AARHUS UNIVERSITET HEALTH



Relaterede dokumenter
AARHUS UNIVERSITET HEALTH

Dimensioneringsplan Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

Dimensioneringsplan Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Dimensioneringsplan Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsbehandler

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Dimensioneringsplanen

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2018

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne.

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2016

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland.

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst

antal felt kar

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

Opgørelse over fordeling af speciallæger på specialer og afdelinger. Datamateriale på afdelingsniveau

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag).

Specialeplan for Region Syddanmark

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Kommissorium AARHUS UNIVERSITET. Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR)

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0

Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Mental sundhed og trivsel

Vakanceopgørelse pr. 1. november 2017

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Orientering om Region Syddanmarks specialeplan

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale

Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Karakterer Ordinær ordinær eksamen eksamen

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Karakterer Ordinær ordinær eksamen eksamen

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan.

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Karakterer Ordinær ordinær eksamen eksamen

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Karakterer Ordinær ordinær eksamen eksamen

INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR DE SUNDHEDSFAGLIGE RÅD Sundhedsfaglig rådgivning og formidling... 2

Oversigt over specialernes anvendelse af gentest og sekventering

omregnet til fuldtidsstillinger

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledende optageområder for hospitalsbehandling i Region Midtjylland

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.

Region Midtjylland, 15. marts Bilag: Imødekommelse af Sundhedsstyrelsens krav til akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering:

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR

Lands- og landsdelsafdelinger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Region Midtjylland Sundhed. Referat. fra møde i Koordinationsudvalg for folkesundhedsområdet 6. juni 2013 kl. 13:00 Olof Palmes Allé 15 Lok.

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND

Notat. Fordeling af udvalgte lægelige uddannelsesstillinger i Region Midtjylland. Bilag a.

Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver

Det indhold som de faglige eksperter skal tages beslutning om, har forskellig karakter:

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:

EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE

INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR DE SUNDHEDSFAGLIGE RÅD Sundhedsfaglig rådgivning og formidling... 2

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt

Prævalensundersøgelsen efteråret 2014

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Forslag til Hospitalsplan for Region Hovedstaden er første skridt på vej mod ét sammenhængende sundhedsvæsen i regionen.

Nyt universitetshospital i Odense

INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR DE SUNDHEDSFAGLIGE RÅD Sundhedsfaglig rådgivning og formidling... 2

Sygehusprofiler

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Principnotat om universitetsklinikker

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

Forslag til specialenavne på baggrund af test

Implementeringsplan for specialet oftalmologi

Vicedirektør. til. Helsingør Hospital

Eksamensplan for medicin Forårssemesteret 2015 Godkendt af Studienævnet for Medicin Endelig efter fordeling af lokaleressourcer

Implementeringsplan for specialet arbejds- og miljømedicin

Referat. Institutforum møde mandag den 28. september 2015 kl Mødedeltagere Kristjar Skajaa institutleder formand

Hvordan måler man et menneskes evne til at tackle livet og den mentale sundhed?

Opgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1

Transkript:

Kommissorium for gennemgang af forskning og faglig udvikling inden for de kliniske specialers faglige områder på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland (2013/2014) i samarbejde mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. 1 Baggrund Region Midtjylland og Aarhus Universitet indgik i februar 2012 en ny aftale om samarbejde på sundhedsområdet. Aftalen udvider og intensiverer samarbejdet, så det omfatter hele sundhedsvæsenet i Region Midtjylland og herunder altså også en intensiveret forskningsindsats på regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og præhospitalet. Det indebærer bl.a., at regionshopitalerne får status af teaching hospitals, hvilket skal bidrage til et højt fagligt niveau overalt i regionen. På denne baggrund tog Koordinationsudvalget for hospitaler og universitet i foråret 2013 initiativ til en gennemgang af forskning og faglig udvikling inden for de kliniske specialers faglige områder på regionshospitalerne inkl. regionspsykiatrien og præhospitalet, og herunder også en faglig bedømmelse af relationerne til kommuner og almen praksis. Koordinationsudvalget for hospitaler og universitet er en del af den fælles ledelsesstruktur mellem regionen og universitetet, som desuden består af Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR) og Koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet. Koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet har også drøftet forslaget. 2 Formål Formålet med gennemgangen er at forbedre, udvikle og understøtte forskningsmæssig sammenhæng og koordineret faglig udvikling af aktiviteterne inden for de kliniske specialers faglige områder mellem universitetshospitalet og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og præhospitalet. Fagets professor (klinisk har et særligt ansvar for forskning og faglig udvikling for hele specialets faglige område i regionen. Fagets professor står derfor i spidsen for gennemgangen og har ansvar for at inddrage de relevante parter i arbejdet, herunder de akademiske koordinatorer på regionshospitalerne og præhospitalet. Gennemgangen retter sig fortrinsvist mod status og fremtidige muligheder for samarbejdet mellem regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og præhospitalet, og universitetshospitalet inden for specialernes faglige områder, og herunder alle relevante faggrupper. 3 To grupper af specialer I gennemgangen fokuseres der på at skabe forskningsmæssig sammenhæng og koordination inden for specialets faglige område mellem hospitalerne i regionen. Derfor tager gennemgangen udgangspunkt i de specialer, der er repræsenteret på et eller flere regionshospitaler, inkl. regionspsykiatrien og præhospitalet.

Syv specialer har udelukkende funktioner på universitetshospitalet (dermatovenerologi, klinisk farmakologi, klinisk genetik, neurokirurgi, plastikkirurgi, tand-mund-kæbe-kirurgi og thoraxkirurgi). For de syv specialer vil der i forsknings- og udviklingsgennemgangen blive lagt vægt på samarbejdsrelationer med andre specialer, Aarhus Universitet og andre universiteter i ind- og udland. Da forsknings- og udviklingsgennemgangen er orienteret mod de kliniske specialer og aktiviteter inden for deres faglige område, vil for eksempel akutområdet og folkesundhedsområdet ikke som sådan være omfattet af gennemgangen. Forskningsaktiviteter på disse områder, der er knyttet til et klinisk speciale, beskrives i de relevante specialerapporter. Desuden bemærkes det, at akutområdet kører en særskilt proces, der er knyttet til den særlige bevilling, der er givet til dette område. 4 Proces og tidsplan Gennemgangen er opdelt i fire trin, der uddybes nedenfor: Trin Tidsramme 1 Pilotafprøvning: Udarbejdelse af specialerapporter inden for tre specialer (nefrologi, karkirurgi 15. november 2013 1. marts 2014 og ortopædkirurgi) 2 Udarbejdelse af resterende specialerapporter 1. april 27. juni 2014 3 Eventuel justering af specialerapporterne 1. august 1. september 2014 4 Redegørelse og diskussion ved seminar 30. 31. oktober 2014 5 Afrapportering til koordinationsudvalget 10. november 2014 På baggrund af afrapporteringen tager Koordinationsudvalget for hospitaler og universitet stilling til, om der skal følges op med yderligere tiltag. Trin 1 og 2: Udarbejdelse af specialerapporter Inden for hvert speciale udarbejder specialets professor en kort rapport (max 8 sider). Der er udarbejdet en skabelon for rapporterne med nærmere beskrivelse af, hvad der skal indeholdes i rapporterne. Udarbejdelse af specialerapporterne er et omfattende arbejde, hvorfor konceptet i perioden 15. november 2013 til 1. marts 2014 er afprøvet på tre specialer: Nefrologi, karkirurgi og ortopædkirurgi. Efter pilotafprøvning og evaluering igangsætter Koordinationsudvalget for hospitaler og universitet nu arbejdet i samtlige specialer. Trin 3: Eventuel justering af specialerapporterne Efter aflevering af specialerapporterne den 27. juni 2014 gennemgås samtlige rapporter af formandsskabet for Koordinationsudvalget for hospitaler og uni- 2

versitet, og professorerne orienteres om eventuelle kommentarer til/anmodninger om tilretninger i rapporterne. Tilbagemeldinger til professorerne gives i løbet af juli og senest 1. august 2014. Eventuelle tilretninger i specialerapporterne indarbejdes i løbet af august med henblik på aflevering af de endelige rapporter senest 1. september 2014. Trin 4: Mundtlig redegørelse og diskussion De skriftlige rapporter danner grundlag for en efterfølgende mundtlig redegørelse og diskussion omkring udfordringer i forbindelse med forskning og faglig udvikling inden for specialets faglige område. Fagets professor og evt. andre fra specialet præsenterer rapportens konklusioner og diskuterer udviklingen inden for specialets faglige område med et panel bestående af tre personer: - Institutleder ved Institut for Klinisk Medicin - Den til specialet tilknyttede lægefaglige direktør - Den lægefaglige direktør fra Aarhus Universitetshospital 1, som ansvarlig for afdelingerne på universitetshospitalet Arrangementet er åbent for alle interesserede, men en række personer vil modtage en særlig invitation: - Koordinationsudvalget for hospitaler og universitet - Koordinationsudvalget for folkesundhedsområdet - Ledelsesforum for universitet-regionssamarbejdet - Specialerådsformænd - Afdelingsledelser - Centerledelser - Hospitalsledelser - Koordinerende lærestolsprofessorer - Akademiske koordinatorer - Repræsentanter for det almenmedicinske forskningsmiljø - Institutterne ved Health Diskussionerne finder sted på et todages seminar den 30. og 31. oktober 2014, hvor specialerne gennemgås en for en i blokke af beslægtede specialer, så interesserede kan deltage i gennemgangen af beslægtede specialer. Resultaterne af diskussionerne ved seminaret formuleres som konklusioner, der kan supplere specialerapporterne eller give anledning til justering af rapporterne. Trin 5: Afrapportering til Koordinationsudvalget for hospitaler og universitet Specialerapporterne samt konklusionerne fra seminardiskussionen forelægges Koordinationsudvalget for hospitaler og universitet den 10. november 2014. I 1 De specialer, som den lægefaglige direktør på Aarhus Universitetshospital er tilknyttet, fordeles mellem de lægefaglige direktører fra de øvrige hospitaler. 3

forbindelse med afrapporteringen vil Koordinationsudvalget tage stilling til, om der skal følges op med yderligere tiltag. LUR orienteres efterfølgende. De endelige specialerapporter, inkl. konklusionerne fra seminaret vil danne grundlag for de videre drøftelser, der vil være på tværs af institutlederen, professorerne/de akademiske koordinatorer, hospitalsledelserne og direktionen om specialernes forskning og faglige udvikling. Rapporterne forventes herudover at udgøre et arbejdsredskab for de kliniske lærestolsprofessorers videre arbejde samt et grundlag for evaluering af universitetsklinikkerne. Koordinationsudvalget vil i forbindelse med evaluering af processen tage stilling til behovet for en gentagelse af forsknings- og udviklingsgennemgangen, herunder hvornår processen i så fald skal finde sted. 5 Oversigt over fagenes professorer Nedenfor ses en oversigt over de professorer, der har ansvaret for udarbejdelse af specialerapporter samt præsentation af resultater ved specialeseminar. For specialer uden en lærestolsprofessor, varetages opgaven af den koordinerende lærestolsprofessor. Speciale Anæstesiologi Arbejdsmedicin Diagnostisk radiologi Endokrinologi Geriatri Gynækologi og obstetrik Hepatologi og medicinsk gastroenterologi Hæmatologi Infektionsmedicin Kardiologi Karkirurgi Kirurgi Klinisk biokemi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk immunologi Klinisk mikrobiologi Medicinske lungesygdomme Lærestolsprofessor for specialet Else Kirstine Tønnesen Henrik Kolsted Jens Christian Hedemann Sørensen (varetager specialet som koordinerende Jens Otto Lunde Jørgensen Else Marie Skjøde Damsgaard Niels Uldbjerg Hendrik V Arenstorff Vilstrup Peter Hokland Lars Jørgen Østergaard Hans Erik Bøtker Vibeke Hjortdal (varetager specialet som koordinerende Søren Laurberg Ebba Nexø Jørgen Frøkiær Peter Hokland (varetager specialet som koordinerende Svend Ellermann-Eriksen Vibeke Hjortdal (varetager specialet som koordinerende 4

Nefrologi Neurologi Oftalmologi Onkologi Ortopædkirurgi Patologisk anatomi Psykiatri Børne- og ungepsykiatri Pædiatri Reumatologi Urologi Øre-næse-hals Bente Jespersen Troels Staehelin Jensen Toke Bek Morten Høyer Kjeld Søballe Torben Steiniche Raben Rosenberg Per Hove Thomsen Søren Rittig Kristian Stengaard-Pedersen Michael Borre Therese Ovesen Nedenfor findes en oversigt over lærestolsprofessorer for de syv specialer, der udelukkende har funktioner på universitetshospitalet. Speciale Dermato-venerologi Klinisk farmakologi Klinisk genetik Neurokirurgi Plastikkirurgi Tand-mund-kæbe-kirurgi Thoraxkirurgi Lærestolsprofessor for specialet Lars Iversen Jens Otto Lunde (varetager specialet som koordinerende Uffe Birk Jensen Jens Christian Hedemann Sørensen Søren Laurberg (varetager specialet som koordinerende Svend Erik Nørholt Vibeke Hjortdal (31. marts 2014) 5