EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««Fiskeriudvalget 2009 FORELØBIG 2005/2032(INI) 18.7.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af den europæiske ål (2005/2032(INI)) Fiskeriudvalget Ordfører: Albert Jan Maat PR\557036.doc PE 355.373v01-00
PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...5 PE 355.373v01-00 2/7 PR\557036.doc
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af den europæiske ål (2005/2032(INI)) Europa-Parlamentet, (Ekstern oversættelse) der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af den europæiske ål (KOM(2003)0573), der henviser til forretningsordenens artikel 45, der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0000/2005), 1. anoder Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne til hurtigst muligt at udarbejde nationale forvaltningsplaner, som bør omfatte følgende punkter: a) gennemførelse af tekniske foranstaltninger til afhjælpning af forhindringer i vandvejene, så ålenes vandring lettes i videst muligt omfang, b) begrænsning af såvel erhvervs- som sportsfiskeri i form af midlertidige fangstforbud hhv. begrænsning af fangstkapaciteten, hvorved der skal tages højde for nationale forskelle i måden, hvorpå der drives fiskeri, c) udvidelse af udsætningen af glasål i de europæiske ferskvandsløb; 2. opfordrer Kommissionen til at lade foretage en gennemgribende undersøgelse om klimaforandringens rolle i forbindelse med nedgangen i ålebestandene; 3. opfordrer Kommissionen til at gennemføre nærmere undersøgelser af eventuelle hindringer i havet for den naturlige ålevandring ud i Saragossahavet; 4. opfordrer Kommissionen til at gennemføre undersøgelser om ålenes sundhedstilstand og de hindringer, eksterne faktorer som PCB og fiskesygdomme kan have for en vellykket ålevandring; 5. opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse om mulighederne for støtte til forandringsprocessen, bl.a. fra Den Europæiske Fiskerifond; 6. opfordrer Kommissionen til at tilpasse fangst- og eksportpolitikken for ål således, at der er tilstrækkeligt med glasål tilbage til den naturlige vandring og tilstrækkeligt med glasål til rådighed til en rimelig pris til at sætte ud i det naturlige leveområde for ål i Europa; 7. opfordrer Kommissionen til at stille forslag til, hvordan der kan kompenseres for de samfundsøkonomiske følger af en begrænsning af fangsten og eksporten af glasål; 8. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at oprette en særlig budgetpost på PR\557036.doc 3/7 PE 355.373v01-00
fiskeribudgettet for at medfinansiere ferskvandsfiskeriets omstrukturering i Europa og for at kompensere for følgerne af en anden politik for glasål; 9. opfordrer Kommissionen til efter gennemførelsen af handlingsplanen årligt at underrette Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og de tilstræbte resultater i de enkelte medlemslande; 10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. PE 355.373v01-00 4/7 PR\557036.doc
BEGRUNDELSE Der har i de sidste år været en dramatisk tilbagegang i Den Europæiske Unions ålebestande. Det må befrygtes, at denne fiskeart er truet af uddøen, hvis der ikke hurtigt gennemføres en handlingsplan inden for Den Europæiske Union. Den europæiske ål befiskes i hele dens udbredelsesområde (hele Europa, Nordafrika). Fangsten af glasål er koncentreret til Sydvesteuropa; Fangsterne (ca. 100 tons) anvendes til det direkte forbrug, til opdræt af gulål i Europa og frem for alt i Fjernøsten og til at sætte ud i resten af Europa. Fangst af gulål og blankål forekommer over alt i de europæiske farvande. Fangsterne (skønsmæssigt ca. 8000 tons) anvendes sammen med produktionen fra åleopdræt (ca. 10800 tons) til fortæring (røget, stegt, i gelé osv.). Tabel 1: Oversigt over de vigtigste lande, hvor den europæiske ål fanges eller opdrættes. Tallene gengiver den officielle produktion i år 2000 (Kilde: ICES/EIFAC arbejdsgruppe ål). De officielle fangsttal ligger væsentligt under de faktiske fangstmængder, der formodes at være dobbelt så høje. Fiskeri inden for EU Fiskeri uden for EU Åleopdræt Land Produktion (t) Land Produktion (t) Land Produktion (t) Det Forenede 796 Egypten 2 064 Nederlandene 3 800 Kongerige Tyskland 686 Norge 281 Danmark 2 674 Danmark 620 Tyrkiet 176 Italien 2 750 Sverige 560 Tunesien 108 Det øvrige 1 639 Europa Italien 549 Marokko 100 Asien 10 000 Polen 429 Andre 238 Frankrig 399 Nederlandene 351 Irland 250 De øvrige medlemsstater i EU 280 Bestanden af ål over mindstemålet for fiskeri er i de sidste år gået tilbage med 50 % (i løbet af de sidste 40 år endda med 75 %), bestandene af glasål er i samme tidsrum gået tilbage med 95 %. Ålen er en fiskeart, som der traditionelt er stor efterspørgsel efter i Europa. I nogle områder præger ålen i høj grad den kulinariske tradition og er en væsentlig bestanddel af stedets natur. Selvom ferskvandsfiskeri ikke officielt hører under den fælles fiskeripolitik, tvinger det fælles problem os vel alligevel i mange medlemsstater til en fælles indgriben. Sker dette ikke, vil der være stor fare for, at det bliver umuligt at opretholde eller genopbygge ålebestandene. Derudover er der store forskelle mellem de enkelte medlemsstater og klimazonerne. I Skandinavien er situationen anderledes end eksempelvis i Frankrig. Alligevel kan man i hele Unionen konstatere en stærk nedgang i ålebestandene. PR\557036.doc 5/7 PE 355.373v01-00
Hvert europæisk farvand med åleforekomst bidrager muligvis til produktionen af blankål (forplantningsdygtig åleart); mere i havet end i farvande inde i landet, i nogle lande mere end i andre. Det er uklart, om blankål fra alle lande virkelig er delagtige i forplantningen, eller om parringspopulationen stammer fra en lille del af Europa, mens blankålen i de øvrige lande ikke yngler. Det hævdes igen og igen, at de fleste hunner blandt blankålene kommer fra Skandinavien, men det synes også sandsynligt, at Biskaya-bugten, hvortil flere end 95 % af glasålene kommer, udgør det egentlige kerneområde. Beskyttes det ene område men ikke det andet, er der risiko for, at det uheldigvis er det forkerte område, der beskyttes. For at være på den sikre side, bliver man nødt til at gå ud fra, at alle udvandrende blankål muligvis yngler. Ikke et eneste land kan derfor unddrage sig en fælles indsats til fordel for bestanden af kønsmodne ål. I løbet af årene er andelen af de såkaldte vildt fangede ål faldet kraftigt i forbruget af ål. Den største del af de ål, der er bestemt til forbrug, kommer fra aquakulturen. Følgen af det er, at der anvendes stadig flere fangede glasål til aquakulturen. Denne udvikling er stærkt fremskyndet af den enorme efterspørgsel på glasål fra Sydøstasien. Derfor er markedspriserne på glasål steget så stærkt, at det absolut ikke mere er rentabelt for ferskvandsfiskeriet i Europa at sætte glasål ud i de europæiske ferskvandsfarvande. Da der er tilbagegang i ålebestandene i hele Europa, synes det allermest sandsynligt, at alle ål i Europa tilhører een og samme bestand og stammer fra et eneste rognområde. Derfor er genopbygningen af ålebestanden formentlig et internationalt problem. Samtidig er ålen frem for alt en fisk, der forekommer i små farvande spredt i hele Europa, hvor der drives fiskeri i ringe omfang, og hvor mange lokale faktorer spiller ind. En genopbygningsplan kan kun gennemføres i alle små farvande under medvirken fra de lokale implicerede og forvaltere. Den internationale genopbygningsplan skal baseres på information, der er samlet i alle disse små farvande. Denne dobbelte karakter, som genopbygningen af ålebestanden har (problem på globalt niveau med følger for små farvande), nødvendiggør en rollefordeling mellem højere og lavere myndigheder, mellem myndigheder og implicerede. På den ene side skal den centrale myndighed (EU) fastlægge rammebetingelserne for en effektiv forvaltning og derefter overføre den til de lavere (nationale) myndigheder, der for deres part igen kan implementere dem i betingelser ved fangstplaner for regionale fiskeriforvaltere. På den anden side skal den lokale forvaltning støtte sig til informationer om den lokale situation, og disse informationer skal den (overordnede) myndighed anvende til kontrol og vurdering af den gennemførte forvaltning. Et godt samarbejde mellem fiskerisektoren, andre implicerede og myndighederne er derfor af ganske væsentlig betydning. Handlingsplan Kommissionen har den 1. oktober 2003 vedtaget sine planer for udviklingen af en fælles PE 355.373v01-00 6/7 PR\557036.doc
handlingsplan til forvaltning af den europæiske ål 1. Det skal konstateres, at det hidtil formelt er blevet derved. En succesfuld politik for det europæiske ferskvandsfiskeri er kun mulig, hvis der formuleres et fælles mål og der samtidig gives plads til, at medlemsstaterne kan gribe til egnede foranstaltninger over nationale forvaltningsplaner, hvorved der skal tages højde for de enorme forskelle i de enkelte medlemsstater med hensyn til formen for fiskeri og det naturlige leverum. I den sammenhæng er subsidiaritet nøgleordet. Kommissionen bør imidlertid undersøge, om forvaltningsplanerne er effektive og mulige at gennemføre. Den omstændighed, at omsætningen af meddelelsen fra år 2003 til konkret politik lader vente på sig, er grunden til, at Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg har udarbejdet denne initiativbetænkning. 1 KOM(2003) 573 PR\557036.doc 7/7 PE 355.373v01-00