katia johansen dronningens kjoler gyldendal
dronning 1972- moden i 1970 erne Hverdagstøjet i 1970 erne var præget af etniske, tilbage-til-naturen og New Age indflydelser. Flyrejser var blevet så meget billigere, at unge mennesker kom længere omkring i verden. Hippietøjet fra 60 erne fik et mere folkeligt præg med nye elementer af strik, vævning og genopdagede farveteknikker. Givenchy, Oscar de la Renta, Yves Saint Laurent, Marc Bohan for Dior og Karl Lagerfeld for Chloé rettede deres prêt-a-porterkollektioner ind mod et yngre publikum, med mange kjoler og separates i jersey: ikke blot»readyto-wear«men i høj grad også»easy-to-wear«. Korsetter og bh er med komplicerede konstruktioner gled ud til fordel for det naturlige look tøjets blidere silhuet skulle vise, at undertøjet ikke længere skubbede op eller snørede ind. De sociale og politiske oprør i 60 erne betød, at ungdommen ikke længere vil ligne deres forældre, og bl.a. The Beatles førte an i at gøre fantasi og traditionelle etniske elementer i dragten populære. Kaftanen blev gjort fashionabel af stjerner som Elizabeth Taylor og Barbra Streisand. Unge japanske designere som Yamamoto, Miyake og Kenzo med opsigtsvækkende nye ideer blev kendt verden over, og den chokerende punk- og glamrockstil påvirkede hurtigt både mainstream mode og Paris couture. for prinsesse margrethe var den altoverskyggende begivenhed i 1970 erne hendes fars, Frederik 9.s død i januar 1972. Han havde holdt sin nytårstale 31. december 1971, men blev allerede dagen efter syg. Nogle dage senere blev han indlagt på Kommunehospitalet, hvor han døde den 14. januar. Statsminister Jens Otto Krag udråbte dagen efter fra balkonen på Christiansborg prinsesse Margrethe som Danmarks nye regent. dronning 1972-63
Danmarks nye dronning blev udråbt den 15. januar 1972, i dyb sorg efter sin fars død. Fotografiet er taget ved udråbelsen efter statsrådsmødet på Christiansborg. hmd:»jeg havde ingenting, der kunne bruges, og måtte låne af min mor. Blusen var sort chiffon med læg i ærmerne, som jeg brugte videre bagefter; den var min; spencerkjolen var min mors. Halvdelen var mors, 64 halvdelen mit morsomt, ikke?«dronning Ingrid brugte selv kjolen videre bagefter. Kjolen, som i dag findes på Amalienborgmuseet, er fra Magasins modelsalon. Den er af sort uldcrepe, med tre volanter forneden, kantet med sort silkebånd. Den stumpede lidt på den nye dronning. Flere år senere lagde dronning Ingrid kjolen til side med en seddel:»sort lang ulden spencerkjole, som jeg brugte med bluse eller jumper under. Da Daisy den 15. januar 1972 skulde til Christiansborg for at udråbes til dronning, lånte hun den af mig, og derfor har jeg opbevaret den. Ingrid.«Dronning Ingrids gode vane med at forsyne de ting, hun lagde til side, med håndskrevne oplysninger er grundlag for, at man i dag har sikre oplysninger om museumsgen- dronning 1972
standene. Mange af dronning Ingrids ejendele, især meget fra garderoben, blev efter hendes død skænket Amalienborgmuseet af dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie. Ved Frederik 9.s begravelse gjorde de fire sortklædte, sørgende kvinder et særlig stærkt indtryk, gående stille og tilslørede efter kongens kiste. Skrædderen Jørgen Bender, der dengang havde et ganske stort værksted med over 20 ansatte, havde fået den hasteopgave at sy fire ens lange frakker og kjoler. hmd:»vi havde en 10-14 dage til at få det gjort, men det var jo ikke forberedt. Det var en meget flot frakke, den blev senere kortet af og brugt som almindelig sort frakke, indtil den ikke kunne mere. Jeg tror, mine søstre og min mor gjorde det samme. Mens vi gik ned igennem gaden i Roskilde, kom der pludselig en nål ind gennem min frakkes forsøm, som stak ind i mig for hvert trin! Der var ikke noget at gøre andet end at håbe, at det ikke skete for mange gange. Det var en mærkelig oplevelse, jeg måtte bare håbe på, at jeg kunne holde det ud. Først da vi kørte hjem, blev den pillet ud. Det er jo svært at pille sådan et bæst ud (fordi knappenålshovedet er blevet syet ind i frakkens lag).«i gamle dage havde man regler for, hvilke typer sorte stoffer der blev brugt til sørgetøjet især var de den første tid matte frem for blanke. hmd:»min kjole, fra det officielle foto, er halvblank et meget bredt reps men ved begravelsen havde vi lange, matte kjoler og lange frakker. Vi bærer alle perler tidligere måtte man kun bære sorte smykker, men der var en gammel tradition for, at man enten brugte sorte smykker eller perler. Man brugte ikke»dikamanter«, og slet ikke farvede sten, selvfølgelig. Vi i familien gik i sort i tre måneder, og der var hofsorg i én måned.«dronning 1972-65
Efter den store omvæltning det var at blive dronning, var der travle år med at lære rutinerne: statsbesøg, officielle opgaver og ikke mindst familien, med de to små prinser, der voksede til. Ved statsbesøgene i England og Vesttyskland i 1974 bar Dronningen et gult sæt syet af Jørgen Bender. hmd:»det var ganske lyst æggesnapsgult. Uldstoffet fik jeg strikket hos Håndarbejdets Fremme, og jeg bar frakken over en silkekjole, silkegeorgette. Kjolen var meget enkel, med lange ærmer. Frakken var kantet med kjolens stof, den var i slå om-stil, med bælte i livet. Jeg havde også tidligere fået en frakke syet af hvidt, patentstrikket stof, som jeg havde over en kjole i meget let uldent pepitaternet stof, hvid og shocking pink. Den havde knapper lavet af pink skind. Ikke meget store, men så man kunne se dem. Den var smart! Den frakke stod åben så man kunne se kjolen. Det føltes rigtig godt!«en anden kjole fra tiden var fra Magasin, i meget let uld, mørk kitfarvet,»en meget lækker dragt.«hmd:»den var så pæn! Men kort efter sænkedes skørterne, og så var den ikke mere brugbar. Til den brugte jeg en taske fra Vagn, meget lækker, i den samme lyseturkis farve som bluse og tørklæde. Den har jeg brugt i mange, mange år: den er først»kommet på hylden«inden for de sidste par år. Den kom frem hver sommer, fordi den var så lækker i farven! Og en god facon. Lidt mere lysegrøn end turkis....«det var ikke bare danske kjoler, Dronningen havde i garderoben. Ved statsbesøget i usa i 1976 bar Dronningen en blå-hvid, abstraktmønstret Lanvin-kjole. hmd:»den var af kunststof, lidt slasket jersey-agtig. Den er smocksyet i taljen, så den er elastisk, meget lækker at have på, og dejlig kølig. Bæltet er en tynd strimmel hvid lædersnøre, med gulddusk i enden. Den var købt hos Magasin.«Den var velegnet til strandbesøgene på øen St. John i Vestindien, hvor regentparret holdt ferie med børnene efter usa-turen. 66 dronning 1972-
Dronningens aktiviteter spændte vidt, både officielle og private, allerede i 70 erne. Til Kongejagten i 1976, for eksempel, bar hun en færøsk sweater og et slag: hmd:»til jagt er der nogle, der klæder sig smart, og andre klæder sig bare varmt på og det er mig. Jeg har aldrig været særlig god til at være chik ved jagter. Jeg plejer at ligne et sneskred i modvind! Man har støvler på, noget varmt; jeg har et slag over, men jeg kan ikke huske hvilket. Jeg har aldrig været særlig god til slag, for det bliver noget rod. Men jeg kan se, at det lukkes i halsen måske er det vendbart, for man kan se det mørke foer. Det har kun én stor knap i halsen, og jeg har en strikhue hevet ned over håret.«hmd:»en anden kjole fra tiden var lidt speciel. Da jeg var på officielt besøg i Jugoslavien i 1977, viste de os noget konfektion, som de lavede af ruskind, en ny produktion. Da fik jeg af dem en nederdel og jakke lodengrøn. Så brugte jeg en lysere bluse til. Ruskindet er plisseret, en nyopfundet teknik de havde gjort der. Den var smart og sjov.«hmd:»denne solgule dragt fik jeg også til usaturen i 1976. Det er skørt og bluse, syet af Jørgen Bender. Stoffet havde Prinsgemalen købt i Iran i 1975-76. Han købte også det blå blusestof, som garnerede hatten. Oprindelig var hatten en turban, men den blev siden til en stor hat. Stoffet var trykt silke, glat, lidt glittet, silketaft. Det ligner thaisilke, men er fra Iran. Stoffet blev senere brugt til den store sol på det hvide Haderslevantependium (som bruges på kirkens største festdage). Jeg havde fine sko til dengang kunne jeg godt have sko med hul på næsen, men det holdt jeg op med igen.«kjolen blev også båret på statsbesøget til Kina i 1979. dronning 1972-67
En knaldblå swagger (en kort jakke med megen vidde) fra den anden halvdel af 1970 erne fik en markant udsmykning af Dronningen selv. hmd:»disse grønlandske broderier, som bliver syet som lyseduge, startede med at blive syet på under kanten af en ¾ lang sommerkjole omkring 1961-62. Vi fik disse brode rier i gave under besøg i Grønland. Mor syntes, det var synd, vi ikke kunne bruge dem, så fik hun denne idé. Hendes kjole var af rødt lærred, min var turkisfarvet. Kjolen var af kraftigt lærred, så det kunne bære det. Først en del år senere, da kjolen ikke længere kunne bruges, syntes jeg det kunne være sjovt at bruge perlerne på denne måde, på en frakke. Denne er fra designer Lars Hillingsø fra min»blå«periode, i anden halvdel af 70 erne. Jeg havde denne her jakke på, da vi var på Grønland ikke første gang, men var det i 1983 til en officiel begivenhed? Statsminister Poul Schlüter og hans kone Lisbeth var med, og jeg husker, hun syntes om den.«de store ornamenter er skiftevis 16 og 9 cm brede og applikeret fladt på. Endnu 10 runde ornamenter på 9 og 14 cm er syet på fra deres midte, så de hænger som kvaster. Hele frakken er meget tung. Frakken er i børstet kashmir, med en etiket fra»creations Lars Paris / Made in France«. Dronningen har haft en blå periode, som hun beskrev i interviewbogen Dronning i Danmark af Anne Wolden-Ræthinge, i 1990:»Blå holder jeg meget af, den farve har altid fulgt mig, helt fra jeg var lille. Vi havde da hver vort toiletsæt, og jeg havde blåt og Benedikte havde lyserødt og Anne- Marie havde gult. Så jeg har altid syntes, at blåt var min egen farve, men det har også noget at gøre med, at når man er lys og har blå øjne, så er blåt et ret sikkert valg. Og måske har dét igen noget at gøre med vejr og vind og vand... jo, blåt holder jeg meget af. Men jeg vil meget nødig sømmes fast på en yndlingsfarve, fordi hver farve har sin charme på det rette sted og i den rette kombination. Og enhver farve kan blive utålelig. Der er ikke en eneste farve, som man ikke kan se sig gal på, inklusive blåt. Lige så vel som der ikke er en farve, man ikke kan blive lykkelig for at se på, hvis den fremtræder i den rette kombination.«portrættet malet af Pietro Annigoni er fra 1978 og tilhører Dronningen. Blusen var en hvid mexicansk bomuldsbluse, som Prinsgemalen havde medbragt fra Mexico, hvor han havde været et par år tidligere. Den findes ikke mere. Den havde stukne læg, bieser, overalt i det fine, hvide linned, ærmerne havde en lille flæse, og der var en typisk hæklet bomuldsknipling i halsen. 68 dronning 1972-
dronning 1972-69
Dronningens portræt blev malet i 1979 af Victor Brockdorff (1911-1992), som var medstifter af kunstnergruppen Corner i 1932. Hans portræt af Dronningen (t.h.) blev bestilt af Søofficersforeningen, der har til huse i Søkvæsthuset i København. Fotografiet i det samme tøj stammer fra 1976, vistnok taget i forbindelse med Thorkild Hansens store interview med Dronningen (Samtale med Dronning Margrethe) og nytårstalen samme år. Dronningen bærer en rosa silkebluse med bindesløjfe som nu er»pensioneret«på Cayx. Hun bærer øreringe af slebne grønlandske sten, som var en gave, samt sin ankerbroche af safirer og diamanter. Den bærer Dronningen, hver gang hun deltager i begivenheder i flåden, og når hun og Prinsgemalen sejler med Dannebrog. Den uldne nederdel var ifølge Dronningen»ret smart, med en dyb flæse i to etager«. Den var petit couture fra Magasin og var meget brugt i en årrække, bl.a. ved et besøg på Schackenborg, da godsets fremtidige overdragelse til prins Joachim blev aftalt i 1978. Dronningen bruger også her sit færøske sjal, der er tosidigt, mørkebrunt og hvidt, med frynsekant. Tøjet og smykkerne er valgt på grund af deres tilknytning til sejladserne med Dannebrog stolen stammer også derfra fordi portrættet var bestilt af Søofficersforeningen. Tøjet havde Dronningen selv foreslået, da hun drøftede opgaven med kunstneren. 70 dronning 1972-
moden i 1980 erne Efter en økonomisk nedtur i begyndelsen af tiåret, steg konjunkturerne igen, og det blev til disko- og træningstøjets årti. Kvinders tøj fik et maskulint præg. Det gjaldt ikke mindst for den udearbejdende kvinde, der iførte sig et power suit med skulderpuder og knælang pencil nederdel. Interessen for den veltrænede krop fulgtes af brugen af de nye, eventyrligt elastiske materialer Lycra og Spandex til kropsnære kjoler. Jean-Paul Gaultier chokerede med sine synlige korsetter og spidsbrystede bh er i mange materialer, og Vivienne Westwoods skøre opfindelser i alle mulige retninger gjorde, at kvinder følte, at alt var tilladt udi stærke farver, mærkelige materialer og store, grafiske mønstre. Til gengæld blev det frembrusende japanske designertøj monokromt og neutralt, med fokus på stoffernes overflade, dragter af foldet og beviklet stof og huller i tøjet. I 1980 erne begyndte Dronningen at få flere kunstneriske opgaver. En af de første var at tegne kostumer som scenograf for Tv-teatrets Hyrdinden og Skorstensfejeren. Dronningen ses her under arbejdet i 1983, i en anden slags arbejdstøj end offentligheden hidtil havde set hende i. hmd:»hvis gulvet er det mest praktiske sted at være under sådant arbejde, er det der, jeg er. Jeg har klædt mig på til arbejdsbesøg. Det kunne også have været en cardigan i hu-hej vilde dyr farver og en denim nederdel«dronning 1972-71
Til statsbesøget i 1984 i Saudi-Arabien fik Dronningen syet meget nyt til garderoben: den blå gallakjole (se side 146-47) og flere lange kjoler til aktiviteterne om dagen; kjolerne skulle dække arme og ben og nakke og ankler, ikke være nedringede, og de skulle gå helt til jorden. Hovedet skulle også være dækket. Det var dog ikke et krav i Saudi-Arabien at bære sorte strømper og højhalsede sko Dronningen bar almindelige sko og lyse strømper, som passede til dragterne. Det blev bemærket af værterne, at Dronningen havde gjort sig umage med at tilpasse sig deres beklædningsregler; Dronningen understregede, at hun ville rette sig efter deres skikke, men ville have lov til at gøre det som europæer. hmd:»til Saudi-Arabien, hvor jeg skulle bære lange skørter, fik jeg flere kjoler. Der var et rødt sæt af ikatvævet thaisilke, som jeg havde købt i Thailand; en kjole, frakke og hat, som senere blev kortet af og brugt op. Dette gulorange sæt her var af mønstret stof, købt i Iran af Prins gemalen. Stofferne var ikke med traditionelle iranske mønstre, men hen ad modestoffer dog med et strejf af tradi tionelle mønstre og teknikker. De var vistnok ikke batik men traditionelle. Jeg havde flere af de stoffer de ligger på Fredensborg. Jeg har endnu et bælte, som jeg bruger om sommeren, af et helt stykke af det hvidt med pink og knaldrødt vanvittig flot i farverne. Der må have været nogle knalddygtige tekstilkunstnere, der arbejdede der, i de sidste år inden 72 dronning 1972-
det brød sammen. Det er flotte mønstre, spændende farver, og med en smag for deres kultur. De må have været tæt på at være kommet med i den europæiske modeverden. En hvid kjole fra turen blev jeg ved med at bruge om sommeren, når der skulle klædes om til aften. Og så var der den lyserøde kjole, af tussahsilke (vild silke), med små mørke nister. Den blev senere kortet af og var stadig i brug i 1996.«Det store forgyldte bæltespænde var en gave fra maleren og billedhuggeren Robert Jacobsen. Tegneren Erik Werners skitse af Dronningen fra 1996 er inspireret af den rosa kjole oprindelig syet til Saudi-Arabien: hmd:»den er sød! Han tegner den måde, jeg er klædt på, mere end en bestemt kjole. Den er meget vellykket!«dronning 1972-73
Dronningens glade sommerkjole fra ca. 1987, syet af Jørgen Bender, er af bomuldslærred med et trykt, blomstret mønster på turkis bund. Kjolen har en trapez-formet halsudskæring og korte vingeærmer, og lukkes med en lang lynlås i ryggen. Skørtet, der måler hele 5 m i omkreds, er skåret som to halve sole og er sat glat til det forlængede, figursyede liv. På venstre skulder er applikeret en ekstra buket af stoffets egne blomster som effektfuld dobbeltkonfekt. Selv med så enkle stoffer er kjolen syet med et udsøgt håndelag, foret i livet med fint bomuldslærred, og i skørtet med et glat foerstof, så kjolen både er behagelig på kroppen og smuk i bevægelse. Kjolen er båret bl.a. på turen i Australien i 1987, på ferie i Cahors, på Dannebrog på sommertogter og i dagene før sølvbrylluppet i 1992. 74 dronning 1972-
hmd:»den gule kjole fik jeg til kronprins Frederiks 18-års dag, den 26. maj 1986. Den er syet af Jørgen Bender, af en lidt tynd silkecrepe med trykte hvide prikker. Den bluser lidt i livet og har en slags slag bagtil, monteret med knapper i skuldrene. En lillebitte hat til, hvid, med bittesmå gule blomster, der vælder ud. Sådan noget fnidder!«pynten er et smalt grosgrain-bånd rynket helt sammen. Kjolen er også båret ved det tjekkiske statsbesøg i maj 1991. dronning 1972-75
76 dronning 1972-
Dronningen med blomster i haven på Marselisborg, 1989: hmd:»det er en Kenzo buksenederdel, stribet på en hvid bund med grønblåt, blåt og næsten sorte, striber. De er tegnet efter en slags japanske kampsportsbukser til mænd: hakama. Der er slidser i siderne, bindebånd som krydser foran, går hele vejen rundt og bindes foran. Dem har jeg haft indtil for nylig.«fotografiet er fra en serie taget af den kendte svenske fotograf Georg Oddner han havde stået i lære hos den verdensberømte amerikanske mode- og portrætfotograf Richard Avedon. hmd:»denne jakke og sommerkjole, som jeg følte mig smart i, var også syet til Australiensturen i 1987, af Jørgen Bender. Stoffet er sort med røde, gule og klare blå vævede striber i forskellige bredder. Kjolens underkant (den øverste) var kantet med det blå, og flæserne derunder var kantet med henholdsvis rød og gul. Den var ærmeløs, her med en rigtig rød lærredsjakke, også fra Jørgen Bender.«Dronningen er her på besøg i Ballerup i 1989. dronning 1972 77
Blusen, som Dronningen bar til nytårstalen 1987, var syet af Jørgen Bender. Silkedamaskens mønster er trykt på skrå, hvilket giver indtryk af, at selve blusen er klippet på skrå (hvilket giver en bedre draperingevne), men det er den ikke. Blusen er uden skuldersømme og har indbyggede «flagermus«ærmer. hmd:»stoffet var en lille coupon, jeg fandt på udsalg i Paris, i en butik hvor jeg kommer, og så samlede jeg denne her op. Jeg syntes, det var meget chikt. Der er både småmønstret damask i bunden og den lækre, raffinerede sammenstilling af mønstre tern, striber, blomster you name it. Den er rigtig god!«hmd:»det lilla sæt var syet til statsbesøget i Amerika, 1991. En 7/8-dels frakke, måske båret sammen med en lys aquamarine kjole fra dengang jeg fyldte 50. Frakken har en meget lækker hals den er syet af Jørgen Bender, så stoffet bare voksede op tykt, blødt stof, som ret nemt lader sig forme til en dramatisk krave, når det er ordentligt syet. Vagn (eller Vagns forretning) lavede den meget smarte hat. Måske er den syet af fru Mortensen fra Vagns atelier, der syede i et par år. Hvor er det pinligt, jeg ikke kan huske det!«perlehalsbåndet er en gave til Dronningens 40-årsfødselsdag fra Prinsgemalen skifte - vis store og små perler i fire rækker, én for hvert årti. 78 dronning 1972-
dronning 1972-79
moden i 1990 erne I 90 erne var nøgleordet i mode casual. Fritidstøj invaderede bestyrelsesmøder, klasseværelser og arbejdspladser. Tøjet skulle være behageligt, men der var status i dyre mærkevarer. Muligvis har den amerikanske»casual Friday«, hvor ansatte den ene dag om ugen måtte bære mere afslappet tøj i stedet for slips og habit, spillet en rolle. Den såkaldte Generation x de, der blev født i 60 erne og 70 erne, som nu var unge voksne blev normsætterne. De valgte generelt at klæde sig mere konservativt, end deres forældre havde gjort. En subkultur kaldet gothic eller goth gjorde igen sort almindelig i alle situationer, omend deres tatoveringer og piercinger var mange år om at brede sig til dele af mainstream-kulturen. for dronningen omfattede 90 erne ud over 11 statsbesøg ud af landet og 16 indgående statsbesøg også store familiefester, det første prinsebryllup og barnebarn, såvel som flere spændende udfordringer som scenograf. 80 dronning 1972-
Fotografiet af Dronningen er taget af Jens Dresling, 1991. hmd:»det er en sort og hvid tweed dragt, som Jørgen Bender syede, med en 7/8-lang frakke og en længere nederdel. Frakken knappede helt skævt til venstre, med én knap på venstre skulder, og et meget bredt lakbælte udenpå ikke så ilde! Nederdelen var lige op og ned den har jeg stadigvæk, har brugt den her til vinter. Jeg brugte forskellige bluser til, og altid et rabalderfarvet tørklæde i halsen. Frakken blev til jakke, og så kunne den ikke mere.«hmd:»den mørke kjole er fra usa-besøget i 1991, også båret ved statsbesøget til Norge i oktober 1992, hvor jeg blev fotograferet sammen med kong Harald. Kjolen bestod af to slags kinesiske stoffer. Det mørke blev trykt ved en metode, de havde fundet ud af, hvor mønstret aldrig gentog sig. Man forskyder vist trykrullerne uafhængigt af hinanden. Farven er en mørk blå med den der støvede... et sted mellem kobber og abrikos. Stoffet var købt i Hong Kong et års tid tidligere. Reversen havde et meget særligt asymmetrisk snit. Kjolen er i ét, fæstnet i livet, og så en bluse under. Blusen findes endnu (se detalje s. 62). Den har de typiske kinesiske good-lucksymboler. Det er et meget smukt mønster, som ikke er nemt at tegne af. Det viser sig, at det kun er symmetrisk over én akse! Jeg købte temmelig rigeligt af de to slags stoffer, til bluse og kjolen. Jeg syntes, de kunne se spændende ud sammen, og så blev de syet hos Jørgen Bender.«Blusens stof er silkedamask med et satinvævet mønster. Tegnet i midten er et magt fuldt symbol, som står for et langt liv, om givet af fem flagermus, der repræsenterer rigdom, sundhed, langt liv, kærlighed og dyd. Blusens farve kaldes i modeverdenen bois-de-rose, rosentræ. Blusen blev båret ved nytårstalen 1992.»Halskæden er bijouteri, en såkaldt bayadère, en halskæde af mange rækker perler og koraller, der dog ikke er ægte. Jeg snører den om sig selv, og så skynder jeg mig at lukke i nakken, inden den går op! Den går senere tilbage til sig selv, når man tager den af. Snorene holder heldigvis til snoningen.«dronning 1972-81