STRATEGI 2015 SCS i bevægelse
INDHOLDSFORTEGNELSE August 2014 Socialpsykiatrisk Center Slagelse Sorøvej 8, 1 4200 Slagelse www.sc-s.dk Tryk: Lasertryk Foto: SCS Strategi 2015 / SCS i bevægelse 5 Vores vision 6 Vores mission 7 Vi sætter borgeren i centrum 8 Vores fem tænkninger 9 Bevægelse, krop og sind 10 Recovery støtte 11 Borgerinddragelse og medborgerskab 12 Mindsteindgreb 13 Netværk 13 Vores innovative kultur blomstrer mere og mere op 14 Vores billeder af en fremtid med masser af udvikling i SCS 16 Vores vigtigste udviklingsområder og tendenser på vej i SCS 18 Vores organisation 20 Vores ord og begreber 21 Ved sammenlægningen til et center efter kommunalreformen i 2007, brugte vi først og fremmest vores Strategi 2010 og vores energi på at finde et fælles socialpsykiatrisk ståsted i Slagelse Kommune. I 2010 lavede vi sammen Strategi 2015, som skulle skabe retning for vores fælles udviklingsproces i SCS. Vi er kommet langt op ad udviklingsstigen. Vi har nået mange af de mål, vi satte os med Strategi 2015 tilbage i 2010 så vi er nået meget længere end forventet. Det har været en omfattende, krævende, men også meget inspirerende omstilling med masser af nerve og energi. Vi kan i kølvandet af processen se, at vi har styrket både vores kvalitet i indsatserne og vores fællesskab. Vi forstår os selv og omverdenen anderledes i dag. Vores syn på borgerne, på borgernes netværk og pårørende, på samarbejdspartnere og på vores velfærdsindsatser har ændret sig i takt med det øvrige samfunds bevægelse og med den faglige udvikling, vi har gennemgået. Det betyder også, at vi i dag arbejder på en anden og mere både udviklingsorienteret, samskabende, kvalitativ og meningsgivende måde, som borgerne generelt er gladere for og bedre hjulpet med. Det er på mange måder lykkedes os at skabe det center og de resultater, vi sammen drømte om i 2010. Vi har fået etableret en meget stærk kultur for vores videre rejse, præget af entreprenørånd, gensidig anerkendelse, idealisme, mod, engagement og en stor passion for at støtte vores borgere. Det er derfor med glæde og forventning, at vi med denne opdaterede Strategi 2015, både gør status, matcher strategiens formuleringer med vores nuværende organisatoriske kraft og sætter kursen mod nye landvindinger. Det skal gerne yderligere tydeliggøre vores retning og styrke vores fællesskab i SCS og ikke mindst forstærke støtten til borgerne på deres vej mod recovery. God læselyst Eddie Göttsch Centerleder, SCS Layout: Michael Lund Visionen lever i hverdagen 22 2 3
VORES MISSION VORES FORMÅL/ STRATEGI 2015/ SCS I BEVÆGELSE VI SKABER AKTIVT HÅB OG MULIGHEDER FOR BEDRING HOS BORGERE MED PSYKOSOCIALE VANSKELIGHEDER Formålet med vores indsatser handler med andre ord om at tilbyde gode, styrkende relationer og rammer, hvor de udfordrede borgere, vi støtter, henter hjælp, inspiration, energi, mening og håb til at komme sig fra deres aktuelle udfordringer og livssituationer Eddie Göttsch, Centerleder, SCS I 2010 indbød vi hele vores organisation til den store fælles opgave, det var at skabe en ny fortælling, en ny strategi, en ny vision og en fælles forståelse sammen. Det var en inspirerende proces. Med strategien i 2010 satte vi en bevægelse i gang i SCS. En bevægelse mod at samle, forny og styrke SCS: Og det er på mange måder lykkedes: Vi er blevet en bevægelse, vi arbejder med bevægelse og vi er i bevægelse både som organisation og som mennesker. Virkeligheden har overgået vores fantasi og vi har for længst overhalet meget af indholdet i strategien. Mange af de mål, vi satte os for, er for længst levet ud og vi har på flere områder ændret vores kurs undervejs. Så nu har vi behov for at samle op på vores bevægelse siden 2010 og for at sætte nye mål for vores center ved at formulere en strategi, som sætter nye mål og viser os vejen i det kommende år. Indtil 2015, hvor vi igen inviterer til en ny stor, inspirerende strategiproces, som involverer hele vores center. OM STRATEGIEN Denne opdaterede strategi bygger videre på strategien fra 2010. Opdateringen bygger på en interviewrunde med ledergruppen og udvalgte medarbejdere. Selve implementeringen af Strategi 2015 sker løbende i tæt dialog mellem ledere og medarbejdere om, hvordan strategiens mål og initiativer skal leves ud. Denne dialog understøttes den af en bredt sammensat styregruppe og foregår bl.a. når vi to gange om året holder træf og på vores strategicafeer 4 gange om året. Den tætte og løbende dialog hjælper os med at udvikle og fastholde vores strategi, så vi kan lykkes med at føre vores vision og målsætninger ud i livet - til gavn for borgere med psykosociale vanskeligheder. 4 5
VORES VISION/ +VORES MISSION/ Det er vores FORMÅL. Vores HVORFOR. Vores formål er, at vi skal støtte borgerne i processen med at komme sig så de kommer videre i livet stærkere, sundere og i større trivsel end før. Det er det, vi går på arbejde for hver VI VIL VÆRE DET INVITERENDE, AKTIVE FÆLLESSKAB + Vi vil i udpræget grad involvere og aktivere borgerne og deres netværk i fællesskaber + Vi vil være det positivt inspirerende fællesskab som udviklingsplatform for borgerne og deres netværk + Vi vil som ansatte være et attraktivt og lærende arbejdsfællesskab VI VIL VÆRE ET NATIONALT FYRTÅRN + Vi vil være kendt for vores høje praktiserede faglighed og troværdighed + Vi vil være en tydelig inspiration for andre i Danmark + Vi vil præge den socialpsykiatriske debat og udvikling i Danmark VI VIL VÆRE DET ROBUSTE OG UDVIKLINGSDYNAMISKE CENTER + Vi vil være fagligt og organisatorisk solidt forankret i centeret + Vi vil opleves som en tilpasningsdygtig og fleksibel organisation, der matcher de aktuelle behov og tendenser + Vi vil være innovative, effektive og modige i vores udviklingsfokus MEGET MERE END ET JOB + Vi vil med bevidst stolthed fortælle andre om vores arbejde + Vi vil med vores sprog og handlinger gøre hinanden bedre + Vi vil tiltrække, uddanne og fastholde de bedste medarbejdere ved at være en spændende og udfordrende arbejdsplads + Vi vil yde en særlig kvalitativ indsats og kendes for vores udtalte socialfaglige medmenneskelighed + Vi vil opleves som den særligt gode samarbejdspartner i alle sammenhænge + Vi vil leve vores værdier og udfolde dem i alle vores handlinger OM VISIONEN Visionen blev til i 2010. Den er vores ledestjerne, som udpeger vores retning og bevægelse i hverdagen. På bagsiden kan du se eksempler på, hvordan vi udlever visionen. VI SKABER AKTIVT HÅB OG MULIGHEDER FOR BEDRING HOS BORGERE MED PSYKOSOCIALE VANSKELIGHEDER dag. Og det er det, der giver os energi og mening i arbejdet. Og det er det, som er motiverende for alt, hvad vi gør. Der er altid håb og vi stopper aldrig med at tro på, at borgerne kan komme sig. Og finde gnisten og glæden ved livet igen. Selve det, at der er håb, er i sig selv stimulerende for den enkeltes recovery-proces. Det viser recovery-forskningen. Vi ønsker, at borgerne føler sig set, mødt og værdsat af os i SCS. Og vi støtter dem i at se sig selv og deres situation i et nyt perspektiv. Og i at lære nye teknikker og færdigheder, der kan styrke dem og give dem muligheden for at mestre og skabe sig et rigt, selvforvaltende liv med en høj livskvalitet. Og vi vil gå langt for at tilpasse og tilrettelægge vores indsatser til den enkelte borgers behov, fordi vi forstår, at borgernes udfordringer og livssituationer er vidt forskellige, variable og unikke. Det kræver, at vi er optagede af at være åbne og lyttende i vores møde med borgerne. 6 7
VI S Æ TTER BO R GE R E N I CE N T R U M / VORES FEM TÆNKNINGER/ VI SER BORGEREN SOM AKTØREN I SIT EGET LIV Borgeren har ikke længere en passiv rolle som den, der modtager hjælp. Borgeren er ansvarlig for sit eget liv og er aktiv skaber af sit eget liv. Og derfor møder vi borgeren som medborger. Det betyder, at vi betragter borgeren som en ligeværdig person med ressourcer, rettigheder og pligter også til at bidrage. Vi er på vej væk fra passiv pleje og praktisk omsorg til aktiverende hjælp. Vi hjælper ikke borgeren, hvis vi blot gør tingene for ham eller hende uden at afsøge, hvordan den enkelte borger selv kan tage ansvar og bidrage. Vi får som mennesker værdi for os selv og for andre når vi selv kan tage ansvar og bidrage til andre. Vi trives bedst med at være uafhængige, at kunne selv i forbundethed med andre. Det giver selvværd og selvtillid og styrke på vejen til at mestre sit eget liv. Vi skræddersyr vores støtte sammen med borgeren Vi går langt for at nå borgeren, der hvor borgeren er. Vi orienterer os systematisk i relevante faglige miljøer lige fra praksis til forskning og er hele tiden på udkig efter nye metoder og muligheder for at støtte borgerne. Det er den måde, vi gerne selv ville behandles på, hvis det var os selv. For vi kan alle blive ramt af psykisk krise eller få psykosociale vanskeligheder. Ikke to mennesker er ens. Og derfor er to forløb heller ikke ens. Hvert menneske er udfordret på sin egen måde. Så vi ser på hvad virker? for den enkelte borger. Vi sætter derfor borgeren i centrum og skræddersyr forløbet sammen med den enkelte borger. Og her er vi ikke bange for at gå nye veje for at samarbejde bedst muligt med borgeren. Vi konstruerer altså vores tilbud om støtte og hjælp individuelt og sammen med borgeren. Vi tilrettelægger vores tilbud, så vi bedst muligt understøtter den enkelte. På den måde støtter vi den enkelte borgers vej til at mestre sit liv ved egen kraft. Og det er det hele værd, når en borger pludselig flytter sig og i mange tilfælde bliver helt rask. Vi arbejder ud fra fem centrale tænkninger for at støtte vores borgere bedst muligt til at komme sig. NETVÆRK 2+2 er 5 MEDBORGERSKAB De fem tænkninger er rygraden i vores måde at tænke, forholde os og arbejde på i SCS. De fem tænkninger er forbundne, griber ind i hinanden og supplerer hinanden. hvad er dit bidrag? MINDSTEINDGREB mest muligt ansvar FYSISK AKTIVITET mere end bare sundhed RECOVERY STØTTE det virker jo 8 9
BEVÆGELSE, KROP OG SIND/ FYSISK AKTIVITET MERE END BARE SUNDHED RECOVERY STØTTE/ VI TROR PÅ BORGEREN - DER ER ALTID HÅB Bevægelse, krop og sind er på kort tid blevet et centralt omdrejningspunkt i vores faglige platform. Fysisk aktivitet har en stor betydning i den enkeltes proces med at komme sig. Derfor satser vi i SCS på at gøre fysisk aktivitet til en væsentlig del af behandlingen og på at integrere fysisk aktivitet i dagligdagen i hele SCS. Det gør vi bl.a. ved at uddanne bevægelsesambassadører blandt medarbejdere og borgere. Og så samarbejder vi med lokalsamfundet om at skabe nogle aktiviteter for borgerne bl.a. samarbejder vi med idrætsforeningen Trelleborg IF. Der er både sundhedsmæssige, sociale og psykologiske fordele ved fysisk aktivitet, når man har psykosociale vanskeligheder: Sundhedsmæssige fordele Vi ved, at fysisk aktivitet er godt for sundheden. Og vi ved, at mennesker med en psykiatrisk diagnose lever 15-22 år kortere end andre. Og det er især på grund af de livsstilsproblemer, der opstår, når man lever i isolation, ensomhed og passivitet. Vi ved også, at 78 % af psykisk syge lever med to eller flere fysiske sygdomme oveni deres psykiske udfordring. Sociale fordele Vi ved også, at fysisk aktivitet er socialt inkluderende, afstigmatiserende og at fysisk aktivitet i fællesskab har en stor, psykosocial effekt. Her er fysisk aktivitet et redskab for, at borgeren føler sig i samklang med verden og skaber resonans med andre mennesker. Ofte siger mennesker med psykiske vanskeligheder, at fysisk aktivitet giver lyst til at være sammen med andre, og at den fysiske aktivitet giver ro, så man bedre kan være sammen med andre. +følelser og sanser. Og netop ved at arbejde systematisk og metodisk med fysisk aktivitet kan tanker, følelser og sanser integreres, og man kan reetablere evnen til at mærke sig selv. Psykologiske fordele Det er også velkendt, at fysisk aktivitet har en positiv psykologisk effekt. Men det overses ofte, at bevidstheden er forankret i kroppen således at krop og bevidsthed indvirker på hinanden og er gensidigt afhængige. I SCS forstår vi mennesket som et subjekt, der består af både krop og bevidsthed og som vi kalder kropssubjektet. Med fysisk aktivitet og motion stimuleres bevidstheden således gennem kroppen. Og gennem fysisk aktivitet kan borgerne derfor finde ind til sig selv og opøve evnen til at mærke sig selv. Psykisk krise og ustabilitet medfører en manglende evne til at integrere tanker, Derved styrkes forudsætningen for, at den enkelte kan komme sig og atter mestre sit eget liv. De fleste mennesker har været fysisk aktive tidligere i livet. Og disse aktiviteter sætter aftryk i et menneskes kropsskema, som populært sagt er kroppens hukommelse. Gennem fysisk aktivitet kan borgeren forbinde sig med disse positive oplevelser fra tidligere og dermed genfinde evnen til at mærke sig selv. Vores mål er derfor, at mennesker med psykiske vanskeligheder udvikler evnen til at mærke sig selv og derved skaber en bedre platform for at komme sig. I SCS tror vi på, at mennesker i psykisk krise kan komme sig, og at selv mennesker med alvorlige psykiske lidelser kan komme sig og blive sundere, stærkere og gladere. Mennesker med psykosociale vanskeligheder kan komme sig, komme videre og blive raske og få et godt selvforvaltende liv med job, venner, kærlighed og livskvalitet. Vi ved det, for der er forskning bag. Vi ser derfor psykisk krise og sindslidelse, som en midlertidig tilstand. Recovery er en unik individuel proces, som den enkelte gennemlever for at komme sig. Det er vores opgave at tilbyde en rehabiliterende ramme og den socialfaglige platform, der skal til for, at vi kan inspirere og støtte den enkelte borger i sin proces for at komme sig. Og det skal ske på den måde, som vi selv kunne tænke os at blive støttet, hvis vi blev ramt. Vi støtter borgeren i at finde løsninger, opspore og opdyrke netværk og i at se nye muligheder, nye perspektiver og finde nye redskaber til at få det bedre. Med respekt, ligeværdighed, anerkendelse og positiv inspiration. Vi ser borgeren som ekspert i sit eget liv. Og vi støtter borgeren i at tage personligt ansvar, bestemme over sit eget liv og finde styrken og troen på sig selv. Målet med recovery er at blive i stand til at genvinde kontrollen med sit eget liv og leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv på trods af de begrænsninger, man kan have indimellem. 10 11
BORGERINDDRAGELSE OG MEDBORGERSKAB/ INDDRAGELSE GIVER EJERSKAB OG VIRKELYST Vi vil skabe de bedst mulige rammer og vilkår, så den enkelte borger kan udvikle sine kompetencer og sit potentiale og mulighed for at spille en aktiv og myndig rolle i sit eget liv. Og vi arbejder på at styrke den sociale inklusion og samfundsmæssige anerkendelse af de borgere, der bruger vores tilbud. Vores recovery-bevidsthed viser sig efterhånden mere og mere i praksis i vores handlinger. Vi involverer borgerne mere aktivt de er med til at bestemme, hvordan deres eget forløb skal være. Som organisation inddrager vi også borgeren i organisationens udviklingsopgaver og i at tage del i vores feedback-kultur. Og vi er også begyndt at skabe rum for frivilligt arbejde og peer ansættelser. Vi støtter den enkelte i at være en aktiv medborger, der i vid udstrækning tager ansvar for sit eget liv og for sin omverden. Vi møder derfor borgeren med en forventning om, at han eller hun deltager aktivt og bidrager i den udstrækning, det er muligt fx i vores gruppeudviklingsforløb. Borgerens deltagelse rækker derfor ud over borgerens egen situation og liv. Og det bidrager til andres situation og liv, når borgerne hjælper hinanden. Og så styrker det borgerne i deres egen udvikling at hjælpe og bidrage. Selvom man midlertidigt har psykosociale vanskeligheder, er man stadig i stand til at træffe valg og tage ansvar for sit eget liv. MINDSTEINDGREB/ Det er et meget stort indgreb i ens liv at være i psykisk krise. Derfor er vi særligt opmærksomme på, at vi ikke griber for meget ind i borgerens liv med vores måde at hjælpe og støtte på. Derfor vælger vi altid det mindst mulige indgribende tilbud sammen med den enkelte borger. Og vores tilbud skal NETVÆRK/ Det er sammen med andre mennesker, at vores selvværd og identitet bliver dannet og udviklet. Derfor er det også sammen med andre mennesker, at muligheden for at få det bedre er størst. Netværk og pårørende er noget af det, der har størst indflydelse på en recovery-proces. Det viser forskningen. Og derfor arbejder vi for at skabe betingelserne for at styrke borgerens netværk og relationer til andre mennesker. helst være midlertidigt og kortvarigt alt efter hvad, vi og borgeren i fællesskab vurderer, er bedst for den enkelte borger. Det kræver fleksibilitet og smidighed fra vores side at ramme den mindst indgribende støtte, som bidrager til borgens recovery. Og det er vigtigt, VI BLIVER TIL I VORES RELATIONER Ingen mennesker har godt af at være ensomme og isolerede. Og det sker ofte for borgere, der ikke har det godt psykisk, at de isolerer sig mere og mere. Derfor er vi meget opmærksomme på at styrke borgerens netværk og den enkeltes sociale inklusion. Derfor er vi også opmærksomme på de ressourcer, der ligger i borgerens eget netværk, som ofte blot venter på at blive aktiveret. Vi vil væk fra den tanke, at det alene er blevet samfundets VI YDER HJÆLP TIL SELVHJÆLP at vi som medarbejdere kan træde til eller trække os alt efter hvor meget overskud borgeren har, og hvor meget borgeren kan klare selv. Vi yder hjælp til selvhjælp. Og vi inddrager og samarbejder med borgeren om den hjælp og støtte, han eller hun får. ansvar at hjælpe borgeren. Det tjener hverken borgeren eller samfundet. I SCS arbejder vi derfor med borgernes netværk og med indbyrdes netværksdannelse som et naturligt udgangspunkt for den inkluderende recovery -støtte. 12 13
VORES INNOVATIVE KULTUR BLOMSTRER MERE OG MERE OP/ Det er på mange måder lykkedes os at fremelske en nysgerrig og innovativ kultur med mange fagligheder og kompetencer i SCS. Det er en kultur præget af en stærk faglighed, holdånd, idealisme, passion, engagement, optimisme og entreprenør-ånd. Og det er lige præcis, hvad vi har behov for i fremtiden, hvor vi får brug for innovation og kreativitet. Hvorfor gør vi, som vi gør? Gør vi det godt nok? Skaber vi muligheder eller begrænsninger for, at borgeren kan komme sig? Vi dyrker udvikling og innovation For at udleve vores formål om at støtte borgerens recovery er det vigtigt, at vi skaber en kultur, hvor vi er parate til at tænke kreativt og gøre alt, hvad vi kan for at nå borgeren der, hvor han eller hun er. Vi vil skabe trivsel, energi og glæde Det betyder, at vi dyrker en udviklingskultur, hvor vi alle er i bevægelse og udvikling. En kultur, hvor man kan vokse og gro som menneske og medarbejder. Vi skal turde spørge os selv: 14 Møder vi altid mennesker med psykosociale vanskeligheder, som vi selv kunne ønske os det, hvis vi selv skulle blive ramt? Det spørgsmål skal vi hele tiden stille os selv. For det kan altid blive bedre. At skabe udvikling kræver en tillidsvækkende og anerkendende atmosfære. Derfor er vores medarbejderes trivsel uhyre vigtig. Glade og tilfredse medarbejdere yder mere og bedre. Og i et godt, anerkendende miljø og samarbejde skaber vi de bedste muligheder for at vi med overskud, kreativitet og glæde kan støtte borgerne og løse de komplekse opgaver, vi får. Derfor arbejder vi bl.a. i selvstyrende teams, som giver medarbejderne mere indflydelse på og ejerskab til opgaverne i centeret og mere arbejdsglæde. Vi er alle medskabere I SCS har alle borgerkontakt uanset jobfunktion. Og det er vigtigt, at vi ser os selv som medskabere og som en vigtig del af helheden og af fællesskabet. Vi dyrker åbenheden over for at få skæve vinkler og ideer ind på vores praksis. Vi ved af erfaring, at de bedste ideer kommer fra helt uventede kanter. Så hos os er alle velkomne til at byde ind med deres ideer og engagement uanset stillingsbetegnelse. Det er så velkomment, hjælpsomt og inspirerende. får den bedste og mest kompetente hjælp og støtte. Det er ikke nok at være fagligt dygtig og passioneret, man skal også have forandringskompetence og være fleksibel. Man skal kunne give slip på vaner og rutiner, der ikke længere dur og turde tænke nyt og kreativt. Vi dyrker en mangfoldig udviklingskultur af forskellige fagligheder og personligheder. Og vi er fx både peer workers, studerende og ansatte i fleksjob. Vi er i gang med at sammensætte skræddersyede kompetenceforløb, der understøtter denne kultur. Her er vores udviklingsteam katalysator for at skabe udvikling og energi hele vejen ud i organisationen. Så borgerne i sidste ende 15
VORES BILLEDER AF EN FREMTID MED MASSER AF UDVIKLING I SCS/ Nyt psykiatrisygehus kan gøre Slagelse til psykiatrihovedstad En af de mest afgørende forandringer i vores nære fremtid er, at landets splinternye og moderne psykiatrisygehus snart står parat i Slagelse. Det ny psykiatrisygehus, som bliver Nordeuropas største, skal være fyrtårn for psykiatrien i Danmark. Og det kan sætte Slagelse på landkortet som Danmarks nye psykiatrihovedstad. Slagelse Kommune får muligheden for at blive et fagligt kraftcenter, der i samarbejde med den regionale psykiatri understøtter mennesker med psykosociale vanskeligheder fra hele landet i at komme sig. For SCS åbner der sig en masse muligheder for samarbejde og udvikling sammen med regionens psykiatri på nye måder. SPIR mere sammenhæng i indsatserne på tværs af sektorer Region Sjælland og Slagelse Kommune har i fællesskab nedsat den tværsektorielle udviklingsenhed SPIR, der arbejder med at bygge bro mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. SCS har spillet en proaktiv rolle i tilblivelsen af SPIR, der blev søsat i efteråret 2012. Mange borgerne med psykiske vanskeligheder er tilknyttet både behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. Der er tale om systemer, der praktiserer hver deres lovgivning og i vid udstrækning baserer sig på forskellige faglige platforme. Behandlingspsykiatrien baserer sig primært på en sundhedsfaglig tænkning, hvor socialpsykiatrien i høj grad bekender sig til en socialfaglig tænkning. Udviklingsenheden SPIR arbejder i en tre-årig periode på at øge kendskabet og skabe sammenhængende forløb og mere smidige snitflader mellem den regionale behandlingspsykiatri og den kommunale socialpsykiatri. I den periode vil SPIR udvikle nye samarbejdsmodeller og koordinere samarbejdsprojekter. SPIR vil understøtte forskning og uddannelse, der arbejder på tværs af de sektorielle og faglige skel. Og SPIR vil komme med forslag til en ny sammenhængende plan og tilbudsvifte for borgere med psykiske vanskeligheder. Flere borgere med psykosociale vanskeligheder og flere komplekse problemstillinger Der vil forventeligt komme flere borgere, som har brug for hjælp fra os i SCS. Og en del borgere bliver udskrevet tidligere fra sygehuset. Det betyder, at antallet af borgere med psykosociale vanskeligheder vil stige. Antallet af borgere med psykiske vanskeligheder er i det hele taget stigende. Og andelen af borgere med flere diagnoser er steget. Følgerne af psykisk krise og sindslidelser er også blevet mere omfattende økonomisk, boligog jobmæssigt og relationelt. Så lige om hjørnet venter store udfordringer. Og det kræver innovation og udvikling på alle fronter at være på forkant med at udvikle tilbud, der matcher morgendagens krav. Fra pensionist til selvforsørgende borger Indtil 2008 fik et stigende antal borgere med psykisk sygdom tilkendt førtidspension. Men når vi ved, at borgere med psykosociale vanskeligheder kan komme sig, harmonerer det ikke med at give dem en livslang passiv ydelse, som førtidspensionen er. I disse år går udviklingen i modsat retning. Ved årsskiftet i 2013 trådte en grundlæggende reform af hele førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Udgangspunktet for reformen er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. I stedet satses der på at denne gruppe kommer til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og/eller uddanne sig. Eftersom en stor gruppe af de borgere, der tidligere fik tilkendt førtidspension var borgere med psykosociale vanskeligheder, står hele det socialpsykiatriske felt over for en ny opgave: Vores opgave bliver derfor at være med til at skabe ressourceforløb, som kan støtte borgeren i at komme videre i livet med det mål at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Disse ressourceforløb skal udvikles i et tværprofessionelt samarbejde og i fællesskab med den enkelte borger. Vores opgave bliver at tage del i det tværprofessionelle samarbejde omkring udvikling af de bedst mulige ressourceforløb. Vi skal byde ind i det tværfaglige arbejde. Og vi skal vise borgeren, at det kan lykkes at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 16 17
VORES VIGTIGSTE UDVIKLINGSOMRÅDER OG TENDENSER PÅ VEJ I SCS/ Velfærdsteknologi Tablets og smartphones og sociale medier er gode hjælpemidler for vores borgere. De åbner et væld af muligheder for forebyggelse, støtte og hjælp til borgere med psykosociale vanskeligheder. Vi eksperimenterer med at udvikle forebyggende tilbud baseret på sociale medier, så vi lettere, bedre og billigere kan nå borgerne der, hvor de er. Sociale medier er en fantastisk mulighed for at yde støtte og hjælp til borgere, som vi ellers ikke kommer i kontakt med. Fx kan vi kun nå mange af vores unge borgere via sociale medier. Også borgere, som har isoleret sig hjemme, kan vi nå gennem en forebyggende proaktiv indsats/tilbud på sociale medier. For nogle af disse borgere gør det en forskel, at de ikke behøver at komme ud af deres hjem for at få hjælp eller at de på en nemmere og måske mere uforpligtende måde kan møde andre i samme situation. Så vi vil arbejde for at udnytte de muligheder, der ligger i at involvere borgerne via sociale medier. Men også ved at skabe forebyggende tilbud som er mere fleksible, billige og tættere på borgerne. Vi har netop udviklet en app, der fungerer som et redskab til selvhjælp for borgeren. App en kan både fungere som forebyggende selvhjælpsredskab og som dialogredskab i visiterede støtteforløb. Og vi kan få adgang til værdifuld data om borgernes trivsel, fysiske aktivitet og brug af app en både på et individuelt og generelt niveau. App en er en nyskabelse, som vi forventer at kunne sælge til andre kommuner, regioner og private aktører. Åben dialog Når vi inviterer til åben dialog er det borgeren, der indkalder og det er borgeren, der er i centrum. I åben dialog inviterer borgeren sit netværk og en række professionelle til en netværkssamtale, som foregår i ligeværdig dialog, hvor professionelle og netværk arbejder sammen om at skabe nye forståelser for den situation/krise, som borgeren er kommet i. I åben dialog er det en fælles opgave og et fælles ansvar at hjælpe, men det er stadig de professionelle, der er tovholdere og ansvarshavere. Åben dialog handler om at skabe rammer for den måde, vi arbejder sammen på så der er ligeværdighed og et godt arbejdsklima til gavn for borgerne. Åben dialog er en arbejdsform, vi vil prioritere meget højt fremover. Frivillighed/ samskabelse/ co-creation Målet er at styrke mulighederne for den enkelte ved at understøtte andre slags fællesskaber. Vi vil gerne være med til at fremme og styrke frivillige kræfter, for at smidiggøre vejen til recovery for mennesker med psykosociale vanskeligheder. Der er flere eksempler på, at borger støtter borger på vejen mod et mere selvmestrende liv fx når: unge i Café R tager imod nye unge, der gerne vil være en del af Café R s fællesskab....borgere i værestederne støtter nytilkomne i at finde deres vej ind i værestedets fællesskab....en række gruppeaktiviteter foregår uden, at medarbejderne deltager. Rundt om SCS er der også nogle foreninger, der drives af frivillige kræfter fx Cafe R s venner og Trelleborg If (TIF), som tilbyder en række idrætsaktiviteter baseret på frivillig instruktørbasis. Socialøkonomi en vej tilbage I SCS arbejder vi målrettet for at fremme socialøkonomiske virksomheder og for, at det bliver lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder på markedsvilkår i Slagelse. Vi har gode erfaringer fra fx. Cafe Backstage og VASAC i Slagelse. Og i SCS arbejder vi for at skabe flere af den slags virksomheder til gavn for vores borgere med psykosociale vanskeligheder. Socialøkonomiske virksomheder er private virksomheder, der fremmer særlige sociale formål gennem deres arbejde og indtjening. Og de er med til at skabe nye jobs, alternative typer af jobs og særligt tilrettelagte trænings- og læringsbaner, der kan være hjælpsomme på vejen tilbage på arbejdsmarkedet for mennesker, der for en stund ikke er i stand til at have et arbejde eller at være i uddannelse. Med al den udvikling vores kommende nye psykiatrisygehus fører med sig, har vi i Slagelse en unik mulighed for at blive drivkraft for flere socialøkonomiske virksomheder i Region Sjælland. Behandling i det socialpsykiatriske felt Selvom behandling endnu ikke er almindeligt inden for socialpsykiatrien, har vi i SCS behandlingstilbud. Vores behandling er et supplement til psykiatriens tilbud en behandling, der har et socialfagligt afsæt, hvor psykiatrien har et sundhedsfagligt afsæt. Dermed supplerer vi hinanden. Vores behandlingsindsatser er yderst veltilrettelagte og systematiske. Vi arbejder ud fra en defineret ramme og en stærk faglig, vidensbaseret platform med bl.a. individuel terapi og fysisk aktivitet som behandlingsform. Ydermere arbejder vi hele tiden med kvalitetsmåling og evaluering i vores behandlingsindsatser. Behandlingstilgangen har givet rigtigt gode resultater frem til nu. Derfor arbejder vi på at udbygge og udvikle vores tilbud om behandling, så det kan bredes ud til flere. Nye tilbud i støbeskeen Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye tilbud. Eksempelvis et nyt døgnstøttende ungetilbud og et omfattende bo- og behandlingstilbud til 10 borgere med bl.a. markant udadreagerende adfærd. Vi har også et pilotprojekt omkring fysisk aktivitet undervejs. Det skal danne grundlag for, at vi kan skabe endnu bedre muligheder for at tilbyde fysisk aktivitet som behandling andre steder i centeret. Og så vil vi sætte endnu mere fokus på fysisk aktivitet som en vej til recovery med kommende projekter, som er under udvikling. 18 19
VORES ORGANISATION/ VORES ORD OG BEGREBER/ Birkehuset Værested og pædagogisk støtte Godthåb Værested og pædagogisk støtte Rosenhuset Værested og pædagogisk støtte Borgerstøtte Team A Døgntilbud Team C Døgntilbud Team S Praktisk støtte og service Østervej Pædagogisk støtte Østergården Udvikling Bofællesskabet Døgntilbud Ungekollegiet Døgntilbud Solgården Pædagogisk støtte Århusvej Centerledelse Team 99 Opsøgende indsats Bevægelse, krop og sind Idrætsprojekt Projekter og Udviklingsområder Administration Café R Café + pædagogisk støtte Inklusion i voksenlivet Tilbud til senmodne unge Ungeindsatsen Ambulant behandlingstilbud LivsMestring Det er ikke bare vores værdier og visioner og mål og medarbejdere, der har flyttet sig. Der er også kommet nye ord og centrale begreber ind i vores dagligdag: Hvad betyder fx FIT, GUF og FUR? Og hvad mener vi, når vi siger psykosociale vanskeligheder? Du finder svarene her: Psykosociale vanskeligheder og psykisk krise Det, vi før kaldte sindslidelser, kalder vi nu psykosociale vanskeligheder inden for socialpsykiatrien, som SCS arbejder med. Psykosociale vanskeligheder beskriver bredt den vifte af udfordringer, som vores borgere slås med. Sindslidelser er mange ting og kan opleves forskelligt. Og der følger ofte sociale problemer i kølvandet på sindslidelser. Derfor synes vi betegnelsen psykosociale vanskeligheder er en bedre beskrivelse. Vi anvender også betegnelsen psykisk krise. Det fortæller, at den gruppe borgere, som har tilknytning til SCS, befinder sig forskellige steder i forhold til de vanskeligheder og udfordringer, de har. FIT Fit (Feed-back Informed Treatment) er en ny måde at måle kvaliteten af behandlingen på, ved at borgeren løbende udfylder to enkle skemaer om behandlingen. Det særlige ved FIT er, at metoden ikke bare siger noget om borgerens recovery-proces. Den siger også noget om borgerens oplevelse af processen, mødet med SCS og behandleren. FIT sikrer på den måde en maksimal borgerinddragelse, fordi den professionelle og borgeren ved hvert møde direkte taler om effekt og samarbejde. På den måde kan man justere og forbedre indsatsen løbende. Og det øger effekten både af samarbejdet og af det, som borgeren ønsker hjælp til. Med FIT får vi altså et præcist billede af, om borgeren oplever forandringer i den retning, han eller hun ønsker det. GUF GUF står for gruppeudviklingsforløb. I SCS vil vi i stigende grad arbejde med gruppeudviklingsforløb. Fordelen er, at borgerne hjælper hinanden, og at vi i SCS får rollen som facilitatorer og ikke eksperter. I øjeblikket bruger vi det fx i stemmehøringsgrupper for borgere, som hører stemmer og med god effekt. Der er evidens for, at den form for terapi er meget effektiv, fordi borgerne kan inspirere og lære af i hinanden samtidig med, at vi styrker borgeren i at danne netværk. FUR FUR er et udredningsredskab, der beskriver borgerens funktionsniveau. Det er et dialogredskab, der skal skabe fuld gennemsigtighed i forholdet mellem ydelser og pris. FUR er både et ressourcestyringsredskab og et internt redskab til det pædagogiske arbejde. 20 21
VISIONEN LEVER I HVERDAGEN/ Hver dag lever vi vores vision ud på forskellige måder: VI ER DET INVITERENDE, AKTIVE FÆLLESSKAB VI ER DET ROBUSTE OG UDVIKLINGSDYNAMISKE CENTER når vi skaber brunchgrupper med borgerne, og når vi spiser fælles frokost buffet sammen vi har overskud, styr på økonomien og engagerede, højt kvalificerede medarbejdere. med borgerne på Østergården. vi har fået skabt en fælles faglig platform og kultur, der gør os til et robust center når vi tager borgerne med i køkkenet på Østergården og både inddrager og kompetenceudvikler borgerne på samme tid. når vi tilpasser vores støtte efter borgernes individuelle behov, i stedet for at borgerne med større fleksibilitet og flere handlemuligheder. når vi inddrager borgerne og medarbejderne i at skabe mere bevægelse gennem sport og skal passe ind i vores kasser. idræt med vores aktiviteter i Trelleborg IF. når vi hele tiden udvikler nye, specialiserede tilbud fx nyt tilbud, hvor borgerne bor når vi arbejder med at støtte borgerne i gruppeudviklingsforløb (GUF-forløb), i egne boliger ved siden af Østergården. hvor vi faciliterer borgernes proces for at hjælpe og støtte hinanden i at komme sig. når vi sørger for at være med på beatet i nationale og internationale faglige miljøer når vi indbyder til åben dialog og sætter os omkring bordet med borgen som vært for dialogen. inden for vores felt. når vi deler vores viden med omverdenen fx på vores åbne træf om hotte faglige emner. MEGET MERE END ET JOB VI ER DET NATIONALE FYRTÅRN når vi er fleksible og ikke holder fast i stillingsbeskrivelser og metoder men gør det, når vi som nogle af de eneste inden for socialpsykiatrien også tilbyder behandling. vi mener, der skal til. fordi vi satser på bevægelse og fysisk aktivitet som behandling. når vi er medskabere, kommer med vores ideer og bringer passionen ind i SCS. når vi fortæller andre om vores arbejde og resultater, deler vores viden og holder oplæg når vi bidrager med vores ubetingede nærvær, varme og opmærksomhed. rundt om i landet. når vi satser på socialøkonomi. når vi samskaber med andre fx har vi netop sammen med borgerne skabt en app, der bl.a. kan bruges som forebyggende selvhjælpsredskab og som vi forventer at sælge til andre kommuner, regioner og private aktører. 22 23
HVEM ER VI? SCS blev etableret i august 2007. I 2007 blev fire kommuner og et amt til en og fem kulturer inden for socialpsykiatrien smeltet sammen til en med oprettelsen af Socialpsykiatrisk Center i Slagelse (SCS): SCS bor på 8 forskellige adresser i Slagelse Kommune. Vi er 113 fastansatte (sommeren 2014). Vi yder visiteret støtte til 415 borgere om året. Vi har samlet ca. 1100 besøg i væresteder og cafeer om måneden og lige så mange telefoniske henvendelser. SCS havde i 2013 en omsætning på knapt 59. mio. kr.