsesområde. Der er ikke kendskab til forekomsten andre Bilag-IV arter i projektområdet. Der er heller ikke kendskab til andre fredede eller truede arter inden for projektområdet. Det vurderes umiddelbart for usandsynligt, at der findes sådanne arter på selve skalleværksgrunden. Den er stadig meget præget af den tidligere funktion som oplagsplads for skaller og af en efterfølgende oprydning, hvor de øverste jordlag (mest skalmateriale) blev gravet af og lagt i den omtalte høj. 19

Figur 18. De vigtigste områder for fældende knopsvaner i nærheden af projektområdet (juli august) 20

5 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN 5.1 Uddybning 5.1.1 Forstyrrelse af bundlevende organismer. Uddybningen af havnen vil berøre et areal på op til 2500 m 2 af havne- og fjordbunden. På dette areal vil de fleste levende organismer blive ødelagt. Der vil hovedsagelig være tale om gravende orme og muslinger tilhørende den typiske fjordfauna, som findes på meget store arealer i fjorden. Der vil ikke blive fjernet bundvegetation af betydning. Bundfaunaen forventes at genetablere sig inden for nogle få år efter uddybningen. I hvilken grad kan vil dog afhænge af den fremtidige vandbevægelse og vandudveksling i havnen (se sanere). På grund af påvirkningens beskedne omfang forventes påvirkningen af faunaen, og selve bunden som levested betragtet, at være uden betydning for fjordens økosystem og for arterne og naturtyperne i Natura 2000- området uden for havnen. 5.1.2 Opmudring (sedimentspild) Under uddybningen af havnen vil der blive spildt og ophvirvlet sand og mudder i vandsøjlen. Det meste af dette vil hurtigt synke til bunds i selve arbejdszonen, men en del af det finkornede materiale vil forblive længere tid i vandsøjlen som svæv. I den periode kan det føres bort af strømmen ud af arbejdsområdet. Dette kaldes ofte for sedimentspredning. Sedimentspredningen kan potentielt medføre en række afledte miljøpåvirkninger i de omkringliggende områder. De udtagne sedimentprøver antyder, at der er et højt indhold af finstof i de øverste ca. 30 cm af bunden. Således viste sediment analyserne fra en position på 2 meters dybde en median kornstørrelse på kun 70µm (0,07 mm) og et indhold af finstof (ler og silt med kornstørrelse < 63 µm) omkring 51%. Den resterende andel var domineret af meget fint eller fint sand (kornstørrelse 63-250 µm). Der er ikke analyseret materiale længere ned i sedimentet eller på lavere vand. En umiddelbar inspektion af prøver taget på 1m vand, viste dog en lysere og lidt mere sandet bund. Der er ikke udført nogen egentlig modellering af sedimentspredningen, som det ofte gøres ved større uddybninger. I det følgende gennemføres i stedet nogle overslagsberegninger af sedimentspredningen og en efterfølgende vurdering af den miljømæssige betydning. Ved gravning med gravemaskine har det i forbindelse med bl.a. de store broprojekter vist sig, at den andel af det opgravede materiale, som føres bort med strømmen selv i ret åbne farvande ofte er under 5% (spildprocenten). Særligt finkornet sediment kan under visse omstændigheder give anledning til et større sedimentsspild. Omvendt viste prøvetagningen, at bunden i Østby Havn er meget klæg og således vil have tendens til at blive gravet op i klumper. Endelig vil uddybningen finde sted i et delvist lukket havnebassin, hvilket vil mindske spredningen af sediment ud af havnen meget betydeligt. Hvis det på ovenstående baggrund antages at op til 3 % af det opgravede materiale i Østby Havn rent faktisk føres ud af havnen, må det betragtes som et worst case-scenarie. 3 % af 2500 m 3 udgør 75 m 3 hvilket svarer til ca. 150 tons (vægtfylde=2). Antages det videre, at dette bundmateriale i tilfælde af svag strøm aflejres jævnt inden for kun 50 m fra havneindløbet i et område med en udstrækning på ca. 0,5 ha ( Figur 19), så svarer det ca.30 kg sediment pr. m 2. Dette svarer til et lag på ca. 3 cm (vægtfylde=1 for nyaflejret finkornet sediment). Hvis det i stedet antages, at bundmaterialet føres noget længere væk af eksempelvis en nordgående strøm og aflejres i et område 2,5 ha ( Figur 19), så svarer det til ca. 6 kg pr. m 2 eller et lag på ca. 6 mm. Hvis det ophvirvlede materiale spredes over et endnu større område vil der aflejres et tilsvarende tyndere lag. Ud over aflejringen af sediment vil der under selve gravearbejdet være en betydelig forhøjet koncentration af ophvirvlet sediment i vandsøjlen i havnen og i et område udenfor. 21

Figur 19. Teoretisk overslag over aflejring af 150 tons ophvirvlet bundmateriale under uddybningen af Østby Havn. De to skraveringer viser to eksempler. Ud over at påvirke vandkvaliteten kortvarigt kan det ophvirvlede sediment potentielt påvirke plante- og dyrelivet også uden for havnen. På baggrund af det eksisterende kendskab til disse forhold kan det eksempelvis ikke udelukkes at fisk eller dykkende fugle kortvarigt vil undvige den såkaldte sedimentfane i strømretningen. Der er som beskrevet ikke bundvegetation af betydning i eller umiddelbart uden for havnen, hvor der kunne være risiko for tildækning. Det kan dog ikke udelukkes, at sedimentet i vandet kortvarigt vil skygge for sollysets nedtrængning til ålegræs i nærliggende områder. I kraft af sedimentspredningens omfang og afstanden til ålegræsset vurderes det dog, som meget usandsynligt, at bestandene vil blive påvirket i nævneværdig grad. Det kan ikke udelukkes, at der umiddelbart uden for havnen vil ske en aflejring af bundmateriale, som midlertidigt kan skade bundfaunaen. Samlet set vil påvirkningerne dog være yderst lokale og af kortvarig karakter. Den typiske fjordfauna har normalt en stor evne til at genetablere sig, hvis den tager skade. Det er meget vigtigt, at se sedimentspredningen i lyset af, at stort set alle organismer i vore lavvandede farvande er naturligt tilpasset situationer med forhøjet koncentration af suspenderet bundmateriale og forhøjet sedimentation. Sådanne situationer opstår typisk i forbindelse med kraftig blæst. På ovenstående baggrund er det usandsynligt, at opmudring af bundmateriale i forbindelse med uddybningen af Østby Havn vil have nogen betydende effekt på bundlevende planter og dyr eller områdets naturtyper uden for det umiddelbare nærområde. Den kortvarige tilstedeværelse af sedimentfaner vurderes desuden at være uden betydning for fuglepopulationerne. 22

5.2 Forurenende stoffer 5.2.1 Prøvetagning og analyse For at belyse den mulige spredning af miljøskadelige stoffer under uddybningen af havnen, blev bundens indhold af sådanne stoffer undersøgt i april 2011. Der blev taget prøver på de 6 positioner angivet på Figur 20. Tre positionerne ligger på en vanddybde på 3 m så, de repræsenterer det dybeste sediment, som kan blive berørt. Det er samtidig dér, hvor risikoen er størst for at finde forurenende stoffer. De resterende tre positioner ligger på 2 meters dybde, hvor der skal afgraves større mængder. På hver position blev der med kajakrør udtaget to prøver af de øverste 20-50 cm af bunden. De to prøver fra hver position blev blandet sammen inden materialet blev sendt til analyse. Figur 20., Analyser for miljøskadelige stoffer i havnesedimentet i Østby Havn. De røde trekanter med nummer angiver de undersøgte positioner. Analyserne af prøverne omfattede de metaller og skadelige og tungt nedbrydelige organiske stoffer, som oftest forekommer i forurenet havnesediment (se senere). Derudover blev der analyseret for tørstof, glødetab (organisk) indhold og kornstørrelsesfordeling. Prøvetagningen og analyserne blev varetaget af Eurofins Miljø A/S, som er et anerkendt akkrediteret analyselaboratorium. Alle analyserne var baseret på anerkendte metoder, som angivet i Bilag 2. Det skal bemærkes, at ikke alle stationer blev analyseret for alle parametre. 5.2.2 Resultater. De vigtigste resultater af sedimentanalyserne er summeret i Tabel 1. Det fulde data sæt er vist i Bilag 2). Resultaterne gennemgås yderligere i det følgende. Til vurdering af koncentrationen af de forskellige stoffer gengives i Tabel 2 nogle relevante grænseværdier. Det nedre og øvre aktionsniveau kommer fra Miljøministeriets vejledning om dumpning af optaget havbundsmateriale, den såkaldte klap-vejledning (By- og Landskabsstyrelsen 2008). Det nedre aktionsniveau er i princippet lig et niveau, der svarer til et gennemsnitligt baggrundsniveau eller til ubetydelige koncentrationer, hvor der ikke forventes effekter. Hvis koncentrationerne i havbundsmaterialet ligger under det nedre aktionsniveau kan det altid klappes. Det øvre aktionsniveau angiver det niveau, hvor der kunne være begyndende effekter. Imellem disse to niveauer kan der som ud- 23

gangspunkt klappes på normal vis på eksisterende klappladser, men der skal foretages en nærmere vurdering af materialet. Jordkvalitetskriteriet er gengivet fra en liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord sammenstillet af Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen 2010). Jordkvalitetskriteriet er en værdi, der skal sikre, at den fri og mest følsomme anvendelse af jorden er sundhedsmæssigt forsvarlig. Det gælder f.eks. i forbindelse med private haver, børnehaver og legepladser. Tabel 1 Resultater af sedimentanalyser i Østby Havn, april 2011. Position nr. henviser til Figur 20 Position nr. 1 2 4 5 7 8 Tørstof (%) 25 38 28 32 27 50 Glødetab (% af tørstof) 13 7,4 12 7,8 13 4,7 Metaller Arsen (As) (mg/kg ts.) 4,1 3 5,5 Bly (Pb) (mg/kg ts.) 12 7,3 23 Cadmium (Cd) (mg/kg ts.) 0,41 0,28 0,51 Chrom (Cr) (mg/kg ts.) 9,6 6,6 13 Kobber (Cu) (mg/kg ts.) 13 8,6 18 Kviksølv (Hg) (mg/kg ts.) 0,03 0,03 0,04 Nikkel (Ni) (mg/kg ts.) 8,2 5,5 11 Zink (Zn) (mg/kg ts.) 65 40 83 PAH'er Sum af 9 PAH'er* (mg/kg ts.) 0,65 1,6 0,92 0,70 1,3 0,39 Organotinforbindelser Tributyltin-Sn (TBT-Sn) (µg/kg ts.) 4,1 3,3 5,5 Kulbrintefraktioner Sum (C6-C35) (mg/kg ts.) 17 20 110 *De 9 PAH er er i overensstemmels med klapvejledningen og kan ses i Bilag 2. Tabel 2. Grænseværdier for indholdet af miljøskadelige stoffer i havnesediment og jord. Se tekst for nærmere forklaring. Nedre aktionsniveau Øvre aktionsniveau Jordkvalitetskriterium Metaller Arsen (As) (mg/kg ts.) 20 60 20 Bly (Pb) (mg/kg ts.) 40 200 40 Cadmium (Cd) (mg/kg ts.) 0,4 2,5 0,5 Chrom (Cr) (mg/kg ts.) 50 270 20 Kobber (Cu) (mg/kg ts.) 20 90 500 Kviksølv (Hg) (mg/kg ts.) 0,25 1 1 Nikkel (Ni) (mg/kg ts.) 30 60 30 Zink (Zn) (mg/kg ts.) 130 500 500 PAH'er Sum af 9 PAH'er (mg/kg ts.) 3 30 Sum af 6 PAH'er (mg/kg ts.) 4 Organotinforbindelser Tributyltin (TBT-Sn) (µg/kg ts.) 7 200 1000 Kulbrintefraktioner Sum (C6-C35) (mg/kg ts.) 100 24

Af de undersøgte metaller var det alene cadmium, som viste tegn på let forhøjede niveauer (Figur 21). På Position 1 var koncentrationen 0,41 mg pr. kg tørstof, dvs. lige omkring det nedre aktionsniveau. På Position 7 var koncentrationen 0,51 mg pr. kg tørstof og dermed lige omkring jordkvalitetskriteriet. Indholdet af de øvrige undersøgte metaller lå i alle tilfælde under både det nedre aktionsniveau og jordkvalitetskriteriet (Figur 21). 25 Arsen (As) 45 Bly (Pb) 3 Cadmium (Cd) 60 Chrom (Cr) 20 40 35 2,5 50 mg/kg tørstof 15 10 mg/kg tørstof 30 25 20 15 mg/kg tørstof 2 1,5 1 mg/kg tørstof 40 30 20 5 10 5 0,5 10 0 0 0 0 25 Kobber (Cu) 1,2 Kviksølv (Hg) 35 Nikkel (Ni) 140 Zink (Zn 20 1 30 120 mg/kg tørstof 15 10 5 mg/kg tørstof 0,8 0,6 0,4 0,2 mg/kg tørstof 25 20 15 10 5 mg/kg tørstof 100 80 60 40 20 0 0 0 0 Nedre aktionsniveau Øvre aktionsniveau Jordkvalitetskriterium Figur 21. Resultater af analyser for metaller i sedimentet i Østby Havn sammenlignet med relevante grænseværdier. Bemærk, at for arsen, bly og nikkel er jordkvalitets kriteriet sammenfaldende med nedre aktionsniveau, mens det for chrom, kobber og zink ligger langt over og derfor ikke er med på figurerne. Se tekst for nærmere forklaring. Blandt de tungtnedbrydelige organiske stoffer udgør PAH erne (Poly Aromatiske Hydrocarboner) en gruppe af stoffer, som oftest stammer fra olie og tjærestoffer. PAH'er dannes endvidere ved forbrænding af blandt andet olie og benzin. Resultaterne viser, at koncentrationen af PAH er ligger betydeligt under både det nedre aktionsniveau og jordkvalitetskriteriet (Figur 22). Det skal bemærkes, at analyserne alene er direkte tilpasset klapvejledningens kriterier, som baseres på summen af ni bestemte PAH er. Jordkvalitetskriteriet derimod er baseret på summen af fem PAH er, hvoraf kun nogle er inkluderet i analyserne. Det betyder, at indholdet af PAH målt i forhold til jordkvalitetskriteriet reelt kan være lidt højere and angivet. Det målte niveauet ligger dog så lavt, at der ikke er grund til at antage, at kriteriet skulle være overskredet. 25

5 PAH'er 4,5 4 3,5 mg/kg tørstof 3 2,5 2 Sum 9 PAH'er (ift. aktionsniveauer) Sum 4 PAH'er (ift. jordkvslitetskriterium) 1,5 1 0,5 0 120 Total kulbrinter (C6-C35) 8 Tributyltin (TBT-Sn) mg/kg tørstof 100 80 60 40 20 µg/kg tørstof 7 6 5 4 3 2 1 0 0 Nedre aktionsniveau Øvre aktionsniveau Jordkvalitetskriterium Figur 22. Resultater af analyser for forurening med skadelige og svært nedbrydelige organiske stoffer i sedimentet i Østby Havn sammenlignet med relevante grænseværdier. Bemærk, at for total kulbrinter er alene jordkvalitetskriteriet defineret. For tributyltin ligger jordkvalitetskriteriet langt over det nedre aktionsniveau. Se tekst for nærmere forklaring. Med hensyn til kulbrinter generelt (dvs. oliestoffer) var koncentrationen på position nr. 7 110 mg pr. kg tørstof, dvs. lige over jordkvalitetskriteriet. På positionerne 2 og 4 var koncentrationen derimod betydeligt under. Der blev også analyseret for de enkelte kulbrintefraktioner, dvs. flygtige, lette og tunge kulbrinter. På ingen af positionerne var jordkvalitetskriteriet for de enkelte fraktioner overskredet (Bilag 2). Tributyltin er et meget giftigt stof, som var meget brugt som antibegroningsmiddel i skibsmaling. Det er nu under udfasning, men findes ofte som forurening i havnesediment. Analyserne viser imidlertid at dette ikke synes at være noget problem i Østby Havn (Figur 22). 26

5.2.3 Konsekvensvurdering Analyserne viser, at der ikke er nogen væsentlig forurening i havnesedimentet i Østby Havn. Som det fremgår ovenfor, synes der dog at være en beskeden forurening i sedimentet på 3 meters vanddybde. Indholdet af cadmium og oliestoffer synes navnlig på én station let forhøjede og overstiger lige netop hhv. det nedre aktionsniveau og jordkvalitetskriteriet. På to meters, hvor der skal afgraves væsentligt mere, blev der ikke fundet kritiske niveauer for nogen stoffer. Desuden formodes det som nævnt, at en stor del af uddybningen vil omfatte hidtil uberørt sediment, som 10-20 cm under overfladen må antages at være helt uforurenet. De nævnte overskridelser er meget beskedne. Forureningen synes også at være af meget lokal karakter og forekommer kun i en lille andel af det samlede materiale, som skal håndteres. På denne baggrund vurderes forurening i havnesedimentet ikke at udgøre et problem i forhold til de planlagte projektaktiviteter. Det gælder både i forhold til spredning af stofferne i det omkringliggende miljø under uddybningen og i forhold til indbygning i læmolen og højen på land samt områdets fremtidige anvendelse. 5.3 Forstyrrelse af fuglelivet 5.3.1 Støj Anlægsarbejdet kan betyde en vis forstyrrelse af fuglelivet omkring havnen. I den sammenhæng formodes støjen fra nedramning af spunsvægge omkring molerne at være den største kilde til forstyrrelse. Hvis arbejdet finder sted i perioden marts-juli kan det påvirke ynglende fugle i og omkring fjorden. Arbejdet vurderes imidlertid hovedsageligt at påvirke fuglelivet lokalt omkring havnen. Som beskrevet regnes dette område ikke for et betydeligt yngleområde for særligt beskyttede og bevaringsværdige fuglearter. Området kan desuden ikke betragtes som uforstyrret i forvejen. Endelig varer dette konkrete arbejde kun én til få uger. De nærmeste yngleområder vurderet til være af høj værdi pga. af ynglende fugle fra habitatområdets udpegningsgrundlag findes på Eskildsø og Lilleø. Eskildsø ligger omkring 1200 m fra projektområdet, men de konkrete ynglelokaliteter ligger længere væk. Lilleø ligger omkring 1800 m væk. Ynglefuglene på disse lokaliteter forventes ikke, at blive forstyrret af anlægsaktiviteterne. Noget nærmere, 800-1000 m væk, ligger Yderste Holm, Tobaksholm og Flængholm. De er vurderet som yngleområder af medium betydning domineret af sølvmåger, knopsvaner og ederfugle og andre relativt almindelige fugle. Men heller ikke her forventes støjen fra ramning at forårsage væsentlig forstyrrelse, selv hvis arbejdet finder sted i fuglenes yngletid. Anlægsarbejdet potentielt også kunne forstyrre fældende knopsvanerne hvis det finder sted i juli og august måned. Det nærmeste at store fældeområde for svaner er omkring Eskildsø, især syd for øen. Svanerne forventes dog ikke at være specielt følsom overfor denne type støj på de aktuelle afstande. En vis kortvarig forstyrrelse af fældende svaner omkring Jyllinge Holme kan ikke udelukkes, men betragtes ikke specielt sandsynlig. Såfremt ramningen af spuns finder sted i efterårs- og vinter kan arbejdet potentielt forstyrre nogle af fjordens talrige rastende og fouragerende fugle. Ingen af arterne har imidlertid deres typiske hovedudbredelse tæt på havnen, så forstyrrelsen må i givet fald antages at påvirke relativt få fugle. Det formodes at disse i givet kan fortrække kortvarigt til andre områder. I Natura 2000-planen fremhæves forstyrrelse af fuglelivet i vigtige yngle- og rasteområdet fremhæves generelt som en potentiel trussel mod Natura 2000-områdets fugleliv. I denne sammenhæng tænkes dog primært på forstyrrelser fra menneskers færdsel og fra jagt. Samlet set vurderes forstyrrelsen af fuglelivet under anlægsarbejdet i Østby Havn ikke at være af et omfang og en varighed der vil få nævneværdig betydning for fuglelivet i området eller få indflydelse på bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området. 27

5.3.2 Udbygning af højen. Et særligt aspekt af anlægsarbejdet er digesvalerne i højen på projektområdet. Udbygning af højen med materiale fra uddybning af havnen vil betyde, at de eksisterende reder ødelægges. Digesvalen er fredet i Danmark. Konkret betyder det, at arten ikke må jages og at dens æg ikke må indsamles, samt at dens reder ikke må ødelægges i perioden 1. april 31. august (Miljøministeriet 2007). Udbygningen af højen vil derfor alene finde sted uden for denne periode, og arbejdet vurderes derfor ikke at være i strid med fredningen af arten. Det skal bemærkes, at højens fremtidige udformning og områdets anvendelse næppe giver mulighed for at digesvalen vender tilbage til lokaliteten. Dette vurderes dog at være uden nævneværdig betydning for den samlede bestand af digesvaler. 5.4 Særligt beskyttede arter 5.4.1 Bilag IV-arter. Som nævnt observeres der af og til marsvin i Roskilde Fjord. Der er oftest tale om enkelte dyr eller små flokke i den yderste del af fjorden. Der er dog også observeret marsvin i den inderste del af fjorden. Under anlægsarbejdet kan der i forbindelse med nedramning af spuns omkring molerne udsendes en ret kraftig støj under vandet. Denne støj vil potentielt kunne forstyrre eventuelle marsvin i området flere kilometer væk og få disse til at svømme bort. Arbejdet med spunsen forventes dog kun at tage nogle få uger. På baggrund af dette og fjordens ringe overordnede betydning for marsvinebestanden vurderes det, at en eventuel forstyrrelse fra anlægsarbejdet vil være uden betydning for artens bevaringstilstand. Anlægsarbejdet vurderes derfor, ikke at være i strid med reglerne om streng beskyttelse af arten i henhold til Habitatdirektivet. 5.4.2 Andre arter Spættet sæl observeres sporadisk i Roskilde Fjord af og til også i den sydlige del. Sælen er fredet i Danmark og opført på Habitatdirektivets Bilag II, men indgår ikke i udpegningsgrundlaget og dermed bevaringsmålsætningerne for Natura 2000 området. Støjen fra nedramning af spuns såvel over som under vandet vil potentielt kunne forstyrre eventuelle sæler i fjorden. Sælerne forekomst i fjorden er dog af et så ringe omfang, at en eventuel forstyrrelse fra anlægsarbejdet vil være helt uden betydning for artens bevaringstilstand. Anlægsarbejdet vurderes derfor ikke at være i strid med nogen nationale eller internatonale regler for beskyttelse af sæler. Ud over de beskrevne digesvaler forventes der som beskrevet ikke at findes andre fredede eller truede arter i projektområdet, som vil kunne blive påvirket af anlægsarbejdet. 6 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 6.1 Naturtyper og arter på havbunden Der forventes ingen permanente påvirkninger af beskyttede marine naturtyper eller bundlevende organismer inden for Natura 2000-området. De planlagte moleanlæg berører alene fjordbunden uden for Natura 2000-området. Her vil anlæggene permanent beslaglægge ca. 800 m 2 blød fjordbund med domineret af en karakteristisk gravende bundfauna som beskrevet ovenfor. Der vil ikke blive beslaglagt arealer med nogen betydende bundvegetation. I selve havnebassinet vil der etableres sig en bundefauna af arter typisk for det omkringliggende område. Den forøgede vanddybde og forringede vandudskiftning i havnen efter etableringen af læmolen kan dog betyde en tilbagegang i bundfaunaen forhold til de nuværende forhold. På de undersøiske dele af læmolen vil der i stedet etablere sig et hårdbundssamfund samfund af fastsiddende organismer i form af bl.a. blåmuslinger og trådalger samt eventuelt større tang- 28

planter som eksempelvis blæretang. Til dette dyre og plante-samfund vil der typisk også være tilknyttet en følgefauna domineret af især små mobile krebsdyr (tanglopper). De beskrevne forandringer omfatter et meget lille areal. Hverken beslaglæggelsen af den bløde bund, de ændrede forhold i havnebassinet eller introduktionen af mere hård bund vil have nogen overordnet betydning for fjordens økosystem, eller medføre forandringer i det nærliggende natura 2000-område. 6.2 Forstyrrelse af fuglelivet 6.2.1 Sejlads Etableringen af Østby Havn vil medføre en forøget sejlads i nærområdet og potentielt også i Roskilde Fjord som helhed. Dette vil potentielt kunne medføre en forøget forstyrrelse af fuglelivet. I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af en planlagt udvidelse af Roskilde Lystbådehavn (Orbicon-Leif Hansen 2010) er antallet af aktuelle og planlagte bådpladser i Roskilde Fjord blevet opgjort (se Bilag 3). Det fremgår, at der i oktober 2010 var i alt 3191 bådpladser i Roskilde Fjord. Heraf var 1740 pladser i den indre del af fjorden, dvs. fra Frederikssund og sydpå. I forhold til disse tal udgør 50 nye bådpladser i Østby Havn en forøgelse på kun 1,6 % og 2,9%. Foreningen oplyser desuden, at de har fået interessetilkendegivelser fra adskillige bådejere, hvis båd pt. ligger for svaj. I det omfang sådanne både overføres til havnen er den reelle forøgelse endnu mindre. Den konkrete forøgelse i antallet af både på vandet på et givet tidspunkt vil desuden være meget lille. I nævnte miljøkonsekvensvurdering af udvidelsen af Roskilde Lystbådehavn, refereres således en tommelfingerregel baseret på erfaringer fra Havneselskabet. Den siger, at ca. 25 % af de tilstedeværende både en given weekend dag med godt sejlvejr vil være ude at sejle. Hvis det samme er tilfældet i Østby Havn vil forøgelsen være 10-15 både på vandet på en god dag. Opgørelsen over bådpladser viste også, at der ud over Østby Havn planlægges yderligere 470 nye bådpladser i fjorden. Også i forhold til dette repræsenterer Østby Havn en beskeden udvidelse. Desuden ligger kun 170 af disse pladser i den indre del af fjorden, hvor den potentielle forstyrrelse af fuglelivet er størst. Forstyrrelsen af fuglelivet afhænger desuden meget af typen af sejlads. En stor del af bådene i Østby Havn vil være kølbåde. Sejlads med kølbåde vurderes normalt kun at medføre en meget beskeden forstyrrelse af fuglelivet. Det skyldes dels, at de sejler langsomt, men især at de ikke kan gå ind på særligt lavt vand. Det betyder, at de typisk ikke kommer tæt på holmene og de andre områder, som udgør de mest værdifulde ynglelokaliteter i Roskilde Fjord. Det betyder også, at de normalt ikke komme ind i de lavvandede områder med ålegræs, hvor knopsvaner ligger i stort antal i fældningsperioden i juli og august. Der er som beskrevet et meget vigtigt område for fældende svaner omkring Eskildsø kun få kilometer fra Østby Havn. På grund af den ringe vanddybde kan Eskildsø dog i praksis kun passeres igennem den smalle sejlrende vest for øen, der ikke ligger op ad de væsentligste svaneforekomster. Dybdeforholdene vest for Eskildsø betyder desuden, at alle både, der skal ind eller ud af hele den inderste del af fjorden, Roskilde Bredning, må sejle igennem her uanset oprindelseshavn. Det betyder videre, at bådene fra Østby Havn selv her meget tæt på havnen også kun vil betyde en lille relativ forøgelse af sejladsen. Sejladsen omkring Eskildsø er et godt eksempel på et generelt mønster i sejladsen i store del af fjorden, skabt af meget ringe vanddybde mange steder. Sejladsen er i høj grad koncentreret i nogle bestemte ret begrænsede områder og løb (render) med større vanddybde. Det begrænser det samlede omfang af de forstyrrede områder, og gør desuden sejladsen mere forudsigelig og efterlader derfor større mulighed for at fuglene vænner sig til sejladsen. Der vil også blive tilknyttet motorbåde til havnen. De kan potentielt gå ind på lavere vand end kølbådene, men ifølge Foreningen Østby Havn er den generelle erfaring, at de i meget høj grad følger de samme forudsigelige ruter som kølbådene. 29

I forbindelse med sejlads fremhæves de hurtigtgående (planende) motorbåde ofte, som den største kilde til forstyrrelse af fuglelivet. Foreningen Østby Havn oplyser imidlertid, at det på ingen måde er dette segment af bådejere, som havnen henvender sig til og vurderer,det som usandsynligt, at havnen vil medføre en nævneværdig forøgelse i traffikken af denne type både i Roskilde Fjord. Der gælder desuden fartgrænse på kun 8 knob for sejlads i området omkring Jyllinge Holme og Eskildsø og dermed ud for Østby Havn. Fartgrænsen hér og i andre særligt følsomme dele af fjorden er fastlagt i bestemmelserne for vildtreservatet i fjorden (Miljøministeriet 2010)..Østby Havn kan bidrage aktivt til, at disse bestemmelser overholdes ved at informere egne og gæstende sejlere om reglerne og om god adfærd i forhold til fjordens fugleliv generelt. Forstyrrelse fra sejlads med kano og kajak vurderes ligeledes at kunne udgøre en trussel mod de særligt vigtige ynglelokaliteter på Fjordens øer og holme. Dette skyldes, at disse fartøjer i særliggrad har mulighed for at sejle ind på helt lavt vand. Disse sejlere går i nogle tilfælde endog på land på holmene i fuglenes yngletid på trods af det gældende forbud mod dette i bestemmelserne for vildtreservatet. Det vurderes imidlertid, at projektet ikke i sig selv vil bidrage væsentligt til en forøget sejlads med kano og kajak i fjorden. Lokalt kan en ophalingsplads med naturcamping ved Østby Havn endog tænkes bidrage til at mindske den forstyrrelse af fuglene på Jyllinge Holme. Det vil være tilfældet, hvis flere kano- og kajaksejlere, som følge af faciliteterne foretrækker at sejle langs fjordens vestlige kyst frem for den østlige kyst, som lægger tættest på holmene. Endelig giver ophalingspladsen mulighed for at opstille informationstavler om den rette adfærd på fjorden i forhold til holmene og fuglelivet i øvrigt. I det omfang at Østby Havn tiltrækker både, som nu ligger for svaj, kan projektet endog medvirke til at mindske den samlede forstyrrelse af fuglelivet i fjorden. Konkret vil det mindske forstyrrelsen fra færdslen på lavt vand mellem kysten og bådene. For nogle større både, som nu ligger for svaj i bl.a. Bredvig syd for Selsø længere inde i fjorden vil en overflytning desuden mindske forstyrrelsen fra sejlads i inderfjorden, når disse både skal nordpå ud af fjorden. I bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området gælder det at alle fuglearter på udpegningsgrundlaget skal have en gunstig bevaringsstatus. I kriterierne for dette indgår bl.a. at bestandene skal være stabile eller stigende, og at arternes levesteder ikke må forringes. Forstyrrelse fra menneskers færdsel nævnes Natura 2000-planen for Roskilde Fjord som en mulig trussel mod adskillige af fuglearterne på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag (By og Landskabsstyrelsen 2009). Specifik fremhæves dog alene motorbådssejlads, windsurfing, kitesurfing, samt kano-og kajaksejlads. I naturplanen nævnes også beskyttelse mod forstyrrelse, som en planlagt indsats for at sikre fuglelivet, uden at dette dog konkretiseres. Som indsats mod forstyrrelse af ynglefuglene på udpegningsgrundlaget har DMU imidlertid tidligere foreslået en etablering af en forstyrrelsesfri zone i yngle tiden på 300 m omkring ynglepladserne for klyde, hav, og fjordterne og 200m for dværgterne (Søgaard m.fl. 2003). Figur 17 viser, at etableringen af Østby Havn generelt ikke vil være konflikt med en eventuel etablering af sådanne zoner. Overordnet set kan det ikke udelukkes, at sejlads med tilknytning til Østby Havn vil bidrage til den samlede forstyrrelse af fuglelivet i Roskilde Fjord. Med baggrund i ovenstående vurderes det dog, at en eventuel forstyrrelse - på grund af dens omfang og karakter - ikke vil få indflydelse på bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området. 6.2.2 Færdsel på land Etablering af Østby Havn som lystbådehavn vil betyde en forøget færdsel i området. Der vil være en forøget biltrafik på vejen fra Østby ud til havnen, og der vil være en forøget færdsel til fods navnlig i selv havneområdet, men også lang kysten navnlig syd for havnen. Dette vil medføre en forøget forstyrrelse af fuglelivet i området. Som beskrevet regnes området på land omkring projektområdet dog ikke for et betydeligt yngleområde for særligt beskyttede og bevaringsværdige fugle arter. Endvidere oplyser Foreningen Østby Havn, at der i forvejen færdes mennesker i området, som også bruges til luftning af (løse) hunde. Den forøgede forstyrrelsen vil derfor alene påvirke almindeligt forekommende ynglefugle, og den forventes ikke at påvirke fuglebestandene generelt. Færdsel på land med tilknytning 30

til havnen forventes ikke at påvirke ynglefugle på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag eller fjordens store bestande af rastende fugle i efterår og vintermånederne. 6.3 Påvirkning af kystlinjen Etableringen af den nye læmole betyder i sig selv en begrænset ændring af kystens udformning. Molen vil desuden betyde lokale ændringer af strøm og bølger, der potentielt kunne medføre ændringer af kystlinjen og dybdeforholdene i de tilstødende områder, såkaldt kystmorfologiske ændringer. En nøje inspektion af luftfotos fra perioden 1995-2010 (Danmarks Arealinformation på internettet) viser imidlertid, at kystlinjen omkring projektområdet i forvejen er meget stabil. Af særlig relevans er det, at der i den pågældende periode kun er sket meget beskedne aflejringer i området imellem projektområdet og den lille bådhavn nord for (Figur 23) samt syd for projektområdet ved eksempelvis næsset Langøre (Figur 23). Det skal bemærkes at forandringen af kysten umiddelbart syd for projektområdet (Figur 23) bedømt ud fra luftfotos skyldes en mindre opfyldning fra skalleværket imellem 1995 og 1999. En supplerende inspektion af luftfotos fra 1944 (Flyfotoarkivet.dk på internettet) viser at samlet set igennem i perioden 1944-1995 er sket en beskeden fremrykning af kysten i bugten imellem den eksisterende bådhavn og Langøre. Den relativt stabile kystlinje skyldes bl.a. at kysten er østvendt og dermed ikke voldsomt eksponeret for bølger i kombination med områdets strømforhold. Der foreligger ikke målinger af de lokale strømforhold omkring projektområdet, men der er et godt generelt kendskab til disse. Typisk er strømmen tæt på kysten meget beskeden, men der er ofte et tydeligt strømskel 100-200 m fra kysten ud mod de dybere områder, hvor strømmen er stærkere. På ovenstående baggrund vurderes det, at den naturlige sedimenttransport i området er minimal, og at den planlagte læmole højst vil medføre langsomme og beskedne ændringer af den nærliggende kystlinje. En begrænset aflejring af materiale ind mod kysten syd for molen kan dog ikke udelukkes. 31

1995 2010 Østby Havn Østby Havn Sandsynlig opfyldning Langøre Langøre DDO, copyright COWI - www.kortal.dk DDO, copyright COWI - www.kortal.dk Figur 23. Luftfotos af kystlinjen omkring projektområdet. Den røde linje er optegnet efter kystlinjen i 1995 (tv.) og overført direkte til billedet fra 2010 (th.). 6.4 Andre forhold i driftsfasen 6.4.1 På virkning af naturen på land Arealbeslaglæggelsen på land omfatter alene den nedlagte industrigrund og dermed ikke nogen beskyttede naturtyper eller naturmæssigt interessante arealer i øvrigt. Etableringen af havnen vil formodentlig medføre en forøget færdsel til fods i de omkring liggende naturområder herunder strandengene og Østskov længere sydpå. Denne vil potentielt medføre et forøget slid på naturområderne herunder de beskyttede strandenge. Der er imidlertid i forvejen kun et meget beskedent slid på disse arealer, og forøgelsen vil i sidste ende være ret begrænset. Denne vurdering er dels begrundet i havnens begrænsende størrelse og dels i at både lokale og besøgendes sejlere typisk vil tilbringe en stor del af tiden på selve havneområdet. Projektet vurderes derfor ikke på denne måde at få indflydelse på Natura 2000- områdets bevaringsmålsætninger. 32

6.4.2 Særligt beskyttede arter. Det vurderes at de fremtidige aktiviteter i Østby Havn, såfremt den etableres, ikke vil betyde en væsentlig negativ påvirkning af arter opført på Habitatdirektivets Bilag IV. Heller ikke andre fredede eller truede arter forventes at blive påvirket negativt. 6.4.3 Naturfredningerne Projektet vurderes ikke at være i strid med naturfredningerne omkring projektområdet, fordi bestemmelserne i disse alene gælder inden for de fredede områder. 6.4.4 Strandbeskyttelseslinjen Bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven 15 vedrørende strandbeskyttelse, betyder at der inden for en afstand af 300 m fra en kyst uden for eksisterende byområder ikke må opføres permanente bygninger eller anlæg. Gennemførelse af planerne for Østby Havn vil derfor kræve dispensation for disse bestemmelser. 6.4.5 Jordforurening Som allerede nævnt er mængden af forurenet materiale i havnen yderst begrænset. Det vurderes desuden, at indbygning af uddybningsmateriale i den planlagte læmole og udbygning af højen på projektområdet med tilsvarende materiale, kan gøres på en måde, så det ikke udgør en risiko for naturen i området eller en sundhedsrisiko for mennesker i forbindelse med områdets fremtidige anvendelse. På land er hele den gamle skalleværksgrund områdeklassificeret. Områdeklassifikation omfatter arealer, der i henhold til Jordforureningsloven kan betegnes som lettere forurenede områder. Områdeklassifikationen baseres på en generel vurdering ud fra et områdes tidligere anvendelse og ikke på en egentlig undersøgelse af grunden. En del af grunden er imidlertid allerede kortlagt som forurenet på vidensniveau 2 (Figur 24). I henhold til jordforureningsloven betyder det, at der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der antyder, at jordforureningen er af en sådan art og koncentration, at den kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Ovenstående betyder ikke, at forureningen af grunden i praksis vil have skadelige virkninger. I denne miljøredegørelse vurderes konsekvenserne af forureningen ikke nærmere. Det vurderes imidlertid, at forureningen overordnet set ikke udgør en hindring for projektets gennemførelse. Figur 24. Jordforurening på den gamle skalleværksgrund. Kilde: Region Hovedstaden og Danmarks arealinformation. Regionens kortlægningsnr. er 229-0000249. 33

7 KONKLUSION Foreningen Østby Havn planlægger etablering af et rekreativt område herunder en lystbådehavn på en nedlagt skalleværksgrund i Østby ved Roskilde Fjord. I de foregående kapitler er gennemført en vurdering af projektets påvirkninger af miljøet med hovedvægten på plante- og dyrelivet i det nærliggende Natura 2000-område. For de potentielle miljøpåvirkninger under anlægsarbejdet kan det konkluderes at: Uddybningen af havnen vil medføre en kortvarig påvirkning af bundlevende planter og dyr i umiddelbare nærområde, men det vil være uden nævneværdig betydning for naturtyper og fugle i Natura 2000-området. Sedimentanalyser viste tegn på en svag lokal forurening af havnesedimentet med cadmium og kulbrinter (oliestoffer). Det vurderes dog ikke at udgøre et problem i forhold til de planlagte projektaktiviteter. En beskeden kortvarig forstyrrelse af fuglelivet under anlægsarbejdet i Østby Havn er uundgåelig, men det vil ikke få nævneværdig betydning for fuglelivet i området. Undervandsstøj i forbindelse med nedramning af spuns vil kortvarigt kunne forstyrre nogle få marsvin. Dette vil dog være uden betydning for artens bevaringstilstand. For de potentielle miljøpåvirkninger i forbindelse med driftsfasen kan det konkluderes at: Uddybning af havnen og etablering af en læmole vil helt lokalt medføre forandringer af fjordbundens dyre- og planteliv, men det vil være uden betydning for det nærliggende Natura 2000-område. Sejlads med tilknytning til Østby Havn vil kunne bidrage til den samlede forstyrrelse af fuglelivet i Roskilde Fjord. Det vurderes dog, at en eventuel forøgelse af forstyrrelsen, på grund af dens omfang og karakter, ikke vil få indflydelse på fuglearternes bevaringsstatus. Færdsel på land med tilknytning til havnen forventes ikke at påvirke fuglearter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Et forøget slid på de beskyttede strandenge i nærheden kan ikke udelukkes, men vurderes at være uden betydning for naturtypernes bevaringsstatus. Etablering af en læmole vil højst medføre langsomme og beskedne ændringer af den nærliggende kystlinje. En begrænset aflejring af materiale syd for molen kan dog ikke udelukkes. De fremtidige aktiviteter i Østby Havn vil ikke medføre nogen negativ påvirkning af arter opført på Habitatdirekrtivets Bilag IV. Planerne for Østby Havn vil ikke være i strid med fredningen af de omkringliggende områder, men vil kræve dispensation i forhold til Strandbeskyttelseslinjen. Samlet set vurderes det, at etableringen af Østby Havn som lystbådehavn vil kunne gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet og uden at få indflydelse på bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området. 34

8 REFERENCER By og Landskabsstyrelsen 2008. Vejledning nr. 9702 af 20/10/2008 fra By- og Landskabsstyrelsen. Dumpning af optaget havbundsmateriale klapning. Vejledning. By- og Landskabsstyrelsen 2009. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000-område nr. 136. Habitatområde H120, H199. Fuglebeskyttelsesområde F105, F107. Frederiksborg Amt og Roskilde Amt 2007. Basisanalyse for Natura 2000 områder i Frederiksborg Amt, 2006. Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge sø og Jægerspris Nordskov med Kongens Lyng. EF-habitatområde 120, EF-habitatområde 199, EF-Fuglebeskyttelsesområde 105 og EF-fuglebeskyttelsesområde 107. Hedeselskabet 1999. Roskilde og Frederiksborg Amter. Vegetationskortlægning i Roskilde Fjord. Miljøministeriet 2007. Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet 2007. Bekendtgørelse nr. 901 af 11/07/2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt. Miljøministeriet 2010. Bekendtgørelse nr. 90 af 04/01/2010 om Roskilde Fjord Vildtreservat Miljøstyrelsen 2010. Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. Opdateret juni og juli 2010. Orbicon 2007. Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2007 - med registrering af naturforhold Orbicon 2008. Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2008 - med registrering af naturforhold Orbicon 2009a. Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2009 - med registrering af naturforhold Orbicon 2009b. Udvidelse af Roskilde Lystbådehavn 2009 vurdering af havneprojektets betydning for Natura 2000 området. Orbicon Leif Hansen A/S 2010. Roskilde Havn. Natura 2000 konsekvensvurdering m.m. - supplerende notat. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis- Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.dmu.dk. Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. 2008: High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute,University of Aarhus. 84 pp. NERI Technical Report No. 657. http://www.dmu.dk/pub/fr657.pdf Transport- og Energiministeriet 2005. Bekendtgørelse 809 af 22/08/2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM) Vejdirektoratet 2010. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM-redegørelse. Miljøvurdering - Del 3. 35

Bilag 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 136 En* angiver en prioriteret arte eller naturtype. Ford disse gælder der en særlig streng beskyttelse. Habitatområde H120 Roskilde Fjord 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 120 Roskilde Fjord 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Habitatområde H199 Kongens Lyng 3160 Brunvandede søer og vandhuller 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 1

Fuglebeskyttelsesområde F105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø Klyde Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Sangsvane Tn F2, F4 Havørn Tn F2 Knopsvane T F4 Grågås T F4 Troldand T F4 Hvinand T F4 Stor skallesluger T F4 Blishøne T F4 Fuglebeskyttelsesområde F107 Jægerspris Nordskov Hvepsevåge Y F1 Sortspætte Y F1 Rødrygget tornskade Y F3 Forklaring vedr. Fuglebesskyttelsesområderne: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. 2

Bilag 2: Sedimentanalyser Tabel 1 Resultater af sedimentanalyser i Østby Havn, April 2011. Samtlige resultater med undtagelse af kornkurver. De gengives på de efterfølgende sider. P o s i t i o n e r * 1 Detekt.- Um* 2 1 2 4 5 7 8 Enheder grænse Metoder (%) Tørstof 25 38 28 32 27 50 % 0,05 DS 204 mod. 10 Glødetab på tørstof 13 7,4 12 7,8 13 4,7 % i ts.* 3 0,1 DS 204 20 Metaller Arsen (As) 4,1 3 5,5 mg/kg ts. 2 DS259/SM3120ICP 30 Bly (Pb) 12 7,3 23 mg/kg ts. 3 DS259/SM3120ICP 30 Cadmium (Cd) 0,41 0,28 0,51 mg/kg ts. 0,05 DS259/SM3120ICP 30 Chrom (Cr) 9,6 6,6 13 mg/kg ts. 1 DS259/SM3120ICP 30 Kobber (Cu) 13 8,6 18 mg/kg ts. 2 DS259/SM3120ICP 30 Kviksølv (Hg) 0,03 0,03 0,04 mg/kg ts. 0,01 SM3112AASco,vap 30 Nikkel (Ni) 8,2 5,5 11 mg/kg ts. 1 DS259/SM3120ICP 30 Zink (Zn) 65 40 83 mg/kg ts. 1 DS259/SM3120ICP 30 PAH'er Phenanthren 0,047 0,15 0,066 0,044 0,13 0,028 mg/kg ts. 0,01 M2060 GC/MS 24 Anthracen 0,029 0,066 0,027 0,019 0,039 0,014 mg/kg ts. 0,01 M2060 GC/MS 24 Fluoranthen 0,17 0,44 0,22 0,18 0,43 0,11 mg/kg ts. 0,01 M2060 GC/MS 24 Pyren 0,12 0,31 0,17 0,14 0,3 0,083 mg/kg ts. 0,01 M2060 GC/MS 24 Benzo(a)anthracen 0,058 0,18 0,095 0,082 0,083 0,033 mg/kg ts. 0,01 M2060 GC/MS 24 Chrysen/Triphenylen 0,053 0,16 0,1 0,073 0,14 0,025 mg/kg ts. 0,01 M2060 GC/MS 24 Benzo(a)pyren 0,067 0,14 0,1 0,073 0,09 0,039 mg/kg ts. 0,01 M2060 GC/MS 24 Indeno(1,2,3-cd)pyren 0,051 0,076 0,066 0,046 0,064 0,027 mg/kg ts. 0,01 M2060 GC/MS 24 Benzo(g,h,i)perylen 0,051 0,078 0,072 0,047 0,068 0,029 mg/kg ts. 0,01 M2060 GC/MS 24 Sum 9 PAH'er 0,646 1,6 0,916 0,704 1,344 0,388 mg/kg ts. M2060 GC/MS Organotinforbindelser Monobutyltin-Sn (MBT-Sn) <7,0 <7,0 <7,0 µg/kg ts. 7 M2085 GC/MS 40 Dibutyltin-Sn (DBT-Sn) 4 <3,0 <3,0 µg/kg ts. 3 M2085 GC/MS 40 Tributyltin-Sn (TBT-Sn) 4,1 3,3 5,5 µg/kg ts. 2 M2085 GC/MS 40 Triphenyltin-Sn (TPhT-Sn) <1,0 <1,0 <1,0 µg/kg ts. 1 M2085 GC/MS 50 Kulbrintefraktioner (pentan-ekstraherbare) Benzen-C10 (C6-C10) 17 20 8,2 mg/kg ts. 2,5 Reflab1 GC/FID 50 C10-C25 <20 <40 42 mg/kg ts. 10 Reflab1 GC/FID 20 C25-C35 <50 <100 65 mg/kg ts. 25 Reflab1 GC/FID 62 C10-C15 <10 <20 <10 mg/kg ts. 5 Reflab1 GC/FID 30 C15-C20 <10 <20 13 mg/kg ts. 5 Reflab1 GC/FID 50 C20-C35 <50 <100 93 mg/kg ts. 25 Reflab1 GC/FID 62 Sum (Benzen-C35) 17 20 110 mg/kg ts. Reflab1 GC/FID *1 Positionernes placering er vist i hovedrapporten. *2 Um(%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt www.eurofins.dk, søgeord: Måleusikkerhed. *3 ts. = tørstof 1

Kornkurve Vægtprocent partikler mindre end < d 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 0,01 0,1 1 10 100 Korndiameter 22120405 Kornkurve for Position 1 Kornkurve Vægtprocent partikler mindre end < d 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 0,01 0,1 1 10 100 Korndiameter 22120409 Kornkurve for Position 5. 2

Kornkurve Vægtprocent partikler mindre end < d 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 0,01 0,1 1 10 100 Korndiameter 22120411 Kornkurve for Position 7. På de følgende sider gengives de originale analyserapporter fra Eurofins Miljø AS. 3

Eurofins Miljø A/S Ladelundvej 85 6600 Vejen Telefon: 7022 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Seacon ApS Registernr.: C11434/Rev.4 Kundenr.: 626603 Undinevej 10 Ordrenr.: 605661 3660 Stenløse Att.: Anders Højgaard Petersen Modt. dato: 2011.04.13 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Seacon ApS Undinevej 10, 3660 Stenløse Prøvested...: Østby Havn, Hornsherred Nordsj Prøvetype...: Sediment Prøveudtagning...: Prøvetager...: Eurofins Miljø A/S (JH2) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 1 af 2 Analyseperiode...: 2011.04.18-2011.06.20 Prøvenr.: 22120405 22120409 22120411 Prøve ID: 01 05 07 Detekt. Um Prøvemærke: Enheder grænse Metoder (%) Sigteanalyse DS 405.9 Gennemfald 16.00 mm 100 100 100 % * Gennemfald 8.00 mm 99.8 100 99.4 % * Gennemfald 4.00 mm 99.6 99.4 99.3 % * Gennemfald 2.36 mm 99.5 98.5 99.1 % * Gennemfald 2.00 mm 99.3 98.1 99.1 % * Gennemfald 1.40 mm 99.3 97.1 99.0 % * Gennemfald 1.00 mm 99.1 96.1 98.9 % * Gennemfald 0.850 mm 99.0 95.5 98.9 % * Gennemfald 0.600 mm 98.8 94.2 98.9 % * Gennemfald 0.425 mm 98.6 92.4 98.7 % * Gennemfald 0.355 mm 98.3 90.8 98.6 % * Gennemfald 0.212 mm 96.8 85.1 97.7 % * Gennemfald 0.150 mm 94.8 77.8 95.2 % * Gennemfald 0.075 mm 80.8 52.6 84.1 % * Tørstof 25 32 27 % 0.05 DS 204 mod. 10 Glødetab på tørstof 13 7.8 13 % i ts. 0.10 DS 204 20 Arsen (As) 4.1 3.0 5.5 mg/kg ts. 2.0 DS259/SM3120ICP 30 Bly (Pb) 12 7.3 23 mg/kg ts. 3.0 DS259/SM3120ICP 30 Cadmium (Cd) 0.41 0.28 0.51 mg/kg ts. 0.05 DS259/SM3120ICP 30 Chrom (Cr) 9.6 6.6 13 mg/kg ts. 1.0 DS259/SM3120ICP 30 Kobber (Cu) 13 8.6 18 mg/kg ts. 2.0 DS259/SM3120ICP 30 Kviksølv (Hg) 0.03 0.03 0.04 mg/kg ts. 0.01 SM3112AASco.vap 30 Nikkel (Ni) 8.2 5.5 11 mg/kg ts. 1.0 DS259/SM3120ICP 30 Zink (Zn) 65 40 83 mg/kg ts. 1.0 DS259/SM3120ICP 30 Phenanthren 0.047 0.044 0.13 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Anthracen 0.029 0.019 0.039 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Fluoranthen 0.17 0.18 0.43 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 *) Ikke omfattet af akkrediteringen. Um(%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt www.eurofins.dk, søgeord: Måleusikkerhed. Tegnforklaring: RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.

Eurofins Miljø A/S Ladelundvej 85 6600 Vejen Telefon: 7022 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Seacon ApS Registernr.: C11434/Rev.4 Kundenr.: 626603 Undinevej 10 Ordrenr.: 605661 3660 Stenløse Att.: Anders Højgaard Petersen Modt. dato: 2011.04.13 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Seacon ApS Undinevej 10, 3660 Stenløse Prøvested...: Østby Havn, Hornsherred Nordsj Prøvetype...: Sediment Prøveudtagning...: Prøvetager...: Eurofins Miljø A/S (JH2) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 2 af 2 Analyseperiode...: 2011.04.18-2011.06.20 Prøvenr.: 22120405 22120409 22120411 Prøve ID: 01 05 07 Detekt. Um Prøvemærke: Enheder grænse Metoder (%) Pyren 0.12 0.14 0.30 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Benzo(a)anthracen 0.058 0.082 0.083 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Chrysen/Triphenylen 0.053 0.073 0.14 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Benzo(a)pyren 0.067 0.073 0.090 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Indeno(1,2,3-cd)pyren 0.051 0.046 0.064 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Benzo(g,h,i)perylen 0.051 0.047 0.068 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Organotinforbindelser Monobutyltin-Sn (MBT-Sn) <7.0 <7.0 <7.0 µg/kg ts. 7.0 M2085 GC/MS 40 Dibutyltin-Sn (DBT-Sn) 4.0 <3.0 <3.0 µg/kg ts. 3.0 M2085 GC/MS 40 Tributyltin-Sn (TBT-Sn) 4.1 3.3 5.5 µg/kg ts. 2.0 M2085 GC/MS 40 Triphenyltin-Sn (TPhT-Sn) <1.0 <1.0 <1.0 µg/kg ts. 1.0 M2085 GC/MS 50 Analysekommentarer: Revideret analyserapport erstatter tidligere fremsendte: resultater for PAH'er er korrigeret for beregningsfejl gældende alle prøver. Revideret analyserapport erstatter tidligere fremsendte: efterbestilt glødetab. Revideret analyserapport erstatter tidligere fremsendte: prøve 03 er reanalyseret for PAH'er med ændrede resultater. Revideret analyserapport erstatter tidligere fremsendte: præciseret at det er prøve 22120411 med prøveid 07 som reanalyseret for PAH'er. Um(%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt www.eurofins.dk, søgeord: Måleusikkerhed. Tegnforklaring: 20. juni 2011 RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Kundecenter: tlf.70224267 Hanne Jensen Kontaktperson Godkendt af Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.

Eurofins Miljø A/S Ladelundvej 85 6600 Vejen Telefon: 7022 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Seacon ApS Registernr.: C07259 Kundenr.: 626603 Undinevej 10 Ordrenr.: 605661 3660 Stenløse Prøvenr.: C0725901 Att.: Anders Højgaard Petersen Modt. dato: 2011.05.17 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Seacon ApS Undinevej 10, 3660 Stenløse Prøvested...: Østby Havn, Hornsherred Nordsj Prøvetype...: Sediment, Prøveudtagning...: Prøvetager...: Eurofins Miljø A/S (JH2) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 1 af 3 Analyseperiode...: 2011.05.18-2011.05.24 Prøvenr.: C0725901 Prøve ID: Detekt. Um Prøvemærke: 2 grænse Metoder (%) Tørstof 38 % 0.05 DS 204 mod. 10 Glødetab på tørstof 7.4 % i ts. 0.10 DS 204 20 Kulbrintefraktioner (pentan-ekstraherbare) Benzen-C10 17 mg/kg ts. 2.5 Reflab1 GC/FID 50 C10-C25 <20 mg/kg ts. 10 Reflab1 GC/FID 20 C25-C35 <50 mg/kg ts. 25 Reflab1 GC/FID 62 C10-C15 <10 mg/kg ts. 5.0 Reflab1 GC/FID 30 C15-C20 <10 mg/kg ts. 5.0 Reflab1 GC/FID 50 C20-C35 <50 mg/kg ts. 25 Reflab1 GC/FID 62 Sum (Benzen-C35) 17 mg/kg ts. Reflab1 GC/FID Phenanthren 0.15 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Anthracen 0.066 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Fluoranthen 0.44 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Pyren 0.31 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Benzo(a)anthracen 0.18 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Chrysen/Triphenylen 0.16 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Benzo(a)pyren 0.14 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Indeno(1,2,3-cd)pyren 0.076 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Benzo(g,h,i)perylen 0.078 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Analysekommentarer: Kromatogrammet viser indhold af letflygtige C-5 forbindelser som formentlig har naturlig oprindelse. Detektionsgrænsen for totalkulbrinter og/eller BTEX er forhøjet pga. lavt tørstofindhold. Um(%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt www.eurofins.dk, søgeord: Måleusikkerhed. Tegnforklaring: RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.

Eurofins Miljø A/S Ladelundvej 85 6600 Vejen Telefon: 7022 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Seacon ApS Registernr.: C07259 Kundenr.: 626603 Undinevej 10 Ordrenr.: 605661 3660 Stenløse Prøvenr.: C0725902 Att.: Anders Højgaard Petersen Modt. dato: 2011.05.17 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Seacon ApS Undinevej 10, 3660 Stenløse Prøvested...: Østby Havn, Hornsherred Nordsj Prøvetype...: Sediment, Prøveudtagning...: Prøvetager...: Eurofins Miljø A/S (JH2) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 2 af 3 Analyseperiode...: 2011.05.18-2011.05.24 Prøvenr.: C0725902 Prøve ID: Detekt. Um Prøvemærke: 4 grænse Metoder (%) Tørstof 28 % 0.05 DS 204 mod. 10 Glødetab på tørstof 12 % i ts. 0.10 DS 204 20 Kulbrintefraktioner (pentan-ekstraherbare) Benzen-C10 20 mg/kg ts. 2.5 Reflab1 GC/FID 50 C10-C25 <40 mg/kg ts. 10 Reflab1 GC/FID 20 C25-C35 <100 mg/kg ts. 25 Reflab1 GC/FID 62 C10-C15 <20 mg/kg ts. 5.0 Reflab1 GC/FID 30 C15-C20 <20 mg/kg ts. 5.0 Reflab1 GC/FID 50 C20-C35 <100 mg/kg ts. 25 Reflab1 GC/FID 62 Sum (Benzen-C35) 20 mg/kg ts. Reflab1 GC/FID Phenanthren 0.066 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Anthracen 0.027 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Fluoranthen 0.22 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Pyren 0.17 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Benzo(a)anthracen 0.095 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Chrysen/Triphenylen 0.100 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Benzo(a)pyren 0.10 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Indeno(1,2,3-cd)pyren 0.066 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Benzo(g,h,i)perylen 0.072 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Analysekommentarer: Kromatogrammet viser indhold af letflygtige C-5 forbindelser som formentlig har naturlig oprindelse. Detektionsgrænsen for totalkulbrinter og/eller BTEX er forhøjet pga. lavt tørstofindhold. Um(%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt www.eurofins.dk, søgeord: Måleusikkerhed. Tegnforklaring: RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.

Eurofins Miljø A/S Ladelundvej 85 6600 Vejen Telefon: 7022 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Seacon ApS Registernr.: C07259 Kundenr.: 626603 Undinevej 10 Ordrenr.: 605661 3660 Stenløse Prøvenr.: C0725903 Att.: Anders Højgaard Petersen Modt. dato: 2011.05.17 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Seacon ApS Undinevej 10, 3660 Stenløse Prøvested...: Østby Havn, Hornsherred Nordsj Prøvetype...: Sediment, Prøveudtagning...: Prøvetager...: Eurofins Miljø A/S (JH2) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 3 af 3 Analyseperiode...: 2011.05.18-2011.05.24 Prøvenr.: C0725903 Prøve ID: Detekt. Um Prøvemærke: 8 grænse Metoder (%) Tørstof 50 % 0.05 DS 204 mod. 10 Glødetab på tørstof 4.7 % i ts. 0.10 DS 204 20 Kulbrintefraktioner (pentan-ekstraherbare) Benzen-C10 8.2 mg/kg ts. 2.5 Reflab1 GC/FID 50 C10-C25 42 mg/kg ts. 10 Reflab1 GC/FID 20 C25-C35 65 mg/kg ts. 25 Reflab1 GC/FID 62 C10-C15 <10 mg/kg ts. 5.0 Reflab1 GC/FID 30 C15-C20 13 mg/kg ts. 5.0 Reflab1 GC/FID 50 C20-C35 93 mg/kg ts. 25 Reflab1 GC/FID 62 Sum (Benzen-C35) 110 mg/kg ts. Reflab1 GC/FID Phenanthren 0.028 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Anthracen 0.014 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Fluoranthen 0.11 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Pyren 0.083 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Benzo(a)anthracen 0.033 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Chrysen/Triphenylen 0.025 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Benzo(a)pyren 0.039 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Indeno(1,2,3-cd)pyren 0.027 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Benzo(g,h,i)perylen 0.029 mg/kg ts. 0.010 M2060 GC/MS 24 Analysekommentarer: Kromatogrammet viser indhold af letflygtige C-5 forbindelser som formentlig har naturlig oprindelse. Kromatogrammet viser indhold af komponenter med et kogepunktsinterval som motor/smøreolie eller lign. Detektionsgrænsen for totalkulbrinter og/eller BTEX er forhøjet pga. lavt tørstofindhold. Um(%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt www.eurofins.dk, søgeord: Måleusikkerhed. Tegnforklaring: 24. maj 2011 RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Kundecenter: tlf.70224267 Signe Vork Nissen Kontaktperson Godkendt af Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.

Bilag 3: Opgørelse af bådpladser i Roskilde Fjord. Opgørelsen er fra efteråret 2010 og er taget fra følgende kilde: Orbicon Leif Hansen A/S 2010. Roskilde Havn. Natura 2000 konsekvensvurdering m.m. - supplerende notat 1