Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel



Relaterede dokumenter
LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER

Småhuse indretning og funktion. Ernst Jan de Place Hansen m.fl.

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

Afløbsinstallationer anlæg og komponenter. Erik Brandt Inge Faldager

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Byggematerialer med asbest

AFLØBSINSTALLATIONER ANLÆG OG KOMPONENTER

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Afløbsinstallationer installationsgenstande og udførelse. Erik Brandt Inge Faldager

Afløbsinstallationer systemer og dimensionering. Erik Brandt Inge Faldager

AFLØBSINSTALLATIONER INSTALLATIONSGENSTANDE OG UDFØRELSE

Fundering af mindre bygninger

Dokumentation af bærende konstruktioner

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN VÅDRUM SBI-ANVISNING UDGAVE 2015

TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Radonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS DETALJER OG EKSEMPLER

Småhuse klimaskærmen. Eva B. Møller Erik Brandt Erik S. Pedersen

Småhuse styrke og stabilitet. Thomas Cornelius

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Radonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

ANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015

Anvisning om Bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen (red.)

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

Korrosion i vvs-installationer

1. Introduktion. Afgrænsning

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

Bygningers energibehov

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)

Korroderede trådbindere i murværk

VURDERING AF EKSISTERENDE KONSTRUKTIONERS BÆREEVNE

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav

UNDERSØGELSE OG VURDERING AF PCB I BYGNINGER

DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi

Granskning af byggeprojekter

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement udgave 2013

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Småhuse indeklima og energi. Niels C. Bergsøe Alireza Afshari Birgit Rasmussen Jesper Kragh Jørgen Rose Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen

Tagboliger byggeteknik. Ernst Jan de Place Hansen (red.)

RENOVERING AF BYGNINGER MED PCB

FORSLAG Juli TBST-lydvejledning Forslag til projekteringsværdier for lydforhold i kontorbyggeri og hospitaler (akustisk indeklima)

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

ANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015

skolefritidsordning mv.).

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

Renovering af bygninger med PCB. Helle Vibeke Andersen

UNDERSØGELSE OG VURDERING AF PCB I BYGNINGER

DOKUMENTATION AF BÆRENDE KONSTRUKTIONER

Beregning af dagslys i bygninger

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing

Fundering af mindre bygninger. Erik Steen Pedersen (red.)

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Tagboliger kom godt i gang

AFLØBSINSTALLATIONER INDHOLD KAJ OVESEN INGE FALDAGER VIGGO NIELSEN

LYDISOLATION MELLEM BOLIGER I ETAGEBYGGERI KORTLÆGNING OG FORBEDRINGSMULIGHEDER

Værdien af god akustik i bygninger

Transmissionen sker: n Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) n Gennem flankerende konstruktioner n Gennem utætheder

PROJEKTLEDER UDFÆRDIGET AF

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Dyvekeskolen Årets skolebyggeri 2014 TIL INDHOLD

SBI-ANVISNING 273. Tage. Materialer, opbygning, egenskaber, detaljer. 1. udgave 2019

Dokumentation af bærende konstruktioner

Lyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed.

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db

Transkript:

Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Titel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Serietitel SBi-anvisning 245 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2014 Forfatter Claus Møller Petersen, Birgit Rasmussen, Torben Valdbjørn Rasmussen, Jens Holger Rindel Redaktion Niels Samsø Nielsen Sprog Dansk Sidetal 114 Litteraturhenvisninger Side 108-111 Emneord Bygningsakustik, rumakustik, lyd, lydisolering, lydisolation, luftlydisolation, trinlydniveau, efterklangstid, lyddæmpning, støj, lydmåling, beregning ISBN 978-87-92739-54-4 Layout Tegninger Omslagsillustration Udgiver Finn Gattmann Bo Amstrup Vestergaard, Hans Møller og Michael Ulf Bech Mai-Britt Amsler Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post sbi@sbi.aau.dk www.sbi.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven

Indhold Forord... 6 Indledning... 7 Baggrund... 7 Anvisningens brug... 8 1 Oplevelse og beskrivelse af lyd og støj... 10 1.1 Lyd... 10 1.2 Oplevet lydstyrke fysiologisk måleenhed... 14 1.3 Støj... 19 1.4 Udendørs støj... 20 1.5 Lyd i boliger... 21 2 Grundlæggende akustiske begreber... 23 2.1 Lyd, svingninger og bølger... 23 2.2 Bygningsakustiske begreber... 30 2.3 Rumakustiske begreber... 33 3 Lydisolation beregningsmodeller... 39 3.1 Luftlydisolation... 40 3.2 Trinlydniveau...74 3.3 Sammenhæng mellem reduktionstal og trinlydniveau... 88 3.4 Beregningsværktøjer... 89 4 Lydisolation måling og vurdering... 91 4.1 Måle- og vurderingsmetoder... 91 4.2 Måling og vurdering af luftlydisolation... 93 4.3 Måling og vurdering af trinlydniveau... 101 4.4 Andre typer lydmålinger... 106 Litteratur... 108 Supplerende litteratur...111 Appendiks A. Symboler...112 5

Forord Denne anvisning beskriver de grundlæggende bygningsakustiske begreber vedrørende lydisolering og principper for udbredelse af lyd i bygninger samt vurdering og måling af lyd i henhold til krav i Bygningsreglement 2010, kapitel 6.4, Akustisk indeklima (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Anvisningens teoridel er baseret på SBI-anvisning 166, Bygningsakustik Teori og praksis (Kristensen & Rindel, 1989), men forenklet med hensyn til især de lydtekniske beregningsmodeller for at målrette indholdet mod byggeriets praktikere. Anvisningen udgør det teoretiske grundlag i en serie af SBi-anvisninger om lydisolering af bygninger og er knyttet til SBi-anvisning 237, Lydisolering mellem boliger nybyggeri (Rasmussen, Petersen & Hoffmeyer, 2011), SBi-anvisning 243, Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri (Rasmussen & Petersen, 2014a) samt SBi-anvisning 244, Lydisolering af klimaskærmen (Rasmussen & Petersen, 2014b), der alle giver praktiske eksempler på byggetekniske løsninger til lydisolering af bygninger. Anvisningen er udarbejdet af civilingeniør Claus Møller Petersen (Grontmij), seniorforsker Birgit Rasmussen og seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen (begge SBi) samt ph.d. Jens Holger Rindel (Odeon). Det redaktionelle arbejde er udført af arkitekt m.a.a. Niels Samsø Nielsen. Udarbejdelsen af anvisningen har fået økonomisk støtte af: Grundejernes Investeringsfond, GI Rockwool International Saint-Gobain Isover Knauf Danogips Gyproc Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. SBi takker for den økonomiske støtte. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Byggeri og Sundhed December 2013 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef 6

Indledning Baggrund Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) stiller krav om, at bygninger bliver opført, så der under den tilsigtede brug af bygningerne kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Ved et godt indeklima forstås blandt andet god akustik og gode lydforhold. Mere præcist skrives der i kapitel 6.4, Akustisk indeklima, at det akustiske indeklima i bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. Bygninger er i dag rammen om vores liv, og behovet for ro og personlig udfoldelse er blevet en naturlig forventning og rettighed. En væsentlig del af opgaven med at skabe tilfredsstillende lydforhold i bygninger består i at begrænse lydniveauer og støj fra naboer, trafik og tekniske installationer. Figur 1. Kraftig støj fra boligens omgivelser kan forringe livskvalitet og helbred for beboerne. 7

Af den seneste nationale sundhedsundersøgelse gennemført i 2010 fremgår det, at 35 % af beboerne i etageboligbyggeri er generet af støj fra naboer. Undersøgelsen viser også, at 18 % af beboerne i etageboligbyggeri er generet af trafikstøj (Christensen, Ekholm, Davidsen & Juel, 2012). Trafikstøj kan være sundhedsskadelig (WHO, 2009), hvilket er bagrunden for grænseværdier for trafikstøj både udendørs ved boliger og indendørs i boliger, i Bygningsreglement 2010 og miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2010). En af metoderne til at skabe tilfredsstillende lydforhold er at udføre bygningerne med tilstrækkelig lydisolering af klimaskærmen samt af vægge og etagedæk mellem boliger. Forståelse af begreberne lyd og støj er vigtige forudsætninger for forståelsen af de lydtekniske egenskaber, som Bygningsreglement 2010 stiller krav til, og som denne anvisning omhandler. Disse egenskaber er: Luftlydisolation Trinlydniveau Efterklangstid Støjniveau. Anvisningens brug Anvisningens dele Anvisningen er opbygget med et første afsnit, der giver en introducerende beskrivelse af lyd som fysisk og fysiologisk fænomen. Afsnit 2 omhandler de grundlæggende akustiske begreber, herunder lydbølger, udbredelse og lydtrykniveauer. Her introduceres også til bygningsakustik, der er læren om lydudbredelse i bygninger, og til de grundlæggende rumakustiske begreber. Afsnit 3 giver en beskrivelse af den grundlæggende teori for luftlydisolation og trinlydniveau med anvendelseseksempler. Endvidere gives der sidst i afsnittet en orientering om programmer til lydtekniske beregninger Anvisningens sidste afsnit 4 omtaler metoder til måling og vurdering af luftlydisolation og trinlydniveau i henhold til de gældende internationale standarder på området. Bagest i anvisningen findes Appendiks A. Symboler med en liste over de symboler, som anvendes i anvisningen. 8

Anvisningens anvendelse Anvisningstekst og illustrationer beskriver det teoretiske grundlag for metoder til i praksis at projektere lydisolering i bygninger. Praktiske eksempler på byggetekniske løsninger til lydisolering i bygninger og specifikke krav til det akustiske indeklima findes i SBi-anvisningerne: SBi-anvisning 237, Lydisolering mellem boliger nybyggeri (Rasmussen, Petersen & Hoffmeyer, 2011), SBi-anvisning 243, Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri (Rasmussen & Petersen, 2014a) SBi-anvisning 244, Lydisolering af klimaskærmen (Rasmussen & Petersen, 2014b). 9

1 Oplevelse og beskrivelse af lyd og støj Dette afsnit giver en introduktion til lyd som fysisk fænomen i form af bølger, der udbredes gennem faste stoffer og gasser. Desuden beskrives lyd som fysiologisk fænomen, dvs. hvordan lyd opleves og opfattes af det menneskelige øre, herunder også begrebet støj, særligt i relation til boliger og deres omgivelser. Detaljeret beskrivelse af lyds fysiske egenskaber samt grundlæggende akustiske begreber er givet i efterfølgende afsnit 2, Grundlæggende akustiske begreber. 1.1 Lyd Lyd frembringes ved, at en bevægelse frembringer trykbølger, der forplanter sig som fortætninger og fortyndinger gennem et medie, fx luften. Lyden udbreder sig i medier ligesom bølger på vand se figur 2, men lydbølgerne i luft er tredimensionale, dvs. de udbredes sfærisk som en kugle, og bølgehastigheden er meget lavere end i vand. Lydkilde Figur 2. Plansnit af sfærisk lydudbredelse omkring en punktformig lydkilde, fx en højttaler. Lydtrykket vil aftage, når afstanden til kilden øges, fordi der sker en udtynding med voksende afstand. 10