DANCON, HOLD 21 Camp Olaf Rye, Kosovo 19. oktober 2009 PÅRØRENDEBREV NR. 5. Chefen har ordet Chefen har i den forgangne periode været på leave og har derfor ikke haft muligheden for at skrive et indlæg til dette pårørendebrev. Chefen er tilbage fra leave i uge 43 og vil i det næste brev igen være skribent. Pårørendebrev, på vegne af ST: Af seniorsergent Conrad Pedersen Tiden flyver af sted, og nu er der gået 2½ måned, og alle virker forsat motiveret og arrangeret i arbejdet her på hold 21. Alle arbejder målrettet med pålagte opgaver, og det gør det nemt for stabschefen. Holdet er ved at bevæge sig ind i en brydningstid, da der planlægges på, at dele af hold 21 skal flytte ind i en fransk lejr, og resten skal pakke, og sende det tilbageblivende materiel til Danmark. Det betyder at hold 21 skal lukke COR til februar 2010. I den forbindelse har der været besøg fra Hærens Operative Kommando, Forsvarets Materieltjeneste og Det Danske Internationale Logistik Center. Disse myndigheder skal støtte og hjælpe, således at flytning, og lukning går så gnidningsfrit som muligt. 1
Chefen oberst L. Baier er hjemme på leave, så det er stabschefen oberstløjtnant Storm der har kommandoen, og det nyder oberstløjtnanten i fulde drag. Oberstens stabsvogn er desværre på værksted, og det er stabschefen noget nede over. Som fg. chef er der nogle repræsentative opgaver, og i sidste uge havde bataljonen besøg af en fransk general. De enkelte sektioner i staben får pålagt, at afholde forskellige lørdagsarrangementer. Det betyder at den enkelte sektion skal underholde resten af staben med et selvvalgt emne, normalt af en times varighed. Sidste arrangement stod stabschefen for, og det var et udmærket foredrag om tyske ordner fra 2. verdenskrig. Der var pyntet flot op i S3 mødelokale, og der blev budt på et enkelt glas champagne, eller rødvin. I pausen var der som sædvanlig god stemning og overlægen Jakob Jespersen og kaptajn Torben Rønne stillede velvilligt op til foto. 2
Stabschefen svinger pisken, og deler opgaver ud til højre og venstre, men der er dog også tid til lidt hygge i sektionerne. I næste uge tager administrationsbefalingsmand seniorsergent K. Westerholm, og seniorsergent Conrad Pedersen på leave, så fg. chef i S4 bød på et glas hvidvin, sammen med kaptajn Zilmer-Pedersen, og stabschefen. 3
Staben er sammensat af personer fra mange forskellige regimenter og myndigheder. Den Kongelige Livgarde er godt repræsenteret, og det løfter stabsarbejdet op på et højt niveau. Bataljonen har en midlertidig delingslejr oppe i bjergene. Den første periode er det A-COY der på skift har haft en del deroppe. For nuværende er det Østrig der har en del på toppen. I de sidste 14 dage har det regnet en del, og vejen op til lejren har lidt overlast. Conrad Pedersen og konstabel D.G. Akselsen fra S4 kørte ud for at se på skadernes omfang, men kunne konstatere, at det ikke var så galt. Turen op til delingslejeren var utrolig flot, det startede med smattede veje, men oppe ved lejeren var der nyfaldet sne og frost. 4
Staben arbejder forsat i det høje gear, og der er nogle enkelte der må trække et stort læs, da mange fra staben er hjemme på leave. Der bliver drillet og joket på tværs af sektionerne, og det er med til at give et godt sammenhold, og samarbejdet bliver sjovere. Stabskompagniet uge 39-40. Af major M. Nielsen, Stabskompagniet. Uge 41-42 i Kosovo. Så blev vi ramt af efteråret hernede. Fra lørdag til søndag mellem uge 41 og 42 faldt temperaturen fra 25 til 5 grader samtidig med at det regnede i 24 timer. Nedbøren der faldt, som regn, i lejren er samtidig faldet som sne i de omkringliggende bjerge, og selvom det ser flot ud fra lejren, betyder det altså samtidig at det er dele af bataljonens ansvarsområde som det er blevet sværere at komme frem til. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer i forhold til de daglige rutiner, og vi måtte da også rykke ud 4 gange og hive biler fri, der af den ene eller anden grund var ramt af den nedsatte fremkommelighed på de mindre veje. Heldigvis kun mindre materielskade, og ingen af soldaterne er kommet noget til. I dette brev vil jeg nu give ordet til sanitetsdelingen, der vil fortælle lidt om deres oplevelse indtil nu i Kosovo. En tredjedel af hold 21 er nu gået. Hvor blev tiden egentlig af? Ja, kigger vi udenfor, kan vi i dag se snedækkede bjergtoppe som tegn på, at sommeren definitivt er forbi, og efteråret så småt går på hæld. Der er fastlandsklima i Kosovo, hvorfor de fire årstider ikke er så markante her som derhjemme. Tiden er faktisk gået forbavsende hurtigt. Sanitetsdelingen har haft mange jern i ilden, så som sparringspartner for egne og udenlandske enheder, når disse har haft brug for at træne under realistiske forhold med tilskadekomne soldater. Vi har leveret know how i planlægningsfasen, ambulancestøtte i og uden for lejren i øvelsesfasen, lige som vi også har virket som kontrollanter på skadestedet med efterfølgende tilbagemelding til aktørerne. Det har vi faktisk fået stor anerkendelse for. Endvidere har vi givet flere af enhederne i lejren et opfriskningskursus i sanitetstjeneste, så enkeltmand og enhedernes sygehjælpere er velforberedte til at levere den første, vigtige indsatshjælp ude i vores ansvarsområde, såfremt uheldet skulle være ude. 5
Øvelse med MEKINFKMP. Heldigvis er vi blevet forskånet for alvorlige ulykker, takket være en masse fornuftige soldater, der har forstået at optræde respektfuldt og agtpågivende på landevejene så vel som inde i lejren; tak for det. Øvelse i lejren. Fritimer er i stor udstrækning blevet omsat til motion. Sanitetsdelingen har deltaget i lejrens løbekonkurrencer og faktisk præsteret at komme først i mål på såvel 5 som 10 kilometer distancen. 6
Rygter vil vide, at vi tillige på det nærmeste er uovervindelige i indendørs hockey, så dette, kombineret med daglige timer i vægttræningshallen gør, at vi faktisk er i ret god form. Det er for øvrigt også os, der leverer instruktør og indpisker til lejrens cykelspinninghold, som altid har mange deltagere. Tiden, der kommer, byder på 2. gennemførelse af den traditionsrige DANCON MARCH. En lille søndags travetur på 25 kilometer med 10 kilo oppakning i det omkringliggende terræn. Første gang gennemførte en håndfuld af delingens soldater, hvilket vi påregner at gentage næste gang. I den forbindelse leverer vi også sanitetsstøtte ude på ruten, ligesom infirmeriet forventelig får travlt med at ordne vabler i målområdet. De første af delingens soldater har været på leave i Danmark og i det store udland, og vendte glade men også lidt trætte tilbage. Næste hold er allerede rejst til Danmark og så langt væk som til Australien, så vi glæder os til at høre nyt der fra også. Forhåbentlig husker de et par friske, danske aviser, disse er nemlig i meget høj kurs i lejren. Med ønsket om et godt pårørendearrangement, sender sanitetsdelingen hermed sine varmeste tanker til Jer derhjemme. Per Gylling, Seniorsergent, Et sjældent foto. Delingen samlet hjemme foran infirmeribygningen. 7
En hilsen fra det Mekaniserede Infanterikompagni (MEKINFKMP) Som fungerende chef for det Mekaniserede Infanterikompagni (MJ T. Schmidt er på leave) er det blevet min glædelige tjans, at skulle indlede dette pårørendebrev. Efterfølgende beretninger fra delingerne vil kunne fortælle om en uge, hvor temperaturen er faldet med utrolig hast og udtrykket : Føj hvor er her bare hundekoldt er blevet sagt et par i gange, hvis ikke af samtlige i hele Bataljonen. Det varme vintertøj er fundet frem og radiatoren i beboelsescontainerne er blevet tændt. Den første sne er faldet, hvilket har gjort vejene i bjergene mindre farbare, men heldigvis besidder kompagniet gode kører i delingerne, og vi har ikke haft nogle uheld grundet føret. Ugens højdepunkt har været en øvelse i Novo Selo (lejren, hvor vi om nogen tid flytter til) i Crowd Riot Control (bekæmpelse af uroligheder) med forskellige enheder fra forskellige lande. En øvelse vi egentlig glædede os til og så frem til, men desværre blev slemt skuffet over. I en øvelse (som i Danmark) er formålet at udvikle sig til det bedre. Øvelsen her endte med at blive et show for galleriet (der var næsten flere fotografer end soldater), og vi måtte gå fra øvelsen med en lidt sløj smag i munden. Der er dog intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget, for da øvelsen var slut trænede kompagniet for sig selv med støtte fra en amerikansk deling, der agerede urostiftere. Der blev gået til den, og tilbagemeldingen fra amerikanerne var at de helst ville være på den rigtige side af skjoldet, hvis det var danskerne man skulle kæmpe imod. I den forgangene uge har 2. deling ligeledes været på skydelejr ved en svensk lejr for at skyde med forskellige våbensystemer. Men da svensken jo tabte i fodbold, så vi her en alle tiders mulighed for at anvende drilleretten. Det betød at manøvrestøttegruppen kørte ned til den svenske lejr med Dannebrog på siden af bilerne og store bannere, hvor der stod 1-0 og bedre held næste gang. Det høstede megen grin, både i den svenske lejr og herhjemme, men om det var det, som gjorde at 2. deling ikke måtte skyde om natten, ved ingen. Vi lever dog fuldt ud op til Dragon Regimentets motto: Lykken står den kække bi Med Dragon hilsen Steen Ø. Eriksen Fungerende chef for det Mekaniserede Infanterikompagni KOMMANDOSEKTIONEN De sidste 14 dage har stået på mange forskellige oplevelser eftersom, vi i kommando ikke arbejder på den samme måde som de andre delinger. Nogle er vendt tilbage til COR efter et velfortjent og tiltrængt leave medens andre har holdt sig i gang med de daglige opgaver som blandt andet består i afhentning af kort, levering af mad til vores soldater i Sherwood og en helt masse andre opgaver som vi hjælper delingerne med at løse for, at lette deres daglige arbejde på patruljer og andre opgaver. Derudover har der været to runder af COR mesterskaberne som bestod i volleyball som var en blandet succes, medens vores NK kom ind som den første på 5km konkurrencen i COR mesterskaberne, hvilket betyder, at vi (A-COY) fortsat er med i kampen om, at vinde COR mesterskaberne. Søndag den 11.10.09 havde vi i KDO som kunne deltage også et lille arrangement, hvor vi tog ud og spiste en rigtig lækker tre retters menu på det lokale Hotel Kalaja nær Mitrovica. Og alt dette for kun 100 kr. inkl. mad og drikke, hvilket også gav overskud til at give drikkepenge og et overordentligt veltilfreds smil på folks læber under hjemturen. Derudover er vejret hernede gået fra solskin og 25 grader til regn og mellem 10-15 grader, hvilket var en hård overgang, som ikke alle tog lige godt imod, men heldigvis er vi jo vant til den slags vejr og folk har et godt smil på læben efterhånden som vinteren nærmer sig. 8
Så alt i alt går det godt hernede og vi nyder at der ikke er en dag der er ens og at vi fortsat kan være til nytte for vores delinger, så vi kan lette dem i deres arbejde, så fortsat Calm and Quiet in Kosovo men til gengæld fortsat hyggeligt og fuld af oplevelser. Skrevet af R. Sørensen 1 DELING Tiden i Kosovo er forløbet stille og roligt, og vi kan nu se på kalenderen og konstatere, at vi snart har klaret den første halvdel af missionen. Delingen har siden sidst brugt tiden på at køre patruljer, øvelse og andre opgaver. Vejret er i løbet af få dage gået fra højt solskin og knap 30 grader til temperaturer i nærheden af frysepunktet. På bjergene der omkranser lejren, er der på toppen kommet et lag sne, og der går nok ikke længe, inden vi også må sætte snekæder på bilerne for at kunne køre vores patruljer. Nogle af disse patruljer er særligt vigtige, da de går igennem områder, som igennem vinteren ikke kommer til at se KFOR soldater. Vejret gør at visse veje bliver så ufremkommelige, at det ikke er forsvarligt for os at bevæge os uden for de større asfalterede veje. Vi har allerede mærket et par gange på egen krop, hvor lidt der skal til, før det kan gå galt, hvis vejret ikke er med os. Vi har dog været heldige, og er sluppet uden andet end materielle skader. Som nævnt er situationen hernede meget stille og rolig, og politistyrkerne har gjort store fremskridt inden for de seneste år, og løser deres opgave til fulde. Dog findes der stadig enkelte lokale i området, der benytter enhver lejlighed til at vise deres utilfredshed mod et selvstændigt Kosovo, og alle de ting der følger med (told, politi, politikere, etc.). Derfor kommer der stadig episoder, som politiet ikke mener, de kan løse hensigtsmæssigt, hvorefter vi bliver kaldt ud for at løse opgaverne. Dog er vores blotte tilstedeværelse ofte nok til at løse eventuelle konflikter dels fordi vi generelt er meget vellidte i området, og dels fordi vi med vores pansrede køretøjer og vores våbensystemer vil være eventuelle ballademagere overlegne, hvad end de finder på. Som I nok også har hørt en del om derhjemme, bliver de fremtidige hold Danmark sender til Kosovo en del anderledes, end vi har været og får andre opgaver. Situationen hernede er efterhånden nået til et punkt, hvor de fleste opgaver kan løses af de to politistyrker, der er i området, og vores opgaver som soldater bliver færre og færre. Det er derfor ikke kun Danmark der trækker soldater ud af Kosovo, og mange af de militære lejre der er blevet oprettet hernede skal lukkes ned. Det kommer til at påvirke os en del, da den danske lejr Camp Olaf Rye, vi har boet i også lukker, og vi rykker i slutningen af vores udsendelse i en fransk lejr. Det bliver en stor omvæltning, med mange nye ting at vænne sig til, men vi er sikre på at vi nok skal få det bedste ud af situationen og om ikke andet kan vi se frem til, at vi ikke skal være der så længe, før vi er tilbage i Danmark igen. Vi glæder os efterhånden meget til vores leave, hvor vi får jer alle at se igen og sender de bedste tanker hjem. På snarligt gensyn GV3 3 GRP / 1 DEL M. T. 9
2 DELING Af KS L.N. Nybo og KS M.B. Jørgensen Trusselsniveauet hernede er stille og roligt for tiden. Derfor udnytter vi, at vi kan holde nogle af vores færdigheder ved lige, som vi blev uddannet i derhjemme. Vi har gennemført en øvelse som kaldes MUNIN, som var en førstehjælpsøvelse. Ligeledes har vi været i NOVO SELO til show af CRC (Crowd Riot Control) og dernæst CRC træning i kompagni ramme. For at styrke sammenholdet i kompagniet blev der holdt et arrangement. Det blev holdt da det var den eneste og sidste dag i lang tid, hvor hele kompagniet kunne være samlet på samme tid. Øvelse MUNIN var et færdselsuheld, hvor vi som patruljer, var først på ulykkesstedet. Først og fremmest blev vi testet i vores reaktioner i forbindelse med tilkaldelse af sanitet og MP (Militær Politi) inden patruljerne nåede frem til ulykkesstedet, overblik da patruljerne nåede frem, førstehjælpskundskaber og overdragelse af syge/såret til sanitetssektionen. Øvelse MUNIN Torsdag 15. oktober tog hele kompagniet tidligt om morgenen til Novo Selo for at træne CRC. Vi skulle starte med at vise et show sammen med franskmændene, hvori vi skulle kæmpe os igennem en flok demonstranter. Efter showet var der tid til lidt frokost og dernæst kompagnitræning med en flok hårdføre amerikanere, der virkelig gik til den som vilde demonstranter. Det var en rigtig god træning. Udover at vi skulle træne, fik vi lejlighed til at se nærmere på de faciliteter vi kommer til at leve under, når vi i slutningen af december flytter til Novo Selo. Det var rart at få afmystificeret Novo Selo, da vi i længere tid har frygtet flytningen. Vores lejr er paradis, men vi har nu set at der er muligheder for at det kan blive godt i Novo Selo. CRC træning i Novo Selo 10
I starten af oktober holdt kompagniet et arrangement, da det var sidste gang i lang tid, kompagniet kunne være samlet. Under dette arrangement blev der indført en ny tradition vi fik nemlig et sølvmærke i vores baret. Vi var stolte og meget beæret over at modtage dette mærke. Traditionen med sølvmærket repræsenterer, at man har været udsendt med den gamle fjerde spejdereskadron. Dagen forløb med overrækkelsen af sølvmærket, konkurrence delingerne imellem og pizza og grill til at slutte en god dag af med. Dette er med til at styrke det gode sammenhold i kompagniet! Vejret har ændret sig markant på kort tid. For en uge siden var der omkring 26 grader, nu er der sne på bjergene, regn og kulde. Der er ikke noget der hedder forår og efterår, det er enten vinter eller sommer. Hele kompagniet 3 DELING Pårørende brev 3 DEL Da vi ankom til Kosovo blev vi mødt af en meget høj temperatur, hvilket man lige skulle vænne sig til. Varmen har varet ved stort set lige siden vi kom, og når vi har ligget i Beredskabsområde i felttelte har vi ligeledes været heldige med vejret. Ca. to uger inde i oktober måned har vejret dog skiftet fra den ene dag til den anden. Temperaturen er faldet drastisk, og hvor man før gik rundt og svedte hele tiden, går man nu rundt og fryser. Inde fra lejren er vi begyndt at kunne se sne belægninger på bjergtinderne. Dette betyder ikke alene at det er blevet koldere at færdes uden døre, men at det også er blevet mere risikabelt at færdes på vejene, og i særdeleshed oppe i bjergene. Selvom det er blevet køligt at færdes udenfor skal den fysiske træning stadig holdes ved lige, og vi har i den forbindelse været ude og svømme i 8 grader koldt vand. Denne tur tog dog også pusten fra de fleste, som ikke gennemførte kravene til det tyske sportsmærke vi er ved at tage. Ca. 1/3 klarede kravet til svømmeprøven. 11
Udover svømning har vi også meget løb på programmet. Dette står vores næstkommanderende for, da vi har et mål der hedder at vi skal kunne løbe 5 km i fuld udrustning, og 10 km i kampuniform. I Camp Olaf Rye er der også afholdt konkurrence imellem de forskellige enheder. Denne event går under betegnelsen COR Championship, hvor vi er forsvarende mestre, og vi går selvfølgelig efter at vinde guld igen. Indtil videre har vi afviklet løb, og beachvolley og vi ligger blandt de bedste og håber på at kunne løfte trofæet til slut. De seneste par dage har vi forberedt os på og udført en øvelse i den franske lejr Novo Selo. Øvelsen gik i sin enkelthed ud på at arbejde sammen om Crowd Riot Control på tværs af KFOR kontingent landene. Forud for selve øvelsen var vi nede i Novo Selo for at indøve øvelsen for at være bedst muligt forberedt på selve øvelsen, der skulle foregå dagen efter og hvor der ville være et stort opbud af officerer fra de forskellige nationale kontingenter. Vi indøvede blandt andet sammen med tjekkere, portugisere, italienere og tyrkere samt mange andre nationaliteter, der alle er uddannet i CRC og skulle øves i at afløse hinanden i en presset situation. Reelt skulle vi afløse en anden enhed under en demonstration som var figureret af en gruppe højtråbende amerikanske soldater. Da vi havde afløst den anden enhed var det så vores opgave at skubbe momen- terne tilbage først med vores egen personel og efter en afløsning med vores PMV er blev de brugt til at skubbe gruppen af amerikanske soldater tilbage bag en forhindring, der var lavet af to væltede personbi- ler som vi skulle gennembryde. Lige inden kompagniet ville iværksætte med gennembrydningen af forhindringen blev en af vores egne styrker ramt af en snigskytte og så skulle der arbejdes hurtigt. Han skulle trækkes tilbage i dækning fra kasteskyts og så kunne de medbragte sanitetsfolk fra den danske bataljon gå i gang med deres arbejde med at få soldaten stabiliseret og gøre ham klar til at blive evakueret med en amerikansk Black Hawk helikopter. Mens det danske kompagni holdte demonstranterne på afstand og mens en anden enhed sikrede helikopter landing sitet landede den amerikanske helikopter og den heldige danske soldat fik en hurtig tur over lejeren som han bestemt ikke var utilfreds med. Efter helikopteren var fløjet brød kompagniet igennem den førnævnte hindring og fik skubbet demonstranterne yderligere tilbage. Her blev vi så afløst af tjekkerne, der så skulle vise hvad de kunne. Tjekkisk BNP der bryder igennem en mur af brændende KØTJ Efter at have brugt to dage i Novo Selo, hvor vi kunne se de andre enheders måder at øve CRC på må vi nok med et smil på læben kunne konstatere at den danske måde nok ikke er den værste. Efter øvelsens afslutning blev vi i kompagniet enige om at vi kunne få endnu mere ud af at øve lidt mere selvstændigt, da det var længe siden vi har øvet CRC samlet som kompagni. Derfor inviterede vi de amerikanske soldater til at blive som momenter et par timer ekstra efter alle andre var taget hjem så vi kunne vise dem præcis, hvor dygtige og kompetente de danske soldater kan være i en demonstration. Og jeg tror personligt at de amerikanske soldater gik/haltede hjem den dag med en nyfundet respekt for danske KFOR soldater. Skrevet af: A. B. Elbæk, N. Holm og M. Thingstrup 12
Kompagniets PMVer klar til CRC MPDET Uge 41 og 42 på MP stationen i Camp Olaf Rye. Af: Kaptajn Morten Wainø Greva, CH/MPDET Så er jeg tilbage på pinden efter en rigtig god leave hjemme i Danmark. Jeg var spændt på hvilken stand, jeg ville finde MP stationen i, da jeg kom tilbage, men drengene havde selvfølgelig gjort det rigtig godt, mens jeg havde været væk. Henry havde forberedt en meget detaljeret opsummering af de hændelser, der havde været under mit fravær, så jeg kunne blive helt opdateret. I tirsdags var vi alle sammen ude at spise på en restaurant, der ligger tæt på vores lejr. Anledningen var, at det var sidste gang, vi var samlet før 31. januar på grund af alle de leaveperioder, som kommer i den resterende tid hernede. Det var rigtig god mad på restauranten, og et kort øjeblik glemte man næsten, at det var mad tilberedt og serveret i Kosovo. Da vi kom hjem fra restauranten, skulle vi have afgjort en bordtennisturnering, hvor vinderen skulle repræsentere MP ved lejrmesterskaberne i næste måned. Der blev kæmpet med en sjælden set entusiasme, og folk levede sig meget ind i kampene. Især var der enkelte kampe, hvor æren virkelig stod på spil. Sejren gik ikke overraskende til MA, og jeg må jo nok efterhånden indrømme, at der måske ligger andet end held til grund for hans sejre. 13
En rigtig god måde at fejre den sidste dag, hvor vi alle var samlet. Martin er også lige kommet tilbage fra leave, men det var ikke helt uden problemer. Da han ankom til lufthavnen, viste det sig nemlig, at hans billet var udstedt til 11. november i stedet for oktober. Men misforståelsen blev redt ud, og Martin kom til Kosovo som planlagt og kunne deltage på skydebanen den følgende dag. Skydebanen ligger ca. 9 km væk fra lejren oppe i nogle bjerge. Afstanden betyder, at vi ikke alle kan være derude på samme tid, da vi er en del af et beredskab, som hurtigt skal kunne rykke ud, hvis soldater kommer til skade. Derfor skiftes vi til at skyde, og to mand kører så ind og afløser dem, der er på beredskab. Sidst var det så Martin og MA, der startede med at have beredskabet i lejren. Alt gik perfekt i den første turnus, og vi fik skudt lidt med pistol og en masse tåregas med vores store granatkaster. Meeen så kom MA og Martin! Først fik MA nedkæmpet sig selv med gas, da granaten ikke forlod geværet men i stedet eksploderede inde i løbet. MA var helt færdig og måtte have vand i hovedet for at kunne se igen. Imens var det blevet Martins tur, og han valgte så at skyde fem granater af sted samtidig med vinden pludselig ændrede retning. Uheldigvis for alle andre end Martin, var vindretningen nu ned mod resten af detachementet, som stod og plastrede skydeskiver. Daniel fik ikke set gassen, der kom drivende mod os, og vi andre reddede heltemodigt os selv uden overhovedet at tænke på ham. Da Daniel fik kæmpet sig ud af gasskyen, var han helt færdig, og han skulle lige bruge et pusterum, før han kunne skyde videre. Under pusterummet kunne vi nyde en kage, som Rasmus havde taget med som en overraskelse, fordi han skulle på leave et par dage efter. Mikkel har på det sidste haft meget travlt med en opgave, som jeg desværre ikke kan komme ind på denne gang, men i næste brev skal jeg nok løfte sløret. Derudover arbejder han videre med kørekurset for alle kørerne i bataljonen, som før har været omtalt. Carsten har på det sidste været i gang med at få styr på alt vores ammunition. Meget af det er for gammelt og skal derfor skydes af, så vi kan få noget nyt. En opgave som vi ikke er kede af at løse! Christian har haft travl med at skabe kontakt til nogle lokale politibetjente i vores område. Det er nemlig rigtig vigtigt for os at have en god kontakt til de lokale betjente, hvis der pludselig skulle ske noget uventet. I forgårs fik Carsten og Christian til opgave at støtte nogle af de danske soldater i deres træning i Crowd Riot Control, hvor det var amerikanske soldater, der agerede demonstranter. Årsagen til at de skulle ned og støtte var, at amerikanerne havde været lidt provokerende den sidste gang, der havde været træning. De ville ikke spille efter reglerne, og de danske soldater manglede midler til at imødegå amerikanerne, da de ikke måtte bruge tå- 14
regas under denne øvelse. Derfor ville det være godt med et par MPér til at anholde de respektstridige amerikanere. Carsten og Christian var storsmilende, da de kom tilbage, fordi de virkelig havde haft fat i amerikanerne, som måtte kapitulere. Ellers har vi det rigtig godt hernede. Christian og MA er de næste, der skal på leave, hvilket de glæder sig meget til. Mange hilsner på vegne af MPDET Morten Greva Sommeren der forsvandt! Vores lille enhed bruger jo som bekendt meget tid i det smukke landskab i Kolasin området og har, indtil nu, til fulde nydt det gode vejr. Derfor var det lidt af en kold overraskelse da sommeren pludselig forsvandt. Af kaptajn Rune Hoffmann, Liaison Monitoring Team 4 (LMT 4) En stor del af LMT 4 arbejdsopgaver foregår enten på gaderne i Zubin Potok eller i de smukke og stejle bjerge omkring Gazivode søen. Og vi har således, i vores udendørs arbejde, til fulde værdsat det fantastiske gode vejr som Kosovo er begunstiget med. Derfor kom det også som en kold dukkert, da vi på bare to dage gik fra at have T-shirt-vejr og direkte til vinteruniformerne. Vi kunne faktisk solbade vores blege (men spændstige) kroppe om søndagen men det vekslede allerede om tirsdagen således vi i stedet kunne lave snebolde i bjergene. Der er åbenbart ikke sol garanti når man rejser med det statslige militære rejsebureau! Nå, men spøg til side. Faktisk betyder vejret en hel del mere for vores opgaver end lige det rent bekvemmelige i at have høj sol. Da mange af vores bjergpatruljer foregår på noget der mere minder om gedestier end egentlige veje, må vi nu forberede os på, at udvise endnu større agtpågivenhed når vi kører i terrænet. Heldigvis har vi forberedt os godt med intensiverede kørerkurser, anvendelse af kæder til hjulene og en ny uddannelse på spil som nu er standard og permanent påkrympet på fronten af vores 4x4 køretøjer. 15
LMT opgaver er mangeartede og alsidige. En opgave af mere social karakter har været, at arrangere en fodboldkamp mellem vores gode venner fra den lokale fodboldklub Mokra Gora vs. vores kolleger fra henholdsvis Estland, Frankrig og Danmark. Selvom vi i LMT 4 ikke selv deltog andet end som tilskuere er resultat af denne kamp alligevel for pinligt til at kunne blive offentliggjort. Lad os bare sige, at vi ikke efterfølgende har tænkt os at præsentere vores fodboldhold fra COR med prangende superlativer, såsom blændende og sejrrigt, næste gang vi skal arrangere en kamp. 16
LMT 5 pårørendebrev 18.okt 2009 Nu er vinteren kommet til Kosovo og ramt LMT 5. I løbet af 48 timer faldt temperaturen med over 25 grader, så nu er de fleste i kampuniform og vinterstøvler. Onsdag morgen var der sne i bjergene, men heldigvis fortæller de lokale os at det vil blive varmer i de næste uger og sneen er allerede væk. LMT 5 er også påvirket af leave perioden er startede så nu er både Mogens og Kai hjemme og i morgen drage Carsten af sted, men Mogens og Kai er så tilbage i løbet af uge 43. Nu vil perioden hvor vi er leave fortsætte indtil vi skal hjem. Det er kun i uge 49 er vi alle samlet resten af året. Det betyder at vi for at holde produktivitet oppe er ude at låne kører og biler når vores egne er på værksted, det kommer de ofte da de er over 20 år gamle. Selv om vi har mange rutiner kontakter kommer der ofte spændende og nye oplevelser til i arbejdet som LMT5. Der er en ting der sker i november både i Danmark og Kosovo, der skal afholdelse valg til kommunalbestyrelsen. Det er interessant at følge med i valget her i Kosovo, det er deres første valg de afholder som selvstændig nation. De tidligere valg der har været afholdt efter 1999, har været under UNMIK eller OSCE, men nu er det en fri nation der holder valg. Det betyder at der er en række procedure for at sikre et valg uden svindel og ting vi tager som selvfølgeligheder i et dansk demokrati beskytter de og arbejder med her. Faktisk har vælgeren flere rettigheder her end i Danmark. Et møde i kommunalbestyrelsen er meget anderledes end i et dansk byråd. LMT har været til kommunalbestyrelsesmøde i Skenderaj Kommune. De første 20 minutter gik forhandle om dagsordens indhold, den mest aktive var et kvindelige medlem af PDK, borgmesterens parti, hendes kæle/øgenavn er Margrethe Thatcher. Underholderne at deltage, op til 3 personer taler/råber i munden på hinanden. Borgmesteren leder ikke møderne, men der er valgt en formand af kommunalbestyrelsen, da borgmesteren vælges direkte. Udover medlemmerne er politiet, KFOR/LMT og andre indkaldt. Der var et medlem der var af den opfattelse at medlemmerne ikke havde læst det udsendt materialet så han valgt at læse det op, indtil han blev stoppet. Der er god brug af mobiltelefoner og medlemmerne kommer og gå under mødet. Budgettet blev gennemgået og vedtaget hurtigt. Det er nemt at lave budget for det er kun udgifterne man ser på og der er en stigning på 11 % i forhold til 2009. Det store uudtalte emne er korruption og det bliver der stille mange spørgsmål om ikke direkte, men via priser mv. De mere lokale emner er løse køer i gågaden og andre vigtige ting. Valgdeltagelsen ved sidste valg for 2 år siden var 44 % og man forsøger at få det højere op denne gang, bl.a. ved flere afstemningssteder således der kun er 3 km til afstemningsstedet mod 5 km ved sidste valg og så skal man huske at de fleste vælgere går til valg. Forbudsskiltene er heller ikke som i en dansk kommunalbestyrelse 17
Vi har i perioden undersøgt og indsamlet oplysninger og forskellige ting. Lars har været ude med en sygeplejerske og tage vandprøver fra nogle brønde hvor befolkningen har flere tilfælde af herbitisk A. Vi har registeret losseplader og andre faglige steder. Vi er blevet kontakt af en biavler som ønsker samarbejde med biavler i Danmark og hjælp til at plante træer så det er en meget blandet hverdag vi har. Der skal dog hele tiden være tid til at dygtiggøre sig og holde det lærte ved lige. Her er Lars ikke ved at lære at pille næse, men at øve sig i at lægge et 6 mm rør ind for at kunne holde luftvejene fri. Det er ikke behageligt. Kai, Rasmus og Karsten har været på det der kaldelse rutinerings kørsel. Rutine får vi hver dag, men det var mere styre og bremse øvelse. Det var en dejlig efterårsdag med 25 grader og høj sol. Vi kører ved lufthavnen i Pristina. Der blev gået til den for at lærer bilen endnu bedre at kende. Hurtigt blev luft tilføjet den dejlige lugt af brændt gummi. Vi har den dag brugt mere dæk end vi normalt gør i løbet af flere måneder. Det var et godt uddannelse forløb MP havde lavet for os. I fritid er der flere der holder formen ved lige. Flere i sektion blev dog bekymret for Rasmus og Karsten der er startet marchtræning om søndag for at gå DANCON march den 25.oktober. Sidste søndag blev det 20 km og de oplevede hvor hurtigt vejret slog om i løbet af de 4,5 time de var ude. De har dog overlevet både fysiks og mentalt. 18
Der har dog været tid et besøg hos LMT hold 7 der holder til op til grænse til Serbien. En god tur med mulighed for at tale med andre. 19