info info Fra Arabisk Forår til Syrisk Vinter Syriens Interne anliggender Paradoksal pragmatik Et splittet internationalt samfund se mere side 7

forum for sikkerhedspolitik info s i k k e r h e d s p o l i t i s k o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k info okt 11 Fra Arabisk Forår til Syrisk Vinter Syriens Interne anliggender se mere side 3 Paradoksal pragmatik se mere side 5 Et splittet internationalt samfund se mere side 7 Denne publikation udgives med støtte fra Europa-nævnet NATO PDD

forum for sikkerhedspolitik Ikke-inventionen i Syrien leder Det såkaldte Arabiske Forår tændte håb i en række arabiske lande og i Mellemøsten. I Vesten, EU & Nordamerika har forventningerne ligeledes været udtalte. Håbet om positiv forandring voksede i takt med demonstrationerne på Tahrir pladsen i Kairo. I Libyen har NATO med succes afsluttet sin FN sanktionerede mission og forventninger om et frit styre er store. Også i Syrien demonstrerer folk for forandring. Her skyder Assad-regimet som reaktion. Og i FN blokerer Rusland og Kina for en indgriben. Så verdenssamfundet ser til, mens råb om demokrati og frihedsrettigheder fortoner sig i nedskyd ninger af demonstrerende... Hvorfor reagerer vi, det internationale samfund ikke på samme måde i Syrien, som overfor Libyen? EU-sanktioner og ambassadørers besøg i oprørets hovedby Hama er ligesom ikke nok til at standse dette vanvid. Atlantsammenslutningen har bedt Karina Pultz, forsker med speciale i Mellemøsten om at forklare situationen i Syrien. Denne udgave af Sikkerhedspolitisk INFO beskriver syrisk indenrigs- og udenrigspolitik. Formålet er at vise, hvor kompliceret syrisk politik er, og hvorfor det er så svært for verdens ledere at finde ud af, hvordan de skal reagere på det syri ske regimes grove overgreb på sin egen befolkning. Hvad er Det Arabiske Forårs hidtidige konsekvenser for styret i Damaskus og hvad kan det internationale samfund (ikke)gøre? Velkommen til en aktuel og spændende analyse af et komplekst samfund og dets omgivelser, et seriøst indslag i den nødvendige sikkerhedspolitiske debat. Læs videre og deltag i debatten. God fornøjelse Troels Frøling Generalsekretær Atlantsammenslutningen takker følgende for økonomisk støtte til udgivelsen af denne udgave af Sikkerhedspolitisk INFO: EUROPA-NÆVNET og NATO PDD forum for sikkerhedspolitik Atlantsammenslutningen har siden 1950 informeret den danske befolkning om NATO og dansk udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik. Som en landsdækkende og internationalt orienteret NGO fungerer Atlantsammenslutningen som bindeled mellem politikere, forskere, studerende og den brede befolkning og som et forum for sikkerhedspolitisk debat. Atlantsammenslutningen Ryvangs Allé 1 DK-2100 København Ø Tlf.: (+45) 39 27 19 44 Fax: (+45) 39 27 56 26 E-mail: atlant@atlant.dk www.atlant.dk Sikkerhedspolitisk INFO udgives af Atlantsammenslutningen og kan bestilles enkeltvis eller i klassesæt mod et mindre gebyr. Ansvarshavende redaktør: Troels Frøling Redaktør: Søren Kyster Hvelplund Forfatter: Karina Pultz Forside : Illustration af Freestyle, Creative Commons Layout/tryk: Kosmos Grafisk ApS 66139075 Oplag 1.000 stk. ISSN: 1602-0952(tryk version) ISSN: 1903-6396(Elektronisk version)

Fra Arabisk Forår til Syrisk Vinter ambassadørers besøg i oprørets hoved by Hama og den dermed erklærede fulde diplomatiske støtte til oprørerne. Både USA og EU s regeringer er gået fra at opfordre Assad til reformer til at bede ham om at gå af. Men ingen af disse hand linger nærmer sig de stærke reak tioner på oprøret i Libyen. Hvad er det Syrien har, som Libyen ikke har? Hvorfor går man ikke ind og støtter oprøret i Sy rien militært? Er der særlige omstændig heder i Syrien, der gør, at man helst ikke vil involvere sig militært? Vi er et folk og Allah er stor gjaldede det ud over de syriske gader denne som mer. Folk på gaden knyttede hænderne imod himlen og råbte slagord for demokrati og frihedsrettigheder. In spireret af diktatorers fald i Tunesien og Egypten havde de demonstreret for demokratiske reformer siden marts måned. Det syriske regime har slået hårdt ned på demonstranterne og hund red vis er blevet dræbt. Billederne i de sociale medier vidner om kaos, brutalitet og heltemod. Syriens Assad-regime klan drer demonstranterne for at være uden landske terrorister og onde kræfter, der opildner til vold og splittelse. EU og USA har arbejdet for vedtagelse af sanktioner imod Syrien i FN s sikkerheds råd. Ikke engang dette har det interna tionale samfund kunne samle sig om. Hvorfor? Dette skrækscenarie, hvor tusindvis går i døden for deres kamp for demokratiet minder mere om optakten til den NATOledede intervention i Libyen end om de fredelige revolutioner i Tunesien og Egypten tidligere på året. Assad-fami liens rædselsregime har ligesom Gadaffistyret slået meget hårdt ned på op rør erne. Tilmed er Syrien, i endnu højere grad end Libyen, isoleret fra det interna tionale samfund. USA s tidligere præsi dent George W. Bush betegnede Syrien, Iran og Nordkorea som ondskabens akse, da han opdelte verden i gode og onde efter terrorangrebet den 11. september 2001. Syrien er allieret med den is lamiske republik Iran, det islamistiske Hizbol lah i Libanon og Hamas i Gaza i kampen mod Israel. Dermed er landet en torn i øjet på USA og upopulær blandt EUlandene. Ingen har tilsyneladende inter esse i at stå på Syriens side og forhindre en eventuel international intervention. Men hvorfor reagerer det internationale samfund ikke på samme måde, som det gjorde overfor Libyen? Her blev hurtigt dannet en bred alliance af lande, der ønskede at gå ind og hindre det, som minde de om et folkemord. I Syrien har de mest vidtgående diplomatiske handlin ger været EU-sanktionerne og adskillige Tarsus Yumurtalik - Ikbiz Maydan Kilis Gulf of Iskenderun Baniyas 35 MEDITER RANEAN TARTUS DAYR AZ ZAWR Tiyas H I M S Hadithah 34 Provincial capital Town, village Dimashq Airport International boundary At Tanf DIMASHQ Provincial boundary Expressway Al Qunaytirah AL QUANAYTIRAH 33 Haifa ISRAEL Nazareth 35 Map No. 4204 Rev. 2 May 2008 DAR'A AS SUWAYDA' As Suwayda' Dar'a Lake Tiberias Irbid Jarash UNITED NATIONS Ar Rutbah Al Mafraq 37 Main road Secondary road Trebil Railroad JORDAN - ash Sham Busra 36 Al Qa'im National capital Buhayrat al 'Utaybah An Nabatiyah Sur 'Anah - Kamal Abu Tadmur - Sab' Abar - Az Zabadani - Dumah Sidon I R A Q ra An Nabk Zahlah LEBANON - (Tyre) Sur Eup h Al Qaryatayn Ba'labakk Bayrut 35 Al'Asharah s te 34 SYRIAN ARAB REP. Rawdah Busayrah Al Qusayr Jubayl Sinjar As Suwar At Tibni Dayr az Zawr Oil pipeline The boundaries and names shown and the designations used on this map do not imply official endorsement or acceptance by the United Nations. Mahattat al Jufur 38 39 40 0 0 Assad-familien kommer fra en shiamuslimsk minoritetsgruppe i Syrien, som kaldes alawitter.2 Omkring 16 procent af den syriske befolkning er alawitter. Sun ni-muslimer udgør omkring 74 procent og dermed det store flertal. 87 procent af befolkningen er muslimer. Der er 10 procent kristne i Syrien.3 Langt de fleste syrere er arabere. Mange af de kristne er armenere og assyrere. Der er også kur dere i Syrien. Det er en etnisk gruppe, der udgør cirka 10 % af den syriske be folkning. Den politiske magt er ekstremt cen traliseret i bureaukratiet og militæret i det syriske styre. Først drøftes politiske sager internt i Assad-familien, dernæst bliver de alawit-ældste og sikkerheds cheferne inddraget. Så fremlægges sagerne for Baath-partiets ledelse og for regeringen. Til sidst får de politiske beslutninger en ligegyldig godken delse i parlamentet, som ingen reel magt har.4 Fakta om Syrien Tall'Afar 36 As Sukhnah Buhayrat Qattinah 37 Tall Abu Zahir Al Hasakah Ash Shaddadah Salahiyah Bsharri Tall Kujik Ar Raqqah As Sa'an Hims Tarabulus al K hab ur AR RAQQAH Hamah Ar Rastan Tartus SEA hr Madinat ath Thawrah Ma'arrat an Nu'man Khan Shaykhun HAMAH - Tall al Abyad Assad-styret er politisk forankret i Baathpartiet. Et socialistisk orienteret politisk parti, der i princippet arbejder på at sam le den arabiske verden. Assad-familien er et mindretalsstyre, der leder (og under trykker) et stort sunni-muslimsk flertal. Silopi Zakhu - al Bid Oubur AL HASAKAH Buhayrat al Asad Sabkat al Jabbul - Ariha Al Ladhiqiyah Al Qamishli tes Al Bab HALAB Idlib AL LADHIQUIAH Manbij Halab IDLIB Nusaybin Ra's al 'Ayn Tall Na Tamir Akcakale Cizre 42 41 Ceylanpinar Jarabulus Eu ra ph 36 Mardin 40 Viransehir T U R K E Y Barak A'zaz Iskenderun Karatas Kirikhan Ulucinar Reyhanli Antakya CYPRUS 39 Urfa Mindretalsstyre Centralisering og frygt Præsident Bashar al Assad leder Syrien med hård hånd. Han overtog i år 2000 præsidentembedet efter sin far Hafez al Assad, der blev Syriens præsident ved et militærkup i 1971. Da Bashar al Ass Paradoksal pragmatik ad kom til magten håbede syrerne på reformer. I Gaziantep Adana Mersin Syriens interne anliggender 38 SYRIAN ARAB REPUBLIC 37 Denne udgave af sikkerhedspolitisk info beskriver syrisk indenrigs- og udenrigs politik. Formålet er at vise, hvor kom pliceret syrisk politik er, og hvorfor det er så svært for verdens ledere at finde ud af, hvordan de skal reagere på det syriske regimes grove overgreb på sin egen befolkning. Til sidst vil Det Arabiske Forårs hidtidige konsekvenser for styret i Damaskus blive opridset og der læg ges op til en debat om, hvad det inter nationale samfund kan og ikke kan gøre. begyndelsen åbnede han også op for en diskussion af demokratiske reformer og politiske aktivister fik lov til at mødes og diskutere politik offentligt. Men alle rede i november 2001 slog Assad hårdt ned på den nye demokratibevægelse. I dag har han stadig ikke gennemført reformer og befolkningen stoler ikke længere på, at han reelt ønsker det.1 25 50 25 75 50 100 km 75 mi Department of Field Support Cartographic Section Nabolande: Libanon, Israel, Tyrkiet, Irak, Jordan Hovedstad: Damaskus Befolkningsstørrelse: 22.517.750 (estimeret i juli 2010) 3

forum for sikkerhedspolitik En militærenhed er særligt uddannet til at beskytte præsidenten, hvilket skal sikre, at militæret forbliver loyalt og ikke svigter, sådan som det gjorde under revolutionen i Egypten. Regimets magt er opbygget omkring stærke slægts- og personbindinger, der gør det muligt for mindretalsregeringen at beholde magten. Også selvom folket gør oprør. De syriske efterretnings- og sikkerhedstjenester er kendte og frygtede blandt befolkningen. 5 Der er 16 af dem og de har fuldmagt fra regimet til at arrestere mennesker, som de lyster. Folk i deres varetægt bliver udsat for tortur, for s vinder ud i det blå eller fængsles i flere år uden rettergang. 6 De største etniske og nationale grupper i Syrien: Arabere: Lever i den arabiske verden, som er lokaliseret i Vestasien og Nordafrika. Fælles sprog: arabisk, religion: islam og fælles arabisk kultur. Kurdere: Lever primært i regionen Kurdistan, som er lokaliseret i Iran, Irak, Tyrkiet og Syrien. Men også i Armenien, Azerbaijan, Georgien, Israel og Rusland. Der er cirka 30 millioner kurdere. Religion: islam, primært sunni. Fælles sprog: kurdisk. Armenere: Er både en nation og etnisk gruppe. Lever primært i Kaukasus og det armenske højland. Den største del lever i staten Armenien, der grænser op til Georgien, Aserbajdjian, Tyrkiet og Iran. Fælles sprog: armensk. Religion: kristendom. Palæstinensere: Lever primært i Palæstina, de besatte områder i Gaza og Vestbredden, samt i Israel. Mange lever i Libanon, Jordan, Syrien og Saudiarabien. Sprog: arabisk. Religion: Islam, primært sunni. Syriens præsident Bashar al Assad er under hårdt pres. Foto: Karina Pultz. Assad-styret balancerer magten mellem de mange forskellige etniske og religiøse grupperinger i det syriske samfund. Og det er kun toppen af isbjerget. Klaner og slægter er også af stor betydning i Syrien. På den ene side skal regimet sørge for at give sine nærmeste privilegier, så de bliver ved med at støtte styret. På den anden side skal det sørge for, at det store flertal ikke bliver alt for utilfredse. Det kan føre til en politik, der til tider bliver ambivalent og selvmodsigende. Mindretalsstyret har præsenteret sig selv som sekulært for bedst muligt at tilsløre sin mindretalsstatus. Demokratiske reformer ville højst sandsynligt sætte Assad-familien fra magten, da flertallet af befolkningen er sunni-muslimer. Derfor er regimets strategi at sørge for, at folk ikke tør gå imod det ved at have ubehagelige fængsler og en berygtet sikkerhedstjeneste. Samtidig hermed har regimet sørget for at have en udenrigspolitik, som har gjort Assad-styret populært, ikke kun blandt sin egen befolk ning, men i store dele af de mellemøstlige befolkninger. 7 Alawitternes vej til magten Mindretalsstyre i Syrien går langt tilbage i tiden. Under det franske mandat, som opstod efter 1. Verdenskrig, opdeltes Storsyrien (Frankrig slog Libanon og Syrien sammen) i en føderation af mindre stater baseret på etniske og religiøse grupperinger. Alle småstaterne fik eget parlament og flag. Til stor gene for det sunni-muslimske flertal i området. Syrerne opnåede uafhængighed fra Frankrig og fik oprettet en syrisk stat i 1946. 8 Det panarabiske, socialistiske Baathparti kuppede sig til magten i Syrien i 1963. Baath-partiet blev stiftet i 1946 af to syriske intellektuelle. Partiets motto er enhed, frihed og socialisme. I 1966 kuppede en gruppe alawitter magten internt i Baath-partiet. Herved opnåede de også den absolutte magt over militæret og parlamentet. Panarabisme Panarabisme er en politisk ideologi, der mener, at araberne udgør en nation og derfor skal samles under en stat. Den panarabiske strømning begyndte i starten af 1900-tallet, men først med etableringen af Baath-partiet i Syrien i 1943 blev panarabismen til en sammenhængende politisk ideologi. Panarabismen var særlig stor i 1950 erne, da den egyptiske præsident Gamal Abdel Nasser appel lerede til hele den arabiske verden om at blive forenet under en panarabisk stat. Syrien og Egypten dannede i 1958 en fælles overstatslig nation med et fælles parlament og en fælles regering. Oprør mod alawitterne Alawitterne var upopulære blandt mange grupper i Syrien. Ikke mindst blandt det store sunni-muslimske flertal, der ikke var tilfreds med den urimelige magtfordeling, som ikke stemte overens med fordelingen af etniske og religiøse grupper i det syriske samfund. Utilfredsheden blev ikke mindre efter styret led et slående nederlag i 1967-krigen og tabte Golan-højderne til Israel. 8 Det første oprør imod alawit-styret i Syrien skete i 1979 efter den iranske revolution, hvor iranerne havde vist, at de kunne vælte den vestligt støttede, diktatoriske Shah. Det Muslimske De største religiøse grupper i Syrien Benhård balancering Sunni-muslimer: Sunni-islam er den største retning indenfor islam. Følger Koranen og hadith (Beskrivelser af Muhammeds liv og levned). Fulgte den første religiøse leder, som blev valgt af muslimerne efter Muhammeds død. Shia-muslimer: Den anden største retning indenfor islam. Følger som sunnimuslimerne Koranen og hadith. Efter profeten Muhammeds død mente nogle af tilhængerne at Muhammeds efterfølger skulle have blodsbånd til profeten. De støttede derfor Ali til kalif, der var profetens fætter på fædrene side. Heraf navnet shia-islam. Muhammeds nære familie anses for at have en særlig åndelighed og ret over samfundet. Alawitter: En retning indenfor shia-islam, som blandt andet dyrker mysticsme. Drusere: muslimer, der forener elementer fra kristendommen, samt hinduisstisk og græsk filosofi. Har 700.000 tilhængere i Mellemøsten. Armensk apostolske: Den ældste kristendom. Armenien var det første land, der gjorde kristendom til sin statsreligion i 301 e.kr.

Broder skab erklærede Syrien krig i håbet om indtrædelsen af endnu en islamisk revolution. I 1982 eskalerede den revo lutionære opstand imod alawit-regimet. Men det gjorde regimets svar i den grad også. Det udgik dengang fra Hama, som også i dagens oprør spiller en stor rolle. I 1982 belejrede den syriske hær Hama og skød oprøret ned. Dengang blev mere end 10.000 mennesker dræbt.10 en stor del af indenrigspolitikken om at balancere. Det kan få den til at virke modsætningsfuld. Syrien har eksempel vis siden 1990 erne proklameret, at de ønsker en fredsproces med Israel. Sam tidigt er det syriske regime bannerfører i den arabiske kamp imod Israel. Både fordi de ønsker de israelsk besatte Golan højder tilbage og fordi regimet skaber folkelig opbakning ved at kæmpe for palæstinensernes rettigheder.14 Assadstyret støtter også bevægelser som Hiz bollah i Libanon og Hamas i Gaza, hvis endemål er at udslette staten Israel. Et andet eksempel er, at Syrien frem stiller sig selv som en sekulær bastion i Mellemøsten samtidig med at regimet kører tæt parløb med islamistiske grup peringer og den islamiske stat Iran.15 Så længe organisationernes målsætninger stemmer overens med regimets, er det mindre vigtigt, hvad de ellers bekender sig til. Frygt for intern splittelse Dødstallet er endnu ikke så højt under dette års oprør, men det er igen især byen Hama, der er stridsplads for opposi tionens indædte kamp imod regimet. Oppositionen beskylder styret for at be væbne alawitterne og opildne til sek terisk vold. Regimet vender den samme anklage imod oppositionen, som det beskylder for at være udenlandske ter rorister, der forsøger at splitte Syrien.11 Frygten for borgerkrig imellem Syriens mange grupperinger får flere befolk ningsgrupper til at betragte Assadfamiliens regime som et mindre onde.12 Både kristne, alawitter, drusere, shiitere og sekulære sunnier er også meget skep tiske overfor et sunni-islamistisk flertals styre Regional balancedans På trods af meget uro i Syriens na bostater har regimet været meget mod standsdygtigt. Syriens støtte til Iran har opretholdt en sikkerhedspolitisk balance i regionen mod den mere pro-vestlige alliance bestående af Jordans Kong Ab dullah, Egyptens afsatte præsident Hosni Mubarak og til dels Israel.16 Iran sørger for militærudstyr til Syrien. Til gengæld lader Syrien en korridor stå åben for våben til Hizbollah i Libanon. Forskellen på oprøret i Syrien og folkeop standen i Tunesien og Egypten er blandt andet, at militæret vendte sig imod sty rerne i Tunesien og Egypten. Det egyp tiske militær nægtede at sætte ind imod demonstranterne.13 De folkelige pro tester i Syrien mødes med vold, vold og mere vold. Regimets reaktion på demon stranternes krav om demokrati minder mere om den i Libyen. Men de vestlige reaktioner er langt fra at sammenligne med Libyen. Det hænger til dels sammen med Syriens regionale position. Den syrisk-iranske alliance blev stærkt forankret, da Syrien som det eneste ara biske land støttede Iran i krigen mod Irak lige efter den iranske revolution i 1979. Syriens Baath-parti var i krig med det irakiske Baath-parti. Derudover har de to lande forenede interesser i at føre væbnet kamp imod Israel i Libanon. For Iran handler det om ideologi. For Syrien handler det om at anskaffe en gunstig forhandlingssituation for at få Golanhøjderne tilbage.17 Paradoksal pragmatik Iran er en partner, som Syrien ønsker at holde tæt på, men ikke alt for tæt. USA s Syriens udenrigspolitik handler ligesom MIDDLE EAST Medite CYPRUS rranean ISRAE L Port Said Alex and ria 30 25 LIBYAN ARAB JAMAHIRIYA Tripoli LEBANON Beirut Sea Cairo Suez Damascus IST AN AF GH AN OF ISLAM IC REPU BLIC Baghdad IRAQ Kan dah ar IRAN Esfahan 30 JORDAN Al 'Aqabah Al Basrah Shiraz Kuwait KUWAIT Al Miny a EGYPT Her at Kirkuk 'Amman PA KI ST AN Persian Gulf Asyu t Ad Dammam BAHRAIN Al Manamah Al Hufuf Doha OMAN Duba yy Abu Dhabi 25 Kar ach i Gulf of Oman Muscat OMAN Mecca Jeddah rmuz Ho UNITED ARAB EMIRATES SAUDI ARABIA 20 Re of QATAR Riyadh Medina Aswa n 20 70 65 35 Tehran Arbil SYRIAN ARAB REP. St r. Ashgabad STAN TURKMENI Mash had Al Mawsil Halab 35 60 55 Caspian Sea Tabriz TURKEY d Se Arabian a SUDAN 15 Khartoum ERITREA YEMEN Sanaa Asmara Al Mukalla Aden ETHI OPIA 10 The boundries and names shown and the designations used on this map do not imply official endorsement or acceptance by the United Nations. 30 35 40 15 (San'a') Al Hudaydah 25 Sea Jizan DJIBOUTI Djibouti 45 Gulf de of A n Suqutrá (Socotra) 0 SOMALIA 10 50 65 60 55 0 Map No. 4102 Rev. 3 UNITED NATIONS August 2004 Syriens meget forskellige naboer tæller Israel, Libanon, Tyrkiet, Irak og Jordan 200 100 400 200 600 300 400 800 km 500 mi Department of Peacekeeping Operations Cartographic Section Mellemøstpolitik har dog de seneste ti år styrket Iran og gjort denne balance gang sværere for syrerne. Invasion erne i Irak og Afghanistan udslettede Saddam Hussein og Taleban-styret, to af Irans strategiske udfordringer, sam tidig med at iranerne opretholdt deres atomvåbenprogram.18 Syrien blev desu den udnævnt til at være en del af ond skabens akse sammen med Iran og Nordkorea. Syrien blev med ét defi neret som meget dårligt selskab og skub bet ind i et tættere favntag med Iran.19 Samarbejdet med Iran er ikke risikofrit og Syrien har hele tiden haft andre al lierede. Sovjet Unionen og Saudi Ara bien i 1980 erne, USA i 1990 erne og i dag Tyrkiet, som kan balancere forhol det til Iran, der ikke udelukkende er kendetegnet ved fælles interesser.20 Irans stigende indflydelse i Irak og Li banon stresser den syriske regering, som føler sig omringet af shiitisk kontrol lerede stater. Når Syrien kommer for tæt på det persiske Iran, skubber landet der udover de andre arabiske stater fra sig. Det er i modstrid med at være funderet på den panarabiske baathisme. Desuden ønsker Syrien at tiltrække investeringer fra Golflandene, et ønske, der langt fra opfyldes, hvis der danses tæt med Iran. Syriske diplomater har også haft travlt med at kalde alliancen med Iran for pragmatisk, imens de ideologiske og nærmest familiære fællesskab med den arabiske verden konstant understreges. Syrien og islamisterne Det tætte parløb med Iran er med til at knytte Syrien til Irans venner, Hizbol lah i Libanon og Hamas i Gaza. Syrien har støttet Hamas i kampen imod Israel trods det, at Hamas er sunni-muslimsk og tæt forbundet med Det Muslimske Broderskab, som længe har været be tragtet som en trussel mod det syriske regime, og derfor er en undertrykt op positionsgruppe i Syrien.21 Støtten til Hamas har til gengæld vundet stor gen klang blandt de arabiske befolkninger. Hizbollah er en shiitisk gruppe, der blev dannet i 1982 med det formål at smide den israelske besættelsesmagt ud af landet igen. Hizbollah er i dag en af Liba nons største politiske partier. Hizbollah følger den islamiske ideologi som blev introduceret i Iran i 1979 og partiet blev fra starten finansieret af iranerne. I dag skaffer Hizbollah midler fra dets egen valgkreds. Syrien støtter Hizbollah poli tisk og hjælper iranerne med at smug le våben ind til partiets militære del.22 Syrien mistede dog til dels sit greb om Hizbollah, da syriske styrker blev presset ud af Libanon efter mordet på den popu lære premierminister Rafik Hariri i 2005. Syrien var under mistanke for at have del i mordet og massive folkelige demon strationer krævede, at Syrien trak sine tropper ud af landet. Syrien havde kørt tropperne frem i Libanon, da regeringen bad om hjælp under den libanesiske borgerkrig i 1976. Det endte med en langvarig militær tilstedeværelse i Liba non, hvor syrerne mere eller mindre sty rede libanesisk politik.23 5

forum for sikkerhedspolitik Vil revolutionen rulle over Syrien? Tyrkiet i selskab med klassens duks Syrien anså Tyrkiet som en trussel under den panarabiske storhedsæra i 1970 erne. En ikke-arabisk nabo med stormagtsambitioner var ikke velanset. Først i 1990 erne blev forholdet til Tyrkiet bedre, da de to lande fik en fælles interesse i af bekæmpe fremkomsten af en autonom kurdisk region i det nordlige Irak. 24 I 2003 blev dette forhold som følge af Irak-krigen endnu stærkere. Begge lande var imod den amerikanske invasion af Irak. 25 Parløbet mellem syrerne og tyrkerne tjener også økonomiske formål og kunne forbedre Syriens omdømme internationalt. 26 Opbygningen af et godt forhold til den sunni-muslimske stormagt, som er vellidt i både det syriske civilsamfund, andre arabiske stater og Vesten, bliver anset for at være et vigtigt træk for det syriske regimes balancering i regionen. 27 Ved at balancere mellem Iran, det dårlige selskab, og Tyrkiet, klassens duks, positionerer Syrien sig som en spiller, man bliver nødt til at tage hensyn til. Syrien gør sig til en vital forhandlingspartner og derfor en vigtig regional part i fredsforhandlinger mellem Israel og Palæstina. Dermed søger Syrien at sikre sig en god forhandlingsposition i forhold til at kræve Golan-højderne tilbage. 28 Det Arabiske Forårs konsekvenser for Syrien Syriens regime har overordnet set ført en udenrigspolitik, som har nydt stor folkelig opbakning i Mellemøsten. Modstanden imod Israel, USA og deres mellemøstlige allierede har vundet stor genklang blandt de arabiske befolkninger. 29 Den syriske præsident Bashar Al Assad argumenterede i et interview til Wallstreet Journal for, at landets politiske position gjorde Syrien immun overfor den vrede fra den såkaldte arabiske gade, som har ramte de pro-vestlige regimer. 30 De folkelige protester blev af det syriske regime fremført som de arabiske folks opgør med provestlige regimer. 31 I Syrien eksisterer der heller ikke armod og fattigdom på samme måde som i eksempelvis Egypten. Det blev af nogen set som en fordel for regimet i forhold til de upopulære styrer i de andre lande. Og Bashar al Assad var faktisk meget populær (Ikke kun på grund af de frygtede sikkerhedstjenester). 32 Men en tøvende og ufærdig liberaliseringsproces har slået fejl i forhold til at fordele goderne til hele samfundet. Korruptionen er steget til nye højder og regimet har ikke engang formået at sprede velstanden til dets nærmeste. 33 I marts begyndte oprøret i provinsen Dara a, hvor borgere gik på gaden for at protestere over anholdelser på en række unge mennesker, der havde lavet regimekritisk graffiti. Snart gik utilfredse borgere på gaden i mange forskellige provinser, hvilket viste en generel utilfredshed med regimet. 34 Da oprøret begyndte, betalte styret de mest trængende familier kontant og satte skatter på basisvarer ned. Man åbnede for tilgangen til Facebook og Youtube. Man gav også amnesti til en række fængslede kritikere af regimet. Men oppositionen synes, at det var too little too late. 35 Vennerne falder på stribe Syrien har, som Assad understreger, længe kunnet sole sig i anerkendelsen fra de arabiske befolkninger. Derfor har de arabiske ledere også kunnet se visse politiske fordele ved at have gode relationer til Syrien. Men det giver ingen point i den mellemøstlige offentlige mening, at slå ihjel og tortere sin egen befolkning. I takt med de stigende dødstal i Syrien under oprøret er flere af Syriens både gamle og nye venner i gang med at vende landet ryggen. Tyrkerne takker af Den tyrkiske regering har besøgt Syrien flere gange under oprøret og opfordret Assad-styret til at igangsætte demokratiske reformer. I april beklagede det tyrkiske udenrigsministerium tab på både civile og militær hos deres ven og nabo Syrien. I slutningen af juli under ramadanen offentliggjorde det tyrkiske udenrigsministerium dog en pressemeddelelse, hvori de store drabstal og regimets mangel på reformvillighed understregedes. 36 I midten af august stillede den tyrkiske udenrigsminister under et besøg i Damaskus to krav til Bashar al Assad. Han skulle trække sine militære styrker ud af Hama og at han skulle efterleve befolkningens krav om demokratiske reformer. 37 I skrivende stund (slutningen af september) har Tyrkiet givet Assad-regimet det endelige dødsstød. Tyrkiet har selvstændigt taget initiativ til sanktioner imod Assad-regimet. Styret i Ankara vil ramme regimet, ikke befolkningen. Det forsøger det at gøre ved at indføre sanktioner på olie og banker, ligesom EU-landene også gør. Iran giver Judaskysset I maj vedtog EU sanktioner imod højtstående iranske officerer fra revolutionsgarden, fordi de blev sat i ledtog med det syriske regimes overgreb på befolkningen. Blandt andet chefen for sikkerhedstjenesten, som refererer direkte til Irans øverste leder Ayatollah Khamenei. 38 Iranerne er også blevet beskyldt for at hjælpe syrerne med at blokere internettet og komme med strategiske råd til at slå hårdt ned på befolkningen. Men i midten af august vendte iranerne på en tallerken. Irans udenrigsminister opfordrede det syriske regime til at imøde komme demonstranternes legitime krav om reformer. Han sagde til den iranske nyhedsorganisation ISNA News Agency, at alle regeringer skal lytte til deres befolkningers krav. Om det så er Yemen, Syrien eller andre lande. Iran talte dog stadig imod en international intervention. Et politisk vakuum i Syrien vil have uforudsigelige konsekvenser for regionen, advarede ministeren. 39 En tidligere iransk embedsmand forklarer, at Iran er nødt til at støtte reformer for ikke at være imod den arabiske offentlige mening. Det er altså mere for at beholde populariteten blandt de arabiske befolkninger end af humanitær overbevisning, at iranerne har skiftet mening om Syrien. 40 Hamas - en halvlunken fætter Hamas har været kritisk overfor det syriske regimes adfærd lige fra begyndelsen. Gruppen har tætte bånd til Det Muslimske Broderskab, som har været groft undertrykt af det syriske regime. Hamas har forsøgt at undgå en klar stillingtagen ved at melde ud, at de ikke vil blande sig i et andet arabisk lands interne affærer. 41 Tilsyneladende til stor frustration for Bashar Al Assad, som nok havde forventet at få mere igen for sin støtte. Han skulle også have sat Hamas stolen for døren i forhold til at tage stilling. Det siges, at Hamas derfor er ved at rykke deres hovedkvarter fra Damaskus til Qatar. 42

Hizbollah den sidste flanke Hizbollah, der ellers har støttet oprørerne i Tunesien, Egypten, Libyen og i Bahrain, har indtil videre fortsat valgt at sætte sin lid til Assad-regimet. Argumentet er, at hvis Syrien falder, vil det være en kæmpe sejr for Israel og USA, som det syriske regime har været en af de mest konsistente og klare kritikere af i regionen. Men Hizbollah har ikke råd til at miste sin folkelige opbakning, så hvis oppositionen i Syrien for alvor får overtaget, så vil Hizbollah højest sandsynligt vende på en tallerken og den sidste helhjertede allierede forsvinde for Assad-regimet. 43 Syriens selvsikre fremfærd og yndefulde magtbalancering i regionen er ved at blive til en usikker vaklen. Stemningen i de arabiske befolkninger har allerede vendt sig imod Syrien. Selvom man har været en klippe i kampen imod Israel og USA, er det ikke gratis at slå sin egen befolkning ihjel. Syrien har mistet den opbakning blandt de arabiske befolkninger, der har gjort regimets balancegang mulig, og det er tilsyneladende et spørgsmål om tid før den sidste ven i nøden trækker sig. Vesten handlingslammet Der dør et menneske nærmest dagligt i Syrien i disse dage. Nogle dage dør mange mennesker. En vestlig invasion, der skal beskytte den syriske befolkning er dog slet ikke inde i overvejelserne hverken i USA, EU eller FN. Hvordan kan det være? Det vil jo ikke tjene formålet, siger forsker og Syrien-ekspert Søren Schmidt. Hvis formålet er en demokratisk proces, vel at mærke, tilføjer han. Der er for mange geostrategiske interesser på spil. Den politiske magtbalance i regionen vil tippe til fordel for Israel, hvis styret i Sy rien væltes. Iran og sikkert også Hizbollah vil derfor formodentligt gå ind og deltage på regimets side. Så vil man have en langt større konflikt at forholde sig til, siger Schmidt. andre diplomatiske handlemuligheder. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Københavns Universitet mener, at Danmark har gjort det rigtige ved at lade sin ambassadør blive i landet. De arabiske medier har skrevet om, at den danske ambassadør, sammen med en række andre ambassadører, har deltaget i en begravelse af en mand, der var blevet torteret ihjel. Det var modstanderne af regimet meget glade for, siger han og tilføjer: De har følt sig meget isolerede. Jakob Skovgaard-Petersen mener, at et større fokus på Syrien fra de internationale mediers side, ville kunne lægge pres på det internationale samfund, heriblandt BRIK-landene, for at samle sig og vedtage sanktioner imod Syrien. USA forbereder sig på, hvad der skal ske, når Assad-regimet falder. Blandt andet hvordan man skal reagere på en borgerkrig mellem de mange etniske grupper i landet. 44 EU bør gøre det samme, ifølge Jakob Skovgaard-Petersen. De bør lægge en plan for økonomisk genoprejsning. Forretningsfolk skal ikke kun se pisk, men også gulerødder, siger han og forklarer, at syriske forretningsfolk skal kunne se lys for enden af tunnelen, hvis de trækker støtten til regimet væk. Derfor er det ikke nok at lave sanktioner, men man skal også vise, at man har en plan for, hvordan landet kan komme på fode igen, siger Jakob Skovgaard. Han tilføjer, at det har man til dels med EU associerings-aftalerne, som han dog mener, godt kunne udbygges. Et splittet internationalt samfund EU, USA og Tyrkiet har vedtaget deres egne sanktioner imod Syrien. De første EU-sanktioner iværksatte rejseforbud imod navngivne personer, som man vidste, havde været med til at undertrykke befolkningen, samt indefrysning af deres aktiver. De seneste EU-sanktioner er gået endnu længere og indeholder et forbud imod investeringer i Syriens oliesektor samt et forbud mod at overføre penge til den syriske centralbank. 45 Barack Obama opfordrede i slutningen af september FN s sikkerhedsråd til at vedtage sanktioner imod Syrien. Sikkerhedsrådet er ikke enigt, så indtil videre er det kun blevet til en udtalelse, der fordømmer det syriske regimes brug af militær imod dets egen befolkning. 46 Brasilien, Rusland, Indien og Kina, de såkaldte BRIK-lande, er imod sanktioner. Ekstern Lektor på RUC og Syrien-ekspert Søren Schmidt siger, at BRIK-landenes problem med at vedtage sanktioner kan være, at sanktioner har det med at have et vist momentum. Han forklarer videre, at hvis man indfører sanktioner, der ikke virker, vil der opstå et enormt pres for, at der følges op med en militær aktion. Vestlige lande har haft en tendens til at ændre geopolitikken gennem moralisering, tilføjer Søren Schmidt. I menneskerettighedernes og demokratiets navn har Vesten i flere tilfælde ændret den geostrategiske magtbalance. I forbin delse med Irak-krigen henviste man til en gammel sikkerhedsrådsresolution, der pålagde Irak at lægge kortene på bordet om sit atomprogram. Den blev brugt som legitimering af en krig, der væltede Saddam Hussein. I Libyen fortolkede den vestlige alliance også deres mandat lidt bredt og endte med at lave regimeforandringer. Man havde fået mandat til at beskytte civilbefolkningen og etablere en flyveforbudszone, men endte med en væltet diktator. BRIK landene synes måske, at Vesten får en lillefinger og tager hele armen, siger Schmidt og tilføjer: Man holder sig ikke snævert til mandatet, men forholder sig også til sit eget kram. Der er dog et af BRIK-landene, Rusland, som også har lidt kram at passe på i Syrien, ifølge forskeren. Rusland har et nært samarbejde med Syrien og har netop fået en flådebase ved Middelhavet. Den ved de ikke, om de får lov til at beholde, hvis Assad falder. Kina og Ruslands veto ved seneste afstemning om sanktioner imod Syrien i FN s sikkerhedsråd bekræfter Schmidts analyse. Ruslands FN s ambassadør giver udtryk for, at sanktioner i sidste ende kan føre til krig. 47 Derudover ville en vestlig invasion kunne styrke det syriske regime i at brande demonstranterne som Vestens forlængede arm i Syrien, tilføjer for skeren. Søren Schmidt tør dog ikke at udelukke en invasion fuldstændigt. Hvis man pludselig har en situation som Hama i 1982, hvor det syriske militær bliver kørt i stilling til en massakre på en hel by, så vil man formodentlig gribe ind. Men det er bedst, hvis det for eksempel er Tyrkiet, der går ind. Dem stoler de omkringliggende lande, med interesser på spil, nok mere på, vurderer Schmidt. En invasion ligger ikke lige for. Der er dog Syriske demonstranter i Storbritannien opfordrer det internationale samfund til indblanding Foto: Tim Simpson, Creative Commons. 7

Hvem er oppositionen? Efter invasionen i Libyen meldte de meget presserende spørgsmål sig tidligt: hvem er det vi støtter? Hvad vil oppositionen? I midten af september samlede den syriske opposition sig i Istanbul i Tyrkiet. 140 personer erklærede sig som The Syrian Opposition National Council. Cirka halvdelen af medlemmerne bor stadig i Syrien og ville af sikkerhedsmæssige årsager ikke have offentliggjort deres navne. Oppositionen er meget fragmenteret og tæller kurdere, sekulære og islamister. Rådet understreger overfor det franske nyhedsbureau France 24, at det er åbent for alle demokrater. 48 Professor Jakob Skovgaard-Petersen beskriver oppositionen i Syrien som en modstandsbevægelse, der nu tæller størstedelen af den syriske befolkning. Der er grupper eller enkeltpersoner især blandt alawitter, drusere og de kristne, som forholder sig afventende, fordi konflikten er farlig. Der er dog få personer, heriblandt også sunni-musli mer, som støtter regimet. Det er især syriske forretningsfolk, som lever godt under Assadregimet og ikke ved, hvad de får. Pro-regime demonstranternes slagord, der tidligere lød Vi elsker dig, Assad er dog skiftet til For Syriens skyld. Jakob Skovgaard-Petersen vurderer, at regimet støttes af frygt og ikke af kærlighed. Søren Schmidt tvivler på, at størstedelen af den syriske befolkning støtter modstandsbevægelsen. Mange syrere frygter en borgerkrig mere end Assads styre. Men ingen elsker regimet, tilslutter Schmidt sig analysen. Kommer forår igen efter vinter? Det internationale samfund holder vejret i mens det forsøger at finde ud af, hvordan det samlet skal reagere på det syriske regimes voldelige overgreb imod sin egen befolkning. Hvad vil komme efter Assadregimet? En islamisk regering? En årelang borgerkrig? Mange lande i regionen og mange grupperinger i den syriske befolkning frygter ligeledes alternativet til Bashar al Assads regime. Assad-regimet har trods modstandskamp imod Israel, holdt ro ved grænsen ved Golan-højderne. Et nyt styre i Syrien vil ikke med sikkerhed gøre det samme. Mange af Syriens nabolande frygter også for en borgerkrig i landet. Der er en del befolkningsgrupper, der muligvis ønsker at tage hævn efter mange års undertrykkelse. En borgerkrig i Syrien ville trække konsekvenser dybt ind i den i forvejen ustabile mellemøstlige region. Syrien har en del, som Libyen ikke har. Blandt andet en stor betydning for den geostrategiske balance i regionen, som gør, at flere politiske aktører formodentligt vil modsætte sig en vestlig intervention. I Libyen bad oprørerne om vestlig opbakning og der var tilsyneladende ikke nogen udefrakommende, der havde tænkt sig at gå ind og forsvare Gadaffi. Det er altså ikke kun frygten for en borgerkrig, der får de vestlige lande til at tøve, men en krig, der kan blive regional og dermed have langt større og helt uforudsigelige konsekvenser. BRIK-landene har lært af Libyen og vil ikke give Vesten en lillefinger, som ender med at de vestlige lande tager hele armen og vælter Assad. 49 USA s FN-ambassadør Susan Rice rasede over det kinesiske og russiske veto i sikkerhedsrådet. 50 Det internationale samfund er mere end splittet i reaktionerne på Assad-regimets overgreb på befolkningen. Der sendes stadig dagligt videoer ud på Youtube fra Syrien, der viser mennesker med knyttede hænder, der demonstrerer for demokrati og råber, at Allah er stor. De viser også regeringens kampvogne, der fyrer missiler af. Efteråret har gjort sit indtag i Syrien og landet går på hæld imod vinter. Mon foråret kommer igen? Og kan det hjælpes på vej? noter Fra Arabisk Forår til Syrisk Vinter Forfatter: Cand.scient.pol, Karina Pultz 1 1POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p. 27 2 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p.3 3 CIA World Fact Book, se: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sy.html 4 Ellegård, Lasse: Syrien: Bashar al Assads korte forår, i Andersen, Lars Erslev, Hajjaj, Helen og Kjersgaard, Clement (red), Arabisk Forår, RÆSONs forlag, 2011, p. 33 5 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p.3 6 Ellegård, Lasse: Syrien: Bashar al Assads korte forår, p. 7 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p. i 8 Skovgaard-Petersen, Jakob: Syrien i Hvidt, Martin og Sørensen, Ivar Herlev, (red.): Mellemøsthåndbogen, Syddansk Universitetsforlag, 2002, p. 315. 9 Skovgaard-Petersen, Jakob: Syrien, p. 315 10 Skovgaard-Petersen, Jakob: Syrien, p. 11 Unfriended. Arab leaders are at last starting to desert the Syrian regime, The Economist, 13. August 2011. Se: http://www.economist.com/node/21525917 12 International Crisis Group, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p. 2 13 Egypt: Revolution and Aftermatch, New York Times, den 26. September 2011, se: http://topics.nytimes.com/top/news/international/countriesandterritories/egypt/index.html 14 Stockmarr, Leila, Assads internationale legitimitet væk: Palæstina en støtte fattigere, Ræson den 20.09.2011, Se: http://raeson.dk/2011/assads-internationale-legitimitet-væk-palæstina-en-støttefattigere/ 15 RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p. i. 16 Stockmarr, Leila, Assads internationale legitimitet væk: Palæstina en støtte fattigere, Ræson den 20.09.2011, Se: http://raeson.dk/2011/assads-internationale-legitimitet-væk-palæstina-en-støttefattigere/ 17 RESTARTING ISRAELI-SYRIAN NEGOTIATIONS, Middle East Report N63 10 April 2007, International Crisis Group, p. 16-17. 18 RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p. 10 19 RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p. 7. 20 RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p. 7. 21 RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, Middle East Report N92 14 December 2009, p. 27 22 Hizbollah: Rebel Without a Cause? ICG Middle East Briefing Paper, 30 July 2003, p. 3 23 SYRIA AFTER LEBANON, LEBANON AFTER SYRIA, Middle East Report N39 12 April 2005, P. 13 24 RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p. 5. 25 RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p. 5. 26 RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p. 10. 27 RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p. 10. 28 RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, Middle East Report N92 14 December 2009, p. i 29 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p.1 30 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p.1 31 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p. 7 32 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VII): THE SYRIAN REGIME S SLOW- MOTION SUICIDE, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report N109 13 July 2011, p. i. 33 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p. 26. 34 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p. 25 35 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p. 6 36 Se pressemeddelelse fra det tyrkiske udenrigsministerium: http://www.mfa.gov.tr/no_178_-31-july- 2011_-press-release-regarding-the-recent-developments-in-syria.en.mfa 37 Se pressemeddelelse fra det tyrkiske udenrigsministerium: http://vasington.be.mfa.gov.tr/showannouncement.aspx?id=129336 38 EU targets Iran for supporting Syrian protest crackdown, The Guardian, 24. Juni 2011, Se: http:// www.guardian.co.uk/world/2011/jun/24/eu-targets-iran-syria-crackdown 39 Iran Calls on Syria to Recognize Citizens Demands, New York Times, 27. august 2011, Se: http://www. nytimes.com/2011/08/28/world/middleeast/28syria.html 40 Iran Calls on Syria to Recognize Citizens Demands, New York Times, 27. august 2011, Se: http://www. nytimes.com/2011/08/28/world/middleeast/28syria.html 41 Stockmarr, Leila: Assads internationale legitimitet er væk, Ræson, 2011. Se: http://raeson.dk/2011/ assads-internationale-legitimitet-væk-palæstina-en-støtte-fattigere/ 42 Stockmarr, Leila: Assads internationale legitimitet er væk, Ræson, 2011. Se: http://raeson.dk/2011/ assads-internationale-legitimitet-væk-palæstina-en-støtte-fattigere/ 43 Stockmarr, Leila: Assads internationale legitimitet er væk, Ræson, 2011. Se: http://raeson.dk/2011/ assads-internationale-legitimitet-væk-palæstina-en-støtte-fattigere/ 44 U.S. Is Quietly Getting Ready for Syria Without Assad, New York Times, 19.september 2011, Se:http:// topics.nytimes.com/top/news/international/countriesandterritories/syria/index.html 45 Statement by High Representative Catherine Ashton on the imposition of additional sanctions against the Syrian regime, European Union, Brussels, 23 September 2011 A 373/11, Se:http://www. consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/foraff/124720.pdf 46 Syrian minister blames external critics for delays in Assad regime reforms, Washington Post, den 26. September, Se: http://www.washingtonpost.com/world/middle-east/syrian-minister-blamesexternal-critics-for-delays-in-assad-regime-reforms/2011/09/26/giqapwpdzk_story.html 47 U.N. Resolution on Syria Blocked by Russia and China, New York Times, 4. Oktober 2011, se: http:// www.nytimes.com/2011/10/05/world/middleeast/russia-and-china-block-united-nations-resolution-on-syria.html?pagewanted=2&_r=1&ref=syria 48 http://www.france24.com/en/20110916-syria-opposition-figures-form-national-council-counterassad-crackdown-protests 49 U.N. Resolution on Syria Blocked by Russia and China, New York Times, 4. Oktober 2011, se: http:// www.nytimes.com/2011/10/05/world/middleeast/russia-and-china-block-united-nations-resolution-on-syria.html?pagewanted=2&_r=1&ref=syria 50 U.N. Resolution on Syria Blocked by Russia and China, New York Times, 4. Oktober 2011, se: http:// www.nytimes.com/2011/10/05/world/middleeast/russia-and-china-block-united-nations-resolution-on-syria.html?pagewanted=2&_r=1&ref=syria