Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 474 Offentligt Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Att.: Steen Gade og Peter Juel Jensen ERFA-gruppen om rottespærrer Bagsværd den 31.03 2010 tsø Anmodning om foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg vedr. Paradigmeskift i dansk rottebekæmpelse, Udkast til ny bekendtgørelse nedenfor. Jeg er leder af ERFA-gruppen om rottespærrer, som har fungeret siden 1999, og som består af interesserede kommunale kolleger fra dels kloak, miljø, byplan og bygningsafdelinger og rottebekæmpere og kolleger fra private virksomheder, der arbejder med rottespærrer i Danmark og Sverige. Jeg er statsautoriseret skadedyrsbiolog, miljøkonsulent og har været kommunal Forsyningschef i vand- og kloakforsyning og teknisk chef i Rødovre Kommune i mange år. Jeg har modtaget indberetninger fra 8 kommuner, der har udtrykt tilfredshed med at anvende 1400 rottespærrer i mange år. Jeg har ladet montere adskillige rottespærrer med stor effekt i København, Rødovre, Bornholm og Malmø. Til det ønskede foretræde i Miljøudvalget deltager endvidere opfinder Torben Jensen, Bornholm, der har erfaringer fra opsætning af 4000 rottespærrer i Danmark og Sverige. Torben Jensen har deltaget i ERFAgruppen siden 1999. Initiativet om fremsættelsen af lovforslaget om rottespærrer stammer fra et ERFA-gruppe møde i 2006 i Roskilde, hvor Bornholms Regionskommune og senere Guldborgsund har rekvireret opgaven af ERFAgruppen. Det blev ved årsmødet i 2006 besluttet at ERFA-gruppen skulle arbejde for en revideret lovgivning som indsats mod rotter samt udarbejde en ny bekendtgørelse (vedlagt). Borgmester Bjarne Christiansen BRK har redegjort for Bornholms anvendelse af rottespærrer overfor Steen Gade og Peter Juel Jensen ved møde på Christiansborg den 18. januar 2008 og forsikret om at Bornholm står bag ERFA-gruppens arbejde på Christiansborg. Indførelse af rottespærrer dæmmer op med de mange års fremgang i rotteangreb, som den hidtidige indsats ikke har kunnet bremse. Som biolog er jeg bekymret for de mange sygdomme, som rotter kan forvolde via insekter og direkte til husdyr og mennesker især set i lyset af det varmere klima og større nedbørsmængder. Og som skadedyrsbiolog kan det undre mig, at den hidtidige indsats mod rotter ikke har båret frugt. Rotten er jo en invasiv skadevoldende dyreart. Der er i disse år stor fokus på invasive arter på baggrund af det varmere og mere nedbørsrige klima. Rotteangrebene er efter ERFA-gruppens opfattelse øget i takt med udbygningen af kloakledningsnettet i takt med byudviklingen, således at landets kloakforsyninger ud over kloakforsyning har udbredt kloakrotter til nye foder- og redepladser. ERFA-gruppen har udarbejdet et forslag til et paradigmeskift i dansk rottebekæmpelse, således at rottebekæmpelsen i langt højere grad fokuserer på kloakrotterne, hvor effekten af forebyggelse og bekæmpelsen ifølge ERFA-gruppen har vist sig effektfuld. Det er ERFA-gruppens opfattelse at Statens rottekonsulent, kommunerne og Danva ikke kan magte opgaven at reducere rotteangrebene, der netop er taget til i det samme tidsrum hvor de har haft adgang til alle mulige midler til indgreb mod rotter. 1
ERFA-gruppen ser sig i stand til at indføre bindende mål for reduktion af rotteangreb. ERFA-gruppen kan skabe rottefri bygninger såsom sygehuse, ligesom påvist i Hillerød Sygehus. Nedenstående punkter bringes i forslag til beslutning: 1) Staten lader ERFA-gruppen gennemføre et storstilet demonstrationsprojekt på 5 sygehuse med operationsstuer. Forbilledet er indsatsen med rottespærrer i afløbsinstallationerne på Hillerød Sygehus. Demonstrationsprojektet skal indeholde en analyse af rotteproblemernes omfang før og efter installation af rottespærrer. Der skal anvendes forskellige typer af rottespærrer for at forhindre indvandring af kloakrotter fra kommunens kloakledningsnet. Der skal foretages en effektiv bekæmpelse af rotter og særligt kloakrotter indenfor området afgrænset af rottespærrer. Demonstrationsprojekterne skal have til formål at dokumentere et fremtidig rottefrit sygehus til efterlevelse af landets øvrige sygehuse. 2) Planlagte nybyggerier af sygehuse, ældrehjem, skoler, daginstitutioner og kommunale bygninger med storkøkkener pålægges at anvende rottespærrer ved tilslutning til kommunens hovedkloakker, således at kloakforsyningen ikke tilfører de nye sygehuse kloakrotter, og således at disse nye bygninger ikke tilfører foderemner til en lokal kloakrottebestand under bygningerne i sygehusområdet. 3) Staten udarbejder en længe tiltrængt revision af lovgivningen og bekendtgørelser og staten skal tilføre flere mandskabsressourcer til Danmarks Statistik til at udarbejde en forbedret indberetningsmetode for indsatsen mod rotter og kloakrotter, således at det udarbejdede datamateriale kan bruges til statistiske analyser for effekten af indsatsen i kommuner og af private autoriserede skadedyrsfirmaer, og således at der kan dokumenteres en effekt af indsatsen mod rotter. 4) Kommunerne anmodes om at udpege bygninger i hver kommune, der fremover ønskes gjort rottefri, og således indføre kloakrottefri bygninger ved hjælp af en mere målrettet bekæmpelsesindsats og montage af rottespærrer til forhindring af genindvandring af kloakrotter, samt drage omsorg for at defekte afløbsinstallationer bringes i lovlig stand. 5) Kommunerne forpligtes til at anvende tillæg til spildevandsplanen til årlig redegørelse for kommunens indsats mod kloakrotter ved hjælp af rottespærrer og andre bekæmpelsesmetoder. 6) Kommunerne forpligtes til at medtage rottespærrer i lokalplaner i forbindelse med byggemodning og ved kloaktilslutninger, således at kloakforsyningerne ikke udvider kloakledningsnettet uden at forhindre kloakrotterne i at komme fra kommunens kloakledninger ud i de private afløbsinstallationer. Rottespærrerne placeres som skelbrønd som afslutning af det kommunale kloakledningsnet. Begrundelsen for ønsket om fremmøde i Miljøudvalget i april 2010 er, at Troels Lund Poulsen har skrevet til ERFA-gruppen februar 2009: Tak for den spændende rapport om rottespærrer, du afleverede til mig i slutningen af 2008. Nu har jeg læst den og vil lade den indgå i mine fremtidige overvejelser på rotteområdet. Troels. Daværende Miljøminister Troels Lund Poulsen omtaler Torben Sønnichsen: Forslag til paradigmeskift i dansk rottebekæmpelse, BioLiving 2008. Denne rapport som i øvrigt blev forelagt Miljøudvalget i 2008 er ikke indarbejdet i den af Statens rottekonsulent bestilte rapport af Grontmij/Carl Bro under titlen Rotteområdet. Undertegnede er groft fejlciteret i rapporten og de mange erfaringer, der er opsamlet i ERFA-gruppen er ikke medtaget i Rotteområdet. Der er ej heller medtaget de væsentlige økonomiske forhold som ERFA-gruppen har arbejdet med. 2
Daværende Miljøminister har udtalt at han har udbedt sig en økonomisk vurdering og evaluering af indsatsen mod rotter. Denne foreligger ikke og det synes som om at Statens rottekonsulent, kommunerne og Danva har benyttet Regeringsrokaden til at få den nye Miljøminister til at godkende Rotterapporten uden en økonomisk analyse som bestilt af Troels Lund Poulsen. Det synes som om at fremtrædende danske kloakforsyninger og Danva ikke kan vedkende sig at rotter udbredes via kloakkerne frem til intetanende lodsejere og dermed også til sygehuse og andre offentlige institutioner, hvor rotterne kan leve af foder fra storkøkkener. Kloakforsyningerne har aldrig fulgt gældende lovgivning om begrænsning af rotteproblemerne på eget område samt ikke indberettet rotteforekomster til kommunalbestyrelserne, hvilket skal påkalde bødestraf. Disse forhold har medvirket til en fordrejet virkeligheden omkring, hvorfor og hvorfra rotterne kommer. Dertil kommer at Århus Universitet har anvendt kr. 7,2 mio. til at forsøge at klarlægge rotternes adfærd i kloakkerne med chips, samt at Århus Universitet har modtaget betydelige beløb til at afprøve den såkaldte rottedræber. Og uanset dette ikke kan indgå bindende mål for en reduktion i antal af rotteangreb, men blot maner til besindighed omkring giftanvendelse og resistens udvikling af enkeltindivider af rotter i det ganske land. Aldrig er der anvendt så meget gift som nu og aldrig før har vi haft så mange rotteangreb som nu. Statens rottemyndighed og statens rotteeksperter har simpelthen gjort lodsejere med rotteangreb til syndebukke uden at analysere, hvorfra rotterne vitterligt kommer fra til lodsejeren. Danmarks Teknologiske Institut har jo allerede i 1993 oplyst overfor folketingsmedlemmer at 90-95 % af samtlige rotteangreb i bygninger skyldes kloakrotter, hvilket først nu på grund af ERFA-gruppens påvisning tages ind i overvejelserne om anvendelse af rottedræbere og rottespærrer. De økonomiske konsekvenser af rotteangreb kan sammenfattes ved, at der årligt opkræves kr. 80 mio. via rottegebyret. Imidlertid opholder de fleste rotter sig i de kommunale kloakker, samt i de ret omfattende offentligt ejede private stikledninger og forårsager dér stor skade ved gennemgnavninger etc. ERFA-gruppen har estimeret at rotter koster Danmark 1,3 milliarder om året. Der synes ingen balance mellem anvendte ressourcer og nedgang i antal af rotteangreb. Ligeledes er der endnu ikke skabt et statistisk korrekt grundlag omkring klagestatistik og forsøg på bestandsudvikling, to parametre der jo ikke hører sammen, hvilket medfører forkerte konklusioner hvert år når statens rottekonsulent skal vurdere effekten af årets indsats, som indtil nu ikke kan ses i andet end en 40 % fremgang af rotteangreb i Danmark. Indsatsen synes derfor aldeles mangelfuld og fejlagtigt, hvilket burde mane til indførelse af ERFA-gruppens forslag til paradigmeskift. Skeen skal tages i den anden hånd og det må Folketingets Miljø og Planudvalg gerne være behjælpelig med. Med håbet om et godt møde med medlemmerne af Miljø- og Planlægningsudvalget. Torben Sønnichsen Cand scient. Jægergangen 16, 2880 Bagsværd ERFA-gruppen om rottespærrer www.bioliving.dk 3
Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Oversigt (indholdsfortegnelse) Bekæmpelse af og sikring mod rotter Autorisation Gebyr Konsulenter Klage og straf m.m. Ikrafttræden Den fulde tekst Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v. 1) Bekendtgørelse Nr. 9999 af 1/04/2010 I medfør af 7, stk. 1, nr. 9, 17, stk. 3, 18, 67, 73, 80, 92, og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, fastsættes: Kapitel 1 Bekæmpelse af og sikring mod rotter 1. Bekæmpelsen af rotter skal foregå i overensstemmelse med de af By- og Landskabsstyrelsen og dermed af Statens rottekonsulent udarbejdede retningslinier. Statens rottekonsulent er ansvarlig for at udstede bindende mål for indsatsen mod rotter. Statens rottekonsulent udsteder retningslinjerne med virkning overfor de ansvarlige for statens og regionernes bygninger og arealer samt overfor Kommunernes Landsforening og Kommunalbestyrelserne. Statens rottekonsulent skal sikre at rottebekæmpelsen sker tværministerielt, således at indsatsen mod rotter efterleves ved bekendtgørelser og planer i Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet, Forskningsministeriet og Sundhedsministeriet. 2. Samtlige i 1 nævnte ministerier, statslige og regionale institutioner, og kommunalbestyrelser skal drage omsorg for, at der foretages en effektiv bekæmpelse af vandrerotten, Rattus norvegicus og husrotten, Rattus rattus). Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal lade bekæmpelsen udføre enten ved kommunens eget personale med statsautorisation til rottebekæmpelse eller outsource rottebekæmpelsen gennem udbud Jvnf. KL s udbudsportal til statsautoriserede rottebekæmpelsesfirmaer, jf. 11. 3 I nærværende bekendtgørelse forstås ved: 4
1) Effektiv bekæmpelse af rotter: a. Statens og regionens bygninger herunder sygehuse defineres som særlige fokusområder med rottefri status. b. Kommunalbestyrelsen skal udpege og prioritere de kommunalt ejede bygninger som specifikke fokusområder med rottefri status. c. Kommunalbestyrelsen skal sikre at kloakforsyningerne inddrages i aktiv rottebekæmpelse gennem vilkår i spildevandsplanen. Indsatsen og effekten af kloakrottebekæmpelsen afrapporteres årligt ved tillæg til spildevandsplanen. Kloakforsyningerne skal ved tilslutning af kloakledningsnettet til afløbsinstallationer sikre at der ikke føres kloakrotter fra hovedledningsnettet til private afløbsinstallationer. Dette skal gøres med anvendelse af VA-godkendte rense inspektionsbrønde med rottespærrer, der opsættes mellem offentligt ejet og privat ejet kloakledningsnet som skelbrønde. Spildevandsplanen skal indeholde bestemmelser om at der skal bekæmpes kloakrotter i kloakledningsnettet med det formål at nedbringe rotternes ødelæggelse af kloakledningsnettet, samt hindre rotternes udbredelse. Ved dimensioner af Ø250 eller derunder skal der opsættes VA-godkendte rense - inspektionsbrønde med rottespærrer i kloakledningsnettet. Spildevandsplanen skal indeholde bestemmelser om at der ved kloakrenoveringer og nytilslutninger til nye afløbsinstallationer skal der opsættes VA-godkendte rense inspektionsbrønde med rottespærrer, til hindring af rotternes udbredelse. I nykloakeringer skal lokalplanerne indeholde bestemmelser for at der opsættes VAgodkendte rense inspektionsbrønde med rottespærre ud for hvert parcelhus. d. Bekæmpelse af rotter skal foregå dels ved en forebyggende indsats ved indførelse af fokusområder og ved opdeling af kloakledningsnettet med VA - godkendte rottespærrer, således at der både skabes rottefri kloaksystemer og byområder. Bekæmpelsen indenfor fokusområdet kan ske med gift, fælder og rottedræbere. e. Statens rottekonsulent udarbejder bindende mål for en effektiv rottebekæmpelse som kommunalbestyrelser skal rette sig efter. f. Kommunalbestyrelserne indberetter årets rotteangreb, rottebekæmpelsesindsats og resultatet heraf til Statens rottekonsulent. Indberetningsdata skal have en sådan kvalitet, at de kan anvendes til statistisk bearbejdning efter retningslinier udarbejdet af Danmarks Statistik. Indberetningsdata skal have en sådan kvalitet at de kan anvendes til reelle statistikker og anvendes til sammenligninger mellem effekten af indsatsen fra år til år og mellem kommunerne indbyrdes. 2) Erhvervsmæssig rottebekæmpelse: Et statsautoriseret rottebekæmpelsesfirma eller en statsautoriseret person, som mod betaling foretager bekæmpelse af rotter eller 5
yder vejledning herom. Et sådant firma kan enten fungere ved et kontraktforhold mellem kommune og firma, hvor opgaven er at opretholde rottefri fokus på de udpegede fokusområder og bygninger i kommune, region og stat. Derudover kan statsautoriserede rottebekæmpelsesfirmaer arbejde på markedsvilkår og arbejde frit i samme kommune for private kunder, der måtte ønske en sikringsordning med et andet firma end det kommunen har kontraktlige forpligtelser med. 3) Byzone, sommerhusområder og landzone: De områder, der efter gældende lovgivning er byzoner, sommerhusområder og landzoner. 4) Rottesikring af Fødevarevirksomheder: Virksomheder, der behandler eller sælger madvarer, drikkevarer, nydelsesmidler og andre varer, der er bestemt til eller må antages at skulle fortæres af mennesker. Fødevarevirksomheder omfattes af begrebet særlige fokusområder med rottefri status. 5) Rottesikring af ejendomme: Foranstaltninger på bygninger (herunder afløbssystemer) og grundarealer, så at disse overalt er forsvarligt sikrede mod rotter. Kommunerne skal drage omsorg for at kloakrottebestanden ikke udbredes til nye kloakeringer og derfor VA-godkendte rense inspektionsbrønde med rottespærrer som en forebyggende indsats. Offentlige ejere af bygninger skal sikre disse mod rotter således at afløbsinstallationerne er rottefri. 6) Sikringsordning med rottebekæmpelse: Et bekæmpelsesprogram omfattende systematisk udlægning af rottebekæmpelsesmidler i foderdepoter, der tilses og suppleres med bekæmpelsesmidler og bekæmpelsesmetoder med passende intervaller. Sikringsordninger samt indsats mod rotter omfatter tillige anvendelse af VA-godkendte rottespærrer, gift, fælder og rottedræbere. 4. Grundejere, private som offentlige skal sikre og renholde deres ejendomme således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses helt. Stk. 2. En offentlig eller privat grundejer eller en lejer kan frit indgå eller forny en aftale med et statsautoriseret bekæmpelsesfirma om sikringsordning med rottebekæmpelse eller en konkret rottebekæmpelse. De statsautoriserede rottebekæmpelsesfirmaer skal indberette deres bekæmpelsesarbejde 1 gang årligt til kommunalbestyrelsen. 5. Enhver, der konstaterer rotter, dels private borgere, kloakmestre dels ansatte i kommunerne og kloakforsyningerne er ansvarlige for, at dette straks anmeldes til kommunalbestyrelsen. 6. Kommunalbestyrelsen skal lade alle faste ejendomme i landzone samt landbrugsejendomme i byzone undersøge for rotter to gange årligt og efter anmeldelse, Stk. 2. I byzoner og sommerhusområder foretages bekæmpelsen efter anmeldelse, medmindre særlige forhold nødvendiggør et regelmæssigt tilsyn. 6
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der føres en kontrolbog el. lign., hvori det registreres, hvilke ejendomme, der er besøgt, dato for besøgene, om der er rotter på ejendommen, og om der er udlagt gift. Ejendommens ejere eller lejere skal kvittere for besøget. Kontrolbogen skal til enhver tid være tilgængelig for statens rottekonsulenter. Hvis kontrolbog bortkommer da skal dette indberettes til Statens Rottekonsulent. Stk. 4. Ejere af landbrugsejendomme med dyrehold, rideskoler skal gøres ansvarlige for opretholdelse af rottefri ejendom i henhold til Regeringens salmonellaplan. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal to gange årligt sørge for, at kommunens borgere herunder kommunens og kloakforsyningens personale får fornøden orientering om, at konstaterede forekomster af rotter skal anmeldes til kommunen. Stk. 6. Personale i statsskove og privatskove skal ved foderudlægning til vildt sikre sig disse mod rotter. Stk. 7. Fodring af fugle ved søer og damme skal ske i begrænset omfang, således at der ikke efterlades overskydende foder til rotter. Kommunens vej og park forvaltning er ansvarlige herfor. 7. I fødevarevirksomheder foretages eftersyn for rotter med kameraer dels i kloakker, dels i lokaler, samtidig med de fødevarehygiejniske tilsyn af den offentlige myndighed, der efter gældende bestemmelser udøver tilsyn. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og det fødevareregionen skal gensidigt underrette hinanden om konstaterede forekomster af rotter, iværksat rottebekæmpelse el. lign. på fødevarevirksomheder. Stk. 3. Fødevarevirksomheder skal af kommunerne udpeges som fokusområde med rottefri status. 8. By- og Landskabsstyrelsen skal meddele kommunalbestyrelsen påbud om manglende efterlevelse af nærværende bekendtgørelse, når kommunalbestyrelsen er grundejer. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal meddele grundejerne påbud om udførelse af de fornødne foranstaltninger for effektiv rottebekæmpelse som beskrevet i 3. 9. Kommunalbestyrelsen skal én gang årligt sende indberetninger om de foranstaltninger, der i det foregående år har været truffet i kommunen til bekæmpelse af rotter, samt effekten af rottebekæmpelsen og skal give sådanne andre oplysninger vedrørende bekæmpelsen, som By- og Landskabsstyrelsen måtte anmode om, Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal 1 gang årligt udarbejde tillæg til spildevandsplan om anvendelse af VA - godkendte rottespærrer som forebyggende bekæmpelse af kloakrotter, samt bekæmpelse af kloakrotter. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal anskaffe sig elektroniske værktøjer til registreringer af rotteforekomster, rotteanmeldelser, indsatser såsom geografisk placering af VA godkendte rottespærrer, således at der kan skabes et overblik over indsats og effekt. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en liste over bygninger i kommunen der fremover skal udgøre særlig fokusområder med rottefri status. 7
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilsikre at den ved årets udgang udarbejder tillæg til kommunens spildevandsplan med en redegørelse for indsats for rottebekæmpelse i kommunens kloakledningsnet, herunder dens anvendelse af VA-godkendte rense inspektionsbrønde med rottespærrer. Kapitel 2 Autorisation 10. Erhvervsmæssig rottebekæmpelse, og bekæmpelse af rotter med kemiske midler må kun foretages af firmaer eller personer, der er autoriserede af By- og Landskabsstyrelsen, 11. Autorisation til rottebekæmpelse kan kun opnås af firmaer eller personer med dokumentation for enten 1) minimum 6 måneders ansættelse i den kommunale tekniske forvaltning, 2) minimum 6 måneders ansættelse i kloak- og afløbsbranchen, eller 3) minimum 6 måneders daglig erhvervsmæssig erfaring med rottebekæmpelse sammen med en statsautoriseret person Stk. 2. Autorisation meddeles, når ansøgeren har deltaget i det i 11 nævnte kursus og over for By- og Landskabsstyrelsen ved en prøve har dokumenteret at besidde fornøden viden om rotters levevis og deres bekæmpelse samt lovgivning i relation til rotter, herunder relevante dele af dyreværnslovgivningen. Denne viden skal omfatte kendskab til rottesikring af bygninger og afløbssystemer og anvendelse af bekæmpelsesmidler i overensstemmelse med de herom fastsatte regler. By- og Landskabsstyrelsen fastlægger nærmere omfanget og indholdet af den viden, der skal dokumenteres ved prøven. Stk. 3. Udstedelse af autorisation kan nægtes, hvis den pågældende har en forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover, jf. miljøbeskyttelseslovens 17, stk. 3. Stk. 4. By- og Landskabsstyrelsen kan meddele personer, der i udlandet har gennemgået uddannelser, som kan sidestilles med den i 13 nævnte uddannelse, samt den i 12 stk. 2 nævnte kursus, autorisation til at bekæmpe rotter. I autorisationen kan der fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af aktiviteter omfattet af 11 stk. 1. Autorisationen kan tidsbegrænses. Stk. 5 Statens rottekonsulent sender 1 gang årligt listen med statsautoriserede rottebekæmpere til landets kommuner der er ansvar lige for udbud af rottebekæmpelse i kommunerne. 12. By- og Landskabsstyrelsen forestår udbud af uddannelser i skadedyrsbekæmpelse samt kurser med henblik på aflæggelse af den i 12 nævnte prøve. Kursusudgifterne afholdes af kursusdeltagerne. Stk. 2. Optagelse på kursus sker ved ansøgning. Ansøgning indgives til By- og Landskabsstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse. Stk. 3. Kun personer, der opfylder betingelserne i 11, stk. 1, kan optages på kurset. 8
13. By- og Landskabsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation, hvis indehaveren heraf under udførelse af rottebekæmpelsen gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed, eller hvis indehaveren har en forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover, jf. miljøbeskyttelseslovens 17, stk. 3. 14. By- og Landskabsstyrelsens afgørelser kan af ansøgeren eller autorisationsindehaveren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for By- og Landskabsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. By- og Landskabsstyrelsen s afgørelse skal indeholde oplysning herom. By- og Landskabsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Stk. 2. Sagsanlæg som følge af By- og Landskabsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation på grund af forfalden gæld til det offentlige har ikke opsættende virkning. Stk. 3. Sagsanlæg som følge af By- og Landskabsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation på grund af grov eller oftere gentagen forsømmelighed har opsættende virkning. Den opsættende virkning omfatter tillige fristen på 4 uger. Kapitel 3 Gebyr 15. Kommunalbestyrelsen skal opkræve gebyr til dækning af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse. Stk. 2. Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og opkræves som en andel af ejendomsværdien. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter for hvert regnskabsår de nærmere bestemmelser om gebyrets størrelse. Stk. 4. Gebyret opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele dispensation for betaling af gebyret. Stk. 5. Gebyret skal anvendes til samtlige opgaver i Kommunen der vedrører rottebekæmpelse, herunder personale i Miljøafdeling og kloakmyndighed der anvender administrativ og timeregistreret tid på administration af rotteklager og indsats mod rotter. Stk. 6. Gebyret skal anvendes til samtlige omkostninger i forbindelse med udførelsen af de kontraktligt fastlagte opgaver med statsautoriseret rottebekæmpelsesfirma. Kapitel 4 Konsulenter 16. By- og Landskabsstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen opfylder de foran nævnte pligter. Stk. 2. Konsulenterne skal rådgive statslige og regionale bygningsansvarlige, KL, kommunerne samt borgerne om sikring af de bindende mål i rottebekæmpelsesarbejdet. 9
Stk. 3. Konsulenterne kan påbyde kommunalbestyrelsen at opfylde dens forpligtelser og kan påbyde den at foretage hyppigere eller yderligere foranstaltninger end de allerede trufne. Stk. 4. Konsulenterne kan lade foretage rottebekæmpelse inden for bestemt afgrænsede områder efter særlige metoder med det formål at afprøve midler eller fremgangsmåder til bekæmpelse. Stk. 5. Konsulenterne træffer afgørelse om, hvem der kan optages på kursus, samt udbyde uddannelse i skadedyrsbekæmpelse. Kapitel 5 Klage og straf m.m. 17. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til statens rottekonsulent. Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 18. Med bøde straffes den, der 1) undlader at foretage anmeldelse efter 2, stk. 2, 2) undlader at anmelde forekomst af rotter til kommunalbestyrelsen, jf. 3, 3) foretager rottebekæmpelse i strid med 4, stk. 3, og 11, eller 4) undlader at efterkomme kommunalbestyrelsens eller By- og Landskabsstyrelsens påbud, jf. 9. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 6 Ikrafttræden 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1507 af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v. ophæves. Miljøministeriet, den 1. december 2009 Miljøministeren Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer 10
11